Issuu on Google+

TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) | bibelskarkaeologi.dk

Nr. 2 | Juni 2006 | 17. årgang

ET S PA D ESTI K DY B E R E I BIBELENS VERDEN

Find skatte fra Bibelens tid

Bagsiden | “Judas-evangeliet” Side 3 | Spændende udgravninger i Tiberias Side 4 | Velsignelsen skrevet i sølv – om den ældste bibeltekst Side 11 | Alterets horn


Fortiden venter på tel Hasor TEL beretter om en lille del af alt det, som er blevet fundet af arkæologerne, og som kan have forbindelse til den bibelske verden. Men det allermeste af fortidens levn ligger stadig gemt i jorden og venter på, at spaden og børsten skal frilægge dem. Også denne sommer kan man som volontør være med til at søge efter fortidens skatte. Det er en helt speciel oplevelse at være med til at grave et stykke af historien fri.

Gennem arkæologistuderende Anine Struer har SBA i en årrække været med til at grave på tel Hasor. Også i år er der brug for frivillige på tel Hasor, som vil prøve en anderledes sommerferie – med sol, slid og historiens rester i fingrene. I år er målet at finde mere af det Hasor, som stod der, da Josva og israelitterne erobrede byen. Desuden ønsker man at forstå mere af det israelitiske Hasor. Skulle den kana’anæiske konges arkiv dukke op, ville det blive en behagelig overraskelse. Men i det arkæologiske arbejde kan man aldrig vide. Vil du være med til at finde mere af fortiden på tel Hasor? Kontakt da Anine Struer (mail: oldgransker@gmail. com) for nærmere oplysninger. Eller kig på Hasorudgravningens hjemmeside: kortlink.dk/2p3f. Man skal dog ikke vente for længe, da ansøgningsfristen snart udløber. Har man mod på selv at kontakte en udgravning, kan man finde informationer hos Biblical Archaeological Society, på adressen kortlink.dk/2p3g.

Luftfoto af tel Hasor, set mod sydvest. Foto: © www.bibleplaces.com

Selskab for Bibelsk Arkæologi Paghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø

Layout: DANgrafik, Herning, dryp.dk

Tlf. E-Mail: Internet: Bank: Norge:

Tryk: Økotryk, Videbæk

7512 9021 adm@sba-dk.dk www.bibelskarkaeologi.dk Sydbank konto 7920-1014 846 Den norske Bank 7877.06.93402

Redaktion: Morten Hørning Jensen (ansv. red.), Hartvig Wagner (red. sekr.) Knud W. Skov, Carsten Vang Forsidefoto: Fra udgravningen i Tiberias. Metaldetektoren er uundværlig til at finde mønter og andre metalgenstande, der er irret til og ligner jordklumper. Foto: Morten Hørning Jensen

2

Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter. TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi. Kontingent: Danske kr. 145,- / norske kr. 160,(For unge under 26 år: kr. 95,- / norske kr. 105,-). Kontingent opkræves via PBS først på året. Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA.

Selskabets bestyrelse: Studentersekr., cand.theol. Klaus Vibe (formand), tlf.: 8612 0037 · kv@sba-dk.dk Postdoc, ph.d., cand.theol. Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@sba-dk.dk Overlæge Vagn Juhl Jensen (forr.fører, kasserer), tlf.: 7512 9021 · vjj@sba-dk.dk Stud.theol. Jacob Bank Møller, tlf.: 8615 3402 · jbm@sba-dk.dk Netred., cand.theol. Thomas Bank Møller (webmaster), tlf.: 8612 0037 · tbm@sba-dk.dk © SBA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives. ISSN 0905 - 5827


Stykker af det marmorgulv, der kan have været en del af Antipas’ palads. Foto: Morten Hørning Jensen.

Spændende udgravninger i Tiberias Af postdoc, ph.d. Morten Hørning Jensen

Fornyede udgravninger af Tiberias’ gamle bydel bringer spændende fund for dagen og giver os indblik i de riges verden på Jesu tid

Tiberias er en af de vigtigste byer i den jødiske historie. Efter templets fald år 70 e.Kr. og lidt senere kejser Hadrians forvisning af jøderne fra Jerusalem år 135 e.Kr., blev Galilæa det nye jødiske centrum. Tiberias blev efterhånden hovedsæde for den rabbinske bevægelse og det var her, at det meget vigtige skrift, den palæstinenske Talmud, blev forfattet. Når den israelske arkæolog, Yizhar Hirschfeld, i øjeblikket er i gang med en 10-årig udgravningsplan af Tiberias’ gamle by, har det derfor stor bevågenhed. Den palæstinenske Talmud nævner mange af Tiberias’ bygninger, og sandsynligvis vil Hirschfeld have held med at lokalisere flere af dem. Heldigvis blev den moderne by bygget lidt nord for den antikke by, der således i århundreder har ligget øde hen og blot ventet på ’spaden’. Også for folk, der er interesseret i perioden omkring Det ny Testamente, er Tiberias af stor interesse. Byen blev nemlig grundlagt af Herodes Antipas, der regerede Galilæa, mens Jesus levede. Selvom NT ikke nævner, at Jesus besøgte byen, så vil en forståelse af byens udse-

ende være med til at tegne et billede af det galilæiske samfund på Jesu tid. I de seneste tre sæsoner er der i udgravningen blevet fundet rester af, hvad der kan vise sig at være Antipas’ palads. Et flot gulv med dyrt importeret marmor blev fundet i 2005, og senest er en mur med den typiske herodianske ”ramme” på hver sten (som fx på Grædemuren) dukket op. Som udgravningerne skrider frem, vil der helt sikkert blive afdækket mere og mere fra det første århundrede, og vores forståelse af den vigtigste storby i Galilæa på Jesu tid vil vokse. Det vil give

os mulighed for at forstå lidt af baggrunden for Jesu udsagn om dem, ”der bærer fornemme klæder” og ”findes i kongeslottene” (Matt 11,7).

