Page 1

TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) | bibelskarkaeologi.dk

Nr. 1 | Marts 2008 | 19. årgang

ET S PA D ESTI K DY B E R E I BIBELENS VERDEN

Tiberias

– den glemte bibelske by Bagsiden | Nehemias’ mur...

Side 3 Side 10 Side 13 Side 14

| | | |

Tiberias – den glemte bibelske by På sporet af Goliat Besøg på Tell es-Safi Tugt og utugt


Årsmøde i SBA

Lørdag den 12. april 2008 kl. 15.30-17.45 i Nazaret Kirke, Ryesgade 105 B på Østerbro i København

Fra Josva til Nebukadnesar - Hvad ved vi historisk-arkæologisk om Israel? (… et spændende input til din bibellæsning) Nicolai Winther-Nielsen og Jens Bruun Kofoed giver en statusrapport over, hvordan arkæologien indtil nu har belyst perioden fra Israel erobrede Kana’ans land under Josva til Nebukadnesar førte folket i eksil i Babylon. Underviserne er begge lektorer i Gammel Testamente på Dansk Bibel-Institut.

PROGRAM 15.30 Velkomst ved formand for SBA, Klaus Vibe. 1. undervisningsdel ved Nicolai Winther-Nielsen. 16.30 Pause 16.45 2. undervisningsdel ved Jens Bruun Kofoed. Nyt fra SBA. 17.45 Årsmødet er slut. Der er efterfølgende mulighed for at spise pizza (40 kr.). Bestilling ved årsmødets start. Alle er meget velkomne, og årsmødet er gratis!

Nicolai Winther-Nielsen Jens Bruun Kofoed

MINDRE ABONNEMENTSSTIGNING Medlemskab af SBA indbefattet abonnement på TEL for 2008 stiger til kr. 155 (kr. 105 for unge u. 26 år). Stigningen skyldes ud over almindelig prisregulering især øgede forsendelsesomkostninger hos Post Danmark på næsten 30 procent.

Selskab for Bibelsk Arkæologi Lykkegårdsvej 26, 6000 Kolding Tlf. E-Mail: Internet: Bank: Norge:

4826 3855 info@bibelskarkaeologi.dk www.bibelskarkaeologi.dk Sydbank konto 7920-1014 846 Den norske Bank 7877.06.93402

Redaktion: Morten Hørning Jensen (ansv. red.), Hartvig Wagner (red. sekr.), Carsten Vang Forsidefoto: Fra udgravningen af Tiberias 2005. Foto: Morten Hørning Jensen.

2

Links i TEL: De fleste nyheder i TEL følges op af links til hjemmesider, hvor der kan læses mere. Disse links er samlet på vores hjemmeside www.bibelskarkaeologi.dk. Layout: DANgrafik, Herning, dryp.dk Tryk: Økotryk, Videbæk Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter. TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi. Kontingent: Danske kr. 155,- / norske kr. 170,(For unge under 26 år: kr. 105,- / norske kr. 115,-). Kontingent opkræves via PBS først på året. Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA.

Tel udgives med tilskud fra undervisningsministeriets tips- og lottobevilling. Selskabets bestyrelse: Studentersekr., cand.theol. Klaus Vibe (formand), tlf.: 8612 0037 · kv@bibelskarkaeologi.dk Postdoc, ph.d., cand.theol. Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@bibelskarkaeologi.dk Stud.theol. Christian Rasmussen, tlf.: 2511 1415 · cr@bibelskarkaeologi.dk Cand.theol. Jacob Bank Møller (kasserer), tlf.: 8615 3402 · jbm@bibelskarkaeologi.dk Netred., cand.theol. Thomas Bank Møller (webmaster), tlf.: 8678 7805 · tbm@bibelskarkaeologi.dk © SBA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives. ISSN 0905 - 5827

Selskab for Bibelsk Arkæologi


Af ph.d., cand.theol., Morten Hørning Jensen

Tiberias – den glemte bibelske by

Tiberias er en moderne israelsk by, nok mest kendt for sine Skt. Petersfisk, Jesusbåde og kvælende sommervarme! Mindre kendt er det, at den et spadestik eller to under overfladen gemmer på en spændende historie, der tager sin begyndelse samtidig med, at Jesus og hans disciple boede en kort sejlads derfra i Kapernaum. I denne artikel skal vi gå Tiberias’ historie efter i sømmene for at finde et svar på, hvorfor denne ’bibelske by’ trods dette ikke er

Under udgravningen af Tiberias i 2005 fandt dette udgravningsteam resterne af en paladslignende bygning fra det første århundrede, som udgravningslederen, Yizhar Hirschfeld, foreslog kunne være Antipas’ palads. Foto: Morten Hørning Jensen.

www.bibelskarkaeologi.dk

nævnt i evangelierne. Undgik Jesus og hans disciple mon den nye storby grundlagt af Herodes Antipas?

3


GRAVE OG TVANGSFLYTNINGER

PALADSAFBRÆNDING OG OPRØR

Mens mange byers ældste historie fortaber sig i tåge, kan vi takke den jødiske historieskriver Josefus for, at vi ved lidt om Tiberias’ omtumlede start på livet. Historien om Tiberias begynder ved Herodes den Stores død år 4 f.Kr. Som konge over hele Israel havde han lavet det ene store byggeri efter det andet overalt i riget – bare ikke i Galilæa. Et nyt kapitel i Galilæas lange historie begyndte derfor den dag, Herodes’ søn, Herodes Antipas, ankom til området som nyudnævnt fyrste over Galilæa. Antipas slog sig først ned i Sepforis, men da en ny kejser bliver indsat i Rom i år 14 e.Kr., Tiberius, besluttede han sig for at vinde denne kejsers gunst ved at anlægge en helt ny by til hans ære: Tiberias! Josefus fortæller, hvordan Antipas ”byggede den i det bedste område af Galilæa ved Genesaret sø”, et område med varme bade. Så langt så godt. Men det viste sig, at der var en grund til, at der ikke tidligere var blevet anlagt en by på dette fordelagtige sted: Der lå nemlig en gravplads i området og, som Josefus bemærker, så er et sådant område urent ifølge Moseloven. Antipas måtte derfor tvangsflytte folk og frigive slaver for overhovedet at få fyldt sin nye by op! Men fyldt blev den, og for at fejre dette trykte Antipas en mønt-serie med indskriften, Tiberias. Det er første gang, vi har byens navn på skrift.

