Issuu on Google+

TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) | bibelskarkaeologi.dk

nr. 1 | marts 2010 | 21. årgang

ET SPADESTIK DYBERE I BIBELENS VERDEN

JUBILÆUMSÅRGANG

Har vi brug for (mere) bibelsk arkæologi? SBA blev ingen aprilsnar

3

Hvad er bibelsk arkæologi?

6

Til lands og til vands med Paulus

11

Jubilæumsårgang: SBA runder de 20 år!

16


TEL jubilæumshvervekampagne For at fejre SBAs 20 års jubilæum sætter vi en række flotte gaver på højkant. Tegn et eller flere nye medlemmer og giv dig selv mulighed for at vinde en flot gave.

Frem til årsmødet 2011 giver hvert nyt abonnement et lod i en pulje om et gavekort til en programrejse hos Felix Rejser på 4.000 kr. (eller 3.000 kr. til en flybillet formidlet af Felix Rejser). Jo flere abonnementer du tegner, jo flere lodder! Samtidig er der sikker gevinst til den, der tegner flest nye medlemmer: ét års avisabonnement på Kristeligt Dagblad (værdi: 3.295 kr.)!

Sponsorer: Endelig trækker vi lod blandt de nye medlemmer om fem af Kenneth Baileys nye bog i to bind fra Lohses Forlag, ”Jesus set med mellemøstlige øjne I-II” (værdi: 599 kr.). Alt du skal gøre er at sende navn og adresse på det nye medlem til Hans Hansen, Buen 27, 1.tv., Brejning, 7080 Børkop eller på email: hh@bibelskarkaeologi.dk. Vi fremsender derefter et velkomstbrev til det nye medlem med girokort for indbetaling af abonnement. Prisen for ét års abonnement er fortsat 165 kr. for voksne og 115 kr. for unge under 26 år (oplys alder). Grav et spadestik dybere i Bibelens verden!

ABONNEMENT OG GAVER TIL SBA Abonnementsopkrævning for TEL udsendes via PBS i løbet af marts måned. Vi takker alle for rettidig indbetaling. Det er også muligt at støtte SBAs arbejde med en gave, der kan indbetales på konto: 7920-1014 846 (mrk.: gave).

Selskab for Bibelsk Arkæologi Buen 27, 1.tv., Brejning, 7080 Børkop Tlf. E-mail: Internet: Bank: Norge:

7586 1748 info@bibelskarkaeologi.dk www.bibelskarkaeologi.dk Sydbank konto 7920-1014 846 Den norske Bank 7877.06.93402

Redaktion: Morten Hørning Jensen (ansv. red.), Hartvig Wagner (red. sekr.), Carsten Vang. Forsidefoto: En af de største ruinhøje, tel Bet Shean. Når en by blev ødelagt i krig, jævnede man ud og byggede ovenpå. Efterhånden opstod en kunstig ruinhøj. I forgrunden ses den antikke by fra den romerske periode. Den romerske fred gjorde, at man kunne bygge ubefæstede byer med lange flotte gader, og ruinhøjsbyen gik af mode. Foto: © Morten Hørning Jensen.

2 TEL 4/2009

Links i TEL: De fleste nyheder i TEL følges op af links til hjemmesider, hvor der kan læses mere. Disse links er samlet på vores hjemmeside www.bibelskarkaeologi.dk. Layout: Freehand.dk, Herning Tryk: Økotryk, Videbæk Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter. TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi. Kontingent: Danske kr. 165,- / norske kr. 185,(For unge under 26 år: kr. 115,- / norske kr. 125,-). Kontingent opkræves via PBS først på året. Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA.

TEL udgives med tilskud fra undervisningsministeriets tips- og lottobevilling. Selskabets bestyrelse: Bibelunderviser Jan Højland (formand), tlf.: 2396 8383 · jh@bibelskarkaeologi.dk Lektor, ph.d., cand.theol. Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@bibelskarkaeologi.dk Cand.theol. Jacob Bank Møller (kasserer), tlf.: 8615 3402 · jbm@bibelskarkaeologi.dk Grafisk designer Ben Haman Jensen (webmaster), tlf.: 2263 0321 · bhj@bibelskarkaeologi.dk © SBA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives. ISSN 0905 - 5827

Selskab for Bibelsk Arkæologi


SBA blev ingen aprilsnar

– glimt fra jubilarens opstart

Tel Jizre’el set fra Harod-kilden. Den bibelske by Jizre’el lå på toppen af bakken. Fra byen havde kong Akab et fantastisk udsigt over Jizre’elsletten. Foto: © www.bibleplaces.com.

Af generalsekretær Ole Andersen, SBAs første formand

Selskab for Bibelsk Arkæologi blev stiftet d. 1. april 1990 og kan dermed fejre sit 20 års jubilæum i år! Vi har bedt SBA’s første formand, Ole Andersen, fortælle os historien om, hvordan Danmark fik sit eget selskab for noget så støvet som bibelsk arkæologi …

Det begyndte ganske vist en 1. april; men i dag tyve år senere må vi konstatere, at Selskab for Bibelsk Arkæologi ikke blev en aprilsnar. Et informativt tidsskrift, deltagelse i arkæologiske udgravninger og en lang række foredrag og møder har gennem tyve år givet mange danskere spændende indsigt i arkæologiens og Bibelens verden. Den officielle stiftelse af selskabet, SBA, fandt sted på et møde den 1. april 1990 i Dansk Bibel-Instituts lokaler i København. Det nye selskab blev præsenteret, professor Alan Millard fra Liverpool holdt et diasforedrag om ”Skatte fra Bibelens tid,” der blev vist en video om den nye udgravning på Tel Jizre’el i Israel, og stud.theol. Sanne Bojesen fortalte om livet som arkæologisk volontør på en udgravning. Dermed var SBA søsat. Men der er selvfølgelig en forhistorie. FRA FOND TIL SELSKAB Inspirationen til et dansk arkæologisk selskab kom egentlig fra arkæologen John Woodhead. Han var i 1989 i fuld gang med at organisere den nye udgravning af Tel Jizre’el, der skulle begynde i sommeren 1990.

www.bibelskarkaeologi.dk

3 TEL 4/2009


Formænd for SBA 1990 – 1992

Ole Andersen

1992 – 1994

Jens Bruun Kofoed

1994 – 1998

Jan Mortensen

1998 – 2000 Jan Dalsten Sørensen 2001 – 2004 Carsten Vang 2004 – 2009 Klaus Vibe 2009 –

Jan Højland

I forbindelse med et nybyggeri i kibbutz Jizre’el var der blevet fundet rester af en stor oldtidsmur, så nu skulle kong Akabs og dronning Jezabels gamle kongeby udgraves. To af de vigtige opgaver i forbindelse med en ny udgravning er at skaffe penge og volontører. For John Woodhead, der havde nære forbindelser til Danmark, var det oplagt at forsøge at hente begge dele her. Den 28. maj 1989 skrev han derfor et brev til lærer i Det Gamle Testamente på Dansk Bibel-Institut, Nicolai Winther-Nielsen. Opret et dansk støttefond for bibelsk arkæologi, lød opfordringen. Så kan I gøre Tel Jizre’el til jeres første projekt, som I sender både penge og volontører til. Nicolai Winther-Nielsen var i forvejen meget optaget af bibelsk arkæologi og havde selv erfaringer med at grave i Israel. Med sin smittende entusiasme gik han i

