Issuu on Google+

Selvom han kunne have skrevet på egyptisk, er det lige så sandsynligt, at han har brugt en udgave af alfabetet, og at det også blev brugt til De 10 Bud og andre love (2 Mos 24,4-7; 31,18; 32,15-16; 5 Mos 28,58; m.fl.). Da israelitterne slog sig ned i det forjættede land, overtog de det fra den kana’anæiske kultur, som kunne forenes med Guds lov. Hvis de ikke brugte alfabetet i forvejen, har de også overtaget det. Det hebraiske alfabet er videreudviklet fra det ældre kana’anæiske alfabet; dog er de tidligste eksempler på det hebraiske alfabet flere hundrede år yngre end Moses.

Hvor meget skrev man i det gamle Israel? Af prof. Alan Millard, Liverpool

Læser man Gammel Testamente, får man det klare indtryk, at der i kongetidens Israel blev skrevet bøger på hebraisk.

Nederst på dette potteskår (fra Izbet Sarta, 11. årh. f.Kr.) er alfabetets bogstaver ridset ind, skrevet fra venstre mod højre. Den normale retning for hebraisk – fra højre mod venstre – var åbenbart ikke blevet fast norm endnu. Bogstavernes form er grove og plumpe. Derfor formoder man, at potteskåret har været en slags skriveøvelse. © Biblical Archaeology Review.

Flere forskere har dog afvist dette. Flere fund peger imidlertid i modsat retning, og der er ligefrem en god mulighed for, at man faktisk skrev bøger.

I 1905 fandt Flinders Petrie usædvanlige inskriptioner ridset ind i klipper og sten på Sinai-halvøen. Ti år senere foreslog egyptologen Alan Gardiner, at disse var de ældste eksempler på alfabetet. Han antog, at nogen havde tegnet billeder svarende til egyptiske hieroglyffer, men i stedet for at billedet som i egyptisk betegnede et helt ord eller en stavelse, angav det kun begyndelseslyden i det afbildede ord. ALFABeTeT opdAGeT Navnene på de fønikiske og hebraiske bogstaver ledte ham på sporet, for her er hvert bogstav et ord. I inskriptionerne så han bl.a. en zig-zag-linje, som kunne betegne vand, og da det hedder mêm på oldsemitisk, læste han bogstavlyden ‘m’. Efterfølgende var et hoved afbilledet, som hedder ra’sh på oldsemitisk, hvorfor han læste bogstavlyden ‘r’. Det gjorde ham i stand til at læse nogle få ord på kana’anæisk; men inskriptionerne var for korte eller ødelagte til at give ret megen mening. Der er givet forskellige dateringer, men de samler sig primært om 1700-1600 f.Kr. De fleste eksperter anerkender, at inskriptionerne er en meget tidlig form af alfabetet. I 1994-95 opdagede man på en klippe i Egypten to graffiti med en næsten tilsva14

rende skrift. De blev fundet ved en gammel ørkenvej mellem to af Nilens bugtninger. Egyptiske graffiti umiddelbart ved siden af tyder på, at de to inskriptioner må være skrevet så tidligt som 1900 f.Kr. Kana’anæere og andre folk fra de østlige middelhavslande arbejdede i Egypten på den tid, så det er sandsynligt, at nogle få har kendt til alfabetet i dets tidlige fase. ALFABeTeTS UdVIKLInG Om alfabetet blev opfundet i Egypten eller i Kana’an, er omdiskuteret, og ingen ved præcist, hvordan idéen om at have et tegn for hver eneste lyd opstod. Den, der udviklede alfabetet, måtte analysere sit eget sprog for at kunne isolere hver enkel væsentlig lyd og så lave et passende tegn til den. Da intet ord begynder med en vokal på de oldsemitiske sprog, kunne man via denne metode altså heller ikke lave tegn for vokaler. To vigtige efterkommere af dette alfabet, arabisk og hebraisk, skrives stadig grundlæggende uden vokaler. Forskellige genstande, som er fundet i Kana’an, viser, hvordan skrivemåden blev udviklet, indtil den i slutningen af det andet årtusind f.Kr. finder den hævdvundne form. Skriverne var påvirket af egyptisk praksis, så de sædvanligvis