Josefus fortæller os kun ganske lidt om Tiberias’ fortsatte skæbne i det første århundrede, men dog nok til, at vi aner, hvordan byen deltog i den dramatiske jødiske opstand, der førte til templets ødelæggelse i år 70 i Jerusalem. Flere forskellige fraktioner kæmpede under opstanden om magten i Tiberias, så byen var truet af en indre borgerkrig. Én fraktion, de særligt nidkære, havde f.eks. held til at brænde Herodes Antipas’ palads ned til grunden efter at have plyndret det for kostbarheder og sølvmønter. Påskuddet var, at Antipas havde smykket sit palads med billeder af levende dyr, som mange jøder på dette tidspunkt opfattede som et brud på det andet bud om ikke at lave sig et billede af noget levende væsen. Senere fik en mere moderat fraktion overhånd, og da den romerske general Vespasian stod foran Tiberias, lukkede de ham beredvilligt ind, og Tiberias undgik på den måde andre byers skæbne, som Gamla og Jotapata (Yodfat), der blev revet ned sten for sten. DE SKRIFTLÆRDES BY Da støvet havde lagt sig efter Jerusalems ødelæggelse år 70, begyndte en helt ny tid for jøderne i Israel, der efterhånden gjorde Galilæa til det nye centrum. Templets ødelæggelse var intet mindre end et chok, som kun én af de forskellige jødiske grupper på Jesu tid overlevede

– nemlig den farisæiske retning. Det var ud fra den, at den rabbinske bevægelse voksede, der sikrede jødedommens overlevelse i en voldsom turbulent tid. Midlet til dette var frem for alt nedskrivningen af den mundtlige lov, først i skriftet Mishnah og senere i skriftet, vi kender som den Palæstinensiske Talmud. Disse to skrifter er de to vigtigste skrifter i moderne jødedom, og netop den Palæstinensiske Talmud er ifølge traditionen blevet nedskrevet i Tiberias. De rabbinske traditioner fortæller, hvordan ledelsen af det rabbinske patriarkat flyttede fra by til by i Galilæa, indtil Rabbi Johanan i 235 grundlagde den store rabbinerskole, bet midrash ha-gadol, i Tiberias. Her blev Talmud nedskrevet, og det gør Tiberias til en af de vigtigste byer i den jødiske historie!

Antipas trykte denne mønt for at fejre grundlæggelsen af Tiberias. På den venstre side står der: Herodes landsfyrsten. På den anden side står der: Tiberias. © David Hendin.

4

Selskab for Bibelsk Arkæologi


Dele af paladsbygningen fra det første århundrede efter endt udgravning. Foto: Morten Hørning Jensen.

Rabbi Johanans rabbinerskole? Under udgravninger af Tiberias’ gamle bycentrum (lokaliseret lige syd for den moderne by) har arkæologer afdækket en stor basilika. Først troede man, det var en kristen kirke, men som udgravningerne skred frem, opdagede man, at flere af de normale kristne kendetegn ikke var til stede. Den nu afdøde udgravningsleder, Yizhar Hirschfeld, foreslog derfor, at denne store bygning på ca. 4.000 m2 er intet mindre end Rabbi Johanans store synagoge og rabbinerskole, der er nævnt mange gange i den Palæstinensiske Talmud. Rygtet om dette fund spredte sig hurtigt blandt religiøse jøder, der i dag besøger stedet i stort antal.

Dele af det bygningskompleks, der udpeges som den store rabbinerskole i Tiberias, hvor den Palæstinensiske Talmud efter traditionen blev samlet. Foto: Morten Hørning Jensen.

www.bibelskarkaeologi.dk

5


Korsfarernes bymur indgår stadig i Tiberias’ bybillede. Foto: Erik Hougaard.

FRA JORDSKÆLV TIL MODERNE BY Tiberias vedblev at være et jødisk centrum nogle århundreder endnu, men kraftige jordskælv lagde ved flere lejligheder byen i ruiner. I det 7. århundrede overgik hele Palæstina til muslimsk herredømme, som rådede frem til korsfarerne erobrede landet i 1099. De kom også til Tiberias og fandt byen i ruin. Derfor genopbyggede de byen nord for den gamle romerske by. Det er ruinerne efter deres by, man som besøgende ser i dag ved ankomsten til byen fra syd. De gamle romerske ruiner fik derimod lov til at sande til og vente på den moderne arkæologis spade. Tiberias’ moderne historie tager sit udgangspunkt i 1912, hvor den første koloni blev etableret udenfor korsfarerbyens mure. I dag er Tiberias den 5. største by i Israel og har stadig en stor procentdel af skriftlærde jøder, opdelt i forskellige ortodokse og ultraortodokse fraktioner.

