Page 1

TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) | bibelskarkaeologi.dk

Nr. 1 | Marts 2009 | 20. årgang

ET S PA D ESTI K DY B E R E I BIBELENS VERDEN

Lydighed, ære og skam i familien bagsiden | Hizkijas tunnel ... Side 3 | Fundet for nylig: En befæstet by fra kong Davids tid Side 8 | Familieliv i Bibelen: “Er det ikke tømrerens søn?” Side 14 | Mere nyt fra Herodion


Årsmøde i Selskab for bibelsk arkæologi 2009 Igen i år indbyder SBA til årsmøde. Det afholdes den 25. april kl. 16-18 i Pinsekirken, Viborgvej 173, 8210 Århus V Programmet byder i år på et foredrag ved lektor fra Menighedsfakultetet i Århus, Carsten Vang, om et særdeles omstridt emne. Titlen på foredraget er: ”De byggede forrådsbyer for farao – om Israel i Egypten i arkæologisk belysning”. Der vil være mulighed for spørgsmål og debat efter foredraget. Årsmødet afsluttes vanen tro med fællesspisning. Velkommen til en spændende eftermiddag om bibelsk arkæologi!

guLdbEKLÆdTE STEN Fra TEMpLET Undertiden er den store nyhed ikke det, som bliver gravet frem her og nu. Nyheden kan også være noget, som blev fundet for mange år siden, men først nu kommer til offentlighedens kundskab. For nylig kom det således frem, at man ved udgravningerne i området syd for tempelpladsen i 1970’erne fandt byggesten, som var dækket af guld. Det har aldrig været offentliggjort før nu. Den jødiske historieskriver Josefus beretter om, at templets døre var dækket af guld. Den guldbelagte byggesten viser, at der ved templet også var bygningsdele, som havde en yderside af guld.

© Biblical Archaeology Review 2009/1.

Mindre abonnementsstigning Prisen for et års abonnement på TEL stiger i 2009 med ti kroner til hhv. kr. 165 for voksne og kr. 115 for unge under 26.

Selskab for Bibelsk Arkæologi Lykkegårdsvej 26, 6000 Kolding Tlf. E-Mail: Internet: Bank: Norge:

4826 3855 info@bibelskarkaeologi.dk www.bibelskarkaeologi.dk Sydbank konto 7920-1014 846 Den norske Bank 7877.06.93402

Redaktion: Morten Hørning Jensen (ansv. red.), Hartvig Wagner (red. sekr.), Carsten Vang Forsidefoto: Motiv fra Nazareth Village. Foto: © Morten Hørning Jensen.

2

Links i TEL: De fleste nyheder i TEL følges op af links til hjemmesider, hvor der kan læses mere. Disse links er samlet på vores hjemmeside www.bibelskarkaeologi.dk. Layout: Freehand.dk, Herning Tryk: Økotryk, Videbæk Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter. TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi. Kontingent: Danske kr. 165,- / norske kr. 180,(For unge under 26 år: kr. 115,- / norske kr. 125,-). Kontingent opkræves via PBS først på året. Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA.

TEL udgives med tilskud fra undervisningsministeriets tips- og lottobevilling. Selskabets bestyrelse: Studentersekr., cand.theol. Klaus vibe (formand), tlf.: 8612 0037 · kv@bibelskarkaeologi.dk Lektor, ph.d., cand.theol. Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@bibelskarkaeologi.dk Cand.theol. Christian rasmussen, tlf.: 2511 1415 · cr@bibelskarkaeologi.dk Cand.theol. Jacob bank Møller (kasserer), tlf.: 8615 3402 · jbm@bibelskarkaeologi.dk Netred., cand.theol. Thomas bank Møller (webmaster), tlf.: 8678 7805 · tbm@bibelskarkaeologi.dk © SBA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives. ISSN 0905 - 5827

Selskab for bibelsk arkæologi


Fundet for nylig:

En befæstet by fra kong davids tid Svar – og spørgsmål – omkring Khirbet Qeiyafa

Af Hershel Shanks

i snart mange år har der raset en intens debat om, hvorvidt der er arkæologisk belæg for davids og Salomos kongedømme. dette problem er måske kommet nærmere en løsning nu. Et fuldstændig ukendt sted i israel gav i sommeren 2008 nogle bemærkelsesværdige fund, der har fået hele den arkæologiske verden til at spærre øjnene op i forbløffelse. redaktøren af tidsskriftet biblical archaeo-

logy review har talt med udgraveren af stedet, professor Yossi garfinkel.

Yossi Garfinkel er blevet bibelsk. Efter at have arbejdet i årevis i forhistoriens behagelige lunde besluttede Yossi, at han behøvede et nyt og anderledes sted. De yppige (for ikke at sige zaftige) midaldrende gudinder i Sha’ar ha-Golan (et sted, som ligger knap 2 km syd for Genesaret Sø i Jordandalen) havde for længst mistet deres tiltrækningskraft for ham. Nu, som en moden mand, følte Yossi, at han var klar til de bitre kontroverser og intense debatter, som præger bibelsk arkæologi. Så han valgte et sted på en bakketop med udsigt over Elahdalen (= Terebintedalen), hvor David ifølge 1 Sam 17 mødte Goliat i en dødelig kamp.

