Issuu on Google+

Familie, hus og landsby

Familieliv i Bibelen Huset Jorden Begravelse Ære og skam

Af postdoc Morten Hørning Jensen, ph.d.

I det gamle Israel var folket inddelt efter stamme, familieslægt og fædrene hus. Mindste enhed var det fædrene hus, der bestod af en patriark, hans sønner, deres koner og børn og eventuelle ugifte døtre. Centrum for livet var

Stamme, slægt og hus familiens hus, der gik i arv fra generation til generation og fungerede som det sociale sikkerhedsnet under familiens enkelte medlemmer. Var man uden dette – som enten fattig eller udstødt – var man samtidig uden nogen form for sikkerhed.

Ruinerne af et typisk firerumshus. Fra indgangen forrest i billedet er der forbindelse fra det midterste rum til alle andre rum i huset. © Biblical Archaeological Review.

Spredt ud over Judæas bjerge, i det centrale højland og i Galilæa lå den ene landsby efter den anden. For en rejsende fungerede de nærmest som mærker på landkortet, der fortalte i hvilket stammeområde man befandt sig, hvilken slægt området tilhørte og hvilket fædrene hus, man stod over for.

Hver israelit havde nemlig et tredobbelt tilhørsforhold. Øverst var der stammen. Juda, Efraim, Manasse og de andre stammer efter Israels stamfar, Jakob. Dernæst kom slægten (hebraisk: mispachah). Hver stamme bestod af en række slægter, eller klaner, der udgjorde en sammentømret social og økonomisk enhed. Det var normalt inden for slægten, man fandt sin ægtefælle, så jord og andre værdier forblev i slægtens samlede besiddelse. Arkæologiske udgravninger har afdækket mange små landsbyer, der tilsyneladende voksede frem uden større byplanlægning sikkert som hjemsted for en enkelt klan og dens familier. Endelig var der det fædrene hus (hebraisk: bet av). Det var den mindste enhed i samfundet, også selvom det var større end vores kernefamilier. Bet av bestod nemlig af en patriark og alle hans sønner, svigerdøtre, egne ugifte døtre og børnebørn. Familien var selv i sin mindste form udvidet. Det skyldtes ikke mindst den store arbejdskraft, der skulle til for at overleve i et selvforsynende landbrug. Arbejdsopgaverne var så mange, at man kun i et stærkt kollektiv kunne løfte dem i fællesskab. Denne tredeling af samfundet skinner f.eks. igennem, da Gideon får et kald fra Herren til at lede Israel i krig. Det vil han ikke og underskylder sig med, at hans ”slægt (mispachah) er den mest ubetydelige i Manasse”, og at han selv er ”den www.bibelskarkaeologi.dk

yngste i min fars hus (bet av)”. Også på nytestamentlig tid var slægtsskabstraditionen den mest grundlæggende ramme i samfundet. Derfor måtte Josef og Maria drage til Betlehem for at lade sig indskrive i folketællingen, da Josef var af ”Davids hus og slægt” (Luk 2,4). Selv om Josefs slægt på et tidspunkt havde delt sig, og en gruppe var flyttet mod nord til Galilæa, der ca. 100 år forinden igen var blevet indlemmet i Israel, så var den gamle slægtskabsforbindelse dog så stærk, at romerne organiserede deres folketælling efter den. Og Josefs slægt havde altså adresse i Betlehem!

Denne mønt af kejser Augustus læser fra venstre til højre: Pater Patriae Cæsar Avgvstus. Augustus tiltulerer sig selv som ”fædrelandets far”. © Heinz-Joachim Krenzer. www.hjkrenzer.de

fund af romersk tempel i sepphoris Under ledelse af den israelske arkæolog, Zeev Weiss, blev der denne sommer gjort et yderst interessant fund i byen Sepphoris ca. 6 km nord for Nazaret, nemlig af et romersk tempel fra det andet århundrede e.Kr. Vi har længe kendt til en bestemt mønt fra denne periode slået i byen, der afbilleder et tempel for de romerske guder Zeus og Tyche på forsiden, men først nu er ruinerne fundet. Det viser sig, at da byen senere blev kristen i det 4. århundrede, rev man templet ned og byggede en kirke over fundamentet i stedet for. Fundet er med til at give ny indsigt i forholdene i Galilæa i den periode, der fulgte efter