skrev fra højre mod venstre. De skrev med blæk på papyrus eller læder, og derfor er næsten alt deres arbejde gået til grunde nu. Det, som er fundet af alfabetskriften skrevet på metal, sten eller potteskår, viser, at den var tilgængelig som et alternativ til babylonsk eller egyptisk. Omkring 1200 f.Kr. var disse to skriftsprog ikke længere i brug i Kana’an, og kun alfabetskriften blev fremover brugt der.

hundredvis af tegn og symboler, bestod den tidlige udgave af alfabetet bare af 20-30 konsonanter. Det krævede ikke mange års træning og viste sig væsentlig lettere at bruge end de to andre skrifter. Almindelige mennesker kunne nu lære at læse og skrive, hvis der var behov for det. Det blev væsentligt nemmere at overlevere informationer af enhver art på skrift, også større skriftlige værker.

eT KULTUreLT TIGerSprInG

MoSeS SKreV

Opfindelsen af alfabetet er et altafgørende trin i menneskets kulturelle udvikling. Mens babylonsk og egyptisk kræver

Den første bibelske reference til skrivning er, at Moses optegnede sejren over amalekitterne i en bogrulle (2 Mos 17,14).

poTTeSKÅr FrA SAMArIA I et overvejende bondesamfund var der kun få, som havde behov for at kunne læse og skrive; men de fleste ville kende til skrivning ved at lægge mærke til skatteopkrævernes aktiviteter. Potteskår med to eller tre korte linjer hebraisk skrift, som er fundet i ruinerne af borgen i Samaria, illustrerer dette. Disse såkaldte Samaria ostraka rummer optegnelser over leverancer af byg og vin til paladset fra de omkringliggende godser ca. 775 f.Kr.

ostraka: potteskår med skrift på

Vi kan forestille os, at skatteopkræveren har siddet ved indgangen til magasinet og noteret hver eneste sæk eller flaske på et potteskår, for derefter at samle alle

nyT FUnd I JerUSALeM Dr. Eilat Mazar, som graver i Davidsbyen i Jerusalem, fandt for få år siden en stor paladslignende bygning, som hun kalder for ”Davids palads” (TEL 2006/3). I slutningen af oktober meddelte hun, at hun har gjort et nyt bemærkelsesværdigt fund. Umiddelbart neden under paladset stødte hendes hold ved et tilfælde på en tunnel, lige stor nok til, at en person kan gå igennem. Tunnelen løber i nord-syd retning, og ca. 50 m af den er udgravet. Begge ender er spærret af nedfaldent materiale. Hun mener, at tunnellen kan dateres til kong Davids tid, og at den muligvis har været en vandkanal, der skulle lede vand ind i paladset. Hun hævder videre, at den kan have været den sinnor, som Davids folk brugte til at trænge ind i Jerusalem for at erobre byen fra jebusitterne (2 Sam 5,8).

En af inskriptionerne fra Serabit el-Khaddim. Det 9. tegn fra oven er bogstavet ‘m’. I den vandrette linje ses to ‘hoveder’, som repræsenterer bogstavet ‘r’. © W.F. Albright, The Protosinaitic Inscriptions and their Decipherment (Cambridge, MA: Harvard University Press, 1969), fig. 4.