4 TEL 4/2009

gang med at sprede ideen blandt studerende og venner. Den 26. juni samledes fire personer til det første møde i det, som Nicolai med vanlig frimodighed kaldte for »Arbejdsudvalg for Fond for Bibelsk Arkæologi«. Arbejdsgruppen bestod af Nicolai Winther-Nielsen, Sanne Bojesen, Hans Ekberg og Ole Andersen. På en række møder i efteråret 1989 og foråret 1990 blev ideen bearbejdet. Fonden blev droppet til fordel for et selskab. Formålet blev udvidet fra kun at støtte udgravninger til også at omfatte information om bibelsk arkæologi i Danmark. Og ikke mindst blev der taget kontakt til en lang række personer i Danmark og udlandet, som lovede at bidrage til det nye selskabs arbejde. Ved stiftelsen den 1. april 1990 kunne arbejdsudvalget præsentere et kompetent repræsentantskab af personer med meget forskellig faglig og kirkelig baggrund. Blandt medlemmerne var blandt andre bibelskolelærer Leif Andersen, folketingsmedlem Henning Lysholm Christensen, direktør for Felix Rejser Hans Hansen, forfatteren Poul Hoffmann, bibelskolelærer Inger Margrethe Kofod-Svendsen, redak-

TEL-redaktører 1990 – 1996

Ole Andersen

1996 – 2001

Knud W. Skov

2002 –

Morten Hørning Jensen

Forsiden af TEL’s første nummer!

tør Eva Ravn Møenbak, generalsekretær for KFS Ingolf Henoch Pedersen, formand for Ordet og Israel Samuel Roswall, lærer på Menighedsfakultetet Carsten Vang, radiochef Jakob Zeuthen og lektor Peter Øhrstrøm. SBA’s første bestyrelse bestod af Ole Andersen (formand), Nicolai Winther-Nielsen (næstformand), Ole Frederiksen (kasserer), Jan Mortensen og Sanne Bojesen. I forbindelse med stiftelsen udkom det første nummer af SBA’s tidsskrift TEL. Få måneder senere sendte SBA den første volontørgruppe på tyve danskere til udgravningen af Tel Jizre’el.

Selskab for Bibelsk Arkæologi


SBA HAR FÅET NY HJEMMESIDE

Professor i semitiske sprog ved University of Liverpool, Alan Millard, har været ven af SBA lige siden opstarten. Her ses et foto af ham fra 1990. Alan har siden besøgt SBAs årsmøder flere gange og skrevet en lang række artikler i TEL.

SBA’s hjemmeside er i luften med et nyt design udført af TEL’s layouter, Dan Møller fra Freehand. Ud over at hjemmesiden er blevet grafisk forbedret, er der også sket store forbedringer på de sider, der har med TEL at gøre. Under menupunktet ”Læs TEL online” kan man f.eks. søge i alle gamle numre, der netop er blevet scannet ind med hjælp fra Bjørn Køllund. Takket være repræsentantskabsmedlem i SBA, Anine Madvig Struer, er der ligeledes blevet udarbejdet et indeks over TEL’s mange artikler, der hurtigt giver et overblik over, hvilke artikler, der har været bragt i TEL.

STEN OG BIBEL – BELYSE OG IKKE BEVISE SBA har helt fra stiftelsen for tyve år siden stået på to ben: arkæologien og Bibelen. Sten og Skrift – det er arbejdsområdet! SBA beskæftiger sig med den del af den arkæologiske forskning, som på den ene eller anden måde har forbindelse til Bibelen. Det vil sige arkæologi fra de bibelske lande og de bibelske tidsperioder. Formålet er ikke at bevise Bibelen. Selvfølgelig er der ting, som arkæologiske fund gør det umuligt at benægte. Pontius Pilatus har levet, og Jerusalem fandtes på Jesu tid – det ved vi ikke blot fra de historiske kilder, men også fra arkæologiske fund. Men at gøre arkæologisk forskning, som hele tiden ændrer teorier og tolkninger, til dommer over Bibelens troværdighed, er at tildele arkæologien en autoritet, som den ikke kan bære. Derfor er formålet ikke at bevise, men at belyse Bibelen! Det er der til gengæld et fantastisk perspektiv over! Arkæologiske fund af vidt forskellig art hjælper os til at forstå Bibelens baggrund og de bibelske tekster bedre. Helt fra stiftelsen var netop det hovedformålet med SBA. Som Ingolf Henoch Pedersen udtrykte det i det første nummer af TEL: ”Misundelse er ingen dyd. Men jeg har alligevel altid misundt dem, som med kendskab til bibelsk arkæologi var i stand til at afdække forhold i Bibelens verden og give os andre et indblik i sammenhænge, som kunne være med til at åbne op for bibelordet og gøre det levende og spændende at læse. Jeg glæder mig over det ny Selskab for Bibelsk Arkæologi i håb om, at det vil sætte flere i Danmark i stand dertil!” LANGT PÅ VEJ! SBA er kommet langt. Sammenlign bare det første primitive nummer af TEL fra april 1990 med det flotte blad – både i indhold og udseende – som du sidder med i hånden nu! Men formålet og arbejdsområdet er det samme: Sten og Bibel. Tillykke med jubilæet! Tak for indsatsen til de rigtig mange, der gennem de første tyve år har lagt tid og ressourcer i selskabets arbejde. Og til jer, der skal føre arbejdet ind i det næste årtyve: Grav med iver og frimodighed videre, så vi andre fortsat kan få lov til at høre stenene råbe! www.bibelskarkaeologi.dk

Fotos fra udgravningerne på Tel Jizre’el, som mange danskere deltog i gennem SBA. Fotos: Nicolai Winther-Nielsen.

5 TEL 4/2009


Hvad er bibelsk arkæologi? Et tværsnit i skråningen på en ruinhøj (tel Rehov i Jordandalen). En tel består af forskellige lag af bebyggelse oven på hinanden. Her ses nederst et beboelseslag fra det 13. årh. f.Kr., mens det øverste lag er fra det 10. årh. f.Kr. Foto: Tel Rehov Expedition.

