Page 1

t

-

TEL udgives

af Selskab for

Bibelsk Arkæologi (SBA)

www.sba-dk.dk

'..J

r\ , u'l lr, tfrIai 2OO2

13. årgang


-T

--.

Sel.kab for Bibelsk Arkæologi Paghs A116 5, 6705 Esbiery Ø

Tlf.: E-Mail: lnternet: Bank: Norge:

Dan

Oversigtskort

.--512 9021 adm@sba-dk.dk 7

www.sbadk.dk Sydbank konto 7920 1014 846 Den norske Bank, 7a77.06.93402

Redaktion: Morten Hørning lensen (ansv. red.), Hartvig Wagner (red. sekr.) Knud W Skoy Carsten Vang

Ceografiske ISNAEL

lokaliteter

.

relevante i forbindelse med artikler

idette TEL.

Kapemaum.

-

Oazrin

CENESAR:T 5ø Meqiddo

oY

S

s

J

Forridefoto:

Luftfoto af "Davidsbyen", som udgjorde Jerusalem på Davids og Salomos tid. Jeru\dlem pd Ddvids tid lå p; den smdlle høj mellem veien tilvenstre ibilledet og skråningen ud mod Kedrondalen mod højre i billedet.

Lay-out: Vindum

Craf ik,

.

eet;hem

Madaba

wwwvindum.dk

Tir/k: Reklametryk, Herning

DET DøDE HAV

Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBA s synspunkter. TEL sendes gratis

Selskab

til medlemmer af

Centlale

for Bibelsk Arkæologi.

Højland

borge

Kontingent: Danske kr. 125,- / norske kr i 40,(For unge under 26 år: /5,-). Abonnement opkræves via PBS først på året Vedlagte girokort er til indbetaling af gaver o.l. Medlemsskab tegnes ved henvendelse til 5BA.

0

km

400

800 km

Selskabetr be5ty.else:

. .

Lektor cand. theol. Carsten Vang (formand), llt.:8621 5404 . cv@sba-dk.dk Ph.d. stipendiat, cand.theol.

Middelhovet

Morten Hørnin9 lensen, llf.: a/42 0242 .mhi@sba-dk.dk

. . . .

e Jerusalem

tf)int*u

Overlæge Vagn luhl jensen (forretningsfører og kasserer). tlf.: 7512 902'l ' vjj@sba-dk.dk Datamatiker lens Bertel Nykiæt It.: a674 O91a jbn@sba-dk.dk

+

z

Cand. theol. Knud W Skov (næstformand), tlf.: 8668 5090 . kws@sba-dk.dk stud. theol. Hans-Ole Bækgaard

o

Karnak

,e 0-

(lnformationskoordinator), tlf.: 8618 7946 -hob@sba-dk.dk

Medina

o

(kontaktes for bestilling af informationsstander 09 foredragsholdere)

og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives. tssN 0905 - s827

. r

Mekka

@ 5BA

Det forenede kongedømme i lsrael side 3 Hvem har det levende side I I Arkæologiens perioder side l3 Årsmøde i SBA side 15

vand?

Redaktørens

2

square

side 16


Det forenede FE6 kongedØmme i Israel of

Dr. Gorth Cilmour, tidligere onsat ved W.F. Albright lnstitute for Archaeological Reseorch, lerusqlem

I det sidste nummer drøftede vi nogle af

de mange arkæologiske vidnesbyrd om et Gentralt kongedømme på Davids og 5alomos tid i det 10. årh. f.Kr. Nu vil vi vende os til ,erusalem. Denne by var hovedstad i det rige, som David og Salomo herskede over. Bibelen bruger megen plads på at beskrive templet og paladserne, som kong Salomo lod bygge. Man kunne derfor forvente, at lerusalem ville afspejle byens status som hovedstad, Men det gør den ikke. lerusalem rkuffer snarere ved kun at have ganske få spor fra det 10, årh.

1

. ferusalem

- en arkæologisk hovedpine Jerusalem har med rette ord for at være en van-

skelig by at gøre arkæologiske udgravninger i. Dette forværres af den sørgelige kendsgerning, at de to seneste udgravninger i Davidsbyen endnu ikke er blevet offentliggiort ifuldt omfang. Og dog er fravær af vidnesbyrd ikke det samme som vidnesbyrd om fravær af Davids og Salomos kongedømmer. I en omtale af problemerne med at finde tidlige levn iJerusalem skriver Carol Meyers følgende i Oxford History of the Biblicol World: ... Den bibelske beretning om en storslået orkitektur er ikke fiktiv, og uoverensstemmelsen mellem skriftlige kilder og orkæologiske fund bør ikke bruges til dt så tvivl om de første. Det vor netop vigtigheden of byen og dens offentlige bygninger, der førte tilintetgørelsen of cle tidligste israelitiske byggentqgne ombygningsværker. I flere tusind år

t

h

lntroduktion På SBAs årsmøde i 2001

holdt den sydafrikan-

ske arkæolog Garth Cilmour et foredrag om

Davids og Salomos kongedømme, set iarkæologisk belysning. Cilmour har for TEL skrevet en længere artikel om dette brændbare emne. Første del blev bragt i sidste nummer, anden del følger her. Hele artiklen er oversat af lektor Birger Petterson, RingkØbing, og bearbejdet at Carsten Vang, Arhus.

ninger, hvor man ofte onbrogte fundamenterne direkte på klippeqrunden, ødelogt tidligere rester. lsær førte templets oq pdlodsets hellighed til en vedvorende byggeoktivitet. Såvel landets egne konger som fremmede magte, der kontrollerede byen, nedrev ofte betydningsfulde bygninger og opførte nye i stedet. Den kendsgerning, ot tre efterbibelske religiøse troditioner jødedommen, kristendommen og islom - hor konkurreret om plods på de hellige steder og i monge tilfcelde umuliggjort udgrovninger, hor yderligere bidroget til det drkæologiske moreridt.

