__MAIN_TEXT__

Page 1

- i/rz

\ ' ,r ...'f .l

'.1r\

?'"Lr

ts1

d{F *J' $r t*"-*h,!-"*,wrr"7i

I r: !uL z00t

SÆRNUMfv|ER

-bY1n,1'*' December 2QQ1 / 12. fugang TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA)


Oversigtskort Selskab Paqhs

for Bibelsk Arkæologi

A116

Her vises landom-

5, 6705 Esbtetg Ø

råder, byer og

Ttf.:

7512 9021

E-Mail:

adm@sba dk.dk

lnternet:

www.sba dk.dk Sydbank konto 7920-1014 a46 Den norske Bank, 7a77.06.93402

Bank:

Norge:

andre geografi-

Redaktion: Knud W Skov (ansv. red.), Carsten Vang, Mo(en Hørning lensen,

ske lokaliteter,

der er relevante iforbindelse med artiklerne i dette TEL.

Hartvig Wagner

Forsidefoto: Stenhuggerdreng ra Nazaret f

sådan har Jesus måske sidde i årene omkring år 0.

Lay-out: Vindum Crafik, wwwvindum.dk

0

t0

20

Tryk: S.M.Olsens Bogtrykkeri, Holbzek Artikler iTEL d?ekker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBA's synspunkter. TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkzeologi.

Kontingent: Danske kr. 125,- / norske kr. 140,(For unge under 26 år: 75, ). Medlemsskab tegnes ved henvendelse

til

5BA.

5€lskabetr bertyrelte:

.

Lektor Cand. teol. Carsten Vang (formand),

Ilf.:8621 5404

. .

cv@sba-dk.dk Stud. teol. Morten Hørning Jensen,

tlf.: 8742 0242

. .

. .

mhi@sba-dk.dk

overlæge Vagn luhl Jensen (forretningsfører og kasserer), lll.: 7 51 2 9021 vil@sba-dk.dk

Cand. teol. Annette Wiuf Christensen (udgravningskonrakt), tll.t 7365 2220

.

.

awc@sba-dk.dk Cand. teol. Knud W. Skov (red. af TEL),

tlf.: 8668 5090

.

.

kws@sba-dk.dk Stud. teol. Hans-Ole Baekqaard (lnformationskoordinator), tlf .: 861 8 7946

.

hob@sba-dk.dk (kontaktes for bestilling af informationsstander

og foredragsholdere) og artiklernes forfattere. Ved enhver form for efteftryk/citat skal kilde @ SBA

angives.

tssN 0905 - 5827

_)2

slde 3 håndværker En vision blev født slde 5 Udgravningen af Nazareth Farm side 6

Jesus

-

en

lran/Persien og Bibelsk

arkæologi side 1O

Shemesh Arkæoloqiens perioder 12 Redaktørens square Tel Eeth

side 12 side 14 side 16


;"S #",,Ut"dværker Er det ikke tømreren, Marias søn og bror tll lakob og ,oses og ludas og Simon? Bor hans

søstre ikke her hos os? (Mark 6,3).

Efter at Jesus er flyttet til Kapernaum kommer han ved en lejlighed på besøg iNazaret, og hans barndomsvenner identificerer ham umiddelbart med, hvad der ivores oversættelse er blevet tit tømreren (bestemt form). Men det græske ord bag tømrer (tekton) betegner ikke udelukkende en håndværker, der arbejder med træ. Både i klassisk-græsk og i det græsk, der blev anvendt på Jesu tid, kan ordet også betegne en håndværker, der arbejder i sten og metal foruden altså træ (if. Furfey 1955, s. 204). Samme ubestemthed ligger der i den latinske oversættelse faber, hvilket fik mange af de latinske kirkefædre til at antage, at Jesus var smed! Der er en god tradition for at antage, at hånd-

værkeren eller bygmesteren jesus var tØmrer. Justin Martyr, der voksede op i Neapolis (nuværende Nablus) i det 2. århundrede, fortæller således, at Josef og lesus lavede plove og åg (Dial. 88,8). Men der er grund til at overveje om en, der lavede huse eller inventar til huse i Israel i det første århundrede, ikke også anvendte sten i sit arbejde. Mens tØmmer altid har været det mest anvendte materiale til konstruktion af både huse

og inventar

i

Det kunne vcere sten-

vondkar som di55e, lesu første

offentlige under

forgiki-dohon vor indbudt til brylluppet i Kono ]ohs 2,6).