Ved udgravningerne af Sha’ar ha-Golan, en by fra stenalderen (8.000 f.Kr.), fandt Yossi Garfinkel adskillige svulstige kvindefigurer, måske frugtbarhedsgudinder. © Biblical Archaeology Review 2009/1.

www.bibelskarkaeologi.dk

3


Yossi, som mere formelt er kendt som professor Yosef Garfinkel fra Det Hebraiske Universitet i Jerusalem, sikrede sig først den nødvendige støtte, som enhver arkæologisk udgravning kræver. Så hvervede han Saar Ganor som medleder, en kandidat fra Det Hebraiske Universitet, som arbejder for Israels Arkæologistyrelse, og som først ledte Yossi til stedet. Til slut købte Yossi sig en ny skovl, billedlig talt. Det var alt, hvad han behøvede for at komme i gang (ud over at finde nogle volontører til at gøre det virkelige arbejde). rESTEr Fra KuN ÉN pEriodE Den første sæson – sommeren 2008 – var usædvanlig succesfuld for den nye udgravning på Khirbet Qeiyafa (der betyder ”Qeiyafas ruiner”). Holdet fandt, hvad Garfinkel kalder ”en by”. Da arkæologerne undersøgte de allestedsværende potteskår, fandt de, at skårene alle kunne dateres til den samme periode – den periode, som arkæologerne betegner Jernalder IIA. Qeiyafa var et én-periode sted. Der var intet tidligere og intet senere, undtagen nogle rester fra den meget senere hellenistiske tid (332-63 f.Kr.). Det bekræftes af stedets stratigrafi (= lagdeling). Qeiyafa er ikke den sædvanlige tell med beboelseslag oven på beboelseslag.

for at være fra Salomos tid, faktisk langt senere. De arkæologiske fund fra den periode, hvor David og Salomo virkelig levede, giver ifølge disse teoretikere kun sparsom, hvis overhovedet nogen antydning af et centralt organiseret samfund. Dette blev først udviklet i det 9. århundrede f.Kr. under konger som Omri og Akab i Nordriget. Israel var på Davids og Salomos tid, argumenterer de, højest en samling af stammer under ledelse af en lokal stammehøvding. Derfor var Israel mere et høvdingedømme end en nation. Hvis imidlertid byen på Qeiyafa eksisterede så tidlig som 1000 f.Kr., synes det at bringe denne teori til fald. Den keramik, som er fundet på stedet, skal helt klart dateres til Jern II A; men begyndte denne arkæologiske periode omkring 1000 f.Kr., som den traditionelle kronologi siger, eller begyndte den i virkeligheden generationer senere? QEiYaFa givEr SvarET Keramikken alene kan ikke give svaret; men gamle affaldshuller med olivenkerner kan gøre det. Garfinkel indsamlede nogle olivenkerner fra stedet og sendte dem til kulstof-14 laboratoriet i Oxford for at datere dem ved hjælp af kulstof-14 metoden. Svaret kom tilbage fra Oxford: Olivenkernerne, som i sagens natur kun er én vækstsæson gamle, skal dateres til mellem 1100 og 920 f.Kr., med 94 % sikkerhed, og til mellem 1050 og 970 f.Kr., med en sandsynlighed på 50 %. Siden Jern II A ifølge den traditionelle kronologi ikke begyndte før 1000 f.Kr., blev byen Qeiyafa ikke grundlagt før 1000 f.Kr., og ifølge kulstof-14 prøven ophørte den med at eksistere senest år 920 f.Kr. (hvor den blev ødelagt med vold). Alle de arkæologer (ca. 40), som har set på keramikken, er enige om, at den skal ”dateres til helt i begyndelsen af Jern II A perioden”, siger Garfinkel. Derfor daterer Garfinkel – med brug af 50 % sandsynligheden i kulstof-14 analysen – bebyggelsen i Qeiyafa til 1000-970 f.Kr. Dermed synes resultaterne fra denne udgravning at bekræfte den traditionelle kronologi. Hvad mere er: Fra ca. 1000 f.Kr. eksisterede der en organiseret israelitisk stat.

Kh. Qeiyafa set fra luften. Den kraftige, runde bymur stammer fra hellenistisk tid. Inden for muren anes i billedets venstre side en tyndere mur. Det er resterne af den ældre jernalder-bymur. På den øvrige del af højen befinder jernaldermuren sig direkte under muren fra hellenistisk tid. © Skyview and the Khirbet Qeiyafa expedition.

HvorNÅr bEgYNdTE JErN ii a? I bibelsk arkæologi er Jernalder II A en omstridt periode. Den markerer grænsen mellem Jern I (som er Dommertiden) og Jern II (det israelitiske kongedømmes tid). Hvis David og Salomo har levet, levede de i Jernalder II A. Ifølge den hævdvundne eller traditionelle bibelske kronologi begyndte Jern II A omkring 1000 f.Kr. Men på det seneste er den traditionelle kronologi blevet draget i tvivl af en ny generation af arkæologer fra Tel Aviv Universitet under ledelse af Israel Finkelstein. De hævder, at Jernalder II A arkæologisk set begyndte senere end år 1000, måske så langt ned som 900 f.Kr. Ifølge denne såkaldte ”lave kronologi” var de steder, som engang blev regnet 4

Selskab for bibelsk arkæologi


den traditionelle kronologi 1200-1000

den nye, ”lave” kronologi

bibelsk set

Jernalder I

Dommertiden Jernalder I

1000-900

Jernalder II A

900-800

Jernalder II B

David og Salomo Jernalder II A

Israels og Judas riger

davidS rigE

Hvad QEiYaFaS bYMur LÆrEr oS

Hvis vi sammenholder dette med det usædvanlige fund på tel Dan i 1993 af en inskription, hvor en fjende af Israel omtaler ”Davidsdynastiet” (ordret: ”Davids hus”), begynder det at se ud, som om kong David rent faktisk levede, og at han herskede over et forenet kongedømme. Hvis Qeiyafa ophørte med at eksistere i 970 f.Kr. (som er Garfinkels seneste datering af byen), er den for tidlig for selv kong Salomos regering. Den må være fra Davids kongedømme.