Handelsgaden i Sepphoris. Templet blev fundet i den sydlige ende af gaden med front ud mod den. Foto: Morten Hørning Jensen.

de jødiske krige mod Rom først i år 66-70 og senere 132-135. I perioden før disse var Galilæa hovedsageligt jødisk. Derefter sendte romerne store mængder soldater til området, mange andre ikke-jøder fulgte i kølvandet, og efterhånden opstod den situation, hvor jøderne blev en minoritet i Israel. Se mere på TELs linkside.

7


Familien som samfundets ryg Betydningen af slægten, familien og huset som de bærende søjler i samfundet ses også af, at et af de mest brugte billeder på forholdet mellem Israel og Gud er hentet netop fra familielivet. Øverst over alle huse, slægter og stammer står Herren selv, og Israel betegnes mange steder som Guds slægt (5 Mos 32,5), hans førstefødte søn (2 Mos 4,22) og – til tider – hans ulydige børn (Es 1,2; 30,1-9). Også i det romerske samfund kunne man betragte hele riget som ét samlet hushold under kejseren som alles far. Én af de ærestitler kejseren kunne få af senatet, var derfor fædrelandets far (latin: Pater Patriae). Ligeledes taler også den græske filosof Aristoteles om, at samfundets orden opretholdes ved, at familiens orden består intakt, hvilket påhviler husfaderen. På samme måde understreger Paulus, hvordan en menighedstjener må kunne holde orden på sin familie, før han kan tage vare på en menighed (1 Tim 3,1-5). På den måde var det antikke samfund konstrueret rundt om familien som den bærende søjle, både i jødisk, græsk og romersk tradition.

ny studiebibel med arkæologiske rekonstruktionstegninger En af de mest udbredte engelske oversættelser af Bibelen, English Standard Version (ESV), udkommer d. 15. oktober i år i en ny studieversion, der indeholder mere end 200 rekonstruktionstegninger af arkæologiske fund og bygninger fra bibelsk tid. De fleste er tegnet af Leen Ritmeyer, der tidligere har tegnet nogle af de mest fabelagtige rekonstruktioner af bl.a. templet på Jesu tid. Et par smagsprøver på Ritmeyers nye tegninger kan ses på TELs linkside. Er man som TELs redaktion forgabt i arkæologiske rekonstruktionstegninger, så er der nok ingen vej uden om denne nye udgivelse…

Leen Ritmeyers rekonstruktion af Jerusalem på Jesu tid. © Leen Ritmeyer.

Huse på Jesu tid

Det israelitiske firerumshus Basen for dette nøje tilrettelagte familieliv var huset. Modsat i dag, hvor huse kommer og går, var slægtens hus en base for generation efter generation. Her holdt familien til, og når der var behov for det, blev huskomplekset udvidet med ekstra rum og nye tilbygninger. Arkæologiske udgravninger afslører, hvordan særligt én type hus var udbredt i den gammeltestamentlige periode Jernalder I-II (år 1200-600), nemlig det såkaldte firerumshus. Tykkelsen på murene afslører, at huset som regel havde to etager, og da også taget blev brugt, skulle man være påpasselig med sikkerheden. Det er der faktisk taget højde for i Moseloven, der kræver, at en mand sætter gærde op på sit tag (5 Mos 22,8)!

Mulig rekonstruktion af firerumshuset. Fra det midterste rum var der adgang til alle andre rum. Nederst var der stalde og øverst beboelsesrum. © Biblical Archaeological Review.

Nederst, rundt om en åben gård, var der afdelinger til husdyrene. Øverst var der også en række mindre rum, hvor kernefamilierne i storfamilien holdt til. Huset var derfor nøje tilpasset behovene for familier, der levede af selvforsynende landbrug.

