Page 1

TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) | bibelskarkaeologi.dk

Nr. 4 | December 2009 | 20. årgang

ET S PA D ESTI K DY B E R E I BIBELENS VERDEN

Succes i Efesos Paulus på højden af sit virke

Bagsiden | Fund i Davidsbyen Side 3 Side 9 Side 12 Side 16

| | | |

Paulus i arkæologisk spotlight: Efesos og Korinth (2/2) “... med den Guds og Davids søn” Nebukadnesar og Salomon Efesos, “Efeser”brevet og strategisk menighedsplantning


Sensationelt fund af verdens (måske) ældste synagoge i Magdala Nye udgravninger på stedet, hvor byen Magdala lå på Jesu tid (kendt som byen hvor Maria Magdalene kom fra), har sensationelt afdækket en synagoge fra det første århundrede f.Kr. – og efter udgravernes (fra Israel Antiquity Authority) vurdering den ældste nogensinde fundet. Der har længe stået en strid om, hvorvidt der overhovedet var synagoger på Jesu tid, eller om dette var en senere tilføjelse af evangelisterne. Denne synagoge er nu den syvende i rækken af synagoger, der kan dateres til det første århundrede eller før (de andre er: Masada, Herodion, Jeriko, Gamla, Modein og Kiryat Sefer), og der kan ikke længere være historisk tvivl om, at der var særlige bygninger på Jesu tid, der tjente som synagoger. Bygningens brug som synagoge blev afsløret af to ting. Dels var den formet som andre synagoger fra denne tid med et centralt rum og bænke i siderne, og dels blev der fundet en dekoreret sten, der bl.a. havde indgraveret en smuk syvarmet lysestage. Generelt var jøderne i denne periode meget tilbageholdende med at aftegne genstande i deres udsmykning (for at overholde det andet bud i loven om ikke at lave sig billeder), men én af de accepterede udsmykningsgenstande var netop den syvarmede lysestage, der også tidligere er fundet i udsmykninger fra denne periode. Morten Hørning Jensen, ansv. red.

Selskab for Bibelsk Arkæologi Buen 27, 1.tv., Brejning, 7080 Børkop Tlf. E-mail: Internet: Bank: Norge:

7586 1748 info@bibelskarkaeologi.dk www.bibelskarkaeologi.dk Sydbank konto 7920-1014 846 Den norske Bank 7877.06.93402

Redaktion: Morten Hørning Jensen (ansv. red.), Hartvig Wagner (red. sekr.), Carsten Vang Forsidefoto: Teateret i Efesos er blandt de største fundet fra antikkens periode. Det kunne rumme op til 25.000 personer. Fra teateret gik en lang lige vej ned til havnen, der forbandt den østlige del af Romerriget med den vestlige. Foto: © Morten Hørning Jensen.

2 TEL 4/2009

Links i TEL: De fleste nyheder i TEL følges op af links til hjemmesider, hvor der kan læses mere. Disse links er samlet på vores hjemmeside www.bibelskarkaeologi.dk. Layout: Freehand.dk, Herning Tryk: Økotryk, Videbæk Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter. TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi. Kontingent: Danske kr. 165,- / norske kr. 180,(For unge under 26 år: kr. 115,- / norske kr. 125,-). Kontingent opkræves via PBS først på året. Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA.

TEL udgives med tilskud fra undervisningsministeriets tips- og lottobevilling. Selskabets bestyrelse: Bibelunderviser Jan Højland (formand), tlf.: 2396 8383 · jh@bibelskarkaeologi.dk Lektor, ph.d., cand.theol. Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@bibelskarkaeologi.dk Cand.theol. Jacob Bank Møller (kasserer), tlf.: 8615 3402 · jbm@bibelskarkaeologi.dk Grafisk designer Ben Haman Jensen (webmaster), tlf.: 2263 0321 · bhj@bibelskarkaeologi.dk © SBA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives. ISSN 0905 - 5827

Selskab for Bibelsk Arkæologi


ERIE

[

ELS ARTIK

]

Paulus i arkæologisk spotlight

Kelsos’ bibliotek. Foto: Morten Hørning Jensen.

Af Dan P. Cole, arkæolog

Efesos og Korinth Hvorfor tilbragte Paulus halvdelen af sin rejsetid i kun to byer?

I denne artikels første del (bragt i sidste nummer) så vi, hvordan Paulus ved ankomsten til Korinth tager en pause i sine rejseaktiviteter. Korinth blev Paulus’ pilotprojekt: hvis evangeliet kunne slå rod i denne gennemsyret hedenske by, så kunne det alle steder! Senere gør Paulus et endnu længere ophold i Efesos. Hvorfor det? Det skal vi søge at finde et svar på i denne artikel.

www.bibelskarkaeologi.dk

3 TEL 4/2009


Den vestlige del af Lilleasien. Kort over Paulus’ missionsrejser findes i forrige nummer.

Paulus’ tre “missionsrejser” udgør en fast bestanddel i alle oversigter over nytestamentlig historie. Af beretningen i Apostlenes Gerninger, kap. 13-21, får man det indtryk, at Paulus tre gange – med Antiokia i Syrien som udgangspunkt – tog af sted på en “missionsrejse”, hvorunder han prædikede og grundlagde en række menigheder. På sin første rejste grundlagde han menigheder på øen Cypern og i Anatolien (vore dages Tyrkiet). På sin anden rejse var det menigheder i Makedonien og det sydlige Grækenland, og på sin tredje rejse menigheden i Efesos. Imidlertid viser en nærmere undersøgelse af disse kapitler i Apostlenes Gerninger noget andet. Paulus’ ”rejser” var ligeså meget ”ophold” bestemte steder. I sidste nummer så vi, hvordan Paulus’ anden rejse indeholdt et ophold på ca. halvandet år i Korinth (ApG 18,11). Hans tredje “missionsrejse” var ikke så meget en rejse som et forlænget ophold i Efesos, 4 TEL 4/2009

