Issuu on Google+

Abrahams kameler Af cand.theol. Knud W. Skov, Bjerringbro Bibelsk arkæologi handler om bibeltekster holdt op mod arkæologiske resultater af mange slags. Til tider sker der fejlbedømmelser, som går hen og får nærmest urørlig status, selv om grundlaget for dem senere forsvinder. Sådan med fortolkningen af det materiale, der angår Abraham og hans kameler.

Renaissancens billeder Da Leonardo da Vinci i 1498 malede sin fremstilling af den sidste nadver, fortalte han ikke kun bibelhistorie, men også en anden historie. Det var historien om den tid, som han selv levede i. Det kræver ikke megen viden om NTs tid for at fastslå, at der ikke var tre våbenskjolde fra adelige italienske familier på væggen i den ovensal, hvor nadverfesten blev fejret. De indgår i Da Vincis billede, som vidnesbyrd om hans tid – formentlig for at Da Vinci kunne opretholde det økonomiske tilskud, som hertugen af Milano gav ham. Uanset hvorfor, så står de som en tilbageført del i Da Vincis skildring af nadverindstiftelsen – et ikke-tidssvarende element – det vi kalder en anakronisme (som ikke hører til den tid, der skildres). Påståede bibelske anakronismer Det påstås ofte, at der i Bibelen kan påvises anakronismer. f.eks. om tilstedeværelsen af filistre i Kanaans land på Abrahams tid; om hvorvidt byerne Pitom og Ramses blev bygget i forbindelse med israelitternes slaveri i Egypten (2 Mos 1,11) – og en række andre eksempler.

Kamelerne som problem Et af disse eksempler er, hvorvidt der på Abrahams tid var tæmmede kameler til ridning og transport. Situationen er, at ifølge 1 Mosebog modtager Abraham kameler som brudepris fra den egyptiske farao (1 Mos 12,16), og tjeneren Eliezer lader det være Rebekkas villighed til at vande kamelerne, der signalerer, at Gud har udvalgt hende til Isaks brud (1 Mos 24,11ff). For en historisk-kritisk tilgang til teksterne vil påviselige anakronismer i f.eks. beretningerne om Abraham være et stærkt indicium på, at de ikke hører til omkring 2000 f.Kr. – men må stamme fra en senere tid. Albrights anakronismeforslag Den amerikanske bibelarkæologiske pioner, W.F. Albright, var kendt for at tage pro-bibelske holdninger, når det gjaldt om at tolke arkæologiske resultater i sammenhæng med Bibelen. Lige netop på dette punkt var han dog meget klar i sin underkendelse af bibelteksten. Han mente (i 1966), at der ikke var nogen udbredt anvendelse af kameler på Abrahams tid (ca. 2100-2000 f.Kr.), men at de først blev tæmmede og kom i brug omkring 1100-1200 år f.Kr. Siden Albright har mange bibeltolkere ureflekteret gentaget hans standpunkt – uden at lytte til nyere forskningsresultater. Argumenter imod kameler på Abrahams tid Et af hovedargumenterne imod at Abraham kunne have kameler, er, at de simpelthen ikke var blevet tæmmede på hans tid, så det ville være for meget ud over det sædvanlige, om Abraham

Leonardo Da Vincis maleri over den sidste nadver. Bemærk de u-tidssvarende våbenskjolde øverst i billedet.