(p.2ss). Trods disse vanskeligheder er der gjort fund fra Disse fortæller os ikke blot, at byen var beboet på den tid, men de giver os også en vis id6 om byens størrelse.

det 10. årh.

2. Fundene i Davidsbyen Davidsbyen, den ældste del af ierusalem, llgger på en smal udløber, der stikker ud neden for sydmuren på tempelbjerget. På begge sider er den

3


omgivet af dale - Tyropoiondalen mod vest og den dybere Kedrondal mod Øst. Disse to dale mødes ved sydspidsen af udløberen. Disse dale betyder, at kun et 50 m bredt stykke mod nord var sårbart over for angreb. Området var let at forsvare, og byens naturlige forsvarsværker gjorde det muligt for den at holde stand mod israelitterne, indtil David erobrede den fra jebusitterne omkr. 1 000 f.Kr. Cihonkilden nær ved bunden af Kedrondalen på østsiden af byen var bosættelsens eneste vandforsyning, og iberetningen om Davids erobring af byen i2 Sam 5,6-8 antydes det, at kilden spillede en ikke nærmere kendt rolle i angrebet'. Efter at David havde indtaget byen, slog han sig ned her, og han og Salomo regerede riget derfra. Hvilke vidnesbyrd er der om denne beboelse?

Uden for murene Langs østskråningen til Davidsbyen, syd for kilden, har man fundet den jebusitiske bymur. Denne mur blev bygget i det 18. årh. f.Kr og markerede stadigvæk byens udstrækning, da David indtog byen. Senere - i det 8. årh., i kong Hizkijas regeringstid opstod der et stort kvarter uden for byen langs denne strækning af muren. lmidlertid fandt en ekspedition fra Det hebraiske Universitet, under ledelse af den nu afdøde professor Yigal Shiloh, tegn på, at dette kvarter uden for bymuren begyndte at blive bygget allerede i det '10. årh., dvs. iDavids og Salomos regeringstid. Vidnesbyrdene fra denne periode omfatter mure, gulve, en ovn og en mængde lertøj, herunder en fonådskrukke og en lampe fundet direkte på den underliggende klippegrund. Udgraverne kunne konkludere, at dette var et beboelseskvarter, som

lsroelitiske huse, som blev bygget direkte oven på troppe-

tins-sttukturen.

4

N

rempelbierget

-Æ =o

.+J'F

VF7 s

-.--å

=9 :^mUl ="Pgværenu' ..\ "-\

--.\ =.\ -^.)( -\ ----_"odnl ,.e\$u'' citaaet O;r' J './) ' QCihonkilden _C

*: '3:

Se= ,\q

'\g

6

€ -sZ A -=-- e å 22, o

oe

.\-

Z r\\-

Hinnoms Dal Skitse over lerusalem på Davids tid. lerusolem på Dovids tid Iå på en longstrøkt høj syd for Tempelplodsen, mellem vejen til venstre i billedet og den dybe Kedrondal til høire. Arobiske huse på toppen af højen hindrer orkæologiske undersøgelser her. Næsten slle udgrovninger har derfor fundet sted på den stejle skråning ud mod Kedrondolen. Her hor mon giort flere fund fro jebusitternes lerusolem og fra Davids og Salomos tid.

havde huset en del af Jerusalems befolkning, og at kvarteret uden for murene qradvist havde udviklet sig efter at være blevet påbegyndt i slutningen af det 1 1 . årh. og det 10. årh. Længere mod nord, oven for kilden, blev der imidlertid fundet en stor "trappetrins"-struktur på den del af udgravningsstedet, som kaldtes Område C. Højt oppe på østskråningen, som vender mod Kedrondalen, har Område C leveret nogle af de mest interessante vidnesbyrd fra jerusalem i gammeltestamentlig tid. Denne trappetrins-struktur blev bygget i det 12. og 1 1 . årh., altså før Davids erobring. Den havde formentlig til formål at afstive bakkeskråningen, så den kunne bære den jebusitiske borg ovenfor. Senere blev der idet 7. årh. bygget huse på trappetrins-strukturen. Disse blev ødelagt ved


Noget af det mest imponerendq som er fundet af lerusolem lør kong Dovids erobring of byen, er denne trappettins-struktur. Den er bevoret i en høide of cq. I 5 m, men udgraveme mener, ot clen oprindeliq har været godt 25 m høj. På et senere tidspunkt har isroelitterne bygget huse oven på strukturcn. Det skarpe murhiørne øverst til venstre i billedet hqr ikke noget med trappe' trins sttukturen at gøre, men stammet t'rc en longt senere tid (5.-3. årh. f.Kr.).

babylonernes ødelæggelse i 586 f.Kr. En omhyggelig udgravning af trappetrinsstrukturen har imidlertid vist, at der forud for disse huse har været nogle ældre bygninger. lgen viser det sig, at de første bygninger, der blev opført på trappetrins'10. årh. strukturen, stammer f ra det De særlige forhold omkring del som arkæologisk er bevaret iJerusalem, og vanskelighederne ved at grave i byen, gør det usandsynligt, at der vil blive gjort mange fund fra det 10. årh. f.Kr. Alligevel er disse spredte vidnesbyrd ganske stærke. De antyder, at der i denne periode var stor byggeaktivitet, især til beboelse, på steder, hvor man ikke tidligere havde boet. Mod syd slår mennesker sig for første gang ned uden for bymuren et klart tegn på at pladsen inden for muren allerede var blevet optaget af andre boliger. og i elitens område mod nord, lige syd for tempelbierget og umiddelbart neden for iebusitterborgen, hvor David og Salomo boede, før de byggede deres paladser, blev der idenne periode opført huse på trappetrinsstrukturen. lgen ligger den konklusion lige for, at folk i byen ikke længere kunne finde ledig jord at bygge på. I begge tiffælde får man indtryk af en

-

kraftig vækst i befolkningstallet, et naturligt resultat af byens voksende betydning som regionalt cen-

trum.

