Page 1

TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) | bibelskarkaeologi.dk

Nr. 1 | Marts 2007 | 18. årgang

ET S PA D ESTI K DY B E R E I BIBELENS VERDEN

Kong Salomos by Gezer børstes fri

Bagsiden | Paulus’ grav fundet? Side 3 | Nye fund i Ramses Side 8 | Jonas’ Bog – hvad siger arkæologien ? Side 12 | Gezer – Jerusalems værn


Årsmøde i SBA Lørdag den 14. april 2007 kl. 19.30-21.30 på Frederiksbjerg Sundheds- og Kulturcenter, Ankersgade 21, 8000 Århus C

Velkommen til SBA’s årsmøde 2007. Vi får besøg af Richard Averbeck fra Illinois, USA. Han er professor i Det Gamle Testamente og semitiske sprog og vil holde foredrag om sumerisk kultur og 1 Mosebog. Der bliver mulighed for tolkning.

PROGRAM 19.30 19.45 20.30 20.45 21.15

Velkomst ved SBA’s formand, Klaus Vibe Foredrag ved Richard Averbeck Spørgsmål og debat Kaffe Udtrækning af vinderne af medlemskonkurrencen 2006-2007 21.30 Nyt fra SBA og afslutning af årsmødet Alle er meget velkomne, og årsmødet er gratis!

Den sumeriske kongeliste (fra Abrahams tid, ca. 2000 f.Kr.). Listen giver en fortegnelse over de sumeriske konger i alle byer fra begyndelsen. © Archaeology Odyssey 2001/1 og Ashmolean Museum.

Selskab for Bibelsk Arkæologi Paghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø

Layout: DANgrafik, Herning, dryp.dk

Tlf. E-Mail: Internet: Bank: Norge:

Tryk: Økotryk, Videbæk

7512 9021 info@bibelskarkaeologi.dk www.bibelskarkaeologi.dk Sydbank konto 7920-1014 846 Den norske Bank 7877.06.93402

Redaktion: Morten Hørning Jensen (ansv. red.), Hartvig Wagner (red. sekr.), Knud W. Skov, Carsten Vang Forsidefoto: Volontører i færd med at udgrave dele af bymuren i kong Salomos vigtige befæstningsby, Gezer, som spiller en betydningsfuld rolle både i Israels historie og i den bibelske arkæologi. Foto: © Tel Gezer Project.

2

Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter. TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi. Kontingent: Danske kr. 145,- / norske kr. 160,(For unge under 26 år: kr. 95,- / norske kr. 105,-). Kontingent opkræves via PBS først på året. Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA. Tel udgives med tilskud fra undervisningsministeriets tips- og lottobevilling.

Selskabets bestyrelse: Studentersekr., cand.theol. Klaus Vibe (formand), tlf.: 8612 0037 · kv@bibelskarkaeologi.dk Postdoc, ph.d., cand.theol. Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@bibelskarkaeologi.dk Overlæge Vagn Juhl Jensen (forr.fører, kasserer), tlf.: 7512 9021 · vjj@bibelskarkaeologi.dk Cand.theol. Jacob Bank Møller, tlf.: 8615 3402 · jbm@bibelskarkaeologi.dk Netred., cand.theol. Thomas Bank Møller (webmaster), tlf.: 8678 7805 · tbm@bibelskarkaeologi.dk © SBA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives. ISSN 0905 - 5827


Ramses Nye fund i Ramses Af Dr. Bryant G. Wood, Associates of Biblical Research

Indtil for nylig har man ikke haft nogen arkæologiske spor efter israelitternes ophold eller slaveri i Egypten. Nye fund i byen Ramses ændrer nu dette billede.

Da Jakob og hans familie drog til Egypten, bosatte Farao dem i “landet Ramses”. Bibelen fortæller os faktisk, at de blev ejendomsbesiddere der (1 Mos 47,11.27). Senere brugte egypterne dem som slavearbejdere til at bygge byen Ramses (2 Mos 1,11), og da de forlod Egypten efter 430 år (2 Mos 12,40), brød de netop op fra Ramses (12,37). Ud fra disse henvisninger kan vi konkludere, at israelitterne tilbragte årene under opholdet i Egypten i og omkring byen Ramses. Navnet Ramses stammer faktisk fra en senere tid end Israels ophold i Egypten. Dette navn gav Ramses den Store (Ramses II) til byen, da han genopbyggede og udvidede den i det 13. årh. f.Kr. Dette mere velkendte navn blev så brugt tilbageskuende af senere afskrivere, da de kopierede de bibelske tekster. Mange årtiers diskussion om, hvor denne vigtige by har ligget, er nu blevet afgjort. Ikke bare ved vi, hvor Ramses har ligget; men vi kender også meget til

Udgravningerne af modtagelsesrummet i et tidligt Hyksos palads på tell el-Dab‘a, ca. 1800 f.Kr. © Associates of Biblical Research og Bryant G. Wood.

stedets historie og kultur takket være de omfattende arkæologiske udgravninger, som er blevet gennemført siden 1966 under ledelse af Manfred Bietak fra det Østrigske Arkæologiske Institut i Cairo. For første gang, tror jeg, har man fundet fysiske vidnesbyrd om Israels tilstedeværelse i Egypten. TELL EL-DAB’AS HISTORIE Det gamle Ramses befinder sig på Tell el-Dab‘a i det østlige Nildelta, små 100 km nordøst for Cairo. I oldtiden løb Pelusium grenen af Nilen forbi stedet, hvilket gav byen adgang til Middelhavet. Desuden var byen startpunktet for landruten til Kana’an, den berømte Horus vej. Byen var derfor en vigtig handelsby og et militært centrum. Stedets historie kan inddeles i tre perioder: før-Hyksos, Hyksos og efter-Hyksos. Hyksos (et egyptisk navn, der betyder “fremmede herskere”) var kana’anæere, som tog ophold i det østlige Nil-delta og med tiden herskede over det nordlige Egypten i ca. 108 år, fra ca. 1663 til 1555 f.Kr. (det 15. dynasti). Ifølge 2 Mos 12,40 var israelitterne 430 år i Egypten, og meget tyder på, at udvandringen fandt sted ca. år 1450 f.Kr. (baseret på 1 Kong 6,1, Dom 11,26 og 1 Krøn 6,18-23 1), altså i efter-Hyksos tid. Jakob og hans familie ankom dermed til Egypten omkring 1880 f.Kr. (før Hyksos). På det tidspunkt hed byen Rowaty (“døren til de to veje”). I det 14. dynasti, mod slutningen af det 18. årh. f.Kr., ændrede man navnet til Avaris, “distriktets (kongelige) fundament”. Da Hyksos senere etablerede deres hovedstad der, fastholdt de navnet Avaris. Det var sandsynligvis

