Page 1

J 1*o'bt\*q verden, Et spadestik dybere i Bibelens

TEL udgives af Selskab

for

Bibelsk Arkæologi (SBA)

.'

U)bt+r

Yr:

:

Februar 2OO2 13. årgang


\ Dan

Oversigtskort

.: 1i; l:/,.:: la: t

Selskab

for Bibelsk Arkæologi

Paqhs 4116

Ceografiskelokaliteter

5, 6705 Esbietg Ø

Tlf.: E Mail: lnternet: Banki Norge:

Mod zincirli

relevante i forbindelse med artikler i

7 512 9021 adm@sba dk.dk wwwsba dk.dk

dette

TEL.

sydbank konro 7920-1014 846 Den norske Bank, 7877.06.93402

Hasor

Kapernaum. GENESANET Sø

lolneam

liTre'el Meqiddo. '.

Redaktion: Morten Hørning jensen (ansv. red.), Hartvig Wagner (red. sekr) Knud W. Skov Carsten Vang

Bet-shan' Tell

+

Nedre Bet-Holon

Cezer\.

Holbzek

til medlemmer

.Mispa = Tell en-Nasbeh

Elonto.Ba'alat

Timnat

Artikler iTEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens elier 5BA 5 synspunkter. TEL sendes gratis

Shilo

www.vindum.dk

Tryk: S.M.Olsens Bogtrykkeri,

*

Tirsa.

kamre, og foran den stod på hver side et kraftigt tarn (forneden i billedet). Craf ik,

b

shalem' Tebes

Forridefoto: Luftfoto af porten tll byen Hasor på kong Sa omos lid. Porten bestod al seks

Lay-out: Vindum

TJRAEL

0

t0

.

Beth Shemesh lerusalem

20

IUDA

af

Selskab for Bibel5k Arkaeologi.

Caza

Kontingent: Danske kr I 25,- / norske kr. 140, (For unge under 26 ar: /5,'). Abonnement opkræves via PBS først på året. Vedlagte girokort er til indbetaling af gaver o.l. Medlemsskab tegnes ved henvendelse til 5BA.

Tell Beit Mirsim DET DøDE HAV Be'ersheba

selikabets b€styrelte:

. .

Tamar

Lektor cand. theol. Carsten Vang (formand), tll.:8621 5404 . cv@sba dk.dk Ph.d.-stipendiat, cand.theol.

Morten Hørning lensen, tlf.: 8742 0242

. .

mhj@sba-dk.dk

overlæge Vagn juhl jensen (forretningsfører oq kasserer), lll.. 7512 9021 vij@sba dk.dk Cand. theol. Annette Wiuf Christensen (udgravningskontakt), tll.t 7365 2220

h^ go.^

.awc@sba-dk.dk

. .

Cand. theol. Knud

tlf.:8668 5090.

W

Skov (næstformand),

kws@sba dk.dk

Stud. theol. Hans-Ole Bækgaard

(lnformationskoordinatot),

rlf

.t 861 8

7 9

46

' hob@sba-dk.dk (kontaktes f or bestilling af informationsstander og foredragsholdere)

O SBA og artiklernes forfattere. Ved c]]hyel form for eftertryk/citat skal kilde angives.

lsSN 0905 - s827

PERIIIKE BUGT

Det forenede kongedømme i lsrael Bibelens historiske

bøger

Mordvåben oq

side slde

3 5

kvinderedskab side lO 'l tide 13 3

Arkæologiens perioder RedaktØrens

2

square

sid€ 16


Det forenede g,-6l kongedømme i Israel

",

af

Dr. 6orth Cilmour, lidligerc an5at ved W.F. AlbrighL InsliLule far Archoeologicol Reseorch, lerusalem

lntroduktion I april 2001 holdt den sydafrikanske arkæolog Carth Cilmour et foredrag på SBAs årsmøde om Davids og Salomos kongedømme, set iarkæologisk lys. Cilmour har for TEL skrevet en længere artikel om dette brændbare emne, som bringes i dette [Del 1] og i det næste nummer [Del 2]. Artiklen er oversat af lektor Birger Petterson, Ringkøbing, og bearbejdet af Carsten Vang, Arhus.

Tadmor

-g .a

,o

oa.atstus

Da David blev konge, var Jerusalem en befæstet by, som israelitterne endnu ikke havde erobret, og som var ijebusitternes magt. David indså, at byen var perfekt for hans behov for en hovedstad befæstet og beliggende mellem de nordlige og de sydlige stammer uden at høre til nogen af de to parter. Han indtog den, gjorde den til hovedstad og regerede sit store rige derfra. Efter hans død udvidede Salomo byen mod nord ved at bygge templet og sine paladser på hølderyggen oven for jebusitterbyen. Han forskønnede også det kongerige, som David havde grundlagt, ved at bygge

-

Hamat

Ifølge Bibelen herskede David og hans søn Salomo over et rige, hvis indflydelse strakte sig fra Dan i nord til Be'ersheba i syd og fra Middelhavet i vest til Eufrat i øst. Der er almindelig enighed om at datere det forenede kongedømme, som blev regeret af disse to konger, til ca. l OOO til 930 f.Kr.

mange kongebyer og administrative centre i hele området vest for jordanfloden. Men i sidste instans tvang Salomos stolthed og kortsynethed ham til at indføre et system med tvangsarbejde, som betød, at alle undersåtter skulle arbejde 6n måned om året på de kongelige projekter. Efter

jerusalem

o

50 lo0 Område erobret af David Om.åde under S.rlonros økonomlske indllydeke

Omfonget ol det lorenede kon g edøm me if ølge Bibe I e n

3


hans død deltes riget i to, da hans søn Rehabeam

nægtede at ophæve tvangsarbeidesystemet, og det forenede kongerige blev erstattet af to mindre enheder, lsrael og Juda, hvoraf ingen af dem nåede de samme højder af pragt og storhed, som Davids og Salomos rige havde haft.