hvor han tilbragte mindst to og et halvt år (ApG 19,1-20). Hvad skyldtes dette lange ophold i Efesos? PAULUS OG EFESOS Efter opholdet i Korinth sejlede Paulus fra Kenkreæ, Korinths østlige havneby, med et skib, der tog den direkte rute tværs over Det ægæiske Hav til Efesos. Derfra ville han fortsætte med skib østpå langs Lilleasiens kyst (ApG 18,18). Priskilla og Akvila, som han havde været sammen med i Korinth, fulgte med Paulus så langt som til Efesos. Måske havde det oprindeligt været deres plan at følge med helt til Antiokia. Hvis det var tilfældet, ombestemte de sig, da de kom til Efesos. Paulus, der ikke tidligere havde været i Efesos, var så imponeret, at han lovede jøderne i synagogen at vende tilbage efter sit besøg i Antiokia, “om Gud vil” (ApG 18,21). Paulus gjorde mere end at holde sit løfte om at vende tilbage til Efesos, for

da han kom tilbage, blev han i to og et halvt år (ApG 19,8-10). Det var mere tid, end han normalt brugte på at grundlægge en menighed. Der var noget ved Efesos, der holdt Paulus fast – og som vi skal se, så skyldtes det, at byen havde den samme “tiltrækning” som Korinth, blot i endnu højere grad. STORBYEN EFESOS Når man i dag besøger Efesos, bliver man straks slået af omfanget og rigdommen af det arkæologiske materiale. Kun bymidten er blevet udgravet, selv om østrigske arkæologer har arbejdet der siden 1895. Efesos var en af de tre eller fire største byer i Romerriget. På Paulus’ tid har byen muligvis haft en kvart million indbyggere. Byens velstand kan aflæses af dens marmorbelagte gader og nyligt udgravede mosaikgulve i aristokratiske hjem, som er blevet tilgængelige for offentligheden. Ligesom Korinth havde også Efesos en Selskab for Bibelsk Arkæologi


strategisk beliggenhed, hvilket i det mindste er noget af forklaringen på byens enorme størrelse og rigdom på Paulus’ tid. I takt med at Romerriget strakte sig østpå tværs over Middelhavet, blev Efesos’ store havn et vigtigt trafikknudepunkt. Søtrafik fra Ægæerhavet mod vest, fra Bosporus og Dardanellerne mod nord og fra Palæstina i øst – standsede ved Efesos. Byen tjente også som praktisk opsamlingssted på kysten for landbrugsprodukter fra Meanderfloddalen i det indre Lilleasien. Det er ikke overraskende, at Efesos blev udset til at være hovedby i den rige romerske provins Asien. ARTEMIS-KULT GAV MULIGHEDER Efesos kunne også opvise en af de mest populære helligdomme i antikken – et tempel for natur- og frugtbarhedsgudinden Artemis, der af romerne blev tilbedt under navnet Diana. Fra hele middelhavsområdet flokkedes pilgrimme til det store tempel Artemisium ved Kaystrosflodens bred nær ved Efesos. Dette store tempel var fire gange så stort som Athens Parthenon og blev anset for et af “verdens syv underværker”. Man har fundet to marmorstatuer af gudinden i legemsstørrelse; de er uden tvivl kopier af den enorme statue, der stod i Artemisium. De mange udvækster på denne besynderlige gudindes bryst er blevet tolket forskelligt; man har ment, det var bryster, æg eller endog dadler. Der er sandsynligvis tale om frugtbarhedssymboler. Pilgrimme, der kom til Artemistemplet i Efesos, søgte gudindens hjælp til at blive gravide og hendes beskyttelse af mødre og børn, særligt under barsel. Templet for Artemis ville have været en af de udfordringer, der særlig appellerede til Paulus. Apostlenes Gerninger fortæller, at den voldsomste modstand mod Paulus’ forkyndelse kom fra tilhængere af denne kult og fra lokale håndværkere, hvis levevej afhang af den. Hen imod slutningen af Paulus’ ophold i Efesos organiserede en lokal sølvsmed, der fremstillede Artemistempler, optøjer vendt mod Paulus og hans medarbejdere. I teatret i Efesos, der kunne rumme 24.500 mennesker, genlød råbet fra tilhængere af gudinden: “Stor er efesernes Artemis!” (ApG 19,2340). Lokale troldmænd og exorcister udgjorde også en udfordring for Paulus. Antallet af dem, der øvede magi, voksede hastigt i romersk tid. Det samme kan siges om deres bøger. Disse stammede især fra Egypten, men også fra nogle esoteriske kredse inden for jødedommen.

www.bibelskarkaeologi.dk

Artemis var hovedgudinden for Efesos. Foto: Morten Hørning Jensen.

5 TEL 4/2009


Facaden på Kelsos’ bibliotek er under de arkæologiske udgravninger blevet smukt restaureret, så man igen kan få en fornemmelse af dets fortids storhed. Foto: Morten Hørning Jensen.

I år 13 f.Kr. forsøgte kejser Augustus uden held at undertrykke brugen af bøger om magi. Udøvelsen af trolddomskunst var så nært forbundet med Efesos, at bøger med besværgende opskrifter og påkaldelser ofte blev omtalt som “efesiske bøger”. Ifølge Apostlenes Gerninger lykkedes det

i så høj grad Paulus at få efeserne til at vende om til kristendommen fra dyrkelsen af magi, at mange af dem offentligt brændte deres bøger (ApG 19,13-19). Paulus var en stridbar mand, og vi kan være sikre på, at han snarere blev tiltrukket end afskrækket af tilstedeværelsen af troldmænd og Artemis-dyrkere i Efesos. De gav ham større muligheder for at kæmpe for det kristne evangelium. Han kunne derfor skrive til korintherne som forklaring på, hvorfor han blev så længe i Efesos: “Men jeg bliver i Efesos indtil pinse, for her er der åbne døre og rige muligheder for mig, og der er mange modstandere” (1 Kor 16,9). EFESOS – ET INTELLEKTUELT CENTER

Hovedgaden fra havnen og til centrum af byen Efesos. Foto: Morten Hørning Jensen.