Det er muligt at deltage i udgravningerne af Tiberias som volontør. Man skal minimum deltage i én uge. Der graves i hhv. oktober og marts. Læs mere på udgravningens hjemmeside: kortlink.dk/2nsq

Et glimt fra den dag, det flotte marmorgulv blev fundet. Efter fire dages hårdt arbejde med at fjerne store mængde fyldmateriale dukkede dette gulv pludselig frem af jordens gemmer. Foto: Morten Hørning Jensen.

3


587 f.Kr. | Jerusalems fald 700 f.Kr. | Sankerib ødelægger Lakish 631 f.Kr. | Josijas reform

ARTIKLENS TIDSLINIE 1000 f.Kr.

900 f.Kr.

BIBELTEKSTER 4

800 f.Kr.

Esajas

700 f.Kr.

Ezekiel

600 f.Kr.

650 f.Kr. | Velsignelsen i sølv

500 f.Kr.

400 f.Kr.

300 f.Kr.

200 f.Kr.

300 f.Kr. | Ældste Dødehavstekst

100 f.Kr.

0


0

Velsignelsen skrevet i sølv – om den ældste bibeltekst

De allerældste dele af Bibelen, som

f.Kr. og ca. 100 e.Kr. De ældste bibelske skrifter fra Qumran er altså 1000 år ældre end den dengang ældst kendte hebraiske tekst og ca. 600 år ældre end de tidligste græske skrifter.

vi har, er fundet i en grav i Ketef Hin-

ENDNU ÆLDRE TEKSTER

Af dr.theol. Erik Waaler, lærer ved Norsk lærerakademi i Bergen

nom, umiddelbart sydvest for Jerusalems gamle by. Her skal vi høre om de rige fund fra graven og om, hvorfor denne særlige bibeltekst må være ældre end jødernes landflygtighed i 587 f.Kr.

Før fundet af Dødehavsrullerne var det ældste kendte hebraiske tekstvidne til Det gamle Testamente ikke ældre end ca. 900 e.Kr. De ældste græske håndskrifter var fra omkring 300 e.Kr. I det 20. århundrede fandt man utallige gamle fragmenter af bibelske tekster. De mest kendte er Dødehavsrullerne. Rullerne indeholder blandt andet bibelske skrifter på hebraisk, som blev nedskrevet i perioden mellem 300

I en hule ved siden af eller under gravkammeret blev de afdødes knogler anbragt. I Ketef Hinnom grav nr. 25 lå hulen neden under gravkammeret. © BAR 2006/1.

100 e.Kr.

200 e.Kr.

300 e.Kr.

400 e.Kr.

300 e.Kr. | Ældste græske bibelhåndskrift

500 e.Kr.

600 e.Kr.

700 e.Kr.

I 1979 ændrede billedet sig igen. I Ketef Hinnom (på den vestlige kant af Hinnoms Dal, der løber vest og syd om Jerusalems gamle by) fremgravede man det år to små sølvplader med gammelhebraisk tekst. Disse stammer antagelig fra det syvende århundrede f.Kr. De er altså over 300 og måske hen ved 400 år ældre end Dødehavsteksterne. Bogstaverne var skrevet ind på næsten rent bladsølv (99 %), som bagefter blev rullet sammen. Rullerne fungerede formentlig som amuletter, som rige folk har båret i en snor om halsen. De fortæller os om noget, som var vigtigt for disse rige jøder. Hvad står der på disse bitte små amuletter? Det er ikke alt, vi forstår, men bestemte vers fra Bibelen er tydelige på begge amuletter. FUNDSTEDET Ketef Hinnom ligger lige uden for bymuren i Jerusalem. De to amuletter blev fundet i en hule under et gravkammer, som var hugget ud i klippen.

800 e.Kr.

900 e.Kr.

1000 e.Kr.

900 e.Kr. | Ældste hebraiske bibelhåndskrift

5


En tegning af gravhule 25 i Ketef Hinnom med dens opbevaringsrum for resterne af de tidligere begravede. I dette rum blev de to sølvamuletter fundet i 1979. © G. Barkay og ASOR Publications.

Gravkammeret var en del af et større kompleks af grave. Gravkamrene er hugget ind i den klippe, som Den skotske Kirke siden blev bygget på. De fleste af disse grave har været udsat for gravplyndring. De har derfor kun givet begrænset materiale. Gravkammer nr. 25 var særlig stort og havde en hule under sig. Denne hule blev brugt til at gemme resterne af de afdøde, når gravkammeret skulle klargøres til nye lig. Hulen var blevet beskyttet mod plyndring, fordi det massive loft havde givet efter og var faldet ned. Under dette loft gemte der sig derfor et stort antal genstande fra det 7. og 6. århundrede f.Kr., blandt andet sølvamuletterne. Lagene i hulen havde en gennemsnitlig dybde på 65 cm. Den første amulet blev fundet kun 7 cm over gulvet. Da de afdødes rester i gravkammeret blev lagt ned i denne hule, efterhånden som nye lig blev båret ind i gravkammeret, er der grund til at tro, at denne amulet hører hjemme meget tidlig i den periode, hvor gravkammeret var i brug. Amulet II blev først opdaget, da man gennemgik restmaterialet, efter at det var båret ud af hulen. Man ved dog, at denne amulet havde ligget i den inderste del af hulen og i den nederste del af den (dvs. 0–1⁄3 m over gulvet). Den må derfor også have tilhørt en tidlig periode i gravkammerets historie. GENSTANDE FRA DET SYVENDE OG SJETTE ÅRHUNDREDE Der blev fundet mange forskellige genstande i hulen under 6