rias, som de trods alt boede kun en kort sejlads væk fra? Det er spørgsmål som disse, arkæologien kan besvare ud fra efterhånden mange års udgravninger. Der tegner sig et omrids af en mindre storby, der rummede nogle af de almindelige kendetegn på græsk-romerske handelsbyer, dog uden at være prangende og have samme størrelse som f.eks. Cæsarea ved Havet. Under udgravninger i 1973-74 ikke langt fra det nuværende Holiday Inn hotel syd for den moderne by, fandt Gideon Foerster fundamentet af en stor monumental port med to runde tårne på hver 7 meter i diameter. Porten var oprindelig fritstående og blev ikke brugt til byens forsvar, men tjente til at signalere til rejsende, at nu kom man til en handelsby. Den er dateret til det første århundrede og kan have været en del af Antipas’ Tiberias. Det samme gælder den handelsgade, cardoen, der tog sit udgangspunkt ved indgangsporten og løb hele vejen igennem byen. En sådan handelsgade var et andet typisk træk ved en græsk-romersk storby, der til forskel fra mindre byer og landsbyer havde et marked. Vi ved også fra Josefus, at Antipas udpegede sin nevø, Herodes Agrippa, der senere blev konge (jf. ApG 12) til ’markedsopsynsmanden’. Opgaven for en sådan var at holde øje med vægtene, så butiksejerne brugte korrekte blylodder til vejning af varerne. Han sad derfor inde med byens referencevægtlodder, og ganske sensationelt har ét af disse overlevet frem til i dag. Det er et lille fladt blylod med en indskrift, der siger, at blyloddet tilhører markedsopsynsmanden under Herodes Antipas. Som nævnt ovenfor, beskriver Josefus kun én af Antipas’ bygninger i Tiberias, nemlig hans palads. Moderne udgravere har derfor været ivrige efter at finde netop dette. I 2005 vakte det således opsigt, da arkæologen Yizhar Hirschfeld fandt et flot marmorgulv i en stil, der ellers stort set kun er fundet i Israel i andre bygninger fra Herodesdynastiet. Gulvet var dog ødelagt næsten fuldstændigt af senere bygninger og fundet i kælderen til et senere bygningskompleks.

TIBERIAS PÅ JESU TID – HVAD LÆRER ARKÆOLOGIEN OS? Hvordan mon Herodes Antipas’ Tiberias så ud? Hvilket syn mødte Jesus og disciplene, når de kom igennem eller sejlede forbi Tibe-

Læs mere ... Mere om de igangværende udgravninger kan læses på hjemmesiden: http://www.tiberiasexcavation.com/ Mere om Tiberias’ historie kan findes i den fine guide udgivet af Israel Antiquities Authorities, A Guide to Antiquity Sites in Tiberias. Mere om Herodes Antipas kan læses i TEL 2007-2.

6

Selskab for Bibelsk Arkæologi


Sådan kan Tiberias have set ud, da den nåede sit klimaks i 3.-4. århundrede. Tegning: © Dov Porotsky.

www.bibelskarkaeologi.dk

7


Under udgravninger i 1970’erne fandt man fundamentet til noget, som i sin tid dannede et imponerende indgangsparti til Tiberias fra syd. I dag er det (desværre) dækket til igen. Illustration: © Israel Antiquities Authority.

Det eneste man kan sige med nogenlunde sikkerhed er, at der i det første århundrede lå en flot villa her med storslået udsigt ud over Genesaret sø. Om det var Antipas’ palads eller ej, og om det var her Herodias’ datter dansede for Antipas, som Hirschfeld foreslog, kan naturligvis ikke vides! Endelig blev der i 2002 og 2005 fundet rester af, hvad der efter al sand-

synlighed var Tiberias’ stadion i det første århundrede, også omtalt hos Josefus. Det var anlagt lige nord for den antikke by helt ned til søbredden og anslås af udgraveren til at have haft en længde på ca. 100 m. Til sammenligning var Herodes den Stores stadion i Cæsarea hele 300 m langt. Her kunne Tiberias’ indbyggere fornøje sig med hestevæddeløb, atletiske konkurrencer og måske også de mere bestialske gladiator- og dyrekampe. TIBERIAS – DEN GLEMTE BY?

Under udgravninger i 2002 og 05 fandt man fundamentet til hvad, der efter al sandsynlighed var Tiberias’ stadion i det første århundrede. I dag er resterne dækket til igen. Foto: Jan Højland.

8

På den vestlige side af Genesaret Sø lå der således på Jesu tid en nyanlagt storby til ære for kejseren i Rom. Mens den kun var af mindre målestok i sammenligning med de herodianske storbyer som Cæsarea ved Havet, Sebaste i Samaria eller Jerusalem i Judæa, så var den bestemt en helt anden oplevelse end Galilæas små landsbyer som f.eks. Kapernaum, Korazin, Kana og Nazaret. I Tiberias kunne græsk-romersk livsstil opleves på første hånd i form af handelsgader, markeder, offentlige bade og underholdning på et stadion. Samtidig var byen som enhver anden regional hovedstad centrum for al trafik rundt om søen. Det er vanskeligt at forestille sig, at jøderne i dette område ikke med jævne mellemrum har haft et ærinde her. Det er derfor et ganske godt spørgsmål, hvorfor Tiberias ikke er nævnt i evangelierne! Selvom vi i Joh 6,23 læser, at der kom både fra Tiberias for at opsøge Jesus ved Kapernaum, og at Genesaret sø ét sted kaldes for ”Tiberias Sø” (Joh 6,1),

så hører vi aldrig om, at Jesus skulle have besøgt Tiberias. Hvad kan det skyldes? JESUS OG BYEN Det er der givet flere forklaringer på. På den ene side kan man sige, at et sådant manglende besøg ikke skal tillægges den store betydning, for faktisk rummer Jesu forkyndelse en hel række billeder og metaforer fra bylivet: en bank (Luk 19,23), brede gader og torve (f.eks. Matt 6,5; 20,3, Luk 7,32), en port (Luk 13,24), en dommer, fangevogter og fængsel (Luk 12,58) og andre. Vi læser også, at Jesus besøgte både ”landsbyer og byer og gårde” (Mark 6,56), og hverken Tiberias eller Galilæas anden storby, Sepforis, fordømmes i modsætning til Kapernaum, Betsajda og Korazin (Luk 10,13-16). Jesus var altså ikke vendt mod bylivet som sådan. HERODES ANTIPAS’ RÆVEHULE Men på den anden side tyder noget på, at Jesus havde én god grund til at undgå netop Tiberias i hvert fald til sidst i sit liv, efterhånden som rygtet om ham blev stærkere og stærkere, nemlig ’ræven’ Herodes Antipas (Luk 13,32)! Antipas var ellers meget interesseret i at møde Jesus i Galilæa (jf. Luk 9,9), og da det endelig skete i Jerusalem, blev han ”meget glad” (Luk 23,8). Men i Galilæa søgte Jesus at undgå et møde med Antipas. En fra Jesu familie, Johannes Døberen havde allerede været i audiens, og det kostede ham hovedet (Matt 14,1-12)! Matthæus understreger ligefrem, Selskab for Bibelsk Arkæologi


