Page 1

Hvem har

Arkæologisk og historisk sidelys på Bibelen

det levende vand?

(I/III)

Af ph.d.-stipendiat Morten Hørning Jensen, Århus

Mangel på vand I Israel er der mangel på vand. Der er for det første mangel på det vand, der falder fra himlen som regn. Det skyldes, at landet ligger i en brydningszone, hvor to klimasystemer kæmper om magten. Mod vest og nord har vi Middelhavet, der om vinteren sender fugtig luft ind over landet, men mod syd og øst har vi to store ørkener i hhv. den arabiske halvø og Sahara, der om sommeren sender tør og varm luft ind over landet. I hele sommerhalvåret falder der således i bedste fald kun lidt dug om natten. I vinterhalvåret sker det derimod jævnligt, at regnstorme fejer hen over landet med nedbør i stor stil. Som en regel er det godt, men balancen er skrøbelig i forhold til afgrøderne på markerne. Falder regnen for tidligt gør den ingen gavn. Falder den for sent, kan den ødelægge mere end gavne ved fx at slå kornet ned eller blomsterne af oliventræerne og lægge alt øde (jf. Ordsp 28,3). Den kostbare regn er så vigtig i Bibelen, at den har fået flere navne (”efterårsregn”, ”forårsregn” og bare ”regn”), og det er et tegn på Guds velsignelse, når den falder i den rigtige mængde på det rigtige tidspunkt (jf. 5 Mos 11,10-15; Jer 5,24; Joel 2,23-24).

Jordanfloden på sit højeste en forårsdag. Foto: Morten Hørning Jensen

For det andet er der mangel på det vand, der springer frem af jorden som en kilde. Et syn som det af Jordanfloden på sit højeste i foråret er en sjældenhed. I Jerusalem er der fx kun en eneste kilde, nemlig Gihonkilden, der har sit udspring i Kedrondalen neden for Davidsbyen. Den anslås at give vand nok til 2.500 mennesker, men allerede på Jesu tid anslås Jerusalems befolkning til hen ved 30.000 mennesker.

En dårlig løsning

Kraftigt regnskyl på over Genesaret sø. Foto: Morten Hørning Jensen

Derfor var man på bibelsk tid, og helt frem til moderne tid, indtil pumpens opfindelse, nødt til lave foranstaltninger, der kunne sikre adgang til vand, også uden for regntiden. Det gjorde man

11


SIDELYS PÅ BIBELE

Eksempel på en cisterne fra Jerusalem (Bethesda dam). Foto: Hartvig Wagner.

frem for alt ved at udhugge store cisterner i klipperne, ofte under husene, der kunne holde på regnvandet, hvis de ellers var gjort ordentligt vandtætte med et lag plaster. I det kølige mørke kunne vandet holde sig nogenlunde friskt. Dvs. helt friskt forblev det nu ikke, når det skulle holde sig fra ca. april til oktober. Til sidst måtte man hælde vin i vandet for overhovedet at kunne drikke det. Dertil kom arbejdet med at lave og vedligeholde cisternerne, så de forblev tætte. Cisternerne var derfor mere et nødvendigt onde end en god løsning på vandproblemet.

nevand. Men for Jeremias er fravalget af Israels Gud til fordel for andre guder om muligt en endnu større tåbelighed.

Når der er levende vand nok Alt dette er baggrunden for, at beskrivelsen af endetiden i både GT og NT har noget at sige om vandforsyningen. Guds indgriben til sidst skal nemlig vende alting på hovedet, så de igen vender rigtigt! Der skal ikke længere være en dødens tørketid, men rigeligt med vand, så der kan øses med glæde af ”frelsens kilder” (Es 12,3). Ez 47,112 og Zak 14,8 beskriver, hvordan en kilde skal springe ud fra templet og give landet så meget vand, at selv Det Døde Hav skal blive levende. Åb 22,1-5 beskriver, hvordan ”floden med livets vand” vælder ud under Guds og Lammets trone og giver næring til ”livets træ”, så det kan give frugt 12 gange om året. Nu er der ikke længere tørketid og regntid, for ”der skal ikke mere være nogen forbandelse”. ■ (fortsættes i næste blad)

Forskel på vand og vand Derfor er der forskel på vand og vand i Bibelen. Det vand, der kommer til dig som regn på det rigtige tidspunkt, eller som en kilde, du altid kan stole på, er tegn på Guds velsignelse. Det er det ”levende vand”. Derimod minder det vand, der må arbejdes for, som er usikkert og af dårlig kvalitet, om jordens forbandelse. Tørketiden minder om, at ikke alt er som det skal være, om at døden er livets skygge.

Hvem vil vælge en cisterne? Denne forskel på levende vand og dødt eller forbandet vand bruges flere steder i Bibelen for at understrege en pointe. Fx i Jer 2,13, der handler om det frafald fra Herren, som er sket i Israel, siden det var ungt og stod brud i ørkenen (2,2ff). Det frafald beskrives således: ”To onde ting har mit folk gjort: De har forladt mig, en kilde med levende vand, og de har udhugget cisterner, cisterner, der slår revner og ikke kan holde vand”. I virkelighedens verden kan man ikke tænke sig nogen større idioti, og ingen vil kunne finde på at fravælge fx Jordanflodens levende vand til fordel for plumret cister-

12

Gihonkildens vand er siden ca. år 700 f.Kr. blevet ledt gennem Hizkijas’ tunnel. Foto: Morten Hørning Jensen

Ny serie i TEL I dette nummer afsluttes serien ”Arkæologiens perioder”. I stedet påbegyndes en ny serie under overskriften: ”Arkæologisk og historisk sidelys på Bibelen”. Idéen bag denne serie er, at TEL i hvert nummer rummer stof, der kaster nyt lys over konkrete vers eller emner i Bibelen.

tel-2002-2 Hvem har det levende vand; I-III  

Mangel på vand En dårlig løsning For det andet er der mangel på det vand, der springer frem af jorden som en kilde. Et syn som det af Jordan...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you