Af sognepræst og tidligere formand for SBA, Jan Mortensen

Selskab for Bibelsk Arkæologi fejrer 20 års jubilæum i år. Men hvad er ”bibelsk arkæologi” egentlig, og hvorfor er vi så optaget af den? Hvad kan bibelsk arkæologi bidrage

Det var dog opdagelsen af betydningen af områdets mange ”ruinhøje,” der for alvor fik sat gang i skovl og hakke i det bibelske Israel. En ”ruinhøj” (”tel”), er en høj, der er opstået, fordi man genopførte en ødelagt by igen og igen ved at jævne ud og bygge ovenpå. På den måde er byers historie bevaret lag på lag i kronologisk orden. Egyptologen Sir Flinders Petrie fra England var den første, der udgravede en tel i Israel på systematisk vis. Han gravede i seks uger på Tell el-Hesi i 1890.

med – og hvad kan den ikke? KRITIK AF BIBELENS PÅLIDELIGHED ARKÆOLOGISK VIDENSKAB Arkæologi som videnskab er en forholdsvis ny foreteelse. Napoleons felttog til Egypten i 1798, og de fund og optegnelser, som hans 175 videnskabsmænd bragte med tilbage til Europa, blev på mange måder et afgørende vendepunkt for forståelsen af den antikke nærorient. Det bibelske Israel kom lidt senere ind i billedet. I 1848 og 1852 foretog amerikaneren Edward Robinson nogle rejser i det nuværende Israel/Palæstina, hvor han identificerede en lang række bibelske lokaliteter. 6 TEL 4/2009

Sideløbende med denne udvikling havde bibelkritikken fået vind i sejlene i løbet af 1800-tallet. Bibelkritikkens anvendelse af den historisk-kritiske metode bragte væsentlige nye erkendelser med sig; men med oplysningstidens materielle verdensbillede som det absolutte udgangspunkt, blev alle beretninger med overnaturlige elementer tolket som legender eller myter, der skulle tjene et teologisk formål. Der blev med andre ord sat kraftige spørgsmålstegn ved Bibelens historiske pålidelighed. Med de nye arkæologiske fund blev det pludselig muligt at vurdere, om de bibelske tekster var historisk troværdige eller ej. Selskab for Bibelsk Arkæologi


OVERDREVEN OPTIMISME Det er nok ikke forkert at konkludere, at bibelsk arkæologi i sine tidlige år var præget af stor optimisme med henblik på muligheden for at grave Bibelens historie frem af mulden. I midten af 1800-tallet trådte assyrerkongen Sargon (Es 20) pludselig ud af den legendernes skyggetilværelse, som bibelkritikere ellers havde forvist ham til. Hans palads blev udgravet i Khorsabad af fransk-italieneren Paul-Émile Botta i 1843-45. Snart dukkede andre bibelske personer og steder op i de assyriske og babylonske tekster, man nu kunne tyde med stor sikkerhed. Men der blev også draget forhastede konklusioner. Nogle tog Bibelen i hånden og hakken over skulderen og drog så ud for at finde det, de søgte – lige fra Sodomas aske til Salomos stalde – og ”fandt” det. MINIMALISTER OG MAXIMALISTER Siden har arkæologien som videnskab udviklet sig enormt – og vi får et mere og mere detaljeret billede af Bibelens historiske samtid; men vi har ikke fået et entydigt svar på dens historiske troværdighed. I disse år står diskussionen – for Det Gamle Testamentes vedkommende – f.eks. mellem ”minimalister” og ”maximalister”. Minimalisterne mener, at der nok kan være historiske spor bevaret i Det Gamle Testamente, men at det i alt væsentligt er en teologisk fabrikation, der er foretaget så sent som i hellenistisk tid (4. årh. f.Kr.). Denne skole kaldes også ”Københavnerskolen,” fordi nogle af de mest markante talsmænd netop har sæde i København.

Artiklens forfatter på udgravning som ung student. Privatfoto.

www.bibelskarkaeologi.dk

”Maximalisterne” er en gruppe forskere, der mener, at Bibelen bevarer en omfattende historisk erindring og derfor kan inddrages i forskningen af den givne historiske periode, den selv angiver at høre hjemme i. Man kan undre sig over, at det er så svært at få denne diskussion afgjort. Men den arkæologiske forskning har sine begrænsninger, der gør det vanskeligt at nå til helt entydige konklusioner i mange forhold. Her er nogle af dem: 1. MANGE INFORMATIONER ER GÅET TABT FOR ALTID Uhyre mængder af information fra fortiden er gået tabt for altid. Det er specielt ærgerligt, når det gælder skriftligt materiale. I Mesopotamien og Egypten er vi så heldige, at man i lange perioder skrev på lertavler og huggede inskriptioner i sten. Her dukker egyptiske faraoner og assyriske, babylonske og persiske konger frem, og også enkelte israelitiske konger og begivenheder er nævnt. Men i Israel skrev man fortrinsvis på pergament og papyrus, som meget lettere går til. I Davidsbyen i Jerusalem udgravede man i 1982 et hus, der blev ødelagt under Nebukadnezars erobring i 586 f.Kr. Her fandt man 51 seglaftryk; men de breve, som de forseglede, er gået tabt i ilden. Et af disse aftryk har tilhørt en vis ”Gemaryahu ben Shafan”, som med stor sandsynlighed er den samme person, der er kendt fra Jer 36,10, og som var embedsmand ved kong Jojakims hof. Tænk at være så tæt på at finde et dokument skrevet af en bibelsk person – og så er det brændt. Tabt for altid. Andet blev stjålet eller ødelagt i krige som f.eks. genstande af guld og sølv. I 1 Kong 14 læser vi f.eks., at ”Farao Shishak drog op imod Jerusalem og tog skattene i Herrens hus og i kongens palads. Alt tog han ...” Det er væk for altid. Selv de ting, der i sin tid blev bevaret i forseglede arkæologiske lag, kan have været udsat for ødelæggelse i de mange år, der er gået siden. Hele lag i en tel kan f.eks. være eroderet bort af regn, vind og vejr. Mure kan være gravet op og genbrugt o.s.v. Desværre er de tidlige arkæologer selv skyld i, at uvurderlig viden er gået tabt på grund af dårlige metoder. Når først man har sat spaden i jorden, afhænger alt af,

Mange skriftruller blev forseglet med en lille klump ler, hvorpå afsenderens segl blev presset ned. Et sådan aftryk kaldes en bulla. Denne bulla har indskriften ”Tilhørende Gemaryahu, søn af Shafan” og har uden tvivl tilhørt den bibelske person Gemarja (Jer 36,10.12). © Biblical Archaeology Review 1991/4.

hvor godt og præcist man har registreret sine fund, for arkæologen ”ødelægger” jo sit bevis, efterhånden som han afdækker det. For at nå ned til tidligere lag, må han fjerne senere lag ... Arkæologen er sin egen værste fjende. En særlig form for ødelæggelse udgøres af illegale udgravninger, hvor skattejægere graver for at finde mønter, krukker og andet, der kan sælges. 2. KUN EN BRØKDEL UDGRAVES (2-3 %) Der er stadig enorme mængder af informationer gemt. Noget bliver afdækket ved løbende udgravninger; men ofte bliver de største fund gjort helt tilfældigt, som da en beduindreng i 1947 kastede en sten efter et får på en skrænt ved Qumran. Stenen ramte nogle krukker i en hule, og da drengen undersøgte sagen nærmere, gjorde han et af de største arkæologiske fund nogensinde. Han havde fundet de berømte Dødehavsruller. Med bare ét stenkast havde denne dreng åbnet et uvurderligt vindue ind til fortiden for bibelforskerne. Men hvad ligger der ellers og venter uopdaget rundt omkring? Når det gælder udgravninger, er der omkring 6500 registrerede tels i Israel alene. Der er foretaget udgravninger i bare 350-400 af disse. Forskellige hensyn (bl.a. tid og penge) gør, at man i gennemsnit kun udgraver 2-3 % af en tel. Nogle har regnet ud, at hvis man skulle udgrave Tel Hasor, den største tel i Israel, fuldstændigt, ville det med den nuværende hastighed tage cirka 800 år! 7 TEL 4/2009


