Page 1

Årsmøde i SBA Lørdag den 14. april 2007 kl. 19.30-21.30 på Frederiksbjerg Sundheds- og Kulturcenter, Ankersgade 21, 8000 Århus C

Velkommen til SBA’s årsmøde 2007. Vi får besøg af Richard Averbeck fra Illinois, USA. Han er professor i Det Gamle Testamente og semitiske sprog og vil holde foredrag om sumerisk kultur og 1 Mosebog. Der bliver mulighed for tolkning.

Af Dr. Bryant G. Wood, Associates of Biblical Research

Indtil for nylig har man ikke haft no-

PROGRAM 19.30 19.45 20.30 20.45 21.15

Velkomst ved SBA’s formand, Klaus Vibe Foredrag ved Richard Averbeck Spørgsmål og debat Kaffe Udtrækning af vinderne af medlemskonkurrencen 2006-2007 21.30 Nyt fra SBA og afslutning af årsmødet

gen arkæologiske spor efter israelitternes ophold eller slaveri i Egypten. Nye fund i byen Ramses ændrer nu dette billede.

Alle er meget velkomne, og årsmødet er gratis!

Den sumeriske kongeliste (fra Abrahams tid, ca. 2000 f.Kr.). Listen giver en fortegnelse over de sumeriske konger i alle byer fra begyndelsen. © Archaeology Odyssey 2001/1 og Ashmolean Museum.

Selskab for Bibelsk Arkæologi Paghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø

Layout: DANgrafik, Herning, dryp.dk

Tlf. E-Mail: Internet: Bank: Norge:

Tryk: Økotryk, Videbæk

7512 9021 info@bibelskarkaeologi.dk www.bibelskarkaeologi.dk Sydbank konto 7920-1014 846 Den norske Bank 7877.06.93402

Redaktion: Morten Hørning Jensen (ansv. red.), Hartvig Wagner (red. sekr.), Knud W. Skov, Carsten Vang Forsidefoto: Volontører i færd med at udgrave dele af bymuren i kong Salomos vigtige befæstningsby, Gezer, som spiller en betydningsfuld rolle både i Israels historie og i den bibelske arkæologi. Foto: © Tel Gezer Project.

2

Ramses Nye fund i Ramses

Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter. TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi. Kontingent: Danske kr. 145,- / norske kr. 160,(For unge under 26 år: kr. 95,- / norske kr. 105,-). Kontingent opkræves via PBS først på året. Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA. Tel udgives med tilskud fra undervisningsministeriets tips- og lottobevilling.

Da Jakob og hans familie drog til Egypten, bosatte Farao dem i “landet Ramses”. Bibelen fortæller os faktisk, at de blev ejendomsbesiddere der (1 Mos 47,11.27). Senere brugte egypterne dem som slavearbejdere til at bygge byen Ramses (2 Mos 1,11), og da de forlod Egypten efter 430 år (2 Mos 12,40), brød de netop op fra Ramses (12,37). Ud fra disse henvisninger kan vi konkludere, at israelitterne tilbragte årene under opholdet i Egypten i og omkring byen Ramses. Navnet Ramses stammer faktisk fra en senere tid end Israels ophold i Egypten. Dette navn gav Ramses den Store (Ramses II) til byen, da han genopbyggede og udvidede den i det 13. årh. f.Kr. Dette mere velkendte navn blev så brugt tilbageskuende af senere afskrivere, da de kopierede de bibelske tekster. Mange årtiers diskussion om, hvor denne vigtige by har ligget, er nu blevet afgjort. Ikke bare ved vi, hvor Ramses har ligget; men vi kender også meget til

Selskabets bestyrelse: Studentersekr., cand.theol. Klaus Vibe (formand), tlf.: 8612 0037 · kv@bibelskarkaeologi.dk Postdoc, ph.d., cand.theol. Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@bibelskarkaeologi.dk Overlæge Vagn Juhl Jensen (forr.fører, kasserer), tlf.: 7512 9021 · vjj@bibelskarkaeologi.dk Cand.theol. Jacob Bank Møller, tlf.: 8615 3402 · jbm@bibelskarkaeologi.dk Netred., cand.theol. Thomas Bank Møller (webmaster), tlf.: 8678 7805 · tbm@bibelskarkaeologi.dk © SBA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives. ISSN 0905 - 5827

