Page 1

TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) | www.sba-dk.dk

Nr. 1 | Marts 2006 | 17. årgang

ET S PA D ESTI K DY B E R E I BIBELENS VERDEN

Siloas dam på Jesu tid

Bagsiden | Det nye TEL Side 3 | Sensationelt fund: Siloadammen i Jerusalem på Jesu tid Side 8 | Historisk og arkæologisk sidelys på Bibelen Side 12 | En tur langs “Kongevejen”, del 2


Årsmøde i SBA

Lørdag den 22. april 2006 på Dansk Bibel-Institut, København, 16.30-20.00 Velkommen til SBA’s årsmøde 2006. I år vil hovedforedragsholderen være redaktør af TEL, Morten Hørning Jensen, som netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling om Galilæa på Jesu tid ved Det teologiske Fakultet, Århus Universitet. Morten vil med to foredrag belyse, hvordan arkæologien kaster lys over vores forståelse af evangelierne. Programmet for årsmødet er som følger: 16.30 Velkomst ved SBAs formand, Klaus Vibe 16.45 Første foredrag ved Morten Hørning Jensen 17.30-18.30 Aftensmad (gratis for nye medlemmer af SBA) 18.30-19.30 Andet foredrag ved Morten Hørning Jensen inkl. tid til spørgsmål 19.30-20.00 Nyt fra SBA og afslutning på årsmødet Alle er meget velkomne, årsmødet er gratis! Velkommen til årsmøde på Dansk Bibel-Institut, Frederiksborggade 1 B 1, 1360 København K

Selskab for Bibelsk Arkæologi Paghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø

Layout: DANgrafik, Herning, dryp.dk

Tlf. E-Mail: Internet: Bank: Norge:

Tryk: Økotryk, Videbæk

7512 9021 adm@sba-dk.dk www.sba-dk.dk Sydbank konto 7920-1014 846 Den norske Bank 7877.06.93402

Redaktion: Morten Hørning Jensen (ansv. red.), Hartvig Wagner (red. sekr.) Knud W. Skov, Carsten Vang Forsidefoto: Trapperne ned til Siloas dam, som den så ud på Jesu tid. Disse er fundet for nylig som beskrevet i artiklen af Hershel Shanks. Foto: Hershel Shanks

2

Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter. TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi. Kontingent: Danske kr. 145,- / norske kr. 160,(For unge under 26 år: kr. 95,- / norske kr. 105,-). Kontingent opkræves via PBS først på året. Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA.

Morten Hørning Jensen har de seneste 3 år deltaget i udgravningen af Tiberias’ gamle by ved Genesaret Sø.

Selskabets bestyrelse: Cand.theol. Klaus Vibe (formand), tlf.: 8612 0037 · kv@sba-dk.dk Postdoc, ph.d., cand.theol. Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@sba-dk.dk Overlæge Vagn Juhl Jensen (forr.fører, kasserer), tlf.: 7512 9021 · vjj@sba-dk.dk Stud.theol. Jacob Bank Møller, tlf.: 8615 3402 · jbm@sba-dk.dk Netred., cand.theol. Thomas Bank Møller (webmaster), tlf.: 8612 0037 · tbm@sba-dk.dk © SBA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives. ISSN 0905 - 5827


Sensationelt fund:

Siloadammen i Jerusalem fra Jesu tid

Af redaktør for Biblical Archaeological Review, Hershel Shanks

For nylig gjorde to israelske arkæologer et sensationelt fund i Jerusalem i forbindelse med noget kloakarbejde. Artiklen her beskriver dette vigtige

SILOADAMMEN OG HIZKIJAS TUNNEL Davidsbyen, den ældst beboede del af Jerusalem, illustrerer bedre end næsten alle andre steder de forskellige lag i historien, som arkæologien afdækker. Spadestik efter spadestik er der boret ned gennem århundrederne, og for at fortælle historien om Siloadammen, hvor Jesus helbredte den blindfødte, må vi gå 700 år længere tilbage, til den assyriske monark Sankerib og hans belejring af Jerusalem.

fund, der kaster lys over beretningen om Jesu helbredelse af den blindfød-

Gihon kilden

te (Joh 9)

ron da len

Davids By

med frisk vand. Den havde sit udspring uden for byen nær bunden af den dybereliggende Kedrondal. Dér lå den i åbent og ubeskyttet land, og Hizkija besluttede sig derfor for et større ingeniørprojekt. Han ville bygge en tunnel under den højderyg, som Davidsbyen lå på, for at bringe kildens vand til den anden og mindre sårbare side af Jerusalem. Den blev gravet af to hold tunnelarbejdere, som arbejdede fra hver sin ende. Hvordan det lykkedes dem at mødes på midten, er stadig en gåde. Der blev indhugget en mindeplade i tunnelen til minde om bedriften – den berømte Siloa inskription, som nu befinder sig i Istanbuls Museum. Vandet flød nu frit gennem tunnelen fra kilden og ned til Siloadammen. Den kendes stadig som Hizkijas Tunnel, og det er den dag i dag spændende for turister at gå gennem den næsten 600 meter lange lavloftede passage (for mere herom, se TEL 4/2003).

Ke d

SILOADAMMEN I BIBELEN Siloa nævnes af Hizkijas samtidige, profeten Esajas, der taler om

Siloa dam, byzantinsk tid Siloa dam, Jesu tid

Ezekiels Tunnel Siloa kanalen Kongens Have

0

100 m

Kort over Davidsbyen, der viser placeringen af den nyligt fundne Siloas dam i forhold til den kendte dam fra byzantisk tid. Kort: © Biblical Archaeological Review.