Den cirkelrunde jernalder-bymur består af to parallelle mure, som ved hjælp af regelmæssige tværmure var opdelt i rum – en såkaldt kasematmur. Denne befæstningsmur er mere end 700 m i omkreds og 4 m bred. Nogle af de kæmpestore sten i muren vejer næsten 5 ton. Samlet set var der brug for mere end 200.000 ton sten til at konstruere denne mur. Det ville kræve et komplekst, højt organiseret samfund for at kunne bygge en sådan mur. Denne mur har imidlertid en endnu

N

m re d

al

j

område A

område B

ostrakon bygning

port

0

150fod

0

50m

Denne tegning viser jernalder-kasematmuren (den stiplede linje). Arkæologerne har dels afdækket porten og lidt af bymuren (område B) og gravet i område A. © Biblical Archaeology Review 2009/1.

www.bibelskarkaeologi.dk

HaLv-SHEKEL MØNT Fra TEMpELpLadSEN Strømmen af interessante fund fra undersøgelsen af brokkerne fra Tempelpladsen fortsætter. Kort før jul fandt man to mønter, dels en halv-shekel mønt af sølv og dels en mønt fra den syriske konge, som jøderne gjorde oprør imod i 167 f.Kr. Den halve shekel stammer fra tiden, lige før Jerusalem faldt i år 70 e.Kr. Halvshekelen var den årlige afgift, som enhver jøde betalte til templet. Selv om man efterhånden har fundet adskillige eksemplarer af mønten, er det første gang, den er blevet fundet på Tempelpladsen.

ur

n er

større betydning set i lyset af et argument, som nogle af fortalerne for den lave kronologi har fremsat. På samtidige steder i Juda (det er Juda og ikke Nordriget, som er i fokus for høvdingedømme-teorien) har bebyggelserne ingen mur. Dette medfører, siger tilhængerne af den lave kronologi, at disse kulturer ikke havde et samfund, der var tilstrækkeligt udbygget til at kunne befæste deres byer med en ordentlig bymur. Lagene i de byer, som er samtidige med Qeiyafa – Arad (stratum XII), Be’ersheba (stratum VII), Lakish (stratum V), Batash (stratum IV) og tel Masos (stratum II) – er alle ubefæstede. Disse bebyggelser havde ingen bymur, men blev kun beskyttede af huse, der var placeret i byens periferi. Dette bliver af fortalerne for den lave kronologi fremført til støtte for deres teori om, at i Jernalder II A var Judas område et simpelt, uorganiseret stammesamfund.

For 10 år siden fjernede de muslimske myndigheder for Tempelpladsen mange tons opgravet jord fyldt med arkæologiske genstande og dumpede den i Kedrondalen. To israelske arkæologer og mange frivillige har de sidste mange år siet materialet og gjort mange interessante fund.

5


landet og Kystsletten op til Jerusalem, og derfra sydpå til Betlehem og Hebron. Garfinkel kalder Qeiyafa et befæstet checkpoint på vejen til Jerusalem. Meningen med den var sandsynligvis at forsvare Juda over for den langt større filisterby Gat. Qeiyafa har et areal på mindre end 2½ hektar. Den fjendtlige filisterby Gat, som ligger blot 10 km mod vest i Elah-dalen, er derimod ca. 30 ha stor. Således kan den bibelske fortælling om David og Goliat, selv om den kan være legendarisk, forstås som en slags bibelsk metafor for den lille David af Qeiyafa imod den filistæiske kæmpe Goliat/Gat. Inde i byen udgravede arkæologerne også to betydelige strukturer tæt ved byporten. I de kommende sæsoner vil andre strukturer sandsynligvis blive afdækket. EN JudÆiSK bY

Luftfoto af byporten i Kh. Qeiyafa. Porten er en massiv fire-kammer port (markeret med rødt). I hellenistisk tid er døråbningerne i højre side blevet muret til. Til venstre for porten ses kasematmuren, hvor to rum er blevet frilagt. © Biblical Archaeology Review 2009/1.

Qeiyafa vælter denne teori – og mere til. ”De nye udgravninger”, siger Garfinkel, ”antyder klart, at der allerede på kong Davids tid blev konstrueret virkelige byer i Juda”. Til støtte for Garfinkel er der faktisk meget mere på Qeiyafa end den netop omtalte bymur. Garfinkels hold fandt også byens port. Det er en massiv fire-kammer port, konstrueret af omhyggeligt formede kvadersten, der – som Garfinkel fortæller os – ”karakteriserede kongelige bygninger i Jernalderen. Khirbet Qeiyafa er tydeligvis en velplanlagt, befæstet by og ikke en bosættelse på landet”. STraTEgiSK pLaCErET Byen ligger strategisk placeret på den nordlige side af Elah-dalen (= Terebintedalen) ved hovedvejen, som løber mod øst fra Filister-

Spørgsmålet melder sig naturligt, hvorvidt denne by, der kan overvåge grænsen mellem Filisterlandet og Juda, nu også var en israelitisk by. Det er dog let at udelukke den mulighed, at den kunne være et filistæisk sted, fordi keramikken adskiller sig så radikalt fra den, som er fundet i de filistæiske byer. Og kana’anæisk kultur eksisterede ikke længere i området efter ødelæggelsen af Lakish næsten to hundrede år tidligere. Så bestemmelsen af Qeiyafa som et judæisk/israelitisk sted synes at være sikker. EN EpoKEgØrENdE iNSKripTioN En anden indikation på, at den er en judæisk (eller mere bredt forstået, israelitisk) by, kommer fra det mest bemærkelsesværdige fund ved udgravningen. I en af de to strukturer, som arkæologerne udgravede ved siden af byporten, fandt de et ostrakon liggende på gulvet, d.v.s. et potteskår, som i gammel tid ofte blev brugt som en slags notepapir. Dette potteskår er ganske stort, ca. 15 gange 15 cm, og består af fem linjer tekst, delt af vandrette, sorte linjer. Hver linje på ostrakonet består af ca. 10 bogstaver. Bogstaverne på ostrakonet er, hvad forskerne kalder for proto-kana’anæisk. Bogstaverne er skrevet med den særlige form, i hvilken man skrev gamle semitiske sprog som kana’anæisk,

Qeiyafa ligger som en strategisk grænseby på vejen fra filisterbyen Gat op i Judas bjergland. © www.biblemapper.com


Den fem linjer store tekst på potteskåret. Dette meget bemærkelsesværdige fund giver afgørende ny viden om hebraisk skrivekunst på kong Davids tid. © G. Laron og Hebrew University of Jerusalem.