Nogle steder er videre udgravning forhindret af, at der stadig ligger en by på stedet. Det gælder f.eks. store dele af Jerusalem. Det er klart, at disse forhold kan føre til fejlkonklusioner og historisk har gjort det. Man skal være meget forsigtig med at argumentere: ”Der er ikke fundet noget – ergo har det ikke været der.” 3. FUND SKAL TOLKES De arkæologiske fund taler ikke af sig selv. De skal ”læses”: analyseres, dateres, måles og vejes. Her hænger meget på arkæologernes faglige dygtighed og på den stab, de måtte have med på udgravning. Det kan heller ikke udelukkes, at arkæologens forhånds-opfattelse kommer til at spille ind på hans fortolkning.

så dygtigt udført, at det kan være svært at afgøre, om – især uautoriserede – genstande rent faktisk er fund eller forfalskninger. Det er med til at skabe usikkerhed om afgørende genstande, der ellers har været regnet for autentiske. NØGLEORDET ER FORSIGTIGHED Arkæologien bidrager med andre ord med et yderst ufuldstændigt og ofte tvetydigt materiale. Man kan sammenligne det med, at man finder 10 brikker af et puslespil, der oprindeligt bestod af 3000 brikker, og så skal man forsøge at danne sig et indtryk af det oprindelige billede ud fra dem. Ikke så sært, at der kan opstå uenighed. Der er mange muligheder for fejl. Forsigtighed bliver et nøgleord. Når det er sagt, har arkæologien utroligt meget at give os på en lang række områder:

4. PUBLICERINGEN GÅR LANGSOMT Det er en meget omfattende opgave at bearbejde og udgive det fundne materiale. Dele af Nebukadnezars Krønike blev først udgivet 50 år efter, den blev fundet. Offentliggørelsen af Dødehavsrullerne var så lang tid undervejs og omgærdet af så meget hemmelighedskræmmeri, at der opstod konspirationsteorier. Puslespillet er så enormt, at der er arbejde for generationer. Det gælder også arbejdet med oversættelse og tydning af de enorme mængder af kileindskrifter, der er fundet i Mesopotamien. Flere udgravninger har lidt den tort, at pengene slap op, før forskerne nåede at få udgivet endelige rapporter. Alt materialet ligger så gemt i mørke museumskældre og venter på nogen, der vil sætte sig ned og gå i gang med gamle optegnelser, analyser, skitser og fotos ... 5. FORFALSKNINGER Der er ikke så lidt penge i oldsager, og det animerer kriminelle til at producere forfalskninger. Nogle forfalskninger er efterhånden

1. DIREKTE BEKRÆFTELSE AF BIBELSK INFORMATION I nogle tilfælde giver arkæologiske fund direkte bekræftelse af bibelske begivenheder og personer. Det kræver ofte skriftligt materiale. Den vigtige Merenptah-stele, der blev fundet i 1896, bevidner Israels eksistens som et folk i midten af 1200-tallet f.Kr. Taylor-prismet, som blev købt af Løjtnant James Taylor i 1830, giver assyrerkongen Sankeribs egen pralende version af den belejring af Jerusalem, som omtales i Es 36-37 og 2 Kg 18-19, o.s.v. I enkelte tilfælde afdækker udgravninger lokaliteter, som med stor sandsynlighed er identiske med steder nævnt i Bibelen. Det tempelkompleks, der blev udgravet på Tel Dan, er uden tvivl det samme, som er nævnt i 1 Kg 12,29. I 1 Kg 22,39 står der om Akab, at han byggede ”Elfenbenshuset,” og at han befæstede mange byer. Under udgravninger i Samaria fandt man rester af elfenbensudskæringer i et rum, der meget vel kan have med Akabs elfenbenshus at gøre, og udgravninger bekræfter, at netop på hans tid blev et stort antal byer i Israel befæstet.

Luftfoto af tel Hasor. Tellen ligger på begge sider af vejen midt i billedet og er umådelig stor. Det er kun i det hvide område yderst til venstre, at man har gravet (og fortsat gør det). © www.bibleplaces.com.

8 TEL 4/2009

Selskab for Bibelsk Arkæologi


Josef i Egypten og israelitternes slaveri under farao. Beskrivelsen af slaveri og teglforarbejdning i 2 Mos 5 matcher præcis det billede, som samtidige egyptiske udgravninger og gravmalerier tegner, hvor formændene f.eks. er af samme etniske baggrund som slaverne selv. Tabernaklet har egyptiske træk o.s.v. Det billede Mosebøgerne og Josvabogen tegner af Kana’ans land som et land med stærkt befæstede byer (4 Mos 13,28), svarer ganske nøje til det billede, arkæologien og samtidige tekster giver. Og sådan kunne man blive ved. 3. FORØGE VORES BAGGRUNDSVIDEN

Denne lertavle rummer en lille del af Nebukadnezars krønike. Den blev først oversat 50 år efter fundet af den. © Biblical Archaeology Review 2007/1.

2. BEKRÆFTE DEN GENERELLE HISTORISKE BAGGRUND For det meste må vi dog nøjes med en mere generel og indirekte bekræftelse. Det gælder naturligvis i højere grad jo længere, vi går tilbage i tiden. Man skal ikke forvente at finde f.eks. Abraham bekræftet i arkæologiske fund. Det vil være ganske usandsynligt. Til gengæld er der elementer i patriarkberetningerne, som netop hører bedst hjemme i den samtid, som bibelteksterne angiver. Det handler f.eks. om forhold omkring pagtslutning, familie, lovgivningsstof og andet. Det samme gælder beretningerne om www.bibelskarkaeologi.dk

Dermed er det også sagt, at arkæologien forøger vores baggrundsviden. Hele dateringen af de israelitiske konger kan f.eks. etableres med rimelig nøjagtighed ud fra den assyriske ”eponym-liste,” babylonske dateringer i ”Nebukadnezars krønike” og ”Ptolemæus’ kanon.” Assyrerkongen Salmanassar beretter, at kong Akab deltog i et slag ved Qarqar i 853 f. Kr., hvilket Bibelen ikke fortæller os noget om. Den sorte Obelisk fundet i Nimrud i 1845 viser måske et relief af kong Jehu (eller en repræsentant for ham), som betaler tribut til Salmanasser i 841 f.Kr., hvilket også er nyt i forhold til det, vi læser om Jehu i Bibelen. Sankeribs erobring af Lakish i 701 f.Kr. er nævnt i Bibelen (2 Kg 18,1-2.17; 19,8); men Sankerib har været så venlig at hugge slagets gang ud på et relief i sit palads i Nineve, så vi kan se det for os. Udgravninger af Lakish i 1973-84 giver et endnu mere detaljeret billede af byens undergang.