Er den bibelske

fremstilling opdigtet? Det er i korthed historien om det forenede kongedømme, som den skildres i Samuelsbøgerne, 1 Kongebog og 1 Krønikebog. Men er den sand? Er det en pålidelig historie? Eller er det blot en historie? I de senere år er det blevet almindeliqt at anfægte ægtheden af disse beretninger ud fra

forestillinger om "redelighed" og "uhildet forskning". I bedste fald er David og Salomo blevet glort til stammehøvdinge, iværste fald smidt i skraldespanden. Det hedder sig nu, at historien om dem og det forenede kongerige, som de herskede over, blot er en "from fiktion". Den skulle være blevet opfundet længe efter eksilet for at give identitet til den opsplirtede befolkning i Palæstina, der havde bruq for et åndeligt sam-

Det er vigtigt at forstå, at Bibelen ikke er en historiebog på linje med historiebøgerne iskolen. Bibelen er beretningen om Cuds handlen med mænd og kvinder, og dens formål er at demonstrere hans kærlighed til sin skabning og hans qenløsende nåde mod menneskeheden. Det er historien om hans handlen med et bestemt folk, jøderne, og hvordan han brugte dem til at åbenbare sig for hele menneskeheden. Samuels- og Kongebøgerne bygger på otficielle hofdokumenter; men det perspektiv de fØrst og fremmest skal læses ud fra, er Cuds handlen med sit folk. Det har aldrig været meningen, at de skulle være historiebøger, sådan som vi forstår det i dag. Store dele af disse bøger er lsraels og Judas officielle hofdokumenter og kan derfor forventes at fremstille deres konger i et gunstigt lys, selv om de sammenlignet med andre folk i området måske har været langt fra fremragende. Ofte vælger forfatteren at stille skarpt på deres forhold til Cud, så tilsyneladende kompetente monarker,

4

lingspunkt. Det siges, at der overhovedet ikke er vidnesbyrd hverken af historisk eller arkæologisk art for et kongedØmme i det 10. årh. f.Kr. for slet ikke at tale om en stor stat som den, der tilskrives David og Salomo.

Men er arkæologien virkelig så eksplicit? Er der intet vidnesbyrd overhovedet, som taler for det forenede kongedømme? Heldigvis er der et klart svar til dette. Der er masser af arkæologiske vidnesbyrd om Davids og Salomos forenede kongedømme. Faktisk stØtter udgravninger i lsrael mange større og mindre detaljer ide historiske beretninger iSamuels- og Kongebøgerne. Nogle af detaljerne er faktisk så specifikke, at det er vanskeligt at undgå den konklusion, at dele af den historiske beretning må være blevet nedskrevet kort efter de omtalte begivenheder. Så hvis vi skal være ærlige, som kritikerne foreslår, og begynde med kendsgerningerne, er de arkæologiske vidnesbyrd nok det bedste sted at beqynde. I

fx Akab af lsrael og Manasse af Juda, får en negativ vurdering, fordi de ledte til frafald. Andre mindre kompetente konger, fx Jehu af lsrael og josija af Juda, roses i Bibelen, fordi de udryddede afgudsdyrkelsen i deres riger. Trods disse bøgers særlige beskaffenhed rummer de ikke desto mindre mange detaljer, som er af stor nytte i historikerens forsøg på at rekonstruere perioden. I mange tilfælde er Bibelen den enerte skriftlige kilde til information om den pågældende periode. Hvad angår lsraels land, er de omgivende folk tavse i en stor del af det i 0. årh., og arkæologien er den eneste anden kilde til oplysninger. Med dette in mente må vi medgive, at den stØtte, som arkæologien giver det bibelske materiale, er ganske bemærkelsesværdig. lkke desto mindre må den arkæologiske forskning integreres med andre forskningsområder, fx tekststudier, økologiske data, historisk geografi osv., for at give så bredt et billede som muligt af perioden.


Det merte af det arkæologiske materiale vedrørende det forenede kongedømme kommer fra Salomos regeringstid. Bibelen forklarer, at David ikke var bygherre, men kriger. Det blev sønnen Salomo, der gennemførte byggeprojekter, som arkæologerne kan udgrave. I fire punkter skal dette arkæologiske materiale nu gennemgås.

1.

Spor efter en central myndighed

Det maske mest definitive tegn på en s[atsdan nelse er spor af en central myndighed. Cen tra liseringen af magten manifesteres mest synligt i store byggeprojekter. I det 10. årh. f.Kr. var der mange sådanne prolekter. De efterfulgte en gold periode pa 200 år med planløs aktivitet og simpel bosættelse idet centrale bjergland iform af små landsbyer. Dette er dommertiden. Men i det centrale højland blev befolkningstallet dramatisk forøget fra mellem 12.000 og 15.000 mennesker i det 12. årh. til mellem 50.000 og 100.000 i det 1 0. årh. I anden halvdel af det 10. årh. ser vi en række nye byggeprojekter af betragteligt omfang. Byportene i Hasor, Megiddo og Gezer er måske de bedst kendte af disse.