Hizkija var på den tid konge i Juda. Da han kunne se, at den assyriske belejring ville komme, tog han visse forholdsregler for at beskytte Jerusalems vandforsyning. Gihonkilden var nemlig byens eneste kilde

SE PROGRAM OM HERODES SOM BYGMESTER PÅ NETTET Se en spændende 30 minutters video om Herodes den Store som bygmester. Det er ’The Archaeology Channel’, der har produceret udsendelsen og stiller den til frit gennemsyn. Programmet er engelsk speaket. >>> kortlink.dk/2e5r

3


“Siloas sagte rindende strømme” (Shiloa på hebraisk. Es 8,6). Da de landflygtige vendte hjem fra Babylon og genopbyggede Jerusalems mure, fortæller Nehemias, at en vis Shallun genopbyggede “muren ved Shela-dammen nær ved kongens have” (Neh 3,15). På Jesu tid optræder Siloadammen i beretningen om helbredelsen af en mand, der havde været blind fra fødslen. Jesus spytter på jorden og laver dynd med spyttet, som han smører på den blinde mands øjne. Til manden siger han derefter: “Gå hen og vask dig i Siloadammen!” (Joh 9,1-7).

TIDLIGERE ARKÆOLOGISKE UDGRAVNINGER Vi har stadig ikke fundet Siloadammen fra Esajas’ og Hizkijas tid (700 f.Kr.). Vi er ikke engang sikre på, hvor den lå. Det samme gælder dammen på Nehemias’ tid (ca. 450 f.Kr.). I den senere byzantinske periode byggede den romerske kejserinde Eudoxia (ca. 400-460 e.Kr.) en kirke og en dam, hvor vandet fra Hizkijas Tunnel vælder ud, for at mindes den underfulde helbredelse af den blinde. Tidligt i sidste århundrede fandt arkæologer resterne

Arkæologerne fandt et bassin med tre grupper af trapper med hver fem trin. Længden af trapperne er ca. 80 meter. Foto: Hershel Shanks.

4


RENSELSESBAD FRA JESU TID FUNDET VED GRÆDEMUREN Ca. 70 meter fra Grædemuren har arkæologer fundet et renselsesbad fra Jesu tid. I denne periode var rituel renselse af stor betydning og en skik brugt af alle jøder. Renselsesbadet er nu åbnet for offentligheden.

Siloadammen, som den kunne have set ud på Jesu tid ifølge en kunstner. © Biblical Archaeological Review.

af den kirke, hvorover der i dag ligger en moske. Kirken og dammen omtales i adskillige skildringer af pilgrimsrejser. Indtil for nylig var det denne dam, man havde i tanke, når man talte om Siloadammen. NYT SENSATIONELT FUND Men nu er der fundet en anden og ældre dam. Alt tyder på, at vi har at gøre med den dam, som Jesus kendte i Jerusalem. Som så ofte med arkæologi, var det noget, man opdagede ved et tilfælde og ikke i forbindelse med en planlagt udgravning. Syd for den byzantiske Siloadam, mellem enden af den klippeformation, som udgør Davidsbyen, og en frodig grøn

frugthave, der ofte identificeres med den bibelske “kongens have”, er der nemlig en smal passage, hvorigennem der løber et kloakrør, som fører spildevand fra dalen vest for Davidsbyen til Kedrondalen øst for Davidsbyen. Denne kloak skulle for nyligt repareres eller udskiftes, og derfor sendte byens tekniske forvaltning arbejdere og gravemaskiner derned. Eli Shukron, der tidligere havde forestået en udgravning ved Gihonkildens udspring, fulgte opmærksomt gravearbejdet, og en dag så han to trin komme til syne. Han fik øjeblikkelig arbejdet standset og tilkaldte sin kollega fra de tidligere udgravninger, Ronny Reich. Så snart

Renselsesbad ved den sydlige indgang til Tempelpladsen.

denne så trinene, udbrød han: “Det må være trin, der går ned til Siloadammen, fra det andet tempels periode.” Nu skulle der reageres hurtigt, for vinterens regntid stod for døren, og kloakrøret skulle repareres eller udskiftes inden.

Vinklen på et af de fundne hjørner er større end 90 grader, hvilket indikerer en trapezformet firkant. Foto: Hershel Shanks.

5


En af arkæologerne bag udgravningen, Ronny Reich. Foto: Hershel Shanks.

Reich og Shukron blev bemyndigt til at udgrave området. Jo mere de gravede, jo flere trin fandt de, og jo bredere blev trinene. ET STORSLÅET SYN PÅ JESU TID De har nu udgravet trinene i hele deres længde på den side, der støder op til Davidsbyens klippeformation. Der er faktisk tre korte trappeafsnit på hver fem trin. Det første fører ned til en smal afsats. Det andet fører til endnu en afsats, og det tredje fører ned til det (foreløbig) sidste niveau. Størrelsen af selve dammen ændrede sig i takt med vandstanden. Når den var fuld, dækkede vandet sandsynligvis alle trinene. Afsatserne tjente som en slags esplanade, som man kunne stå på, når trinene stod under vand. Arkæologerne fandt også de to trappeformede hjørner ved hver ende af trinene. Vi ved derfor, hvor bred dammen var på det punkt: mere end 75 meter. Vi ved også, at der var trin på mindst tre sider af dammen. Hjørnerne er imidlertid ikke fuldstændig i vinkel; de er lidt mere end 90 grader. Dammen synes at have haft facon som en trapez, der som et forklæde blev bredere, jo længere ned i dalen man kommer. Hvor langt ned i dalen dammen strakte sig, er arkæologerne ikke sikre på. Reich gætter på, at det er omkring det samme som bredden af dammen på den side, som de har udgravet.

