Issuu on Google+

Jehu, konge af Israel

Arkæologisk og historisk sidelys på Bibelen

Af Carsten Vang, lektor ved Menighedsfakultetet

Hvem var denne Jehu, som ifølge Den sorte Obelisk og andre assyriske kilder betalte tribut til assyrerkongen Salmanassar III i 841 f.Kr.? Gammel Testamente er ganske tavs om Jehus forhold til datidens stormagt, Assyrien. Det beskriver kun, hvordan han kom til magten i et blodigt opgør med kong Akabs slægt (2 Kong 9-10).

884-874 f.Kr. 874-852 852-850 850-841 841-814

Sidon IEN

Damaskus

NIK

Omri Akab Akazja Joram Jehu

ARAM

Konger i Israel:

Assyriske tekster beskriver, hvordan Salmanassar i året 841 f.Kr. foretog et stort felttog mod vest og iværksatte en langvarig belejring af Damaskus. Ved den lejlighed underkastede såvel Jehu som de fønikiske konger sig. Den sorte Obelisk viser, hvordan Jehu betalte tribut til kongen i dette år for at sikre sig storkongens venskab. Når Den sorte Obelisk beskriver Jehu som en mand af "Omris hus", kan det undre, fordi Jehu ifølge Bibelen ikke stammede fra Akabs far Omri, men fra en anden slægt, og han udryddede Akabs slægt fuldstændig (2 Kong 10,11.17). Denne karakteristik skyldes, at assyrerne gerne betegnede kongedømmer ud

Tyrus

En ny alliance Arkæologien kan her supplere med vigtig information om Jehu. Siden kong Akabs tid var der en alliance mellem Tyrus, Israel og Juda, vendt imod den frembrusende assyriske stormagt. Akabs hustru Jezabel var fønikisk prinsesse (1 Kong 16,31), og en af Akabs døtre blev gift ind i Davids slægt i Jerusalem (2 Kong 8,16-18). Sådanne giftermål var ofte udtryk for politiske alliancer, og GT bevidner flere gange det nære samarbejde mellem Akabs dynasti og Davids hus. Som følge af Jehus blodige kup sættes denne alliance imidlertid over styr. De arkæologiske fund af assyriske tekster og Den sorte Obelisk afslører, hvordan Jehu straks ved sin tronbestigelse appellerer til Assyrien om hjælp og beskyttelse, ikke mindst mod aramæerne, der i mange år havde kæmpet mod Nordriget om magten over Østjordanlandet.

Dan

Genesaret Sø Jizre'el

ISRAEL

Jordan

Samaria

ØSTJORDANL ANDET

Jehu var hærfører og ledte de langvarige kampe mod aramæerne om herredømmet over Østjordanlandet. En profet opsøgte ham under felttoget og salvede ham til konge over Israel. Jehu fik hærledelsens opbakning til et hurtigt kup og tog straks til kongebyen Jizre'el, hvor han dræbte kong Joram, kongens moder Jezabel og kongens søstersøn Akazja, som var konge over Juda (2 Kong 9). Efterfølgende udryddede han hele Akabs familie i Jizre'el og i hovedstaden Samaria, og han fjernede brutalt den fønikiske Ba'aldyrkelse, som Akabs hustru Jezabel havde introduceret (2 Kong 10). Så langt fortæller Bibelen os det.

JUDA

0

50

Dødehavet

Jerusalem

100 km

Områder og byer nævnt i artiklen Jehu, konge af Israel Illustration: Hartvig Wagner

Jehu, konge af Israel

9


Stumper af en stele, som blev fundet på Tel Dan i 1993-94. Her omtaler kong Hazael af Damaskus, hvordan han besejrede både kong Joram af Israel og kong Akazja af "Davids hus". Stelen blev stillet op i byen Dan og understreger dermed, hvor svækket Israels konge Jehu var. Foto: © BAR 1997/4

fra grundlæggeren af dynastiet (her: Omris hus), uanset om dynastiet stadig var ved magten eller som i Jehus tilfælde var blevet afløst af et andet. Jehu svækket Salmanassar lægger militært pres på aramæerne 841838 f.Kr., og Jehu har måske i begyndelsen en vis succes i sine kampe mod dem. I de senere år svækkedes han dog politisk og militært, og Israel måtte atter afgive store landområder til den aramæiske konge Hazael (2 Kong 10,32-33). Den bibelske forfatter ser denne svækkelse især som en følge af Jehus manglende troskab mod Gud. I 1993-94 fandt man i Israels nordligste by Dan rester af den såkaldte Dan-stele. Den er oprindelig en sejrsstele skrevet på aramæisk. Her praler en aramæisk konge, sandsynligvis Hazael, med, at han har besejret såvel kong Joram af Israel som kong Akazja "af Davids hus".1 Den israelitiske by Dan har han taget ved samme lejlighed. Ud fra 2 Kong 9 var det dog Jehu – og ikke Hazael –, som dræbte de to konger. Senere har Hazael ladet stelen opstille i byen Dan for at markere sin triumf. Kong Jehu har ikke været i stand til at erobre Dan tilbage, men mistede tværtimod endnu større landområder. Dette afspejles i stelens ord om, at Hazael "gjorde deres byer til ruiner og lagde landet øde". Jehu døde ca. 814 f.Kr. efter at have regeret 28 år. Vigtigt supplement Fundet af såvel tekster som obelisk gør således, at vi får en viden om Jehu og de politiske forhold på hans tid, som Bibelens forfatter ikke har fundet nødvendig 1 Se TEL 2003/juni, side 4, TEL 2001/juni, side 6-7 og TEL 1994/juni, side 1-6.

10

at meddele os. Jehu støttede sig i lange perioder til stormagten Assur. Måske var det en storpolitisk nødvendighed, og han havde ikke andet valg end at vise behørig underdanighed. Måske kan man også betragte Jehus underkastelse som en yderligere understregning af det bibelske ord i 2 Kong 10,31, at han ikke omhyggeligt fulgte Guds veje – ikke blot i forhold til Guds bud, men også i forhold til det at stole på Gud frem for på politiske alliancer. Efter alt at dømme synes han at have betalt tributten frivilligt og ikke, fordi han militært var tvunget dertil. Gennem det meste af sin regeringstid stod han i et vist afhængighedsforhold til assyrerne. Så sent som i 827 blev han på Den sorte Obelisk stadig beskrevet som en tro vasal. Hvis det afspejler virkeligheden og ikke blot er storkongelig propaganda, antyder det, hvor Jehu havde grundlaget for sit kongedømme: i det gode forhold til stormagten. Jehu er den første israelitiske konge, som betalte tribut til assyrerne. Siden gjorde mange andre konger det samme. Profeterne fordømte ofte de politiske alliancer som et udtryk for manglende tro på Herren (f.eks. Hos 5,13; Es 30,2; 31,1). ■

Ve dem, der drager ned til Egypten efter hjælp! De støtter sig til heste, de stoler på vogne, fordi der er mange, på ryttere, fordi de er talrige; men de ser ikke hen til Israels Hellige, Herren søger de ikke. (Es 31,1)

Jehu, konge af Israel


tel-2004-1 Jehu, konge af Israel