Page 1

TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) | bibelskarkaeologi.dk

Nr. 2 | Juni 2007 | 18. årgang

ET S PA D ESTI K DY B E R E I BIBELENS VERDEN

Herodes Antipas i Galilæa – ven eller fjende af Jesus?

Bagsiden | Jesu benkiste... Side 3 Side 6 Side 13 Side 14

| | | |

Qumran – religiøs bosættelse eller landsted? Herodes Antipas i Galilæa – ven eller fjende af Jesus? Endelig! Herodes den Stores grav lokaliseret! Spor efter Sivhavets vande


Er essæernes toilet i Qumran fundet? I disse år kører der en heftig debat, om ruinerne i Qumran har været essæernes centrum eller ej – sådan som det kan ses af Klaus Vibes artikel i dette nummer! Mens de fleste forskere stadig støtter den forståelse, at Qumran var beboet af essæere, som igen stod bag de fleste Dødehavsruller, hævder et lille mindretal af forskere højlydt, at Qumran ikke har noget med essæerne at gøre. To forskere har nu fremlagt nye undersøgelser, som i deres øjne støtter hypotesen om, at Qumran var tilholdssted for den strenge religiøse gruppe, essæerne. De har fundet Qumrans latriner. Dødehavsrullerne og Josefus angiver, at essæernes ‘private sted’ lå 500 m nordvest for, hvor de boede. Netop 500 m nordvest for Qumran fandt man noget, der kunne minde om et gammelt toilet. Jordbundsprøver viser entydigt, at stedet har været en latrin, som blev brugt af en stor gruppe mennesker gennem mange år. Jorden indeholdt mange rester af parasitter, som er typiske i ekskrementer fra mennesker. Brugerne havde den praksis at smide jord på efter toiletbe-

søg, nøjagtig som essæerne gjorde det i deres overholdelse af lovens forskrifter. Stedet passer nøje til Dødehavsrullernes beskrivelse, siger de to forskere. Samtidig kan fundet måske løse en arkæologisk gåde, som man hidtil ikke har kunnet forklare: Hvorfor folkene i Qumran havde en væsentlig ringere chance for at nå over 40-års alderen, sammenlignet med andre jødiske samfund. Se mere her: kortlink.dk/3ubx og kortlink.dk/3uby

Gratis e-bog om Qumran på nyt flot site Society of Biblical Archaeology har netop lanceret en flot side om Qumran-skrifterne. Her kan man få historien om, hvordan rullerne blev fundet, se fotos af nogle af rullerne, få en introduktion til hovedpersonerne i skrifterne og meget mere. Oven i hatten kan man gratis downloade en flot e-bog, der introducerer Qumranskrifterne og deres betydning. Se mere her: kortlink.dk/3uaw

Selskab for Bibelsk Arkæologi Lykkegårdsvej 26, 6000 Kolding

Layout: DANgrafik, Herning, dryp.dk

Tlf. E-Mail: Internet: Bank: Norge:

Tryk: Økotryk, Videbæk

4826 3855 info@bibelskarkaeologi.dk www.bibelskarkaeologi.dk Sydbank konto 7920-1014 846 Den norske Bank 7877.06.93402

Redaktion: Morten Hørning Jensen (ansv. red.), Hartvig Wagner (red. sekr.), Carsten Vang Forsidefoto: Udblik over udgravningerne i Tiberias’ gamle bydel ved Genesaret sø en tidlig morgen før solopgang. Foto: © Morten Hørning Jensen.

2

Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter. TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi. Kontingent: Danske kr. 145,- / norske kr. 160,(For unge under 26 år: kr. 95,- / norske kr. 105,-). Kontingent opkræves via PBS først på året. Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA. Tel udgives med tilskud fra undervisningsministeriets tips- og lottobevilling.

Selskabets bestyrelse: Studentersekr., cand.theol. Klaus Vibe (formand), tlf.: 8612 0037 · kv@bibelskarkaeologi.dk Postdoc, ph.d., cand.theol. Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@bibelskarkaeologi.dk Stud.theol. Christian Rasmussen, tlf.: 2511 1415 · cr@bibelskarkaeologi.dk Cand.theol. Jacob Bank Møller (kasserer), tlf.: 8615 3402 · jbm@bibelskarkaeologi.dk Netred., cand.theol. Thomas Bank Møller (webmaster), tlf.: 8678 7805 · tbm@bibelskarkaeologi.dk © SBA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives. ISSN 0905 - 5827


I det moderne besøgscenter ved Khirbet Qumran kan man bl.a. se denne opstilling, der viser, hvordan bænke fundet i udgravningen kan have været brugt ved arbejdet med skriftrullerne. Foto: Morten Hørning Jensen.

Qumran – religiøs bosættelse eller landsted?

Solopgang over Det døde Hav ved Qumran. Foto: Morten Hørning Jensen. Udsigt over ruinerne ved Khirbet Qumran. Foto: Morten Hørning Jensen.

Af SBAs formand, cand.theol. Klaus Vibe

Siden fundet af Dødehavsrullerne har det været god latin at koble disse med ruinerne i Khirbet Qumran ved nordenden af Det døde Hav, der normalt er blevet anset for at være hovedsædet for den essæiske retning inden for jødedommen. Men ny forskning har sået tvivl om denne tese. Var dette sted i virkeligheden blot en romersk villa? To nye bøger, der her skal anmeldes, har for alvor sat gang i debatten.

DØDEHAVSRULLERNE OG BOSÆTTELSEN Qumran er blevet betegnelsen for den bosættelse, der blev fundet i forbindelse med fundet af Dødehavsrullerne i 1947. I mange år har det været god latin at koble bosættelsen sammen med Dødehavsrullerne, forstået på den måde, at bosættelsen var hjemsted for den religiøse retning inden for datidens jødedom, som gemte rullerne i de omkringliggende huler. Denne sammenkædning af ruller og bosættelse blev fra første færd foretaget af den franske arkæolog, Roland de Vaux, som ledte udgravningen af bosættelsen i midten af det 20. århundrede. Roland de Vaux beskrev bosættelsen som et førkristent klosterlignende samfund optaget af kopiering af hellige skrifter. Roland de Vaux har fået støtte for sin sammenkædning af bosættelse og skriftruller af arkæologen Jodi Magness, som i 2002 udgav bogen The Archaeology of Qumran and the Dead Sea Scrolls. Samme år præsenterede arkæologen Yizhar Hirschfeld på konferencen Qumran – the site of the Dead Sea Scrolls på Browns University, USA, sit bud på en tolkning af bosættelsen ved Qumran. Det er dette bud i udbygget form, der i 2004 blev gjort tilgængelig for en bredere kreds i form af bogen Qumran in Context – Reassessing the Archaelogical Evidence. 3


