Issuu on Google+

Herodion

Herodion

(fortsat fra TEL 4/2000)

Herodes som bygmester - 4

Af pastor emer. Hartvig Wagner

På randen af Judæas øde bjergørken ca. 13 km syd for Jerusalem og 6 km sydøst for Betlehem rejser sig et iøjnefaldende kegleformet bjerg 768 m over havet. Det er Herodes d. Stores enestående paladsfæstning Herodion1.

Historie I år 40 f.Kr. besejrede Herodes i et voldsomt slag makkabæeren Antigonus, som støttet af parterne havde tilkæmpet sig kongemagten. Lige før slaget havde Herodes’ venner hindret ham i at begå selvmord i fortvivlelse over situationen og over en ulykke, der havde ramt hans moder. Det skete alt sammen umiddelbart før hans flugt til Rom, hvor senatet udnævnte ham til konge. Disse begivenheder bandt ham så tæt til det dengang øde sted, hvor slaget havde stået, at han 20 år efter rejste sig et mindesmærke i form af det imponerende anlæg Herodion, Her blev han også ifg. Josefus begravet under stor festivitas efter 37 års bevæget regeringstid. Under jødernes to oprør mod romerne 66-70 og 132-135 e.Kr. forskansede oprørerne sig i paladsfæstningen på Herodion, hvor de foretog påviselige bygningsmæssige ændringer. Der er ligeledes fundet rester af byzantinske kirker og spor af klostersamfund fra det 5. årh. Siden 1972 har især professor Ehud Netzer fra Det hebraiske Universitet i Jerusalem udforsket Herodion og i en række publikationer udførligt beskrevet stedet.

Paladsfæstningen På en bjergtop rejstes fæstningsværket omgivet af en cirkelformet dobbeltmur med en diameter på 63 m, som antagelig har været 30 m høj. Mod syd, vest og nord var muren omgivet af et halvcirkelformet tårn og mod øst af et højere cirkelrundt tårn på et kraftigt fundament. Pladsen inden for dobbeltmuren var i nord/sydLuftfoto af Paladsfæstningen set fra nordvest. 1. Cirkelformet dobbeltmur. 2. Halvcirkelformede tårne mod syd, vest og nord. 3. Cirkelformet østtårn. 4. Haveanlæg omgivet af søjler (peristylgård). 5. Oprindelig spise-sal (triclinium), senere omdannet til synagoge. 6. Korsformet anlæg. 7. Moderne trappe. 8. Romersk badehus. Foto: © BAR 2/2002

12

gående retning delt i to halvcirkler. I den østlige halvdel var der en såkaldt peristylgård, et haveanlæg på 33 x 12,5 m omgivet af søjler mod syd, vest og nord og ind mod det østlige tårn af en mur med såkaldte pilastre, halvsøjler som udsmykning. I den vestlige halvcirkel var der oprindeligt mod syd en stor spisesal (triclinium), som oprørerne under den første opstand ændrede til en synagoge. Det fremgår af senere murede bænke langs de tre vægge og af en mikveh, et rituelt bad anlagt ved indgangen. Midt i halvcirklen var der flere rum omkring et korsformet anlæg. Disse rum har nok været anvendt til beboelse. Den nordlige del af halvcirklen rummede et romersk bad, bestående af de traditionelle rum: afklædningsrum (apodyterium), koldt bad (frigidarium), lunkent bad


(teppidarium) og varmt bad (caldarium). I byzantinsk tid slog munke sig ned i det romerske bad, hvor der da var bevarede stenlofter.

Imponerende kunstig kegletop Det, som den dag i dag giver Herodion sit karakteristiske udseende, er, at Herodes rundt om selve fæstningsværket lod rejse en kunstig, ganske regelmæssig kegletop oven på den naturlige bjergtop. Dertil er brugt 10.000 m3 jord, som sikkert er hentet fra en nabohøj, hvorved Herodions majestæt yderligere er fremhævet i omgivelserne. Josefus nævner udtrykkeligt den kunstige top, som stadig tydeligt kan skelnes i forhold til det naturlige bjerg. De gjorte fund bekræfter i øvrigt Josefus’ udførlige skildring bl.a. af, hvorledes Herodes forsynede Herodion med vand fra en kilde nær ”Salomos Damme” 4 km syd for Betlehem. Arkæologerne har afdækket store cisterneanlæg fra Herodes’ tid og et tunnelsystem, som oprørerne under Bar Kokba-opstanden (132-135 e.Kr.) har udhugget. Perspektivtegning af Paladsfæstningen. Efter E. Netzer, Die Paläste der Hasmonër und Herodes’ des Großen.