Selskab for Bibelsk Arkæologi

Det sidste er rent gætværk, og hun har ikke fremlagt skyggen af bevis for, hvad tunnelen har været brugt til, eller hvordan sammenhængen er mellem tunnel og ”palads”. Hun slutter desværre for hurtigt ud fra Bibelen, og det virker ikke særlig seriøst.

www.bibelskarkaeologi.dk

15


oplysningerne på en bogrulle og smide potteskårene ud. Arbejderne, som afleverede afgifterne og så ham notere, ville uden tvivl vide, hvad han lavede.

er JoASH-TAVLen ALLIGeVeL ÆGTe? Det vakte stor opsigt for fem år siden, da en tavle dukkede op i Jerusalem med hele 15 linjer tekst skrevet på gammel-

FLere eKSeMpLer pÅ SKrIVnInG

hebraisk. Teksten beskriver de reparationer, som kong Joash af Jerusalem (835-796 f.Kr.) foretog på templet, og den

Snesevis af ostraka, indgraverede segl og deres aftryk er bevaret – primært fra Juda Rige. Seglaftrykkene på små klumper ler er bemærkelsesværdige. På forsiden er aftrykt et personnavn og undertiden et billede. På bagsiden af de fleste har man fundet mærker efter papyrusfibre. Det viser, at seglene har været brugt til at forsegle skrevne dokumenter med. Blandt de navne, der optræder på seglene, finder vi de judæiske konger Akaz og Hizkija.

minder meget om 2 Kong 12. Hvis den er ægte, er det den første kongelige tekst, som vi har fra kongetidens Jerusalem. Tavlen er imidlertid ikke fundet ved en arkæologisk udgravning, og mange forskere var derfor særdeles skeptiske over for tavlens mulige ægthed. Israels arkæologistyrelse undersøgte den i 2004, og konklusionen her var entydig: Selve tavlen er nok gammel; men teksten på den er helt sikkert fabrikeret i nyere tid. Dermed skulle sagen være afgjort. en ny UnderSØGeLSe Diskussionen vil imidlertid ikke dø. Fem eksperter i geologi har lavet en ny undersøgelse af tavlen og dens patina. I en

Tidshistorie på dansk Få enestående overblik over årstal, politiske udviklinger, religiøse strømninger og meget mere gennem Hartvig Wagners nytestamentlig tidshistorie. Ny pris: 180 kr. portofrit tilsendt. BeSTILLInG Ved HenVendeLSe TIL Hartvig Wagner Revlingens Kvarter 74 7400 Herning Tlf. 97 21 52 27 E-mail: hw@bibelskarkaeologi.dk

artikel i tidsskriftet Journal of Archeological Science i år når de frem til, at inskriptionen efter alt at dømme er ægte! Teksten er blevet udhugget nogenlunde på samme tid, som selve tavlen blev lavet. De fandt tydelige forekomster af to typer patina, som dækker både tavlen og dens bogstaver. Der er klare spor efter mikrobiologisk aktivitet i patinaen, som viser, at den er vokset frem over lang tid, og den følger et velkendt mønster for klippematerialers forvitring over hundredvis af år. Patinaen rummer også mikroskopiske guldperler, som er meget

”Wagners tidshistorie er et fantastisk arbejdsredskab, som jeg holder inden for en arms rækkevidde fra skrivebordet for et hurtigt opslag! Kan varmt anbefales til enhver, der ønsker oversigt over den verden, Jesus blev født ind i.” Morten Hørning Jensen, redaktør af TEL.

mindre end guldstøv, der kan købes på markedet. Det tyder på, at det mikroskopiske guld ikke er tilført i moderne tid, men skyldes langvarig kontakt med jord beriget med smeltet guld. Der er ingen spor efter brug af moderne redskaber eller kemikalier, siger de fem eksperter. dISKUSSIonen ForTSÆTTer Fra naturvidenskabeligt hold er sagen klar: Indskriften på tavlen er gammel. Eksperterne i gamle skrifter er imidlertid stadig usikre, og nogle afviser rent ud, at teksten kan være ægte. En del af problemet er imidlertid, at vi ikke har andre kongelige tekster fra den periode at sammenligne med. Måske er Joash-tavlen endnu et eksempel på hebraisk tekst fra Gammel Testamentes

Teksten på dette seglaftryk lyder: ”Tilhørende Hizkija (søn af) Akaz konge af Juda”. Aftrykket viser også en bille med to vinger, der skubber en kugle. © Biblical Archaeology Review.

tid. I så fald er den en væsentlig forøgelse af udvalget af tekster skrevet på hebraisk. Den nye naturvidenskabelige undersøgelse har i hvert fald gjort det noget sværere at afvise ”Joash-tavlen”. Carsten Vang

Læs mere om Joashtavlen på TELs linkside!