10

Abrahams


I modsætning til dromedaren (foto), der er kendt og udbredt på den arabiske halvø, har kamelen oprindelse i den centralasiatiske Gobi-ørken. Begge dyr har dog været tæmmet og anvendt fra ca. 4. årt. f.Kr. Foto: © www.wunderground.com

havde kameler. Der var ikke fundet kamelrester/knogler i forbindelse med bebyggelser, og der var ikke skriftlige referencer eller illustrationer, der pegede på, at kameler indgik i den almindelige husholdning. Altså – ud fra de manglende forekomster – arkæologiens tavshed – konkluderede man, at der var dateringsfejl i teksten. Disse argumenter gik faktisk som udgangspunkt ud fra, at det nærmest måtte være en ren afskrivningsfejl, at der forekom kameler i bibelteksten. I virkeligheden skulle det være æsler. Andre har argumenteret for, at teksten er god nok – men at omtalen af kameler viser, at den er skrevet på et meget senere tidspunkt. Igen er begrundelsen, at beretningens scene ikke stemmer med det kendte fakta-materiale. Forældet information Når kameler omtales som ikke-tidssvarende i forhold til Abraham, så har det flere årsager. • En af dem er, at man før 1950 rent faktisk ikke gjorde særligt meget ud af at undersøge de dyreknogler, der findes i enhver udgravning. De første bibelarkæologer var særligt optaget af, hvad sten, potteskår og inskriptioner viste. Siden er det blevet tydeligt for enhver, at man skal undersøge alle former for rester og vidnesbyrd, for at kunne danne et helhedsbillede af oldtidens verden. • Dertil kommer, at de tidligste udgravninger foregik på bosættelser, som ligger på steder, hvor kameler ikke umiddelbart ville være i Herunder to eksempler på det omhyggelige udarbejdede kunstværk som et cylindersejl er. Foto© AMICO

kameler

brug. Rent faktisk har de senere års fokus på de biologiske spor og rester i udgravningerne ført til at flere forskere nu daterer tæmningen af kameler så langt tilbage som til det 4. årtusinde f.Kr. Kamel-fund Ud over det rent metodiske i hvor man gravede i bibelarkæologiens første år, så er der også tale om reelle fund, der sandsynliggør anvendelse af kameler på Abrahans tid. • Det gælder omtale af en kamel i et sumerisk leksikon over tæmmede dyr fra Ugarit (dateret til den oldbabyloniske periode, 1950-1600 f.Kr.). • I en anden old-babylonisk tekst nævnes kamelmælk. • I byen Mari er der fundet en krukke med en indridset tegning af en kamel – denne gang fra omkring 2000 f.Kr. Cylindersegl fra Assyrien, der viser gudinden Ishtar. Fra ca. 720-700 f.Kr. Foto: © www.iraqipages.com

11


Dette seglaftryk fra d. 1900 årh. f.Kr. viser to mænd siddende på en kamel. På højre udgave af seglaftrykket er kamelen tegnet op. Foto: Walters Art Gallery 1939

Den omstændighed, at der findes sikre spor af kamelanvendelse i det arkæologiske materiale sammenholdt med, at disse spor er sjældne, tyder visse forskere som et vidnesbyrd om, at kamelen var et statussymbol. Kun de rigeste havde kameler – og som sådan også Abraham og hans slægt. Et seglaftryk Et af de stærkere vidnesbyrd om anvendelsen af kameler i en tidlig sammenhæng, er et seglaftryk fra ca. 1850 f.Kr. På det seglaftryk ser vi to mænd, der sidder på et dyr med to pukler. Seglaftrykket blev første gang offentliggjort i 1939 af C.H. Gordon i det anerkendte tidskrift ”Iraq”. Han identificerede dyret som en kamel – men blev stort set overhørt. Først i 1977 bekræftede Dr. Edith Porada (der var en international anerkendt segl-fortolker) med sikkerhed, at dyret er en kamel. Når det ikke umiddelbart er muligt på et seglaftryk at identificere et så markant dyr som en kamel, skyldes det at seglaftryk har en meget begrænset størrelse. Disse aftryk, der i højde kan svare til en tændstik, er fantastiske vidnesbyrd om den tids fineste kunsthåndværk. Kameler og heste Det fokus, der har været på kamelerne som anakronisme, har måske gjort, at indførelsen af heste og de konsekvenser, det havde, er blevet overset i bibelforskningen. Heste omtales i Bibelen tidligst i 1. Mosebog 47,17 (dvs. ca. 1850-1800 f.Kr.). Derefter nævnes heste yderligere et par gange i 1. Mosebog, 6 gange i 2. Mosebog og senere i 5. Mosebog og Josvas bog – og flere gange i de historiske bøger i GT.

