Issuu on Google+

TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) | bibelskarkaeologi.dk

nr. 3 | september 2010 | 21. årgang

ET SPADESTIK DYBERE I BIBELENS VERDEN

De vigtigste arkæologiske fund 1990 – 2010 DET GAMLE TESTAMENTE

4 Kong Salomos miner 6 Tel Dan stelen 9 Forrådsbyer for Farao

Kong Davids grænsefæstning Kong Kyros’ dekret

16

12


TEL jubilæumshvervekampagne For at fejre SBAs 20 års jubilæum sætter vi en række flotte gaver på højkant. Tegn et eller flere nye medlemmer og giv dig selv mulighed for at vinde en flot gave.

Frem til årsmødet 2011 giver hvert nyt abonnement et lod i en pulje om et gavekort til en programrejse hos Felix Rejser på 4.000 kr. (eller 3.000 kr. til en flybillet formidlet af Felix Rejser). Jo flere abonnementer du tegner, jo flere lodder! Samtidig er der sikker gevinst til den, der tegner flest nye medlemmer: ét års avisabonnement på Kristeligt Dagblad (værdi: 3.295 kr.)!

Sponsorer: Endelig trækker vi lod blandt de nye medlemmer om fem af Kenneth Baileys nye bog i to bind fra Lohses Forlag, ”Jesus set med mellemøstlige øjne I-II” (værdi: 599 kr.). Alt du skal gøre er at sende navn og adresse på det nye medlem til Hans Hansen, Buen 27, 1.tv., Brejning, 7080 Børkop eller på email: hh@bibelskarkaeologi.dk. Vi fremsender derefter et velkomstbrev til det nye medlem med girokort for indbetaling af abonnement. Prisen for ét års abonnement er fortsat 165 kr. for voksne og 115 kr. for unge under 26 år (oplys alder). Grav et spadestik dybere i Bibelens verden!

Selskab for Bibelsk Arkæologi Buen 27, 1.tv., Brejning, 7080 Børkop Tlf. E-mail: Internet: Bank: Norge:

7586 1748 info@bibelskarkaeologi.dk www.bibelskarkaeologi.dk Sydbank konto 7920-1014 846 Den norske Bank 7877.06.93402

Redaktion: Morten Hørning Jensen (ansv. red.), Hartvig Wagner (red. sekr.), Carsten Vang. Forsidefoto: På dette golde sted i Jordan – kaldet Khirbat en-Nahas – har man fundet resterne af et uhyre stort anlæg til udvinding af kobber. Anlægget var i brug bl.a. på Davids og Salomos tid og bekræfter dermed Bibelens oplysning om, at der var en statsdannelse i Edom på Davids tid. De mørke pletter er bunker af slagge. Billedet er taget mod nordvest. © Daniel Frese/BiblePlaces.com.

2 TEL 3/2010

Links i TEL: De fleste nyheder i TEL følges op af links til hjemmesider, hvor der kan læses mere. Disse links er samlet på vores hjemmeside www.bibelskarkaeologi.dk. Layout: Freehand.dk, Herning Tryk: Økotryk, Videbæk Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter. TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi. Kontingent: Danske kr. 165,- / norske kr. 185,(For unge under 26 år: kr. 115,- / norske kr. 125,-). Kontingent opkræves via PBS først på året. Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA.

TEL udgives med tilskud fra undervisningsministeriets tips- og lottobevilling. Selskabets bestyrelse: Bibelunderviser Jan Højland (formand), tlf.: 2396 8383 · jh@bibelskarkaeologi.dk Lektor, ph.d., cand.theol. Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@bibelskarkaeologi.dk Cand.theol. Jacob Bank Møller (kasserer), tlf.: 8615 3402 · jbm@bibelskarkaeologi.dk Grafisk designer Ben Haman Jensen (webmaster), tlf.: 2263 0321 · bhj@bibelskarkaeologi.dk © SBA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives. ISSN 0905 - 5827

Selskab for Bibelsk Arkæologi


1990 – 2010:

De vigtigste arkæologiske fund Her, hvor der i dag er marker og landsbyer, løb Pelusium-grenen af Nilen engang. Billedet er taget med ryggen til det sted, hvor Faraos palads lå ved bredden af Nilen, og med udsigt over det område, der engang var fyldt med skibe. Arkæologiske undersøgelser viser, at floden var ca. 200 m bred på dette sted. © Michael Luddeni og Associates for Biblical Research.

– Det Gamle Testamente

Af Carsten Vang, lektor ved Menighedsfakultetet

I de tyve år, der er gået, siden TEL begyndte at udkomme i 1990, har der raset en intens debat om den historiske troværdighed af Det Gamle Testamente. Mange forskere er i dag af den opfattelse, at størsteparten af GTs beretninger har mere med legender og eventyr at gøre end med egentlig historieskrivning. Men i samme periode er der sket bemærkelsesværdige arkæologiske fund, som har kastet nyt lys ind over GT og er med til at stadfæste tilliden til GT som historisk skrift. www.bibelskarkaeologi.dk

De sidste 20 år har været særdeles intensive bibelarkæologisk set. Det gælder ikke blot traditionelle bibelske lande som Israel og Egypten. Det nye er, at også i lande som Jordan, Syrien og Tyrkiet bliver der nu gravet i et omfang som ikke tidligere. De arkæologiske metoder er også blevet udviklet meget i løbet af den tid. Man kan i dag hente langt mere information ud af lagene i forhold til for 20 eller 30 år siden. Dertil kommer, at arkæologerne i dag ikke kun undersøger den enkelte ruinhøj isoleret, men i stigende grad inddrager hele det område, som byen var en del af. Inden for de sidste 20 år er der gjort epokegørende fund, som har stor betydning for forståelsen af GT. Vi skal i dette nummer tage et kig på de vigtigste af dem. Vi vil begynde vores rundrejse i byen Ramses i Egypten, som israelitterne blev tvunget til at opføre, da de boede i Egypten. Derefter tager vi til et nyt, stort arkæologisk område i Edom, som giver støtte til GTs tale om, at der faktisk var et kongedømme i Edom allerede på kong Davids tid. Så går turen til Tel Dan, hvor kong Davids navn pludseligt dukkede op på en sten i en mur. Den sidste artikel i dette nummer bringer os seneste nyt fra en nyfundet grænsefæstning på Davids tid, nemlig Khirbet Qeiyafa. 3 TEL 3/2010


først forlod Egypten 200 år senere. De seneste års udgravninger har imidlertid ændret dette billede fuldstændigt. DET BEGYNDTE MED EN LANDSBY Byens tidligste historie var beskeden. Omkring 1900 f.Kr. (Josefs tid) begyndte hyrder fra Kana’an at slå sig ned og grundlægge en landsby. Huse og grave viser tydeligt, at befolkningen kom fra Kana’an og levede af kvægavl. Det falder i tid sammen med, at Jakob og hans familie tager ophold i Goshens land, som netop er dette område (1 Mos 47,11.27). Landsbyen vokser stærkt i de næste par hundrede år. Med tiden bliver den til en stor by med en overvejende kana’anæisk befolkning, selv om også egyptere bosætter sig. Potteskår, husgeråd, redskaber, smykker viser en så stærk sammenhæng med den samtidige kultur i Kana’an, at byen lige så gerne kunne have ligget dér, er det blevet sagt. Byen hedder på dette tidspunkt Avaris. HYKSOS

Den østlige del af Nildeltaet med Goshens land. Ramses lå på østsiden af Pelusium-grenen, som i dag er tørret ud. De stiplede linjer viser de vigtigste veje i oldtiden.