gravkammer 25. Blandt andet fandt man 263 lerkar og krukker, som udgraveren G. Barkay især daterer til to perioder: 1) jernalderen (syvende og tidlig sjette århundrede f.Kr.). 2) babylonisk tid (sjette århundrede f.Kr.). Der blev også fundet otte krukker fra det første århundrede f.Kr., men disse blev fundet øverst og har ingen betydning for de andre genstande. Gravkammeret indeholdt en mængde kunstfærdige smykker, 6 i guld og 95 i sølv. Nogle af øreringene ligner smykker, som er afbilledet på det relief, der skildrer assyrerkongen Sankeribs erobring af byen Lakish. Sankerib (705-681 f.Kr.) ødelagde Lakish og belejrede Jerusalem i 701 f.Kr. Hulen indeholdt også nogle flaskelignende karafler, der havde en flad top, tud med hank og en rund form med voksende diameter nedover, før den rundes af, omtrent som en sæk. Der blev også fundet en meget sjælden sarkofag af en type, som kan være påvirket af assyrisk begravelseskultur. Dertil kommer, at opbygningen af gravkompleks 24, som gravkammer 25 er en del af, minder om et lignende gravkompleks fra Lakish i det 7. årh. SEGL MED ET FABELDYR Under gravkammer 25 fandt man også mange genstande af elfenben, et par sjældne små glaskrukker og en græsk mønt fra Kos, som er blevet dateret til det sjette århundrede. Man fandt også en signetring med en galopperende grif, et fabeldyr med fuglehoved og løvekrop. På vestsemittiske segl finder vi dette fabeldyr fra


slutningen af det niende til begyndelsen af det syvende århundrede. Hebraiske segl har dette dyr aftegnet, antagelig indtil Josijas reform (ca. 631 f.Kr.). Kong Qausgabr(i) af Edom, som levede samtidig med kong Manasse af Juda (687-642 f.Kr.), havde også et segl af den type. Det samlede arkæologiske materiale bevidner ifølge Barkay, at graven var i brug fra slutningen af det syvende til begyndelsen af det femte århundrede f.Kr. Den blev brugt af mennesker fra en eller flere velstående familier, som boede i Jerusalem. Der er dog grund til at spørge, om ikke visse af de genstande, som røber assyrisk påvirkning, og signetringen med den galopperende grif kan betyde, at graven var i brug noget tidligere i det syvende århundrede (noget, som Barkay ikke udelukker). Den assyriske påvirkning var nemlig særlig stærk i begyndelsen af århundredet. Uafhængig af tidsperioden er det klart, at de, som har brugt graven, må have haft udstrakt kontakt med de omkringliggende kulturer.

NAVNET GOLIAT MÅSKE FUNDET På Tell-es-Safi fandt udgraverne i 2005 et lille stykke potteskår med nogle få ord på. Blandt de ord, der kunne tydes, var de indoeuropæiske ‘lwt og wlt. Disse småord synes ikke at have megen lighed med navnet Goliat. Imidlertid har sprogforskere påvist en lydændring mellem indoeuropæisk og hebraisk, fra W til G. De pågældende navne vil på hebraisk blive til noget i retning af Goliat. Potteskåret dateres til ca. år 1000. Der er på ingen måde tale om, at den bibelske Goliat er fundet; men navnet Goliat har givetvis været et almindeligt navn i filistersammenhænge. Læs mere her:

Potteskåret fundet med indskriften ’Goliat’. © Biblical Archaeological Review 2006/2.

>>> kortlink.dk/2p3n

Nogle af de genstande, som blev fundet i hulen. © www.HolyLandPhotos.org

7


Det er derfor meget sandsynligt, at de hørte til den sociale elite i Jerusalem. PELATJAS SEGL Resterne efter mere end 95 forskellige personer blev fundet i hulen under gravkammer 25. I graven lå der et segl, som antagelig har tilhørt en af de afdøde. Seglet indeholder bogstaverne PLTH. Det kan være en forkortelse for Pelatja eller Pelatjahu. Dette segl må have tilhørt en kendt mand. De fleste hebraiske segl indeholder nemlig navnet på ejeren samt ejerens far. Nogle segl fortæller også, at ejeren tjener en vigtig person (for eksempel kongen). Nogle af de fineste segl har imidlertid bare ét navn. Disse har antagelig tilhørt fornemme folk, som alle vidste, hvem var. Vi har ikke nok information til at sige, hvem denne Pelatja var, men det kan ikke udelukkes, at det var den Pelatja, som bliver nævnt i Ezekiel kapitel 11,1.13.