I Kong 9,15 l9 konstaterer, at Salomo genopbyggede Hasor, Megiddo, Cezer, Nedre Bet-Horon, Ba'alat og Tamar savel som forradsbyer og byer til vogne og heste. ll(ke alle disse byer er blevet udgravet, {nen vidnesbyrdet fra de fØrste tre er nok til ivid udslrækning aL bekrælte disse vers. Pa hvert af disse steder blev der opført en stor byport med stort set identisk udformning. la, så meget ligner de hinanden i udformningen, at det kunne se ud til, at den samme plan var blevet brugt i hvert enkelt tilfælde. Megiddo I Megiddo maler porten 17,8 x 20 meter el enorml bygningsværk pa over 350 m'. Portbygningen, der var opført i enorme tilhuggede stenblokke og rummede seks kamre, tre på hver side, havde to store tårne, der flankerede hovedindgangen. Så robust var den, at den stadig havde en hølde på mere end 2 meter, da den i 1920'erne blev udgravet af University of Chicago. Faca den var 4,2 meter bred, og den har utvivlsomt udgjort en imponerende og sikker indgang til kongebyen inden for murene. Den ene side af porten kan stadig ses i dag, den anden er blevet fjernet, så man har kunnet undersØge de tidligere niveauer nedenunder Byggeprojekterne i Megiddo er så meget mere imponerende, som der tidligere lå en lille ubefæstet landsby på stedet.

Hasor "På følgende måde forholdt det sig med det hoveri, som kong Salomo udskrev til bygning af Herrens tempel, sit polods, Millo, lerusolems bymur, somt Hosor, Megiddo og Cezer - egypterkongen Farao var nemlig droget op og havde indtoget 6ezer og brændt den ned, og kono'anæerne, som boede i byen, hovde hon drcebt; derpå hovde han givet den som medgift til sin dotter, Solomos hustru, og Solomo hovde så genopbygget 6ezer Nedre Bet-Horon, Bo'olot og Tomor i ørkenen i londet, olle de forrådsbyer, Solomo hovde, byerne til hons vogne og heste og til clet, Salomo ønskede ot bygge i lerusalem, i Libanon og i hele sit rige.

Ved Hasol nord for Cenezaret 5ø, blev endnu en port udgravet også i et lag, der kunne dateres til det '10. årh. Ligesom ved Megiddo følger de nye byggeproiekter efter en periode med uregelmæs-

l'1 .r\

" Hosor: byport med tilhørende kasemat-mur lra det 10. drh.

5


sig bosættelse af bønder på højen. Hasor var i sin tid den stØrste oq præqtiqste af de kana'anæiske byer, beskrevet i Bibelen som "fØrende blandt alle disse kongedømmer" jos I 1 ,l 0. Efter den var blevet erobret og ødelagt i det'l 3. årh. f.Kr., blev den først genbosat i det 11. årh. og var ligesom Megiddo blot en lille landsby. Men i det i 0. ?irh. blev en klar byplan bragt til udfØrelse på tellen. Selv om den nybyggede by var relativt lille, omkring 3 hektar, var den omgivet af en massiv by mut og en port med seks kamre sørgede for den eneste indgang og udgang. Porten var af samme stØrrelse og udførelse som den i Megiddo, men den var bygget af utilhuggede marksten. Ligesom ved l\,4egiddo var der et stort tårn på hver side af indgangen. Bymuren var lavet efter kasemat-systemet, konstrueret af to parallelle mure, der var forbundet med tværmure med regelmæssige mellemrum. Denne mur omgav byen, og dens udformning gav ikke blot styrke, men også forråds- og kaserneplads og et bredt område, hvor forsvarerne kunne stå på taget af de lange rum i muren.

Gezer Cezer, den tredje lokalitet, der nævnes i 1 Kong 9, er lige så imponerende. Ligesom de to andre byer havde dens port også seks kamre og to tårne foran. Den var bygget af store marksten, ligesom i Hasor, men til facaden var der brugt tilhuggede sten. Den er senest blevet udgravet i årene 1967-71 under ledelse af WG. Dever Han bemærker, at byporten i lighed med den ved Hasor - var flankeret af en kasemat-mur. Denne mur var bygget direkte oven på omfattende ødelæggelseslag, der ud fra potteskårene i disse lag kan dateres til midten af det 10. årh. Porten selv har en kompleks historie, der omfatter mere end en halv snes lag brolægning. Et ydre porthus blev tilfølet efter den tredie brolægning. En stor administrativ bygning fra samme periode stødte op til porten, og både porten og paladset blev ødelagt samtidigt. Lertøjet idenne anden ødelæggelse stammer fra anden halvdel af det 10. årh. Dever siget at den første ødelæggelse muligvis afspejler den egyptiske erobring af byen, der omtales i 1 Kong 9,16. Byen blev overdraget til salomo som Faraos datters medgift. Den anden ødelæggelse er den, der indtraf med Farao Shishak i ca. 925; den omtales i 1 Kong 14,25 og 2 Krøn 12,2-4 som værende indtruffet iSalomos efterfølger "kong Rehabeams femte regeringsår".

Der er en ganske bemærkelsesværdig sammenhæng i Gezer mellem det arkæologiske vidnesbyrd

6

E1FTFT Gezer

Hasor

Ashdod

EE1

l;',n-L

Byporte fru det 10. årh. f.Kr. (gengivet med venlig tilladelse efter Z. Herzog, City-gote in Eretz-lsroel s. 216)

Byportenes mål (i

meter)

.

Afstand mellem

. Længde . Bredde . . .

Megiddo Hasor Cezer

tårnene

Bredde på indgangen Murens Fulde bredde på

bredde

20,3 20,3 19,0 17,5 18,0 16,2 6,5 4,2 ,6 1

kasemat-muren (ca.5,5)

6,1 4,2 1,6

4,1

5,4

5,4

5,5 '1,6

Oversigten bygger på Y. Yodin, "Salomon's City Wo and 6ote at Aezet", lsrcel Explorotion lournol 8 (1958), 80-86.

og den bibelske beretning. Det samlede vidnesbyrd om de massive, arkitektonisk raffinerede byporte og mure på disse tre steder er et afgØrende bevis for den centralisering af magten, der kendetegner en stat.