af de senere hasmonæiske (jødiske) konger, som i 37 f.Kr. blev efterfulgt af Herodes den Store. Arkæologerne er ikke sikre på, nøjagtig hvor længe disse mønter var i omløb, før de blev indlejret i pudslaget i Siloadammens første fase. Men de kan sige med en vis sikkerhed, at dammen blev bygget i den sene hasmonæiske periode eller tidlige herodianske periode. De kan formentlig sige det mere præcist, hvis de graver under trinene og finder en mønt fra Herodes’ tid. Så ville dammen være herodiansk. Fra mønter ved vi også, hvor længe dammen var i brug. I nærheden af det ene hjørne udgravede de en del af en plads eller terrasse og fandt udelukkende keramik fra det andet tempels tid, som endte med romernes ødelæggelse af Jerusalem i år 70 e.Kr. Det var af stor betydning, at de fandt en halv snes mønter fra tiden for den første jødiske opstand mod Rom, som varede fra 66 til 70 e.Kr. De udgravede mønter stammer fra opstandens 2. og 3. og 4. år. Dammen blev derfor brugt indtil afslutningen på denne opstand, hvorefter den blev opgivet. SILOADAMMENS SENERE SKÆBNE Dette område, det laveste sted i hele Jerusalem, blev ikke beboet igen før den byzantinske periode. Hvert år flød vinterregnen ned gennem dalen og aflejrede endnu et lag dynd i dammen. Og efter den romerske ødelæggelse af byen blev dammen ikke længere renset. I århundredernes løb samlede der sig et tykt lag dynd, og dammen forsvandt gradvis. Da arkæologerne fandt den, var den visse steder dækket af næsten 3 meter dynd. Da byzantinske kristne kom til området i det fjerde århundrede, antog de, at den Siloadam, der omtales i Det Nye Testa-

DATERING VIA MØNTER Ofte er arkæologer usikre på alderen af det, de finder. Men i dette tilfælde er der ingen tvivl. Ideelt set ønsker arkæologer to tidspunkter: tidspunktet for byggeriet og det tidspunkt, da man holdt op med at bruge faciliteten. Her er arkæologerne så heldige at have begge. Dammen havde to faser. Stentrinene hører til den anden fase. Under stentrinene og på steder, hvor stenene mangler, har arkæologerne været i stand til at se, at trinene i den første fase var pudsede med kalk. Først i den anden fase fik trinene en overflade af sten. Arkæologerne undersøgte de tidlige trin med en metaldetektor, og fire steder bippede den og afslørede fire mønter i det pudsede lag. Disse mønter kunne datere dammens første fase. Det var alle mønter med Alexander Jannæus (103-76 f.Kr.), en 6

Et udkig over den byzantiske Siloa dam. Mange turister har endt en tur gennem Hizkijas tunnel netop her. Foto: Hershel Shanks.


ANDRE NYE SPEKTAKULÆRE FUND I JERUSALEM Ved siden af det uventede fund af Siloadammen fra Jesu tid har man gjort andre overraskende opdagelser i det ældste Jerusalem. Sidste år fandt man i området omkring Gihon kilden et lager på over 60 seglaftryk og 6 segl. Seglaftryk er de små klumper af ler, hvor seglet blev presset ned i og efterlod et aftryk. Aftrykkene dateres til 850-800 f.Kr., altså til kong Joash’ tid. De er over 100 år ældre end de hidtil kendte aftryk. Fundet viser, at Jerusalem allerede omkr. 850 må have været et vigtigt administrativt centrum. Det spændende bliver at se, hvilke navne, der optræder på seglaftrykkene. Er der måske navne fra Bibelen? Længere oppe, på toppen af Davidsbyen, gjorde en

mente, lå for enden af Hizkijas Tunnel, og derfor byggede de en kirke til minde om dammen, hvor tunnelen kommer ud af klippen. Denne dam figurerer i talrige graveringer fra det nittende århundrede. Så sent som i 1970’erne vaskede arabiske kvinder stadig tøj i denne dam. Den er et besøg værd. SILOADAMMENS BRUG PÅ JESU TID Hvilken funktion Siloadammen havde på Jesu tid, er stadig ikke helt klart. Uden tvivl kom der tusindvis af pilgrimme til Jerusalem til de tre bibelsk foreskrevne valfartsfester – påskefesten, pinsefesten og løvhyttefesten. Det er meget tænkeligt, at de slog lejr i den tilstødende Kedrondal og blev forsynet med vand fra dammen både til at drikke og til madlavning. Vandet i dammen ville også kunne bruges som rituelt bad (mikveh), påpeger Reich, som er en førende ekspert på rituelle bade (mikver). Ja, dens naturligt rindende kildevand var så helligt, som man kunne få det. Vandet i en mikveh er sædvanligvis stillestående vand, selv om det kræves, at det flyder naturligt ind i badet. Men her flød kilden konstant og fornyede vandet. Imidlertid må badning i en mikveh ske i nøgen tilstand. Måske var der en foranstaltning, som sikrede en vis diskretion.

anden arkæolog et endnu mere spektakulært fund: Hun har udgravet et stort palads, som hun ud fra potteskårene daterer til Davids tid. Hvis det er rigtigt, er det intet mindre end sensationelt, fordi kong Davids periode i Jerusalem kun har efterladt ganske få fund. Bygningen er meget stor og har mange rum og kraftige mure. Alle er enige om, at fundet er virkelig bemærkelsesværdigt. Men flere arkæologer siger, at hendes datering skyldes ønsketænkning. Bygningen kunne lige så vel være 100 år efter Davids tid. Dateringen bliver heftigt debatteret blandt fagfolk. Læs mere på adressen: >>> www.kortlink.dk/2fgg