Næstøverste frise på Den sorte Obelisk viser Israels konge Jehu (eller hans udsending), der falder på knæ for assyrerkongen og hylder ham. © Biblical Archaeological Review og The British Museum.

9 TEL 4/2009


DØDEHAVSRULLERNE NYDATERES AF DANSKER Den danske kemiker, Kaare Lund Rasmussen, Syddansk Universitet, har i samarbejde med et hold internationale forskere udviklet en ny metode til datering af Dødehavsrullerne. Da Dødehavsrullerne i sin tid blev fundet, var de så krøllede og skrøbelige, at de var svære at læse. Derfor behandlede man dem med planteolie for at forstærke dem. Det har givet problemer med dateringen, da kulstof-14-metoden blev påvirket af planteolien, således at dateringen af rullerne blev yngre end den kunne være. Men nu har forskerholdet fundet en kemisk metode til at trække planteolien ud af Dødehavsrullerne igen. Kaare Lund Rasmussen har nu ansøgt de israelske myndigheder om lov til at rense og datere forskellige fragmenter af rullerne. Denne rensning skulle give mulighed for en hidtil uset præcis datering af Dødehavsrullerne, med en margin på kun 25 år. En så præcis datering kan forhåbentlig samtidig luge ud i nogle af de mest kontroversielle teorier om Dødehavsrullerne, der, på baggrund af en meget sen datering, påstår, at Dødehavsrullerne er kristne skrifter, og at Det Nye Testamentes beretninger om de kristne var falske.

Da stumperne af en aramæisk konges stele blev fundet på tel Dan i 1993 og 94, viste den sig at rumme ordene ”konge af Davids hus” (”Davids hus” markeret med hvidt). Det var i øvrigt helt tilfældigt, at denne vigtige tekst blev fundet, da stykkerne var genbrugt som sten i en væg. © Biblical Archaeological Review 2005/5.

4. AFKRÆFTE VISSE BIBELKRITISKE POSITIONER Med det ovenstående er det også sagt, at arkæologien kan afkræfte visse bibelkritiske positioner. F.eks. blev det længe hævdet, at Abrahams kameler var en anakronisme. De skulle først være blevet tæmmet omkring år 1200 f.Kr., hed det. Det er en position, som nyere fund har afkræftet helt og aldeles. Man har også siden Kenyons udgravning af Jeriko i 1952-58 hævdet, at byen lå i ruiner, da Josva efter sigende skulle have indtaget byen. Siden har det vist sig, at den type keramik, Kenyon ledte forgæves efter i Jeriko, allerede var blevet fundet, da Garstang gravede på stedet i 30’erne. Den rapport fra Kenyons udgravning, der først blev udgivet i 1981-83 (!!) viste i øvrigt, at der blandt hendes egne fund var lokal keramik netop fra Josvas tid (senbronzen). I begyndelsen af 90’erne hævdede bl.a. Københavnerskolen, at kong David aldrig har eksisteret. Kort efter fandt man ”Davids hus”-stelen på Tel Dan, som gør denne position overordentlig vanskelig at fastholde. Man har hævdet, at Johannesevangeliet var forfattet meget sent, indtil man fandt et papyrus fragment af evangeliet, der må dateres til 125 e.Kr. Eksemplerne er mange. 5. KASTE LYS OVER DE BIBELSKE TEKSTER De bibelske tekster er meget gamle og

10 TEL 4/2009

afspejler en anden kultur, tankegang og levevis end vores. Jo mere vi forstår af samtiden og den internationale kontekst, man bevægede sig i, des mere åbnes bibelteksten for os. Fundene fra Ugarit har f.eks. belyst visse sider af Ba’al-kulten, som spiller en rolle i Det Gamle Testamente. Er du nysgerrig efter flere eksempler, så abonnér på ”TEL” og få fascinerende læsning af netop denne slags ind ad døren fire gange om året! HISTORISK VIRKELIGHED OG VINGESUS Uanset hvor mange spørgsmål, der måtte stå åbne omkring Bibelens historiske troværdighed, er der ingen tvivl om, at nogle af de største oplevelser, mange af os har med bibelsk arkæologi, handler om muligheden for at komme til ”føle på” det bibelske univers: Hvordan så ”husguder”, ”Ba’aler” og ”stenstøtter” egentlig ud? Hvordan boede en almindelig familie i kongetiden, havde de toilet i gården, og hvordan fungerede en olivenpresse og en vinperse? Hvordan så ”enkens skærv” ud, og hvad var den værd? Bibelhistorien rykker tæt på og rives ud af myternes uvirkelige univers; de bibelske beretninger placeres i historien – i den samme historie, hvor Augustus var kejser, Harald Blåtand kristnede danerne, Titanic sank, Jerntæppet faldt, og jeg fik havregryn til morgenmad!

Selskab for Bibelsk Arkæologi


HISTORISK OG ARKÆOLOGISK SIDELYS PÅ BIBELEN

Til lands og til vands med Paulus – rejseforhold i det første århundrede

Af Jerome Murphy-O’Connor, professor i Ny Testamente

Selvom meget få mennesker troede Henry Ford, da han sagde, at hans nye opfindelse, automobilen, ville ændre verden for altid, fik han ret. Vi rejser i dag ubesværet over store afstande, og kan i virkeligheden vanskeligt forestille os en verden, hvor man rejser til fods det meste af vejen og kun af og til med skib. Men vil vi fornemme, hvordan det kristne budskab spredte sig fra Jerusalem og ud til den da kendte verden, må vi gøre forsøget! I dette

Den ene af Korinths to havnebyer hed Lechaion, og denne vej førte fra havnen og ind i byen Korinth. Foto: Morten Hørning Jensen.

LIVSFARLIG DRAMATIK PÅ REJSEN I Apostlenes Gerninger læser vi, at Paulus foretog tre missionsrejser. I næsten alle de introduktioner til Det Nye Testamente, jeg har set, drøfter forfatteren Paulus’ rejser med det formål at fastslå, hvilke byer Paulus besøgte, og hvornår det skete. Når Paulus selv taler om sine rejser, er det ikke hvor eller hvornår, han betoner, men hvordan. Et eksempel på dette ser vi i Andet Korintherbrev, hvor Paulus forsvarer sig mod angreb på sin myndighed i menigheden i Korinth:

“[Jeg] har lidt skibbrud tre gange, jeg har drevet rundt på det åbne hav et helt døgn. Ofte på rejser, i fare på floder, i fare blandt røvere […], i fare i byer, i fare i ørkener, i fare på havet, i fare blandt falske brødre. Jeg har arbejdet og slidt, ofte haft søvnløse nætter, lidt sult og tørst, ofte fastet, døjet kulde og manglet klæder” (11,25-27).

nummer skal vi følge i hælene på Paulus’ rejser til lands. I næste nummer ser vi på hans rejser til vands.

www.bibelskarkaeologi.dk

Med denne opremsning af trængsler viser apostlen, hvilke dramatiske forhold hans rejser foregik under. Men selv med denne liste ved hånden er det vanskeligt for os i en moderne verden at forstå, hvor farligt det var at rejse i antikken. Vi, der rejser hurtigt, sikkert og komfortabelt, må imidlertid bevidst forsøge at sætte os ind i en meget anderledes verden, hvis vi skal have et begreb om de forhold, hvorunder Paulus levede en stor del af sit liv – forhold der bidrog til de erfaringer, som fik betydning for hans teologi.