2. Lertøi Et andet træk ved det 10. årh. er den udbredte forekomst af en bestemt type udsmykning af keramik. Det drejer sig om en rød begitning (påsmØ-

ring af fint ler) med håndpoleret finish. Keramikstilarter skiftede ofte iantikken, og meget ofte var de geografisk bestemte. I løbet af det sidste hundrede år har arkæologer i lsrael været i stand til at


forbinde bestemte typer keramik med bestemte perioder. Det er en kompliceret proces, og der er ikke total enighed om den, men man har udviklet en almindelig accepteret kronologi for keramik både ved identifikation af bestemte typer med dat6rbare hændelser, såsom ødelæggelser omtalt i tekster, og ved videnskabelige teknikker. Leftøj al rcd begitteler poleret i hånden er karakteristisk for anden halvdel af det 10. årh. Canske vist begynder den at optræde lidt tidligere i nogle byer, især nede ved kysten, og den varer også lidt ud over det 10. årh., hvor den erstattes af rød begitteler poleret på drejeskive. Men tilstedeværelsen af håndpoleret lertØ, af rød begitteler iødelæggelsen af fx porten til Cezer og fraværet af keramik poleret på skive indicerer, at ødelæggelsen fandt sted i slutningen af det 10. årh. Det bedste, måske det eneste, eksempel på en ødelæggelse af det omfang, som vi har i nogen skriftlig kilde, fandt sted under Farao 5hishak omkr. 925 f .Kt. Den omtales både iBibelen og iegyptiske kilder. Dette betyder, at Cezer-porten må stamme fra perioden umiddelbart fØr ødelæggelsen, hvilket

er Salomos tid.

Begitning påtøring af en tynd lervælling (lerslikker) på krukken for at dekorere den. Derefter glattes den, enten i hånden eller på hjul. Begitningen sker før brændingen.

Lertøj som er poleret på hjul. Her finder vi et ensartet mønstet af lige linier.

Dette lertøj er karokteristisk for det 9. årh.

3. Paladser Kasemat-mure forekommer ved Hasor og Cezer

og måske også ved Megiddo (om end vidnesbyrdene her er mindre sikre), men de begrænses ikke til disse tre byer. De forekommer også en række andre steder, deriblandt lokneam, Tell Beit Mirsim, Tell en-Nasbeh (Mispa) oq Bet-Shemesh. Disse er måske nok mindre betydningsfulde byer - og mindre imponerende end de "tre store" - men tilstedeværelsen af disse stærkt befæstede bymure illustrerer både det forenede kongeriges store indflydelse og magtens centralisering. En anden vigtig by i denne periode er Tirsa, der senere blev hovedstad i Nordriget. Den havde været forladt siden midten af det andet årtusinde og blev genopbygget i det 10. årh. Den har enorme fæstningsværker med bl.a. en otfset-inset bymur (mur med f remspring og indhak) og en port med fire kamre - og demonstrerer en usædvanlig grad af byplanlægning.

Megiddo Et endnu mere dramatisk vidnesbyrd om magtens

centralisering kan ses iforekomsten af paladser og administrative bygninger i lag fra det 10. årh. på en række steder. Også her er Megiddo et af de vigtigste steder To store paladser fra lag lV B/V A blev udgravet der. Det sydlige palads har en karakteristisk grundplan, som kendes fra det nordlige Syrien og er typisk for paladser fra denne tid. Denne grundplan, som kaldes bit hilani, er enkel og fleksibel og består af en søile-indgang til en forhal, som så igen fører til en eller to store sale, der er omgivet af en række mindre indbyrdes forbundne rum. Ved siden af forhallen ved indgangen er der sædvanligvis et smalt rum, hvor en trappe til overetagen oprindelig var placeret. Den kvadratiske grundplan for det andet (nordlige) palads følger denne plan og har desuden et par træk mere. Det havde endnu en trappe, og på østsiden tjente en stor stenplatform sandsynligvis som veranda. Paladset var anlagt tilbagetrukket i en stor rektangulær lukket gård, som havde sin egen port med fire kamre. Den monumentale arkitektur blev understreget ved brugen ,:.'

En skål i tød begitteler, der er poleret i hånden med en stump lræ ellet ben. Dette givet monge krydsede linier på skålen. Den dqteres til slutningen of det 10. åth. Fundet på 6ezer, strotum VllA, i konstruktionsfld neden for den solomoniske port. @ Cezer Publications, S.

Citin.

7


Iil vettslte \e\ gtundplonen of p( o(lseL i Zintill (Sotnel) i Llel sytlosLlitl(, Tytkiel (lklliqete Sytien) Delle poladt et eD lypi\k bil hiloni tnodcl. Til hojre vises 91ntncl1:lant:n ovu narclpoleset i Mcllid(b. Dct et lale ant t(1

t

n

t

ne qnt

t

1t I

Iy pt'.