3. Templet Når vi taler om Jerusalem, kan vi ikke ignorere templet. Selv om det ikke er blevet udgravet, og selv om det heller ikke - i betragtning af den øie-

blikkelige politiske situation

-

er sandsynligt, at det

vil ske, kan vi lære meget af den bibelske beretning om templet, når vi sammenligner med, hvad vi ved lra andre arkæologiske udgravninger. lfølge 1 Kong 6 og 7 havde templet en række specielle træk, hvoraf vi nu kender mange fra andre templer fra den kana'anæiske og fønikiske '10. årh. Disse træk verden både før og efter det

Tegning of lerusolem i det 8. årh. f.Kr. øve$t ligger templet på en fritstående plotform, omgivet qf polods og reg eri ngs byg n inger. Dette kvarter blev bygget of Solomo, Nedenfor qnes tra p peti n s-struktu ren.

Oven på den hovde de jebusittiske konger deres palods, og her flyttede Dovid ind efter erobingen of lerusalem. ldet 8. årh. blev et nyt kvorter med bymur bygget uden tot og neden for den gomle mur,

5


omfatter en tredelt grundplan (forhal, hovedhal og det allerhelligste), brugen af tilhuggede sten og cederbjælker i murene - ligesom i paladserne i Megiddo -, to kraftigt stiliserede søjler ved indgangen (kaldet Jakin og Boaz), træpaneler på væggene dekoreret med gådefulde væsener, statuer af "keruber" og redskaber til brug ved ceremonierne, såsom kar, skovle, skåle, askespande og fyrbækkener. Alle disse omtales i den bibelske beretning, og alle er blevet fundet i templer andre steder i den antikke Nærorient fra samme periode. Selv om Bibelens beskrivelse af templet ikke kan sammenlignes med fund fra bygningen selv for den er ikke blevet gravet op - giver vidnesbyrdene fra andre udgravningssteder endnu engang den bibelske beretning stor troværdighed.

-

begivenheder fra netop denne periode og netop

dette område. Alligevel er der forskere, der vælger at ignorere denne tekst, Bibelen, eller rettere: de afviser den, idet de hævdeq at den er skrevet med en bestemt dagsorden, og at den ikke har meget hold ivirkeligheden. Dette er absurd. Den eneste legitime konklusion er, at Bibelen underbygger arkæologien, og omvendt. For arkæologerne er spørgsmålet .10. ikke længere: "Var der en stat i det årh.?" Det spørgsmål er blevet afgjort, og svaret er et rung-

ende "ja"! 5pØrgsmålet, der nu må stilles, er: "Hvordan var den stat?" Dette spørgsmål er meget vanskeligere at besvare, og her spiller andre forskningsom-

4. Konklusion Vi har set, at der er meget arkæologisk materiale

til stØtte for det forenede kongedømme.

1"6pelbler9et

Udgravninger har klart påvist, at der har været en etfektivt planlagt, veladministreret stat i det 10. årh. med centrum ijerusalem. Hvordan skal vi fortolke dette vidnesbyrd? Arkæologerne må støtte sig til anden

forskning for at belyse deres fund; integrationen af forskellige områder sætter os i stand til at rekonstruere fortiden mere nøjag-

tigt. I dette tilfælde er vi arkæologer så heldige, at vi har en overordentlig relevant tekst, der hævder at beskrive mennesker, steder og

Et granatæble of elfenben, formentlig fundet i Jerusalem.

Det har en tekst rundt om "stilken", der siget: "Tilhørende Henens hus, hellig for præsterne". Det er det eneste fund, som er gjort, og som kon hove forbindelse med Sslomos tempel. Måske har den siddet på en præsts stov. Ud fra skriftens form må granatæblet dateres til det 8. årh. f.Kr., oltså senere end kong Salomo.

6

Tempel

w

W Palads

--

_O !?..\

I

5=-

-.\

G-\

-_.\ -.o$(

-t.\

"--

Ae'

,zt€t'' -$u'- citaaet

Ott,, i tJ c' QGihonkilden _-

*:

r-.:ø

6

Se'\c

'3: € -\ 6 -/. å -._ g .>. -/. u / / .\ \ // l\.

oP

Hinnoms Dal Skitse over lerusolem

på Solomos tid.

råder en større rolle end arkæologien. Men eftersom vidnesbyrd fra jorden i høi grad har bekræftet Bibelen i, at der eksisterede en stat, ville forskerne gøre vel i at inddrage Bibelens beretning i deres forsøg på at forklare denne stats særpræq. Da intet taler for det modsatte, virker det rimeligt at konkludere, at staten i lsrael i det 10. årh. f.Kr. var det forenede kongedømme som beskrevet i


'l Samuelsbøgerne og Kongebøgerne. Der synes ikke at være megen tvivl om, at i takt med at der udfØ res flere udgravninger, vil mængden af materiale til støtte for David og Salomo øges, og indvendingerne fra dem, der benægter deres eksistens, vil blive endnu mere irrelevante, indtil de fuldstændig igno-

,t -t!ta

''., t, -r., a/ 'q:;-

reres og til sidst forsvinder Eller

måske vil de også til sidst udbryde med Batseba: "Måtte min herre, kong David, leve evigt!" og med hele folket: "Kong Salomo leve!" (1 Kong 1,31 og 39).

t

'

v. af Tel Dan stelen. Vendingen "kongen of Davids hus" findes ilinje ni. Resterne

Her vil vi beskrive flere vidnesbyrd om et (entralt kongedømme på Davids og Salomos tid samt kort omtale forskere, som

benægter det forenede Kongedømme.