Udgravningerne af modtagelsesrummet i et tidligt Hyksos palads på tell el-Dab‘a, ca. 1800 f.Kr. © Associates of Biblical Research og Bryant G. Wood.

stedets historie og kultur takket være de omfattende arkæologiske udgravninger, som er blevet gennemført siden 1966 under ledelse af Manfred Bietak fra det Østrigske Arkæologiske Institut i Cairo. For første gang, tror jeg, har man fundet fysiske vidnesbyrd om Israels tilstedeværelse i Egypten. TELL EL-DAB’AS HISTORIE Det gamle Ramses befinder sig på Tell el-Dab‘a i det østlige Nildelta, små 100 km nordøst for Cairo. I oldtiden løb Pelusium grenen af Nilen forbi stedet, hvilket gav byen adgang til Middelhavet. Desuden var byen startpunktet for landruten til Kana’an, den berømte Horus vej. Byen var derfor en vigtig handelsby og et militært centrum. Stedets historie kan inddeles i tre perioder: før-Hyksos, Hyksos og efter-Hyksos. Hyksos (et egyptisk navn, der betyder “fremmede herskere”) var kana’anæere, som tog ophold i det østlige Nil-delta og med tiden herskede over det nordlige Egypten i ca. 108 år, fra ca. 1663 til 1555 f.Kr. (det 15. dynasti). Ifølge 2 Mos 12,40 var israelitterne 430 år i Egypten, og meget tyder på, at udvandringen fandt sted ca. år 1450 f.Kr. (baseret på 1 Kong 6,1, Dom 11,26 og 1 Krøn 6,18-23 1), altså i efter-Hyksos tid. Jakob og hans familie ankom dermed til Egypten omkring 1880 f.Kr. (før Hyksos). På det tidspunkt hed byen Rowaty (“døren til de to veje”). I det 14. dynasti, mod slutningen af det 18. årh. f.Kr., ændrede man navnet til Avaris, “distriktets (kongelige) fundament”. Da Hyksos senere etablerede deres hovedstad der, fastholdt de navnet Avaris. Det var sandsynligvis

3


GAMMEL GADE FUNDET I JERUSALEM Gennem mere end et år har man gravet i den øverste del af den store plads vest for Vestmuren. Betydelige fund er dukket frem her. Arkæologerne har frilagt en meget bred gade, flankeret af søjler og butikker, som har været brugt i romersk og byzantinsk tid (130-650 e.Kr.). Andre steder i byen har man stødt på spor af den samme gade. Det er imidlertid første gang, man har kunnet frilægge den fulde bredde af gaden på ét og samme sted. Den 11 m brede gade er den østlige “cardo”, som løb fra Damaskusporten i nord langs Tempelpladsen ned til Møddingporten. Den var et af hovedstrøgene i det romerske og kristne Jerusalem. Bag cardoen fandt udgraverne en mange meter høj væg hugget ud i grundklippen. Fundet af denne stejle klippe kan måske forklare, hvorfor romerne i år 70 måtte bruge en hel måned på at erobre den øvre by oven for klippen, selv om de havde erobret tempelpladsen og ødelagt templet. Under den store gade fandt man rester fra ældre tid, f.eks. dele af den akvædukt, der på Jesu tid ledte vand fra “Salomos Damme” syd for Betlehem ind til Tempelpladsen. Et jødisk rituelt bad fra samme periode er også blevet frilagt. Overalt, hvor man i Jerusalem graver i lag fra Ny Testamentes tid, støder man på disse religiøse bade. Dette antyder, hvor nøjeregnende byens indbyggere var med at overholde renlighedsforskrifterne. Læs mere om fundene her: >>> kortlink.dk/3mcz >>> kortlink.dk/3md2

Hyksos herskerne, som tvang israelitterne til at bygge forrådsbyerne Pitom og Ramses (2 Mos 1,8-12). Da egypterne drev Hyksos herskerne ud af Avaris omkring 1555 f.Kr., ændrede de utvivlsomt navnet igen, måske til Peru-nefer, “god rejse”. Hvis det virkelig var det nye navn, forlod israelitterne et sted, som blev kaldt for “god rejse”2! Da Ramses II lod en ny by bygge på stedet i det 13. århundrede – lang tid efter at israelitterne havde forladt Egypten – blev navnet ændret til Ramses.