Den døde Pelatja beskrives som en af folkets ledere (Ezek 11,1), som døde ved porten til templet. Ezekiel, som beskriver denne hændelse, blev selv deporteret til Babylon i 597 f.Kr, efter at Nebukadnesar havde indtaget Jerusalem. Ezekiel virkede i perioden 593-571 f.Kr. En anden person med navnet Pelatja, som hørte til Simeons stamme, havde en vigtig position under kong Hizkija (716-687 f.Kr.) og invaderede et område kaldet Se’ir (1 Krøn 4,42). Det er værd at mærke sig, at gravkammer 25 indeholdt 40 pilespidser af jern og 2 af bronze, alt sammen af skytiskiransk herkomst. Disse blev introduceret i Jerusalem af den babylonske armé, som indtog og ødelagde Jerusalem ca. 587 f.Kr. (pilespidserne kan dateres til det 7. og 6. århundrede). Mange af pilespidserne var bøjede, efter at de var blevet brugt i kamp. Antagelig sad spidserne i de døde kroppe og fulgte således med i graven. Det er grund til at tro, at amuletterne også fulgte deres ejere i graven.

palæografisk:

“Ånden løftede mig op og bragte mig derpå til østporten i Herrens tempel, den

DATERING AF AMULETTERNE

som vender mod øst. Ved portåbningen

Hvad er det da, som har været så vigtig for Pelatjas storfamilie, at mindst to personer har båret disse vers i snor om halsen? Vi kan ikke tyde hele teksten, men dele af den aronittiske velsignelse kan tydeligt læses på begge amuletter (4 Mos 6,25-27, se oversættelsen nedenfor).

så jeg femogtyve mænd, deriblandt folkets stormænd Ja’azanja, Azzurs søn, og Pelatja, Benajas søn ... Mens jeg profeterede, døde Pelatja, Benajas søn” (Ezek 11,1.13).

Dog er teksten på den anden amulet noget forkortet, således at v. 26b og v. 27a mangler. Selv om ikke hele teksten er læselig på begge amuletter, så hersker der ingen tvivl om, at det er samme tekst. Når man gransker skrifttegnene, finder man, at teksten på amuletterne svarer helt til vor hebraiske Bibel (MT), selv stavemåden er ens. Dette har været brugt som argument mod en tidlig datering af amuletterne. Inskriptioner, hvor konsonanten waw bruges til at betegne vokalen ”o” er usædvanlig i føreksilsk hebraisk. Findestedet viser imidlertid, at amuletterne er fra tiden før eksilet. Amuletterne blev jo fundet blandt genstande, som er dateret til det 6. og 7. århundrede f.Kr. Ud fra arkæologiske og palæografiske undersøgelser blev amuletterne i første omgang dateret til sidste fjerdedel af det 7. århundrede eller begyndelsen af det 6. århundrede.

studiet af oldtidens skrifttyper

Undertegnede har tidligere argumenteret for en noget tidligere datering (725-650 f.Kr). For nylig har amuletterne været genstand for en omfattende rengøring og fotografering. De nye billeder er klarere og

Grave fra Jernalderens Israel (10.-6. årh. f.Kr.) var familiegrave. De afdøde blev anbragt på bænke i gravkammeret. Når de bløde dele af kroppen var rådnet væk, blev knoglerne lagt i en hule under gravkammeret, så at bænkene kunne bruges til nye begravelser. Billedet viser studenter, som illustrerer, hvordan kroppene lå i graven. © BAR 2006/1.

8


at den kan være indridset omkring år 700 f.Kr. Hvis den første amulet blev lavet i år 700 f.Kr., så skete det, mens profeten Esajas levede, og før Josija foretog sin reform. Det er for øvrigt interessant at lægge mærke til Barkays tolkning af teksten på bagsiden af amuletten: ”Tilhører Jesaias” (LYŠ’HW). Det er selvfølgelig umulig at vide, hvem denne Jesaias var, desuden er amulettens skrift på bagsiden meget vanskelig at tolke. Vi kan derfor ikke positivt identificere profeten Esajas som amulettens ejer, men vi har altså dateret denne amulet til Esajas’ egen samtid.

som lavede amuletten, at bruge disse to afsnit, selv om det sidste afsnit ikke har det samme rituelle præg som det første.

Amuletterne er blevet oversat således (efter den engelske oversættelse i Barkay, m.fl. 2003:170): Amulet 1 1 “...] JHW 2 ... den stor[e ... som bevarer] pagten og [t]rofastheden mod dem, som elsker [ham] og som holder [hans bud] ... den Evige? [...] velsignelse mere end nogen [sna]re og mere end det onde. Thi forløsning er i ham. For JHWH er vor

De afdøde blev lagt med hovedet i særlige nakkestøtter. © BAR 2006/1.

gør, at mere af teksten er blevet tilgængelig. Baseret på disse billeder har gruppen, som har arbejdet med amuletterne, forsigtig skubbet dateringen i retning af det 7. århundrede. De har antydet, at den første amulet er noget ældre end den anden, og at begge antagelig er skrevet før århundredeskiftet. Efter mit skøn er det muligt, at den første amulet er endnu ældre, og

FUNDETS BETYDNING FOR MOSEBØGERNES DATERING

genopretter [og] klippe. Måtte JHWH

Få forskere har kommenteret betydningen af dette fund for dateringen af Mosebøgerne. Man siger gerne, at fundet af den aronittiske velsignelse på amuletterne alene siger noget om alderen på den aronittiske velsignelse, men ikke noget om Mosebøgernes alder. Til en vis grad må man give dem ret i, at man godt kunne bruge en sådan liturgisk tekst længe før, den fandt vej til Mosebøgerne. Men historien om amuletterne slutter ikke her. På en af amuletterne finder vi i tillæg til velsignelsen fra fjerde Mosebog et citat fra femte Mosebog: [som holder] pagten og [t]roskab mod dem, som elsker [ham] og holder [hans bud] (Amulet 1, min oversættelse). som holder pagten og troskab mod dem, som elsker ham og holder hans bud (5 Mos 7,9, min oversættelse). På hebraisk er der tale om i alt nitten bogstaver, som med én mulig undtagelse stemmer fuldstændig overens med den hebraiske bibeltekst. Dertil kommer to bogstaver, som befinder sig uden for margen, men som antagelig var der til at begynde med. Tilsvarende tekster findes i Dan 9,4 og Neh 1,5. Imidlertid er disse tekster antagelig meget yngre end amuletterne og kan derfor ikke sige noget om amuletternes oprindelse. Det er opsigtsvækkende, at to forskellige tekster fra Mosebøgerne findes på den ene amulet. Selv om de to tekster hører til forskellige dele af Mosebøgerne, så har de fælles tema. Den aronittiske velsignelse fokuserer på velsignelsen over Israel. Velsignelse er også et tema i konteksten til 5 Mos 7,9. Det giver derfor god mening for den,