EN ENDNU ÆLDRE HISTORIE? Om Siloadammen fra Hizkijas og Esajas’ tid lå samme sted som på Jesu tid, er et ubesvaret spørgsmål. Men selv om den lå samme sted, har den muligvis haft en anden størrelse. Reich og Shukron kunne godt tænke sig at foretage et snit under trinene, hvilket ville kunne give et fingerpeg om en tidligere dam. Hvis de finder jernalder-keramik (10.-6. årh. f.Kr.), kan de konkludere, at Siloadammen fra Hizkijas og Esajas’ tid lå på samme sted. Reich og Shukron ønsker imidlertid ikke at grave i den frodige frugthave, som nu fylder den uudgravede del af Siloadammen fra Det Nye Testamentes tid. Desuden tilhører haven den græsk-ortodokse kirke, der ligesom Reich og Shukron ikke ønsker at se frugthaven ødelagt. Men de ville gerne lave en lille udgravning mellem træerne for at se, hvor dyb dammen er, og finde ud af, om der er jernalder-rester nedenunder. Måske vil kirken forstå betydningen af dette og gå med til det. Kirkens frugthave har pludselig fået stor betydning for dens tros historie.

»ORDET OG ISRAEL« • • • • •

Aktuelle nyheder fra Israel De bibelske profetier Messianske jøder Bibelens jødiske baggrund Nyt fra Ordet og Israel i Jerusalem og Tiberias

Resten af 2006 for kun 150 kr. For unge: gratis indtil du fylder 26 år! (oplys fødselsår ved bestilling) kontor@ordetogisrael.dk · 86 98 79 12 www.ordetogisrael.dk

Oversættelse: Birger Petterson. Bearbejdelse: mhj.

7


HISTORISK OG ARKÆOLOGISK SIDELYS PÅ BIBELEN

Den, der tørster, skal komme til mig og drikke

Af postdoc, ph.d., cand.theol. Morten Hørning Jensen

På Jesu tid fandt der under løvhyttefesten en speciel ’vandøsningsceremoni’ sted, hvor en festklædt procession hentede vand i skåle fra Siloadammen for at tømme dem ud i et kar ved brændofferalteret i templet. Denne ceremoni kaster lys over Jesu opråb i Joh 7,37.

Grædemuren er i denne uge ikke helt sig selv. Folk er ekstra glade. Der smiles og synges. De fleste er festklædte med bedesjal om hovedet og har et bundt grene og en citron i hånden. Rundt om i Jerusalem ser man den ene hytte efter den anden på altaner og tage. Der fejres nemlig løvhyttefest, og der er stadig et gran af sandhed i de gamle rabbineres vurdering: den, der ikke har oplevet glæden i Jerusalem under løvhyttefesten, kender slet ikke til glæde. I GT’s forskrifter er der et direkte påbud om at være glad (5 Mos 16,14), for med denne fest afsluttes årets takkefester for den afgrøde, Gud havde ladet vokse på markerne. Nu er alt i hus, og en ny regntid står for døren.

sen gennem de sydvendte trappeopgange under den kongelige søjlehal. Men frem for at gå ind i selve tempelkomplekset ad den normale vej gennem Den gyldne Port, der ledte ind i kvindernes forgård, valgte processionen denne ene dag om året at benytte en særlig port, der havde fået sit

VANDØSNINGSCEREMONIEN PÅ JESU TID På Jesu tid, da templet endnu stod i Jerusalem, blev den forestående regntid og vandets betydning markeret på en særlig måde. Det jødiske skrift Mishnah fra ca. 200 e.Kr. beskriver, hvordan en særlig procession fandt sted på løvhyttefestens sidste dag. Med en præst i spidsen forlod en festklædt forsamling af mennesker templet og banede sig vej ned gennem den gamle Davidsby til Siloadammen. Her fyldte de gyldne kar med vand og gik tilbage mod templet og ind på tempelplad-

8

En af de mange altanløvhytter i det ultraortodokse kvarter i Jerusalem. Foto: Hartvig Wagner.

SJÆLDEN VIDEO FRA BESØG UNDER TEMPELPLADSEN For nylig lykkedes det en besøgende i den nye moske under Tempelpladsen at optage en videofilm af, hvad han så. Filmen vises gratis på nettet og giver et godt indtryk af de berømte ”Salomos stalde”. Se hele filmen på adressen: >>> kortlink.dk/2e5s


navn efter denne begivenhed, Vandporten. Den førte direkte ind i præsternes forgård, og at dømme ud fra den jødiske historieskriver Josefus og fra Mishnah, bestod processionen af repræsentanter fra hele folket: Mænd, kvinder og børn. Denne ene dag om året var der altså vendt op og ned på den normale orden, og alle befandt sig nu i præsternes forgård frem for bagved afskærmningerne mellem hhv. kvindernes og mændenes forgård (Ant. 13.372 og m. Sukkah 4,9). Vandet fra karrene blev nu hældt i et sølvkar ved foden af brændofferalteret, mens folket tiljublende råbte til præsten, at han skulle løfte sine hænder, så alle kunne se, at karrene virkelig var blevet tømt. EN NY KILDE SKAL SPRINGE FRA TEMPLET Selvom denne tradition ikke er foreskrevet direkte i Moseloven, så knytter to steder i GT en forbindelse mellem templet og kildevand, det levende vand (jf. de tre artikler om levende vand i TEL 20022, 3, 4). Ez 47,1-12 og Zak 14,8 beskriver, hvordan en kilde en dag skal springe fra templet med en sådan styrke, at der vil blive vendt op og ned på de kendte livsvilkår - præcis som der denne dag er vendt op og ned på hvem, der må befinde sig i præsternes forgård. Vandet skal strømme ud fra templet, så selv Det døde