6 TEL 4/2009

Efesos havde også en lang tradition for lærdom og intellektuel nysgerrighed. Dette illustreres overordentligt sigende af den nyligt genopførte facade på det storslåede Kelsos’ bibliotek i tre etager, et vigtigt videnskabeligt arkiv og mødested for intellektuelle i Efesos. Selv om dette bibliotek ikke blev bygget før 110 e.Kr., et halvt århundrede efter Paulus’ tid, gik lær-

domstraditionen i det omliggende Jonien tilbage til det 6. årh. f.Kr. Betydningsfulde lærde som Thales, Anaximander og Anaximenes kom alle fra Milet, blot 40 km syd for Efesos. Herodot, den første historiker, blev født yderligere 80 km længere sydpå ved Halikarnassos (vore dages Bodrum). Det samme var Hippodamos, som man tilskriver æren for den græske forståelse af byplanlægning. Hippokrates, lægekunstens fader, oprettede sit berømte lægecenter på den nærliggende ø Kos. I Efesos kunne Paulus arbejde i en atmosfære af ægte intellektuel nysgerrighed. Dér kunne han finde lærde mænd, som var stolte af en århundredgammel tradition for fordomsfri udforskning af nye tanker. For Paulus må dette have været en forfriskende forandring fra de atheniske intellektuelles snobberi (ApG 17,18.32) og det, Paulus anså for rabbinernes snæversyn. Endvidere afspejlede det intellektuelle klima i Efesos byens geografiske beliggenhed på tærsklen mellem øst og vest. I højere grad end Korinth, som var helt Selskab for Bibelsk Arkæologi


igennem græsk-romersk, udgjorde Efesos et mødested for tanker fra både østlige og vestlige traditioner. For Paulus, der havde slidt med at nedbryde barrieren mellem øst og vest i det kristne fællesskab og forene jøder og hedninger, grækere og barbarer, udgjorde Efesos en tilpas sammensat atmosfære og en symbolsk midterposition, hvorudfra han kunne forkynde evangeliet både vendt mod Rom og mod Jerusalem. JOMFRU MARIA I EFESOS? Nogle har ment, at Paulus blev draget til Efesos, fordi apostlen Johannes og Jesu mor, Maria, boede der. Denne opfattelse hviler på en tidlig tradition (hvor tidlig ved vi ikke) om, at Johannes til sidst slog sig ned i Efesos.

NYT RENSELSESBAD FUNDET 20 M FRA GRÆDEMUREN Israelske arkæologer har for nyligt fundet et nyt renselsesbad, en såkaldt mikvé, kun 20 meter fra Grædemuren. Der er tidligere fundet over 100 renselsesbade i Jerusalem fra Jesu tid. Dette nyfundne er et af de største, der er udgravet, og understreger, hvor meget rituel renhed betød for jøder i denne periode. En renhedsbølge skyllede ind over landet, og de forskellige jødiske retninger kæmpede om, hvad der var den rette tolkning. Markusevangeliet kap. 7 vidner om denne renhedsbølge, og vi har tidligere i TEL skildret betydningen af vand for religiøs renhed (se TEL 2002/2-4). Læs mere på TELs linkside

Resterne af den store Mariakirke fra byzantinsk tid. Foto: Hartvig Wagner.

Mange private huse havde flotte freskoer som denne i Efesos, der vidner om rigdom for havnebyens beboere. Foto: © www.bibleplaces.com.

www.bibelskarkaeologi.dk

7 TEL 4/2009


I Johannesevangeliet læser vi, at Jesus overlod sin mor i apostlen Johannes’ varetægt (Joh 19,26-27), og ud fra dette ville hun også have endt sine dage i Efesos. I det 4. årh. e.Kr. blev der med støtte i denne tradition bygget en kirke i Efesos indviet til jomfru Maria. Siden det 19. årh. har pilgrimme valfartet til en helligdom på en bakketop sydøst for Efesos, som angiveligt markerer stedet for Marias sidste hjem på jorden. Udgravninger i 1891 afdækkede resterne af et romersk hus fra det første århundrede under et kapel i et byzantinsk kloster. Identifikationen af stedet som Marias hjem er dog først og fremmest baseret på drømme af en 1700-tals mystiker, en tysk nonne ved navn Katarina Emmerich.

MERE AF VEJEN TIL SILOADAMMEN ER FUNDET Vi har tidligere i TEL haft flere artikler om Siloadammen, og ikke mindst om den israelske arkæolog Ronny Reichs fantastiske fund af dammen fra Jesu tid. Nu er en ny brik afdækket i det smukke system af veje, der forbandt tempelpladsen med Jerusalems eneste kilde til levende vand, Siloadammen. Mange pilgrimme ville hvert år besøge denne dam og rense sig rituelt, før de gik op mod templet. Særligt i forbindelse med løvhyttefesten, hvor en vandprocession hentede vand i skåle i Siloadammen og derefter gik op til templet for at hælde det ud på brændofferalteret. Et eller andet sted under denne procession stod Jesus frem og råbte: ”Den, der tørster, skal komme til mig og drikke” (Joh 7,37). Dette nye stykke af vejen befinder sig 550 m syd for tempelpladsen i bunden af den gamle Davidsby. Læs mere om Jesus og løvhyttefesten i TEL 2006/1 og om Siloadammen i 2004/3 og 2006/1-2.

Ansigtsskulptur af den græske Gud for kærlighed og skønhed, Eros. Fundet i Efesos. Foto: Morten Hørning Jensen.

PAULUS’ GRUNDE TIL OPHOLD I lyset af alle disse tiltrækkende sider ved Efesos er det ikke vanskeligt at forstå, hvorfor Paulus udskød de planer, han måtte have haft om at vende tilbage til Korinth eller om at rejse endnu længere vestpå. I Efesos pakkede Paulus sin bagage ud for anden gang. Det, der havde fået ham til at blive så længe i Korinth, fandtes i endnu mere udtalt grad i Efesos. Byens strategiske beliggenhed, strømmen af pilgrimme og en berømt hedensk kult var alt sammen noget, der gav Paulus rige muligheder for at forkynde evangeliet. Og som noget ekstra fandt Paulus i Efesos et stimulerende lærd miljø, hvor han kunne føre teologiske debatter. I Efesos var der i sandhed “åbne døre og rige muligheder” (1 Kor 16,9).

Oversat af Birger Petterson

Litteratur til artiklen kan findes på TELs linkside på www.bibelskarkaeologi.dk.

Flere artikler om Paulus I næste nummer fortsættes serien om Paulus med en spændende artikel om, hvordan det var at rejse til lands og til vands i Romerriget.