11 TEL 4/2009


Og for at ride skulle man næsten være født på en hesteryg, for sadler var uhyre primitive og stigbøjler ukendte. Et æsel kunne naturligvis have transporteret noget af Paulus’ bagage, men det ville kun have øget hans udgifter uden at øge hastigheden. Desuden kunne et æsel beslaglægges af en hvilken som helst soldat eller embedsmand, der havde brug for det. DAGLIG REJSEDISTANCE

Paulus foretog ifølge Apostlenes Gerninger tre missionsrejser. Den anden missionsrejse bragte ham for første gang til Europa, hvor han brugte lang tid især i Korinth.

HVILKE KILDER HAR VI?

PENGE ELLER TURISTKLASSE

Da Paulus ikke giver os mange enkeltheder, må vi gå til beskrivelser af, hvad andre i lignende situationer oplevede omkring Paulus’ tid. Med få lokale undtagelser rådede der fred i Romerriget i 200 år, efter at kejser Augustus var kommet til magten i år 30 f.Kr. I den periode var rejseforholdene nogenlunde uændrede. Fra spredte bemærkninger hos græske og romerske forfattere kan vi genskabe et detaljeret billede af, hvordan det var at rejse i det første århundrede efter Kristus.

På Paulus’ tid var det som i dag: Rejsemåden afhang af, hvor mange penge man havde råd til at bruge på rejsen. Paulus var ikke nogen rig mand. I hans breve får man indtryk af, at han ikke havde nogle personlige økonomiske ressourcer af betydning. Han synes ikke at have haft andet end, hvad han kunne tjene, og de sporadiske gaver, som forskellige menigheder sendte til ham (2 Kor 11,8-9; Fil 4,14-16). Som omrejsende håndværker (teltmager, ApG 18,3) var han meget bedre stillet end en ufaglært arbejder, men ingen håndværker blev rig. Paulus ville blot have kunnet tjene til det daglige brød, selv om han havde haft en stabil livssituation med en fast kundekreds. Men Paulus fik meget af sit arbejde fra andre rejsende, eller også måtte han begynde forfra i en ny by, hvor han ikke havde et ry som håndværker til at kunne tiltrække kunder. Under disse omstændigheder har Paulus afgjort rejst til fods. Ganske vist var der forskellige køretøjer til rådighed for rejsende, men at leje eller købe et ville hans midler ikke have tilladt. Hvad så med en hest? Bortset fra militære kurerer rejste ingen med hest over lange strækninger.

Et af de berømte pas var de såkaldte ”Kilikiske Porte.” Vejen mellem det nuværende Tyrkiet og Syrien gik gennem disse, og utallige hære og handelskaravaner har sneglet sig i ziz-zag mellem de spidse tinder. Foto: © holylandphotos.org.

12 TEL 4/2009

Hvor langt kunne Paulus forvente at rejse på en dag? Nogle rejsebeskrivelser nævner, hvor mange dage der behøvedes for at tilbagelægge en kendt afstand. Den gennemsnitlige daglige distance er ca. 30 km – hvis man benyttede et køretøj. De, der som Paulus gik, skulle bruge alle kræfter for at tilbagelægge den afstand. Det er usandsynligt, at Paulus kunne have holdt et sådant gennemsnit i lange perioder, især hvor vejen gik gennem uvejsomt område. KOLDE OG VÅDE NÆTTER Paulus siger, at han har “lidt sult og tørst, ofte fastet, døjet kulde og manglet klæder” (2 Kor 11,27). Det er givet, at han

En af de berømte romerske veje var Ignatiavejen, Via Egnatia. Den skar sig gennem tre romerske provinser, Illyrien, Makedonien og Trakien, og forbandt Sortehavet med Adriaterhavet (i alt 1.120 km). Med sin næsten 6 meters bredde var den en datidens motorvej. Dette stykke er fra Filippi. Vejen er slidt efter at tusinder af rejsende har gået eller kørt på denne vej gennem flere århundreder. Foto: © www.bibleplaces.com.

Selskab for Bibelsk Arkæologi


Tarsus, Paulus’ fødeby (ApG 22,3), lå strategisk godt placeret ved foden af opstigningen til de Kilikiske Porte, der skulle passeres på landrejsen mellem Øst og Vest. Byen var på Paulus’ tid et intellektuelt centrum og husede mellem 100.000 og 500.000 indbyggere. Hovedvejen var i byen udført med et solidt slidlag i den sorte lavasten, basalt. Foto: Hartvig Wagner.

af og til ved mørkets frembrud har befundet sig langt fra menneskelig beboelse. Det kan have været vejrforholdene, der hindrede ham i at komme i ly for natten. En usædvanlig varm dag kan have tappet ham for alle kræfter. Bjergpas kan have været blokeret af kraftige snefald, og oversvømmelser om foråret kan have gjort dele af vejen ufremkommelig, eller kraftige haglbyger kan have tvunget ham til at søge ly. Den gennemsnitlige højde på det anatolske højland er 1000 meter over havet, men der er steder, hvor højden er det dobbelte, og ekstreme temperaturudsving er reglen. Det bjergrige territorium, som Paulus rejste igennem i det nordlige Grækenland, har ikke været meget anderledes. Enhver, der boede i nærheden af en romersk vej, og da i særdeles i nærheden af en militærpost eller en handelsstation, risikerede, at romerske militære såvel som civile embedsmænd “rekvirerede” dem. Ikke blot kunne deres dyr og køretøjer “lånes”, men de kunne selv tvinges til at gøre tjeneste som bærere eller kuske. Under disse omstændigheder var der ikke megen medfølelse med den almindelige rejsende. Der blev stillet så store fordringer til dem, der boede ved vejen, at de ikke var tilbøjelige til at tilbyde deres hjælp gratis. Derfor kunne Paulus ikke regne med gratis gæstfrihed. Trods de fattiges traditionelle gavmildhed over for deres egne, ville han skulle betale for både mad og logi, hvilket betød, at han var nødt til at tjene penge på sin rejse.