1. Forrådsbyer for Farao Ifølge GT blev israelitterne tvunget til at levere arbejdskraft til offentlige byggeprojekter for Farao. Noget af det første, de blev sat til at opføre, var store militære anlæg i form af særlige ”forrådsbyer”, d.v.s. byer med kaserner, magasiner og værksteder til våbenproduktion. 2 Mos 1,11 nævner de to første ved navn: Pitom og Ramses. Dette var bare begyndelsen på trældommen. BYEN RAMSES Østrigske arkæologer under ledelse af Manfred Bietak har i mere end 40 år gravet på en lokalitet, hvis arabiske navn er Tell el-Dab’a. Den ligger i den østlige del af Nildeltaet, ca. 100 km nord for Cairo. Udgravningerne har entydig godtgjort, at stedet her gemmer på resterne af Farao Ramses den Andens store regeringsby, som han kaldte Ramses efter sig selv. 4 TEL 3/2010

I dag er der bare marker og landsbyer på stedet, og der er intet at se af den store by. Men engang lå den daværende verdens største by på Tell el-Dab’a og på de nærliggende lave høje. Nilens hovedgren, Pelusium-grenen, løb forbi her, og byen havde flere flodhavne, der summede af livlig aktivitet. Alle de store militære kampagner, som faraonerne gennemførte mellem 1550 og 1200 f.Kr. op til Kana’an og Syrien, udgik fra byen Ramses. DE BRØD OP FRA RAMSES GT angiver, at israelitterne boede omkring Ramses, da de begyndte på udvandringen fra Egypten (2 Mos 12,37). Dette skete ca. 1450 f.Kr. (ifølge 1 Kong 6,1). Arkæologisk set giver dette imidlertid vanskeligheder, da udgravningerne meget længe syntes at vise, at byen ikke var i brug mellem 1550 f.Kr. og Farao Ramses den Andens regeringstid (1290-1213 f.Kr.). Der var simpelthen et større hul i beboelsen. Mange bibelforskere har taget dette som et tegn på, at GT har fejlplaceret udvandringen, og at Israel i virkeligheden

Med tiden kommer et nyt befolkningselement til udefra. De er også semitter ligesom størsteparten af den oprindelige befolkning. Ca. 1660 tager de magten over hele deltaet og skaber deres eget kongedømme, som varer i godt 100 år. Egypterne kaldte dette fremmede folk for Hyksos (”fremmede herskere”). Hyksos-kongerne gør nu Avaris til hovedstad. De udbygger den voldsomt og opfører et uhyre stort palads tæt på resterne af den oprindelige landsby. Paladset er ved at blive udgravet i disse år og har givet megen ny viden om Hyksos. Årligt lagde op mod 300 skibe til i den travle havn, og der var omfattende handel med lande omkring Middelhavet og med riger sydpå langs Nilen. HYKSOS SMIDES UD Ca. 1550 f.Kr. lykkedes det egypterne at drive Hyksos ud af deltaet. De erobrer Avaris og ødelægger dele af den. Men det varer ikke længe, før faraonerne begynder at udbygge byen yderligere. Nu giver de den navneforandring til Peru-nefer (”gladrejse”). Det har byen heddet på Moses’ tid. Store byggeprojekter i form af militære anlæg, templer og magasiner bliver sat i gang. Snart begynder man at opføre Selskab for Bibelsk Arkæologi


BYEN NAVNGIVES ”RAMSES”

Byens Ramses’ historie TID F.KR.

SITUATION

NAVN

1850

lille landsby

1650

Hyksos, hovedstad

Avaris

1550

Hyksos drives ud

Peru-nefer

ca. 1450

Israels udvandring

Peru-nefer

ca. 1430-1300

kløft i bosættelsen

1300-1160

ny udbygning

1060

byen afvikles helt

Ramses

et stort paladskompleks for Farao ved Nilens bred. Hele komplekset, der dækkede et areal på 54.000 m2, bestod af mindst tre paladser, og det største af dem, palads G, var bygget på 3 m brede fundamenter af lersten, hvilket giver et indtryk af paladsets størrelse. Det rummede en indre forgård med søjlegange, tronrum og private gemakker for Farao. Væggene var beklædt med fresker af den mest hotte slags, man kunne opdrive dengang: billeder fra Kreta af unge mænd, der springer over tyre. Peru-nefer var centrum for handel og militær. Der var en voldsom byggeaktivitet i byen. Overalt i byen og i resten af landet var slaver i gang med at opføre bygningsværker af lersten. Faraos hær havde fast base i byen, og konstant var der forberedelser til det næste felttog til Kana’an og Syrien. HVAD SKER DER? Pludselig går byen i stå omkring 1430 f.Kr. Den udbygges ikke mere; produktionen af mursten stopper; Farao indstiller sine felttog, og dele af byen får lov at forfalde. Man ved ikke, hvorfor denne voldsomme ændring indtræffer. Der er ingen ydre grund til, at Farao skulle opgive at bo i byen. Kan dette pludselige brud forklares med, at israelitterne og mange andre havde forladt Egypten, mens hele det egyptiske samfund var sendt til tælling (2 Mos 12,37-38)? Tidsmæssigt falder det sammen …

Efter en stilstandsperiode på ca. 130 år kommer der på ny gang i byen. Farao Ramses den Anden gør nu byen til regional hovedstad omkr. 1300 f.Kr., og han sætter gang i nye, meget omfattende byggeprojekter, så den i løbet af få år bliver den største by overhovedet i den daværende verden. Byen skifter endnu engang navn, nu til ”Ramses”, hvilket er det navn, Mosebøgerne bruger. Ikke længe efter Ramses den Andens død sander Pelusium-grenen til, og byen må opgives. En ny by opføres 20 km længere mod nord under navnet Tanis (i GT kendt under navnet Soan). ISRAELS UDVANDRING De nyeste udgravninger viser altså, at der nok var en kløft i Peru-nefers/Ramses’ historie. Men dette pludselige stop i aktiviteterne indtrådte først omkring 1430 f.Kr. – 120 år senere end hidtil antaget. Dette tidspunkt falder underligt nok sammen med GTs oplysninger om, hvornår Israel forlod Egypten. De nyeste arkæologiske resultater passer med beskrivelsen af israelitternes ophold omkring Ramses i 2 Mos 1-12. Farao havde et stort palads ved Nilen, hvor han opholdt sig i lange perioder.