Magness og Hirschfeld kan dårligt stå længere fra hinanden i tolkningen af det arkæologiske bevismateriale, end tilfældet er. De to arkæologer adskiller sig fundamentalt fra hinanden i spørgsmålet om at gøre brug af skriftrullerne i forbindelse med tolkningen af bosættelsen. Magness vil gerne, Hirschfeld vil ikke. Sammenkædningen af rullerne og bosættelsen er ifølge Hirschfeld usandsynlig af flere grunde. For det første er det påfaldende, at der er fundet tusindvis af fragmenter i hulerne omkring Qumran, mens der ikke er fundet så meget som ét fragment i selve bosættelsen. Dertil kommer, at ikke en eneste af teksterne fundet i hulerne omkring Qumran beviseligt er blevet skrevet/kopieret i bosættelsen. Fundet af et par blækhuse i bosættelsen er ikke noget bevis for en skrivevirksomhed af en kaliber, som de Vaux og Magness forestiller sig. DEN NÆRE KONTEKST ELLER ISOLATION? I bøger med gode overskrifter kan man aflæse noget væsentligt om bogens indhold. Dette er tilfældet for Hirschfelds bog. Det er nemlig ikke tilfældigt, at bogen er tituleret Qumran in Context. I mange år har det nemlig været en bærende opfattelse, at bosættelsen lå, hvor den lå, fordi dens beboere ønskede at være isoleret fra omverdenen. Men dette er en fejltolkning, mener Hirschfeld. Bosættelsen ved Qumran har overhovedet ikke været isoleret fra regionen omkring Det døde Hav, men kan kun forstås, hvis den sættes i forbindelse med den nære kontekst. Bosættelsen har ikke været isoleret. Det ses af, at den er placeret meget tæt på vejene fra Jeriko og Jerusalem til En-Gedi. I hasmonæisk tid (166-63 f.Kr.) fungerede bosættelsen ved Qumran som en befæstning, der dels skulle være med til at sikre de rejsende på de vigtige veje til Jeriko og Jerusalem, dels skulle sikre det hasmonæiske rige mod udefrakommende fjender. (Vagt)tårnet midt i bosættelsen stammer fra den hasmonæiske periode. I den herodianske periode (37-4 f.Kr)., og senere da Judæa blev administreret af romerske statholdere (6-70 e.Kr.), fungerede bosættelsen som et landsted, der var beskæftiget med forarbejdning af produkter typisk for regionen, f.eks. daddelvin og parfume. Dette er ikke så 4

Yizhar Hirschfeld

Jodi Magness

Qumran in Context – Reassessing the Archaelogical Evidence

The Archaeology of Qumran and the Dead Sea Scrolls

Hendrickson Publishers, LLC 270 sider, rigt illustreret

William B. Eerdmans Publishing Company 2003

Pris: £ 18.99

284 sider Pris: $ 18

mærkeligt, for hele Det døde Havs vestlige kyststrækning var i den herodianske og den romerske periode præget af landbrug og industri. En-Gedi i syd var centrum for fremstillingen af parfume, dadler blev dyrket langs hele kysten helt op til Jeriko, og husdyr blev holdt til føde og klæder for befolkningen. VELSTAND En række fund vidner om, at bosættelsen har været en del af datidens overklasse. F.eks. har man fundet i alt 671 bronze- og sølvmønter i bosættelsen, hvilket vidner om økonomisk aktivitet i bosættelsen. Der er identificeret mellem 15 og 17 glasskåle, hvis nærmeste paralleller skal findes i Pompei og Herculaneum, 13-15 olieflasker til brug for personlig pleje, parfumeflasker og en mængde smykker. Dertil kommer, at en række arkitektoniske detaljer i bosættelsen, som f.eks. stukloft og et gulv med udførligt skåret geometrisk mønster, har sine tætteste paralleller i velhavendes huse i Jerusalem og i herodianske paladser som dem i Herodion og Jeriko. Disse fund lader sig vanskeligt forene med en religiøs retning optaget af isolation og askese, sådan som de Vaux forestillede sig. Bosættelsen ved Qumran har altså, ifølge Hirschfeld, været et landsted optaget af forarbejdning af produkter typisk for regionen langs Det døde Havs vestkyst. Intet tyder på en skriveaktivitet i stil med den, en sammenkædning af rullerne og bosættelsen ville implicere. Skriveaktivitet og biblioteksføring var i datiden knyttet til store byer som Alexan-

dria, Rom, Athen og Efesus. Det er derfor sandsynligt, at skrifterne stammer fra en lærd kreds i Jerusalem. Men hvem har så placeret så mange skriftruller klods op af bosættelsen? SKRIFTRULLERNE OG BOSÆTTELSEN ENDNU ENGANG En række præstelige familier med forbindelse til den saddukæiske præsteslægt blev af Herodes den store privilegeret med landsteder og relativt store landområder. En række forskere har argumenteret for en forbindelse mellem det saddukæiske parti (også kendt fra Det Nye Testamente, f.eks. Matt 16,1-12; 22,23-34) og menigheden beskrevet i Qumranskrifterne. Hvis familien bosat i Qumran har haft forbindelse til saddukæerslægten, er det tænkeligt, at kredsen bag Qumranskrifterne i forbindelse med udbruddet af den jødiske krig år 66-70 e.Kr. har flyttet deres hellige skrifter fra Jerusalem til Qumran, for at beskytte dem imod krigens hærgen. KONKLUSION Juryen er stadig ude for at votere på baggrund af Magness’ og Hirschfelds bevisførelse. Fremtiden vil vise, hvilken forståelse af udgravningen ved Qumran, som løber af med sejren. Har man interesse for Qumran og Dødehavsrullerne kan jeg varmt anbefale Hirschfelds bog. Den er relativt letlæst (af en fagbog at være), rigt illustreret og i konstant dialog/konfrontation med de Vaux og Magness. Alt sammen vældig spændende.


SBA sender to på udgravning FØLG DERES BLOG http://blog.bibelskarkaeologi.dk I sidste nummer af TEL annoncerede SBA for første gang et udgravningslegat. Vi fik i alt 6 velkvalificerede ansøgninger og har valgt at sende Simon Nedergaard Olesen og Hans-Henrik Lærke af sted på to ugers udgravning på Tel Gezer i juli måned. Som en lille ekstra service kan deres udgravningsophold følges på SBA’s hjemmeside fra d. 10. juli, hvor de to opdagelsesrejsende vil blogge om deres oplevelser.