Hav bliver levende og fyldt med fisk, og alle folkeslag skal drage til Jerusalem for at fejre løvhyttefesten (Zak 14,16). Netop Zakarias 14 blev ifølge den babylonske Talmud læst under løvhyttefesten. LEVENDE MESSIASFORVENTNINGER På den måde var løvhyttefesten spækket med Messiasforventninger. Hvert år drog folk op til Jerusalem og mange sikkert med et håb om, at det netop var i år, at Gud ville gribe ind. Ikke underligt var folk derfor yderst interesserede i at finde ud af, om Jesus ville dukke op i templet til løvhyttefesten. Var det nu, han vil vise sig som Messias i templet, eller ville han fortsætte med at gøre sine gerninger i det afsidesliggende Galilæa (jf. Jesu brødres kommentar i Joh 7,3-4)? I Johannesevangeliets beretning får vi en fornemmelse af, hvordan luften nærmest summede af forventninger, mens man ledte efter ham: ”Jøderne ledte nu efter ham under festen og sagde: ’Hvor er han?’ Og blandt folk var der megen snak om ham. Nogle sagde: ’Han er en god mand.’ Andre sagde: ’Nej, han fører folket vild.’” (Joh 7,11-12). Da Jesus endelig trådte frem på tempelpladsen og begyndte at undervise, blev der med det samme splittelse. Nogle kom til tro på ham som Messias. Andre sendte vagter ud for at gribe ham.

Festklædte jøder foran Grædemuren under løvhyttefesten. Foto: Todd Bolen, www.bibleplaces.com.

9


FESTENS SIDSTE OG STØRSTE DAG Da festens sidste og største dag er kommet, står Jesus frem og råber: ”Den, der tørster, skal komme til mig og drikke. Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: ’Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand’” (Joh 7,37-38). Set på baggrund af samme dags vandøsningsceremoni med levende vand fra Siloadammen bliver dette udsagn af Jesus sat i relief. Det er et yderst provokerende udsagn ind i sin sammenhæng. Netop denne dag mindes jøderne Guds løfte om den kilde, der skal springe fra templet. I stedet siger Jesus, at kilden skal springe fra dem, der tror på ham. Sådan tale kalder på en reaktion. Enten må man bekende ham som Guds udvalgte, som Messias, eller også må man afvise ham som en gudsbespotter, der sætter sig selv i Guds sted og faktisk nyfortolker løftet fra skrifterne. Det levende vand som tegnet på Guds indgriben skal nu ikke længere forventes fra templet, men fra den, der tror på ham. Ikke underligt, at mens nogle sagde: ”Han er sandelig Profeten... Han er Kristus” (7,40-41), så ville andre ”af dem gribe ham” (7,44). DET SANDE LYS Og så er Jesus ikke færdig med at provokere. Løvhyttefesten var også særlig på den måde, at fire kæmpe lysestager placeret i kvindernes forgård, hver nat lyste op over Jerusalem. Rabbinerne siger ligefrem, at der ikke var en forgård i Jerusalem, der ikke var oplyst som under højlys dag. Igen var dette ment som et tegn, der skulle

Skitse over templet på Jesu tid. © Robert Backhouse, Tempel Guide, Korskær.

minde om Guds endetidsløfter. Zak 14,7 taler om, den dag skal være som én lang dag, ”selv ved aftenstid skal det være lyst”. De fire lysestager gjorde dette løfte synligt og nærværende, præcis som også vandøsningsceremonien. Det er derfor lige så slående, når Jesus i Joh 8,12 står frem og siger: ”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys”. Løsrevet fra sin sammenhæng kan det umiddelbart virke som almindelig symbolsk tale. Men set i lyset af løvhyttefesten på Jesu tid kan det ikke siges mere klart, at Jesus ser sig selv som opfyldelsen af Guds løfter. ORD I GERNING Men Jesus blev afvist af folket på tempelpladsen. Det førte ikke til fred som også beskrevet i Zak 14. I stedet beskyldte jøderne ham for at være en samaritaner, besat af en dæmon (Joh 8,48). Jesus gik derfor væk fra tempelpladsen, og på sin vej så han en mand, der var født blind. Som født handikappet blev han af sin samtid regnet for uren (jf. 9,2). Han måtte ikke komme i templet og havde ikke været med i vandøsningsceremonien. På ham viste Jesus nu i gerning, hvad han lige havde sagt i ord. Selv en blindfødt mand er ikke udelukket fra rækkevidden af Jesu løfte om aldrig at vandre i mørket. Jesus gav ham synet tilbage og sendte ham ned for at rense sig i Siloadammens levende vand. Da han kom tilbage bekendte han sig – som den eneste den dag under løvhyttefesten – til Jesus: ”Jeg tror, Herre.” Og han tilbad ham (9,38).

Litteratur: Andreas J. Köstenberger. 2002. John. I Zondervan Illustrated Bible Backgrounds Commentary. Grand Rapids. Alfred Edersheim. 1994 (genoptryk). The Temple: Its Ministry and Services as They Were at the Time of Jesus Christ. Grand Rapids. Kan også findes på adressen: www.kortlink.dk/2dh3 Henvisninger til Mishnah og Josefus i artiklen er for Mishnahs vedkommende, Sukkah 4,9-10 og Middoth 1.6, og for Josefus, Rekonstruktion af præsternes forgård med alteret i midten. ’Vandporten’ er øverst i billedet. © Robert Backhouse, Temple Guide, Korskær.

10

Antiquitates 13.372.