LOVTAVLE FUNDET PÅ HASOR Ved sommerens udgravninger på Hasor gjorde man et overraskende fund: to små fragmenter af en tavle beskrevet med kileskrift. Stumperne lå i jordoverfladen og blev spottet af en vågen udgraver. Teksten, der dateres til 17-1800 f.Kr., minder om den berømte Hammurapis lov, der stammer fra ca. 1750 f.Kr. Fragmenterne rummer en lovtekst omkring personskade i forholdet mellem slaver og deres herrer. Også den bibelske vending ”tand for tand” ses i teksten. Det store spørgsmål er nu: Er de to stumper en kopi af Hammurapis lov? Eller stammer de fra en anden lovsamling, der blot minder om babylonerkongens lov? Er der paralleller til de bibelske lovsamlinger? Udgraverne har stærke forhåbninger om, at de snart vil støde på Hasors kongelige arkiv. Se mere på TELs linkside

Udgravningen af modtagelsesrummet i Hyksos paladset. Læg mærke til, hvor tæt resterne af paladset ligger på jordoverfladen. © Bryant Wood og Assiociates for Biblical Research.

www.bibelskarkaeologi.dk

© The Selz Foundation Hazor Excavations in memory of Yigael Yadin.

5 TEL 3/2010


Mange slaver var beskæftiget med store byggeprojekter. Hoffet havde base i byen, og Moses og hans bror kunne uden vanskeligheder træde frem for Farao i paladset for at meddele ham slavernes guds vilje. Farao kunne også uden videre sende et stort kontingent stridsvogne af sted efter de flygtende israelitter (2 Mos 14,5-9).

Udgravningerne har ikke bevist, at israelitterne opholdt sig i byen, eller at Moses har levet. Det ville kræve fund af tekster med de relevante navne. Men billedet af byens udvikling og af Faraos paladser stemmer præcist med 2 Mosebog. Det er det rigtige sted på det rette tidspunkt i den rigtige sammenhæng.

Navnet Ramses Er byens navn Ramses i 2 Mos 1,11 ikke et tegn på, at israelitterne var med til at opføre Ramses den Andens store by, og at udvandringen først skete under hans regering, dvs. omkring 1260 f.Kr.? Selve navnet Ramses kan være en sproglig opdatering, hvor forfatteren til 2 Mosebog har brugt det navn, som byen var kendt under på hans tid og ikke, da israelitterne forlod byen. En tilsvarende opdatering af et stednavn finder vi i 1 Mos 47,11: ”landet Ramses”. Læs mere herom på TELs linkside.

2. Kong Salomos miner?

På den sydlige side af Nilen er der fundet et stort kompleks af flere paladser, med palads G som det største. Når man gik op ad rampen, kom man ind i en gård omkranset af søjler. Længere fremme var Faraos tronsal, og bagved lå de private gemakker. Murenes tykkelse antyder, at der har været flere etager. © Associates for Biblical Research.

Edom er primært navnet på det område, som ligger sydøst for Det Døde Hav. Mod vest ligger den brede Araba-lavning, som strækker sig fra Det Døde Havs sydlige ende ned til Eilatbugten. Edoms kerneland består groft taget af to områder, dels Højlandet med stejle bjerge og smalle, frugtbare dale, dels et ufrugtbart lavland med dybe, ufremkommelige slugter og wadis, som leder ud mod Araba-lavningen. På gammeltestamentlig tid omfattede Edom også området sydvest for Det Døde Hav, på den vestlige side af Araba-sænkningen. Israels og Edoms landområder stødte direkte sammen. Derfor var der ofte konflikter mellem edomitterne og israelitterne.

Rekhmires gravmaleri fra ca. 1450 f.Kr. viser slaver i arbejde med at smelte metal (øverst) og lave sten af ler (nederst). Vi ser, hvordan ler hugges fri og bæres frem til stedet, hvor murstenene formes og lægges til tørre. De tørrede sten bæres hen til byggepladsen, mens en egyptisk slavefoged sidder klar med sin stok. © Biblical Archaeology Review 2007.

6 TEL 3/2010

Selskab for Bibelsk Arkæologi


Selve navnet betyder ”Kobberruinen”, hvilket peger på, at der er foregået udvinding af kobber her. Arkæologer under ledelse af Thomas Levy fra University of California San Diego har gravet her i flere omgange siden 2002. Spredt ud over et stort område ligger metertykke bunker af sortbrun slagge, som stammer fra udvindingen af kobber. Flere af bunkerne er mere end 6 m høje. Potteskår fundet på stedet viser entydigt, at anlægget var i brug i jernalderen (1200-600 f.Kr.). FRA MALM TIL KOBBERPLADER

Edoms land fra 1200-700 f.Kr., ifølge GT. Området går også under navnet Se’irs land i GT. De vigtigste handelsruter er angivet på kortet.

EDOM OG ISRAEL If. 2 Samuelsbog kæmpede David mod edomitterne og lagde hele deres område ind under sig og gjorde dem til skatskyldige undersåtter (2 Sam 8,13-14; Sl 60,1). Det lykkedes dog for Hadad, af den edomitiske kongeslægt, at flygte til Egypten (1 Kong 11,1422). Han vendte senere tilbage til Edom, da Salomo var blevet konge i Jerusalem, og han stod i spidsen for oprør imod kong Salomo (11,25). GT giver klart indtryk af, at der var en slags statsdannelse i Edom med kongedømme og hærstyrker allerede på Davids tid.