at da Jesus fik det at vide, gik han ombord i en båd og søgte væk til andre egne (14,13). Ifølge farisæerne var Antipas i virkeligheden ude på at slå Jesus ihjel (Luk 13,31)! Det kunne der være god grund til, for som klienthersker, var det Antipas’ fornemste opgave at holde ro og orden i sit område på romernes vegne, og den største trussel mod det var netop store folkemængder samlet omkring en religiøs leder (jf. ApG 5,36-37). Så var Jesus nogensinde på marked eller sightseeing i Tiberias? Ja, et godt gæt synes at være, at det er meget muligt, især i perioden før Døberen blev henrettet, også selvom det som så meget andet fra Jesu liv ikke er nedskrevet (jf. Joh 21,25). Fra evangelierne ved vi, at Jesus mødtes med personer af enhver status, og i Luk 8,3 nævnes det endda i forbifarten, at selv en Johanna, gift med én af Antipas’ højeste embedsmænd, Kuza, var discipel af ham. Kuza må i sagens natur have boet og arbejdet i Tiberias. RIGDOM OG DØVE ØREN Selvom Jesus på den måde var kendt med høj og lav i sit samfund, advarer han gentagne gange om faren ved rigdom, magt og ære. I dette bliver Tiberias med dens fornemme bygninger og Antipas med sine fornemme klæder en påmindelse til os med endnu mere prangende rigdom om, at det for en kamel er lettere at gå gennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Himmeriget (Matt 19,24). Da Antipas til sidst møder Jesus i Jerusalem og gerne vil se ham gøre et mirakel, da er Jesus tavs (Luk 23,8-12). Faktisk er det det eneste sted i evangelierne, at Jesus nægter at tale med en person! På den måde bliver Antipas et eksempel på, hvordan man kan både se og høre uden at forstå og fatte (Mark 4,12), hvis der er noget i vores liv, som f.eks. rigdom, der hindrer os i at tro og tage Jesus på ordet!

Sivet, Tiberias og Antipas Ud over Luk 13,32, hvor Jesus kalder Antipas for en ræv, er der ét sted mere, hvor han efter al sandsynlighed udtaler sig direkte om ham, nemlig i Matt 11,7-8 (jf. Luk 7,24-25). Jesus modstiller her Johannes Døberen med folk i fornemme klæder, der bor i kongeslotte. Set i sin historiske sammenhæng er Jesus meget tæt på en direkte kritik af Antipas i hans fine palads i Tiberias. At det var Antipas, Jesus havde i tanke, stod sikkert helt klart for de første tilhørere, da han kalder Johannes’ modpart for ”et siv, der svajer for vinden”. Sivet var nemlig det symbol, som Antipas havde prydet sin første Tiberias-mønt med! Det var et stolt symbol, der sendte et signal om, at byen var grundlagt et frugtbart sted med masser af ferskvand. Så selvom sivet for moderne mennesker minder om noget svagt og ustabilt, så var pointen tydelig for en galilæer: Antipas er sivet.

Sivet var et kendt symbol for Galilæas sø. Ud over at pryde Antipas’ første Tiberias-mønt findes det også i en mosaik fra det 4. århundrede i Tabgha. Foto: Morten Hørning Jensen.

NY BALLADE OM TALPIOT-GRAVEN For nyligt blev der afholdt en tre dages konference i Jerusalem om den såkaldte ’Jesusgrav’ i Talpiot i Jerusalems sydlige bydel. Over 50 af verdens førende arkæologer og historikere søgte her at vende detaljerne i denne spegede historie for at se, om enighed kunne nås. Som tidligere omtalt i TEL 2007-2 (s.16) drejer sagen sig i al sin korthed om et fund gjort i 1980 af en række benkister, hvorpå der er indgraveret nogle navne, herunder Josef og Jesus. Dette fik en kendt Hollywoodinstruktør allieret med en bibelforsker til sidste år at lave en film, der hævder, at graven tilhørte Jesu familie, og at én af kisterne er selve Jesu kiste! Hvis denne konference skulle afklare dette spørgsmål, blev den årets første store fiasko! Efterfølgende har avisspalterne glødet mellem, hvad der viser sig at være en lille gruppe af tilhængere, og så det store flertal af konferencens deltagere, der følte sig snydt og taget til indtægt for en efterfølgende udlægning i pressen gående på, at kisten måske er Jesu kiste. 17 af dem underskrev ligefrem en erklæring mod denne udlægning i pressen med en afvisning af, at det på nogen måde er sandsynliggjort, at Jesu grav er fundet. Læs mere om hele denne debat via linkene på TELs linkside på www.bibelskarkaeologi.dk.

www.bibelskarkaeologi.dk

Fra præsentationen af Talpiotbenkisterne. Foto: Polfoto.

9


På sporet af Goliat Udgravningerne af Tell es-Safi/Gat

Den store tel, Tell es-Safi, set fra syd. Efter de fleste sagkyndiges mening gemmer tellen på resterne af filisterbyen Gat, Goliats hjemby. Foto: © www.bibleplaces.com

Af prof. Aren M. Maeir, Bar-Ilan Universitetet, Tel Aviv

HVEM ER BANGE FOR GOLIAT FRA GAT?