[Måtte] Herren lade [sit ansigt] skinne ...” 1) skarp parentes viser, at et eller flere bogstaver mangler, og at oversættelsen derfor beror på et skøn 2) JHWH er konsonanterne i Guds egennavn. I dansk bibeloversættelsestradition er JHWH gengivet som Herren. Amulet 2 ”[Til NN søn / datter af xxx]hu. Måtte h[an] / h[un] være velsignet af JHWH, krigeren og det [O]ndes revser. Måtte JHWH velsigne dig og bevare dig. Måtte JHWH lade sit ansigt lyse på dig og give dig f[re]d”

velsig[ne] dig og [måtte han] bevare dig.

Amulet 1 og amulet 2 i udfoldet tilstand. Vist i 2/3 størrelse. © G. Barkay og ASOR Publications.

9


BIBELFORSKNINGEN Det er almindeligt blandt bibelforskere at beskrive Mosebøgerne som en art samleværk, som en eller flere redaktører føjede sammen fra flere forskellige kilder. Den aronittiske velsignelse beskrives gerne som en del af Præsteskriftet, der er et af disse kildedokumenter. Kronologisk regner man ofte en bearbejdelse i 5 Mosebogs ånd og stil som den sidste fase i dette samlingsarbejde. I 5 Mosebog regner forskerne indledningen og afslutningen som de yngste dele af denne bog. 5 Mos 7,9 hører til netop denne del af femte Mosebog. Man regner videre med, at samlingen af Mosebøgerne tog flere hundrede år. Nogle hævder, at sidste hånd blev lagt på værket omkring år 300 f.Kr. De fleste forskere hævder, at Mosebøgerne blev til under eller efter eksilet. SKREVET AF EFTER EN GAMMEL TEKST Amuletter indeholder af natur tilfældige tekster med kortere levetid, mens helligskrifter ofte er i almindelig brug over lange tidsrum. Det er derfor naturligt at tænke sig, at amuletterne blev skrevet af efter et større skrift, som blandt andet har

Udgraveren Gabriel Barkay kigger gennem åbningen til opbevaringshulen. © www.HolyLandPhotos.org

indeholdt den aronittiske velsignelse og 5 Mos 7,9. Det vil være naturligt at antage, at disse tekster allerede var relativt gamle, da de blev brugt i amuletterne. Ved en historisk tilfældighed blev nogle vers fra et større skrift skrevet ned på to amuletter, som langt senere er genfundet i vor tid. Hvis dette ræsonnement holder, betyder det, at dette hellige skrift kan være endnu ældre end amuletterne. Fundet af

NYE UDGRAVNINGER I KANA To steder i Israel kandiderer blandt arkæologer til at være det bibelske Kana, hvor Jesus gjorde vand til vin (Joh 2). Mens det ene, Khirbet Kana, blevet udgravet for nogle år siden, er det andet, Kfar Kana, i dag dækket af den arabiske landsby også ved navn Kana. Her lykkedes det for nyligt en arkæolog at gennemføre nogle hastige udgravninger i forbindelse med opførelsen af nogle nye bygninger. Disse afslørede en bosættelse, der gik tilbage til Davids tid. Fra det første århundrede fandt man flere fragmenter af stenkar som omtalt i Joh 2,6. Disse findes ofte i udgravninger af jødiske bosættelser fra det første århundrede. Mest spektakulært var nok fundet af nogle huler, som synes at kunne forbindes til den jødiske opstand år 66-70. Landsbyens beboere søgte da at sikre sig mod den romerske invasion via et netværk af huler. Om de havde succes, vides ikke. Se mere her: >>> kortlink.dk/2nkx >>> kortlink.dk/2nky

10

den aronittiske velsignelse på to amuletter antyder, at denne velsignelse havde stor betydning allerede da. Efter mit skøn modsiger fundet af amuletterne en datering af Mosebøgerne til eksilet eller efter eksilet. Vi har set, at dele af teksten på amuletterne er identiske med teksten i vor hebraiske Bibel. Dette gælder selv for de såkaldt stumme konsonanter (dvs. konsonanter, der fungerer som vokaler), noget som er et stærkt tegn på en ensartet og skriftlig tradition. Dette sandsynliggør, at amuletterne vidner om en skriftlig overlevering frem for om en mere tilfældig mundtlig tradition. Amuletten vidner altså om en opsigtsvækkende nøjagtig videreførelse af teksten fra manuskript til manuskript. KONKLUSION Amuletterne fra Ketef Hinnom viser en forbløffende stor overensstemmelse med to tekster fra Mosebøgerne. Vi har dateret amuletterne til tiden før Josias reform. Hvis det er rigtigt, betyder det, at amuletterne bekræfter kontinuiteten i overleveringstraditionen fra omkring år 700 f.Kr. og frem til i dag. Amuletterne indeholder to tekster, som vi genfinder i 5 Mos 7,9 og 4 Mos 6,25-27. Dateringen af disse bibeltekster til det syvende århundrede udfordrer på afgørende vis den herskende datering af Mosebøgerne til eksilet eller efter eksilet. Fremtidige drøftelser af Mosebøgernes tilblivelse må tage hensyn til teksterne fra Ketef Hinnom.