vores del af verden, så forholder det sig anderledes i lsrael. Udgravninger fra Jesu tid antyder, at ni ud af ti ting var lavet af sten. Det skyldes for det første, at tømmer er og altid har været en mangelvare i lsrael. I særlig grad gælder det kvalitetstømmer. Knortede oliventræer egner sig ikke godt som tagspær, og derfor blev huse på Jesu tid ofte

konstrueret med et tag båret af underliggende stenhvælvinger frem for af lange træspær. Denne mangel på godt tømmer afspelles også af, alføtsl David (2 Sam 5,1 1) og bagefter Salomo (i Kong 5,'l5tf) måtte importere cedertræ fra Libanon til deres byggeprojekter. For det andet blev sten i den iødiske tradition på Jesu tid regnet for at være et rent materiale, der ikke blev besmittet med urenhed på samme måde som træ, glas og ler. Renhedsforskrifterne kosher-reglerne om ikke at blande mælk og kØd (tolkning af 2l\4os 23,19) betød i praksis, at en tallerken af fx ler ikke måtte bruges til kødprodukter, hvis den først havde været i berøring med mælk, mens en tallerken af

steniqenVarritUe|renefterafvaskning.Derfor>


Nozoret Villqge. Et fredeligt tømreruærksted, hvor tømreren forsøget ot få det bedst mulige ud of en kroget grcn.

Hvad lavede jesus så i Nazaret? Var han snarere

kerfamilie af den art (jf. den bestemte form i Mark 6,3) har Josef og Jesus haft mange forskelligartede opgaver fra plove og åg til inventar af sten. Selvom det i moderne forskning er blevet foreslået, at Josef bosatte sig i Nazaret, fordi Herodes Antipas iværksatte en genopbyggelse af Sepphoris (fx Batey 1984), så forekommer dei mest sandsynligt ud fra NT at beskrive Josef og Jesus som lokale håndværkere (jf. den bestemte form). Sikkert ikke ulig den type som den græske historiker Xenofon havde i tankerne, da han gav lølgende karakteristik af en landsbytømrer: For i små landsbyer er det den samme, der laver stole, døre, plove og borde, og mange gange bygger den selv samme person også huse og er tilfreds, hvis han på den måde 'l kan brødtøde sig selv (citeret efter Fiensy 997, s.

stenhugger end tømrer? Opstillingen itømrer-

247).

finder man i udgravninger, netop fra lesu tid, masser af ting fabrikeret i sten: krus, tallerkener, bordpladet stole osv. Tilsyneladende gik man hurtigt væk fra denne fortolkning af kosherreglerne, da brugen af stentøj frem for lertøj aftager drastisk efter ødelæggelsen af templet år 70 (jf. Magen '1998). Et lille indblik i denne renhedstradition findes i Joh 2,6, hvor der omtales 6 vandkar af sten, der stod i Kana pga. jødernes regler for rensning.

værkstedet I det nyligt åbnede Nazareth Village er sandsynligvis det mest realistiske. Her kan man møde en tømrerfamilie på arbejde i færd med at lave og reparere ting af både sten og træ. Som den lille bys måske eneste håndværNozoret Villoge. Sten vot et meget onvendt

moteriole på lesu tid. Hvad får drengen mon ud af denne sten? Foto: Hortviq Woqner

.