I løbet af de sidste 30 år har arkæologiske udgravninger givet os mange oplysninger om filistrene i bibelsk tid. Ja, man har faktisk udgravet tre af filistrenes byer, og fascinerende sider af deres kultur er kommet for dagen. I denne artikel præsenteres en ny udgravning af filisterbyen Gat, hvor kæmpen Goliat kom fra. Dette giver os mulighed for at fornemme noget af den virkelighed, der lå bag israelitternes langvarige og seje kamp for overlevelse mod filistrene.

elh av et

Ashdod

Gat

Ashkalon

Jerusalem

NYT STORT PROJEKT INDLEDT

Betlehem

Gaza

0

10 km

20

Hebron

Gat og de fire andre filisterbyer. Kortskitse: Hartvig Wagner

10

Døde

Mi

havet

dd

Ekron

Selvom der tidligere er foretaget grundige udgravninger af de tre store filisterbyer, Ashkalon, Ashdod og Ekron, så vidste man ikke meget om Goliats hjemby, Gat, før vi påbegyndte vores projekt. Ud fra den bibelske tekst kunne det se ud, som om Gat var den vigtigste af filistrenes byer i den tidlige periode af deres historie. Det var fra Gat, filistrenes berømmelige kæmpe Goliat kom, som David havde held til at nedlægge med sin slangebøsse. Ligeledes var det kongen af Gat, Akish, som den unge David flere gange søgte tilflugt hos, da han flygtede for kong Sauls vrede (1 Sam 21,11-15; kap. 27-29). Selv om forskerne engang var uenige om Gats nøjagtige beliggenhed, mener de fleste i dag, at den lå på det sted, der kendes som Tell es-Safi. Tellen, der ligger ca. halvvejs mellem Jerusalem og Ashkalon, er et af de største udgravningssteder i Israel på ca. 50 ha. Stedet har været kontinuerligt beboet fra kalkolitisk tid (5. årtusind f.Kr.) og indtil vor tid. Det rummer derfor et væld af arkæologisk materiale fra alle perioder. Selv om højens imponerende størrelse og arkæologiske potentiale blev bemærket i forrige århundrede, er der indtil for nylig ikke foregået ret meget arkæologisk forskning på stedet. Bortset fra et kort, to-ugers udgravningsarbejde i 1899 udført af Bliss og Macalister, har der kun været kortvarige besøg og ulovlige udgravninger på højen.

For at råde bod på denne situation begyndte der under min ledelse et arkæologisk projekt på stedet i 1996. Efter en indledende overfladeundersøgelse, der havde til formål at definere og planlægge det fremtidige arbejde, begyndte de egentlige udgravninger i 1997. Siden da (1997-2007) har man gjort forbløffende righoldige fund, som tyder på, at udgravningerne, der efter al sandsynlighed

Selskab for Bibelsk Arkæologi


vil fortsætte i adskillige årtier, vil blive blandt de mest betydningsfulde i den sydlige Nærorient. I projektets første fase har vi gjort bemærkelsesværdige opdagelser, som uden tvivl vil fortsætte i årene fremover. SENSATIONELT FUND Allerede ved begyndelsen af vort feltarbejde gjorde vi et usædvanligt fund. Ved hjælp af luftfotografier opdagede vi eksistensen af en hidtil ukendt, menneskeskabt rende, en “voldgrav”, der omgiver udgravningsstedet. Denne grav, der er 2,5 km lang, godt 8 meter bred og mere end 5 meter dyb, omgiver højen på tre sider. Det antages, at dette unikke fænomen er en del af et belejringssystem, som den belejrende hær har brugt for at hindre de indespærrede i at flygte fra den belejrede by. I 2001 kunne vi med sikkerhed datere dette fænomen til den yngre jernalder (o. år 800 f.Kr.). Det forekommer nu sandsynligt, at det kan stamme fra aramæernes belejring af Gat (2 Kong 12,18). VELBEVAREDE GENSTANDE Et andet fund af stor betydning blev gjort i 1998. På det centrale udgravningsområde, umiddelbart under jordoverfladen, udgravede vi et lag, der var fuldstændig tilintetgjort af flammer. I dette lag fandt vi huse, der var faldet sammen under ødelæggelsen. Derved blev alle de oprindelige genstande, som lå i dem, forseglet. Laget indeholdt usædvanlig mange velbevarede genstande, bl.a. flere hundrede lerkar af forskellige arter, størrelser og funktioner, hvoraf nogle har været til opbevaring, andre til tilberedning og servering af mad, og andre igen til kultiske formål. Desuden var der forskellige andre genstande så som elfenbensdekorationer og metalvåben. Alt i alt kaster disse fund et lys over dagliglivet i Israel i den bibelske periode. Denne ødelæggelse kan forbindes med det

Et lille udvalg af de mange typer lertøj, som er fundet. Dette er keramik til hverdagsbrug, fra store forrådskar til små kander. © BAR 2001/6

ovenfor nævnte belejringssystem og har forbindelse med den aramaiske belejring og erobring af stedet. Interessant nok er denne begivenhed kun lige akkurat omtalt i den bibelske tekst (2 Kong 12,18 og Amos 6,2). LYS OVER VIGTIGE BIBELSKE BERETNINGER Det er interessant, at disse fund kan dateres til en meget vigtig periode, nemlig det 9. årh. f.Kr. Dette er tiden umiddelbart efter, at Davids og Salomos “forenede kongerige” blev delt i Nordriget, Israel, og Sydriget, Juda. Nogle forskere har for nylig sat spørgsmålstegn ved pålideligheden af oplysningerne om denne periodes begivenheder, som de skildres i Bibelen. Man har således hævdet, at der ikke er meget – om overhovedet noget – materiale med tilknytning til denne periode. I lyset af de overordentlig rige fund, der er gjort ved Tell es-Safi, ser det imidlertid ud til, at denne periode – i det mindste fra en arkæologisk synsvinkel – er ganske godt repræsenteret ved denne udgravning. Hertil kan man føje, at de rige fund ser ud til at støtte det synspunkt, at Gat faktisk spillede en fremtrædende rolle blandt filistrenes byer i de tidligste stadier af deres historie. GOLIAT – ET KENDT NAVN Udgravningens resultater har kastet lys over et fascinerende emne, nemlig hvordan, hvornår og hvorfor filistrenes kultur ændrede sig.

