Issuu on Google+

HISTORISK OG ARKÆOLOGISK SIDELYS PÅ BIBELEN

Efesos, ”Efeser”brevet og strategisk menighedsplantning

Teateret i Efesos. Foto: © Morten Hørning Jensen.

Af lektor ved Menighedsfakultetet Morten Hørning Jensen, ph.d.

I Efesos oplevede Paulus et højdepunkt i sin tjeneste, da evangeliet fik en sådan gennemslagskraft, at ”alle i provisen Asien fik Herrens ord at høre” (19,10). En nærlæsning af vores kilder giver fornemmelsen af to hovedgrunde til denne succes: hårdt arbejde og teamwork. En sprække til baggrunden for ”Efesossuccesen” finder vi i Efeserbrevet, der dog sikkert slet ikke var skrevet til menigheden i Efesos!

16 TEL 4/2009

”EFESER”BREVET ELLER ”ASIEN”BREVET? Et af Paulus’ breve i Det ny Testamente har fået navnet Efeserbrevet. Men det er et åbent spørgsmål, om der oprindeligt stod ”Efesos” på konvolutten til dette brev, også selvom vi i vores danske oversættelse læser, at Paulus hilser dem ”som bor i Efesos” (1,1). Vi møder nemlig i brevet et par bibemærkninger, der tyder på, at Paulus ikke kendte sine læsere personligt. I 1,15 skriver han: ”Derfor, efter at jeg har hørt om jeres tro på Herren Jesus og jeres kærlighed til alle de hellige” (se også 3,2). Der er heller ingen personlige hilsner til sidst i brevet som oftest hos Paulus. At Paulus ikke kendte læserne personligt, stemmer dårligt med oplysningen i ApG 19,10 og 20,31 om, at Paulus brugte mere end to år i Efesos. Faktisk er det også sådan, at flere af de ældste og mest troværdige håndskrifter til brevet helt mangler Efesosbemærkningen i 1,1. Det er i stedet mere sandsynligt, at brevet var ment som en rundskrivelse til mange menigheder i provinsen Asien, der havde Efesos som hovedstad, og som var blevet plantet på baggrund af Paulus’ virke i byen.

Selskab for Bibelsk Arkæologi


At brevet så senere blev døbt ”Efeser”brevet og ikke ”Asien”brevet (efter den romerske provins, Asien), har ingen betydning for dets værdi (brevet var også til menigheden i Efesos); men denne lille iagttagelse åbner en sprække på klem til det fantastiske kapitel i Paulus’ tjeneste, der har Efesos og provinsen Asien som overskrift. Selvom vi ikke tilnærmelsesvist kender alle detaljer fra denne periode, tyder oplysningerne i Apostlenes Gerninger og Paulus’ breve på to ting som baggrund for ”Efesossuccesen.”

MASSER AF HÅRDT ARBEJDE – I SKIFTEHOLD For det første er det interessant at iagttage, hvordan Paulus arbejdede i Efesos. For selvom Lukas i Apostlenes Gerninger begrunder evangeliets ”fremgang og styrke” i Efesos med ”Herrens kraft” (19,20), så måtte Paulus slide hårdt i det. Faktisk fra morgen til aften. Da han senere holder en afskedstale til menigheden, siger han bl.a.: ”Sølv eller guld eller tøj har jeg ikke forlangt af nogen. I ved selv, at disse hænder har tjent til alt, hvad jeg og mine medarbejdere havde brug for” (20,33-34).

Det mest sandsynlige er, at Paulus sled i det på skiftehold. Han havde to arbejder på én gang. Om morgenen arbejdede han som teltmager (jf. 18,3), og senere på dagen forkyndte og underviste han i Tyrannos’ skole (19,9). En håndskriftstradition bag den græske tekst til ApG 19,9 har en interessant tilføjelse, nemlig at Paulus holdt sine daglige samtaler i Tyrannos’ skole fra ”den femte til den tiende time”, dvs. ”fra kl. 11 til kl. 16”. Det giver god mening: Mens Tyrannos’ skole (eller foredragssal som det

Efesos lå for enden af en række frugtbare dale, der endte i Lykosdalen, hvor Laodikea, Hierapolis og Kolossæ lå som nabobyer. De syv byer nævnt i Åbenbaringsbogens første kapitler er også fra dette område.

www.bibelskarkaeologi.dk

17 TEL 4/2009


Model af Artemistemplet, som var Efesos’ store stolthed og indtægtskilde for byens mange sølvsmede. Foto: Morten Hørning Jensen.

græske ord også kan oversættes) var optaget i de kølige timer om formiddagen, så sled Paulus på markedspladsen. Når alle andre holdt siesta, gik Paulus til sit andet arbejde og underviste dem, der ville høre på ham. MASSER AF MEDARBEJDERE OG MENIGHEDSPLANTNING For det andet ser det ud til, at der bag ”Efesossuccesen” lå en særlig strategi fra Paulus’ side. Som Cole viser i sin artikel i dette og forrige nummer, så rejste Paulus ikke blot rundt fra by til by for at plante menigheder, men havde også lange ophold i Korinth og Efesos. Det betød dog ikke, at han ikke plantede menigheder – nu gjorde han det blot gennem sine medarbejdere, sine teams! Efesos lå for enden af en række frugtbare dale, der var fyldt med den ene vigtige by efter den anden. Og Paulus’ særlige strategi for at nå dette område var tilsyneladende at koncentrere sin