3


GAMMEL GADE FUNDET I JERUSALEM Gennem mere end et år har man gravet i den øverste del af den store plads vest for Vestmuren. Betydelige fund er dukket frem her. Arkæologerne har frilagt en meget bred gade, flankeret af søjler og butikker, som har været brugt i romersk og byzantinsk tid (130-650 e.Kr.). Andre steder i byen har man stødt på spor af den samme gade. Det er imidlertid første gang, man har kunnet frilægge den fulde bredde af gaden på ét og samme sted. Den 11 m brede gade er den østlige “cardo”, som løb fra Damaskusporten i nord langs Tempelpladsen ned til Møddingporten. Den var et af hovedstrøgene i det romerske og kristne Jerusalem. Bag cardoen fandt udgraverne en mange meter høj væg hugget ud i grundklippen. Fundet af denne stejle klippe kan måske forklare, hvorfor romerne i år 70 måtte bruge en hel måned på at erobre den øvre by oven for klippen, selv om de havde erobret tempelpladsen og ødelagt templet. Under den store gade fandt man rester fra ældre tid, f.eks. dele af den akvædukt, der på Jesu tid ledte vand fra “Salomos Damme” syd for Betlehem ind til Tempelpladsen. Et jødisk rituelt bad fra samme periode er også blevet frilagt. Overalt, hvor man i Jerusalem graver i lag fra Ny Testamentes tid, støder man på disse religiøse bade. Dette antyder, hvor nøjeregnende byens indbyggere var med at overholde renlighedsforskrifterne. Læs mere om fundene her: >>> kortlink.dk/3mcz >>> kortlink.dk/3md2

Hyksos herskerne, som tvang israelitterne til at bygge forrådsbyerne Pitom og Ramses (2 Mos 1,8-12). Da egypterne drev Hyksos herskerne ud af Avaris omkring 1555 f.Kr., ændrede de utvivlsomt navnet igen, måske til Peru-nefer, “god rejse”. Hvis det virkelig var det nye navn, forlod israelitterne et sted, som blev kaldt for “god rejse”2! Da Ramses II lod en ny by bygge på stedet i det 13. århundrede – lang tid efter at israelitterne havde forladt Egypten – blev navnet ændret til Ramses.

Byen Ramses’ historie NAVN før-Hyksos 1850-1700 1700-1650

. . . . . . . . . . . . . . . . . Rowaty . . . . . . . . . . . . . . . . . Avaris

Hyksos 1663-1555

. . . . . . . . . . . . . . . . . Avaris

efter-Hyksos 1555-1300 1300-1160

18. dynasti . . . . . . . . . Peru-nefer? 19. dynasti . . . . . . . . . Ramses

Herefter forladt...

KUNNE DET VÆRE ISRAELITTERNE? De tidligste vidnesbyrd om semitter i Rowaty dukker op sent i det 12. dynasti (ca. 1850 f.Kr.) På det tidspunkt blev en landsby grundlagt. Den var ubefæstet, selv om der var mange indhegninger lavet af mure, sandsynligvis til husdyrhold. Bebyggelsen bestod af firkantede hytter lavet af mørtelsten. Der er stor sandsynlighed for, at dette er de første materielle spor efter israelitterne i Egypten. Det er den rigtige type beboelse på det rigtige sted på det rette tidspunkt. Ikke alle beboere i den første semitiske bebyggelse på Tell el-Dab‘a boede i hytter. En af dem, øjensynligt en betydningsfuld embedsmand, boede i en lille villa. Bibelen fortæller os, at Josef blev en højtstående embedsmand efter at have tydet Faraos drømme korrekt (1 Mos 41,39-45). Vi får ikke at vide, hvor Josef boede, mens han gjorde tjeneste i det egyptiske bureaukrati. Det synes imidlertid naturligt at formode, at han, efter at han havde opfyldt sine forpligtelser i forbindelse med hungersnøden, ville have flyttet til Ramses for at være nær ved sin far og sine brødre. Kunne denne villa have været Josefs hus? HVORFOR ET FIRE-RUMS HUS HER?

Fra udgravningerne. © www.bibleplaces.com

4

Villaen var 10 x 12 m stor og placeret i den ene side af en indhegning, som målte 12 x 19 m. Huset bestod af 6 rum, anbragt i en hesteskoform omkring en åben gård. Det mest slående træk ved huset er, at grundplanen er identisk med det israelitiske fire-rums hus fra den senere Jernalder i Palæstina. I den type hus var to siderum og et bagrum anbragt omkring et centralt område eller


gård. Nogle af rummene kunne være yderligere opdelt. I Palæstina blev siderummene ofte markeret ved stensøjler. Dette er imidlertid ikke tilfældet her, hvilket er naturligt, da sten er en mangelvare i Egypten. Stueetagen i et sådant hus blev primært anvendt til forarbejdning og opbevaring af familiens daglige fornødenheder, så som mad, redskaber og forråd, og til at huse dyrene. De rum, hvor familien boede, ville mest naturligt være på 1. sal. Nærved, arrangeret i en halvcirkel omkring villaen, fandt man meget fattigere to-rums huse på ca. 7 x 8 m. Hvis villaen var Josefs hjem, kan man forestille sig, at de omkringliggende hytter tilhørte Josefs far og brødre. Ca. 20 % af den keramik, som blev fundet i resterne af bebyggelsen, tilhørte den palæstinensiske mellembronze keramik. I de åbne områder sydøst for villaen var bebyggelsens gravplads. Her blev de mest bemærkelsesværdige fund gjort. Gravene var bygget af mursten på egyptisk vis, men genstandene i gravene var helt og holdent semitisk. Selv om gravene var blevet grundigt plyndret, rummede halvdelen af mandsgravene stadig våben af den kana’anæiske type. Typisk havde de afdøde mænd været udstyret med to spyd, krigsøkser og daggerter. Imidlertid var en af gravene helt unik og fuldstændig ulig noget, som nogensinde er fundet i Egypten. Plan over den ældste bebyggelse på Tell el-Dab‘a, beboet af hyrder fra Kana’an omkring 1850 f.Kr. Forklaring: A: villa med grundplan som et israelitisk fire-rums hus. B-F: små hytter. I: den store grav. © Associates of Biblical Research.

HOVEDET HAR VI, MEN KROPPEN MANGLER! Ved den sydøstlige ende af begravelsesområdet, godt 80 m fra villaen, var der en storslået grav, kaldet grav I. Den bestod

Israelitisk fire-rumshus fra Samaria. Det midterste af de tre aflange rum udgør en åben gårdsplads, hvor man går ind. Herfra har man adgang til alle rummene. De aflange rum på de tre sider var ofte opdelt i mindre rum. © Biblical Archaeology Review 2005/5.