To arbejdere står i den grav, som har omgivet byen Gat. Voldgraven skulle ikke holde fjenden ude; men den var tværtom bygget af en fjendtlig hær for at spærre byens indbyggere inde. © BAR 2001/6

www.bibelskarkaeologi.dk

Lerfigur af en kvinde, som holder sine bryster (10.-9. årh. f.Kr.). Disse figurer var meget udbredte, også i Juda. En tolkning er, at de repræsenterer gudinden Ashera. © BAR 2001/6

11


Filistrene kom oprindelig fra det ægæiske område, men slog sig ned i Kana’an i begyndelsen af jernalderen (ca. 1200 f.Kr.). Efter at de havde bosat sig i området, gennemgik de en gradvis kulturel ændring, idet de på den ene side fastholdt nogle af deres oprindelige kulturelle træk. På den anden side indoptog de også meget af den lokale kultur, bl.a. det lokale semitiske sprog, hvilket man har fundet spor af i udgravningerne. Som eksempel kan nævnes, at vi i 2005 fandt den til dato tidligst kendte filistæiske inskription skrevet med alfabetskrift. Som man har kunnet læse i verdenspressen, er denne inskription et ganske spændende fund, idet den omtaler to navne (alwt og wlt), der etymologisk set svarer til den oprindelige, ikke-semitiske form af navnet Goliat! Eftersom inskriptionen stammer fra ca. 950 f.Kr., kommer den kun få årtier efter tvekampen mellem David og Goliat! LYS OVER MANGE PERIODER I de seneste sæsoner har vi kunnet blotlægge væsentlige dele af det imponerende ødelæggelseslag. Andre arkæologiske lag, der har relation til perioderne før og efter dette ødelæggelseslag, er blevet

På potteskåret ses to navne ridset ind med et hårdt instrument. Det første af navnene (læst fra højre) består af de fire bogstaver: e-L-W-T, som if. Maeir ligger tæt op af navnet Goliat. Navnet er i sig selv ikke kana’anæisk, men snarere indoeuropæisk. Hvis Maeir har ret i sin tolkning, som stadig er noget omdiskuteret, viser fundet, at navnet Goliat var et almindeligt navn i Gat i perioden 10.-9. årh. f.Kr.

G

Dette lertøj fra filistrenes første fase på tell es-Safi (1200-1000 f.Kr.) er typisk. Lertøjet er malet i røde og sorte farver, ofte med fugle som dekoration. © BAR 2001/6

opdaget, hvilket igen understreger det store potentiale og den store betydning, som fremtidige udgravninger vil have. Vi har nu en næsten komplet stratigrafisk (lagdelt) sekvens, der strækker sig fra Senbronze II (13. årh. f.Kr.) til den sene jernalder (ca. slutningen af det 8. årh. f.Kr.), og derudover lag fra Tidligbronze III (ca. 2800-2200 f.Kr.). Blandt de spændende fund fra 2006-sæsonen kan vi nævne fundet af et imponerende fæstningsværk fra Mellembronze II (ca. 17.-16. årh. f.Kr.), en kort egyptisk inskription fra slutningen af Senbronzen (ca. 1200 f.Kr.), et værksted med ben-redskaber fra jernalderen, en filistæisk grav og forskellige andre spændende fund. SPÆNDENDE OPDAGELSER I VENTE I de kommende sæsoner har vi planer om at forsætte udgravningen af lag, der stammer fra disse forskellige faser, med

særlig vægt på Mellembronzen, Senbronzen og den tidlige jernalder. Derudover vil vi fortsætte med at studere resterne af belejringsgraven og relaterede elementer, idet vi håber at finde andre komponenter så som lejre, fæstningsværker, osv. Vi vil også fortsætte med at udgrave område F, et relativt nyt område, der er blevet åbnet nær toppen af tellen (hvor vi allerede er kommet til lag fra Mellembronze II, fra jernalder II og fra korsfarertiden). Arkæologer, frivillige og studerende fra hele verden deltager i udgravningen og gør den derved til en tværreligiøs, multikulturel og international begivenhed, hvor man får en førstehåndsoplevelse med at fremdrage den bibelske verden. Kom og vær med! I år graves der fra 6. juli til 1. august.

Se mere på TELs linkside på www.bibelskarkæologi.dk eller besøg udgravningens hjemmeside på www.dig-gath.org

Udgravningslegat SBA udbyder igen i 2008 to udgravningslegater. Hvert legat er på kr. 4.000, hvilket dækker ca. halvdelen af prisen for to ugers udgravning i sommerferien. En udgravning i Israel er en enestående oplevelse. Skriv til SBAs formand, Klaus Vibe for yderligere oplysninger: kv@bibelskarkaeologi.dk. På dette potteskår er skrevet to navne, hvoraf det ene minder om navnet ”Goliat”. © Aren Maeir og BAR 2006/2

12

ANSØGNINGSFRISTEN ER 1. APRIL 2008.