"Davids h us "-i n skriptionen fra Tel Dan

'rtt

'1993 på stedet, hvor den Under udgravninger i bibelske by Dan lå i Øvre Calilæa, blev der fundet en stump af en stele, som indeholdt noget af en længere indskrift på aramaisk. Stenen, som var blevet slået i stykker i oldtiden, blev fundet i en mur fra det 8. årh. f.Kr., der vender ud mod en åben plads nær byporten. To mindre fragmenter af samme stele blev fundet året efter'z. Teksten går tilbage til det 9. årh. f.Kr. og taler om en sejr, som en aramæerkonge, formodentlig Hazael, vandt over flere konger, deriblandt Joram, kongen af lsrael, og "kongen af Davids hus", dvs. kongen af Juda. Dette er den fØrste hentydning til David, som nogensinde er fundet uden for Bibelen. De begivenheder, der refereres til i inskriptionen, er muligvis de samme som dem, der skildres i2 Kong 8 og 9, hvori Akabs søn Joram blev slået af aramæerne ved Ramot i Cilead. Betydningen af dette fund kan ikke overvurderes. Der er ingen tvivl om, at vendingen "Davids hus" sigter til Judas konge. Hentydningen til et

davidisk dynasti i en indskrift fra det 9. årh. er en meget stærk udenom-bibelsk bekræftelse af kong David og det dynasti, som han grundlagde.

Negev-fæstningerne Det centrale højland i Negev-ørkenen var ubeboet gennem hele det andet årtusinde f.Kr. Men i det 10. årh., i det forenede kongedømmes tid, skete der en hastig bosættelse af et stort område. Bosættelserne inkluderede både beboelseshuse og dyrefolde, men vigtigst af alt blev der på denne tid bygget mere end 50 fæstninger spredt over dette store område. Som det var tilfældet med manqe af de befæstede byer længere nordpå, er også disse fæstninger omgivet af kasemat-mure. De fleste er placeret på bjergtoppe eller højdedrag og ligger inden for hinandens synsvidde; de har et omfang, der svinger fra 20 til 70 meter i diameter. De blev anlagt i slutningen af det 11. årh. (begyndelsen af Davids regeringstid i Hebron) og blev tilintetgiort under farao Shishaks felttog omkr. 925 f.Kr.

Fæstningerne udgør rigets sydligste forposter, de markerer statens sydgrænse, og de afspejler israelitternes første ekspansion ind i dette område. De var bemandet af soldater, otficerer og andre, som var blevet sendt dertil for at forsvare sydgrænsen mod de nye stater på den anden side af Jordan og mod Egypten. De havde også til opgave

7


at kontrollere handelsruterne, som blev benyttet af karavaner, der transporterede krydderier og andre produkter gennem ørkenen fra Arabien til Caza.

Skitse over to 0f de mange fæstninger, som kong Solomo lod bygge i Negev. De blev bygget dels i en kvodrotisk form (øverst), dels i en ovol form (nederst). Fælles for begge typer er kosemot-mure med rum omkring en

gårdspløds.

Fæstningene stod kun i gonske få årtier og blev derefter øde-

,l

/ogf.

-t--::\

-\

,{

)

H ./

/

'/

\, Farao Shishaks

omkr. 925 f.Kr.

På et relief i det store Amon-tempel

felttog

i Karnak i Egypten hqr

fotoo Shishak skildret sit felttog mod ludo og Jerusolem i 925 f.Kr. Cuden Amon-Re ses her stående foran en række små figurer, som er bundet sammen med snor og holdes i gudens hånd. lnde ihver tigur står novnet på en erobret by i Judo oq lsroel.

1 Kong 14,25-29 og 2 Ktøn 12 omtaler den egyptiske farao Shishaks angreb på Juda i Salomos søn og efterfølger, kong Rehabeams femte regeringsår - omkr 925 f.Kr. Dette felttog har farao også beskrevet iet relief iAmon-templet i Karnak i Egypten. Her nævnes 154 byer i lsrael og Juda, som

blev ødelagt. Felttoget ødelagde byer og bosættelser i Negev kystsletten, det centrale bjergland og endog på den anden side af Jordan. I Megiddo, en af de byer der omtales i Karnak-relieffet, fandt man en stump af en sejrs-stele, hvori Shishaks navn var indhugget. Shishaks felttog er af stor betydning for studiet af det 10. årh 3. Listen over bynavnene i Karnak er blevet studeret i mange år, og arkæologerne er enige om identiteten af de steder, som blev erobret. Selv om de ikke altid er enige om, hvilke konkrete lag, der blev berørt af Shishaks felltog, er der ikke diskussion om stederne selv. Listen over disse byer giver en utrolig bekræftelse af udstræk-

ningen af Salomos forenede kongerige. lgen ser man, hvordan navnet og tidspunktet for en konges invasion er blevet optegnet præcist i den bibelske beretning. Atter bekræftes Bibelen i sin skildring af det 10. årh.