Datidens arbejdere fandt kobbermalmen i årer langs wadiens klippesider og i flere tilstødende dale. Arkæologerne har fundet mere end 13 minegange, som arbejdere har hugget ind i klippen i deres jagt efter den kostbare malm. Nogle af gangene er op mod 65 m lange og er forsynet med luftskakter for at give luft ind til dem, der knoklede i heden med at hugge malmen fri. Kobbermalmen er blevet hugget løs med simple redskaber og transporteret ud i dalen, hvor den blev hakket i små stykker. Herefter har man i åbne ovne varmet malmen op til 1083 grader, så kobberet begyndte at smelte og kunne skilles fra malmen. Restproduktet fra smeltningen kaldes slagge, og det er den, der ses som store høje i Khirbat en-Nahas. Det siger sig selv, at det krævede enorme mængder af træ for at kunne ophede malmen så meget, at den begyndte at smelte. Overalt i området finder man da også store mængder af forkullet træ sammen med slagge. Når kobberet var smeltet, blev det formet i store plader og derefter eksporteret. Det var en yderst efterspurgt eksportvare i Orienten. Når det relativt bløde kobber blev blandet med tin, fik man bronze, som er et meget stærkt metal. Den, som sad på kobberproduktionen, havde stor kontrol over området og kunne generere betydelige indtægter. DET STORE ANLÆG Den største bygning på stedet viste sig at være en stor firkantet fæstning, 73 x 73 m på hvert led. Murene står endnu i mere end 1 m højde. Denne fæstning er en af de største overhovedet

EDOM FØRST EN STAT 200 ÅR SENERE Den moderne bibelforskning har imidlertid regnet disse informationer for usandsynlige og utroværdige. Det hænger sammen med, at de første spor af rigtige byer i Edom først begynder at dukke op i det bjergrige område øst for Araba-sænkningen omkring det 8. årh. f.Kr. De ældste lag i byerne kan ikke dateres længere tilbage, og før den tid var der blot spredte bosættelser med omvandrende beduingrupper – men ingen byer. Oplysningerne i GT om en edomitisk konge med hær og en art statsdannelse på Davids tid stemmer slet ikke med de arkæologiske fakta. Dette forhold har bidraget til, at mange bibelforskere ser på fortællingen om David med stor skepsis. Denne opfattelse må nu revideres. EN KÆMPEMÆSSIG KOBBERINDUSTRI Syd for Det Døde Hav, i en bred, lavtliggende wadi, der leder ud til Araba-lavningen, ligger en lokalitet ved navn Khirbat en-Nahas. www.bibelskarkaeologi.dk

Luftfoto af Khirbat en-Nahas. Overalt ses de store, sorte bunker. De er rester af slagge, et affaldsprodukt fra smeltningen af kobbermalm. I forgrunden anes omridset af en stor fæstning. © Biblical Archaeology Review 2006.

7 TEL 3/2010


Endnu flere prøver er blevet taget de seneste år, og resultaterne fra disse analyser giver samme billede: Kh. en-Nahas var i brug fra ca. 1150 til 800 f.Kr. Analyse af potteskårene fundet på stedet bekræfter disse resultater. STEDETS HISTORIE

Slagge af kobber ligger overalt på jorden og vidner om en meget intensiv kobberproduktion. © Daniel Frese/BiblePlaces.com.

fra Jernalderen i ørkenområderne i Negev og i Jordan. Man kom ind i fæstningen gennem en firkammerport. Denne port minder slående om tilsvarende firkammerporte fra Jernalderen i Be’ersheba, Ashdod og Megiddo. Uden om fæstningen lå hundredvis af mindre bygninger, hvor malmen blev smeltet, og kobberproduktionen fandt sted. Nogle få af disse bygninger er blevet udgravet. I et af dem fandt man mere end 350 forskellige redskaber til at kværne og male malmen. DATERING Hvornår har dette store anlæg været i brug? Heldigvis rummer lagene masser af forkullet træ fra brændingen. Dette trækul kan dateres ved hjælp af kulstof-14 metoden. Udgraverne tog en lang række prøver fra de forskellige lag og ventede spændt på resultatet. De havde forventet, at dateringerne ville pege på intervallet fra 8. til det 6. årh., helt svarende til den gængse opfattelse af, hvornår Edom blev til en stat. Stor var udgravernes forbløffelse, da alle prøverne viste, at Khirbat en-Nahas var i brug 300 år tidligere end forventet. Det ældste spor efter aktivitet på stedet stammer fra ca. 1150 f.Kr. Den store befæstning er opført i begyndelsen af det 10. århundrede. Produktionen af kobber nåede et højdepunkt i det 10. årh., men gik helt i stå omkring 900. Derefter kom en ny periode med megen aktivitet. Nye prøver blev sendt ind til et andet europæisk universitet med henblik på kulstof-14 analyse. Prøverne viste samme resultat.

Produktionen af kobber begyndte så langt tilbage som i begyndelsen af det 12. årh. f.Kr. Den tager til og når et højdepunkt i løbet af det 10. årh. En stor befæstning bliver opført på stedet. Da befæstningen minder meget om tilsvarende befæstninger i Judas ørken og Negev, kunne den være opført af Davids folk. Det er fristende at antage, at Salomo har fået det meste af det kobber, som bronzegenstandene til templet blev lavet af (1 Kong 7,13-39), netop fra Khirbat en-Nahas. Ca. 925 sker der et pludseligt stop i udvindingen af kobber, og først efter 30-50 år kommer produktionen i gang igen. Udgraverne forestiller sig, at dette ”hul” måske skyldes Farao Shishaks felttog i 924 f.Kr. Shishak hærgede hele området vest for Jordanfloden og plyndrede bl.a. Jerusalem for værdier (1 Kong 14,25-27). Måske har Shishak også sendt en ekspeditionsstyrke over til Khirbat en-Nahas. Det er muligt; men vi har ingen positive vidnesbyrd om, at Shishak nåede så langt østpå. En anden grund kan være, at Salomos søn kong Rehabeam simpelthen ikke var i stand til at fortsætte produktionen efter, at Shishak havde løbet nationen over ende. Samtidig faldt Salomos rige fra hinanden, provinserne gjorde sig fri, og Juda blev reduceret til en svag magt. Omkr. 850 f.Kr. kom der et nyt højdepunkt i produktionen af kobber, nu formentlig under edomitisk kontrol. Efter de nuværende fund at dømme døde den ud omkring 800 f.Kr.

Den eneste indgang til fæstningen var en firkammerport. Kun de to af kamrene er endnu blevet udgravet. Indgangen var på den anden side af udgravningen. Ved hjælp af omfattende C-14 prøver kunne porten dateres til begyndelsen af det 10. årh. Efter en kort stilstandsperiode mellem 925 og 870 f.Kr. blev port og fæstning taget ud af brug, og de blev inddraget til kobberproduktion. © Biblical Archaeology Review 2006.