8 TEL 4/2009

Selskab for Bibelsk Arkæologi


Af pastor emer. Hartvig Wagner

Denne kendte strofe fra adventssal-

”... med den Guds og

men ”Blomstre som en rosengård” får en arkæologisk understregning ved et besøg i ruinbyen Kursi på Genesaret Søs østlige bred. Her møder vi et stærkt og stadig aktuelt vidnesbyrd fra den ældste kirkes tid i de

Davids søn”

egne, hvor Jesus havde hjemme og sit længste offentlige virke.

Den store kirke i Kursi med kapellet i baggrunden på skrænten. Foto: Hartvig Wagner.

www.bibelskarkaeologi.dk

9 TEL 4/2009


Jesus og råbte: ”Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, du Gud den Højestes søn! Jeg besværger dig for Guds skyld: Pin mig ikke!” På klipperne gik en stor flok svin og græssede. Dæmonerne i manden bad: ”Send os over i svinene, så vi kan fare ind i dem.” Det tillod Jesus, og omkring to tusinde svin styrtede ud over skrænten ned i søen og druknede. Underet vakte ikke underligt stor opsigt, og man bad Jesus forlade egnen. Det har rejst problemer, at Matthæus beretter om to besatte, mens både Markus og Lukas kun fortæller om én. Grunden kan være, at Markus og Lukas blot har fokus på én af de to, nemlig ham der bad Jesus om at måtte følge ham. Han får i stedet besked på at gå til sine egne og fortælle, hvad Herren har gjort mod ham (Matt 8,23-34; Mark 4,35-5,20). HVOR SKETE DET PRÆCIST?

Kapellet på skrænten. Foto: Hartvig Wagner.

TO UNDERE Både Matthæus, Markus og Lukas beretter om to nært forbundne undere. Antagelig i Kapernaum beslutter Jesus og disciplene sig for at sejle over til søens østlige bred, der dengang var et hedensk område. Det var ved aftenstid, og om natten bringer et pludseligt stormvejr båden i havsnød. Men Jesus, der sov i båden, rejser sig og truer ad stormen, som straks lægger sig. Fulde af undren udbryder disciplene: ”Hvem er han, siden både storm og sø adlyder ham?” Straks de er nået vel i land, kommer en dæmonbesat fra en af hulerne i klipperne lige bag landingsstedet, kaster sig ned for

Matthæus henlægger begivenheden til gadarenernes land. Markus og Lukas kalder området gerasenernes land. Begge navne er udledt af navnet på to af de 10 såkaldte Dekapolisbyer, henholdsvis Gadara (Umm Qeis) 8 km sydøst for søen og Gerasa (Jerash) 50 km længere mod syd. Det er uvist, hvilken indflydelse disse to byer kan have haft i området, hvor underet med den besatte skete. Begge navne er dog udtryk for, at begivenheden foregik i et hjørne af det store hedenske område Dekapolis, sammenslutningen af de 10 hellenistiske byer. Andre håndskrifter til alle tre evangelier kalder stedet gergesenernes land, der utvetydigt hentyder til fiskerlejet Gergesa, som eksisterede på Jesu tid. Ved lavvande kan man i dag se resterne af ydermolen til det oprindelige havneanlæg. Ligheden mellem de tre forekommende navne gør en forveksling naturlig. GERGESA = KURSI De tidlige kristne har ikke været i tvivl om, at dæmonuddrivelsen har fundet sted ved den nu forsvundne fiskerby Gergesa. Stedet er siden ca. 900 e.Kr. kendt under navnet Kursi, som stedet også kaldes i dag. Under anlæg af en ny vej langs søens østbred, stødte man på ruiner, som blev nøje undersøgt i årene 1970-1973 og igen i 1980. I dag kan man ikke langt fra kystlinien her besøge den største kirkeruin i Israel. STORT ANLÆG Inden for en genrejst mur på 145 x 123 m findes rester af et munkekloster og genrejste dele af en kirke med atriumgård på i alt 46 x 24 m. Dette imponerende anlæg, som stammer fra anden halvdel af 5. årh., har været samlingssted for store skarer pilgrimme, der her har villet mindes Jesu underfulde helbredelse af de(n) besatte. Lige bag ruinerne rejser klipperne sig stejlt ned mod søen og i skrænterne ses klippehuler, der kan have været skjulesteder for udstødte og besatte. Det græsgrønne område har kunnet give næring til store svineflokke, som datidens hedenske befolkning har ernæret sig ved. Selve naturen svarer således fint til evangelisternes skildring af den dramatiske begivenhed. ISAJS RODSKUD, DAVIDS SØN

Kortet her viser placeringen af de steder, der nævnes i artiklen.

10 TEL 4/2009

Fra den store valfartskirke fører en sti op til en lille afsats på klippeskrænten 150 m længere mod syd. Her findes resterne af et lille kapel med et smukt mosaikgulv. Kors i gulvet viser, at kapellet er bygget før år 427, da kejser Theodosius II forbød den form Selskab for Bibelsk Arkæologi


for udsmykning. Ingen må træde på det hellige kors. Uden tvivl har man også her på skrænten ganske nær ved en af klippehulerne villet mindes dæmonuddrivelsen. Lige før man træder ind på gulvet, passeres en pudset væg med tydelig graffiti: et kors og nogle grene. Grenene var et symbol på Isajs rodskud, som i Esajas bog 11,1 betegner den lovede Messias. Symbolerne ved det lille kapel i Kursi er et vidnesbyrd om, at kristne fra første færd har bekendt sig til Jesus af Nazaret som både Guds og Davids søn, Isajs rodskud. Kristen graffiti fra byzantinsk tid på mur ved indgangen til kapellet på skrænten. Foto: Hartvig Wagner.

Det er vigtigt for os i dag at blive mindet om denne afgørende bekendelse i en tid, hvor Jesus ofte opfattes uden sammenhæng med Det gamle Testamente, men vilkårligt farvet af tidens forskellige religiøse opfattelser. Det arkæologiske vidnesbyrd fra Kursi er en understregning af, hvad der til alle tider er kristendommens centrum: Bekendelsen til Jesus Kristus som sand Gud og sandt menneske, Guds og Davids søn, verdens frelser.

Litteratur om emnet findes på TELs linkside på www.bibelskarkaeologi.dk.