Modsatte synspunkter Når som helst Bibelen bruges som historisk tekst, er der nærmest garanti for modsynspunkter. Det gælder ikke mindst for det forenede kongedømme. lkke alle er enige i den fortolkning af det foreliggende materiale, som her er lagt frem. Meget af debatten drejer sig om, hvilke lag på de nævnte steder, der stammer fra hvilke perioder. Men der er dem, som slet ikke mener, at der fandtes en stat i lsrael i det 10. årh., eller at David og Salomo virkelig har levet. Vi skal ial korthed se på to af de mere fremtrædende modstandere af syn på det


forenede kongedømme, som denne artikel har beskrevet. Det er vigtigt at understrege, at den forståelse, som her er lagt frem, er det almindeligt accepterede og har støtte lra de fleste ledende for skere på omradet. Følgende synspunkter er min dretalsopfattelser. En gruppe bibelhistorikere er ide senere år blevet meget kendt i kraft af deres radikale anfægtelse af ægtheden af Bibelens historiske bøger Cruppen er kendt under navnet "Københavnerskolen". De mest fremtrædende repræsentanter for disse forskere er Niels Peter Lemche og Tho mas Thompson, begge fra Københavns Universitet (heraf navnet), og Philip Davies fra University of Sheffield i England. Selv om hver især natudigvis kun er ansvarlig for egne værker, har de en række rynspunkter Lil fælle:,:om kan op:ummeres pa følgende måde: De historiske bØger er meget sene frembringelser og blev først skrevet mange århundreder efter tilbagekomsten fra Babylon i det 6. årh. f.Kr. Disse bøger blev skrevet af præster, der sØgte at skabe en kunstig historie ud fra Ønsket om at forene de splittede grupper, der boede i Palæstina i det 2. og 1. årh. f.Kr Personerne og begivenhederne, der skildres i Bibelen, har aldrig eksistereti dog er det muligt, at visse legender, der blev indoptaget i fortællingerne, har en fjern forbindelse med virkelige begivenheder.

Disse forskere har mange publikationer bag sig; men deres uvillighed til at tage hele det arkæologiske materiale i betragtning har udsat dem for en dei kritik, især fra arkæologer. lkke en enesle førende arkæolog, der virker i lsrael, støtter deres tilgang. Mens "Københavnerskolen" har opnået

en vis accept i liberale teologiske kredse, har de ikke opnået nogen accept blandt arkæologer En alvorligere modopfattelse, i det mindste blandt arkæologeq kommer fra lsrael Finkelstein fra Tel Avivs universitet. Finkelstein, der er blandt lsraels mest fremtrædende arkæologer, er en af lederne af de fornyede udgravninger pa Megiddo. I de senere år har Finkelstein anfægtet den traditionelle datering af de kritiske jernalder lag (israelitisk iernalder) på udqravninqssteder over hele landet. Kort fortalt ønsker han at datere lertØjet 50 til 80 år senere, hvilket betyder, at det, som man engang mente stammede fra Salomos tid, nu skul le være fra Omris og Akabs regeringstid. Hans argumentation er teknisk og kompliceret, og dette er ikke stedet for en detaljeret behandling af den. Lad det være nok at sige, at efter hans opfattelse må alt det materiale, der taler for det forenede kongedømme i det 10. årh., flyttes til det 9. årh. Omris hus får dermed æren for at have skabt sta ten. Hvad så med David og Salomo? Hvis de overhovedet har eksisteret, var de blot lokale overhoveder for et stammesamfund, måske med centrum

ilerusalem.

lsrael Finkelstein, Tel Aviv5 Unive6itet. Professor Niels Peter Lemche, Københevn.

Prolessor Thomos L. Thompson, Københovn.

Ved du, at du kan bestille bibelarkæologiske foredrag med 5BA-engagerede personer via vores hjemmeside: www,sba-dk.dk .- eller via vores nye foredragskatalog (bestilles hos Hans-Ole Bækgaard, tlf.: a6 1a 79 46)

9


Finkelstein har på en enerqisk og velargumenteret måde udfordret den traditionelle datering, og efter adskillige års diskussion synes en enighed nu at tage form. Selv om Finkelstein har lovet mere materiale til støtte for sin teori, specielt otfentliggørelsen af kulstof-14 dateringer af omdiskuterede lag på forskellige udgravningssteder, er der ikke på nuværende tidspunkt nogen af de førende arkæologer, som arbejder i lsrael, der på tryk har støttet ham. Faktisk har adskillige forskere udtrykkeligt

talt for den traditionelle kronologi imod Finkelstein, deriblandt det hebraiske universitets Amnon Ben-Tor og Amihai Mazar, ledere af henholdsvis Hasor og Tell Rehov. Det betyder ikke, at Finkelstein står uden opbakning. Hans synspunkter har i hvert fald tvunqet forskerne til at tage deres vante forestillinger om kronologien op til fornyet overvejelse. Det kan med rimelighed forudsiges, at denne diskussion vil medføre en bedre underbygget kronologi for jernalderen i lsrael, og i de fleste henseender vil den bekræfte den traditionelle datering.

Den

traditionelle kronologi

store byporte og

Noter 1 Jfr. artiklerne "'Warrens skakt' og lerusalems vandledninger", rEL åtg. 712 (1996), 1-a (af N. Winther-Nielsen), og "Hvad er en sinnor? 2 Sam 5,8 i sproglig og arkæologisk lys", fEL årg. 712 (1996), s-6 (af C. Vang). 2 En nærmere beskrivelse af stelen og en oversættelse til dansk af den ødelagte tekst findes iTEL årg. 613 (1995), side 3-8 (af jan Mortensen). 5e også TEL årg. 1212 (2001), side 6-7: "lndskriften 'Davids hus'fra Dan" (af Alan Millard). 3 Se også artiklen "En egyptisk 'David"', TEL årg. 912 (1998), side 4-5 (af K.A. Kitchen).

Finkelsteins kronologi 880 f.Kr.

store byporte og

ca. 950-30 f.Kr.

bymure i Megiddo,

bymure i Megiddo, Hasor og Cezer,

kong Solomos tid

Hasor og Cezer,

andre byer

(970-931)

andre byer

kongerne Omris og Akobs tld (880-852)

ISRAELSMISSION

A,_X_FT S

RADIO OG TV Nørresund by.