netop som han var ved at bryde op fra herberget om morgenen. Han kunne blive bedt om at ordne noget, der gik i stykker på vejen. Han kunne blive nødt til at arbejde sent for en kunde, der var opsat på at komme tidligt af sted næste morgen. Og værst af alt – han kunne blive udkommanderet af en soldat eller embedsmand til at reparere dennes udstyr. Den slags ville han sandsynligvis ikke få betaling for, og al den slags arbejde betød forsinkelse, hvilket var endnu en grund til, at Paulus undertiden befandt sig langt fra det sted, hvor han havde planlagt at være, når natten faldt på. OVERNATNING PÅ KROEN Når Paulus nåede frem til et herberg, kunne han ikke være sikker på at få en nats søvn og hvile. De fleste herberger var ikke andet end en gårdsplads omgivet af rum. Bagagen blev lagt i en dynge på pladsen, hvor også dyrene var tøjret for natten. Kuskene og æseldriverne sad omkring små bål, hvis brændsel var tørret gødning, eller sov på jorden viklet ind i deres kapper. De, der havde råd til det, lejede en seng indenfor. Lyden fra de prustende og stampende dyr udenfor blev undertiden overdøvet af en kraftig snorken fra en af de andre, som man delte rummet med, hvoraf en måske var en tyv. Paulus’ frygt for at miste sit værktøj bidrog næppe til en god nattesøvn.

VEJ FRA MADEBAKORTET FUNDET Det berømte kort, Madebakortet, der er fundet i en kirke i Madeba i Jordan, giver os en fornemmelse af, hvordan Jerusalem så ud på højden af den kristne byzantinske tid i det 6. århundrede. Nye udgravninger ved Jaffaporten har netop afsløret en af de handelsgader, kortet viser. Se den flotte stenbelagte gade via linket på TELs linkside.

PAULUS SOM TELTMAGER UNDERVEJS Heldigvis havde Paulus et erhverv, som var meget efterspurgt blandt rejsende. Som teltmager kunne han både forarbejde og reparere alle former for lædervarer, ikke blot de dyreskind, der blev brugt til at lave telte af. De rejsende bar lædersandaler og ofte læderkapper med hætte. De medbragte vand og vin i kalabasser af læder. Trækdyrene var spændt for vogne og kærrer med læderseletøj. Reparation af forskellige lædervarer har utvivlsomt givet Paulus en indtægt, selv om han naturligvis ikke kunne vide, hvornår der ville blive brug for hans arbejde. Han kunne blive tilkaldt,

www.bibelskarkaeologi.dk

13 TEL 4/2009


Romerne brugte milesten som vejvisere. Denne er fundet vest for Jerusalem (i Shefela-området) på vejen til Gaza, hvor evangelisten Filip mødte den etiopiske hofmand (ApG 8,26-39). En romersk mil svarer til 1,48 km. Foto: © holylandphotos.org.

“Fare blandt røvere” er en anden af de apostoliske trængsler, som Paulus omtaler i Andet Korintherbrev kap. 11. Og røvere var næsten lige så almindelige som stamgæsten i alle herberger, utøjet. PENGE KUNNE KØBE BESKYTTELSE Mægtige og indflydelsesrige personer var i en anden situation. Den romerske forfatter Apulejus (ca. 120-180 e.Kr.) fortæller om en prokurator, der var faldet i unåde og var på vej til eksil på den græske ø Zakynthos. Prokuratoren og hans følge tilbragte natten på et lille herberg i Actium, da de blev overfaldet af røvere. Røverne blev slået på flugt af prokuratorens følge, men hans hustru, der frivilligt havde valgt at gå i eksil sammen med ham, blev så opbragt, at hun vendte tilbage til Rom og bad kejseren om at udslette røverne. Kejseren besluttede, at røveren Hemus’ bande ikke længere skulle eksistere, og øjeblikkelig forsvandt den. Så stor en magt havde et ord fra kejseren. Hele banden blev forfulgt af en deling soldater og endte med at blive hugget ned. Den kejserlige magt kunne udøves efter personligt ønske fra dem, der havde status og indflydelse nok til at nå kejseren, ikke af nogen formel institution. Det var også vanskeligt at opnå beskyttelse fra embedsmænd på lavere niveau, eftersom provinsguvernører ikke

rådede over permanente styrker til at udføre almindelige politifunktioner. Selv om de rejste rundt i deres distrikter og holdt rettergang i udvalgte byer, og deres livvagt om nødvendigt kunne bruges til at opretholde roen, afhang hyppigheden af provinsguvernørens besøg til fjerne byer af embedsmandens forgodtbefindende. Mange var mindre samvittighedsfulde, og selv de, der tog deres pligter alvorligt, gjorde ikke noget for at dække deres distrikter systematisk. Det billede, Apulejus giver af de små byer i det nordlige Grækenland, som Paulus rejste igennem, kan minde om småbyerne i det vilde vesten – uden sherif. Man havde ingen anden end sig selv til at forsvare sine rettigheder, og ofte tog man loven i egen hånd. Disse byer blev ofte styret af indflydelsesrige familier, som

plejede deres egne interesser. DEN SVAGE HAR ALDRIG RET De svage var forsvarsløse over for en sådan vilkårlig brug af magt. Hvad skulle det nytte at appellere til guvernøren? Selv om deres klage nåede guvernørens øren, ville han så tro den svages version af begivenhederne? Naboer sluttede sig undertiden sammen mod udefrakommende. Apulejus fortæller om en gruppe røvere, der sniger sig ind i en by og ved lumske forespørgsler på markedet finder ud af, hvor byens pengeudlåner bor. Denne bliver imidlertid klar over, hvad der er under opsejling, og da røverne kommer til hans hus om natten, er han beredt. Da røvernes anfører forsøger at skyde dørens slå fra, sømmer husets ejer hans hånd fast til døren og

Paulus’ rejse-logbog (2. missionsrejse) APG

BREVE

RUTER

AFSTANDE

15,4

Gal 1,18

Jerusalem til Antiokia

233 km

Antiokia til Tarsus

87 km

Tarsus til Faustinopolis

37 km

Faustinopolis til Frygien

272 km

16,6

Frygien til Troas

313 km

16,8

Troas til Neapolis

87 km (til vands)

16,11

Neapolis til Filippi

9 km

15,30 15,41

Gal 1,21

16,12

1 Thess 2,2

Filippi til Thessalonika

53 km

17,1

Fil 4,16

Thessalonika til Berøa

28 km

Berøa til Pydna

19 km

Pydna til Athen

175 km (til vands)

Athen til Korinth

31 km

18,1

Korinth til Efesos

156 km (til vands)

18,19

Efesos til Cæsarea

387 km (til vands)

Cæsarea til Jerusalem

37 km

17,10

17,15

18,22

1 Thess 3,1

Gal 2,1

Ialt: 1.928 km Til fods: 1.122 km Til vands: 806 km

14 TEL 4/2009

Selskab for Bibelsk Arkæologi


løber op på taget for at tilkalde hjælp. Den slags retshåndhævelse er naturligvis meget lokal. Man kunne undgå anklagen for mord blot ved at flytte til en anden by. Bortløbne slaver havde en god chance for at slippe godt fra det. Hvis bølgerne på den anden side gik højt, risikerede tyve simpelthen at blive henrettet på stedet. PAULUS’ MULIGHEDER SOM FATTIG REJSENDE Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, hvor sårbar Paulus var under sådanne forhold. Han var den fremmede, den udenforstående. Der var ingen, han kunne vende sig til for at få hjælp. Han havde ingen naboer eller venner og kunne på utallige måder blive et offer. Jeg mener, det er meget sandsynligt, at det er denne følelse af sårbarhed, der ligger bag hans gentagne omtale af sin “magtesløshed” (1 Kor 9,22; 2 Kor 11,29).