Mosaikgulv fundet i kapellet på skrænten. Foto: Hartvig Wagner.

www.bibelskarkaeologi.dk

11 TEL 4/2009


Nebukadnesar og Salomon Af lektor ved Menighedsfakultetet Carsten Vang

Fra tid til anden bliver det påstået, at Bibelens fortælling om Davids og Salomos kongedømme er voldsomt overdrevet. Der er intet fundet af store paladser, stærke byer og arkiver fra den tid i Israel. Derfor er den bibelske skildring utroværdig, historisk set, hævdes det. Ny forskning har imidlertid vist, at den bibelske beskrivelse af Israels tilblivelse ikke er noget specielt. Der er så mange paralleller mellem det nybabyloniske riges og Israels fremvækst, at den bibelske skildring forekommer troværdig og sand-

Det gamle Testamente fortæller, hvordan Israels stammer kom til Kana’an udefra og slog sig ned i landet. Som følge af filistrenes angreb valgte de sig konger, og kongerne David og Salomo skabte en regional stormagt (1000-930 f.Kr.). Er dette forløb noget enestående, spørger den amerikanske historiker og teolog Bill Arnold i en ny artikel. Svaret er nej. Faktisk kan helt samme udvikling, siger han, ses omkring det nybabyloniske kongedømme, der eksisterede fra 750 til 539 f.Kr. Her ser vi, hvordan en gruppe løst organiserede stammer tager den politiske magt i regionen, bekæmper de hidtidige magthavere, assyrerne, og bagefter skaber et stort imperium. Opbygningen af imperiet medfører en voldsom byggeaktivitet i riget og en stor litterær og kulturel aktivitet. Den kendteste af de nybabyloniske konger er Nebukadnesar, som erobrede Jerusalem i 587 f.Kr. og sendte mange jøder i landflygtighed. Israelitterne var sprogligt og kulturelt beslægtede med de stammer, som skabte det nybabyloniske rige. Derfor er det naturligt at foretage en sammenligning mellem den nybabyloniske historie og den historiske linje, som tegnes i GT. Spørgsmålet er slet og ret: Hvor troværdig er den bibelske skildring af Israels tilblivelse som nation?

synlig. BABYLONIEN I det 7. og 8. årh. f.Kr. udgjorde Babylonien et etnisk kludetæppe, siger Arnold. Området bestod af tre etniske grupper: de oprindelige indbyggere, aramæisk talende grupper, der indvandrede i bølger omkring 1100 f.Kr. og så kaldæiske stammer, der indvandrede i endnu nyere tid. 12 TEL 4/2009

Selskab for Bibelsk Arkæologi


Nebukadnesar Nebukadnesar og hans rige er især omtalt i 2 Kong 24-25; Jer 25-52 og Dan 1-5.

KALDÆERNE Den sidst ankomne gruppe var kaldæerne. De dukker først op i kilderne omkr. 900 f.Kr., hvor de slår sig ned i det sydlige Babylonien. I modsætning til aramæerne involverede de sig stærkt i det politiske liv. De gik foran i modstanden mod den assyriske overmagt i landet, og med tiden tog de kongemagten i Babylon. En af de tidlige kaldæiske konger hed Merodak-Bal’adan (711-712 f.Kr.), som vi også kender fra Es 39,1ff. Kong Nebukadnesars far, Nabopolassor, der selv var kaldæer, knuste det assyriske herredømme, og han og hans søn Nebukadnesar skabte det nybabylonske rige,

MERE OM TEMPELUDGRAVNINGER Vi har løbende her i TEL omtalt det utroligt spændende arkæologiske projekt, der i øjeblikket foregår med at si al den jord, der blev dumpet her og der, da muslimerne ulovligt gravede ud under tempelpladsen i Jerusalem for at bygge en underjordisk moske. Lederen af dette arbejde, den israelske arkæolog Gabriel Barkay, har for nyligt givet et langt interview, der opsummerer de vigtigste fund. De har nu arbejdet 6 dage om ugen i 5 år, men kun siet 20 procent af materialet og bliver ved med at finde materiale helt tilbage til Salomos tid. Se interviewet via TELs linkside.

også kaldet det ”kaldæiske rige” (626-539 f.Kr.). De tre etniske grupper var ofte i konflikt med hinanden. Mens den oprindelige befolkning som regel støttede de assyriske herskere, stræbte de aramæiske og kaldæiske stammer efter uafhængighed af assyrerne. Ifølge Arnold er der tre områder, hvor Israels folks udvikling fra et løst samfund af stammer til et kongedømme kan sammenlignes med en tilsvarende udvikling i Babylonien. 1: FØR STATSDANNELSEN Før år 1000 var der to forskellige etniske grupper i Kana’an: Dels de indfødte kana’anæere, som var bosat i byerne, dels israelitiske stammer, der levede på nomadevis. Om de israelitiske stammer kom udefra, som det siges i GT, er meget omdiskuteret. Parallellen med Babylonien viser imidlertid, at indvandrende stammer af hyrder og bønder kunne indoptage en allerede eksisterende kultur, og med tiden kunne de få det politiske overtag. 2: OVERGANGEN TIL KONGEDØMME I Babylonien er der klare spor efter en betydelig økonomisk vækst i det 7. årh. f.Kr., hvor befolkningen vokser stærkt i omfang

Det nybabyloniske Rige Nebukadnesar byggede store paladser i Babylon for at skabe enhed i det nybabyloniske rige. Denne frise med glaserede sten er fra facaden i et af tronrummene. © Biblical Archaeological Review 2007/1.

www.bibelskarkaeologi.dk

Ca. 750 f.Kr.: Det nybabyloniske kongedømme begynder 626-539 f.Kr.: Det nybabyloniske imperium

13 TEL 4/2009


Udgravninger på Khirbet Qeiyafa i det vestlige Juda (her byporten) har afsløret en stærkt befæstet by fra kong Davids tid. Befæstningen kan være opført som et led i kampen mod filistrene. © Yosi Garfinkel & Hebrew University in Jerusalem.

og opnår en generel velstandsstigning efter tidligere tiders fattigdom. Den assyriske overmagt medførte et stort pres på befolkningen. Dette pres gav stødet til en politisk samling, vendt mod assyrerne og anført af kaldæerne. Dannelsen af det

nybabyloniske rige blev kulminationen på denne politiske samling. Babylonien gik fra en blanding af forskellige etniske grupper til en stærk statsdannelse. Noget tilsvarende kan iagttages i Israel. I det centrale Bjergland sker der en

HERODION FØR UDGRAVNING Et gammelt foto af Herodion før dets udgravning giver en unik mulighed for at se, hvordan det arkæologiske arbejde bringer fortiden til live. Fotografiet her er fra ca. 1910 og viser, hvordan stedet var en ruin før udgravningerne, der begyndte i 1967 og i dag gør, at besøgende næsten får kuldegysninger ved at forestille sig den rigdom og styrke Herodes den Store besad. Fotos: © Todd Bolen, www.lifeintheholyland.com. Læs mere om Herodion i TEL 2002/4, 2008/3, 2009/1.