5


Fragmenter af statue

Gravkammer

Robbers’ pit: udhugget skakt

et andet tidspunkt? Arkæologien kan ikke give os svaret; vi kan kun spekulere. Det er sandsynligt, at statuen blev smadret i en periode med politisk uro, måske da Hyksos kom til som herskere i området. Det forekommer mest sandsynligt, at den “nye konge over Egypten, som ikke kendte til Josef” (2 Mos 1,8), var den første Hyksos konge, som kom til magten omkring 1663 f.Kr. På det tidspunkt blev israelitterne genstand for voldsom undertrykkelse (2 Mos 1,9-11). Måske Hyksos ødelagde statuen, da de styrtede den lokale egyptiske myndighed. Fordi de jordiske rester i graven også ville have været i fare, kan trofaste israelitter have fjernet dem på dette tidspunkt for at passe på dem3. HYKSOS KOMMER

Plan over grav I, den store grav. © Associates of Biblical Research.

af en næsten kvadratisk overbygning, som rummede selve gravkammeret og en tilbygning som kapel. Gravrøvere havde lavet et hul ned i kapellet, og nederst i hullet fandt udgraverne dele af hovedet til en kæmpestatue, som forestillede en semitisk standsperson. Statuen skildrede en siddende embedsmand i 11/2 gang normal størrelse. Den var lavet af kalksten og viste fremragende håndværksarbejde. Huden var malet gult, hvilket er den traditionelle farve for semitter i egyptisk kunst. Den havde en champignon formet frisure, der var malet rødt, typisk for frisurer på semitter i egyptisk kunst. En kastepind, som udgør den egyptiske hieroglyf for “fremmed”, blev holdt mod højre skulder. Statuen var blevet ødelagt og skamferet med vilje. Vi må formode, at grav I tilhørte ejeren af villaen og derfor måske Josef selv. Bibelen er meget præcis angående, hvad der blev af Josefs lig: “Så døde Josef 110 år gammel. Han blev balsameret og lagt i en kiste i Egypten” (1 Mos 50,26). Da israelitterne forlod Egypten, tog Moses Josefs ben med, fordi Josef havde taget israelitterne i ed og sagt til dem: “Når Gud tager sig af jer, skal I bringe mine ben med jer op herfra” (2 Mos 13,19; jf. 1 Mos 50,25). Inde i gravkammeret fandt udgraverne fragmenter af en sarkofag af kalksten og nogle få knoglestumper; men der blev ikke fundet noget intakt skelet som i de andre 6

grave. På et eller andet tidspunkt efter begravelsen blev der gravet en skakt ned i kapellet, og en tunnel blev gravet ind til gravkammeret. “Kisten” (sarkofagen) blev så slået i stykker, og resterne af den afdøde blev fjernet af “gravrøverne”. Det var almindeligt, at grave blev brudt op i oldtiden, og deres værdier blev fjernet; men at selve liget blev taget, er højest usædvanligt. Blev statuen smadret, dengang knoglerne blev fjernet, eller skete det på

I den næste bosættelsesfase, som dateres til det tidlige 13. dynasti (det tidlige 18. årh. f.Kr.), blev de beskedne boliger dækket over, og et kæmpe paladskompleks blev opført. Det er tydeligt, at folkene bag den nye bebyggelse var forskellige fra dem, som stod bag den tidligere landsby, selv om de også var semitter. Paladskomplekset bestod af flere store bygninger, som var rent egyptiske i stilen. Det omfattede øvre etager, søjlegange, gårdspladser, vanddamme, haver og gravpladser. De rige fund fra denne fase antyder, at beboerne var højt placerede embedsmænd, som var beskæftigede med udenrigshandel. Det synes, som om dette

Hovedet på den store statue fra grav I. © Associates of Biblical Research.


lag udgjorde den første fase af Hyksos’ bosættelse på stedet. Da disse folk ankom, gik det tilbage for Jakobsfamilien (2 Mos 1,8-12). Fordi vi ikke har indskrifter til at identificere personerne, vil vi ikke kunne vide med sikkerhed, om folkene i det ældste lag var israelitter, eller om graven tilhørte Josef. Så meget kan vi dog sige: Fundene repræsenterer nøjagtig, hvad vi måtte forvente at finde fra israelitternes bosættelse i Egypten. DET KONGELIGE PALADS I RAMSES Stedets senere arkæologiske historie er også interessant. Den bibelske fortælling i 2 Mos 1-12 taler tydeligt om, at der var en

Plan over den kongelige residens i byen Ramses, ca. 1450 f.Kr. Paladserne med tilhørende bygninger var opført af mursten. © Associates of Biblical Research og Bryant G. Wood.

Israel i Egypten Jakobsfamilien ankommer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hyksos . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Slaveriet begynder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hyksos smides ud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Israels udvandring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

kompleks af bygninger på den sydlige bred af Pelusium grenen ved Ramses. Bydelen bestod af en borg og et palads og var i brug gennem hele det 18. dynasti, fra 1550-1300 f.Kr. Borgen var bygget på en 70 x 46 m stor platform ca. 30 m fra flodbredden. En rampe på østsiden af borgen førte ned til en port i en befæstningsmur, hvorved man kunne komme ned til floden. Syd for borgen lå et stort palads med tykke mure, lagerrum, korridorer og baderum. Begge bygninger befandt sig inden for et område med mure omkring, hvor der også var tempel, værksteder og en militærlejr. Dette nye fund passer med Bibelens skildring, både med hensyn til tid, sted og omstændighed. Moses gik højst sandsynlig rundt i disse bygningers sale, og det var sandsynligvis her, at Farao mobiliserede 600 stridsvogne for at forfølge israelitterne (2 Mos 14,7). SPRÆNGFARLIG ARKÆOLOGI

Oversættelse: Carsten Vang

NOTER: 1

kongelig residens i Ramses på tidspunktet for udvandringen. Faraos datter plejede at bade i floden, og ved en sådan lejlighed opdagede hun Moses i en “kurv mellem sivene” langs flodbredden og tog ham ind i den kongelige husstand (2 Mos 2,5.11; ApG 7,21-22). Senere, i forbindelse med flueplagen, “kom der en mængde fluer ind i Faraos hus” (2 Mos 8,20). Dette har nogle bibelforskere taget som et tegn på Bibelens utroværdighed, fordi Egyptens administrative hovedstad lå i Memfis, ca. 120 km. sydvest for Ramses, og Moses og israelitterne kunne derfor ikke have haft direkte kontakt med Farao. I 1990 fandt man et enormt kongeligt

ca. 1880 1663-1555 ca. 1663 ca. 1555 ca. 1450

1 Krøn 6,18 ff omtaler 20 generationer

fra ørkenvandringen til kong David, hvilket peger på en udvandring omkring 1450 f.Kr. (o.a.). 2

De

efterfølgende

faraoner

kaldte

hovedbyen i det østlige nildelta for Perunefer. Meget tyder på, at dette navn refererer til den by, som tidligere hed Avaris (o.a.). 3

Gravområdet, inkl. den fornemme grav,

blev dækket til og bebygget af Hyksos, da det tager magten omkr. 1660 f.Kr. Resterne af gravens ejermand må være fjernet inden da (o.a.).