fønikisk og hebraisk. Garfinkel mener, at sproget på inskriptionen er hebraisk. Hvis det er tilfældet, er det den ældste hebraiske inskription, som nogensinde er blevet fundet. Den berømte Gezer-kalender (fra ca. 925 f.Kr.) og Mesha-stelen (fra ca. 850 f.Kr.) er et århundrede eller mere yngre. Og de kan ikke dateres så sikkert som Qeiyafa-inskriptionen. Denne tekst er den første inskription på hebraisk, som med sikkerhed kan dateres til det 10. årh. Den viser, at hebræerne var et skrivende folk i de tidligste år af Det forenede Kongedømme. Qeiyafa inskriptionen ”vil nu tjene som det faste udgangspunkt for forståelsen af hele udviklingen af de tidlige hebraiske skrifter”, ifølge Garfinkel. NogLE SpØrgSMÅL Hvad står der så på inskriptionen? Tydningen er blevet overdraget til Haggai Misgav, en indskriftforsker (epigrafiker) ved Det Hebraiske Universitet. ”Kan vi få lov at se et billede af inskriptionen i høj opløsning?” spurgte jeg Garfinkel. ”Måske vore læsere ville have nogle nyttige forslag at give Misgav”, bad jeg indtrængende. Alt dette til ingen nytte. Yossi holdt fast ved den hævdvundne tradition, at et læseligt billede af indskriften skal forblive en hemmelighed, indtil den videnskabelige rapport er offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift af den forsker, som det blev betroet at offentliggøre den. Husk Dødehavsrullerne! ”Vis dig som en helt! Bryd normen!”, bad jeg Yossi. Ikke tale om, svarede han. Men han fortalte os, at den første linje rummer ordene ”Du skal ikke gøre”, og at ord som ”konge”, ”dommer” og slave” også synes at kunne læses; men ”det er www.bibelskarkaeologi.dk

stadig forhastet at tale om indholdet”, fastslår han. Hvornår vil vi så få et billede af inskriptionen at se med alle dens utydelige bogstaver? Hvis fortiden kan give en ledetråd, vil det vare et år eller mere. Er det overhovedet en måde at drive en jernbane på? Haggai Misgav har ry for at være en meget kompetent indskriftforsker. Han kan udelukkende blive hjulpet, ikke skadet, af, hvad andre forskere (og selv amatører) har at sige, før han officielt offentliggør sin læsning. Du kan være sikker på, at han vil vise ostrakonet og højopløselige og infrarøde billeder til venner og kolleger. Han vil tage imod nogle af deres forslag og takke dem, når han offentliggør

indholdet af ostrakonet. Så hvorfor ikke gøre kredsen større? Det kan ikke skade. Tværtimod kan det gavne. I al fald vil et tidligt kig på inskriptionen ikke forringe hans ry som den, der har offentliggjort det berømte ostrakon fra Qeiyafa.

Oversat fra Biblical Archaeology Review 35/1, januar-februar 2009. Oversættelse: Carsten Vang. Har nogen fået lyst til at være med til at afdække mere af Khirbet Qeiyafas hemmeligheder, kan man deltage som volontør i perioden 28. juni til 7. august. Se http://qeiyafa.huji.ac.il for nærmere oplysninger. Se endvidere TELs linkside.

Hvor er Qeiyafa omtalt i bibelen? Mens verden venter i spænding på, at indskriften bliver offentliggjort, diskuteres det ivrigt, hvilken bibelsk by ligger bag Qeiyafa. Den israelske professor Nadav Na’aman har foreslået Gob, som er nævnt i 2 Sam 21,18-19 i forbindelse med kampe med filistrene. Yossi Garfinkel selv peger på Sha’arajim, som kan betyde ”To Porte”, og som er nævnt i 1 Sam 17,52 i forlængelse af israelitternes sejr over filistrene. I november måned 2008 meddelte han, at han havde fundet endnu en byport på Qeiyafa. En by med to porte er ganske usædvanlig. Sådan som 1 Sam 17,52 er formuleret på hebraisk, tyder det dog på, at Sha’arajim lå længere mod vest i forhold til Qeiyafa. Professor Todd Bolen har på en bibelarkæologisk blog foreslået lokaliteten EfesDammim (1 Sam 17,1), hvor filistrene lejrede sig forud for Goliats kamp med David. Dette kunne passe med Qeiyafas beliggenhed mellem Soko og Azeka. Diskussionen fortsætter.

Judæas bjerge Soko

Kh. Qeiyafa

azeka

Terebintedalen set fra vest, med Kh. Qeiyafa i forgrunden og Soko længere mod øst. © www.bibleplaces.com.

7


”Er det ikke tøm FaMiLiELiv i bibELEN Huset Jorden Ære og skam Begravelse

Af lektor ph.d. Morten Hørning Jensen

Familien var den mest grundlæggende nerve i den bibelske verden. Familiens enhed og sammenhold gik forud for den enkelte person. Huset, jorden og alle de øvrige ejendele var den base ingen kunne sætte sig uden for, hvis man skulle overleve. For enden af bordet – til at holde sammen på fa-

TEL forsætter i dette nummer artikelserien om familieliv i Bibelen. De to tidligere artikler kan findes i TEL 3 og 4, 2008.

milien – sad patriarken, familiefaderen. Han skulle æres og respekteres og besad uindskrænket autoritet, så længe han ikke selv var ulydig mod guds bud (5 Mos 13,7-9a). i denne artikel skal vi se på, hvordan lovene og formaningerne i bibelen støtter op om familiefaderens autoritet, og på den baggrund tage med Jesus til Nazaret for at få en fornemmelse af, hvor dramatisk et ellers hyggeligt familiebesøg udviklede sig.

8

Selskab for bibelsk arkæologi


mrerens søn?”