nisk slil b ive gentaget igen oq igerl indef for samme period€. Og igen

vi tegn pa en centra myndighed over et stort geografisk omrade, el sikkert tegn pa tilsted evæ relsen af en stal ser

l\rae idet 10 arh f

i

Kr

4. Administrative af tilhuggede sten og maske proto æo iske kapitæ ler, hvilket alL sammen tyder pa kongelig arkiLektur gennem hele kongetiden ilsrael og Juda. Det bør ikke overrasl<e os, at Megiddo er af central betydning for sLudieL af sa omonisk konge lig arkit€ktur. 1 Kong 9,15 viser, at den var en af Salomos tre hovedbyer (sanrmen nred Hasor og Cezer), og i I Kong 4,12 erfarer vi, al den okale guvernør havde herredømmel over lizre'el og Bet Shan-dalene to af de vigtigste l<ornproducerende områder i kongeriget. Megiddo var saledes en af de vigtigste byer uden for Jerusalem. Som med byportene med seks kanrre, saledes også med paladserne. Vi ser en lignende arkitekto-

centreilKong4

Dertil kommer isten over administrative byer i 1 Kong 4. Sa omo siges at have delt sit rige i to v distrikter styret af guvernører, hvor hver disLrikl var ansvarligt for at producere foffad ti riget. B andt de byer, der nævnes pa denne liste, er Bet-Shemesh, beliggende pa vejen lra jerusa em lil kyslen. Stedel blev udgravet to gange ilørste halvdel af det 20. arh, rren del er de nye udgravninger, r,rdført inden for det sidste tiar, der har pavist nogel af del omfang, byen havde i del 10. arh. f.Kr. Pa den lid gik den lra at være et lille agerbrugssamfund til at blive et administrativt centrum, og der blev bygget en stor bymur

af storc kdmpeite/r / Bet she/reih. Mutet) ttenes op{otl i deL 1A. orh. t'.Kt. Del slarc hul lil vetlslre i billedeL blev lovet ibegyndelsen ot' det forrige ot11. af de t'øt5te,5oDt gravede i Bel Shenesh. BytnLtr

8


Samme navn optræder på en anden indskrift dateret til det 12. årh., som også blev fundet ved BetShemesh under en af de tidligere udgravninger. Og fra det nærliggende Timna (Tell Batash), hvor Samson tog hen og flirtede med filistrenes kvinder, er endnu en indskrift med samme navn blevet fundet. Endelig bliver den nærliggende by Elon BetHanan (hvilket betyder Huset Hanans Egetræ) nævnt liqe efter Bet-Shemesh i 1 Kong 4,9. Dette navn repræsenterer tydeliqvis en betydproto-æolisk kapitæI, 5om der er fundet flere af pa Megiddo. Såddanne søjlehoveder udsmykkede toppen of vægpiller og søjler ved indgangen til kongelige paladser. En

omkring den. Denne mur blev af de fØrste udgravere bestemt til at stamme fra den kana'anæiske periode, men den nuværende ekspedition har bekræftet, at den bør dateres til det 10. årh. Byen rummer forrådshuse, en stor offentlig bygning, som udgraverne anser for det direkte bevis på den centraliserede administration under det forenede kongedømme, og et underjordisk vandsystem af enorme dimensioner. Den otfentlige bygning blev opført med mere end 6n meter tykke mure, der omgav lange sale, og hvor gulvene bestod af flodsten og et tykt lag gips. Vandsystemet var i brug gennem hele jernalderen, men stratigrafisk har udgraverne bestemt dens konstruktion til det 10. årh. Det samlede vidnesbyrd af større bygninger, fæstningsværker og et vandsystem, som alle stammer fra det kritiske 10. årh., giver yderligere belæg for et centraliseret administrativt system, som kendetegner en stat.

ningsfuld familie i regionen, og den bibelske

til

henvisning Elon Bet-Hanan

3 i

Bet-5hemesh's kontekst er en bemærkelsesvær-

dig detalje, der

i

grad underbygger tekstens autenticitet. hø1

Foreløbig konklusion Store byggeprojekter, som bliver gennemført mange steder efter samme desiqn inden for samme tidsperiode, er et

tydeligt arkæologisk spor efter en central statsmagt. Omkring midten af det 10. årh. finder vi monumentale byporte og paladser isamme stil inetop de byer, som

boede i området, er blevet fundet. Man har fundet en stump af et brædt brugt til spil med navnet "Hanan" indridset i det. lndskriften kan ud fra

omtales i 1 Kong 9,1 5ff, stærke kasemat-mure i en række byer, og lokale, administrative centre, f.eks. Bet-Shemesh. Det er den periode, hvor Salomo ifølge Bibelen er konge. I næste nummer skal vi se '10. på jerusalems arkæologi i det årh. og drøfte forenede konmod det nogle af indvendingerne

bogstavernes form dateres til det 10. årh. f.Kr.

gedømme.

Et bibelsk navn fundet Selv navnet på en af de prominente familier, der

.... t'1

-

I

'

Ved du, at du kan bestille bibelarkæologiske foredrag med 5BA-engagerede personer via vores hiemmeside: www.sba-dk.dk eller via vores nye foredragskatalog (bestilles hos Hans-Ole Bækgaard, tlt;KlA79 461

9


Mordvåben og kvinderedskab Al Hartvig Wogner

Kværnen er nævnt 15 gange i Bibelen. Det kan ikke undre, for kværnen har siden de ældste tider spillet en afgørende rolle idagliglivet. Det fremgår klart af 5 Mos 24,6: "Mon md ikke toge en hdnd kværn eller bore den øverste kvcernsten ipant, for sri er det selve livet, man tager i pont". Kværnen er nødvendig for at kunne lave mel og bage brød, som på bibelsk tid var det vigtigste næringsmiddel. Når derfor kværnens lyd forstummede, var ulykken over folket. 5åledes skulle profeten Jeremias forkynde Cuds dom over )uda: "Jeg gør ende pa fryderab og glcrdesrab, brudgoms og bruds

stemme, kværnens lyd oq lompens lys. Hele dette land skal blive til ruiner og ødemork, og folkene skol være trælle for Bobylons konge" ]et 25,10).