Midt i februar begyndte israelske arkæologer at udgrave den rampe, som leder fra pladsen ved Grædemuren op til Mugrabi-porten ind til Tempelpladsen. Muslimske ledere har fordømt dette i heftige vendinger og sagt, at udgravningerne truer Al-Aqsa moskeens fundament. Trods det fuldstændigt urimelige i denne påstand giver det genlyd blandt mange muslimer. Arkæologerne venter at kunne de vigtige rester fra Jerusalem i testamentlig, romersk, kristen tidlig muslimsk tid. Læs mere denne udgravning her:

finnyog om

>> kortlink.dk/3p3p – og se et live webcam-feed her: >> kortlink.dk/3p3h

7


HISTORISK OG ARKÆOLOGISK SIDELYS PÅ BIBELEN

Jonas’ Bog – hvad siger arkæologien? Af cand.theol. Knud W. Skov, Bjerringbro

Den bibelkritiske forskning anser Jonasbogen for at være skrevet meget sent (mellem 400 og 200 f.Kr.) for at begrunde, at Gud er den største i verden, både i kraft af sin magt over naturen og over den fortidige stormagt, Assyrien. I denne artikel vil vi se Jonasbogen i lyset af arkæologiske fund fra den tid, som den angiver at skildre, nemlig det 8. århundrede f.Kr. Det kaster overraskende nyt lys på bogen.

HVEM VAR JONAS? 2 Kong 14,25 omtaler en profet ved navn Jonas, som virkede under kong Jeroboam II af Israel, ca. 780-760 f.Kr. Hvis profeten i Jonasbogen er den samme, var han født og bosat i landsbyen Gat-ha-Hefer lidt nord for Nazareth, ca. 1 km nordøst for landsbyen Mash’ad, hvor en forhøjning udpeges som ‘Jonas’ grav’. TARSHISH Jonas flygter if. Jon 1,3 via havnebyen Jafo1, hvor han stiger på et skib mod Tarshish. Der er 2 mulige identifikationer af stedet: Tarshish på Sardinien: Denne by, som fønikerne oprettede i det 9. årh. f.Kr., havde en art ’industri’ i form 8

af metaludvinding fra malm. Den anses dog ikke som rejsens destination. Tarshish (Tartessus) i Spanien: Denne by er den mest sandsynlige. Den lå på Spaniens sydkyst (mellem Gibraltar og grænsen til Portugal) ved det nuværende Cadiz ved Guadalquivirflodens munding. Tartessus var det vestligste punkt i datidens kulturverden. Byen blev grundlagt af fønikerne i det 10. og 9. årh. f.Kr., så det har ikke været et problem at sejle dertil midt i det 8. årh. f.Kr. Byen havde en storhedstid gennem handel med fønikerne (og videre israelitterne – se 1 Kong 10,22 og Jer 10,9) og byen Karthago. De arkæologiske spor antyder, at kontakten til byen ophørte ca. 550 f.Kr.

ARKÆOLOGIEN I SYDSPANIEN I dette område er der spor efter syriskkana’anæiske forbindelser med udnyttelse af sølv- og jernminer i de bagvedliggende andalusiske bjerge. Her er byerne befæstet med kvadersten på en måde, der kan minde om byen Samaria. Der er endda fundet former af dekorerede lerkar, som helt specifikt svarer til lerkar fra Jernalderkulturen i det nordlige Syrien.2 TARSHISH I DATIDENS KILDER Tarshish i Spanien nævnes adskillige gange af oldtidens historikere, f.eks. som ”bag Herkules’ søjler” (= Gibraltar strædet) hos Herodot.3 Assyriske referencer omtaler Tarshish som det vestligste punkt i den fønikiske kolonisering af datidens


verden. Den græske historiker Strabo beskriver minedriften ved Tarshish således: “Hverken guld, sølv, kobber eller jern er nogetsteds i verden blevet fundet naturligt i sådanne mængder og i så god kvalitet” (bog 3, kap. 2, afsnit 8). OVER HAVET Både de arkæologiske fund i området og antikke kilder giver indtryk af, at der kan have været en liniefartstrafik med varer fra Tyrus via Jafo og Karthago til Tarshish. Flere kilder angiver, at turen mod vest tog ca. 1 år (med ophold undervejs) og 3 år retur (da man opholdt sig i Tarshish-området høsten over mhp. proviantering). Jonas har således søgt at komme væk i en længere periode. BÅDTYPER Fønikerne var dominerende på Middelhavet mellem det 11. og det 7. årh. f.Kr. De havde hovedsageligt to skibstyper. Den “lange” var beregnet til krig og den “runde” til handel. Et assyrisk relief fra 701 f. Kr. i Nineveh viser begge typer af skibe i forbindelse med, at kongen af Tyrus og Sidon, Luli, flygter fra Tyrus. Langskibene havde en lodret bov med en fremspringende køl, hvis funktion var at spidde fjendtlige skibe. Agterstavnen var buet. I langskibene var der to rækker årer, og soldaternes skjolde udgjorde skibets beskyttelse på siderne. Disse langskibe havde en central mast med sejl. De mindre og runde handelsskibe havde afrundet bov og agterstavn. Her var der også to rækker årer, men ofte intet sejl. Lastrummene gemte enten store krukker eller metal-barrer. Krukkerne (amforaer) kunne indeholde olivenolier, vin, honning, m.m. I et skibsvrag fundet syd for Tyrkiet er der fundet metalbarrer, der nærmest har form som udspændte oksehuder.4 Det er oplagt, at Jonas må være taget med et handelsskib, og at han har været i stand til søge ro nede i skibet, f.eks. i et lastrum.

Formentlig fønikiske ruiner fundet ved Tell de la Dama Blanca uden for Cadiz. © Puerto de Santa Maria. Museo municipal, Sección de Arqueología.