8 TEL 3/2010

Selskab for Bibelsk Arkæologi


BETYDNING Et så omfattende anlæg til udvinding af kobber må indebære en central styring, magt og ekspertise. Det er ikke tænkeligt, at lokale beduinsheiker har stået i spidsen for noget sådant. Det kræver omfattende planlægning, styring og indsigt at kunne udvinde kobber af den rå malm. Kh. en-Nahas tyder derfor på, at der må have foregået en art statsdannelse i Edom allerede i det 11. årh. f.Kr. De, der kontrollerede og udbyggede dette anlæg, må have rådet over omfattende ressourcer. Det er tre hundrede år tidligere, end forskerne hidtil har ment. Kh. en-Nahas kommer til at ændre Edoms arkæologi fuldstændig i fremtiden. Kontrollen med kobberproduktionen var måske den vigtigste grund til, at Edom opstod som stat. Dette store anlæg var i fuld gang på Davids og Salomos tid. Bibelens informationer om, at David tog magten over et edomitisk kongedømme forekommer derfor ganske sandsynlig, historisk set.

I denne arbejderbygning, som er et typisk firrumshus, fandt man mere end 350 redskaber til at knuse sten med. En kulstof-14 datering af trækul i lag under huset peger på, at bygningen stammer fra begyndelsen af det 11. årh. og altså er ældre end fæstningen. © Biblical Archaeology Review 2006.

En egyptisk skarabæ (lykke-bille), fundet i Kh. en-Nahas, viser en mand på jagt. Denne type skarabæ var i brug ca. 1150-1000 f.Kr. Dette fund bekræfter dermed, at stedet faktisk var i brug før år 1000 f.Kr. © Biblical Archaeology Review 2006.

3. Tel Dan stelen FUNDET VED ET RENT TILFÆLDE Udgravningerne på Tel Dan i det nordlige Israel var blevet indstillet. 25-års intensive udgravninger havde frembragt mange forbløffende resultater, f.eks. en gammel kana’anæisk byport fra ca. 1900 f.Kr., og kong Jeroboams alter. Men en dag i 1993 tager ekspeditionens tegner tilbage for at lave nogle flere skitser. Helt tilfældigt falder hendes øjne på en bestemt mur, mens strålerne fra den nedgående sol et kort øjeblik rammer således, at en indskrift kommer til syne på en af stenene. En arkæologisk sensation af dimensioner viste sig, da man fik teksten tydet: På denne sten bliver kong David nævnt ved navn. Året efter blev yderligere to stumper af samme sten fundet, også ved et tilfælde, og heldigvis kunne stumperne sættes sammen med den større sten, som var fundet året før. EN ARAMÆISK SEJRSSTELE De tre stykker er, hvad vi har tilbage af et stort sejrsmonument, en såkaldt sejrsstele, som en aramaisk konge har ladet rejse i byen Dan, efter at han havde erobret den fra Israels konge. Ud fra potteskår under muren, hvor det første www.bibelskarkaeologi.dk

Resterne af Tel Dan stelen blev fundet ved et rent tilfælde i 1993 og 94. For første gang dukkede kong Davids navn op på en inskription fra oldtiden. De bogstaver, som er trukket op med hvidt, betyder ”Davids hus”. © Biblical Archaeology Review 2005.

9 TEL 3/2010


ARKÆOLOGISK BEKRÆFTELSE

Uddrag af Tel Dan stelen, linje 3-9 3. 4. 5. 6.

og min far lagde sig, han gik til sine [fædre]. Og kongen af I[s-] rael drog tidligere ind i min fars land. [Og] Hadad gjorde mig til konge, og Hadad gik foran mig, [og] jeg skilte mig fra [de] syv [...] -er af mit kongedømme, og jeg slog [halv]fjerds kon[ger], som som spændte for tu[sinder af heste-] 7. vogne og tusinder af ryttere. [Og jeg dræbte Jo]ram, søn af A[kab] 8. kongen af Israel og [jeg] dræbte [Akaz]jahu, søn af [Joram, kon-] 9. ge af Davids hus. Og jeg gjorde [deres byer til ruiner ...by]erne [...]

Ord i skarp parentes er rekonstruerede

stykke blev fundet, bliver stelen dateret til ca. 830 f.Kr. Meget tyder på, at vi har med den aramæiske konge Hazael at gøre (2 Kong 8,7-15.28-29; 10,32-33). På stelen siger kongen, at hans gud Hadad har givet ham sejr over Israels konge og Judas konge. Men snart efter har Israels konge erobret Dan tilbage. Den aramæiske stele passede ikke de nye herskere. Stenen blev hugget i stykker, og stumperne blev anvendt som byggemateriale. Til alt held blev den pæne side med skriften på vendt udad. Havde den vendt indad i muren, ville inskriptionen aldrig være blevet opdaget. DAVIDS HUS

Mesha-stelen, der er fra samme periode som Tel Dan stelen, kan give os et indtryk af, hvordan Tel Dan stelen kan have set ud, bortset fra at Tel Dan stelen ikke har haft en ramme omkring teksten. På Mesha-stelen beretter Moabs konge Mesha, hvordan han har taget land fra Israels konge. Efter fundet af Tel Dan stelen har man også fundet kong Davids navn på den nederste, delvist ødelagte del af Meshastelen. © Biblical Archaeology Review 1994.

10 TEL 3/2010

På stelen hævder kongen, at han har dræbt kongen af Israel og kongen af ”Davids hus”. Desværre er de to kongers navne ikke bevaret. Men den ene konges navn ender på ”-jahu”. Det kan meget vel sigte til kong Akazja af Juda, som er omtalt i 2 Kong 8,25, og som kæmpede sammen med Israels konge mod Hazael (8,28). Vendingen ”Davids hus” betyder ”Davids dynasti”. Det var almindeligt dengang at omtale et land efter navnet på grundlæggeren af dynastiet. Assyrerne omtalte f.eks. Israel som ”Omris hus”. Udtrykket ”Davids hus” sigter derfor til Juda rige, hvis kongedømme var grundlagt af en person ved navn David. Hazael påstår, at han skulle have dræbt begge konger i kamp. Ifølge 2 Kong 9 er det nu Israels hærfører Jehu, der bragte dem af dage. Måske har Hazael villet understrege sin magt over byen Dan ved at påstå, at det skyldtes ham og hans guds styrke, at Israels konge faldt i krig, og at Hazael derfor kunne indtage Dan. Propaganda er ikke noget nyt!