SOFTWAREANMELDELSE

Gratis flybillet til Israel Titel: Download: Pris:

Google Earth earth.google.com Gratis

I TEL har vi fra tid til anden anmeldt nyt elektronisk materiale, der kan belyse Bibelens samtid og bruges i fx undervisnings øjemed. Et sådant er nu leveret kvit og frit af internettjenesten, Google, og har navnet Google Earth. Ved at downloade et program på adressen ovenfor kan man med få klik med musen tage på en fascinerende flyvetur fra Danmark, ned over Europa og lande i Israel. Programmet indeholder nemlig en komplet jordklode sat sammen af tusinder af satellitfotos. De fleste områder findes i en forholdsvis lav opløsning, sådan at man ikke kan zoome helt ned på gadeniveau, men enkelte områder er så detaljerede, at man næsten kan se pølsevognen på gadehjørnet. For Israels vedkommende må man dog endnu tage til takke med den lave opløsning, der heldigvis også er rigelig til at give en fornemmelse for de forskellige geografiske og topologiske forhold i Israel. Fx kan man tage sig en tur ned gennem den Syro-afrikanske dalsænkning. Man kan passende starte nord for Hermonbjerget, i Bekadalen, der adskiller Libanon og Syrien, og derfra flyve ned over Hula-dalen og Genesaret sø, inden man tager turen ned gennem Jordandalen til Det døde Hav. Det giver en fantastisk fornemmelse af de geografiske forhold i Israel. Programmet kræver opkobling til internettet.

Morten Hørning Jensen

11


En tur langs ”Kongevejen” | Del 2

Tel Dibon set fra sydvest. I det sydøstlige hjørne findes murrester fra Meshas tid. Der findes tillige senere rester fra babylonisk, nabatæisk, romersk, byzantinsk og arabisk tid. Foto: Hartvig Wagner.

Af pastor emer. Hartvig Wagner, Herning

I den første artikel nåede vi et stykke sydpå ad den gamle ”Kongevej” i Jordan kendt tilbage fra bibelsk tid. Næste stop er Dhiban ca. 65 km syd for Amman.

Mosaik i Sankt Stefans Kirke i Umm ar Rasas. Tv. den hellige by = Jerusalem. Th. Neapolis (Nablus). Foto: Hartvig Wagner.

12

DHIBAN (DIBON) Umiddelbart før man når den moderne landsby Dhiban, ses th. for vejen en ubeboet høj med ruinerne af den bibelske by Dibon, omtalt 11 gange i GT. På højen fandt den tyske missionær F.A. Klein i 1868 den berømte Mesha-stele, en 1 m høj og 60 cm bred sten af basalt, med en 34 linier lang indskrift fra ca. 850 f.Kr. Her skildrer Moabs konge Mesha sin version af krigen mod Judas konge, som også omtales i 2 Kong 3. Læs mere herom i TEL 3/2000, som er et særnummer med fokus på Mesha-stelen og dens dramatiske historie. Dibon tilhørte oprindelig Moab, men blev erobret af amoritterkongen Sihon. På vej mod det forjættede land indtog israelitterne byen (Jos 13,9). Senere mistede israelitterne Dibon, men ifølge Meshastelen underlagde kong Omri af Israel (882-871 f.Kr.) sig Moab. Også dennes søn Akab (871-852) herskede over Moab, indtil Mesha ifølge stelen slog Akab, befriede landet og genopbyggede Dibon og gjorde den til landets hovedstad for en tid. At Israel en tid havde herredømmet over Moab, stemmer med 2 Kong 3,4. Her berettes, at kong Mesha måtte betale tribut til Israels konge. Men ifølge den bibelske skildring gør Mesha først oprør under Akabs søn Joram (851-842 f.Kr.), som sammen med Judas konge Joshafat og Edoms konge slår Mesha tilbage til Kir-Hareset, den nuværende by Karak, hvor han ofrede sin førstefødte søn som

brændoffer på bymuren. Det fyldte israelitterne med en sådan afsky, at de trak sig tilbage (2 Kong 3,27). UMM AR RASAS Ca. 16 km øst for Dhiban ligger Umm ar Rasas, det bibelske Mefa’at (Jer 48,21). Stedet er berømt for sine mange kirkeruiner. Fire kirkeruiner findes inden for et ødelagt fæstningsanlæg omgivet af en

NY KRISTEN TEMAPARK VED GENESARET SØ? Ifølge Israelske aviser arbejdes der i øjeblikket på at bygge en kristen temapark tæt ved Kapernaum finansieret af amerikanske kirker. Parken skal ifølge planen indeholde en ’bibelsk have’ med planter og træer nævnt i de bibelske skrifter, et amfiteater med udsigt over søen til større møder, et multimediecenter med digital videofremvisning. Israel er altid et nyt besøg værd...


mur på ca. 100x150 m. Nord for dette anlæg findes 11 kirkeruiner. Blandt dem er ruinerne af Sankt Stefans Kirke særlig bemærkelsesværdige. Dens pragtfulde, velbevarede mosaikgulv, der bl.a. viser 15 vigtige samtidige, navngivne byer, stammer fra 785 e.Kr. og beviser dermed, at kristendommen også havde fodfæste efter den muslimske erobring.

Arnondalen set fra udsigtspunkt syd for Dibon. Herfra er der 9 km til dalens bund. Foto: Hartvig Wagner.