Carsten Vang den store vinder På SBA’s årsmøde i april blev spændingen udløst omkring hvervekampagnen, og her blev Carsten Vang den store vinder. Carsten havde tegnet hele 25 nye medlemmer i 2006 og vandt dermed prisen for flest tegnede abonnenter (et års abonnement på Kristeligt Dagblad). Men oven i dette vandt han også lodtrækningen om et gavekort til Felix Rejser på 5000 kr. Her gav hvert tegnet abonnement ét lod til hververen. SBA ønsker Carsten Vang et stort tillykke og takker samtidig alle, der har tegnet nye medlemmer i 2006!

Tak til Vagn Juhl Jensen! Efter mere end 5 år på posten holder Vagn Juhl Jensen som kasserer i SBA. Vagn har ydet en kæmpe indsats med at holde styr på regnskab og TEL-abonnenter. Tak for det! Ny kontaktperson for SBAs medlemmer vedrørende abonnement og forsendelse af TEL bliver fremover Jacob Bang Møller. Se adresse, telefon og mail i kolofonen side 2 og på bagsiden øverst.

5


Herodes Antipas i Galilæa – ven eller fjende af Jesus?

6


Af cand.theol., ph.d. Morten Hørning Jensen

Mens Herodes den Store er både berømt og berygtet, så har hans søn, Herodes Antipas, levet et liv i skyggen. Mest kendt er han for sin eskapade med sin halvbrors kone Herodias og for talemåden ’fra Herodes til Pilatus’. Men ny forskning har sat Antipas på dagsordnen. Antipas regerede nemlig præcis på det sted og i den tid, hvor Jesus levede. Kan det tænkes, at det var hans regime, der fremprovokerede en reaktion fra først Johannes Døber og så Jesus?

ÉN ANTIPAS – TO BILLEDER – FIRE TESTZONER Herodes Antipas’ betydning for Galilæa på Jesu tid er derfor meget omdiskuteret. Der argumenteres ud fra to grundlæggende modstridende synspunkter: Nogle forskere mener, Antipas var en god fyrste for Galilæa, der fungerede som en art buffer mod direkte romersk styre og udnyttelse og i stedet sikrede Galilæa en lang fredelig periode gunstig for handel og byggeri. Andre derimod ser Antipas som en typisk tyran, der som det naturligste i verden beskattede sit område tungt for at forevige sit navn i byggeprojekter. Det resulterede i en nedadgående spiral for landbefolkningen, der pga. brandbeskatningen gik fra at være selvejende til forgældede bønder til daglejere på egen jord for til sidst at ende på landvejene som banditter og røvere. Præcist dette giver hovedspørgsmålet i denne artikel: Hvad var forholdet mellem Herodes Antipas’ regeringstid og de social-økonomiske forhold i Galilæa? Vi skal nærme os et svar på dette spørgsmål ved at se på de kilder, vi har til rådighed om Herodes Antipas. Vi inddeler dem i fire grupper og tager hver gruppe for sig som en art testzone. Hvad siger hver enkelt kildegruppe om Herodes Antipas’ betydning for Galilæa? Var han en god eller en dårlig nyhed for de galilæiske bønder? Var han en ven eller fjende af Jesus?

”KAN NOGET GODT KOMME FRA NAZARET?” Gik Jesus mon på en isflage og ikke på vandet? Afslører et nyt evangelium et andet billede af Jesus end det, vi ellers kender, og har man nu fundet Jesu kiste? Dette er blot tre af de seneste eksempler på, at arkæologiske fund eller påfund kan trække avisoverskrifter. Det er nærmest som om en ny jagt er sat ind på at finde ud af, hvem Jesus var, og hvad han ville. I denne jagt har særligt ét spørgsmål skilt sig ud, nemlig spørgsmålet om hvordan det var at leve i Galilæa på Jesu tid. ”Kan noget godt komme fra Nazaret?” spurgte Nathanael Filip retorisk (Joh 1,46). Det synes et stigende antal forskere at mene, og der arbejdes på højtryk for at finde ud af, om der gik noget særligt for sig i Galilæa, der kan forklare Jesus og bevægelsen omkring ham. Faktisk foregik der noget udsædvanligt, ganske få år efter Jesus blev født, der kan tænkes at have haft stor betydning. Indtil år 4 f.Kr. blev Galilæa regeret af Herodes den Store, der tilsyneladende lod Galilæa passe sig selv og ikke iværksatte store byggeprojekter, som han ellers gjorde i andre dele af sit rige. Men da han dør, deles riget i tre, og én af hans sønner, Herodes Antipas, får Galilæa som sit område, som han regerer frem til år 39 e.Kr. – altså præcist hen over den periode Jesus levede. Hvilken betydning fik det, at Galilæa nu for første gang i mange år fik sin egen lokale hersker? Antipas iværksatte to større byggeprojekter. Kan det tænkes, at de medførte et så stort skattetryk, at det måtte føre til reaktion? Var Jesus måske en sådan social oprører?

Sepphoris oplevede sin storhedstid i det 2.-4. århundrede. Denne brede handelsgade er fra denne periode. Foto: Morten Hørning Jensen.

FØLG UDGRAVNINGEN VED GRÆDEMUREN LIVE PÅ WEBCAM Siden midten af februar har arkæologer fra Israels Arkæologistyre udgravet den rampe, der fører fra pladsen ved Vestmuren i Jerusalem op til Mughrabi-porten på tempelpladsen. Det har ført til voldsomme, til dels voldelige protester fra muslimsk side med påstande om, at udgravningerne vil underminere fundamenterne til Al-Aqsa moskeen. En UNESCO komite på fire personer har besøgt udgravningerne. Komiteens rapport roser udgravningerne for at være gennemført således, at alle kan følge med i dem, og fremhæver, at de på ingen måde udgør nogen fare for eksisterende bygninger. Se nærmere her:

>>> kortlink.dk/3uat

Udgravningen kan følges live her:

>>> kortlink.dk/3uas

Skærmbillede fra kortlink.dk/3uas

7


Tyrus

Cæsarea Filippi

Korazin Kapernaum Magdala Tiberias Yodefat Kana Sepphoris Nazaret

Akko (Ptolemais)

Betsaida Gamla Hippos

Gadara

Megiddo Cæsarea ved Havet

Scythopolis (Bet-Shan)