gård. Nogle af rummene kunne være yderligere opdelt. I Palæstina blev siderummene ofte markeret ved stensøjler. Dette er imidlertid ikke tilfældet her, hvilket er naturligt, da sten er en mangelvare i Egypten. Stueetagen i et sådant hus blev primært anvendt til forarbejdning og opbevaring af familiens daglige fornødenheder, så som mad, redskaber og forråd, og til at huse dyrene. De rum, hvor familien boede, ville mest naturligt være på 1. sal. Nærved, arrangeret i en halvcirkel omkring villaen, fandt man meget fattigere to-rums huse på ca. 7 x 8 m. Hvis villaen var Josefs hjem, kan man forestille sig, at de omkringliggende hytter tilhørte Josefs far og brødre. Ca. 20 % af den keramik, som blev fundet i resterne af bebyggelsen, tilhørte den palæstinensiske mellembronze keramik. I de åbne områder sydøst for villaen var bebyggelsens gravplads. Her blev de mest bemærkelsesværdige fund gjort. Gravene var bygget af mursten på egyptisk vis, men genstandene i gravene var helt og holdent semitisk. Selv om gravene var blevet grundigt plyndret, rummede halvdelen af mandsgravene stadig våben af den kana’anæiske type. Typisk havde de afdøde mænd været udstyret med to spyd, krigsøkser og daggerter. Imidlertid var en af gravene helt unik og fuldstændig ulig noget, som nogensinde er fundet i Egypten.

Byen Ramses’ historie NAVN før-Hyksos 1850-1700 1700-1650

. . . . . . . . . . . . . . . . . Rowaty . . . . . . . . . . . . . . . . . Avaris

Hyksos 1663-1555

. . . . . . . . . . . . . . . . . Avaris

efter-Hyksos 1555-1300 1300-1160

18. dynasti . . . . . . . . . Peru-nefer? 19. dynasti . . . . . . . . . Ramses

Herefter forladt...

Plan over den ældste bebyggelse på Tell el-Dab‘a, beboet af hyrder fra Kana’an omkring 1850 f.Kr. Forklaring: A: villa med grundplan som et israelitisk fire-rums hus. B-F: små hytter. I: den store grav. © Associates of Biblical Research.

HOVEDET HAR VI, MEN KROPPEN MANGLER! Ved den sydøstlige ende af begravelsesområdet, godt 80 m fra villaen, var der en storslået grav, kaldet grav I. Den bestod

KUNNE DET VÆRE ISRAELITTERNE? De tidligste vidnesbyrd om semitter i Rowaty dukker op sent i det 12. dynasti (ca. 1850 f.Kr.) På det tidspunkt blev en landsby grundlagt. Den var ubefæstet, selv om der var mange indhegninger lavet af mure, sandsynligvis til husdyrhold. Bebyggelsen bestod af firkantede hytter lavet af mørtelsten. Der er stor sandsynlighed for, at dette er de første materielle spor efter israelitterne i Egypten. Det er den rigtige type beboelse på det rigtige sted på det rette tidspunkt. Ikke alle beboere i den første semitiske bebyggelse på Tell el-Dab‘a boede i hytter. En af dem, øjensynligt en betydningsfuld embedsmand, boede i en lille villa. Bibelen fortæller os, at Josef blev en højtstående embedsmand efter at have tydet Faraos drømme korrekt (1 Mos 41,39-45). Vi får ikke at vide, hvor Josef boede, mens han gjorde tjeneste i det egyptiske bureaukrati. Det synes imidlertid naturligt at formode, at han, efter at han havde opfyldt sine forpligtelser i forbindelse med hungersnøden, ville have flyttet til Ramses for at være nær ved sin far og sine brødre. Kunne denne villa have været Josefs hus? HVORFOR ET FIRE-RUMS HUS HER?

Fra udgravningerne. © www.bibleplaces.com

4

Villaen var 10 x 12 m stor og placeret i den ene side af en indhegning, som målte 12 x 19 m. Huset bestod af 6 rum, anbragt i en hesteskoform omkring en åben gård. Det mest slående træk ved huset er, at grundplanen er identisk med det israelitiske fire-rums hus fra den senere Jernalder i Palæstina. I den type hus var to siderum og et bagrum anbragt omkring et centralt område eller

Israelitisk fire-rumshus fra Samaria. Det midterste af de tre aflange rum udgør en åben gårdsplads, hvor man går ind. Herfra har man adgang til alle rummene. De aflange rum på de tre sider var ofte opdelt i mindre rum. © Biblical Archaeology Review 2005/5.