10

Ttf. 98 17 31

67.

lsraelsmissionens avis informerer orn mission blandt løder og formidler kendskab til messianske joders vilkar. Redaktor: Kaj Kjær-Hansen. Avisen kan rekvireres gratis fra:

Den danske lsraelsmission Nørregade 14 6070 Christiansield .74 56 22 33 Giro 3 05 45 00


Hvem har Af ph.d.-stipendiot Morten Hørning Jensen, Århus

Mangel på vand I lsrael er der mangel på vand. Der er for det første manqel på det vand, der falder fra himlen som regn. Det skyldes, at landet ligger i en brydningszone, hvor to klimasystemer kæmper om magten. Mod vest og nord har vi Middelhavet, der om vinteren sender fugtig luft ind over landet, men mod syd og øst har vi to store ørkener i hhv. den arabiske halvø og Sahara, der om sommeren sender tør og varm luft ind over landet. I hele sommerhalvåret falder der således i bedste fald kun lidt dug om natten. I vinterhalvåret sker det derimod jævnligt, at regnstorme fejer hen over landet med nedbør i stor stil. Som en regel er det godt, men balancen er skrøbelig iforhold til afgrøderne på markerne. Falder regnen for tidligt gør den ingen gavn. Falder den for sent, kan den ødelægge mere end gavne ved fx at slå kornet ned eller blomsterne af oliventræerne og lægge alt øde (jf. Ordsp 28,3). Den kostbare regn er så vigtig i Bibelen, at den har fået flere navne ("efterårsregn", "forårsregn" og bare "regn"), og det er et tegn på Cuds velsignelse, når den falder i den rigtige mængde på det rigtige tidspunkt (jf.5 Mos 1 1,10-15; )er 5,24; )oel 2,23-24).

lordonfloden på sit høieste en fordrsdag. Foto: Morten Hørning lensen

For det andet er der mangel på det vand, der springer frem af jorden som en kilde. Et syn som det af Jordanfloden på sit hØJeste iforåret er en sjældenhed. I Jerusalem er der fx kun en eneste kilde, nemlig Cihonkilden, der har sit udspring i Kedrondalen neden for Davidsbyen. Den anslås at give vand nok til 2.500 mennesker, men allerede på Jesu tid anslås Jerusalems befolkning til hen ved 30-000 mennesker

En

Kroftigt regnskyl pd over Cenesaret sø. Foto: Morten Hørninq lensen

dårlig løsning

Derfor var man på bibelsk tid, og helt frem til moderne tid, indtil pumpens opfindelse, nødt til lave foranstaltninger, der kunne sikre adgang til vand, også uden for regntiden. Det gjorde man

11


nevand. Men for jeremias er fravalget af lsraels

Cud til fordel for andre guder om muligt en endnu større tåbelighed.

Når der er levende vand nok

Eksempel

på en cistene fro lerusolem (Bethesdo dom).

Foto: Hortvig Wagner.

frem for alt ved at udhugge store cisterner i klipperne, ofte under husene, der kunne holde på regnvandet, hvis de ellers var gjort ordentligt vandtætte med et lag plaster. I det kølige mørke kunne vandet holde sig nogenlunde friskt. Dvs. helt friskt forblev det nu ikke, når det skulle holde sig fra ca. april til oktober. Til sidst måtte man hælde vin i vandet for overhovedet at kunne drikke det. Dertil kom arbejdet med at lave og vedligeholde cisternerne, så de forblev tætte. Cisternerne var derfor mere et nødvendigt onde end en qod løsning på vandproblemet.

Alt dette er baggrunden for, at beskrivelsen af endetiden i både CT og NT har noget at sige om vandforsyningen. Cuds indgriben til sidst skal nemlig vende alting på hovedet, så de igen vender rigtigt! Der skal ikke længere være en dødens tørketid, men rigeligt med vand, så der kan øses med glæde at "frelsens kilder" (Es 12,3). Ez 47,112 og Zak 14,8 beskriver, hvordan en kilde skal springe ud fra templet og give landet så meget vand, at selv Det DØde Hdv skal blive levende. Ab 22,1-5 beskriver, hvordan "floden med livets vand" vælder ud under Cuds og Lammets trone og giver næring til "livets træ", så det kan give frugt 12 gange om året. Nu er der ikke længere tørketid og reqntid, for "der skal ikke mere være nogen forbandelse"

(fortsættes i nceste blod)

Forskel på vand og vand Derfor er der forskel på vand og vand i Bibelen. Det vand, der kommer til dig som regn på det rigtige tidspunkt, eller som en kilde, du altid kan stole på, er tegn på Cuds velsignelse. Det er det "levende vond". Derimod minder det vand, der må arbejdes for, som er usikkert og af dårlig kvalitet, om jordens forbandelse. Tørketiden minder om, at ikke alt er som det skal være, om at døden er livets skygge.