På Jesu tid var nye typer af huse blevet moderne. I landsbyerne var husenes funktion dog den samme: at være ramme omkring en storfamilie og dens aktiviteter med husdyr og markarbejde. Derfor er det mest kendetegnende træk ved husene stadig den organiske udvikling. Husene stod i generationer og blev konstant ombygget og udvidet. Det kan derfor være vanskeligt at tale om en egentlig stil. Den israelske arkæolog, Yizhar Hirschfeld, har dog foreslået en grundlæggende

tredeling i landsby sammenhæng. Nederst i hierarkiet findes det simple enrumshus. Dernæst kommer en mere kompleks type, hvor der er bygget flere vinger til det simple hus. Til sidst – i en landsby sammenhæng – kommer huset, der er udbygget rundt om en åben gård med fire sammenhængende vinger. Denne type havde mange små rum og kunne rumme en stor familie. Under udgravningerne i Kapernaum fandt man flere sådanne huskomplekser bygget op omkring en åben gård.

Indgang

Indgang

nyt segl fra en bibelsk person

Mulig rekonstruktion af ’Peters hus’ i Kapernaum fundet under den ottekantede kirke.

Eilat Mazar, som har gravet flere år i Davidsbyen, har fundet endnu et seglaftryk, som kan forbindes med en af Bibelens personer. Aftrykket, der kun er én cm stort, bærer navnet ”Tilhørende Gedalja, Pashkurs søn”. I Jer 38,1 omtales en kongelig embedsmand med samme navn. Denne Gedalja var en af profeten Jeremias’ bitre modstandere og gjorde alt for at knække ham. Aftrykket, som kan dateres til Jeremias’ tid, lå i noget fyldmateriale

Gårdsplads

Gårdsplads

omkring en mur fra eftereksilsk tid, men blev først opdaget, da man vaskede det udgravede materiale. Flere seglaftryk er blevet fundet i samme område. For to år siden fandt man i nærheden et aftryk med navnet på en anden person, som også er nævnt i Jer 38,1. ”Jukal, Shelemjas søn” stod der. Det er meget usædvanligt at finde seglaftryk på samme sted fra to personer, som er nævnt sammen i Bibelen.

meter

Under udgravningen af den ottekantede kirke i Kapernaum, bedre kendt som ’Peters hus’, fandt arkæologerne i den tidligste fase et åbent gårdhus med denne grundplan. Det ses, hvordan mange rum efterhånden var bygget op rundt omkring en åben gård. © Biblical Archaeological Review.

© Eilat Mazar og Hebrew University of Jerusalem.

8

Selskab for Bibelsk Arkæologi

www.bibelskarkaeologi.dk

Ikke mindst konkluderede de franciskanske arkæologer, at det sted, der senere blev ombygget til en ottekantet kirke, oprindeligt var et gårdhus. Det forklarer umiddelbart, hvordan det var muligt for Peter og hans bror Johannes at huse Jesus og alle disciplene (se f.eks. Mark 1,29; 2,1-2; 9,33). Husløs = hjælpeløs Hus og familie var altså den mest grundlæggende enhed i den antikke bibelske verden. Det var den virkelighed, der gik forud for den enkelte og på forhånd tilrettelagde ens livsbane. 9


Jesus. Det er en omkostning, Jesus gør klar for sine tilhørere, som da en glad person kommer og siger til ham: ”Jeg vil følge dig, hvor du end går hen”. Jesu svar lyder: ”Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved” (Luk 9,57-58). Hvilestedet, huset, sikkerhedsnettet under livet er i spil omkring Jesus. Selv dyr er bedre stillet. Samtidig gør Jesus det også klart, at evangeliet er prisen værd. Det giver ”hundreddobbelt igen” både i ”denne verden” i form af en ny familie omkring Jesus og i ”den kommende verden” i form af evigt liv (Mark 10,29-30 og Matt 19,29).

Læs mere... Litteratur til videre læsning om artiklens emne findes på TELs linkside.