Ældre typer Arkæologerne har fundet flere typer kværne. De ældste kværne bestod af en flad sten lagt på jorden. Kornet blev lagt på stenen og med en mindre rund sten holdt i hånden kværnede man kornet til mel. Senere lavede man kværne af to runde stenski ver. Den underste var forsynet med en tap i centrum, som gik op iet hul i centrum af den øverste sten, der havde et håndtag, så den kunne drejes over den underste sten. Kornet blev hældt i hullet på den Øverste sten. Når den blev drejet, kom melet ud rundt om kanten på de to sten. Det er sikkert denne type, der i Bibelen kaldes hdndkvær nen, idet den kunne betjenes af en enkelt person. Større var kværnstene som regel ikke.

Kvindernes arbejde Det fremgår både af Bibelen og af lovsamlingen Mishnah, der indeholder nØjagtige forskrifter for, hvordan moselovens enkelte bud ipraksis skal håndhæves, at det var kvindernes arbejde at male

korn. I Prædikerens bog kapitel i 2 tales om de onde dage, der indtræffer, når ungdommens gyldne tider er forbi: "Den dag, da husets vogtere ryster, do de stcerke mcznd bliver krumbøjede, do kvinderne ved kværnen må stondse, fardi de er far

fa" (12,3). De ulykkelige forhold, der indtrådte i forbindelse med babylonernes erobring af Jerusalem, førte bl.a. med sig, at kvinder blev voldtaget, så unge mænd måtte trække kværnen og mod sædvane overtage kvindernes rolle (Klages 5,13).

: =

3

I

Primitiv kværn ha tellen i Be'ersheba.

.:

10


Måske kan der her være tale om en tredje type kværn, som krævede to mands betjening for at trække kværnen rundt, med mindre man var kæmpestærk som Samson. Da han ved list var blevet overvundet og sat ifilistrenes fængsel i Gaza, blev han sat til at dreje kværnen (Dom

: F

16,21).

Tragtkværnen Det er nærliggende idette tilfælde at tænke på en større kværntype, som var almindelig pa Jesu tid. Den bestod af en kegleformet stentap på jorden. Over den anbragte man en stor timeglasformet dobbelttragt. Den nedadvendte tragt passede nØjagtig til tappen på jorden og var forbundet med den opadvendte tragt ved en lille åbning. I den opadvendte tragt hældte man kornet. Den tunge dobbelttragt blev drejet ved hjælp af to trækstænger på hver sin side. Det malede korn dryssede så ned langs siden af den kegleformede faste stentap.

Øverste møllesten fro hondkværn iKapernoum.

Lørdag d. 2O.O4.20O2 kl. 19.OO - 22.OO

.

.

lerusalem in Biblical Times: What has Archaeology Taught Us? (tolkes) Foredrag v. dr Carth Cilmour, arkæolog. Jerusalems fortid er lige så kontroversiel som dens nutid og fremtid. Men arkæologien har lært os meget om byen på Abrahams tid, i Dommernes dage, om Davids og Salomos citadel og om byens ødelæggelse ved babylonerne. Kaffe

AKTUELLE INDSLAC

"Hvem har det levende vand?" v. ph.d.-stipendiat Morten HØrning Jensen

Bibelarkæologisk sidelys på )oh 4,1-42. Hans Kjær - danskeren,

som udgravede 5hilo v. journalist Bjørn Andersen

Nyt fra

SBA

v. lektor Carsten Vang

Afslutning Alle er hiertelig velkommen! Cratis adgang på Dansk Bibel-lnstitut, Frederiksborggade 18, 1360 København

K

Andre foredrag med dr. Garth Gilmour

MØd også dr. carth Cilmour på Menighedsfakultetet, hvor han forelæser tors. d 18.4 og fre. .10 til 1 5), samt på Dansk Bibel-lnstitut, hvor han forelæser man. d. 19.4 (begge dage fra kl. 23.4. d. 22.4 og tirs. d.

11


t

9

Der er overalt i Romerriget fundet mange sådanne tragtkværne. Flere velbevarede eksemplarer er udstillet i ruinerne af Kapernaum. Det er derfor nædiggende, at lesus har haft en sådan kværn i tanke, når han i talen om sit endelige komme ved dagenes ende siger: "Io kvinder skol mole på samme kværn; den ene toges med, og den anden lodes tilboge" (Matt 24,41; Luk 1 7,35).

Håndkværnen I Kapernaum ser man også et eksemplar af den mindre håndkværn, som en enkelt kvinde kan magte at dreie rundt. Antagelig sigter Jesus til den øverste drejelige sten fra en sådan kværn, når han

om den, der bringer et barn til fald siger, at han

Trogtkværne at torskellige størrelser i Kapernoum. Man se\ hvor trcekstcengerne hor været fastgiordt pa hver side of den timeglosf ormede d rejel ige sten.

vor bedre tjent med ot få htengt en mØllesten om halsen og blive scenket i hovets dyb" (Mall18,6; "

lllatk 9,42; Luk

17

,2).

Man kan også forestille sig, at det var en sådan møllesten, en kvinde smed ned i hovedet på kong Abimelek fra et tårn i byen Tebes, som han lige havde erobret. Han kaldte omgående på sin våbendrager og bad ham om dødsstødet, fordi han ikke ville, det skulle siges, at en kvinde havde dræbt ham (Dom 9,50-55).

ISRAELSMISSION lsraelsmissionens avis informerer om mission blandt jøder og lormidler kendskab til messianske jøders vilkår. Redaktør: Kaj Kiær-Hansen. Avisen kan rekvireres gratis fra:

Den danske lsraelsmission Nørregade 14 6070 Christiansfeld rft.74 56 22 33 Giro 3 05 45 00

12

A.XFT

S

RADIO OG TV Nørresu ndby.

Ttf. 98 17 31

r)t.