© Biblical Archaeology Review

Joash-tavlen er tidligere blevet omtalt i TEL: 2003/1, s. 11, 2003/2, s. 14-15, 2003/3 s. 3-7 og 2004/4 s. 13-15

16

Selskab for Bibelsk Arkæologi

Dog er der ikke fundet større inskriptioner fra nogen af de judæiske og israelitiske konger. Det hænger sandsynligvis sammen med, at Jerusalem og Samaria er blevet ødelagt og genopbygget mange gange i historiens løb. Vi har derimod eksempler på, at private personer indgraverede tekster på sten som permanente mindesmærker over dem selv, som det f.eks. fremgår af inskriptionen i Hizkijas tunnel, af to fragmenter udgravet i Jerusalem og af gravskrifter over indgangen til grave, fundet i landsbyen Silwan, øst for Davidsbyen. Ligesom folk i dag laver graffiti, gjorde israelitterne det også. Rejsende, der overnattede i Kuntillet ‘Ajrud, et herberg i Sinajørkenen på vejen fra Egypten til Eilat, ridsede deres tilbedelse af Herren og hans Ashera ind på opbevaringskrukker i herberget. Andre kradsede velsignelser ind på vægge i grave. Nogle kradsede også deres egne navne ind på lerkrukker. Alt dette medfører, at der har været ganske megen skrivning på gammelhebraisk. Den store spredning af lokaliteter, hvor man har fundet ostraka, viser, at skrivekunsten blev praktiseret både på mindre steder og i større bycentre som Jerusalem og Lakish. www.bibelskarkaeologi.dk

På en stor krukke i karavanestationen Kuntillet ‘Ajrud var tegnet graffiti med billeder af tre guder. Hen over den største af dem står skrevet: ”Jeg velsigner jer ved Herren og hans Ashera”. © Biblical Archaeology Review.

17


To SpÆndende FUnd

Gezer-kalenderen, en fortegnelse over bondens opgaver gennem årets måneder. © Biblical Archaeology Review.

De eksempler, jeg her har beskrevet, er korte øjeblikstekster. Man kunne spørge, om længere værker også blev skrevet ned, eller de kun blev overleveret i mundtlig form. Dele af forskningen har afvist muligheden for, at folk har skrevet bøger på hebraisk; men de arkæologiske vidnesbyrd modsiger denne forståelse. For få år siden blev to sølvamuletter fundet i en grav i udkanten af Hinnoms Dal ved Jerusalem. Begge amuletter viste sig at indeholde velsignelser, hvor formuleringen nøje svarer til den aronitiske velsignelse fra 4 Mos 6,24-26, og de bevidner dermed, at man har skrevet længere tekster af religiøs art omkring 600 f.Kr. Desuden synes ostraka, der er fundet i Arad og ved Horvat ‘Uzza øst for Be’ersheba, at indeholde dele af litterære tekster. To hundrede år tidligere, måske før profeten Amos’ tid, kunne de, som gjorde holdt ved Kuntillet ‘Ajrud på Sinajhalvøen, læse uddrag af digte, der var malet på en kalket væg, og som nævner guden Ba’al. Lidt tidligere endnu, langt mod nord i Jordandalen ved Tell Deir ‘Alla (måske det bibelske Sukkot), blev en lang fortælling skrevet på en kalket væg i et hus. Teksten blev skrevet på en sådan måde, at den lignede en bogrulle med røde begyndelsesbogstaver, sådan som de gamle egyptere gjorde det i deres bøger. Denne lange fortælling skildrer visioner, som en vis Bileam, Beors søn, modtog fra guderne.