En oversættelsesfejl i Joh 14,2? I Johannesevangeliet 14,2 taler Jesus kort før sin død med sine disciple om, at han går bort for at gøre en plads rede til dem på forhånd. Den danske autoriserede Bibel fra 1992 oversætter dette vers en anelse ubehjælpeligt: ”I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer?” Kan et hus have mange boliger? Det græske ord, oikia, er rigtigt nok oversat ”hus”. Men ordet oversat med ”boliger”, mone, betyder egentlig blot et sted man opholder sig (fra det græske, meno, opholde sig), altså et ”rum”. Billedet, Jesus bruger, er taget lige ud af den virkelighed, disciplene kendte fra f.eks. Kapernaum med komplekse huse bygget rundt om en åben gård med masser af rum til storfamilien. Der er ikke tale om separate boliger, men om et hus med rum til mange personer. En mere præcis oversættelse vil altså være: ”I min fars hus er der mange rum” (som f.eks. i Wierøds danske oversættelse af NT fra 1997).

Denne rekonstruktion af et hus fra det 3. eller 4. årh. e.Kr. i Katzrin giver en god fornemmelse af huse på Jesu tid. Foto: Morten Hørning Jensen.

Uden for familien var der intet. Var man af en eller anden grund faldet ud af sin familie og blevet hjemløs, var der ikke noget sikkerhedsnet at falde tilbage på. At blive hjemløs var et udtryk for enten desperat fattigdom eller social udstødelse. Det var præcis den skæbne, der overgik Kain efter mordet på Abel. Da Gud erklærer ham for ”fredløs og flygtning”, svarer han derfor ”min straf er for stor at bære” (1 Mos 4,12-13). Senere blev hjemløshed brugt som et billede på straffen over Israel for ulydighed mod Gud. ”Tanken om min lidelse og hjemløshed er malurt og gift,” siger Klagesangenes forfatter (3,19, jf. 1,7 og Jer 4,1). Også Jobs bog beskriver, hvor frygtelig den hjælpeløse hjemløses skæbne var: ”Om natten ligger de nøgne, uden klæder, uden noget at hylle sig i mod kulden. Gennemblødt af skybrud fra bjergene trykker de sig ind til klippevæggen uden at finde ly. Faderløse rives fra moders bryst, og hjælpeløses spædbørn tages som pant. Nøgne går de omkring, uden klæder, sultende må de slæbe på neg; i middagsheden må de arbejde på terrasserne, de må træde persen, mens de tørster.” (24,7-11). Derfor var det også en prøve på folkets barmhjertighed, om det tog sig af ’den faderløse og enken’ (5 Mos 24,17; Es 1,17; Jer 7,6). Den rette gudsdyrkelse kendes på om ”du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler” (Es 58,7). 10

”Se, vi har forladt alt” På grund af husets store betydning som socialt sikkerhedsnet var det derfor en af familiefaderens fornemste opgaver at bevare dets værdi til næste generation. ”En god mand efterlader sine børnebørn arv,” lyder et visdomsord (Ordsp 13,22). I lyset af dette fornemmes noget af det umulige i Jesu fordring til den rige unge mand: ”Gå hen og sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlen. Og kom så og følg mig!” (Mark 10,21). Det kunne han strengt taget ikke! Det var ikke hans rigdom erhvervet via en heldig hånd på børsen, men arvet rigdom, han skulle forvalte under ansvar for familiens navn og ære. Der er ikke noget at sige til, at vi efterfølgende læser, hvordan ”disciplene var rystede over hans ord” (10,24). Peter, frisk som altid, siger dog til Jesus: ”Se, vi har forladt alt og fulgt dig” (10,28). Jesu svar viser, at det faktisk kan være tilfældet for en discipel: ”Der er ingen, der har forladt hjem eller brødre eller søstre eller mor eller far eller børn eller marker på grund af mig og på grund af evangeliet, som ikke får det hundreddobbelt igen.” At forlade far, mor, søskende og marker var mere end blot at rejse til byen for at studere eller prøve lykken. Det var at forlade ”alt” – sikkerhedsnet, familierelationer, navn og ære. Ifølge evangelierne var så meget på spil i discipelforholdet til Selskab for Bibelsk Arkæologi

Rekonstrueret køkken fra Katzrin. Foto: Morten Hørning Jensen.

www.bibelskarkaeologi.dk

11


tel-2008-3 Familie, hus og landsby