En anden berømt romersk vej var Diolkosvejen, der forbandt Korinths to havnebyer. I dag findes der en kanal, men i antikken måtte man enten tage den farlige sejlads syd om halvøen Peloponnes eller trække skibene over land. Korinth lå nemlig strategisk placeret ved den lille landtange på ca. 6,5 km, der forbandt Peloponnes med fastlandet. Foto: Morten Hørning Jensen.

Hvis byerne var kaotiske, herskede der anarki i landdistrikterne. Selv i den forholdsvis tætbefolkede egn mellem Athen og Korinth, var en del af denne strækning berygtet for sine mange landevejsrøvere. Disse var imidlertid ikke på nogen måde den eneste fare. DÅRLIGE VEJE En anden fare lyder temmelig banal. Ikke alle de romerske veje, Paulus færdedes på, var i så god stand som den berømte Via Egnatia, som han tog fra Neapolis til Filippi og derfra videre til Thessalonika via Amfipolis og Apollonia (ApG 17,1). Via Egnatia var en via silice strata, belagt med hård vulkansk klippe beregnet til vogne og kærrer; ved siden af løb en sti uden belægning til pakdyr og fodgængere. De fleste andre veje havde kun belægning i nærheden af byerne. På disse veje skete det ofte, at sten blev kastet op af de forbipasserende køretøjer, hvilket var en fare, som den rejsende, der gik ved siden af vejen, måtte leve med. Et udsnit af den nyligt genafdækkede mosaik i Lod (se TEL 4/2009), der viser en løves nedlæggelse af en ibex-hjort. Vilddyr var i langt højere grad en virkelighed i antikken, end i dag i Israel og de omkringliggende lande. Foto: © Israel Antiquities Authority.

VILDE DYR Vilde dyr var en anden fare. Apulejus fortæller, at i området mellem Berøa og Thessalonika kom en rig mand fra Korinth for at indfange vilde dyr til sin gladiatorforestilling. Apulejus omtaler specifikt bjørne, ulve og vildsvin. Det var almindeligt, at rejsende var bevæbnet med spyd, buer og køller. Paulus kunne have mødt nogle af disse vilde dyr. Da han blev sendt af sted fra Berøa “ned til havet” (ApG 17,14), drog han formodentlig til Pydna, hvor havnen sikkert stadig har været i brug, selv om byen selv rykkede længere ind i landet i den romerske periode. I fugleflugtslinje er afstanden mellem Berøa og Pydna 50 km gennem bjergrigt terræn, hvor vilde dyr holdt til.

Artiklen fortsættes i næste nummer. Læs mere om Paulus i arkæologisk lys i TEL 3 og 4-2009. Freehand.dk | idé | markedsføring | illustration | design | web

Oversættelse: Birger Petterson

www.bibelskarkaeologi.dk

15 TEL 4/2009


Afsender: Hans Hansen, Buen 27, 1.tv., Brejning, 7080 Børkop Adresseændring meddeles til: hh@bibelskarkaeologi.dk (tlf. 7586 1748). Eftersendes ved varig adresseændring.

Jubilæumsårgang SBA runder de 20 år Selskab for Bibelsk Arkæologi kan den 1. april i år fejre sin 20 års fødselsdag! Den dag i 1990 blev SBA stiftet på et møde i København. Formålet var at udbrede kendskabet til bibelsk arkæologi i Danmark, og de to primære redskaber til det skulle være bladet TEL og formidling af kontakt til udgravninger i Israel. Når man blader de første årgange af TEL igennem, fornemmer man straks begejstringen for støvet og arkæologien. Volontørhatte og udgravningsskovle går igen, og en lind strøm af artikler fortæller om SBAs første store satsning: deltagelsen i udgravningen af Tel Jizre’el. Men begejstringen var – og er – ikke for støvets egen skyld. Arkæologien åbner døren til historien, og de bibelske skrifter er fra a til å historiske. Nok rummer de en sandhed af evig værdi, men de blev til et bestemt sted, i en bestemt tid og omhandler bestemte historiske personer. Det gør arkæologien interessant! Som SBAs første formand og første redaktør af

TEL har i anledning af jubilæet fået et designløft udført af vores grafiker, Dan Møller fra Freehand.

TEL, Ole Andersen, skriver inde i bladet, så kan arkæologien belyse Bibelen. Den kan ikke bevise dens historiske sandhed, men belyse den på en måde, der gør dens beretninger levende, nærværende og troværdige. Arkæologien gør det sandsynligt, at de bibelske forfattere faktisk har kendt den tid, de skriver om, og at de personer, der indgår i beretningerne, faktisk har levet. Siden TELs første nummer er strømmen af arkæologiske nyheder fra de bibelske lande kun taget til! Det samme er mængden af udgravninger, og vi er i SBA fortsat opsatte på at leve op til vores slogan at grave ”et spadestik dybere” i disse nyheder, end hvad ofte er resultatet, når en arkæologisk nyhed skal sælges på alverdens nyhedsmedier. Vi lader førende arkæologer komme til orde, så de selv kan fortælle om deres udgravninger, og vi sigter på at gøre betydningen af deres arbejde tydelig for bibellæseren. Arkæologiens betydning for netop bibellæseren er et punkt, vi i stigende grad har sat i fokus. Et af de steder, hvor stenene og støvet for alvor kommer til deres ret, er, når ”scenen skal sættes.” Meget få steder i Bibelen bruges der ord på at forklare skikke og steder for udenforstående. Det betyder, at når vi – for at tage et eksempel fra dette nummer – ikke længere kender til rejseforholdene i Romerriget, får vi van-

TELs layout gennem tiden. Læs alle de gamle numre online på www.bibelskearkaeologi.dk.

skeligere ved at fornemme, hvad Paulus skriver om. Men ved hjælp af arkæologien kan vi bringe os selv så tæt på som muligt i dag. Arkæologien belyser Bibelen. Der er derfor stadig al mulig grund til at bakke SBAs sag op og abonnere på TEL! Vi fejrer fødselsdagen ved at udsende fire temanumre, der sætter fokus på selve begrebet ”bibelsk arkæologi”, tager os omkring de vigtigste fund med betydning for GT og NT og behandler det måske vigtigste sted overhovedet: tempelpladsen i Jerusalem. På vegne af SBAs bestyrelse og TELs redaktion: rigtig god læsning!

Med venlig hilsen, Morten Hørning Jensen, redaktør af TEL.


Tel nr. 1, 2010