En vlq Af Dr. Michoel Hostetler, Nozorcth Villoge

Har du nogensinde spekuleret over, hvad lesus spiste, hvordan han klædte sig, hvem der var hans barndomsvenner? lov han på en seng eller på en måtte på gulvet? Listen

med spørgsmål er nærmest uendelig, og i mange tilfælde kan der ikke gives fyldestgørende svar. lmens disse spørgsmål måske kan synes en anelse trivielle, vil en bedre forståelse og viden om detalierne i og omkring lesu liv alligevel føre til en dybere forståelse af hans tieneste og forkyndelse. For flere årtier siden blev en vision født at genskabe det Nazareth, som jesus kendte, med det

formål at formidle Jesu liv og forkyndelse til de mange besøgende iNazareth. Efter 7 års planlæg-

ning, forskning og hårdt arbejde er denne drøm blevet en virkelighed i Nazareth Village. Visionen blev præsenteret af Dr. Nakhle Bishara, hvis slægt nu i niende generation bor i Nazareth. Han havde lænqtes efter et sted, hvor besøqende kunne møde Jesu liv og blive inspireret af hans forkyndelse og hans virke i retfærdighed, lidenskab og forsoning. lesus tilbragte stØrsteparten af sit liv i Nazareth. lronisk nok findes der nærmest ingen omtale eller direkte information om Jesu liv i den periode. Faktisk er der mindre end en håndfuld referencer til hans tid i Nazareth i Nl Derudover ved vi praktisk talt stort set intet om Nazareth som by i det samme tidsrum. Jesu forkyndelse giver os nogle hints om de ting, der var i hans omgivelser. Ved at lægge nøie mærke til hans lignelser kombineret med det, som er tilgængeligt for os gennem arkæologien og de antikke jødiske skrifter, så formidler Nazareth Village nu et billede af, hvordan Nazareth så ud, da lesus levede her. Det billede bliver sat sammen under den omhyggelige ledelse af Dr.stephen Pfann, præsi-

dent for Holy Land-Universitetet/Centret for studier i den tidlige kristendom. I løbet af de første undersøgelser til proiektet opdagede Dr. Pfann en vinperse på stedet, hvilket øjeblikkeligt førte til seks sæsoner med arkæologiske udgravninger. Efterfølgende er der således på området fundet flere stenbrud, rækkehuse i terrasser, vagttårne, overrislingssystem (se i den omstående artikel). Mens et omfattende arbejde med at researche huse, landsbyliv, synagoge, møblering og klædedragter fra det fØrste århundrede har været i gang, er selve arbejdet i landsbyen først lige begyndt. Landsbyen fungerer nu som et levende laboratorium, der giver et friskt indblik i datidens erhvervsliv.

Den erfarne konservator af arkitekturer, Mark Coodman, ledte restaureringen af de antikke rækkehuse, oq til at hiælpe siq havde han Karam Hawa (ekspert i opbygning af antikt byggeri) iforbindelse med genopbygningen af tre huse, en synagoge og en fårefold. Hele restaureringsarbejdet blev udført ved hjælp af teknikker, som anvendtes i det første årh. e.Kr. Når man i dag besøger Nazareth Village har man mulighed for at opleve landsbyboere idragter lavet som idet første århundrede. Dermed genskabes en del af kultur- og handelslivet fra datidens landsby. Landsbyboerne, som har påtaget sig roller fra datidens virkelighed såsom en landmand, en væver eller en tømrer, gør byen levende for de besøgende. lmens formidler landsbyguider jesu forkyndelse og handlinger i en kontekst, der svarer til den, som de fØrste gang blev oplevet i. Dermed har man i Nazareth Village fået en ny mulighed for at studere datidens Nazareth, samtidig med at man kan formidle den levende jesus til alle, som kommer - både kristne, musli-

mer og jøder.