Nedre Herodion Ikke blot selve bjergfæstningen er enestående. Det gælder også anlægget lige nord for denne ca. 100 m under toppen. Kun lidt er tilbage af den største enkeltstående bygning på ca. 130 x 60 m, som antagelig har været et palads tæt ind mod bjergets nordside. Nordvest herfor har man frilagt et tre meter dybt bassin på 69 x 45 m, som midt i har haft en rund pavillon. Det tyder på et rekreativt formål kombineret med, at vandet også har været brugt til overrisling. Bassinet har ligget i et stort haveanlæg på 130 x 110 m omgivet af 5,5 m brede søjlegange mod syd, vest og nord med en samlet længde på 250 m. Mod øst afgrænsede en hal haven, og en tilsvarende hal fandtes uden for den vestlige søjlegang. Nord for haveanlægget lå en stor fløj med rum beregnet til praktiske formål, magasiner, stalde og boliger for gæster og muligvis administration af et af de forvaltningsområder, landet var opdelt i. Op mod haveanlæggets sydvestlige hjørne lå det største af Herodions romerske badehuse, og ved selve sydsiden er der rester af en massiv bygning, af arkæologerne kaldet ”Monumentalbygningen”.

13


Herodes’ grav

Arkitektonisk mesterværk

Der er ingen grund til at betvivle Josefus’ beretning om, at Herodes er begravet i forbindelse med sit mest imponerende bygningskompleks Herodion. Men graven er endnu ikke fundet. Man har ledt forgæves oppe i bjergpaladset. Netzer antager derimod, at graven skal findes i nærheden af den nævnte ”Monumentalbygning”. Her har man spredt fundet typiske herodianske, dekorerede kvadre, som man kender fra gravmonumenter i Jerusalem. De har siden været anvendt til opførelse af en byzantinsk kirke på stedet. Netzer støtter også teorien på fundet af en ca. 350 m lang og 30 m bred bane på en smal platform, som fra ”Monumentalbygningen” strakte sig mod øst lige neden for paladset. Denne ”Bane” har nogle anset for at være en hestevæddeløbsbane (hippodrom), men Netzer antager, at den har været anlagt med henblik på ceremonier ved Herodes’ begravelse. En mikve ved ”Monumentalbygningen” kan have tjent til rituel renselse i forbindelse med begravelsen.

Bjergfæstningen og nedre Herodion danner tilsammen et kompleks, der dækker et areal på 25 ha. og udgør et af de største paladsanlæg i den antikke verden. Arkitektonisk er der en enestående sammenhæng mellem bygningerne på toppen og ved foden af bjerget, som vidner om en fremragende kunnen. Fund af oprindelige mosaikgulve, fresker og stukarbejder vidner også om højt udviklet kunst. Man kan næppe forestille sig, hvilket overvældende indtryk Herodion må have gjort på kongens gæster, når de midt i den ellers øde egn så det storslåede kompleks, som er det ypperste eksempel på, hvad Herodes som bygherre fik op at stå. Men når man står på toppen af Herodion og ser storheden for sig, melder sig som kontrast englens ord til Josef i Egypten: ”Stå op, tag barnet og dets mor med dig og drag til Israels land. For de, der stræbte barnet efter livet, er døde” (Matt 2,20). ■

Note 1) I sine skrifter Jødernes krig (fork. Bell) og Jødernes historie (fork. Ant) har den jødiske historieskriver Josefus skildret både Herodions anlæggelse (Bell I,419421; Ant XV,323-325), Herodions historie (Bell I,263-265; Ant XIV, 352-360) og Herodes’ begravelse (Bell I,670-673; Ant XVII,196-199). Litteratur: • Ehud Netzer, Die Paläste der Hasmonäer und Herodes’ des Großen, Mainz am Rhein 1999, s. 90-108 • G. Foerster, Herodium, Encyclopedia of Archaeological Excavations in the Holy Land II, Jerusalem 1976, s. 502510 • Jerome Morphy-O’Connor, The Holy Land, Oxford 1998, s. 281-285 • ”Where Is Herod Buried?”, BAR vol 28, 2/2002, s. 33 • Flavius Josefus, Bell I og Ant XIV, XV og XVII Luftfoto af hele anlægget fra nordvest. 1. Palads. 2. Bassin med rund pavillon. 3. Haveanlæg omgivet af søjler mod syd, vest og nord. 4. Romersk badehus. 5. Monumentalbygningen. 6. ”Banen” 7. Bjergfæstningen. Foto: © BAR 2/2002

14


tel-2002-4 Herodion. Herodes som bygmester - 4