ZONE 1: I KLØERNE PÅ GENERAL JOSEFUS Den jødiske historieskriver Josefus levede i det første århundrede og blev under den jødiske krig med Rom i år 66-70 udsendt fra Jerusalem som general i forsvaret af Galilæa. Da den romerske general Vespasian indtog den sidste by i Galilæa, overgav Josefus sig og gik frivilligt over på romernes side. Han levede resten af sit liv i Rom og skrev her sine historieværker, der indgående beskriver forholdene i Israel i denne periode. Uden Josefus, er der ganske enkelt meget, vi ikke ville vide. Spørgsmålet er dog, hvordan vi kan bruge Josefus som historisk kilde. Det har optaget den moderne forskning meget. Groft sagt er uenigheden gået på, om Josefus blot sammenstykkede sine historier fra forskellige kilder uden den store omtanke, eller om han modsat havde en meget bevidst målsætning med sit arbejde. Det sidste syn synes at have mest for sig. Josefus vil sige noget bestemt med sin fremstilling, og derfor forstås hans beskrivelse af Herodes Antipas også bedst ved at se på den generelle beskrivelse af hele det herodianske kongehus og dets betydning for den ultimative katastrofe, der indtraf med templets ødelæggelse år 70. En sådan undersøgelse viser, at Josefus i hovedsagen udpeger to hovedskurke som grund til templets fald – nemlig Herodesdynastiet, der indførte skikke og religiøse forandringer, der provokerede jøderne, og på den anden side de jødiske oprørere, der i et modsvar mod dette greb til en anden form for tyranni og terror ’fra neden’. Det viser sig da også hurtigt, at de få beretninger, Josefus har om Antipas, alle rummer en negativ bedømmelse af ham. For det første kritiserer Josefus Antipas for måden, han byggede sin by Tiberias på i år 19 e.Kr. Dels byggede Antipas byen oven på en 8

Antipas modtog ved delingen af Herodes den Stores rige i år 4 f.Kr. Galilæa i nord og Peræa øst for Jordanfloden.

gravplads, hvad loven forbyder (4 Mos 19,11), og dels tvangsforflyttede han folk til sin nye by for at få den fyldt op (Antikviteter 18.36-38). For det andet har Josefus samlet de fleste af sine historier om Antipas i en buket, der tydeligvis vil fremstille ham negativt som et politisk fjols, der frem for at passe sin alliance med en nabokonge bygget op på ægteskabskontrakt med dennes datter, indgår i et kærlighedsforhold med sin halvbrors kone, Herodias. Bedre bliver det ikke, da han henretter Johannes Døberen, hvilket Josefus ser som en tyrannisk handling, da Døberen var en ’retfærdig mand’ (Antikviteter 18.101-125). Endelig, for det tredje, beskriver Josefus, hvordan Antipas til sidst falder i unåde hos den romerske kejser Gaius Caligula, der landsforviser ham til Frankrig. Det ser Josefus som en direkte straf fra Gud (Antikviteter 18.240-255). BLØDGØRING Det interessante er imidlertid, at Josefus’ egne beretninger samtidig indeholder ting, der peger i en anden retning og bløder hans negative bedømmelse op: I beskrivelsen af grundlæggelsen af byen Tiberias gøres det f.eks. tydeligt, at Antipas fungerede som en velgører, der ikke blot tvangsforflyttede folk, men faktisk byggede huse til slaver og daglejere samt gav dem jord til landbrug. Ligeledes gør Josefus det også selv tydeligt i beskrivelsen af henrettelsen af Johannes Døberen, at denne havde så stor indflydelse

FILISTRENE KUNNE LÆSE OG SKRIVE Nyere udgravninger af filistrenes byer har længe vist, at de havde en meget fin keramik og veludviklet pottemager tradition. Udgravninger i byen Askelon har nu vist, at de også kendte skrivekunsten, da de indvandrede fra Kreta omkr. 1200 f.Kr. På krukker og kar har man fundet korte inskriptioner, skrevet med en skrift, der minder om den skrift, der blev benyttet på Cypern indtil ca. 1400 f.Kr. Skriften har endnu ikke kunnet tydes, ligesom det er tilfældet for det cypriotiske skrivesystem. Filistrene har således været et højt udviklet kulturfolk, som var israelitterne overlegne. Se mere på linket herunder (kræver gratis login). >>> kortlink.dk/3uau


over folkemængden, der fulgte ham, at han var en potentiel religiøs oprørstrussel. Det var derfor faktisk Antipas’ pligt at gribe ind og sikre ro og orden. I virkeligheden kan Josefus tilsyneladende ikke komme med noget rigtigt godt eksempel på tyranni og overgreb mod jøderne i samme stil som i beretningerne om Antipas’ far, Herodes den Store. På baggrund af en sådan samlet læsning af Josefus’ beskrivelse af det herodianske kongehus synes det derfor mest nærliggende at konkludere, at Antipas ikke var særlig bemærkelsesværdig, hverken i gode eller onde gerninger. ZONE 2: KORT NYT

referencer). På trods af de sparsomme oplysninger har Antipas’ forhold til Jesus og Johannes været genstand for stor opmærksomhed i forskningen. I hovedsagen møder vi her to hovedsynspunkter: En gruppe forskere læser teksterne sådan, at Antipas var en svoren fjende af Jesus og den egentlige bagmand bag Jesu domsfældelse i samarbejde med de ledende jøder. Andre læser teksterne således, at Antipas nærmere er forvirret, ambivalent og perpleks i mødet med både Døberen og Jesus og ikke den egentlige bagmand bag disses henrettelser. Denne sidste tolkning synes bedst forsvarlig: Evangelierne giver det indtryk af Antipas, at han ikke kunne forholde sig til

det fremvoksende Gudsrige. Han var ikke det rigtige sted, hvor man har øre at høre med og øjne at se med. Hans udgangspunkt var forkert. ZONE 3: SPADE OG SKOVL – NYT FRA ARKÆOLOGIENS VERDEN Arkæologisk materiale har de seneste årtier fået en stadig større betydning i udforskningen af Galilæa. Det skyldes ikke mindst udgravningsindsatsen i Galilæas eneste to rigtige storbyer, Sepphoris ved Nazaret og Tiberias ved Genesaret sø. VARME KILDER I TIBERIAS Antipas’ store svendestykke som bygmester var grundlæggelsen af byen

Dette billede af en moderat Antipas, som trods Josefus’ forsøg ikke rigtigt kan indpasses i samme tyran-kategori som f.eks. Herodes den Store, underbygges faktisk af de øvrige skriftlige kilder, vi har om Antipas. Selvom disse ikke er mange, så peger en række notitser i både jødiske og græsk-romerske kilder på, at han modsat andre i det herodianske kongehus stod på god fod med de ledende jøder i Jerusalem og i mindst ét tilfælde forsvarede de jødiske religiøse rettigheder mod overgreb fra Pontius Pilatus. I Det Nye Testamente nævnes Antipas i Matthæus-, Markus- og Lukasevangeliet samt i Apostlenes Gerninger. Intet sted gøres der dog antrit til at beskrive Antipas nærmere. Han nævnes blot i forbindelse med to episoder, hhv. henrettelsen af Johannes Døber og processen mod Jesus i Jerusalem (se tidslinien side 10 for

Under udgravningen af Tiberias i 2005 blev disse marmorstykker fundet i et flot anlagt gulv. Lederen af udgravningen, Yizhar Hirschfeld, mener de kan have tilhørt Antipas’ palads. Foto: Morten Hørning Jensen.