r


'K',xTål{tn Farm Af

Dr Michoel Hostetler, Nozoreth Villaqe

Lukas 2, 41-52 eJ den eneste beskrivelse vi har fra lesu ungdomstid. lesus var som tolvårig på gr,ensen til at blive en iødisk

voksen mand, da han fulgtes med Maria og losef på deres årlige pilgrimsfærd til lerusalem. En jødisk drengs egentlige skolegang var forbi, når han var tolv år og det var tid for ham at gå i gang med et håndv:erk,

Ved denne særlige påskefest besluttede jesus at blive tilbage i Jerusalem. Maria og Josef var ikke opmærksom på hans fravær, før de havde rejst en

hel dag hjemad mod Nazaret. Crebet af panik vendte de tilbage til Jerusalem, og endelig efter 3 dage fandt de ham i templet, hvor han sad og talte med de fremragende lærde og skriftkloge i iødisk lov. Mens Maria og Josef havde været fortvivlede aI bekymring, undrede lesus sig over dem. Vi kan forestille os den halvt vrede, halvt lettede irettesættelse lesus modtog fra Maria: "Hvordan kunne du dog gøre dette imod os? Forstår du ikke, at vi har været syge af ængstelse?" Men Jesu svar i vers 49 viser den åndelige styrke, der var i ham: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør vcere hos min Foder?"

Nozotet villoge. Londsbyens

håndværkere genskober livet i en kopi of et første århundredes hjem.

Foto @

Nozoreth Villoge

Den tolvårige Jesus gik ind itemplet i denne påske og følte sit uundgåelige kald til dette sted og til sin faders gerning. Som tolvårig vidste han, at hans skæbne ville blive opfyldt lsådanne omgivelser, og han følte sig fuldstændig hjemme ved at debattere emner om åndelige sandheder og fortolkninger af Skriften med de lærde rabbinere og undervisere. På den anden side blev de forbløffede skriftkloge klar over de enorme evner og muligheder hos denne unge mand. Hvis der nogensinde havde været en kandidat, der egnede sig til at komme til Jerusalem og blive oplært af de største hjerner indenfor jødisk lovfortolkning, var det denne dreng jesus. Hans klasseværelse tænkte de - og muligvis også han - skulle være templet og den hellige by.

Nozoret Villoge. Mere end 200 børn har meldt sig som volontører som londsbybørn. For ot komme med i flokken skal børnene gennem et undervisningsforløb, hvor de lærer om lesus og livet i det første årh. Foto @ Nozareth Villqge


Men Maria og losef havde andre tanker om dette. Cud havde betroet dem ansvaret for at opdrage dette unikke barn. De gav ham ikke lov til at blive i Jerusalem. Han vendte tilbage til sit hjem i den galilæiske by Nazaret, meget fjernt fra Jerusalem og centrum for den religiøse magt. Lukas fortæller os, at Jesus drog ned fra Jerusalem til NaTaret med Maria og Josef og var dem lydig. Søjlegangene og forgårdene itemplet blev erstattet af markerne, de terrasseanlagte gårde, markedspladserne og landsbybeboerne i Nazaret. lesus, kaldet til at være Messias og til at være i sin Faders gerning, måtte iNazarets "klasseværelse" lære, hvad den gerning var, og hvordan den skulle forkyndes. Det kan godt have været en skuffelse i øjeblikket, men i Cuds visdom var det det perfekte træningssted for den enbårne, som skulle bringe evangeliet til de fattige og undertrykte. For skønt de ikke talte de teologiske fakulteters sprog, kunne de ganske sikkert forstå billederne iJesu lignelser, billeder han drog frem fra sine iagttagelser af livet i og omkring det gamle Nazaret.