14 TEL 4/2009

Babylon Kong Nebukadnesars enorme byggeaktivitet er afspejlet i Dan 4,26-27: ”Tolv måneder senere, da kongen vandrede rundt på taget af kongepaladset i Babylon, sagde han: »Dette er det store Babylon, som jeg med magt og styrke har bygget som kongelig residens for at kaste glans over min herlighed.«”

stærk befolkningstilvækst i perioden 12. til 10. årh. f.Kr. (dommertiden). Hundredvis af nye landsbyer grundlægges i bjergene, mens den foregående epoke kun kender til få større byer. Som følge af forbedrede dyrkningsmetoder forøges produktionen væsentligt, og en vis økonomisk vækst finder sted. Endelig er der den politiske og militære trussel fra filistrene. Deres stigende pres på de israelitiske stammer tvang dem til en politisk samling, som mundede ud i, at de oprettede kongedømmet og skabte en vis samling. Israels forvandling fra et samfund af løse stammer til et Selskab for Bibelsk Arkæologi


kongedømme har tydelige paralleller i det nybabyloniske rige, finder Arnold. 3: STORE BYGGEPROJEKTER OG VÆKST I KULTUREN Den nybabyloniske stat havde et stort behov for anselige byggeprojekter, der kunne skabe enhed mellem de splittede befolkningsgrupper. Især Nebukadnesar tog fat på at opføre store templer i de gamle byer og genopføre mange af de gamle tempeltårne (zigguratter), bl.a. zigguratten Etamenanki i Babylon. Store befæstningsanlæg blev opført overalt. Nebukadnesar ombyggede og udvidede byen Babylon, forstærkede dens mure, opførte paladser, lavede en bro over Eufrat mellem bydelene og anlagde rigt udsmykkede processionsveje. Den litterære og kulturelle aktivitet i tiden var ikke mindre imponerende, siger Arnold. Den nybabyloniske tid var en af de mest produktive perioder i Mesopotamiens historie. De fleste dokumenter, som er fundet i dag, stammer fra arkiver i private folks huse. Men store tempelarkiver er begyndt at komme for dagens lys i de seneste år. Man skabte en særlig type litteratur, den såkaldte babyloniske krønike.

Dette meget elegante søjlehoved blev fundet for mange år siden på østskråningen til Davidsbyen. Det dateres gerne til Salomos tid eller kort derefter. Det kan ses som et vidnesbyrd om store og fornemme offentlige bygninger i kong Salomos Jerusalem. © Biblical Archaeological Review 2003/3.

Den gengiver i fortættet form rigets og kongedømmets begivenheder år for år. En ganske parallel udvikling kan ses i det gamle Israel i forbindelse med etableringen af det israelitiske kongedømme: Byen Jerusalem bliver bygget op som en ny hovedstad med det formål at forene det splittede samfund af stammer. Ifølge den bibelske fremstilling kendetegnes de næste par generationer af voldsom byggeaktivitet (tempel, palads, befæstede byer). På det kulturelle og litterære plan synes Israel både at have bevaret sin egen arv (Mosebøgerne) og samtidig at have formet en ny type litteratur, hvor man skildrer sin egen historie (gengivet i Josva-, Dommer-, Samuels- og Kongebøgerne). ET TYPISK TRÆK Blandt de gamle semitiske folk synes det at have været reglen, at den periode, hvor de havde deres største militære og politiske styrke, også var tiden med den største litterære produktion. Ud fra parallellen med det nybabyloniske rige må noget tilsvarende have gjort sig gældende i Israel. I Babylonien skrev man på holdbare materialer som lertavler. I Israel brugte man derimod stærkt forgængelige materialer som papyrus. Derfor har vi så lidt bevaret fra det gamle Israel. Ved at sammenligne tilblivelsen af det nybabyloniske rige med skildringen i GT af Davids og Salomos rige, kan vi se markante paralleller, siger Arnold. Dette giver grund til fornyet tillid til GTs fremstilling af Israels tilblivelse.

Denne lertavle rummer en lille del af den babyloniske krønike. Fra omkr. 600 f.Kr. © Biblical Archaeological Review 2007/1.

www.bibelskarkaeologi.dk

Noter til artiklen findes på TELs linkside, www.bibelskarkaeologi.dk.

15 TEL 4/2009


HISTORISK OG ARKÆOLOGISK SIDELYS PÅ BIBELEN

Efesos, ”Efeser”brevet og strategisk menighedsplantning

Teateret i Efesos. Foto: © Morten Hørning Jensen.

Af lektor ved Menighedsfakultetet Morten Hørning Jensen, ph.d.

I Efesos oplevede Paulus et højdepunkt i sin tjeneste, da evangeliet fik en sådan gennemslagskraft, at ”alle i provisen Asien fik Herrens ord at høre” (19,10). En nærlæsning af vores kilder giver fornemmelsen af to hovedgrunde til denne succes: hårdt arbejde og teamwork. En sprække til baggrunden for ”Efesossuccesen” finder vi i Efeserbrevet, der dog sikkert slet ikke var skrevet til menigheden i Efesos!