9


Intenst arbejde med at udgrave marmorgulvet i Tiberias. Foto: Morten Hørning Jensen.

Tiberias ved Genesaret Sø. Som sagt nævner Josefus nogle ting om byen, men det store spørgsmål er, om arkæologien kan give os et billede af, hvilken type by Tiberias var. Var den prangende med mange af de gængse bygninger fra græsk-romerske storbyer så som templer, teatre, stadioner, markedspladser osv., eller var der snarere tale om en mere moderat by af størrelse og udseende? Dette har nemlig betydning for byggeomkostningerne, og dermed i sidste instans for det skattetryk, Antipas måtte pålægge sine galilæiske undersåtter. En samlet opgørelse af, hvad der er fundet, viser hurtigt, at der er tale om en by i svøb uden mange af de store offentlige bygninger, der kendetegner en regulær græsk-romersk by. På trods af udgravninger helt tilbage fra 1950’erne er det nemlig

begrænset, hvad der er fundet fra Antipas’ periode. Det drejer sig om et par fritstående runde tårne syd for byen, rester af en flot villa med et smukt marmor-gulv, et blylod, der nævner byens marked og endelig rester af, hvad der kan have været et stadium. SEPPHORIS I NAZARETS BAGHAVE Modsat Tiberias var der allerede en by i Sepphoris, da Antipas kom til Galilæa, men ifølge Josefus var den netop blevet brændt ned under urolighederne efter Herodes den Stores død. Antipas’ første opgave gik derfor ud på at genopbygge byen. Det afgørende spørgsmål er som for Tiberias også her: Hvilken type by byggede Antipas? Siden 1984 er der foregået en langvarig udgravning for bl.a. at besvare dette spørgsmål, og igen er det bemærkelses-

Herodianske herskere i Ny Testamente Navnene i parentes er dem, der bruges i det pågældende skrift. Ca. 4 f.Kr. | Antipas gøres til tetrark, ’fjerdedels-fyrste’ Ca. 18 f.Kr. | Antipas fødes

40 f.Kr.

30 f.Kr.

20 f.Kr.

Ca. 19 e.Kr. | Tiberias gr.lægges

10 f.Kr.

37-4 f.Kr. | Herodes den Store Matt (Herodes): 2,1.3.7.12.13.15.16.19.22 Luk (Herodes): 1,5 ApG (Herodes): 23,35

0

10 e.Kr.

Ca. 39 e.Kr. | Antipas landsforvises til Frankrig

20 e.Kr. 30 e.Kr. 40 e.Kr. 50 e.Kr. 60 e.Kr. 70 e.Kr. 80 e.Kr. 90 e.Kr. 100 e.Kr. 53-ca. 100 e.Kr. | Herodes Agrippa II ApG (Agrippa): 25,13.22.23.24.26; 26,1.2.19.27.28.32

4 f.Kr.-34 e.Kr. | Filip Luk (Filip): 3,1

4 f.Kr.-6 e.Kr. | Arkelaos Matt (Arkelaos): 2,22

10

Ca. 30 e.Kr. | Johannes Døber henrettes

37-44 e.Kr. | Herodes Agrippa I ApG (kong Herodes): 12,1.6.11,19,20,21

4 f.Kr.-39 e.Kr. | Herodes Antipas Matt (landsfyrsten Herodes): 14,1.3.5.6 Mark (landsfyrsten Herodes): 6,14.16.17.20.21.22; 8,15 Luk (kong Herodes): 3,1.19.20; 8,3; 9,7.9; 13,31; 23,7.8; 23,11.12.15 ApG (landsfyrsten Herodes): 4,27; 13,1


værdigt, at der er fundet forholdsvist lidt fra Antipas’ periode. I sin storhedsperiode i det 3.-4. århundrede havde Sepphoris hele tre vandledningssystemer, akvædukter, men kun den mindste af disse var bygget på Antipas’ tid. Ligeledes havde det senere Sepphoris flere bydele, men fra Antipas’ tid er der stort set kun fundet tegn på beboelse i den mindste og ældste bydel på toppen af bakken. Endelig er det meget omdiskuteret, om Sepphoris’ teater går helt tilbage til Antipas. De mest optimistiske hævder, at i hvert fald en tidlig fase af teatret skal dateres til Antipas’ periode, mens andre hævder, at det hele blev bygget senere. (Læs mere om Sepphoris i TEL 4/2002). BYGGEBOOM SENERE Som allerede antydet, gælder det for både Sepphoris og Tiberias’, at byerne oplevede en stor vækst i perioden efter den jødiske krig år 66-70. Det hænger sammen med, at romerne efter krigen placerede væsentligt flere tropper i området, og at mange jøder flyttede fra det ødelagte Judæa til Galilæa.