EN USIKKER KOLOS Assyriens grusomhed i krig var almindelig kendt. Derfor var det måske helt utænkeligt for Jonas at tage til Nineve i centrum af Assyrien. Imidlertid var Assyrien netop i denne periode inde i en periode med ustabilitet. Fra 810 f.Kr. sad en mindreårig på kongetronen, støttet af sin mor. Han døde forholdsvis ung, og hans 4 sønner kæmpede de næste 60 år om tronen. Der blev en periode med gentagne snigmordsforsøg og oprør. Den assyriske hær var trods sin størrelse og styrke ikke i stand til at bremse oprørstendenser i de besatte områder. Der findes ikke engang en samlet kongeliste fra perioden. Derfor vovede folk som aramæerne, fønikerne og israelitterne at agere langt mere selvstændigt end tidligere. F.eks. opstiller den assyriske guvernør, Shamshi-ilu i byen Kar-Shalmaneser ved Eufratfloden, i denne periode en stele, hvor han praler af egne krigskampagner uden overhovedet at nævne den assyriske konge. NINEVE – EN STOR BY FOR HERREN Byen Nimrud (kendt som Kala i 1 Mos 10,11) var assyrernes hovedstad fra 853-707 f.Kr. Derfor kan det undre, at Gud sender Jonas til Nineve med advarsel om dom i stedet for til Kala/Nimrud, hvis ikke netop det skyldes de ustabile forhold i landet. På den anden side var Nineve en vigtig by i datidens Assyrien. Den blomstrede gennem handel med det centrale Anatolien, Urarturiget i det nuværende Armenien, mederne og perserne i Iran og med Egypten.

Stort handelsskib afbilledet på en sarkofag i den fønikiske by Sidon. © The Bridgeman Art Library.

Fønikisk krigsskib på havet med to rækker årer. Relief fra Sankeribs palads i Nineve, dateret til ca. 700 f.Kr. © British Museum, London.

9


SE VOLDSOM STORMFLOD I ØRKENEN

CE!

CHAN E T S SID

Tegn og vind

Hvert år i regntiden i vinterhalvåret opstår der voldsomme stormfloder i ørkenen i Israel. Falder der fx 2 mm regn over Judæas bjerglandskab, så forhindrer det golde klippelandskab vandet i at sive ned i jorden, som vi kender det fra Danmark. I stedet samler vandet sig i slugterne, wadierne, som stormende floder, der kommer som lyn fra en klar himmel. Det sker derfor jævnligt, at busser og mennesker fanges mellem fx to wadier og må vente, til vandet er taget af. Disse wadi-floder, der kan vælte frem, er sikkert baggrunden for billedet i Nah 1,7-8, hvor Gud skildres som et værn ved vandfloder. Viden om disse stormfloder var i øvrigt også afgørende for Qumranfolkets overlevelse, hvor dæmninger samlede vandet op og ledte det ind i store bassiner i deres bebyggelse. Helt exceptionelt har en turist vha. et mobilkamera fanget en sådan stormflod som hans gruppe blev overrasket af. Se det fantastiske klip her: >>> kortlink.dk/3me2

Vær med til at gøre SBAs blad, TEL, endnu mere kendt! Tegn et eller flere nye medlemmer og giv dig selv mulighed for at vinde en flot gave. Frem til årsmødet 2007 giver hvert nyt abonnement et lod i en pulje om et gavekort til en programrejse hos Felix Rejser på 5000 kr. (eller 4000 kr. til en flybillet formidlet af Felix Rejser). Jo flere abonnementer du tegner, jo flere lodder! Til den, der tegner flest nye medlemmer, venter der ét års avisabonnement på Kristeligt Dagblad (værdi 2745 kr.)! Endelig trækker vi lod blandt de nye medlemmer om tre af Kenneth Baileys bøger, ”Jakob den fortabte”, fra Credo forlag. Alt du skal gøre er at sende navn og adresse på det nye medlem til Vagn Juhl Jensen, Paghs Alle 5, 6705 Esbjerg Ø eller på email: vjj@bibelskarkaeologi.dk. Vi fremsender derefter et velkomstbrev til det nye medlem med girokort for indbetaling af abonnement. Prisen for ét års abonnement er fortsat 145 kr. for voksne og 95 kr. for unge under 26 år (oplys alder). Som særligt indmeldelsestilbud tilbyder SBA bogen, Dagligt liv på Jesu tid til en samlet pris på 195 kr. (145 kr. for unge) for bog og ét års abonnement. Grav et spadestik dybere i Bibelens verden! SPONSORER:

www.felixrejser.dk

www.credo.dk

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger: www.kristeligt-dagblad.dk/tilbud

10

Wadi Qumran. © www.bibleplaces.com


Tilsyneladende har der været en eller anden form for centraladministration i byen. Assyriske kilder beskriver den som en vældig stor by (ca. 200.000 indbyggere) i forhold til de ca. 70.000, som hovedstaden Kala havde blot 100 år tidligere. Assyriske kilder oplyser, at byen fungerede som religiøst centrum op gennem det 2. årtusinde f.Kr. Byen var altså mindst 1000 år gammel, da Jonas kommer dertil. De gamle bymure omkranser i dag et område på ca. 2 1/2 x 4 1/2 km, mens forstæderne uden for murene formentlig har bredt sig op mod 10 x 10 km eller mere. Nineve ligger på to høje i dag. På den ene høj ligger Sankeribs og Ashurbanipals paladser, og den er grundigt udgravet. Den anden høj kaldes Nebi Yunus (“profeten Jonas”) og er kun lettere berørt af udgravninger, da en muslimsk helligdom for profeten Jonas ligger der. 3 DAGSREJSER Hvordan kan Nineve være 3 dagsrejser stor (3,3)? Man har gættet på, at disse dagsrejser angiver byens omkreds, da de to græske historikere Diodoros og Herodot hhv. angiver, at der var 480 stadier (92,2 km) omkring byen , og at en dagsrejse var lig 150 stadier (28,8 km). Så ville det netop passe. Andre har foreslået, at en handelsrejsende skulle bruge 1 dag på at komme ind til bymidten og få tilladelse til at handle, den næste på selve handelen og den tredje på at komme ud igen. Uanset hvad, er det meget sandsynligt, at byen har bredt sig langt uden for bymuren og over på den modsatte flodbred. Dermed er det også sandsynligt, at byen har været så stor, at den har rummet op mod 200.000 indbyggere (jf. 4,11).