5


Fragmenter af statue

Gravkammer

Robbers’ pit: udhugget skakt

et andet tidspunkt? Arkæologien kan ikke give os svaret; vi kan kun spekulere. Det er sandsynligt, at statuen blev smadret i en periode med politisk uro, måske da Hyksos kom til som herskere i området. Det forekommer mest sandsynligt, at den “nye konge over Egypten, som ikke kendte til Josef” (2 Mos 1,8), var den første Hyksos konge, som kom til magten omkring 1663 f.Kr. På det tidspunkt blev israelitterne genstand for voldsom undertrykkelse (2 Mos 1,9-11). Måske Hyksos ødelagde statuen, da de styrtede den lokale egyptiske myndighed. Fordi de jordiske rester i graven også ville have været i fare, kan trofaste israelitter have fjernet dem på dette tidspunkt for at passe på dem3.

lag udgjorde den første fase af Hyksos’ bosættelse på stedet. Da disse folk ankom, gik det tilbage for Jakobsfamilien (2 Mos 1,8-12). Fordi vi ikke har indskrifter til at identificere personerne, vil vi ikke kunne vide med sikkerhed, om folkene i det ældste lag var israelitter, eller om graven tilhørte Josef. Så meget kan vi dog sige: Fundene repræsenterer nøjagtig, hvad vi måtte forvente at finde fra israelitternes bosættelse i Egypten. DET KONGELIGE PALADS I RAMSES Stedets senere arkæologiske historie er også interessant. Den bibelske fortælling i 2 Mos 1-12 taler tydeligt om, at der var en

HYKSOS KOMMER Plan over grav I, den store grav. © Associates of Biblical Research.

af en næsten kvadratisk overbygning, som rummede selve gravkammeret og en tilbygning som kapel. Gravrøvere havde lavet et hul ned i kapellet, og nederst i hullet fandt udgraverne dele af hovedet til en kæmpestatue, som forestillede en semitisk standsperson. Statuen skildrede en siddende embedsmand i 11 /2 gang normal størrelse. Den var lavet af kalksten og viste fremragende håndværksarbejde. Huden var malet gult, hvilket er den traditionelle farve for semitter i egyptisk kunst. Den havde en champignon formet frisure, der var malet rødt, typisk for frisurer på semitter i egyptisk kunst. En kastepind, som udgør den egyptiske hieroglyf for “fremmed”, blev holdt mod højre skulder. Statuen var blevet ødelagt og skamferet med vilje. Vi må formode, at grav I tilhørte ejeren af villaen og derfor måske Josef selv. Bibelen er meget præcis angående, hvad der blev af Josefs lig: “Så døde Josef 110 år gammel. Han blev balsameret og lagt i en kiste i Egypten” (1 Mos 50,26). Da israelitterne forlod Egypten, tog Moses Josefs ben med, fordi Josef havde taget israelitterne i ed og sagt til dem: “Når Gud tager sig af jer, skal I bringe mine ben med jer op herfra” (2 Mos 13,19; jf. 1 Mos 50,25). Inde i gravkammeret fandt udgraverne fragmenter af en sarkofag af kalksten og nogle få knoglestumper; men der blev ikke fundet noget intakt skelet som i de andre 6

grave. På et eller andet tidspunkt efter begravelsen blev der gravet en skakt ned i kapellet, og en tunnel blev gravet ind til gravkammeret. “Kisten” (sarkofagen) blev så slået i stykker, og resterne af den afdøde blev fjernet af “gravrøverne”. Det var almindeligt, at grave blev brudt op i oldtiden, og deres værdier blev fjernet; men at selve liget blev taget, er højest usædvanligt. Blev statuen smadret, dengang knoglerne blev fjernet, eller skete det på