Stelen giver et uventet glimt ind i den årelange konflikt mellem Israel og aramæerne, som GT beretter om. Den stadfæster også, at Juda rige var grundlagt af en person ved navn David. Det er første gang, at David nævnes uden for Bibelen i en næsten samtidig tekst. Stelen fortæller ikke noget om David og hans rige, om det var stort eller lille. Men fundet er vigtig derved, at det bevidner David som grundlæggeren af et kongedømme, som på et tidspunkt var allieret med Israel. Endnu engang har arkæologien givet en uventet bekræftelse af en af GTs hovedskikkelser. FREMTIDEN Der graves i disse år en række nye steder, som aldrig har set en arkæologisk skovl før. Khirbet Qeiyafa er et godt eksempel (se næste artikel). Og omfanget af udgravninger i lande som Jordan, Syrien og Tyrkiet stiger mærkbart. Vi kan derfor forvente en række nye fund og resultater i de næste 20 år, som vil kaste nyt og spændende lys ind over Bibelen. Måske vil endnu mere af GTs beretninger finde bekræftelse. Følg med i de kommende numre af TEL!

Læs mere i TEL TEL har i årenes løb behandlet flere af de nævne emner. Her kan du læse mere om • Ramses: 2007-1; 2007/2 • Davids og Salomos kongedømme: 1999/3; 2002/1; 2002/2; 2006/3 • Tel Dan stelen: 1994/2; 1994/4; 1995/3; 2001/2 • Mesha-stelen: 2000/3 • Khirbet Qeiyafa: 2009/1 Ældre numre af TEL kan købes ved henvendelse til selskabet (i det omfang numrene ikke er udsolgte) eller kan læses på www.bibelskarkaeologi.dk

Selskab for Bibelsk Arkæologi


Freehand.dk | idé | markedsføring | illustration | design | web

BOGANMELDELSE

Kenneth E. Bailey Jesus set med mellemøstlige øjne I-II Kolon forlag i samarbejde med Credo Pris: 399,95 (bind I) og 299,95 (bind II)

Det er sjældent, at der udkommer en bog på dansk, der egner sig til undervisningen i NT-faget på teologistudiet. Det er endnu mere sjældent, at en sådan bog udkommer på forlag som Kolon og Credo skrevet af en bibeltro teolog. Men med Kenneth E. Baileys bog i to bind: ”Jesus set med mellemøstlige øjne”, har vi et eksempel – og endda et rigtigt fremragende eksempel! Bailey har boet det meste af sit liv i Mellemøsten og er en af de førende kendere af mellemøstlig kultur. Den indsigt bruger han til at genlæse beretninger fra evangelierne med en perlerække af ”aha”-oplevelser til følge. Bøgerne er bygget op i seks dele. Første del behandler

www.bibelskarkaeologi.dk

beretninger fra Jesu fødsel, anden del gennemgår saligprisningerne, tredje del omhandler Fadervor, fjerde del samler en række møder mellem Jesus og mennesker, femte del skildrer Jesu møde med kvinder og sjette del, der fylder hele andet bind, omhandler lignelserne. Som et eksempel på, hvordan Bailey lukker bibelteksten op, vil jeg kort nævne hans gennemgang af Jesu møde med Zakæus. Bailey får malet frem præcis, hvor provokerende Jesu besøg hos denne tolder var. Ikke bare provokerer Jesus Jerikos befolkning ved først at gå direkte igennem byen (Luk 19,1); han ender med at overnatte hos byens undertrykker. Normalt var Jesus på de undertryktes side og har lige helbredt en blind. Men nu går han ind hos den person, der repræsenterede det korrupte romerske styre. Var Jesus ikke pilgrim på vej til templet? Blev han ikke som andre uren ved at besøge en tolder? Kendte han ikke Messias’ opgave med ”at udråbe frigivelse for fanger” (jf. Luk 4,18)? Jo, men her i Jeriko får Jesus forud for sin korsdød i Jerusalem demonstreret omfanget af den frelse, han som Guds Messias sigtede på. Selv Zakæus var indbefattet. Så bøgerne er spændende og unikke i den forstand, at Bailey forener et stort kendskab til NTs samtid med en enestående indsigt i den mellemøstlige kultur. Derfor må man også bære over med, at bøgerne ikke er let læste. Ikke fordi de ikke er godt skrevet – ligesom Birger Pettersons oversættelse er flot og flydende. Men Bailey nøjes ikke med blot at præsentere sine pointer; han underbygger dem med henvisninger til en bunke antikke kilder. Derfor bliver man nødt til at læse langsomt, hvis man vil have detaljerne med. Og det skal være mit råd til brug af denne bog. Køb den og få lige i underkanten af 500 sider, der med sine seks dele vil egne sig perfekt til et grundigt bibelstudium over tid. Et forår med lignelserne, en sommer med Fadervor, en jul med fødselsberetningerne. Forlagsgruppen Lohse, der ejer Kolon og Credo, fortjener virkelig ros for at begive sig ud i et så omfattende oversættelsesprojekt! Morten Hørning Jensen

11 TEL 3/2010


Dette potteskår rummer den ældst kendte tekst på hebraisk. Den er ikke ridset ind på skåret, men skrevet med blæk, som er falmet meget. Teksten er derfor meget vanskelig at tyde. © G. Laron og Hebrew University of Jerusalem.

Kong Davids grænsefæstning - hvad 2009-udgravningerne på Kh. Qeiyafa bragte for dagen

Af lektor Carsten Vang

2008 blev et skelsættende år for forståelsen af kong David og hans tid. En stor, befæstet by blev fundet, som ifølge udgraverne kun eksisterede, mens David var konge. Meget sensationelt fandt man også et beskrevet potteskår i et af husene. Hvordan er det så gået i 2009? Kunne denne opsigtsvækkende datering bekræftes? Og hvad står der på potteskåret? På en konference i New Orleans i november 2009 fremlagde udgraverne deres seneste resultater og analyser.

12 TEL 3/2010

Selskab for Bibelsk Arkæologi


Stedet hedder Khirbet Qeiyafa, som er arabisk for ”Den skønne ruin”. Det ligger på nordsiden af Terebintedalen i den vestlige del af Juda og bevogter vejen mellem Juda stammes område og filisterbyen Gat 11 km længere ude mod vest. Det var i Terebintedalen, at David mødte filisteren Goliat og slog ham til jorden med en sten, som han havde samlet op fra bækken i dalens bund (1 Sam 17). Kh. Qeiyafa var en meget stærkt befæstet by, som dækkede et areal på ca.

GEMMESTED FOR KULTISKE GENSTANDE I en hule ved tel Kashi, få km nord for tel Jokneam, har man fundet en usædvanlig samling af over 250 genstande, især af kultisk art, f.eks. røgelsesstandere, skåle, tallerkener, et kvindeansigt (sikkert fra et drikkekar til kultisk brug). Det specielle er, at over 100 af genstandene er fundet i hel tilstand og ikke smadret. De er blevet omhyggeligt lagt i gemmestedet lag på lag. De fundne genstande dateres til ca. 1500 f.Kr., 100 år før Israels indvandring. Muligvis er de blevet gemt der, fordi tiderne var urolige, og fremmede hære hærgede i omegnen. Udgraverne gætter selv på, at deponeringen kan have forbindelse med egypternes belejring omkring 1465 f.Kr. af byen Megiddo, 11 km derfra.