NINEVES INSKRIPTIONER Under kong Ashurnasirpal II (883-859 f.Kr.) blev byen for alvor udvidet, og endnu mere, da kong Sankerib i 705 f.Kr gjorde den til hovedstad. Sankerib byggede et enormt palads på 210 x 200 m. En af de senere konger, Ashurbanipal (668-627), indrettede dele af paladset til et stort bibliotek med mange inskriptioner fra fortiden og fra samtiden. Blandt de 22,000 lertavler, der er fundet i Nineve, findes bl.a. en række kalendertavler og varselstekster. Kalendertavlerne er ganske interessante, da de er fyldt med information om kongernes togter og andre begivenheder i det store assyriske rige. Problemet med dem er dog, at begivenhederne ikke bliver dateret efter noget UDEN for Assyrien. I stedet er de dateret ud fra kongens regeringsår (ligesom i GT). Der er imidlertid en meget vigtig undtagelse. Kalenderlisterne (og i øvrigt varselsteksterne) omtaler én begivenhed, som kan dateres helt præcist: en total solformørkelse. Moderne beregninger har vist, at den indtraf d. 15.6. i året 763 f.Kr. Herudfra kan alle andre begivenheder i kalendertavlerne dateres! ANDRE INFORMATIONER Kalenderteksterne giver os også andre informationer af relevans for Jonasbogen, selv om de ikke omtaler profeten. De nævner, at hæren var ramt af en epidemi 2 år før formørkelsen. 4 år efter formørkelsen indtræffer endnu en epidemi. I hele perioden er der oprør i forskellige byer, og samme år som solformørkelsen finder en revolte sted i byen Ashur syd for Nineve. I varselsteksterne siges det endda, at efter en solformørkelse “vil kongen dø, og regn fra himlen vil oversvømme landet. Der vil blive hungersnød [og] en gud vil slå kongen og ild opsluge landet”. Umiddelbart kan det undre bibellæseren, at man i Nineve uden videre lytter til Jonas. Ikke desto mindre vil de have været ganske lydhøre overfor ham, hvis han netop dukkede op i denne periode (omkring år 758-757 f.Kr.), da de må have frygtet nye store trusler mod deres eksistens.

Denne assyriske tavle rummer en række varsler om tegn i sol, måne og stjerner. Tavlen er fra det 7. årh. f.Kr. fra Nineve. © C.B.F. Walker.

KONKLUSION Jonas’ rejse passer arkæologisk godt med den tid, som teksten selv sætter ham i, måske med året 758-757 f.Kr. som tidspunktet for hans rejse. Det eneste, der sagligt taler imod, er, at Nineve ikke officielt var hovedstad i det ustabile Assyrien. Til gengæld er det vanskeligt at forestille sig, at Jonas’ bog skulle være opfundet flere hundrede år senere. I en senere periode ville der ikke være nogen ide i at flygte til Tarshish, da forbindelsen dertil var blevet afbrudt ca. 550 f.Kr. Det ville heller ikke være særligt slagkraftigt at skrive en bog om Guds store magt over assyrerne, hvis de netop var blevet slået og ydmyget af mederne og babylonerne.

NOTER: 1

Om byen Jafos historie, se TEL 2006-4.

2

Se Roger Collins, Spain (Oxford

Achaeological Guides; Oxford 1998), side 5-12, 144-145 og 262. 3

I De persiske krige (Bog 4,152).

4

Se f.eks. http://ina.tamu.edu/

capegelidonya.htm for fundet af et Udblik mod vest langs en rekonstrueret del af Nineves bymur. Bag denne mur var der en endnu højere mur af samme type. © Ancient Art and Architecture, Middlesex UK.

fønikisk skib med last syd for Tyrkiet. 5

DIODORUS SICULUS, 2.3.

11


Gezer – Jerusalems værn Af Steven M. Ortiz, Southwestern Baptist Theological Seminary

Gezer var en vigtig by både i det gamle Israels og i Nærorientens historie. De nyeste udgravninger af Tel Gezer spiller en meget central rolle i den aktuelle diskussion blandt gammeltestamente forskere, om David og Salomo virkelig stod i spidsen for et stort kongedømme eller kun var lokale småfyrster. 12

Det er mere end 30 år siden, at en større arkæologisk ekspedition sidst søgte at afdække Tel Gezers historie. I sommeren 2006 startede en ny udgravning imidlertid i kong Salomos gamle by Gezer, under ledelse af Dr. Steven M. Ortiz fra Southwestern Baptist Theological Seminary og Dr. Sam Wolff fra Israel Antiquities Authority.1 Den gamle by ligger ved en vigtig sidevej til Via Maris, den gamle handelsvej, der forbandt Egypten med Mesopotamien. Gezer vogtede Ajjalon-dalen og ruten fra kysten op til Jerusalem, Judæas og Samarias bjerge. Byen kendes fra bibelske, egyptiske og assyriske kilder. Den blev altid besejret eller indtaget, hver gang en konge gennemførte en større militær kampagne (f.eks. faraonerne Tutmoses III, Ramses II og Merneftah og assyrerkongen Tiglat-Pileser III). Byen er en af de få kana’anæiske byer, som bliver omtalt på

den berømte Merneftah stele, hvor Israel nævnes for første gang i en ikke-bibelsk kilde. Den gamle tel er godt 13 ha stor og ligger ca. 225 m over havets overflade. Den består af to større bakker, adskilt af en dal. Stedet er tæt på en kilde og ligger i en meget frugtbar dal. Oldtidens landbrug omfattede byg og olivenlunde. GEZER I BIBELEN Gezer bliver ofte omtalt i de bibelske tekster. Da Josva erobrede landet, anførte kong Horam af Gezer en koalition imod alliancen af gibeonitter og israelitter. Israelitterne besejrede denne kana’anæiske koalition, men kunne ikke indtage stedet (Jos 10,33). Byen blev en af byerne på Efraim stammes sydgrænse (Jos 16,3) og blev givet til kehatitterne blandt levitterne (Jos 21,21; Dom 1,29). Få hundrede år


Luftfoto af Tel Gezer, set fra syd. I forgrunden ses de nye udgravninger. Foto: © Tel Gezer Project.

Uddrag af Merneftah-stelen (ca. 1208 f.Kr.) Libyen er taget, Hatti-land er pacificeret, Kana’an er plyndret, Ashkalon er ført bort, og Gezer er taget, Janoam er gjort ikke-eksisterende; Israel er lagt øde, dets sæd er ikke mere, og Hurru er blevet en enke p.g.a. Egypten

efter The Context of Scripture, vol.2 (Leiden: Brill 2003)

udgravet en del af et tilsvarende portanlæg, og at disse tre porte afspejlede kong Salomos byggeaktivitet, som skildret i 1 Kong 9,15: kongen befæstede “Hasor, Megiddo og Gezer”. HUC-udgravningerne viste, at Yadin havde ret, og dette blev et af de bedste eksempler inden for bibelsk arkæologi på, hvordan tekst og fund kunne bekræfte hverandre. GEZER I NYERE DEBAT Da “minimalistskolen2” fik indflydelse på bibelstudierne, blev den bibelske teksts historicitet udfordret. Mens “Københavnerskolen” påvirkede udviklingen i bibelstudierne, havde den kun ringe indvirkning på den bibelske arkæologi. Dette ændrede sig fuldstændigt med teorien om “den lave kronologi”, som blev fremsat af Israel Finkelstein fra Tel Avivs universitet. I midten af 1980’erne forslog Finkelstein, at tidspunkterne for veletablerede kronologier i keramikrækkefølgen i det gamle Palæstina skulle sænkes. Det væsentligste resultat blev, at vidnesbyrdene om den israelitiske statsdannelse på Davids og Salomos tid (10. årh. f.Kr.) blev flyttet til det 9. århundrede. Således blev det arkæologiske vidnesbyrd om det forenede kongedømme visket ud.