ARNONDALEN (WADI MUJIB) Tilbage på ”Kongevejen” i Dhiban gøres holdt ved et udsigtspunkt ca. 4 km syd for byen. Herfra er der et enestående udsyn over Arnondalen, måske den mest dramatiske geologiske formation i Jordan, som ikke uden grund er blevet kaldt Jordans ”Grand Canyon”. Dalen er ca. 400 m dyb og 4 km bred for oven. Man må køre 9 km ned ad den slyngede vej for at nå bunden, hvor vejen nu er lagt hen over en ny dæmning. Ved vejsiden ligger væltede romerske milesten, som vidner om, at vejen ”Via Trajana” anlagt 106 e.Kr har fulgt omtrent samme linie som den moderne vej. Fra bunden er der 11 km op til ”Trajan Rest House” på toppen med udsigt den modsatte vej. Her kan man passende gøre sig sine forestillinger om, hvilke anstrengelser oldtidens rejsende og tropper har haft for at komme over Arnonfloden. Stedets betydning i bibelsk tid fremgår af omtale hele 23 gange i GT. TO STOP Med dalen bag sig er man nået ind i det bibelske land Moab, som omfatter den frugtbare højslette mellem floderne Arnon og Zeredbækken (arabisk Wadi Hasa), der ligesom Arnon flyder ud i Dødehavet ca. 65 km længere mod syd. Efter 15 km nås byen Qasr er Rabba med ruinerne af et nabatæisk tempel fra begyndelsen af 2. årh. e.Kr., som det er værd at kigge på. Især imponerer resterne af fire kolossale korintiske søjler. 5 km længere fremme kommer byen Rabba Moab, som antagelig er identisk med Ar Moab (4 Mos 21,28; 22,36; 5 Mos 2,9.18; Es 15,1). Byen var en vigtig station på ”Via Trajana”. Det viser en række gamle genrejste søjler og en stump romersk brolægning langs vejen ind i byen. Th. for vejen ses en velbevaret ruin af et tempel viet til kejserne Diocletian og Maximian (286-305 e.Kr.) og en mindre

Romerske milesten i bunden af Arnondalen. Foto: Hartvig Wagner.

Nabatæisk tempel i Qasr er Rabba. Store korintiske søjletromler findes på den anden side af denne mur. Foto: Hartvig Wagner.

13


kirkeruin fra byzantinsk tid, da byen husede et vigtigt bispesæde. KARAK Efter yderligere ca. 17 km’s kørsel ser man den imponerende korsfarerborg fra 1142 knejse over den ret store by Karak i 900 meters højde. Lige siden bibelsk tid har byen været et vigtigt knudepunkt på vejen mellem Egypten og Syrien. I GT optræder byen med tre forskellige navne: Kir-Moab (Es 15,1), Kir-Hareset (2 Kong 3,25; Es 16,7) og Kir-Heres (Es 16,11; Jer 48,31.36). Ifølge 2 Kong 3 forskanser kong Mesha sig i byen, som det ikke lykkedes israelitterne at indtage. Hos profeterne omtales Moab og byen under eet. Den kan derfor betragtes som Moabs hovedstad. I 1961 fandt man en moabitisk inskription, som nævner Mesha og Kemosh, moabitternes gud. SYD FOR ZEREDBÆKKEN Ca. 25 km syd for Karak dukker igen et storslået landskab op, som kan minde om Arnondalen blot i mindre målestok. I bunden af en frugtbar dal flyder Zeredbækken (arabisk Wadi Hasa) i retning mod Dødehavet. Dalen og floden er nævnt i 4 Mos 21,12; 5 Mos 2,13-14 i forbindelse med israelitternes vandring mod Det forjættede Land. Det storslåede landskab syd for Zeredbækken er det bibelske Edom. Langs denne del af ”Kongevejen” findes tydelige brudstykker af ”Via Trajana” med tilhørende romerske milesten. Det vidner om egnens trafikale betydning i oldtiden. SELA Om Judas konge Amasja (798-769 f.Kr.)

Karak. Tv. i billedet ses den store Korsfarerborg. Foto: Hartvig Wagner.

berettes: ”Det var ham, der slog Edom i Saltdalen, ti tusind mand, og indtog Sela, som han gav navnet Jokte’el, hvad den hedder den dag i dag” (2 Kong 14,7). Samme slag er også skildret i 2 Krøn 25,11f, hvor det fortælles, at ti tusinde overlevende fanger blev styrtet ned fra toppen af en klippe. Hvor fandt denne dramatiske begivenhed sted? Sela betyder ”klippe” på hebraisk. Nogle mener derfor, at der er tale om den stejle dominerende klippeformation Umm al-Biyara i nabatæernes berømte hovedby Petra. Her er der imidlertid ikke fundet edomittisk bebyggelse fra den

pågældende tid. Derfor antager andre, at skuepladsen for Amasjas sejr over edomitterne skal findes i Khirbet es-Sela, en lille landsby 4 km vest for ”Kongevejen”. Fra landsbyen fører en dårlig og stejl vej til nogle fantastiske klippeformationer, der meget betegnende er blevet kaldt ”Lille Petra”. Keramikfund godtgør, at stedet har været beboet fra tidlig bronze (3000 f.Kr.) helt frem til 14.-15. årh. e.Kr. Man finder huse, trapper og vandledninger hugget i klipperne. På to toppe findes offerpladser i stil med nabatæernes i Petra. Meget tyder på, at stedet har været et sikkert skjulested både for edomitterne og senere for nabatæerne, når ufred hærgede området. Den omstændighed, at dette Sela kun ligger få km nord for Edoms gamle hovedstad Bosra og ganske tæt ved karavanevejen til Syrien, vejer til fordel for, at det drejer sig om det bibelske Sela.

Udsigt mod øst over Zereddalen set fra ”Kongevejen”. Foto: Hartvig Wagner.

14


Makæus Umm ar Rasas

Arnon Det døde Hav

Kongev ejen

(Wadi Mujib)

JORDAN

ISRAEL

Dibon

Qasr er Rabba

Rabba Moab

Karak

Klippeformation i Sela. Foto: Hartvig Wagner.