Hvem vil vaelge en cisterne? Denne forskel på levende vand og dødt eller forbandet vand bruges flere steder i Bibelen for at understrege en pointe. tx i let 2,13, der handler om det frafald fra Herren, som er sket i lsrael, siden det var ungt og stod brud i ørkenen (2,2tf). Det frafald beskrives således: "To onde ting hor mit folk gjort: De hor forlodt mig, en kilde med levende vand, og de har udhugget cisterner, cisterner, der slår revner og ikke kon holde vond". I virkelighedens verden kan man ikke tænke sig nogen større idioti, og ingen vil kunne finde på at fravælge fx lordanflodens levende vand til fordel for plumret cister-

12

Cihonkildens vond er siden co. dr 700 f.Kr. blevet ledt gennem Hizkijos' tunnel. Fota: Marten Hørning lensen


ARKÆOLOGIENS PERIODER r...i...-,

Al Jon Dolslcn 5ørensen, l'øbenhovc

Med flytningen af Romerrigets hovedstad fra Rom til Konstantinopel (Byzans) i 330 e. Kr forskubbedes centrum i riget fra det latinske vest til det græske øst. Vestlig historieskrivning har ofte haft en tendens til at negligere dette Østromerske rige og plejer at datere Romerrigets tald lil 476, hvor den vestlige del af riget kollapsede og germanerkongen Odoaker tog magten. Den østlige del af riget, hvortil Palæstina hørte, fortsatte imidlertid med at eksistere i næsten 1000 år endnu indtil 1453. I 313 giorde kejser Konstantin kristendommen til en tilladt religion, og i 395 blev kristendommen den eneste tilladte religion i Romerriget. Før kristendommens lovliggørelse mødtes de kristne i hinandens huse oftest under statsmagtens stiltiende accept, mens det efter favoriseringen af den kristne tro blev muligt at bygge kirker - endda ofte med kejseren som bygherre. Således blev Cravkirken iJerusalem opført under keiser Konstantin, efter at hans mor Helena havde udpeget placeringen som stedet for Jesu gravlæggelse. Af den oprindelige byzantinske kirke er der dog i dag kun få spor tilbage. Et karakteristisk træk ved perioden er, at den religiøse kunst er den dominerende kunstform udtrykt gennem bygningen af et stort antal kirker, som regel udformet som basilikaer eller evt. runde eller ottekantede bygninger. Et eksempel på en sådan ottekantet kirke finder vi i den kirke, der blev bygget over Peters hus i Kapernaum. I hele Palæstina har man identificeret op mod 400 kirker fra den byzantinske periode, som udover Cravkirken også tæller f.eks. Fødselskirken i Bethlehem. Blandt de mest kendte bygningsværker fra det østromerske rige overhovedet finder vi den imponerende Hagia Sofia i Konstantinopel/lstanbul bygget i midten af det 6. århundrede. lsamme periode blev der iøvrigt også bygget

Udsnit of mosoikgulvet i Skt. Ceorgskiken i Madaba. Mosoikken viser her lerusalem, som byen sd ud i byzon' tinsk tid. Gravkirken ses imidten med focoden ud mod den brede søileqode.

mange jødiske synagoger i Palæstina, hvilket tyder på en Øget velstand i området. Synagoger fra perioden kendes bl.a. fra Kapernaum og Qazrin i Cola n.

Kirkerne havde normalt mosaikgulve, ligesom mosaikker i det hele taget var en meget udbredt form for udsmykning. Meget kendt er mosaikken fra Madaba iJordan, der viser "Den hellige by Jerusalem". Mosaikken viser tydeligt de søjlekantede hovedfærdselsårer gennem byen. også Cravkirken kan skelnes i mosaikken. En af de mest velbevarede mosaikker i perioden findes i Sct. Katharina klostret på Sinaibjerget (ca. 550 e.Kr.) Mosaikken er et af mesterværkerne inden for byzantinsk mosaikkunst og viser bl.a. motiver fra Moses' liv, andre bibelske scener og kristne symboler. Jerusalem blomstrede iperioden, bl.a. pga. det stærkt stigende antal pilgrimme, men der var også andre markante byer iområdet i byzantinsk tid. lkke mindst Bet Shean (Scythopolis), som var den største by i Palæstina. lntense udgravninger er

13


bring af Jerusalem. En ny periode i Det hellige Lands historie var beqyndt.

Hogio Safio i Konstontinopel (lstanbul) opført som kristen' 5 37, konverteret til moske i 1453 og hedens hovedkirke giort til museum i 1931.

i

Foto: Hortvig Wagner.

'1980'erne. l\.4arkant i de arkæoforegået her siden logiske spor fra denne vigtige by er bl.a. en velbevaret søjlegade med belægning af basaltsten isildebensmønster fra byzantinsk tid. I 622 måtte Muhammed flyqte fra Mekka til Medina- Denne beqivenhed markerer begyndelsen på den islamiske tidsregning. I de følgende år opnåede Muhammed så stor styrke, at han i630 kunne tvinge hiembyen til underkastelse. Da han C'ørle i 632 var hele den arabiske halvø forenet under hans lederskab og omvendt til den nye religion, lslam. Herefter begyndte den enorme ekspansion, der allerede i 638 førte til arabernes ero-

Den byzantinske Polladiusgacle i Bet Sheon brolagt med sorte basqltsten i sildebensmønster. Foto: Hortviq Woqner.

lsrael er i centrum. TV og aviser interesserer sig for,

hvad der sker

i

lsrael. l\,4ed god grund! lkke blot

fordi politik, kulur og religion støder sammen i lsrael, men først oq fremmest fordi lsrael er det folk oq det land, Cud har udvalgt som redskab til gennemførelsen af hans frelsesplan. Oqså ifremtiden vil lsrael stå icentrum. Her skal der ske vigtige begivenheder komst.

itiden frem til jesu gen-

En af de måder, DU kan holde dig orienteret om lsrael på, er ved at læse månedsbladet'Ordet og

lsrael'.

Læs bl.a. om:

. . . . .

Synogogen i Qozrin fra omkring 500 e.Kr., ødelogt of skælv 746. Foto: Hartvig Wagner.