senere jagtede David filistrene efter deres nederlag i Refaim-dalen “fra Geba helt til Gezer”, hvilket viser, at Gezer udgjorde grænsen til filistrenes område (2 Sam 5,25). Gezer blev indlemmet i Det forenede Riges område, dengang den egyptiske farao gav byen som medgift, da han bortgiftede sin datter til Salomo (1 Kong 9,16). De fleste forskere forbinder denne unavngivne farao med Siamun i det 21. dynasti. Salomo befæster tre større byer spredt ud over sit rige som centre og fæstninger: Hasor, Megiddo og Gezer (1 Kong 9,15). UDGRAVNINGERNES HISTORIE Gezer blev udgravet første gang tidligt i det 20. århundrede af R.A. Macalister. Selv om det var en primitiv udgravning efter vor tids standard, var den et af de få steder, hvor man gravede med det mål at klarlægge rækkefølgen af lag og forbinde dem med byens historie. I 1960’erne blev stedet undersøgt på ny af William G. Dever, som var en student af G. Ernest Wright, der igen var en student af William F. Albright – i sin tid betragtet som den bibelske arkæologis fader. Derfor blev disse udgravninger, som blev gennemført af HUC (Hebrew Union College) i 60’erne og 70’erne, til skoleudgravningen for nordamerikanske bibelarkæologer. De fleste af dagens førende udgravningsledere fra USA og Canada blev oplært på tel Gezer. HUC-udgravningerne repræsenterer også den bibelske arkæologis storhedstid og udviklingen af den bibelske arkæologi som en selvstændig disciplin i forhold til de bibelske studier. Disse udgravninger indvarslede retningen “den nye arkæologi”, som blev dominerende i Amerikas arkæologi og i disciplinen antropologi. SALOMOS PORT Samtidig med, at disse udgravninger viste, at det gamle sted består af 26 større lag, spillede udgravningerne en vigtig rolle i det klassiske studium af bibelsk arkæologi. Yigael Yadin, en fremtrædende israelsk arkæolog, bemærkede efter sine udgravninger af Hasor, at et portanlæg fra det 10. århundrede f.Kr. lignede et tilsvarende anlæg i Megiddo. Han påstod, at Macalister havde

Skitse over byporte i Israel, alle dateret til det 10. årh. f.Kr. Byporten i Gezer er konstrueret efter samme mønster som de øvrige. Gengivet med venlig tilladelse efter Z. Herzog, City-gate in Eretz-Israel (s. 216).

13


SBA-LEGAT 2007

Kom med på udgravning på SBAs regning! SBA opslår i år et udgravningslegat. Legatet er på kr. 8.000 beregnet på at dække flyrejse til Israel samt to ugers gebyr for deltagelse i udgravningen på Tel Gezer. Udgravningen varer i alt fem uger fra d. 18. juni til 20. juli 2007 med en minimumsperiode for deltagelse på to uger. Udgravningen ledes af Steven Ortiz fra Southwestern Baptist Theological Seminary. Vi kan love, at der venter en superspændende oplevelse midt i resterne af Israels fortid i et fællesskab med andre volontører fra hele verden med garanti for at få jord under neglene og hård hud på hænderne! DEADLINE FOR ANSØGNING ER D. 1. APRIL. Se mere om udgravningen på www.gezerproject.com Se mere om ansøgning af legatet og se opslag på www.bibelskarkaeologi.dk For yderligere information kontakt Klaus Vibe, kv@bibelskarkaeologi.dk

Israel Finkelstein, professor i arkæologi ved Tel Avivs universitet. © Biblical Archaeology Review 2002/6.

Fortalerne for “den lave kronologi” mener ikke, at David og Salomo skyldes litterære konstruktioner, sådan som “minimalisterne” gør. De foreslår derimod, at de bibelske beretninger har tilskrevet to små stammehøvdinge en strålende fortid i forbindelse med statsdannelsen. Således tilhører de storslåede porte i Hasor, Megiddo og Gezer samt de massive befæstninger ikke kong Salomo, men en senere konge som Akab. Selv om de fleste fagarkæologer ikke accepterer principperne inden for “den lave kronologi”, har den haft stor indflydelse på fortolkningen af de arkæologiske data. Det er ubetinget nødvendigt, at et nyt projekt, som tager disse nye strømninger op, vender tilbage til Gezer for endegyldigt at afgøre diskussionen. BEHOV FOR NYE UDGRAVNINGER Mens det gamle Tel Gezer er blevet omfattende udforsket af R.A. Macalister i begyndelsen af 1900-tallet og af Hebrew Union College i 1960’erne og 70’erne, er der stadig mange ubesvarede spørgsmål omkring byens beskaffenhed under Det forenede Rige i det gamle Israel. Fordi Gezer indgår i arkæologernes slagsmål angående kong Davids eksistens og karakter, har de fornyede udgravninger til hensigt at undersøge de store befæstningssystemer på stedets sydlige ende og at udgrave flere kulturelle perioder for bedre at forstå jernalderbyens vækst og udvikling. NYE FUND Udgravningerne i sommeren 2006 afslørede 35 m af et massivt befæstningsanlæg, som hænger sammen med den seks-kam-

Der er mulighed for at komme til at grave mange andre steder end på tel Gezer. SBAs søsteroganisation, Biblical Archaeological Society, har en hjemmeside med mere end 25 forskellige tilbud om at komme med på en udgravning. Se www.findadig.com

14


mer port, der traditionelt forbindes med Salomo. Befæstningssystemet var konstrueret som den typiske kasematmur, der består af to parallelle mure med skillevægge indføjet med ca. fem meters afstand. Forskerne er ikke sikre på, hvilken funktion dette system havde. Rummene havde ingen døre. Enten tjente de som en slags forrådsrum, der havde indgang fra etagen ovenover. Eller de blev fyldt op med jord og murbrokker som en mindre arbejdskrævende konstruktion. Ud over dette omfattende befæstningsanlæg frilagde man to større ødelæggelseslag, som foreløbig dateres til faraonerne Merneftah og Siamun. Merneftah kendes for et større felttog i det gamle Palæstina, hvor navnet Israel dukker op for første gang i gamle historiske optegnelser uden for Bibelen. Siamun bliver af mange forskere identificeret som den farao, der erobrede Gezer og gav den som medgift, da hans datter ægtede kong Salomo. Mens dele af det store kasemat befæstningsanlæg blev frilagt ved tidligere udgravninger, gjorde man sidste år flere nye fund. Den første var en større ombyg-