– lydighed, ære og skam i familien ”Ær diN Far og diN Mor” Ifølge en jødisk tradition fra ca. det 5. århundrede e.Kr. kan loven i Det gamle Testamente samles i 613 bud, hvilket for selv den bedste lovlærde må have været lidt rigeligt at huske udenad. Heldigvis var der hjælp at hente i lovens ’grundlov’, de ti bud, der opsummerer hele lovens bredde og dybde. Et af disse bud, det femte efter jødisk tælling, omhandler et barns forhold til sine forældre: ”Ær din far og din mor”. Modsat de bud, der følger efter, så får det femte bud en kommentar med på vejen, der understreger, hvor vigtigt det er: ”… for at du må få et langt liv på den jord, Herren din Gud vil give dig” (2 Mos 20,12). SToK ELLEr guLErod? Mange steder i Bibelen anvendes denne grundlov. Nogle gange med gulerod og løfter, andre gange med stok og pisk. Grundlæggende er der ingen tvivl om, at Bibelen tegner et varmt og positivt billede af børns og forældres forhold. Børn beskrives som en ”gave fra Herren” (Sl 127,3, jf. også 5 Mos 28,4), og Guds forhold til sit folk sammenlignes med en omsorgsfuld fars forhold til sit barn, der ”bærer sin søn” gennem ørknen (5 Mos 1,31). Ligesom ”en far er barmhjertig mod sine børn”, er Herren det også (Sl 103,13). Formaninger og opdragelse er altså til for det gode; netop så ”du må få et langt liv” (se f.eks. også Sir 3,1-16). Men samtidig lægges der op til skrappe konsekvenser, hvis et barn forbliver ulydigt. ”Forbandet være den, der ringeagter sin far eller mor”, siger loven (5 Mos 27,16). Faktisk finder vi i 5 Mos 21,18-21 en lov om, hvad man skal gøre,

www.bibelskarkaeologi.dk

Synagogen i Nazareth Village giver en god fornemmelse af, hvordan en synagoge på Jesu tid kan have set ud. Foto: Morten Hørning Jensen.

9


Landsbymiljø fra Katzrin i Galilæa med huse tæt bygget sammen. Foto: Morten Hørning Jensen.

hvis man har en ”genstridig og trodsig søn, der ikke vil adlyde sin far og mor og heller ikke vil rette sig efter dem, selv om de straffer ham”. Så skal forældrene føre ham til de ældste i byens port og efter rettergang stene ham til døde. Vi har dog i GT ingen eksempler på, at denne lov nogensinde blev anvendt til andet end afskrækkelse.

For at det aldrig skulle komme til at gå så galt, finder vi i visdomsbøgerne en række formaninger til forældre om at opdrage deres børn til lydighed med fast hånd: ”Den, der sparer på stokken, hader sin søn, den, der elsker sin søn, tugter ham i tide” (Ordsp 13,24, jf. 23,13; 29,15; Sir 7,23). Også hos Paulus i Det ny Testamente findes klare anvisninger på opdragelse til lydighed, samtidig med at han understreger, at forældre ikke må tirre eller gøre deres børn vrede (Ef 6,1-4; Kol 3,20-21; 1 Tim 3,4.12; 5,4; Tit 1,6). gudSFrYgT og udENadSLÆrE

Byporten fra Tel Dan, der som alle andre byporte fra den tid også fungerede som byens retssal. Foto: © www.bibleplaces.com.

10

Man må spørge, hvorfor opdragelse til lydighed er så afgørende i den bibelske verden. Det er der mindst to grunde til. For det første skulle børnene opdrages til ”gudsfrygt” (jf. f.eks. 1 Tim 5,4). En husfaders opgave var at gøre Guds gerninger og love kendt for sin søn. De skulle genfortælles, gentages og instrueres, indtil de var lært af hjertet. I 5 Mosebog 6 læser vi ligefrem om, hvordan lovene skulle optegnes nærmest som graffiti på dørstolper og porte: ”du skal skrive dem på dørstolperne i dit hjem og i dine porte”, lyder befalingen, ligesom ”du skal binde dem om din hånd som et tegn, de skal sidde på din pande som et mærke”, og i øvrigt gentage lovene for ”dine sønner” ved at ”fremsige dem, både når du er hjemme, og når du er ude, når du går i seng, og når du står op”! Mens arkæologer endnu ikke har fundet sådanne beskrevne Selskab for bibelsk arkæologi


dørstolper, så havde en beduin engang held til at finde en lille læderpakke tæt ved Qumran, der viste sig at være en jødisk bedekapsel fra det andet tempels tid. Inden i den fandt man små stykker af læder, hvor passager fra 2. og 5. Mosebog var skrevet med mikroskrift. Allerede på Jesu tid tolkede fromme jøder altså 5 Mos 6 meget bogstaveligt og gik med loven rundt om panden, som vi kender det fra i dag (jf. også Matt 23,5). vidErEFØrE FaMiLiENS NavN og ÆrE Men der er en grund mere. I den bibelske kultur var det afgørende, at familiens navn, ære og besiddelser blev videreført fra generation til generation. Det krævede velopdragne og lydige børn! Kun velopdragne børn kunne man være sikre på ville føre familiens navn og ære videre. I sidste artikel så vi, hvordan der var helt særlige love, der skulle beskytte en families ejendom (loven om eftergivelse hvert 7. år, jubelåret hvert 50. år og løskøbningsloven, jf. 3 Mos 25 og TEL 4-2008). På samme måde var der en lov, der forpligtede en mand til at gifte sig med sin brors enke, hvis broderen var død barnløs (det såkaldte leviratægteskab). På den måde kunne broderens navn bevares i Israel (5 Mos 25,7). Barnløshed var ikke blot en ulykke for det involverede ægtepar (jf.