2,3 ha. Bymurene er opført med enormt store kampesten og når mange steder op i 2-3 meters højde. KUN TO PERIODER Udgravningerne i 2008 syntes at vise noget yderst Kh. Qeiyafa ligger strategisk ved udkanten af Juda stammes område. specielt omkring Kh. Qeiyafa: Byen var bekræfte den datering, som man nåede kun beboet i to korte faser, nemlig helt i frem til i 2008? begyndelsen af Jern II A-perioden og så I sommeren 2009 fik udgraverne i hellenistisk tid. Byen eksisterede altså afdækket et større areal på begge sider af udelukkende i perioden 1010-970 f.Kr. den byport, der vender mod vest: Nu har (kong Davids tid), måske i endnu kortere man frilagt 4 kasematrum på den nordlige tid, og i det 4.-3. årh. f.Kr. (begyndelsen side og to på den sydlige side af porten. af hellenistisk tid). Der var ingen bebygHvert rum er ca. 7 m langt og 4 m bredt. gelse på stedet før David. Byen synes at Desuden fik man bygget noget af byporvære totalt opgivet og forladt gennem ten op – til glæde for de besøgende. hele kongetiden og hele den persiske peI 2008 fandt man konturerne af en ny riode (970-332 f.Kr.). Og den blev opgivet byport i den sydlige mur. Sidste sommer igen i det 3. århundrede. begyndte man så at udgrave denne anden Denne sensationelle datering bygport, og her nåede man at frilægge to kager især på to forhold: Keramikken og sematrum på hver side af sydporten. Den kulstof-14 datering af nogle olivenkerner sydlige port er en firkammerport ligesom fundet på gulvet i et af husene. Det gør vestporten. Ifølge udgraverne er det mestedet så enestående, at der kun er to get usædvanligt, at en by på den tid har klart afgrænsede og kortfristede byggefamere end én portindgang. ser at forholde sig til. BYENS PLAN I 2008 fandt man ud af, at bymuren er en kasematmur, d.v.s. en dobbeltmur med rum. Det særlige er imidlertid, at de yderste huse er bygget sammen med kasematmuren, således at hvert rum i kasematmuren samtidig er det bagerste rum i et hus. Samme byplan kan ses i andre byer i Juda. Det gælder byer som Bet Shemesh, Be’ersheba, Mizpa (Tell en-Nashbe) og Tell Beit Mirsim. Denne byggestil findes ikke i nogen af de kana’anæiske byer og heller ikke i de israelitiske byer længere mod nord. Kh. Qeiyafa er det tidligste eksempel på denne særlige byplan, hvor bymur og huse er bygget sammen. UDGRAVNINGERNE I 2009

Kvindeansigt fra et kar til drikofre. © Israel Antiquities Authority.

www.bibelskarkaeologi.dk

Hvordan gik det så med udgravningerne i 2009? Kom der nye data frem, som gør, at den sensationelle datering af befæstningen til kong Davids tid alligevel ikke holder stik? Eller kan de seneste fund

Husene i den første befæstede by i Be’ersheba var bygget i en ring, således at bagvæggen samtidig dannede bymuren, ligesom i Kh. Qeiyafa. © Biblical Archaeology Review 1980.

13 TEL 3/2010


Luftfoto af Kh. Qeiyafa taget mod øst. Nederst i billedet ses vestporten og de afdækkede kasematrum. Det røde kryds viser, hvor inskriptionen blev fundet i 2008. Til højre (mod syd) anes den nye port, som blev udgravet i 2009. © Biblical Archaeology Review 2010.

Den seneste udgravning bekræftede til fulde, at Kh. Qeiyafa kun var beboet i to korte faser, nemlig 30-40 år omkring år 1000 og i tidlig hellenistisk tid (300-250 f.Kr.). Klippen dukker op umiddelbart under den første beboelsesfase. Der er ikke noget før Davids tid. Den keramik, som er fundet i lagene, svarer på alle måder til de potter og krukker, som var i brug i de judæiske byer omkring 1000 f.Kr. Derimod er der meget lidt filistæisk keramik, selv om den store filisterby Gat kun lå 11 km længere mod

14 TEL 3/2010

vest. Der er en meget stor grad af overensstemmelse med den keramik, der er fundet i tilsvarende lag i Jerusalem. 2009-udgravningerne støttede dermed fuldt ud den tidligere datering af Kh. Qeiyafas første periode. MANGE FORRÅDSKAR I adskillige rum fra den ældste periode lå der mange knuste forrådskar på gulvene. I løbet af de to sæsoner, som man har gravet, har man fundet ca. 200 kar, hvilket er væsentlig flere end i andre store byer.

Karrene viser sig at være produceret i lokalområdet; de er ikke importeret udefra. Mange af disse kar er forsynet med særlige mærker på hankene, lavet med aftryk af fingre. Der synes at have været en masseproduktion af forrådskar til brug for en central instans. Alt peger i retning af, at der har været en central magt inde i landet, som har iværksat opførelsen af denne stærke fæstning på grænsen til filistrenes land, og som har samlet store mængder forråd.

Selskab for Bibelsk Arkæologi


KUN KORT TID Befæstningen er blevet opgivet igen efter bare en generation. Hvorfor ved udgraverne ikke. Der er ingen spor efter brand; man har ikke fundet noget tegn på askelag. På den anden side tyder meget på, at murene er kollapsede, og de store sten er faldet ned og har knust krukkerne på gulvene. Måske har den politiske situation ændret sig efter kort tid, og grænsebefæstningen er blevet flyttet længere mod vest, fordi de mægtige filisterbyer ikke længere udgjorde nogen trussel. BETYDNING Udgravningerne af Kh. Qeiyafa er så betydningsfulde, fordi de viser, at der på Davids tid var en stærk, centraliseret magt i landet, som var i stand til at opføre enormt stærke grænsebefæstninger i løbet af ganske få år. Fundene føjer sig sammen med andre arkæologiske vidnesbyrd om, at der vitterligt fremstod en centraliseret magt i landet på dette tidspunkt, sådan som Bibelen beretter. Byen giver endnu et eksempel på den særlige judæiske stil for organiseringen af byer. Det beskrevne potteskår vidner om, at skrivekunsten var udviklet i landet, og at i al fald nogle kunne gemme og læse informationer i skriftlig form. Fordi keramikken i det ældste lag på Kh. Qeiyafa kan dateres så præcist til Davids tid, har vi nu for første gang mulighed for at få en helt præcis datering af tilsvarende potteskår i Jerusalem. De tilsvarende lag i Jerusalem kan nu dateres til begyndelsen af det 10 årh. f.Kr. (Davids epoke) og ikke til det 9. årh., sådan som nogle forskere ellers har hævdet lige til nu. Vi får i disse år epokegørende ny viden om kong Davids tid. Også i år har der været gravet på Kh. Qeiyafa, men resultaterne er endnu ikke blevet offentliggjort. Det bliver meget spændende at følge de kommende års udgravninger på Kh. Qeiyafa og andre byer i området.