16 TEL 4/2009

”EFESER”BREVET ELLER ”ASIEN”BREVET? Et af Paulus’ breve i Det ny Testamente har fået navnet Efeserbrevet. Men det er et åbent spørgsmål, om der oprindeligt stod ”Efesos” på konvolutten til dette brev, også selvom vi i vores danske oversættelse læser, at Paulus hilser dem ”som bor i Efesos” (1,1). Vi møder nemlig i brevet et par bibemærkninger, der tyder på, at Paulus ikke kendte sine læsere personligt. I 1,15 skriver han: ”Derfor, efter at jeg har hørt om jeres tro på Herren Jesus og jeres kærlighed til alle de hellige” (se også 3,2). Der er heller ingen personlige hilsner til sidst i brevet som oftest hos Paulus. At Paulus ikke kendte læserne personligt, stemmer dårligt med oplysningen i ApG 19,10 og 20,31 om, at Paulus brugte mere end to år i Efesos. Faktisk er det også sådan, at flere af de ældste og mest troværdige håndskrifter til brevet helt mangler Efesosbemærkningen i 1,1. Det er i stedet mere sandsynligt, at brevet var ment som en rundskrivelse til mange menigheder i provinsen Asien, der havde Efesos som hovedstad, og som var blevet plantet på baggrund af Paulus’ virke i byen.

Selskab for Bibelsk Arkæologi


At brevet så senere blev døbt ”Efeser”brevet og ikke ”Asien”brevet (efter den romerske provins, Asien), har ingen betydning for dets værdi (brevet var også til menigheden i Efesos); men denne lille iagttagelse åbner en sprække på klem til det fantastiske kapitel i Paulus’ tjeneste, der har Efesos og provinsen Asien som overskrift. Selvom vi ikke tilnærmelsesvist kender alle detaljer fra denne periode, tyder oplysningerne i Apostlenes Gerninger og Paulus’ breve på to ting som baggrund for ”Efesossuccesen.”

MASSER AF HÅRDT ARBEJDE – I SKIFTEHOLD For det første er det interessant at iagttage, hvordan Paulus arbejdede i Efesos. For selvom Lukas i Apostlenes Gerninger begrunder evangeliets ”fremgang og styrke” i Efesos med ”Herrens kraft” (19,20), så måtte Paulus slide hårdt i det. Faktisk fra morgen til aften. Da han senere holder en afskedstale til menigheden, siger han bl.a.: ”Sølv eller guld eller tøj har jeg ikke forlangt af nogen. I ved selv, at disse hænder har tjent til alt, hvad jeg og mine medarbejdere havde brug for” (20,33-34).

Det mest sandsynlige er, at Paulus sled i det på skiftehold. Han havde to arbejder på én gang. Om morgenen arbejdede han som teltmager (jf. 18,3), og senere på dagen forkyndte og underviste han i Tyrannos’ skole (19,9). En håndskriftstradition bag den græske tekst til ApG 19,9 har en interessant tilføjelse, nemlig at Paulus holdt sine daglige samtaler i Tyrannos’ skole fra ”den femte til den tiende time”, dvs. ”fra kl. 11 til kl. 16”. Det giver god mening: Mens Tyrannos’ skole (eller foredragssal som det

Efesos lå for enden af en række frugtbare dale, der endte i Lykosdalen, hvor Laodikea, Hierapolis og Kolossæ lå som nabobyer. De syv byer nævnt i Åbenbaringsbogens første kapitler er også fra dette område.

www.bibelskarkaeologi.dk

17 TEL 4/2009


Model af Artemistemplet, som var Efesos’ store stolthed og indtægtskilde for byens mange sølvsmede. Foto: Morten Hørning Jensen.

græske ord også kan oversættes) var optaget i de kølige timer om formiddagen, så sled Paulus på markedspladsen. Når alle andre holdt siesta, gik Paulus til sit andet arbejde og underviste dem, der ville høre på ham. MASSER AF MEDARBEJDERE OG MENIGHEDSPLANTNING For det andet ser det ud til, at der bag ”Efesossuccesen” lå en særlig strategi fra Paulus’ side. Som Cole viser i sin artikel i dette og forrige nummer, så rejste Paulus ikke blot rundt fra by til by for at plante menigheder, men havde også lange ophold i Korinth og Efesos. Det betød dog ikke, at han ikke plantede menigheder – nu gjorde han det blot gennem sine medarbejdere, sine teams! Efesos lå for enden af en række frugtbare dale, der var fyldt med den ene vigtige by efter den anden. Og Paulus’ særlige strategi for at nå dette område var tilsyneladende at koncentrere sin

Freehand.dk | idé | markedsføring | illustration | design | web

18 TEL 4/2009

indsats ét sted, nemlig i Tyrannos’ skole, hvor han dagligt førte sine samtaler. Her uddannede han sine medarbejdere, og sendte dem ud i hele provinsen Asien. På den måde nåede han i virkeligheden meget mere, end det var muligt på egen hånd. Det er derfor læserne af Efeserbrevet ikke kender Paulus personligt (1,5; 3,2). Det samme kan vi se i et andet brev fra denne periode, Kolossenserbrevet, hvor Paulus skriver om, hvordan han har kæmpet for kolossenserne ”og for dem i Laodikea og for alle andre, der ikke har truffet mig” (Kol 2,1, egen kursivering). Både Kolossæ og Laodikea lå i Lykosdalen. Vi kender navnet på én af Paulus’ udsendte menighedsplantere, Epafras. Han plantede tilsyneladende menigheden i Kolossæ (Kol 1,7, jf. også Filem 23). En anden nær medarbejder var Tykikos, som Paulus brugte som postbud for både Efeser- og Kolossenserbrevet (Ef 6,21; Kol 4,7-9) og sikkert også Filemonbrevet, der omhandler hans rejsekammerat, Onesimos (jf. Filem 10 og Kol 4,9, se også ApG 20,4; 2 Tim 4,12 og Tit 3,12). Vi kan også læse om en hel gruppe af unavngivne disciple, som Paulus havde i Tyrannos’ skole (ApG 19,9), mens andre nævnes ved navn (jf. 19,22; 20,4; Kol 4,14; Filem 24 mv.). Det er derfor Efeserbrevet mest sandsynligt er en rundskrivelse til mange menigheder, og heriblandt nogle han end ikke har besøgt, men som altså blev grundlagt af andre i hans team, mens Paulus arbejdede i Efesos. To andre breve af Paulus’ skulle også rundsendes, ifølge hvad han skriver i Kolossenserbrevet 4,16: ”Når brevet er blevet læst hos jer, sørg så for, at det også bliver læst i menigheden i Laodikea, og at I selv får brevet til Laodikea at læse.” TJENESTEN I FÆLLESSKAB Så i Efesos begyndte Paulus for alvor at arbejde i teams. Faktisk