Litteratur: Barkay,

Gabriel,

challenges

of

m. Ketef

fl.

2003.

Hinnom:

“The Using

Advanced Technologies to Reclaim the Earliest Biblical Texts and Their Context.” Near East Archaeology 66/4, 162-171 Waaler, Erik. 2002. “A Revised Date for Pentateuchal Texts? Evidence from Ketef Hinnom”. Tyndale Bulletin 53/1, 29-54

Yderligere litteratur kan findes via dette link: kortlink.dk/2p3r


HISTORISK OG ARKÆOLOGISK SIDELYS PÅ BIBELEN

Alterets horn

Af lektor ved Menighedsfakultetet, Carsten Vang

Bibelen nævner igen og igen, at israelitterne byggede altre. De havde både altre, hvor de ofrede dyr og afgrøder, og små altre, hvor de brændte røgelse og andre vellugtende stoffer. Adskillige gange hedder det om disse altre, at de var forsynede med særlige anordninger, som kaldes “horn”.

Da Moses f.eks. modtog instrukser for, hvordan han skulle lave brændofferalteret, hedder det, at han “skulle lave horn på dets fire hjørner; hornene skal gå i ét med alteret” (2 Mos 27,2). Da kong Salomos bror Adonija frygtede for sit liv, flygtede han hen til alteret og greb om dets horn (1 Kong 1,50f). Direkte berøring med alterets horn gav ham et fristed. Imidlertid beskriver Bibelen aldrig, hvordan et alter med horn rent faktisk så ud, eller hvilken praktisk funktion hornene havde. De, som Bibelen først blev skrevet til, vidste det åbenbart. For dem var et alter med ”horn” en naturlig sag og behøvede ikke nærmere forklaring. Men en moderne læser står helt fremmed over for altre og horn. Her kan bibelarkæologien komme os til hjælp. Man har fundet flere altre, og nogle af dem har horn. Fundene er endnu sparsomme, men vi har dog så meget, at Bibelens udsagn nu begynder at give mening på dette felt. ET FRITSTÅENDE ALTER

Alteret, som er blevet fundet i nærheden af den bibelske by Shilo. © BAR 2004/3.

For få år siden fandt man ved et tilfælde et fritstående alter i nærheden af Shilo, hvor tabernaklet i sin tid stod. Dette alter er næsten kvadratisk i sin form, ca. 120 cm på hvert led. Det er ikke bygget af sten, men er hugget ud af klippen og står frit på en skråning. Alteret har tydelige fremspring på hvert af de fire hjørner, de såkaldte “horn”. Hornene er ikke føjet til alterbordet, men går i ét med det. Der er ingen helligdom eller bebyggelse i forbindelse med alteret. Et tankevækkende træk ved dette friluftsalter er, at dets fire horn vender mod de fire verdenshjørner: nord, øst, syd og vest. Hvornår alteret er fra, vides ikke. Der er ikke fundet potteskår ved alteret. Sandsynligvis har det været i brug i Dommertiden (ca. 1350-1000 f.Kr.). 11


ET ØDELAGT ALTER INSKRIPTION MED HEBRAISK ALFABET FUNDET I slutningen af 2005-sæsonen gjorde man et uhørt fund på Tel Zayit, knap 50 km syd for Tel Aviv. På en stor kalksten sad det hebraiske alfabet ridset ind fra ende til anden. A-b-c’en har enkelte steder en anden rækkefølge end den, vi kender i dag. Stenen sad i en mur, som kan dateres til d. 10. årh. f.Kr. (kong Salomos tid). Alfabetet er dermed den ældste udgave af det hebraiske alfabet til dato. Fundet tyder på, at skrivekunsten har været udbredt langt tidligere, end forskerne hidtil har troet. Allerede i det 10. årh. har man på en fjern udpost i forhold til Jerusalem lavet skriftlige optegnelser. Hvorfor man har ridset alfabetets bogstaver ind på en sten, bliver ivrigt diskuteret. Yderligere information om det spændende fund kan ses her: >>> kortlink.dk/2p3h >>> kortlink.dk/2p3k

Alteret fra Be’ersheba efter, at det er blevet samlet igen. Fra 700-750 f.Kr. Imod den bibelske forordning (f.eks. 2 Mos 20,25) var dette alter bygget af tilhuggede sten. © BAR 1995/3.

12

Et andet alter er fundet under udgravninger i Be’ersheba. Det blev fundet i adskilt tilstand, og stenene var genbrugt i en bygning. Alteret er på et tidspunkt blevet vanhelliget ved at blive ødelagt og skilt ad. Det er her nærliggende at tænke på kong Hizkijas kultreform, da han ca. 720 f.Kr. tilintetgjorde alle lokale altre og helligsteder (2 Kong 18,22). Alteret i Be’ersheba er bygget af smukt tilhuggede sten. I hvert hjørne har det haft fremspring, der

går i ét med hjørnestenen. Hvordan dette alter var orienteret, ved vi af gode grunde ikke. Vi ved heller ikke, hvor det har haft sin plads, om det var i en helligdom eller var et selvstændigt, fritstående alter ligesom alteret ved Shilo. Andre israelitiske altre havde ikke horn: Det gælder f.eks. alteret i Arad (7. årh. f.Kr.). Dette alter var bygget af utilhugne sten, men havde øjensynligt ikke horn i hjørnerne. Altre med horn kendes ikke bare fra Israel, men også blandt Israels naboer.