BOSRA Ca. 6 km sydvest for Sela ligger landsbyen Buseirah. Nordligst i landsbyen ligger skolen og umiddelbart bag denne et udstrakt højdedrag oversået med ruiner fra forskellige perioder. Særligt bemærkes rester af et tempel og en administrativ bygning i assyrisk stil, hvilket svarer til, at kong Adad-Nirari III (810-783 f.Kr.) hævder, at Edom har underkastet sig ham. Selv om der har været rejst tvivl om bebyggelse før begyndelsen af det 8. årh. f.Kr., taler meget dog for, at Edoms gamle hovedstad Bosra har ligget her. Stedet har haft stor strategisk betydning omgivet af dale mod vest, nord og øst. 15 km mod sydøst lå de vigtige kobberminer i Wadi Feinan, det bibelske Punon (4 Mos 33,42), hvis betydning også har smittet af på Bosra. I 1 Mos 36,33 nævnes kong Jobab fra Bosra, og profeterne udtaler Herrens strenge dom over Edom (Es 34,6; 63,1; Jer 49,13.22; Am 1,12). Næste stop på ”Kongevejen” ville være Petra, ”Den rosenrøde by”. Dette sted er imidlertid så enestående, at det fortjener et helt særnummer af TEL. Derfor er Bosra sidste station på denne rejse.

Zeredbækken

(W ad

Delvis udtørret

iH

en

j

ve ge n Ko

as a

)

Sela 0 Bosra

25

km

Bosra. Udsigt mod sydøst fra tellen. Billedet giver indtryk af Bosras enestående strategiske beliggenhed. Foto: Hartvig Wagner.

I Sela findes ligesom i Petra vandkanaler hugget ind i klippesiden. Foto: Hartvig Wagner.

15


Afsender: Vagn Juhl Jensen Paghs Allé 5 6705 Esbjerg Ø

Eftersendes ved varig adresseændring

Magasinpost B

Adresseændring meddeles til: vjj@sba-dk.dk

Velkommen til et nyt TEL Du sidder netop nu med det første nummer af den nye version af TEL i hånden! TEL udkom første gang i august 1990. Fra 1992 blev der satset på et professionelt layout designet af grafikeren Dan Møller. Siden blev bladet layoutet af andre, men med dette nummer vender vi tilbage til Dan Møller som layouter – og med et helt nyt design fra hans hånd. Hovedtankerne bag dette er: MERE STIL OG MERE LUFT! TEL har som et solidt fagblad meget at sige. Vi har med dette design ønsket at skabe et mere indbydende TEL, med mere luft og flere overraskende elementer. Læg fx mærke til, hvordan siderne skifter mellem to og tre spalter. Bladet er også blevet større. Du får ganske enkelt mere for samme pris. FLERE NYHEDER! Arkæologi har aldrig været mere hot, end det er nu. Og der er heller aldrig blevet fundet så mange spændende ting i så hurtigt et tempo. I det nye TEL vil vi bringe langt flere korte nyheder med links til internetsteder, hvor der kan læses yderligere. SOLIDE ARTIKLER! TELs ene hovedkendemærke er – som det eneste blad i Norden – at levere solide artikler om bibel-arkæologiske emner. Vi vil fortsat præsentere vores læsere for en lang række artikler af internationalt førende arkæologer og deres nyeste opdagelser. HISTORISK OG ARKÆOLOGISK SIDELYS! TELs andet hovedkendemærke er at vise – gennem mindst én artikel hver gang – hvordan historisk og arkæologisk viden hjælper os til at se bibelske tekster i et nyt lys. Med et løbende abonnement på TEL er du på den måde sikret opdatering på, hvad der sker inden for arkæologiens verden, dybdeborende artikler og ikke mindst stof til eftertanke i forbindelse med læsning af de bibelske skrifter!

Tegn og Vind Vær med til at gøre SBAs blad, TEL, endnu mere kendt! Tegn et eller flere nye medlemmer og giv dig selv mulighed for at vinde en flot gave. Frem til årsmødet 2007 giver hvert nyt abonnement et lod i en pulje om et gavekort til en programrejse hos Felix Rejser på 5000 kr. (eller 4000 kr. til en flybillet formidlet af Felix Rejser). Jo flere abonnementer du tegner, jo flere lodder! Til den, der tegner flest nye medlemmer, venter der ét års avisabonnement på Kristeligt Dagblad (værdi 2745 kr.)! Endelig trækker vi lod blandt de nye medlemmer om tre af Kenneth Baileys bøger, ”Jakob den fortabte”, fra Credo forlag. Alt du skal gøre er at sende navn og adresse på det nye medlem til Vagn Juul Jensen, Paghs Alle 5, 6705 Esbjerg Ø eller på email: vjj@sba-dk.dk. Vi fremsender derefter et velkomstbrev til det nye medlem med girokort for indbetaling af abonnement. Prisen for ét års abonnement er fortsat 145 kr. for voksne og 95 kr. for unge under 26 år (oplys alder). Som særligt indmeldelsestilbud tilbyder SBA bogen, Dagligt liv på Jesu tid til en samlet pris på 195 kr. (145 kr. for unge) for bog og ét års abonnement. Grav et spadestik dybere i Bibelens verden! SPONSORER: www.felixrejser.dk

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger: www.kristeligt-dagblad.dk/tilbud

www.credo.dk

TEL1_2006  

Lørdag den 22. april 2006 på Dansk Bibel-Institut, København, 16.30-20.00 18.30-19.30 Andet foredrag ved Morten Hørning Jensen inkl. tid ti...

TEL1_2006  

Lørdag den 22. april 2006 på Dansk Bibel-Institut, København, 16.30-20.00 18.30-19.30 Andet foredrag ved Morten Hørning Jensen inkl. tid ti...

Advertisement