12

Selve indførelsen af heste skete med Mitannifolkets indtog i nærorienten ca. 1750 f.Kr. Da introducerer de hesten primært som trækdyr for stridsvogne, sekundært som fragt og ridedyr. Mitannifolket kom fra de russiske stepper. Assyriske krigsberetninger fra ca. 1750 f.Kr. refererer også til hestetrukne vogne. I Amarnabrevene (fra det 15.-14. årh. f.Kr.) nævnes brug af heste i Kanaan, men efter alt at dømme er heste ikke blevet alment brugt (men især til krigsførelse) før på Salomos tid. Rig på kameler eller heste Skulle beretningerne om Abrahams besøg i Egypten virkelig være senere konstruktioner (f.eks. ca. 1000 f.Kr.), ville man naturligt forvente, at mangemillionæren Abraham også var indehaver af mange heste. Så ville Abrahams rigdomme have været angivet i antal ”heste” frem for antal ”kameler”. Hvis beretningerne var fra det tidspunkt, ville det endda ikke have været værd at omtale kameler som rigdom, da de netop da var meget udbredt – imens heste stadig var dyre og ekstraordinære. F.eks. nævnes tre grupper af østjordanske folkeslag at have haft ca. 50.000 kameler ca. år 1400 f.Kr. (1 Krøn 5,1822). Rent faktisk svarer Bibelens billede af hhv. kameler og heste meget godt til det billede, som vi kan genfinde i skriftlige kilder, i indgraveringer og i andre fund fra Abrahams, Isaks og Jakobs tid. Anakronismer på ret grundlag Hos Da Vinci var der virkelig tale om en anakronisme, som ikke bare kunne ses, men som han også

Da Abraham b


“Ordet og Israel” vedgår i sine notater til arbejdet. I Abrahams tilfælde er der ikke tale om en anakronisme, men derimod om en videnskabelig fejlbedømmelse på et spinkelt og senere modsagt grundlag. ■

• • • • •

Aktuelle nyheder fra Israel De bibelske profetier Messianske jøder Bibelens jødiske baggrund Nyt fra Ordet og Israels arbejde i Jerusalem

TILBUD: Resten af 2005 kun 70 kr.

Litteratur: Albright, W.F. "Archaeology, Historical Analogy, and Early Biblical Tradition," 1966 Davis, John J. 1986. “The Camel In Biblical Narratives,” i Walter C. Kaiser & Ronald F. Youngblood, udg. A Tribute To Gleason Archer. Chicago, Moody Press. p. 145 Day, A.E. & R.K. Harrison 1979. “Camel,” i G.W. Bromiley, (red.). International Standard Bible Encyclopedia, revised, Vol. 1. Grand Rapids: Eerdmans. pp. 583-584. Gordon, C.H., Western Asiatic Seals in the Walters Art Gallery', Iraq 6 (1939) 3-34, no. 55 på side 21, illustration VII. Millard, Alan R. 1980. “Methods of Studying the Patriarchal Narratives as Ancient Texts,” i A.R. Millard.& D.J. Wiseman, (udg). Essays on the Patriarchal Narratives. Leicester: IVP. Porada, E., Journal of the Walters Art Gallery 36 (1977) 1-6. Wenham, Gordon J. 1980. “The Religion of the Patriarchs,” i A.R. Millard, & D.J. Wiseman, (udg.) Essays on the Patriarchal Narratives. Leicester: IVP.

lev opdateret

For unge : gratis indtil du fylder 26 år! (oplys fødselsår ved bestilling) kontor@ordetogisrael · Ordet og Israel · Tlf.: 8698 7912

www.ordetogisrael.dk

13


tel-2005-2 Abrahams kameler