Selskab for Bibelsk Arkæologi


Besøg på Tell es-Safi

Gat

Tellen set fra nord. Denne store tell gemmer efter alt at dømme på resterne af byen Gat. © Hartvig Wagner

Af pastor emer. Hartvig Wagner, Herning

Professor ved Bar-Ilan Universitetet i Tel Aviv, Aren M. Maeir havde i februar 2007 venligst sat mig stævne på Tell es-Safi, hvor han siden 1996 har stået i spidsen for nogle meget lovende udgravninger, jævnfør hans artikel i dette nummer. I sidste øjeblik glippede aftalen; men jeg fortrød på ingen måde, at jeg på egen hånd besøgte ruinhøjen – dog uden professorens kyndige vejledning, som han har lovet ved en senere lejlighed. I taxa fra Jerusalem nåede jeg ad vejen til Ashkalon og videre ad vej nr. 383 og en smal bivej frem til en frugtplantage. Bag denne dukkede mod syd den imponerende tel frem i den vestligste del af den berømte Terebintedal (Elah dalen), hvor kampen stod mellem David og Goliat længere mod øst i retning mod Betlehem. Tellens fulde udstrækning er ca. 50 hektar, og den når en højde på 214 m o.h.

yngste tegn på højens store strategiske betydning gennem mange århundreder. Fra toppen kunne man i tellens østlige ende se frem mod stedet, hvor de vigtigste udgravninger nu finder sted. Her er gjort fund fra Tidligbronze, Mellembronze, Senbronze og fra Jernalderen, som bekræfter, at tellen må være filisteren Goliats berømte hjemsted Gat. Jeg kan unde enhver, der gæster Israel, et besøg på Tell es-Safi.

EN MEGET STOR TEL Taxaen måtte gøre holdt ved tellens nordvestre hjørne. Det tog sin tid at vandre ad den stenede og snoede vej til toppen. Men sikken en flot udsigt, der var ud over et frodigt landskab befolket af beduiner, hvis får græssede op ad tellens skråninger. På toppen sås spredte rester af korsfarernes befæstning, som det

Udsigt mod øst fra toppen af Tell es-Safi. I forgrunden ses ruiner fra korsfarertiden. På afstand midt i billedet er stedet, hvor de vigtigste udgravninger finder sted. © Hartvig Wagner

ARKÆOLOGIENS TOP-TI LISTE Tidsskriftet Archaeology skriver om arkæologiske fund fra hele verden. I januarnummeret 2008 har tidsskriftet en liste over de ti mest opsigtsvækkende arkæologiske fund i verden i 2007, som udgiverne mener, der vil blive talt om i de næste mange år. På denne top-ti liste finder vi også et bibelarkæologisk fund, nemlig Nebu-Sarsekim tavlen. Denne lertavle omtaler en af de højtstående babyloniske embedsmænd, som bliver nævnt i Jer 39,3.

TEL har berettet om dette enestående fund i nr. 3, 2007. Se listen over dette og de andre ni fund på linksiden på www.bibelskarkaeologi.dk.

www.bibelskarkaeologi.dk

13


HISTORISK OG ARKÆOLOGISK SIDELYS PÅ BIBELEN

Tugt og utugt – arkæologiske udgravninger kaster lys over Paulus’ formaning i Ef 5,3

Af pastor emer. Hartvig Wagner, Herning

Et hold turister i Tyrkiet er nået frem til de imponerende ruiner af oldtidens Efesos, engang Romerrigets 4. største by. I Marmorgaden, som fører hen til det mægtige teater,

OGSÅ I ANDRE BYER Ikke bare i Efesos, men overalt i den græske verden har Paulus stødt på pornografiske symboler og tilsvarende holdninger. Sin unge menighed i Thessalonika opmuntrer han til at gøre yderligere fremgang i at leve, som han havde lært den. Han skriver til den: ”I ved jo, hvilke påbud vi gav jer ved Herren Jesus. For dette er Guds vilje, at I skal helliges, så I afholder jer fra utugt” (1 Thess 4,1-3). Tilsvarende advarer Paulus sin menighed i Korinth, der var

hvor Paulus nær var blevet lynchet (ApG 19,29f), standser den tyrkiske guide ved en flise i gaden, som er beskyttet mod slitage af et jernrækværk. I flisen er indhugget nogle figurer. ”Gæt hvad det forestiller,” siger guiden. Intet svar.

Guiden kan så oplyse, at der er tale om en vejviser til nærmeste bordel, et af de mange i datidens Efesos. Foden skal sige: Det er denne vej, mine herrer! Pigeansigtet gør det klart, hvor retningen fører hen. Hjertet signalerer, at varen er elskov. Men besøgende skal lige mindes om, at nydelsen koster. Hjertet er fyldt med penge. Flisen har uden tvivl fristet bl.a. søfolk, når de fra den daværende havn var på vej videre ind i byen ad Marmorgaden. Rejselederen fandt det på sin plads her ved flisen at læse Paulus’ formaning i Ef 5,3: ”Men utugt og al slags urenhed og griskhed må end ikke nævnes iblandt jer; det sømmer sig ikke for hellige.” Et besøg på museet i Efesos gør det yderligere klart, at Paulus har haft grund til at sende sin menighed i byen en advarsel mod utugt, som på græsk hedder porneia, hvoraf ordet porno kommer. I museet finder vi en statue af frugtbarhedsguden Priapos. Under en kurv fyldt med forskellige frugter rager hans forlængede penis frem. Museet gemmer også på en 15,5 cm høj terrakottafigur af samme guddom – igen med en overdreven stor penis. Figuren er fundet i et af de mange bordeller i Efesos.