Det var i denne periode, Sepphoris blev udbygget med det fine østlige kvarter med en bred handelsgade, flotte huse og nu enten et nyt eller blot større teater. Tiberias fik ligeledes en stor offentlig bygning i basilika-stilen, et romersk tempel, et badehus, en bred handelsgade foruden også et teater. Vi kan således se, at mens en begyndende byggeproces tog fat under Antipas, så var det først i perioden efter den jødiske krig, Galilæas byer for alvor blomstrede. Antipas byggede moderat og undgik dyre importerede materialer. ZONE 4: PENGE, PENGE, PENGE Den sidste testzone, hvor vi har kilder til at måle, hvad der gik for sig under Antipas, er hans udstedte møntserier. Mønter er vigtige af to årsager: For det første siger deres billeder noget om, hvilket hensyn Antipas tog til de jødiske religiøse følelser. Billedsymbolik på mønter var nemlig et særligt kildent spørgsmål for jøderne på denne tid. De gængse græskromerske mønter med billeder af levende dyr, templer og ikke mindst billeder af

kejserne var et stort problem i forhold til billedforbuddet i de ti bud. For det andet siger antallet af mønter i omløb noget om, hvilken type økonomi Galilæa havde. En stor møntproduktion indikerer, at naturalieøkonomien er på retur, og at værdier gøres målbare og flytbare og dermed vil have nemmere ved at finde vej til magthavernes lommer. For Antipas vil det være nemmere at beskatte i mønt frem for i f.eks. korn. En undersøgelse af Antipas’ møntaktiviteter på disse to punkter giver faktisk samme resultat som i de tre andre testzoner: Antipas’ møntserier ændrede kun ganske lidt ved den bestående orden. For det første valgte Antipas at bruge en ikke-provokerende billedsymbolik. Det er særligt interessant i lyset af de mønter, hans far Herodes den Store, hans bror Filip og ikke mindst hans nevø kong Agrippa prægede. Deres mønter har i flere tilfælde klart stødende billeder så som deres egne portrætter, templer, kultiske scener foruden også kejserens portræt. I modsætning hertil brugte Antipas kun motiver fra planteverdenen. For det andet er

Teatret i Sepphoris. Foto: Morten Hørning Jensen.

11


De fleste rester fra Antipas’ periode i Sepphoris stammer fra den gamle bydel på akropolis. Foto: Morten Hørning Jensen.

det interessant, at Antipas kun lod præge meget få eksemplarer af sine serier, og at den første serie, han sendte omløb, lod vente på sig helt indtil hans 24. regeringsår. Det må derfor konkluderes, at Antipas’ mønter indgik i det samlede møntomløb på en ganske ubetydelig og næsten ubemærket måde. Det er derfor en overdrivelse, når nogle forskere hævder, at Antipas stod bag en storstilet møntreform af økonomien. EN MODERAT KONGE Vi har nu set på fire testzoner, der samlet set dækker de kilder, vi har til rådighed, for at se om vi kan finde et svar på, hvilken betydning Antipas havde for det galilæiske samfund, som Jesus voksede op i.

Læs mere om Herodes Antipas I 2006 udgav Morten Hørning Jensen bogen Herod Antipas in Galilee, der er en lettere bearbejdet udgave af hans ph.d.-afhandling med samme navn. Læs mere om bogen på sitet: www.herodantipas. com, hvor der også kan ses en lang række fotos fra Galilæa.

Udgangspunktet var to modsatrettede synspunkter, der begge bruger Antipas som en hjørnesten i deres argumentation. Men en nærmere analyse af kilderne tegner et overraskende entydigt billede af Antipas’ betydning i kilderne, der peger på, at han bedst beskrives som en mindre klientregent med en moderat og tilpasset indflydelse. Antipas stod ikke for en pludselig omformning af det galilæiske samfund, men snarere for en moderat udvikling. JESUS OG ANTIPAS Mønt sendt i omløb af Antipas i hans sidste regeringsår. Modsat andre jødiske herskere på samme tid, så valgte Antipas kun at gøre brug af billedmotiver, der ikke stødte de jødiske religiøse følelser. Her et palmetræ med frugt. © David Hendin.

12

Det har den spændende betydning, at de mange forskere, der ønsker at ’forklare Jesus’ som en social oprører, ikke kan hente støtte i Jesu samtid. Der er intet, der tyder på, at NTs billede af Jesus som primært religiøst motiveret ikke er historisk sandsynligt.


ENDELIG! HERODES DEN STORES GRAV LOKALISERET!

Ehud Netzer viser et stykke af sarkofagen frem på pressekonferencen i Jerusalem. Foto: © Ulrich W. Sahm, www. usahm.info.

I pomp og pragt som kun en konge værdig, på en båre af guld smykket med ædelstene, svøbt i et purpurrødt lin og med sit guldscepter ved hånden blev Herodes den Store stedt til hvile i sit ørkenpalads, Herodion – fortæller Josefus os. Ét af målene med de mangeårige udgravninger af Herodion ledt af professor Ehud Netzer siden 1972 har derfor unægtelig været at finde denne sagnomspundne konges sidste hvilested. Men indtil for nyligt uden held! Herodion er faktisk også et gigantisk ruinkompleks bestående af både et øvre og et nedre palads. Under de grundige udgravninger lykkedes det godt nok Netzer at finde en lang rampe, designet til en begravelsesprocession, der endte i et rundt gravkompleks, et mausoleum, i de nedre bygninger. Men derimod fandt han ikke selve Herodes’ grav. Først i udgravninger foretaget i 2006 stødte udgravningsteamet på en række monumentale trappesten på 6,5 meters bredde. De var dækket af bygninger fra senere tid og var derfor blevet overset indtil da. De ledte op til et mausoleum, der dog allerede i antikken var revet ned til grunden. Kun dets podium stod tilbage. Dette nye sted er lokaliseret mellem det øvre og nedre palads, for foden af det kunstige bjerg, som det øvre palads er bygget på.

Sarkofagen var ligesom hele komplekset bevidst ødelagt i antikken. Netzer foreslår, at dette skete allerede under den jødiske krig i år 66-70 e.Kr., hvor jødiske oprørere indtog Herodion, der først blev indtaget af romerne i år 72. Oprørerne var kendt for deres indædte modstand mod det herodianske kongehus. Dette blev så enden på den navnkundige Herodes’ jordiske rester, der blev grundigt skændet og ødelagt af den jødiske modstandsbevægelse. Indtil videre er der ikke fundet en inskription på stedet, men udgravningerne fortsætter, og på en pressekonference i Jerusalem for nylig, udtrykte Netzer håb om, at en sådan vil blive fundet. Vi håber med, men hvis sarkofagen blev ødelagt af Herodes’ argeste modstandere, mon så ikke de begyndte med at smadre indskriften med hans navn!