Arkæologien viser os, at vi ikke skal forestille os ”alterets horn” som noget i retning af spidse kohorn, der stikker ud. ”Alterets horn” er særlige fremspring i hvert hjørne og går i ét med alteret. De gør, at alteret tydeligt skiller sig ud som et alter. ALTRE MED HORN I BIBELEN Brændofferalteret i helligdommen havde horn i hvert hjørne. De skulle gå i ét med det (2 Mos 27,2). Det samme gjaldt røgelsesalteret inde i selve helligdommen, bortset fra at det var beklædt med guld: Det havde også fire horn, ét i hvert hjørne (2 Mos 30,1-2). Hornene skulle ikke laves separat og føjes på alteret; de skulle formes i umiddelbar sammenhæng med alterbordets hjørner. Dette svarer præcist til altrene fra Shilo og Be’ersheba. Alteret i Arads tempel, 7. årh. f.Kr. Dette alter havde ikke horn. © www.BiblePlaces.com

VEJEN FRA SILOADAMMEN TIL TEMPLET FUNDET I sidste nummer af TEL omtalte vi fundet af Siloadammen fra Jesu tid. Siden da har denne udgravnings arkæologer gjort et nyt spændende fund i samme område, nemlig den sydlige ende af den vej, der førte fra dammen og nordpå til templet. Denne vej kan meget nemt have været en af hovedvejene i det gamle Jerusalem. Den gamle Davidsby lå nemlig dengang indenfor bymuren og førte de mange pilgrimme fra byens eneste kilde med rindende vand og ind i templets forgårde. Oven på vejen fandt arkæologerne tydelige rester efter Jerusalems ødelæggelse år 70 e.Kr. i form af væltede mure og askelag. Se mere her: >>> kortlink.dk/2nkw

13


Hornene på alteret spillede en afgørende rolle i gudstjenesten. Blodet fra offerdyret skulle smøres på hornene ved særlige lejligheder, både når ypperstepræsten skulle indvies til sin tjeneste (2 Mos 29,12), og når der skulle bringes ofre til soning for synd (f.eks. 3 Mos 4,18.25). Noget af blodet fra offerdyret blev smurt på alterets horn, enten det var røgelsesalteret eller brændofferalteret. Blodet skulle forblive på alteret, også når offeret var brændt væk. TILFLUGTSSTED Alterets horn synes også at have fungeret som et tilflugtssted for mennesker, der følte sig truet på livet (1 Kong 1,51). Salomos bror Adonija flygtede hen til alteret og greb fat i dets horn, og han blev skånet. Joab styrtede også hen til alterets

horn (1 Kong 2,28). Kong Salomo ville dog ikke respektere alterets fredhellige status, men lod Joab hugge ned. Ved menighedens takkegudstjenester dansede man i lange kæder helt frem til alterets horn (Sl 118,27). Brændofferalterets horn symboliserede Guds vedvarende frelse. Profeten Jeremias siger, at Israels synd er af en sådan art, at den står skrevet på altrenes horn (Jer 17,1). Altrenes horn er blevet til indbegrebet af synd, måske fordi de er bygget til afguder. Amos siger, at altrenes horn vil blive hugget af (Am 3,14); de bliver vanhelliget og kan ikke bruges mere. FRELSENS HORN Omvendt tilbedes Gud i Sl 18 som “frelsens horn” (Sl 18,3). Her er tanken Røgelsesalter fundet i Megiddo, ca. 10. årh. Da dette alter kun er ca 30 cm2 på overfladen og kun ca. 65 cm højt, har det været for lille til ofringer af dyr. Også røgelsesaltre havde horn. © David Harris / Steimatzky.

e

14

næppe Guds frelses stærke kraft, men det tilflugtssted, som David finder hos Gud. Gud selv er for David som ”frelsens horn” ved alteret, hvor der er et fristed fra alle fjender. Måske er det også det, som den gamle præst Zakarias tænker på, når han siger, at ”Gud har oprejst os frelsens horn i Davids hus” (Luk 1,69). Betegnelsen ”frelsens horn” var på den tid også blevet en betegnelse for Messias. Det viser gamle jødiske bønner os. Man længtes efter, at ”frelsens horn” måtte spire frem (den jødiske ”attenbøn”). Parallellen til Sl 18 gør det dog nærliggende, at Zakarias her sigter til, at Gud nu har oprejst et fristed for os, og at dette fristed er hans Messias.


Tegn og Vind Vær med til at gøre SBAs blad, TEL, endnu mere kendt! Tegn et eller flere nye medlemmer og giv dig selv mulighed for at vinde en flot gave. Frem til årsmødet 2007 giver hvert nyt abonnement et lod i en pulje om et gavekort til en programrejse hos Felix Rejser på 5000 kr. (eller 4000 kr. til en flybillet formidlet af Felix Rejser). Jo flere abonnementer du tegner, jo flere lodder! Til den, der tegner flest nye medlemmer, venter der ét års avisabonnement på Kristeligt Dagblad (værdi 2745 kr.)! Endelig trækker vi lod blandt de nye medlemmer om tre af Kenneth Baileys bøger, ”Jakob den fortabte”, fra Credo forlag. Alt du skal gøre er at sende navn og adresse på det nye medlem til Vagn Juul Jensen, Paghs Alle 5, 6705 Esbjerg Ø eller på email: vjj@sba-dk.dk. Vi fremsender derefter et velkomstbrev til det nye medlem med girokort for indbetaling af abonnement. Prisen for ét års abonnement er fortsat 145 kr. for voksne og 95 kr. for unge under 26 år (oplys alder). Som særligt indmeldelsestilbud tilbyder SBA bogen, Dagligt liv på Jesu tid til en samlet pris på 195 kr. (145 kr. for unge) for bog og ét års abonnement. Grav et spadestik dybere i Bibelens verden! SPONSORER: www.felixrejser.dk