de ÆLdSTe eKSeMpLer Eksempler på hebraisk skrivekunst, der er tidligere end ostrakaerne fra Samaria, er sjældne. Mest berømt er Gezer-kalenderen, som blev fundet for mange år siden på tel Gezer. Den er en groft skrevet fortegnelse over bondens opgaver gennem årets måneder. Måske er det en elev, som har øvet sig på at skrive. Den bliver dateret til ca. 925 f.Kr., lige efter kong Salomos regeringstid. Et spændende fund blev tilføjet i 2005, da udgravninger på Tel Zayit nord for Lakish under ledelse af Ron Tappy afdækkede en stenblok placeret i en mur. På blokken har nogen skåret samtlige alfabetets bogstaver ind i rækkefølge. Denne inskription stammer også fra omkring 925 f.Kr. At folk skrev allerede i det 10. århundrede f.Kr. (Davids og Salomos tid), synes klart, selvom det allermeste af, hvad de har skrevet, er gået til grunde.

BoGAnMeLdeLSe

Begyndelsen på den lange tekst, som stod skrevet med blæk på en kalket væg i et hus i Deir ’Alla. © Biblical Archaeology Review.

BØGerneS BoG BeVAreT Disse fund vidner – helt uafhængigt af de bibelske informationer – om den stærke sandsynlighed for, at man ikke blot skrev korte notitser og lavede segl med navne i det gamle Israel, men også skrev bøger og andre større værker. De bibelske bøger er dog de eneste, der er bevaret for eftertiden som et resultat af trofast og kontinuerlig afskrivning, som generationer af skrivere har foretaget. Oversættelse: cand.theol. Christian Rasmussen

Læs mere... Der er meget mere spændende at fortælle om hver enkelt af de tekster, som er omtalt i denne artikel. Tidligere numre af TEL rummer adskillige uddybende artikler, bl.a. af Alan Millard. Desuden har han andetsteds skrevet om Lovens tavler. Se mere på TELs linkside.

The City of Ugarit at Tell ras Shamra Marguerite yon eisenbrauns, Winona Lake, Indiana 179 sider pris: $ 33,75

I 1929 stødte man ved et tilfælde på resterne af den gamle by Ugarit i det nordlige Syrien. Forbløffende fund er blevet gjort i løbet af de godt 70 år, som udgravningerne har varet. Meget hurtigt fandt man store arkiver med lertavler, hvoraf mange var skrevet med alfabetskrift. Religiøse tekster med lange fortællinger om guden Ba’al og andre kana’anæiske guder giver et godt indblik i den kana’anæiske religiøse forestillingsverden, noget som Det gamle Testamente ofte hentyder til. Ugarit havde sin storhedstid fra 1400-1200 f.Kr. Herefter blev byen fuldstændig ødelagt og aldrig bygget op igen. I bogen beskriver M. Yon, der har stået i spidsen for udgravningerne gennem 25 år, Ugarits spændende historie og fald. Derefter gennemgår hun byen kvarter for kvarter og beskriver de enkelte huse og gader. Turen fører os gennem kongepaladset, adskillige templer, embedsmænds huse og almindelige borgeres hjem. Bogen giver et stærkt indblik i, hvordan en storby i det nordlige Kanaan var organiseret. I det sidste kapitel får læseren en illustreret beskrivelse af de vigtigste genstande, der er fundet.

Tegning af alfabetets bogstaver, ridset ind på en sten i et hus på Tel Zayit (925. e.Kr.). Courtesy of R. E. Tappy, The Zeitah Excavations; tegning: Prof. P. Kyle McCarter, trykt med tilladelse fra the American Schools of Oriental Research.

18

Denne bog giver en af de bedste indføringer i Ugarits indretning og historie. Den illustrerer også, hvor meget der stadig venter på at blive udgravet.

Carsten Vang

Kortet viser de lokaliteter, som er omtalt i artiklen. © www.biblemapper.com.

Selskab for Bibelsk Arkæologi

www.bibelskarkaeologi.dk

19


tel-2008-4 Hvor meget skrev man i det gamle Israel;