I den næste bosættelsesfase, som dateres til det tidlige 13. dynasti (det tidlige 18. årh. f.Kr.), blev de beskedne boliger dækket over, og et kæmpe paladskompleks blev opført. Det er tydeligt, at folkene bag den nye bebyggelse var forskellige fra dem, som stod bag den tidligere landsby, selv om de også var semitter. Paladskomplekset bestod af flere store bygninger, som var rent egyptiske i stilen. Det omfattede øvre etager, søjlegange, gårdspladser, vanddamme, haver og gravpladser. De rige fund fra denne fase antyder, at beboerne var højt placerede embedsmænd, som var beskæftigede med udenrigshandel. Det synes, som om dette Plan over den kongelige residens i byen Ramses, ca. 1450 f.Kr. Paladserne med tilhørende bygninger var opført af mursten. © Associates of Biblical Research og Bryant G. Wood.

Israel i Egypten Jakobsfamilien ankommer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hyksos . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Slaveriet begynder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hyksos smides ud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Israels udvandring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

kompleks af bygninger på den sydlige bred af Pelusium grenen ved Ramses. Bydelen bestod af en borg og et palads og var i brug gennem hele det 18. dynasti, fra 1550-1300 f.Kr. Borgen var bygget på en 70 x 46 m stor platform ca. 30 m fra flodbredden. En rampe på østsiden af borgen førte ned til en port i en befæstningsmur, hvorved man kunne komme ned til floden. Syd for borgen lå et stort palads med tykke mure, lagerrum, korridorer og baderum. Begge bygninger befandt sig inden for et område med mure omkring, hvor der også var tempel, værksteder og en militærlejr. Dette nye fund passer med Bibelens skildring, både med hensyn til tid, sted og omstændighed. Moses gik højst sandsynlig rundt i disse bygningers sale, og det var sandsynligvis her, at Farao mobiliserede 600 stridsvogne for at forfølge israelitterne (2 Mos 14,7). SPRÆNGFARLIG ARKÆOLOGI

Oversættelse: Carsten Vang

NOTER: 1

Hovedet på den store statue fra grav I. © Associates of Biblical Research.

kongelig residens i Ramses på tidspunktet for udvandringen. Faraos datter plejede at bade i floden, og ved en sådan lejlighed opdagede hun Moses i en “kurv mellem sivene” langs flodbredden og tog ham ind i den kongelige husstand (2 Mos 2,5.11; ApG 7,21-22). Senere, i forbindelse med flueplagen, “kom der en mængde fluer ind i Faraos hus” (2 Mos 8,20). Dette har nogle bibelforskere taget som et tegn på Bibelens utroværdighed, fordi Egyptens administrative hovedstad lå i Memfis, ca. 120 km. sydvest for Ramses, og Moses og israelitterne kunne derfor ikke have haft direkte kontakt med Farao. I 1990 fandt man et enormt kongeligt

ca. 1880 1663-1555 ca. 1663 ca. 1555 ca. 1450

1 Krøn 6,18 ff omtaler 20 generationer

fra ørkenvandringen til kong David, hvilket peger på en udvandring omkring 1450 f.Kr. (o.a.). 2

De

efterfølgende

faraoner

kaldte

hovedbyen i det østlige nildelta for Perunefer. Meget tyder på, at dette navn refererer til den by, som tidligere hed Avaris (o.a.). 3

Gravområdet, inkl. den fornemme grav,

blev dækket til og bebygget af Hyksos, da det tager magten omkr. 1660 f.Kr. Resterne af gravens ejermand må være fjernet inden da (o.a.).

Midt i februar begyndte israelske arkæologer at udgrave den rampe, som leder fra pladsen ved Grædemuren op til Mugrabi-porten ind til Tempelpladsen. Muslimske ledere har fordømt dette i heftige vendinger og sagt, at udgravningerne truer Al-Aqsa moskeens fundament. Trods det fuldstændigt urimelige i denne påstand giver det genlyd blandt mange muslimer. Arkæologerne venter at kunne de vigtige rester fra Jerusalem i testamentlig, romersk, kristen tidlig muslimsk tid. Læs mere denne udgravning her:

finnyog om

>> kortlink.dk/3p3p – og se et live webcam-feed her: >> kortlink.dk/3p3h

7

tel-2007-1 Nye fund i Ramses  

stedets historie og kultur takket være de omfattende arkæologiske udgravninger, som er blevet gennemført siden 1966 under ledelse af Manfred...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you