ARKÆOLOGIENS PERIODER t*.-.

of Jon Dalsten Sørensen

Som konsekvens af det jØdiske oprøt der brØd ud i66 e.Kr. og den efterfølgende krig mellem jøder og romere, blev jerusalem totalt ødelagt. Den jØdiske historieskriver Josefus beretter, hvorledes romerne satte ild på nogle af byens kvarterer og derefter jævnede alt så grundigt, at "ingen fremtidige besøgende ville tro, at her havde boet mennesker". Kun enkelte bygningsdele fik lov at blive stående, nemlig en del af bymuren, som skulle indgå i en lejr for de romerske tropper, der skulle blive på stedet, samt tre store tårne, som Herodes d. Store havde bygget iforbindelse med bymuren. Disse skulle vise, hvor stærkt befæs-

tet den besejrede by havde været.

Vespasian og

ge sejr over jøderne. Et godt eksempel på, hvorledes begivenheder i en ellers ret perifer del af riget kunne få politiske konsekvenser og også sætte sig arkæologiske spor, som kan betragtes den dag

idaq. Efter flere århundreder med stadig ekspansion af riget, handlede det nu for romerne ikke så

meget om yderligere territoriale erobringer, men om at befæste det, som allerede var vundet. Perioden 70-161 e.Kr. kaldes derfor Romerlreden, oq den er af oldtidshistorikere regnet som en af Romerrigets lykkeligste perioder.

Hadrian og Aelia Capitolina O. 130 e.Kr. byggede Hadrian en romersk koloni på ruinerne af lerusalem. Byen fik navnet Aelia Capitolina, og jøder var forment adgang. Byen lignede enhver anden by idet romerske imperium: lcentrum lå Forum, torvet i forbindelse med de viqtiqste otfentlige bygningI Jerusalem drelede det "'l er. sig om Venustemplet og en basilika til otfentlig rets.,j;.1 -'-r,

Titus

pleje placeret nord for Forum. På Forums østlige side løb byens nord- sydgående hovedgade, Cardoen, og mod syd løb decumanus i øst-vestgående retning. Cardo var alle romerske byers vigtigste gade, hvilket fremgår af nav-

Vespasian, som i krigens første år havde kommandoen

over de romerske styrker i østen, blev i 69 e.Kr. kejser i Rom i høl grad som følge af, at han havde kommandoen over så mange soldater. Han grundlagde det flaviske kejserdynasti. Nogle år senere reistes på Forum Romanum i Rom en triumfbue til ære for sønnen Titus, som havde overtaget kommandoen i østen og høstet æren af den endeli-

Bronzestatue of Kejset Hodrion (11 7-138 e.Kr.) fundet på Tell Shalem co. 10 km syd for Bet-Shan.

net, som betyder "tap, hvorom en dør kan dreje sig". Vinkelret på Cardoen qik altid en vej med betegnelsen decumanus, som i Jerusalem adskilte byens civile del fra den militære.

13


Den typiske romerske by

Ee

Aelia capitolina 2. årh. e.Kr.

Som alle andre byer i det enorme udstrakte rige havde Aelia helt typiske romerske byplanmæssige karakteristika. Der kunne være lokalt bestemte variationer ivalg af byggematerialer, men ellers var der helt faste kendetegn på en romersk by: Forum, omgivet af otfentlige bygninger, herunder gerne en eller flere basilikaer Et eller flere templer, ofte placeret på et podium en kunstig forhøjning. Offentlige bade med tilhørende sportsplads, evt. et amfiteater eller et cirkus til hestevæddeløb. Bygninger, der var konstrueret ved hjælp af de karakteristiske romerske rundbuer og brugen af tøndehvælv. Anvendelsen af søjler med korintiske kapitæler. Udsmykning i form af mosaikker, væg malerier og marmorstatuer. Sidstnævnte ofte i form af billeder af kejseren iforbindelse med den kejserkult, som netop idenne periode var et vigtigt element i den romerske religion.

Kejserkulten Både Hadrian og efterfølgeren Antoninus Pius opsatte eksempelvis statuer af sig selv på tempel-

ISRAELSREISER 2OO2 lsrael er i centrum. TV og aviser interesserer sig for,

hvad der sker i lsrael. Med god grund! lkke blot fordi politik, kulur og religion støder sammen i lsrael, men først og fremmest fordi lsrael er det folk og det land, Cud har udvalgt som redskab til gennemførelsen af hans f relsesplan.

R20

Påskerundrejse

24-mar/7o dg

R21

Israel/Jordan/Sinai

5-'rj.ai/72 dg

Aase oq Per Weber

R22

Også i fremtiden vil lsrael stå i centrum. Her skal der ske vigtige begivenheder itiden frem til lesu gen-

komst. En af de måder, DU kan holde dig orienteret om lsrael på, er ved at læse månedsbladet 'Ordet og lsrael'.

Læ5 bl.a. om:

. . . . .

Aktuelle nyheder fra lsrael De bibelske proletier Messianske jøder Arkæologi Nyt fra ordet og lsraels arbejde iJerusalem og Tiberias

Klassisk

rundreise

Ind'ividuetLe rejser Vi er eksperter i at skræddersy en rejse tit

netop dit behov Ring og hør nærmere og få gode ideer.

72-okV9 dg

Kibbutz/Plejehjem Er du meltem 18 og 35 år, så er her måske netop indgangen titstore oplevelser og u

dfo

rd ri n

ger.