Volontører i gang med at rense sekskammerporten for græs og ukrudt. Foto: © Tel Gezer Project.

ning af den del af byen, som lå tæt ved porten. Engang i det 8. årh. f.Kr. konstruerede man en stor bygning med søjler og en anden bygning bestående af flere forrådsrum op og ned af befæstningsanlægget fra det 10. årh. Søjlebygningen var 6,5 x 4 m stor, og den anden konstruktion dækkede et 7 m langt område. NATIONALPARK De fornyede udgravninger faldt sammen med fejringen af, at stedet blev åbnet

som nationalpark. Den 10. juli 2006 afholdt Israels Natur- og Parkmyndigheder en ceremoni, som markerede, at den 13 ha store tel med omgivelser blev en ny nationalpark. Medens parkmyndighederne stod for de fleste forberedelser, hjalp deltagerne i tel Gezer udgravningen med at rense de salomoniske og de kana’anæiske porte for årevis tilgroet krat. Et af Gezerprojektets mål i fremtiden er at være behjælpelige med at bevare og pleje stedet. Tel Gezer udgravningsprojektet er et længerevarende projekt, som skal undersøge den gamle by Gezers vækst og udvikling. Desuden skal den være en feltskole, hvor den næste generation af studenter kan blive oplært. Studenterne deltager i et intensivt program med arkæologisk feltarbejde sammen med aftenforedrag og et studieprogram, hvor de besøger de forskellige områder i Israel. Projektet er åbent for alle studerende og voksne volontører. Yderligere information kan findes på projektets hjemmeside: www.gezerproject.org. Oversættelse: Carsten Vang

1

Mere end 60 studenter og ledere deltog

i den første udgravning fra 4. juni til 7. juli 2006. Desuden blev udgravningerne entusiastisk støttet af beboerne i Kibbutz Gezer og Karmi Yosef. 2

Et navn for den forskningsretning, som

betragter GT som værende affattet meget sent (4.-2. årh. f.Kr.), og som hævder, at de

gammeltestamentlige

beretninger

ingen eller kun meget lidt forbindelse har til den faktiske historie. Luftfoto af kasematmuren i Gezer. I baggrunden ses sekskammerporten, som er forbundet direkte med kasematmuren. Foto: © Tel Gezer Project.

15


Afsender: Vagn Juhl Jensen Paghs Allé 5 6705 Esbjerg Ø

Eftersendes ved varig adresseændring

Magasinpost B

Adresseændring meddeles til: vjj@bibelskarkaeologi.dk

Paulus’ grav fundet ? Af Carsten Vang

I begyndelsen af december måned 2006 fandt en bibelarkæologisk nyhed vej til verdenspressens overskrifter: Italienske arkæologer skulle efter sigende have fundet apostlen Paulus’ grav.

Gennem mere end 4 år havde de gravet intenst i krypten under kirken San Paolo Fuori di Mura (“Skt. Paulus udenfor murene”) i Rom, hvor Paulus if. en gammel tradition skulle være begravet. Nu ville de så fremlægge resultatet af deres undersøgelser på en pressekonference få dage senere. Havde man virkelig fundet noget, som med en rimelig sikkerhed kunne relateres til Paulus?

Kirken San Paolo Fuori di Mura med statue af Paulus. © www.bibleplaces.com.

Som så ofte før viste det sig, at mediernes sensationelle overskrifter gav et fortegnet billede af forholdene. Det, som arkæologerne havde frilagt, var en sarkofag, på hvis side der står skrevet PAULO APOSTOLO MART[YRI] “Apostlen Paulus martyr”. Fra gamle kilder kendte man til eksistensen af denne sarkofag. Nu er den så blevet genfundet, og pilgrimme kan få et glimt af den, når de besøger kirken. UKENDT INDHOLD

Hjælp os med at gøre TEL og bibelskarkaeologi.dk bedre Hvad er din generelle vurdering af TEL? Skal der være flere bibel–arkæologiske nyheder på SBA’s hjemmeside? Skal der efter din mening være flere kortere artikler i TEL med hjælp til det personlige bibelstudie? SBA har inden for det sidste år udviklet et nyt design for sine to hovedaktiviteter, TEL og hjemmesiden. Vi er meget tilfredse med resultatet i begge tilfælde, men vil samtidig bestræbe os på at blive endnu bedre. Derfor vil vi gerne høre din mening! Vi har udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse, som vi nu beder dig som læser af TEL at deltage i. Undersøgelsen vil SBA bruge som pejlemærke for, hvad du som læser mener om vores blad og hjemmeside. Du har i undersøgelsen også mulighed for at komme med ideer og ønsker til forbedringer af vores udgivelser. Gå ind på internetadressen www.bibelskarkaeologi.dk, udfyld spørgeskemaet og hjælp os med at gøre TEL og bibelskarkaeologi.dk bedre.

Sarkofagen har imidlertid ikke været åbnet, og dens indhold er ikke blevet undersøgt. Om det virkelig rummer resterne af Paulus, ved ingen. Udgravningerne har nok givet ny viden om kirkens historie tilbage til slutningen af det 4. årh., men de har ikke besvaret det vigtige spørgsmål, om traditionen om Paulus’ grav er historisk troværdig eller blot mulig. Se mere herom på kortlink. dk/3mgg. EN ANDEN OPSIGTSVÆKKENDE GRAV De vigtigste bibelarkæologiske fund ses yderst sjældent i overskrifterne. Mange års møjsommelig arbejde kan bringe nye fund for dagen, som i sig selv kan synes betydningsløse, men samlet set kan ændre vor forståelse af Bibelen afgørende. Et sådant eksempel er udgravningerne af byen Ramses, som israelitterne if. Bibelen blev sat til at opføre for farao, og som er omtalt inde i bladet. Her er der fundet en ejendommelig grav. Den passer overhovedet ikke ind i de mønstre, som vi ellers kender for grave fra den periode. Artiklens forfatter overvejer, om denne gåde kan forklares med tanke på en af de bibelske hovedpersoner.

TEL1_2007  

19.30 Velkomst ved SBA’s formand, Klaus Vibe 19.45 Foredrag ved Richard Averbeck 20.30 Spørgsmål og debat 20.45 Kaffe 21.15 Udtrækning af vi...

TEL1_2007  

19.30 Velkomst ved SBA’s formand, Klaus Vibe 19.45 Foredrag ved Richard Averbeck 20.30 Spørgsmål og debat 20.45 Kaffe 21.15 Udtrækning af vi...

Advertisement