Selskab for Bibelsk Arkæologi


er det et stort tema i Efeserbrevet selv, hvordan tjenesten i menigheden altid skal ske i et fællesskab, et teamwork, der både rummer lighed og forskellighed. På den ene side er alle lige, da alle i Kristus er ”ét legeme og én ånd” med ”ét håb; én Herre, én tro, én dåb; én Gud” (4,4-6). På den anden side er der også tale om en forskellighed i enheden med forskellig tilmåling: ”Hver enkelt af os har fået nåden givet som gave tilmålt af Kristus” (4,7). Det betyder, at ”han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere” (4,11). Denne ’forskellige enhed’ fungerer på samme måde som et legemes, hvor ”hvert enkelt led hjælper til med den styrke, det har fået tilmålt, så legemet vokser og opbygges i kærlighed” (4,16). Måske var det netop Paulus’ vigtigste læring i årene i Tyrannos’ skole: fællesskabets styrke i lighed og forskellighed. INDTAGELSE AF EN HEL PROVINS På denne baggrund af hårdt arbejde,

Handelsgaden i Laodikea (cardoen) som var en af de byer, der modtog et brev fra Paulus som dog ikke er bevaret (Kol 4,16). Foto: © Holylandphotos.org.

teamwork og ”Herrens kraft” kunne Paulus og hans medarbejdere indtage først en af Romerrigets største byer med evangeliet og dernæst en hel provins (ApG

19,10). ”Guds rige” blev forkyndt (ApG 19,8; 20,25), ”usædvanlige undergerninger” fandt sted (19,11-12), rygtet nåede ud til alle byens beboere (19,17), så selv den lokale souvenirindustri var truet på livet (19,23-40). Længe efter støvet har lagt sig, og byen er blevet til en ruinhob, kan man stadig fornemme begejstringen i et af de breve Paulus sendte under sit ophold i Efesos: “Men jeg bliver i Efesos indtil pinse, for her er der åbne døre og rige muligheder for mig, og der er mange modstandere” (1 Kor 16,9) – og i Lukas’ skildring i Apostlenes Gerninger: ”… alle i provinsen Asien fik Herrens ord at høre, både jøder og grækere” (19,10).

Læs mere ... For mere om Paulus og Efesos, se artiklen ”Lunken rigdom i Laodikea” i TEL 2/2008, 10-15. Udkig over den frugtbare Lykosdal fra byen Kolossæ. Foto: Hartvig Wagner.

www.bibelskarkaeologi.dk

19 TEL 4/2009


Afsender: Hans Hansen, Buen 27, 1.tv., Brejning, 7080 Børkop Adresseændring meddeles til: hh@bibelskarkaeologi.dk (tlf. 7586 1748). Eftersendes ved varig adresseændring.

Nyt sensationelt fund i Davidsbyen bekræfter Jerusalems ældste historie Af lektor Carsten Vang For få måneder siden offentliggjorde arkæologer fundet af en umådelig stor og kraftig mur i det allerældste Jerusalem, der også går under navnet Davidsbyen. Muren blev opført 17-1800 f.Kr. Den er altså omkring 3.700 år gammel og stammer fra tiden lige efter, at den gamle Jakob forlod Kana’ans land med sin familie for at tage ophold i Egypten (det skete ca. 1880 f.Kr.). Muren viser noget vigtigt om det kana’anæiske Jerusalem. USÆDVANLIGT STORE STEN Muren er bevaret i en højde af 8 m, og ca. 24 m af den er blevet afdækket. Den er opført af usædvanligt store og tunge sten, og murens tykkelse er uden fortilfælde. Den ligger på østsiden af Davidsbyen lige oven for Gihon kilden og går i øst-vestlig retning. Arkæologerne mener,

© Israel Antiquities Authority

at den nyopdagede mur indgik i et stort befæstningssystem, der har omfattet en kraftig bymur, et usædvanlig kraftigt tårn rundt om selve kilden og et andet tårn til beskærmelse af en stor vanddam ved siden af. Alt dette er opført på samme tid (ca. 17-1800 f.Kr.) og med de samme kæmpestore sten. Den nyopdagede mur har sandsynligvis været del af en overdækket passage, som har gjort det muligt for Jerusalems indbyggere at gå ned til den livgivende kilde, som befinder sig mange meter uden for bymuren. Muren har dannet forbindelsesled mellem bymuren og befæstningen omkring kilden. BEFÆSTEDE BYER Det massive befæstningssystem, som arkæologerne efterhånden har afdækket omkring det kana’anæiske Jerusalem, kaster lys over de 12 spejderes rapport til Moses og israelitterne i 4 Mos 13,28, hvor det hedder, at ”byerne [i landet] er befæstede og meget store”. Synet af det overdimensionerede befæstningssystem omkring Jerusalem og andre kana’anæiske byer har skræmt livet af spejderne (de fleste af dem). Det forklarer også, hvorfor det ikke lykkedes israelitterne at erobre Jerusalem i forbindelse med indvandringen (Dom 1,21; 19,11-12), selv om de tidligere havde dræbt kongen af Jerusalem (Jos 10,23; 12,10). Endelig kan den nyfundne befæstningsmur måske forklare, hvorfor jebusitterne var så sikre på, at David ikke ville være i stand til at erobre Jerusalem, da han lagde an til en belejring af byen (2 Sam 5,6-8). De hånede ham ved at råbe til ham oppe fra bymuren, at blinde - der ikke kan se

- og lamme - som ikke kan bevæge sig - ville kunne forsvare byen effektivt. Jerusalem havde uhindret adgang til kildevand under belejring. Deres kvinder var beskyttet af en meget kraftig mur, når de skulle gå ned til kilden. Derfor var byen usårlig i deres øjne. Det nye fund er så også med til at illustrere, at man aldrig skal sige aldrig i arkæologi. Forskere har i flere år hævdet, at der ikke vil være meget mere at finde i Davidsbyen. Den er gennemgravet på kryds og tværs, og der er ikke noget særligt at komme efter længere, har de sagt. Sommerens overraskende udgravning har vist, at det ikke passer. Og der kan være meget mere, som tilfældigvis ikke er fundet endnu. Se mere på TELs linkside.

Tel 4, 2009  

Kvartalsmagasinet TEL

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you