Rekvirer uort katalog på ar5 92 20 22 eller besøg os på www.felixreiser.dk E lu vl u,l

t

14

2o-sep/9 dg

Klassisk rundrejse Aase og Per Weber


Perspektivtegning af Aelia Capitolina 2. årh, e.Kr,

bøger fra 2. årh., og fra det 3. årh. findes de første kristne kirker og beg rave lsespladser. Den første uomtvisteliqt kristne kirke, der er fundet, er dateret til ca. 230 e.Kr. og fundet i Syrien, i byen Dura

bjerget iJerusalem for at symbolisere romersk autoritet. Det er blevet sagt, at kejserdyrkelsen var det kit, som bandt romerriget sammen, fordi det udtrykte en accept af keiserens autoritet og romer nes herredømme. Det er derfor ikke underligt, at der ud over hele Romerriget er fundet mange vidnesbyrd herom iform af buster, statuer og inskriptioner Bl.a. kan fremhæves en fornem bronzestatue af kejser Hadrian, som er fundet ved Bet Shan. Kejserkulten var dog ikke det eneste udslag af religiøst liv i romerriget. Den hedenske verdens mange forskellige guder afspejlede sig iet utal af templer, hvoraf særligt skal fremhæves Pantheon i Rom. Dette antikke mesterværk blev bygget af .120'erne Hadrian i og er en milepæl i arkitekturhistorien. Således er det cirkelrunde rum dækket af en kuppel større end kuplen over Peterskirken i Rom og St. Pauls'i London.

Europos ved Eufrat.

I det 4. århundrede tillader kejser Konstantin kristendommen (i 313), og troen får nu helt andre muligheder for at manifestere sig otficielt. I 330 flytter han rigets hovedstad til Konstantinopel/Byzans

-

vore dages lstanbul

-

i

den græsktalende del af riget. Disse kulturelle og politiske forandringer indvarsler en ny tid: den byzantinske periode.

Spor af den tidligste kristendom Mens statsreligionen og den hedenske polyteisme således har sat sig markante arkæologiske og arki-

tektoniske spor i perioden, er det en anden historie med den kristendom, som også idenne periode begyndte at sprede sig i Romerriget. Her findes fra de første århundreder e.Kr. kun relativt svage spor: I Egypten er der fundet stumper af kristne

i Placeringen of sokkelstenen fro Hodrion-stotuen, som stod på tempelpladsen Sokkelstenen i nærbillede. Bogstaverne står på hovedet.

a"l

l5


HENVISNINCER

BIBELENS

EC

Samme vision vil også skinne igennem på SBA's årsmøde i april, hvor vi får besøg af dr. Carth Cilmoul der vil holde et foredrag med overskriften: "lerusalem i bibelsk tid: Hvad har arkæologien lært os". Hermed skal lyde en varm indbydelse til at deltaqe i København (se annoncen inde i bladet). Slutteligt skal der også peges på, at det er muligt at arrangere foredrag og møder med SBA overalt i landet. En lang række spændende emner inden for SBAs fagområde tilbydes belyst af kompetente foredragsholdere. 5e mere på vores hjemmeside www.sba-dk.dk under " bestil et foredrag". Morten HØrning lensen (onsv.red.)

16

I,

2OO2

PERIODER

ÆLDRE BRONZE

Sidelys og AHA

Årsmøde og foredrag

TIL TEL

ARKÆOLOCISKE

square Arkæologi som videnskab er en temmelig ny forteelse målt mod andre forskningsretninger; vel næppe mere end 150 år gammel og først etableret for alvor de sidste 50-75 år. På den baggrund er det utroligt, hvad arkæologien har betydet for vores forståelse af livet i antikken. En lang række af de ting, vi læser om ifx Bibelen, har nu'set dagens lys' igen. Det sker ikke siældent, at der kastes et nyt lys over en beretning i Bibelen, der giver en oplevelse af: "AHA". Egentlig er det forkert at tale om 'nyt lys'; det er snarere 'gammelt' eller 'autentisk' lys! Arkæologien hlælper os til at komme så tæt på den bibelske samtid som muligt, og ofte kan det hjælpe os til at se en ekstra dybde i de bibelske beretninger. Et af de bærende formål for SBAs arbejde er at formidle sådan arkæologisk materiale, der kan kaste sidelys ind på Bibelen. Efterhånden som det kommer ind, vil vi bestræbe os på at få det præsenteret her i TEL. Faktisk er det vores målsætning, al der i hvert nummer at IEL skal være mindst 6n artikel, der på den måde søger at illustrere en bibelsk beretning. Derfor er der god grund til at forny sit abonnement på TEL år efter år...

EN KRONOLOCI

MELLEM BRONZE (. 2165 l860:

'

Patriarkernes tid

YNCRE BRONZE

.

c. 1875-145O: lsraelitterne i Egypten

c. l40o-l o3o: lndvandrings og dommertid

JERNALDEREN I og ll 200 r 000 & 1000 586)

(t

c. IOOO: Kong David

' (,955:

5alomos tempel

c. 722:

Samaria5 fald

PERSISK

5id€ 9

Proto æolisk kapitæl fra

Megiddo

IID

c. 586: lerusalems fald 9. 586-537: Eksil i Babylon <. 5'7 / 5251 Hjemkomst fra eksilet

H ELLEN

ISTISK TID

ROMERSK TID I . c.7 f.Kr; Jesu fødsel c. 30 e.Kr.:

Side l2 Kværne fra

Kapernaum

lesus korsfæstes

ROMERSK

TID

II

c. 135 e.Kr.: leru5alem

genopbygges som Aelia Capitolina. Jøder formene5 ' adqang til byen.

Side

l3

Kejser

Hadrian / 138

(1.1 e.

Kr.)

ffi t-{ l Li.lv

I

tu#t

Tel 1, 2002  

Kvartalsmagasinet TEL

Tel 1, 2002  

Kvartalsmagasinet TEL

Advertisement