Freehand.dk | idé | markedsføring | illustration | design | web

18 TEL 4/2009

indsats ét sted, nemlig i Tyrannos’ skole, hvor han dagligt førte sine samtaler. Her uddannede han sine medarbejdere, og sendte dem ud i hele provinsen Asien. På den måde nåede han i virkeligheden meget mere, end det var muligt på egen hånd. Det er derfor læserne af Efeserbrevet ikke kender Paulus personligt (1,5; 3,2). Det samme kan vi se i et andet brev fra denne periode, Kolossenserbrevet, hvor Paulus skriver om, hvordan han har kæmpet for kolossenserne ”og for dem i Laodikea og for alle andre, der ikke har truffet mig” (Kol 2,1, egen kursivering). Både Kolossæ og Laodikea lå i Lykosdalen. Vi kender navnet på én af Paulus’ udsendte menighedsplantere, Epafras. Han plantede tilsyneladende menigheden i Kolossæ (Kol 1,7, jf. også Filem 23). En anden nær medarbejder var Tykikos, som Paulus brugte som postbud for både Efeser- og Kolossenserbrevet (Ef 6,21; Kol 4,7-9) og sikkert også Filemonbrevet, der omhandler hans rejsekammerat, Onesimos (jf. Filem 10 og Kol 4,9, se også ApG 20,4; 2 Tim 4,12 og Tit 3,12). Vi kan også læse om en hel gruppe af unavngivne disciple, som Paulus havde i Tyrannos’ skole (ApG 19,9), mens andre nævnes ved navn (jf. 19,22; 20,4; Kol 4,14; Filem 24 mv.). Det er derfor Efeserbrevet mest sandsynligt er en rundskrivelse til mange menigheder, og heriblandt nogle han end ikke har besøgt, men som altså blev grundlagt af andre i hans team, mens Paulus arbejdede i Efesos. To andre breve af Paulus’ skulle også rundsendes, ifølge hvad han skriver i Kolossenserbrevet 4,16: ”Når brevet er blevet læst hos jer, sørg så for, at det også bliver læst i menigheden i Laodikea, og at I selv får brevet til Laodikea at læse.” TJENESTEN I FÆLLESSKAB Så i Efesos begyndte Paulus for alvor at arbejde i teams. Faktisk

Selskab for Bibelsk Arkæologi


er det et stort tema i Efeserbrevet selv, hvordan tjenesten i menigheden altid skal ske i et fællesskab, et teamwork, der både rummer lighed og forskellighed. På den ene side er alle lige, da alle i Kristus er ”ét legeme og én ånd” med ”ét håb; én Herre, én tro, én dåb; én Gud” (4,4-6). På den anden side er der også tale om en forskellighed i enheden med forskellig tilmåling: ”Hver enkelt af os har fået nåden givet som gave tilmålt af Kristus” (4,7). Det betyder, at ”han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere” (4,11). Denne ’forskellige enhed’ fungerer på samme måde som et legemes, hvor ”hvert enkelt led hjælper til med den styrke, det har fået tilmålt, så legemet vokser og opbygges i kærlighed” (4,16). Måske var det netop Paulus’ vigtigste læring i årene i Tyrannos’ skole: fællesskabets styrke i lighed og forskellighed. INDTAGELSE AF EN HEL PROVINS På denne baggrund af hårdt arbejde,

Handelsgaden i Laodikea (cardoen) som var en af de byer, der modtog et brev fra Paulus som dog ikke er bevaret (Kol 4,16). Foto: © Holylandphotos.org.

teamwork og ”Herrens kraft” kunne Paulus og hans medarbejdere indtage først en af Romerrigets største byer med evangeliet og dernæst en hel provins (ApG

19,10). ”Guds rige” blev forkyndt (ApG 19,8; 20,25), ”usædvanlige undergerninger” fandt sted (19,11-12), rygtet nåede ud til alle byens beboere (19,17), så selv den lokale souvenirindustri var truet på livet (19,23-40). Længe efter støvet har lagt sig, og byen er blevet til en ruinhob, kan man stadig fornemme begejstringen i et af de breve Paulus sendte under sit ophold i Efesos: “Men jeg bliver i Efesos indtil pinse, for her er der åbne døre og rige muligheder for mig, og der er mange modstandere” (1 Kor 16,9) – og i Lukas’ skildring i Apostlenes Gerninger: ”… alle i provinsen Asien fik Herrens ord at høre, både jøder og grækere” (19,10).

Læs mere ... For mere om Paulus og Efesos, se artiklen ”Lunken rigdom i Laodikea” i TEL 2/2008, 10-15. Udkig over den frugtbare Lykosdal fra byen Kolossæ. Foto: Hartvig Wagner.

www.bibelskarkaeologi.dk

19 TEL 4/2009


tel-2009-4 Efesos, Efeser-brevet og strategisk menighedsplantning