Udgravningerne af gården i Nazaret Med opdagelserne i 1996 af ruinerne af en gård fra det første århundrede e. Kr. i hjertet af det

Nozorct Villoge. Londsbyboerne skober en fornemmelse of livet, som det vor, do lesus gik i byen. Klædedragterne, det tilføjer Nozoreth Village-proiektet en høj grad of outencitet, er resultotet af et omhyggeligt studiearbejde. Foto ø Nozoreth Villqge

Nozoret Village, Børn nyder at genskobe livet, som det var i det første århundrede. Foto @ Nqzoreth Village

moderne Nazare! åbnede der sig et nyt vindue til vor forståelse af Jesus og hans ungdoms verden. Cården ligger i en lille dal omkr. 500 m. fra Bebudelseskirken.

I 1996 opdagede Dr Stephen Pfann, fra " Holy Land-Universitetet/Centret for studier i den tidlige kristendom" (CSEC) en gammel vinperse og nærliggende Iandbrugsterrasser på Nazaret Hospitals grund og det tilstødende område. De mange brudte stykker af lertøj, der lå ovenpå jorden på terrasserne dateredes til forskellige perioder fra den tidlige til den sene romerske tid. Bevidstheden om, at denne qård sandsynligvis var samtidig med lesus var yderst spændende, og der blev foretaget en formel arkæologisk besigtigelse af stedet. CSEC søgte om og modtog licens til udgravning hos lsraels Antiquities Authorities. Den første udgravning fandt sted i foråret '1997 under ledelse af Ross Voss og Stephen Pfann. Efterfølgende er der foretaget udgravning i seks sæsoner.

Område A: Et tørt landbrug Det tørre landbrug i Område A ligger på den sydlige og østlige skråning af bakken nedenfor hospitalet. I dette område er der bla. fundet strukturer af en vinperse, det nederste af et vagttårn, damme med kanaler, landbrugsterrasser, et stenbrud såvel som en valsekværn.

7__\


Nozoret Villoge. Londsbyens væver spænder vævestolen for ot gøre den klor til at væve med uld fro londsbyens får.

Foto @ Nazsreth Village

Terrasserne var bygget på en klippeskråning, som

var brudt for at frembringe en nogenlunde jævn overflade. 5kØnt terrasserne er dårligt bevaret, er det klart, at der er gjort store anstrengelser for at bygge dem. Man har brugt ens ovale sten i murene for at sikre ordentlig luftning og dræning af jordbunden. Terrassemure, der er bygget af sten, der passer sammen på denne måde, kræver mere vedligeholdelse end dem, der er bygget af tilpassede sten (som i et "vådt landbrug"), hvilket tyder på, at den type landbrug, som var her, var et ikke-kunstvandet "tØrt landbrug". Et tørt landbrug er afhængigt af vanding af regn og dug, suppleret med manuel vanding med opsamlet regnvand. Regnvandet må være blevet kanaliseret ned ide små damme (og måske cisterner), der findes mellem terrasserne.

terrasserne var der mindst to typer jordlag. Det generelle muldlag over det meste af dette område var temmelig tyndt, hvilket antyder, at det væsentligst var vin, man ville dyrke på terrasserne. lmidlertid var nogle af terrasserne dybe nok til at man kunne dyrke oliventræer, og mange af dem har overlevet på disse skråninger til i dag. Typiske afgrøder for det tørre landbrug har været oliven, druer, figner, mandler, hvede og byg. På

Område B: Et kunstvandet eller vådt landbrug Det våde landbrug i område B ligger sydvest for område A, men er adskilt fra dette ved en lille vandrig dal. I område B er der fundet strukturer af bla. 3 vagttårne, landbrugsterrasser, en mulig gårdbygning, akvadukter, et tærskegulv og en grav (som alle behøver yderligere efterforskning) og en valsekværn.