Morten Hørning Jensen Læs en artikel om Herodion og Herodes som bygmester i TEL 4/2002 (s. 12-15) af Hartvig Wagner på www.bibelskarkaeologi.dk. LINKS: Officiel pressemeddelse:

>>> kortlink.dk/3v55

Oversigt med links på blog:

>>> kortlink.dk/3v56

Slideshow med fotos fra udgravning: >>> kortlink.dk/3v57 Fotos fra pressekonferencen:

>>> kortlink.dk/3v58

Nyhedsartikler fra avisen Haaretz:

>>> kortlink.dk/3v58 >>> kortlink.dk/3v5b

Generelle fotos fra Herodion:

>>> kortlink.dk/3v5c

Længere Herodion-artikel i Biblical Archaeological Review: >>> kortlink.dk/3v5e Opsamling med links: >>> kortlink.dk/3vck

Den helt store sensation var imidlertid i hus, da arkæologerne blandt ruinerne i dette område fandt fragmenter fra en stor sarkofag (gravkiste i sten). Sarkofagen anslås ud fra resterne til at have været omkring 2,5 m lang. Den var smukt udsmykket med rosetter. Netzer er ikke i tvivl om, at dette er Herodes’ endelige hvilested og begrunder det med to ting: for det første, at den er fundet her på Herodion, og for det andet, at sarkofager af denne størrelse og med denne udsmykning er meget sjældne og kun fundet i gravsteder for den absolutte overklasse.

Herodion fra nord. Søjler fra haveanlægget ved foden. Halvvejs oppe på bjergsiden omtrent lige over den største søjle blev Herodes’ grav fundet. Foto: Hartvig Wagner.

13


HISTORISK OG ARKÆOLOGISK SIDELYS PÅ BIBELEN

Spor efter Sivhavets vande Af lektor ved Menighedsfakultetet Carsten Vang

Kort over den nordlige del af Ballah-søerne omkring 1500-1200 f.Kr. Middelhavets kyst ligger i dag 40 km. længere mod nord, men dengang skilte kun en smal bræmme land Middelhavet fra søerne (“Sivhavet”). Den stiplede linje angiver, hvor “Vejen til filistrenes land” løb. De røde prikker viser borge langs denne rute. Efter James K. Hoffmeier, Ancient Israel in Sinai (Oxford 2005), fig. 5. Med venlig tilladelse fra J.K. Hoffmeier. Kortet er bearbejdet af Ben Haman.

Indtil for et par generationer siden havde arkæologerne mest øje for de store monumentale bygningsværker, når de gravede efter spor fra den bibelske fortid, f.eks. fund af byporte, paladser og templer. De har stadig stor UNDERET VED SIVHAVET betydning. Fokus er imidlertid skiftet, så at man nu også udforsker mange andre forhold i relation til den bibelske verden. Det kan være dyreknogler, affaldslag, pollenanalyse og meget andet. Et af de nyere forskningsfelter er geologiske undersøgelser af større områder. Gennem sådanne analyser får man et indblik i, hvordan et bestemt område har udviklet sig gennem tiden, hvor de gamle kystlinjer gik, hvor oldtidens folk byggede kanaler, osv. De hjælper os til at forstå fortiden bedre, og de kan være med til at kaste nyt lys ind på Bibelens beretninger. 14

2 Mos 14 fortæller dramatisk om, hvordan israelitterne på deres flugt ud af Egypten blev fanget ved Sivhavet, mens store egyptiske elitestyrker nærmede sig bagfra i hastig march. Imidlertid skabte en usædvanlig stærk og koncentreret østenstorm en passage gennem Sivhavet, som israelitterne kunne følge. Få timer efter lagde vinden sig, og de forfølgende egyptiske styrker omkom i de brat stigende vandmasser. I 14,2 får vi en række detaljer omkring det sted, hvor israelitterne slog lejr ved Sivhavet. De skulle slå lejr “ved Pi-ha-Kirot mellem Migdol og havet; ved havet ud for Ba’al-Sefon skal I slå lejr”. Det er tydeligt, at forfatteren har en bestemt lokalitet i tankerne, som kunne bestemmes ud fra hele fire kendte landemærker: Pi-ha-Kirot, Migdol, Ba’al-Sefon og så et større vandområde, som kaldes “Havet”. Ser man på et moderne bibelatlas over området omkring Suezkanalen, er det lidt svært at se, hvorfor israelitterne havde så vanskeligt ved at finde vej ud af Egypten. Ifølge de fleste kort består området i dag mest af ørken, afbrudt af tre større søer. Den nordligste af dem hedder Ballah-søerne. Der synes at have været plads

nok til, at israelitterne skulle have kunnet flygte ud i ørkenen. MEGET MINDRE LAND DENGANG Nyere geologiske undersøgelser giver os et klart billede af, at forholdene på Moses’ tid så ganske anderledes ud end i dag. Meget tyder på, at Middelhavet dengang gik meget længere mod syd, ca. 40 km sydligere. Fund af skaller fra havmuslinger og havaflejret ler under ørkensandet viser, at der engang var havbund, hvor der i dag er kilometervis af klitter og sandørken. Kystlinjen blev afbrudt af en lagune, hvor skibe kunne sejle ind og lægge til. Lagunen var beskyttet af en landtange, og gennem denne tange havde Nilen dengang et af sine hovedudløb, det såkaldte Pelusium-udløb. Senere, nogle hundrede år efter Israels udvandring, sandede dette udløb til, Nilen fik et andet hovedudløb, og hele deltaets kyst rykkede langsomt mod nord. Hvor skibe engang sejlede med importvarer, er der i dag ørken. Dertil kommer, at søerne bredte sig mere end i dag. Ballahsøerne dækkede således et meget større areal. De geologiske undersøgelser har også vist, at på Moses’ tid havde egypterne


Siv i Ballah-søerne, sandsynligvis det bibelske “Sivhavet”. © Bible and Spade 19/1 (2006) og Michael Luddeni.

bygget brede kanaler mellem søerne for at forsvare landet mod fjender, der kom inde fra Sinajørkenen eller for at hindre slaver i at flygte. VEJEN TIL FILISTRENES LAND Hvordan kunne man omkr. 1500 f.Kr. rejse over land fra Egypten til Kana’an? Der var praktisk taget kun én mulighed. Vejen fra Nildeltaets store byer til Kana’an gik hen over den smalle landtange ved Pelusium-udløbet, rundt om og syd om den gamle lagune og videre mod nordøst, langs Middelhavets kyst. Denne vej var beskyttet af en række stærke befæstninger, som lå med et mellemrum på 3-5 km. Nogle af dem er fundet og udgravet. Den første på strækningen hed Tjaru og er fundet på det, som i dag kaldes tel Hebua I og II. Det var en meget stærk og omfattende befæstning allerede på Moses’ tid. Vejen er omtalt i GT, hvor den kaldes “vejen til filistrenes land” (2 Mos 13,17). De geologiske undersøgelser illustrerer, hvorfor det ville være umuligt for israelitterne at tage denne rute ud af Egypten uden at komme i en yderst vanskelig militær konflikt med de egyptiske garnisoner langs vejen. Vi ved nu, at der dengang var et meget mindre landareal mellem deltaet og Sinajørkenen, og at kun en smal landtange skilte de store Ballah-søer fra Middelhavet. SIVHAVET Meget tyder på, at israelitterne på deres vej ud af Egypten drejede mod nord langs Ballah-søerne, med retning mod Tjaru. De