En beduins skarpe øje gjorde dette fantastiske fund af en bedekapsel fra det første århundrede. Teksten er fra 2. og 5. Mosebog. Kapslen er ganske lille, ca. 2,5 x 2 cm i størrelse. Foto: © Biblical Archaeological Society.

f.eks. 1 Sam 1), men en trussel mod hele slægten og dens overlevelse. Af samme grund var det afgørende, at børn føjede sig og tog deres pligter på sig. Uopdragne børn blev betragtet som en skam: ”Stok og retledning giver visdom, men en uopdragen dreng gør sin mor skam” (Ordsp 29,15). Siraks bog siger ligefrem, at det ”er en skændsel for en far at have uopdragne børn, og er det en datter, er det særlig slemt” (22,3). Alene tanken om en søn, der kunne finde på at bede sin far om arven før tid

digiTaL SigHTSEEiNg i JEruaLEM Arkæologiske udgravninger kombineret med ny teknologi giver os til stadighed større muligheder for at få en fornemmelse af, hvordan fortiden tog sig ud i form af digitale rekonstruktioner. To nye digitaliseringer har netop set dagens lys. Hvis man har gratis-programmet Google Earth installeret på sin computer, kan man © Google.com navigere sig frem til Jerusalem og under ”Places” vælge ”Jerusalem Ritmeyer Composite”, hvorefter en rekonstruktion af tempelpladsen og Jerusalems mure dukker frem (se billede). En anden mulighed findes på sitet ”A virtual walking tour Al-Haram Al-Sharif” (tempelpladsen). Her kan man klikke sig frem til de forskellige nutidige bygninger på pladsen og kort læse om deres historie. For links til disse steder, se TELs linkside.

www.bibelskarkaeologi.dk

for at rejse væk og ødsle den bort, kunne få det til at løbe koldt ned af enhver forælder (jf. Luk 15)! opLØSNiNg aF FaMiLiErNE SoM SKrÆKSCENariuM Netop fordi familien var den bærende institution, var dens videreførelse afgørende. Kollektivet gik forud for individet. Begyndte familien at gå i opløsning, var samfundets eksistens truet. Mika 7,6 anfører det ligefrem som et tegn på samfundets opløsning, når familiens orden smuldrer helt: ”For en søn foragter sin far, en datter rejser sig imod sin mor, en svigerdatter imod sin svigermor, en mand får sine husfolk til fjender”. At dette var et særligt skrækscenarium bekræftes i en række ikke-bibelske jødiske skrifter. Det gør det ekstra dramatisk, når Jesus refererer til netop Mika 7,6 i en beskrivelse af, hvad en discipel må indstille sig på: ”Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender” (Matt 10,35-36). SLog JESuS HÅNdEN aF SiN FaMiLiE? Det femte bud om at ære sine forældre spillede altså en stor rolle. Jøder på Jesu tid lagde særlig stor vægt på dette bud, fordi det følger umiddelbart efter de første fire og vigtigste bud, der påbyder at ære Gud (f.eks. Josefus, Mod Apion 2,206). 11


På den baggrund kan vi umiddelbart fornemme, hvor tyk af spænding luften må have været den dag i Kapernaum, da Jesu mor og nogle af hans brødre kom på uanmeldt besøg (Mark 3,20-35). Jesus har virket i nogen tid ved søen, og rygtet var nu nået tilbage til Nazaret og den familie, Jesus ganske overraskende havde forladt som den førstefødte søn. Jesu slægtninge havde derfor taget rejsen ned til søen ”for at få fat i ham, for de mente, at han var ude af sig selv” (3,21). De anså ham ganske enkelt for at være blevet vanvittig, præcis som de skriftkloge, der ifølge de næste vers anså ham for at være besat. Derfor må de have fat i ham. Hans handlinger går ikke bare ud over ham selv, men bringer skam over hans familie hjemme i Nazaret. Spændingen kulminerede, da Jesu mor og hans brødre forsøgte at få kontakt med Jesus gennem et sendebud: ”Se, din mor og dine brødre og dine søstre står udenfor og spørger efter dig” (3,32). Men Jesus svarede: ”Hvem er min mor og mine brødre?”. Derefter så han rundt på dem, der var i rummet og sagde: ”Se, her er min mor og mine brødre. For den, der gør Guds vilje, er min bror og søster og mor” (3,33-35).

graNaTÆbLET aF ELFENbEN ErKLÆrET For ÆgTE En fremtrædende israelsk professor, Yitshaq Ramon, siger efter undersøgelser af inskriptionen på et lille granatæble af elfenben, at den ikke kan være føjet på i nyere tid, sådan som et udvalg under Israels Arkæologistyrelse ellers har hævdet. På granatæblet står ordene: ”[Tilhøren] de [Her]rens tempel, hellig for præsterne”. Hvis teksten er autentisk, er den det eneste, vi har bevaret fra Salomos tempel. En retssag kører nu mod en antikvitetssamler, Oded Golan, med påstand om, at han både skulle have forfalsket teksten på granatæblet og inskriptionerne på andre omtvistede genstande, nemlig Joash-tavlen og benkisten med henvisningen til Jesu bror Jakob. Ramon påviser, hvordan et gammelt brud løber gennem tre af bogstaverne. Det tyder på, at de var indgraveret, før bruddet opstod. De kan ikke være lavet i nyere tid. Dermed når han frem til samme konklusion, som en konference med skrifteksperter gjorde for 2 år siden.

12

”Korban!” – en smart måde at snyde sine forældre på Matt 15,1-6 og Mark 7,8-13 gengiver, hvordan farisæerne og de skriftkloge havde fundet en smart måde at snyde sine forældre på, så man kunne slippe for den tunge byrde, det kunne være at sørge for dem i deres lange alderdom. Sagde sønnen ”korban” omkring sine besiddelser så kunne han slippe. ’Korban’ betyder tempelgave (jf. Mark 7,11) og refererer til, at man frem for at understøtte sine gamle forældre kunne hellige sine penge til templet. De præcise omstændigheder omkring dette er ikke helt tydelige, selvom traditionen er kendt fra flere andre skriftlige kilder. En sandsynlig forståelse er, at sønnen ved at gøre en del af sin formue til tempelgave kunne vinde anseelse hos de religiøse ledere. Samtidig er det også muligt, at betalingen først skulle falde ved hans død. Jesus afviser denne tradition som et brud på det femte bud og henviser ligefrem til dødsstraffen for at forbande sin far og mor (Mark 7,10, jf. 2 Mos 21,17 og 3 Mos 20,9).

Under udgravninger tæt ved tempelpladsen gjorde man dette fund af en sten med indskriften, QRBN, ”korban”. Foto: Hartvig Wagner.