Potteskåret Det beskrevne potteskår, som blev fundet i 2008 i det ældste lag i byen, har desværre vist sig væsentligt vanskeligere at tyde, end mange håbede. Det består af fem linjer tekst, skrevet med en slags blæk. Mange af bogstaverne er derfor falmet bort, og trods adskillige højteknologiske fotos af skåret er det ikke lykkedes at få teksten frem i sin helhed. Misgav Haggai, der er israelsk skriftekspert, fremlagde i efteråret 2009 dette udkast til oversættelse: 1 Gør ikke [ ] og tjener a[…] 2 dommer … [ ] El(?)… 3 El(?) og Ba’al 4 pe[rso]n vil hævne, YSD konge (af) G[at(?)] 5 Seren(?) a[…] fra Gederot (?) Teksten synes at begynde med en befaling ”gør ikke”, og navneordene ”tjener”, ”dommer” og ”konge” fremstår tydeligt. Den synes at omtale en konge af Gat, hvilket er interessant, da den store filisterby Gat (Tell es-Safi) kun ligger få km fra Kh. Qeiyafa. Måske kan ordet seren også læses (linje 5). seren er det særlige hebraiske navn for filistrenes fyrster (1 Sam 5,8). Det er muligt, at linje tre omtaler den kana’anæiske gud Ba’al. Denne tekst synes at have været en officiel notits af en art, som har indeholdt en befaling i relation til en filisterkonge. Desværre kan vi ikke få sammenhæng i teksten. Men den er et klart vidnesbyrd om, at skrivekunsten var i brug i Israel væsentligt tidligere, end de fleste hidtil har troet.

Læs mere: TEL 2009/1, side 3-7: ”Fundet for nylig: En befæstet by fra kong Davids tid”. Læs mere på TELs linkside

www.bibelskarkaeologi.dk

Kh. Qeiyafa ligger som en grænsepost med udsigt over den vigtige vej, der løb gennem Terebintedalen til filisterbyen Gat. Det var i Terebintedalen, at David kæmpede mod Goliat (1 Sam 17,2). © Jossi Garfinkel og Hebrew University.

15 TEL 3/2010


Afsender: Hans Hansen, Buen 27, 1.tv., Brejning, 7080 Børkop Adresseændring meddeles til: hh@bibelskarkaeologi.dk (tlf. 7586 1748). Eftersendes ved varig adresseændring.

Kong Kyros’ dekret Af lektor Carsten Vang Et af de vigtigste fund nogensinde i den bibelske arkæologis historie er den såkaldte ”Kyros cylinder”. Den blev opdaget i 1879 under udgravningen af et tempel i Babylon og er i dag et af British Museums største klenodier. Det er en cylinder formet af ler, hvor perserkongen Kyros beskriver, hvordan han erobrede byen Babylon i 539 f.Kr., og hvilke velgerninger han gjorde mod dens indbyggere. Kyros fortæller videre, at han sørgede for at sende de gudebilleder, som babylonerne havde slæbt til Babylon, tilbage til deres respektive hjemsteder, ligesom han tilskyndede de fordrevne folk til at vende hjem til de lande, hvorfra de var kommet. Bibelen omtaler, at Kyros også gav jøderne et dekret om, at de kunne vende hjem til Jerusalem og opføre et tempel for Gud (Ezra 1,1-4). Kyros cylinderen er således med til indirekte at bekræfte denne notits i Ezrabogen. NYE FUND Imidlertid er Kyros cylinderen delvist i stykker. Flere steder er der huller i teksten. Stor var begejstringen derfor på British Museum i januar måned i år, da man i museets magasiner opdagede to stumper

af en lertavle med samme tekst som Kyros cylinderen. Disse stumper er ikke fundet i Babylon, men noget sydligere. De kunne tilmed fylde et af hullerne ud i teksten og give en bedre forståelse af den. Denne lertavle er ikke en afskrift af Kyros cylinderen. Den er snarere en kopi af dekreter om hjemsendelse, som Kyros sendte ud i hele sit rige. Det er et sådant dekret, Ezra 1,1-4 hentyder til. Cylinderen derimod kopierer indholdet fra disse dekreter i dens lovprisning af Kyros. Det nye fund i museets kældre bekræfter dermed Bibelens tale om, at Kyros faktisk lod kongelige dekreter af den art udsende (jf. også Ezra 5,13). SKREVET PÅ KNOGLER På Pekings museum for oldsager modtog man for 30 år siden to hesteknogler, som er delvist forstenede. Det besynderlige er, at begge knogler er beskrevet med akkadiske skrifttegn, det skriftsystem, som blev brugt i hele Mesopotamien. For nylig opdagede man, at de akkadiske tegn på knoglerne er fra – ja, netop Kyros cylinderen! Hvordan i alverden kan skrifttegn fra Kyros cylinderen dukke op på hesteknogler i Kina? Mange forskere har da også reageret med at sige, at der må være tale om et falskneri.

Kyrus cylinderen blev fundet i Esagilatemplet i Babylon og ligger nu i British Museum i London. © Biblical Archaeology Review 2005.

EN ÆGTE AFSKRIFT Kurator Irvin Finkel på British Museum har undersøgt aftryk af tegnene på de to hesteknogler. Han er overbevist om, at tegnene virkelig er ægte. De er nok skrevet med akkadiske tegn; men de er ikke skrevet på den måde, som man gjorde det i Babylon. Skriftformen svarer til det akkadisk, som man brugte i den østlige del af perserriget, tættest på det kinesiske rige. Skriften på knoglerne er derfor ikke et moderne falskneri, siger Finkel. Hesteknoglerne føjer et højest overraskende element til Kyros cylinderens historie. De giver måske endnu et eksempel på, at Kyros sendte dekreter om hjemsendelse ud i hele sit kæmperige. Et af dem endte som delvis afskrift i Kina. Et andet er gengivet i Bibelen.


Tel 3, 2010