tre lokaliteter, som nævnes i 2 Mos 14,2 – Pi-ha-Kirot, Migdol og Ba’al-Sefon – er ikke stedfæstede endnu. Imidlertid bliver både “Sivhavet”, “Ba’als vande” og Pi-ha-Kirot nævnt i en tekst fra ca. 1250 f.Kr., som beskriver området ved indgangen til vejen til filistrenes land. Det er altså her, vi skal finde stedet, hvor israelitterne slog lejr. Ballah-søerne var fyldte med store strækninger af rør og siv, og de antikke egyptiske tekster synes at have brugt betegnelsen “Sivhavet” om søerne. Dette svarer til GTs eget ordvalg. EN HÅBLØS SITUATION De nyeste undersøgelser af området og de seneste arkæologiske fund kaster lys på begivenhederne i 2 Mos 14. Israelitterne slog lejr ved Pi-ha-Kirot, som betyder “kanalens munding”. Måske sigter navnet til en af kanalerne, som udmundede i Ballah-søerne. Da israelitterne fik øje på den egyptiske hær, blev de klar over, at de var klemt inde mellem Middelhavet mod vest og Ballah-søerne (Sivhavet) mod øst. Foran sig havde de den stærke fæstning Tjaru, som ikke kunne passeres. Der var ingen udvej til nogen af siderne. De reagerede med fortvivlelse og voldsom aggression mod deres leder, Moses (2 Mos 14,10-12). For dem at se var der kun døden eller et endnu hårdere slaveri som mulighed. Hvad der helt præcist skete ved Sivhavet, kan arkæologien af gode grunde ikke svare på. Men den arkæologiske geologi bidrager til at antyde nogle af de vilkår, som var gældende, da Bibelens mest afgørende begivenheder udspillede sig.

Suezkanalen forbinder Middelhavet med Det røde Hav og passerer Ballah-søerne. Da kanalen blev anlagt i 1869, medførte det store ændringer i søernes størrelse og udseende, og det meste af søerne blev afvandet. På dette sted lå Ballah-søernes nordligste punkt engang. © Bible and Spade 19/1 (2006) og Michael Luddeni.

15


Afsender: Jacob Bank Lykkegårdsvej 26 6000 Kolding

Eftersendes ved varig adresseændring

Magasinpost B

Adresseændring meddeles til: jbm@bibelskarkaeologi.dk

Det var så dén Jesus-nyhed... Af Morten Hørning Jensen For nyligt ramte endnu en ’sensationel Jesus-nyhed’ mediernes overskrifter. Denne gang var det ideen om, at Jesu kiste er fundet. Filmmanden James Cameron har begået en dokumentarfilm, der hævder, at én af en række benkister fundet i 1980 har tilhørt Jesus fra Nazaret. Filmen bygger sin påstand på, at kisten havde indgraveret navnet Jesus, søn af Josef, og at andre af kisterne i graven indeholdt navne, der matcher Jesu familie.

Her lidt på afstand er det tid til at gøre status. En hed debat har rullet hen over internetsiderne og de mange blogs, der beskæftiger sig med arkæologiske fund. Og for en gang skyld ser det ud til, at eksperterne med få undtagelser er enige: Denne nyhed holder ikke i retten. Der er tale om lige dele god fantasi og flot Hollywood mediemaskineri. Her skal kort gengives nogle af de argumenter, der er anført mod, at benkisten kan have tilhørt Jesus fra Nazaret, ligesom vi har samlet de mest informative links til videre fordybelse og mange timers læsning! ARGUMENTER IMOD Kisten er billigt lavet uden udsmykning. Navnet Jesus er næsten ulæseligt og nærmest indridset som graffiti. Dette indikerer, at kisten har rummet resterne af en meget almindelig mand. Navnene ’Jesus’ og ’Josef’ var blandt de absolut mest almindelige navne i en tid, der i øvrigt havde et langt mindre navneudvalg, end vi er vant til. En forsker har påpeget, at 75 procent af alle navne på benkister i denne periode kommer fra en liste på kun 16 navne. Også tidligere er der fundet benkister med indskriften “Jesus søn af Josef”. Den indskrift, der ifølge filmen læser ”Mariamene”, skal i virkeligheden læses ”Mariame og Mara”, hvilket ikke rummer nogen henvisning til Maria Magdalene som hævdet. Det tegn, som hævdes at være et kors, er efter al sandsynlighed det hebraiske tegn ’alef’. Jesus stammer fra Nazareth og hans familie har sin rod der. Hvis han havde haft en familiegrav, skulle den have været i Nazareth og ikke i Jerusalem.

Den samlede verdenspresse var mødt op til pressekonferencen i Jerusalem. Foto: Polfoto.

If. filmen skulle Jesus have haft kone og børn. Han har levet med sin familie i Jerusalem, alt imens andre jøder gik omkring i den samme by og i hele Judæa og proklamerede, at Jesus fra Nazareth var stået op fra de døde. Det kan man da kalde for god fantasi!

LINKS Et par gode oversigter: Hvem, hvad og hvor om Jesusfilmen:

>>> kortlink.dk/3v5f

Oversigt over hovedproblemerne i tesen:

>>> kortlink.dk/3v5g

Officiel side og forsvar for tesen Officiel side:

>>> kortlink.dk/3v5z

James Tabors forsvar for tesen:

>>> kortlink.dk/3v62

Kommentatorer, der forholder sig negativt til tesen: Mark Goodacres blog:

>>> kortlink.dk/3v63

Darrell Blocks blog:

>>> kortlink.dk/3v64

Oversigt over afvisninger:

>>> kortlink.dk/3v65

Gordon Franz’ kommentar og afvisning:

>>> kortlink.dk/3v66

Steven Phann:

>>> kortlink.dk/3v67

Jodi Magness:

>>> kortlink.dk/3v68

TEL2_2007  

I disse år kører der en heftig debat, om ruinerne i Qumran har været essæernes centrum eller ej – sådan som det kan ses af Klaus Vibes artik...

TEL2_2007  

I disse år kører der en heftig debat, om ruinerne i Qumran har været essæernes centrum eller ej – sådan som det kan ses af Klaus Vibes artik...

Advertisement