Det er en dramatisk udtalelse. Jesus ombestemmer, hvem der skal forstås som hans primære familie. Strengt taget udelukker han ikke sine kødelige slægtninge fra dette nye åndelige familieskab, men i det frembrydende Guds rige (jf. 1,15) går lydighed mod Gud frem for lydighed mod selv sine forældre. Man kan sige, at Jesus på en overraskende måde sætter det første bud om at ære Gud, der jo står over det femte om at ære sin far og mor, lige med det at følge ham (jf. også Joh 15,14). EN vaNÆrET proFET i SiN HJEMbY © Biblical Archaeology Review 2004/4.

Sådan tale var yderst provokerende og gik til nerven af de forventninger, en mor kunne have til sin søn. Derfor har det uden tvivl været med spænding og måske ængstelse, at hun og den Selskab for bibelsk arkæologi


øvrige familie senere fik ham på besøg i Nazaret (Mark 6,1-6). Nazaret var på Jesu tid en lille landsby, hvor alle har kendt alle, og da indbyggerne på sabbatten hørte Jesus prædike i synagogen blev de godt nok først slået af forbavselse over det, han sagde, men kom så i tanke om, at det jo bare var ”tømreren, Marias søn”. Og de blev ”forarget på ham” (Mark 6,3). Lukasevangeliet gengiver ligefrem, hvordan de forsøgte at henrette ham ved at skubbe ham ned fra et bjerg (4,29). Selvom man tydeligt får fornemmelsen af ophidselse og lynchstemning, så er landsbyens reaktion mod Jesus faktisk ikke helt uforståelig. I deres øjne var Jesus blevet vanvittig. Han havde tilsidesat og vanæret sin familie og bør nu ifølge f.eks. loven om den genstridige søn lide døden (5 Mos 21,18-21). Jesus erkender selv situationen og siger: ”En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og blandt sine slægtninge og i sit hus” (Mark 6,4). Faktisk vil en bedre oversættelse af ”miskendt” være ”vanæret”. Der er tale om, at Jesus udstødes af sin landsby og fra sin familie og overlades til at klare sig selv. I et samfund, hvor familien var ens personlige, økonomiske og retslige sikkerhed kunne man ikke forestille sig værre straf, bortset fra døden.

Motiv fra Nazareth Village, hvor livet i en landsby fra Jesu tid er genskabt. Foto: Morten Hørning Jensen.

prioriTETEr pÅ SpidSEN Endnu engang oplever vi, hvordan Jesus satte sin samtids prioriteter på spidsen, præcis som vi i sidste nummer så på Jesu tale om at søge Guds rige før ’bekymringer’ og omsorg for markens afgrøder, og i forrige nummer hørte Jesus tale om at sælge alt for at kunne følge ham. Men alt dette betyder ikke, at Jesus ophævede det femte bud! Faktisk revsede han farisæerne og de skriftkloge for at have tilladt en smart måde at snyde sine gamle forældre på, så man kunne slippe

for at sørge for dem i deres alderdom, og henviser i den anledning til buddet om at ære sin far og mor og dødsstraffen for ikke at gøre det (Matt 15,1-6; Mark 7,8-13). På samme måde citerede han også det femte bud over for den rige unge mand, der ville vide, hvilke bud, der er de største i loven (Matt 19,19; Mark 10,19; Luk 18,20). Pointen i Jesu tale og handlinger er derfor ikke, at familien er tilsidesat eller ophævet uden forbehold. ”Nyheden” i det frembrydende Gudsrige er dog så voldsom, at den i nogle tilfælde vil føre til modstand fra familien, der vil se det at søge Guds rige først som et brud på loven om at ære sin far og mor. Det fik Jesus selv at mærke under sit virke i Galilæa, ligesom han forudsagde, at det også vil være en mulig virkelighed for den, der vil følge ham (Matt 10,34-39; Luk 12,51-53; 14,26-27). Senere ændrede Jesu familie dog syn. Mens vi f.eks. i Joh 7,5 kan læse, at Jesu brødre ikke troede på ham, så fortæller Joh 19,25-27, at Maria var til stede under Jesu korsfæstelse, ligesom Apostlenes Gerninger viser, at Jesu bror, Jakob, kom til at spille en nøglerolle i den første menighed i Jerusalem (12,17; 15,13-29; 21,18).

Læs mere... Jøder i bøn ved Grædemuren. De sorte kapsler på panden er bedekapsler. Foto: © www.bibleplaces.com.

www.bibelskarkaeologi.dk

Litteratur til denne artikel kan findes på TELs linkside.

13


Mere nyt fra Herodion Af pastor emer. Hartvig Wagner

Siden mit besøg på bjergfæstningen Herodion i juli 2008, som er omtalt i TEL 2008/3, har Herodeseksperten, professor Ehud Netzer og hans team gjort

yderligere

opsigtsvækkende

fund ved Herodes den Stores mausoleum, der blev fundet i 2007.

Herodion set fra nord. Fæstningen på toppen og mausoleet er indtegnet af Dan Møller på foto af Hartvig Wagner. De seneste udgravninger ses neden for mausoleet th. På billedet anes også bjergets kunstige top.

Mausoleet Under besøget var et større halsbrækkende udgravningsarbejde med rendegraver og en stor flok beduinske arbejdere i gang på bakkens stejle nordøstre skråning lidt nedenfor og en smule vestligere end stedet, hvor fundamentet til Herodes’ mausoleum var dukket op. Fundamentet kan ses på billedet i TEL 2008/3. På en pressekonference i november redegjorde Netzer for, hvad de nyeste udgravninger har bragt for dagen. Der er fundet tilstrækkelige fragmenter til, at der nu kan dannes et billede af, hvordan mausoleet har set ud. Nederst en kvadratisk etage og oven på denne en cylindrisk etage omgivet af 18 søjler. Øverst et kegleformet spidst spir. Mausoleet har nået en højde på ca. 25 m og kunne i udseende minde om den såkaldte Absalons Grav i Kedrondalen. Mausoleet er antagelig ødelagt sammen med Herodes’ sarkofag af de jødiske oprørere, der befæstede Herodion under de to jødiske oprør mod romerne i årene 66-70 e.Kr. og igen i 135 e.Kr. I oprørernes