Område B, som er det største af de to områder, fortsætter tværs over den fulde \, længde af skråningen til område A, (selv om det i nyere tid er blevet afskåret af nylig opfø(e beboelser). Det er et ensartet område, bygget op med terrasser ien solid konstruktion. Terrassemurene er opført af delvist tilhuggede sten omhyggelig føjet sammen og forstærket med kilesten. Murene skråner en anelse, idet de læner sig lidt indad mod terrassernes jord. Denne konstruktion hører normalt til i et vådt landbrug, som vandes direkte fra kilder eller damme. Terrassen kan på den måde tåle den tungere vægt af vand-mættet muld til afgrøder, der har brug for vanding. Typiske afgrøder kunne være bælgfrugter og bladgrøntsager. De fleste af disse smukt bevarede terrasser er også dybe nok til at give mulighed for dyrkning af større træer. Område C: en anden del af det tørre landbrug. Ovenover og vest for område B ligger nogle terrasser af den tørre type. De nåede oprindeligt op til toppen af bakken. Tre af de tilbageværende terrasser blev undersøgt. Lertøj, der blev fundet der, er dateret til 1.-3. århundrede så vel som til det 1 1 .-12. århundrede e.Kr. Lokale beboere husker, at der blev høstet bønner, linser og Johannesbrød der indtil for bare nogle årtier siden.

Udgravningernes samlede resultat Dalen med dens skråninger udgjorde sandsynligvis en enkelt storfamilies udstrakte landbrug, som producerede en række forskellige afgrøder. Selve gårdens beliggenhed kan fastslås ud fra beliggenheden af vagttårnene, terrasserne og vandingssystemet. Det meste af den oprindelige gård er derfor næsten helt bevaret. Denne gård udgør det vigtigste og måske det eneste vidnesbyrd om de gamle nazaræeres liv og levebrød. I dag er den bevaret som den sidste rest af den oprindelige landbrugsjord, der direkte kan forbindes med den gamle landsby i Nazaret. Vagttårnene, som rummede arbejdere, dyr og udstyr, tjente også til at beskytte afgrøderne, der voksede omkring dem. Derfra blev afgrøderne omhyggeligt overvåget af et familiemedlem, en tjener eller en daglejer I høsttiden fandt bondens


familie et svalende ophold for middagstidens hede i skyggen af vagttårnet. Om aftenen klang lyden af historiefortællerne, musik og sang ud over terrasserne, og fløitens stemme gav ekko, mens arbejderne trådte på druerne ivinpersen. Det var i en beboelse som denne, at spØrgelystne børn legede og betragtede livet på terrasserne. Drengen jesus fra landsbyen Nazaret har helt sikkert lagt mærke til rytmen i landbrugsarbejdet og familiernes liv. Det var disse omgivelser fra virkeligheden, han senere brugte, når han underviste gennem sine lignelser om Cuds forhold til mennesker og det store håb om Cuds rige. Hans tilhørere forstod forholdet mellem en fader og hans børn, mellem en hyrde og hans får, forstod bondens frygt, når hans fjende forsøgte at ødelægge afgrøden, kendte arbejdet med at bjerge høsten ind i laderne og faren for vingården, der blev passet af en forsømmelig forpagter.

Nozoret Villoge. Londsbybeboere dyrker landet ved

at bruge teknikker frc

dcf før\fP åthundrcdP. Foto @ Nozareth Village

Nazaret by, dens beboere og deres daglige liv var Jesu klasseværelse. Nu er det også blevet vores klasseværelse gennem udgravningerne og rekonstruktionen a{ Nazaret Village.

iv N."

g ?-.

I

Nazoret Villoge. Uforstyrret af de besøgende i Nazarcth Village, leqer børnene oq lever livet, som lesus kon hove giort det som born. Fob A Nozareth Village

ISRAELSMISSION lsraelsmissionens avis informerer om m ssion blandi joder og formidler kendskab til messianske joders vilkar. Redaktor: Kaj Kj€erHansen. Avisen kan rekv reres gratis fra:

Den danske lsraelsmission Norregade 14

A.><F-T S RADIO OG TV Nørresundby. Tlf. 98

17 31 67.