Flisen, som viser vej til bordellet i Marmorgaden i Efesos. Foto: Hartvig Wagner

14


På toppen af dette bjerg havde Korinth et tempel for Afrodite, skønhedens og kærlighedens gudinde. © www.bibleplaces.com

Statue af frugtbarhedsguddommen Priapos, også kaldet Bes, i Efesos’ Museum. Foto: Hartvig Wagner

Det græske ord porneia omfatter alt, hvad der strider imod Guds klare bud i Det gamle Testamente vedrørende seksuallivet. Hvor alvorligt Paulus så på et liv levet i utugt, siger han sådan: ”For det skal I vide, at ingen utugtig eller uren eller grisk – det er det samme som en afgudsdyrker – har lod og del i Kristi og Guds rige. Lad ingen føre jer bag lyset med tomme ord; for det er den slags, der nedkalder Gud vrede over ulydighedens børn. Gør derfor ikke fælles sag med dem!” (Ef 5,5-7). ET MODERNE EFESOS

kendt i samtiden for sædernes forfald. ”At korinte” var ligefrem et gængs udtryk for at føre et utugtigt liv. Paulus går strengt i rette med et grelt tilfælde af utugt i menigheden (1 Kor 5). En generel advarsel mod utugt læser vi i 1 Kor 6,12-20. Måske hænger de seksuelle udskejelser i Korinth sammen med dyrkelsen af Afrodite/Venus, som tidligere havde haft et tempel på toppen af byens Akropolis, der husede 1000 tempelskøger.

www.bibelskarkaeologi.dk

Et besøg i Efesos giver dermed en overraskende fornemmelse af ’samtidighed’ mellem vores verden og Paulus’. Paulus rejste ud i en verden, der var lige så kulørt og broget som vores. Hans formaninger til de nye menigheder midt i denne virkelighed kommer derfor til at stå ekstra stærkt. De nye menigheder blev kaldet til at leve på ny måde og være et lys i en på visse områder mørk verden. Evangeliets overgang fra Israel, der var

præget af det Gamle Testamentes seksuallove, til en græsk-romersk verden, der var præget af helt andre traditioner, fik altså ikke Paulus til at tilpasse den tradition, han havde modtaget fra Jesus. Også i evangelierne møder vi nemlig et alvorsord mod porno/utugt: ”Indefra, fra menneskenes hjerte kommer de onde tanker, utugt (gr. porneia), tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. Alt dette onde kommer indefra og gør et menneske urent” (Mark 7,21-23). Et besøg i Efesos gør det således tydeligt, at formaningerne i NT hos både Jesus og Paulus ikke er ’antikke’ og upassende for en moderne vestlig verden, hvor vi bryster os af at have en ’fri moral.’ Disse formaninger blev sagt ind i en tid, der på disse områder sagtens kan måle sig med vores. Ikke desto mindre blev disse nye menigheder kaldet til at gå imod strømmen og på den måde være et lys for verden.

15


Afsender: Jacob Bank Møller Lykkegårdsvej 26 6000 Kolding

Eftersendes ved varig adresseændring

Magasinpost B

Adresseændring meddeles til: jbm@bibelskarkaeologi.dk

Nehemias’ mur fundet Af lektor Carsten Vang

I Neh 3-4 fortælles detaljeret, hvordan det jødiske folk anført af Nehemias genopbyggede Jerusalems nedbrændte mure trods modstand udefra og tøven indadtil. Hele projektet blev gennemført på 52 dage (Neh 6,15). Vi er i året 445 f.Kr., midt i den persiske periode.

Mens dele af Kongetidens bymur i Jerusalem længe har været kendt, har man været usikker på, hvor Nehemias’ bymur egentlig gik. Denne bymur får langt mere omtale i Bibelen end Jerusalems andre bymure. Alligevel har forskerne ikke været i stand til at finde klare spor efter den. Nu siger den israelske arkæolog Eilat Mazar, at hun har fundet noget af den. EN STOR BYGNING E. Mazar fandt i 2005 resterne af en meget stor bygning ved østsiden af Davidsbyen oven for Gihon kilden. Hun hævder, at bygningen stammer fra 10.-11. årh. f.Kr., og at den kan være resterne af kong Davids palads (jfr. TEL 2006-3, side 3-11). Dette er dog meget omdiskuteret. Lidt nede ad skråningen ligger resterne af to tårne. De har været kendt i mange år, og nogle forskere har gættet på, at de måske kunne dateres til Nehemias’ tid. Sikker viden havde man dog ikke, og andre har dateret dem væsentlig senere, til det 2. årh. f.Kr. EN MUR FRA PERSISK TID Da skråningen mellem Mazars udgravning foroven og tårnene begyndte at skride, blev en udgravning af området sat i værk. Hun fandt ca. 30 m af en mur mellem de to tårne med masser af lertøj og pilespidser nedenunder muren. Potteskårene kan dateres til persisk tid (539-330 f.Kr.). Desuden fandt man flere segl og seglaftryk samt skeletter af hunde under muren. Hundebegravel-

Muren (under trætrappen), som Mazar fandt i efteråret 2007. © www.bibleplaces.com

ser er typisk for persisk tid. Derimod kunne udgraverne ikke spore materiale under muren (potteskår, mønter, seglaftryk, m.m.), som er yngre end persisk tid. Dette får Mazar til at konkludere, at muren med de to kendte tårne må være bygget midt i den persiske periode og opført af Nehemias. Arkæologen E. Stern, der er ekspert i keramik fra persisk tid, siger, at lertøjet helt klart stammer fra denne periode. Blandt fundene var et segl med et billede af to personer, der ofrer til måneguden, og med et navn, der kan tydes som ”Shelomot”. Om det er den samme person, som nævnes i Ezra 8,10, er dog yderst usikkert, da det var et almindeligt navn efter eksilet. Mange har formodet, at Nehemias’ bymur skulle findes et eller andet sted tæt på toppen af Davidsbyen. Fundet af bymuren kommer derfor ikke som en stor overraskelse, men bekræfter en teori, man har haft. Spændende er det, at det nu er muligt at se noget af den bymur, som Bibelen bruger så megen spalteplads på at fortælle om.

Flere nyheder Se flere nyheder og læs mere om denne mur på www.bibelskarkaeologi.dk.

TEL1_2008  

Fra Josva til Nebukadnesar - Hvad ved vi historisk-arkæologisk om Israel? 15.30 Velkomst ved formand for SBA, Klaus Vibe. 1. undervisningsd...

TEL1_2008  

Fra Josva til Nebukadnesar - Hvad ved vi historisk-arkæologisk om Israel? 15.30 Velkomst ved formand for SBA, Klaus Vibe. 1. undervisningsd...

Advertisement