BANEBRYDENDE NY UNDERSØGELSE AF JAKOBS BENKISTEN I 2003 kom det frem, at en gammel benkiste fra før år 70 havde en særlig tekst indridset på dens ene side: ”Jakob, søn af Josef, Jesu bror”. Israels Arkæologistyrelse (IAA) iværksatte en ekspertundersøgelse af benkisten. Resultatet var entydigt: Kisten er nok gammel, men teksten er fabrikeret i moderne tid. Samme bedømmelse nåede ekspertgruppen til vedrørende et andet omstridt fund, den såkaldte Joashtavle. De allerfleste bibelforskere betragtede herefter sagen som lukket. Imidlertid har den højt respekterede geokemiker Wolfgang E. Krumbein fra Oldenburg Universitetet i Tyskland nu undersøgt de to genstande på ny. Hans resultater piller fuldstændig IAAs rapport fra hinanden som uvidenskabelig. Fund af patina i selve inskriptionerne viser, at de to tekster ikke kan være fabrikeret i moderne tid, siger han. IAAs ekspertgruppe er nu sat på en meget vanskelig opgave at imødegå den tyske professors kritik. Følg med i kommende numre af TEL – og læs mere her: >>> kortlink.dk/2rpm

Kom til spændende bibel-arkæologiske fordrag i SBA-Øst 7. SEPT. 2006 Folkeslag i Bibelen, Hittiterne. Lene Dalsten.

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger: www.kristeligt-dagblad.dk/tilbud

6 OKT. 2006 Judea som Romersk provins. Jan Dalsten Sørensen. 3. NOV. 2006 Jon Gissel. Emne følger.

www.credo.dk

»ORDET OG ISRAEL«

Alle foredrag afholdes på Dansk Bibel-Institut, Frederiksborggade 1c, fra kl. 19,00-21,30. For mere information kontakt Lene Dalsten, tlf.: 3833 3015, mail: lene.dalsten@mail.dk

Aktuelle nyheder fra Israel • De bibelske profetier Messianske jøder • Bibelens jødiske baggrund Nyt fra Ordet og Israel i Jerusalem og Tiberias Resten af 2006 for kun 150 kr. For unge: gratis indtil du fylder 26 år! (oplys fødselsår ved bestilling) kontor@ordetogisrael.dk · 86 98 79 12 www.ordetogisrael.dk

15


Afsender: Vagn Juhl Jensen Paghs Allé 5 6705 Esbjerg Ø

Eftersendes ved varig adresseændring

Magasinpost B

Adresseændring meddeles til: vjj@sba-dk.dk

NYT FRA FELTEN

”Judas-evangeliet” – et nyt evangelium? I dagene op til påsken blev offentligheden bombarderet med oplysninger om, at et nyt evangelium skulle være blevet fundet ved et tilfælde i Egypten, og at det giver et ganske andet billede af Judas’ rolle end de fire kendte evangelier.

Skriftet er det såkaldte Judas-evangelium. Det blev fundet i slutningen af 1970’erne af en egyptisk bonde. Det lå gemt i mange år i en bankboks, hvor det forvitrede stærkt. Ifølge dette skrift er Judas den af Jesu disciple, som bedst har fattet dybderne i Jesu lære. Han er Jesu betroede discipel. Og når Judas forrådte Jesus, var det ikke nogen gemen handling, men det skete efter nøje instruks fra Jesus selv. Kaster dette skrift nyt lys ind over den historiske Jesus? Er det af betydning for den bibelske arkæologi? Er det lige så vigtigt som sølvrullerne fra Ketef Hinnom, som bliver omtalt inde i dette nummer, og som har givet os de ældste dele af Bibelen til dato? Svaret er benægtende. Det fundne håndskrift stammer fra om-

kring 300 e.Kr. og er skrevet på koptisk. Det hævdes at være en kopi af et ældre manuskript, som ikke er ældre end ca. 150. Det er imidlertid på ingen måde blevet godtgjort. Skriftet er således væsentligt yngre end de fire evangelier i NT. ”Judas-evangeliet” bærer tydeligt præg af en særlig filosofisk-religiøs retning, som var udbredt i det 2. og det 3. århundrede. Denne retning lægger vægt på en særlig indre erkendelse og tager afstand fra Bibelens tale om Gud, skabelse og forløsning. Retningen kaldes for gnosticisme (af det græske ord gnosis = erkendelse). Skriftet er af stor interesse for dem, som beskæftiger sig med kirkens historie i det 2. og det 3. århundrede i Egypten. Sammen med andre skjulte evangelieskrifter giver det et indblik i bestemte religiøse kredse, som ønskede at forme en Jesus tradition efter datidens religiøse modetanker. Men det giver ikke noget som helst med hensyn til forholdet mellem Jesus og hans disciple omkring år 30. Derfor falder skriftet ret beset uden for den bibelske arkæologis rammer. Læs mere om Judas-evangeliet på NT-forskeren Marc Goodacres weblog ). Her finder man også (kortlink.dk/2nwe). forskellige forskeres vurdering af dette skrift. cv

Sådan så Judasevangeliet ud, før dets sider blev adskilt og læst. © National Geographic og Florence Darbre.


TEL2_2006