øjne var Herodes en romersk kollaboratør og en forræder mod jødisk tro og national uafhængighed, hvis minde burde udslettes. Kongelig begravelsesplads Foruden fundet af den voldeligt smadrede sarkofag er to mere velbevarede sarkofager af hvid kalksten nu dukket op. Netzer formoder, at den ene kan have rummet en af kongens 10 hustruer, samaritanerinden Malthake. Hun var moder til to af Herodes den Stores efterfølgere: Herodes Antipas, landsfyrste i Galilæa på Jesu tid, og Arkelaus, der regerede over Judæa, Samaria og Idumæa, indtil romerne afsatte ham efter 10 års regering. Den anden hvide sarkofag kan have tilhørt Arkelaus’ hustru, antager Netzer, som anser det for givet, at Herodion har været en kongelig begravelsesplads i lighed med Augustus’ og Hadrians mausoleer i Rom. Fornemt teater De seneste udgravninger har også afsløret rester af et teater med plads til 650-750


Mausoleet tegnet af Dan Møller på grundlag af fremstilling i National Geographic 15/2008.

tilskuere. Det har været forsynet med en særlig tilskuerloge beregnet for kongen og hans fornemme gæster. På en af logens vægge er fundet opsigtsvækkende fresker, som forestiller vinduer med udsigt til malede landskaber. I et af vinduerne ser man en hund, buske og noget, der minder om en syditaliensk gård. Lignende motiver er aldrig fundet i Israel eller i Mellemøsten. Freskerne dateres til ca. 15-10 f.Kr. Eksperter formoder, at de er lavet af tilkaldte romerske kunstnere, måske i anledning af, at den romerske general Marcus Agrippa gæstede Herodes i år 15 f.Kr. Teateret er antagelig ødelagt i forbindelse med opbygningen af den imponerende høje kunstige top, som det naturlige bjerg blev forsynet med hen imod afslutningen på Herodes’ regeringstid. HErodES’ SarKoFag De seneste fund har bestyrket Netzers overbevisning om, at de spredte stumper af den store, smukt dekorerede sarkofag af lyserød kalksten har rummet de jordiske rester af kong Herodes den Store. Det er ganske vist endnu ikke bekræftet ved fund af nogen inskription, ligesom der næppe nogen sinde vil dukke knoglerester op, der med sikkerhed kan siges at stamme fra kongen. Derimod er de mange stumper af sarkofagen set i historisk lys et vidnesbyrd om, at Netzers overbevisning fortjener bred opbakning. Stumperne er i øvrigt nu som et stort puslespil sat sammen, www.bibelskarkaeologi.dk

Resterne af det lille teater på Herodion, som blev afdækket for nylig. Foto: © Hartvig Wagner.

så man kan få et godt billede af den prægtige sarkofag, der er en stor konge værdig og svarer til den pomp og pragt, hvormed Herodes blev begravet ifølge historieskriveren Josefus.

Læs mere... Læs mere om Herodion og de seneste fund i TEL 2002/4, TEL 2007/2 og TEL 2008/3.

15


afsender: Jacob Bank Møller, Lykkegårdsvej 26, 6000 Kolding Adresseændring meddeles til: jbm@bibelskarkaeologi.dk. Eftersendes ved varig adresseændring.

Hizkijas tunnel – hvordan bar de sig ad? Af lektor Carsten Vang Hizkijas tunnel i Jerusalem har altid vakt lige dele beundring og undren. det er den tunnel, som kong Hizkija af Juda lod hugge gennem klippen, så at vandet fra gihonkilden kunne ledes ind i byen Jerusalem til en stor dam, kaldet Siloa dam. Tunnelen, der nævnes flere gange i Bibelen (f.eks. 2 Kong 20,20), er et imponerende ingeniørarbejde. Den blev lavet ved, at to hold stenhuggere arbejdede i største hast fra begge sider og mødtes på midten. Vandet kunne nu løbe igennem, og Jerusalem kunne udholde en langvarig belejring.

Den er faktisk væsentlig længere, end den behøvede at være. Den lige linje fra Gihonkilden til Siloa Dam er ca. 370 m. Tunnelen derimod bugter sig i store slyngninger, så den får en længde på i alt 533 m. Hvorfor lavede man tunnelen længere end nødvendigt? Og hvordan bar de to hold sig ad med at finde hinanden?

FLErE SpØrgSMÅL

NY TEori

Tunnelen vækker imidlertid også undren.

Den gængse forklaring har været, at arbejderne fulgte en naturlig sprække i klippen. Denne forklaring har dog flere vanskeligheder, f.eks. at de mange geologiske brudlinjer i klippen alle løber på tværs af tunnelen og ikke langs med den. Desuden var de to hold nær ved at arbejde sig forbi hinanden og måtte begge justere retningen 90 grader for at mødes. Det tyder ikke på nogen naturlig sprække. I efteråret 2008 beskrev tidsskriftet Biblical Archaeology Review en ny teori. Den går ud på, at arbejderne blev guidet af bankelyde fra folk, der slog på klippen oven over deres hoveder. Ved lyden fra disse hårde slag på klippen fik de retningen angivet, som tunnelen skulle have. Her og der kan vi se i tunnelen, at retningen blev justeret. Den S-formede slyngning skyldes formentlig, at ingeniørerne var nødt til at lade tunnelen følge

Flere steder måtte arbejderne justere retningen på tunnelen, som det ses her. Denne drejning mod højre findes i tunnelens sydlige ende. © www.bibleplaces.com.

en rute, hvor klippen over arbejdernes hoveder var tilpas tynd til, at bankelydene kunne høres tydeligt. På den måde blev de to hold ført mod hinanden, så de til sidst kunne mødes. MaNgE SpØrgSMÅL Artiklen i BAR affødte mange læserreaktioner. BAR har på sin hjemmeside ladet teoriens ophavsmand, Ayreh Shimron, svare på dem, og det er en meget spændende læsning. Her forklarer han bl.a., hvordan arbejderne kunne få luft inde i tunnelen.

Læs mere... Læs mere på TELs linkside om, hvordan tunnelen blev lavet.

TEL 1, 2009  
TEL 1, 2009  

Biblical Archaeology

Advertisement