14

jord'

Aktuelle nyheder fra lsrael De bibelske profetier Messianske iøder

Arkæologi

Nyt fra ordet og lsraels arbejde iJerusalem og Tiberias


årsmøde Fyldt op med viden og fornyet SBA-lyst. Det er oplevelsen efter at være kommet hjem fra SBAs årsmøde d. 2014 på Dansk Bibel-lnstitut i Kbh. Det sikrede eI engagerel og bibelbekræltende foredrag om jerusalems historie, en personlig og spændende skildring af den danske Palæstina-arkæolog Hans Kjærs liv og udgravning af Shilo samt et tankevækkende indslag om at eje det levende vand. Tre indslag af hhv. arkæolog Dr. Garth Cilmour, iournalist Biørn Andersen og Phd-stip./TEL-redaktør Morlen Hørning jensen, som hver især kunne have båret en hel foredragsaften. Ved det forudgående repræsentantskabsmøde fremlagde SBAs formand sin formandsberetning. Den er nu at læse på 5BAs hjemmeside sammen med en SBA-udtalelse om de omfattende ombygninger på tempelpladsen iJerusalem. Denne udtalelse blev skrevet som opfølgning på repræsentantskabsmØdet og er blevet sendt til en række danske medier. Ved repræsentantskabsmødet trådte udgravningsansvarlig pastor Annette Wiuff Christensen efter eget ønske ud af bestyrelsen. I stedet blev datamatiker Jens Bertel Nykiær valgt ind. Til repræsentantskabet blev LTC-lærer Jens Lomborq, pastor Poul Kirk og kommede efterskolelærer Torben Mathiesen, Fiellerup (pt. lsrael) valqt

4"

a

ind.

ISRAELSRE'SER 2OO2 Klassisk rundrejse

2o-sep/9 dg

Aase og Per Weber

Klassisk rundreise

Individuetle rejser Vi er eksperter i at skræddersy en rejse til netop dit behov Rinq oq hør nærmere og få gode ideer.

72-okl/9 ds Kibbutz/Ptejehjem Er du melLem 18 og 35

år, så er her måske netop indgangen tilstore

oplevetser og udfordrinqer.

Rekvirer uolt katalog på eller besøg os på urrurrw.fel ixreiser.dk

875 92 2O 22

c IJJ

UI IJJ

E

Dr. Corfh Cilmour

15


HENVISNINCER

BIBELENS

ECEN KRO NO tOC

rtt

rEL 2, 2002

ARKÆOLOCISKE

square Vidne til lesu død

I

PERIODER

ÆLDRE BRONZE

Før påske bragte flere amerikanske nyhedsmedier

historien om et helt specielt arkæologisk fund glort for nyligt iJerusalem. Under en rundvisning i Hinnomsdalen havde dr. 5himon Gibson ledt et hold studenter helt ned iet af de store gravkamre fra det første århundrede i det område syd for Davidsbyen, vi i dag kender som Akeldama, eller "blodageren". lfølge traditionen var det den marl! præsterne kØbte for de 30 sølvpenge, Judas leverede tilbage (Matt 27,8). Efter at være krøbet igennem en smal åbning stod dr. Cibson pludselig overfor resterne af et en begravet person i form af knogler, en klump velbevaret hår og nok så sensationelq et ligklæde, der er det eneste fundne i lsrael fra denne periode. Senere undersøgelser kunne afsløre, at det var liget af en mand, der døde af tuberkulose i første halvdel af det første århundrede. Da denne mand altså var samtidig med Jesus, og havde fået det flotte gravkammer, et ligklæde af fornemste materiale og en udsøgt gravplads med ypperstepræsten Annas som nærmeste'nabo', løb spekulationerne: "Han må have kendt Jesus!" Jerusalem var ikke større, end at alle folk i byen må have lagt mærke til Jesus. I hvert fald i de ledende lag af samfundet, som man' den tilhørte, der forestod det endelige opgør med Jesus. Måske var denne mand vidne til lesu død, eller måske opsøgte han i stedet Jesus i håb om helbredelse fra sin sygdom! Erkendt: Det'sensationelle' i dette fornemmes måske bedst, hvis man er amerikanerl Om denne mand har kendt, mødt eller hørt om lesus, kan hverken af- eller bekræftes. Men derimod indgår resterne af denne mand i rækken af vigtige fund fra bibelsk tid, der er med til at give os større indsigt i og forståelse for fx den verden jesus levede i. Og det er vigtigt isig selvl Den kristne tro er nemlig funderet på virkelige historiske begivenheder, og ville være uden værdi, hvis ikke vi havde pålidelige beretninger fra vidner - om ikke til Jesu død - så til Jesu opstan delse (1 Kor 15,14)!

16

Morten HØrning Jensen (onsv.red.)

MELLEM BRONZE c. 2165-18601 Patriarkernes tid

YNGRE BRONZE

.

c. 1875-145O: lsraelitterne i Egyplen

c. l40o-lO3O: lndvandrings- og dommertid

JERNALDEREN

I og ll

(1200 1000& 1000

586) Side 2

c. IOOO: Kong David

' c.955:

Salomos tempel

c, 722:

Samarias fald

jerusalem

på Davids tid.

ffi F,ffi.s.l

PERSISK TID

side I I

c. 586: lerusalems fald r. 586-537: Eksil i Babylon

Hizkijas tu n nel.

c. 537 / 5251 Hjemkomst fra eksilet H ELLEN ISTIS

ROMERSK

. t.7

K TID

TID

I

t.Kr.t

c. :lO e,Kr.:

lesu fødsel lesus korsfæstes

ROMERSK TID II (. 135 e.Kr,: Jerusalem

genopbygges som Aeiia CapiLolina. Jøder formenei ' adgang til byen.

Side l3 Bet Shean (Scythopolis) oa bvzan-

iinsk'tid.

n

Tel 2, 2002  

Kvartalsmagasinet TEL

Tel 2, 2002  

Kvartalsmagasinet TEL

Advertisement