6070 Christiansfeld Tll.74 56 22 33 Giro 3 05 45 00

el_


lra og

F,Sngnfr

Af Lene Ddlsten, medlem of SBAs reprcesentontskob

Har Persien en plads i den bibelske arkæologi? Hvad er der fundet i lran, som kan vise noget om Bibelen ? Hvis man ser efter i Bibelen, er der flere personer, som har tilknytning til Persien. Der er f.eks. Kyros, den første konge af Persien, der er Daniel, Nehemias, Ezra og ikke at forglemme Esther og Mordokai.

LÆ5

"Ordet og lsrael"

lsrael er i centrum. TV og aviser interesserer sig for,

hvad der sker ilsrael. Med god grund! lkke blot fordi politik, kulur og religion støder sammen i lsrael, men fØrst og fremmest fordi lsrael er det folk og det land, Cud har udvalgt som redskab til gennemførelsen af hans frelsesplan.

Hvis vi fØrst ser på Kyros, så var det ham, der udstedte det dekret, som gav jøderne lov til at vende hjem til Jerusalem og genopbygge templet. Der er fundet en lercylinder, Kyros'cylinder, hvor Kyros fortæller om sin sejr over Babylon, og at han sender Babylons fangne hjem, sammen med deres guder. jøderne er ikke direkte omtalt, men det gælder også dem. Kyros var meget tolerant i religiøse anliggender. Han lod folkene dyrke deres egne guder Kyros'grav i Pasargarde er også fundet, den står som et monument i udkanten af det, der engang var hans palads. Det er udgravet og man har fundet flere bygninger og et stort haveanlæg med pavilioner. Daniel blev bortfØrt til Babylon af Nebukadnezer, men han ttente også under Kong Dareios, (Dan 6.28). Hans grav er ifølge traditionen i 5usa. Der er i dag en moske på stedet, og det er derfor ikke muligt at lave udgravninger der. Ezra og Nehemias var de ledere, der senere fik lov til at draqe til lerusalem. Nehemias var mundskænk hos kong Artaxerxes og blev af ham udnævnt til guvernør over ludæa.

Også i fremtiden vil lsrael stå i centrum. Her skal der ske vigtige begivenheder i tiden frem komst.

til

Jesu gen-

En af de måder, DU kan holde dig orienteret om

lsrael på, er ved at læse månedsbladet 'Ordet og lsrael'.

Læs bl.a. om:

. . . . .

Aktuelle nyheder fra lsrael De bibelske profetier Messianske iøder

Arkæologi

Nyt fra ordet og lsraels arbeide i lerusalem og Tiberias

Ring og bestil Ordet og Israel i dag

176

Tidstavle Det storpersiske rige fra Babylons fald 539 - 331 f.Kr Kyros (regent over Persien fra:)

559

Kambyses (Kyros' søn)

529-522f.Kr

-

529 f.Kr

Dareios I (ikke Danielsbogens Dareios)

521

-

486f .Kr

Xerxes (Ahasverus fra Esters bog)

485-465f.Kr

Artaxerxes

464

-

425 t.Kr


Konq Kyras'

qnv

ved P1s1rqaftle.

Esther og Mordokaj kender vi fra Esthers bog. Den udspiller sig i Susa. Der har man fundet Dareios'

palads. Man kan tydeliq se a[ der har været 3 garde. Her er ogsa fundet flere glaserede relietfer, statuer og søjlekapitæler, disse findes nu bl.a. på museet i Teheran. Da Esther bliver dronning af Persien, er det logisk at forestille sig, at hun ogsa har været i de andre paladsbyer. I Persepolis er der fundet et meget stort paladsområde, hvor der er identificeret paladser tilhØrende Dareios I og Xerxes (i Bibelen hedder han Ahasverus). Der er blandt andet den berØmte 100 søjle hal, og en ceremoniel trappe op til et område, der kaldes Apadana, hvor der er relieffel der viser tributbetalende folkeslag pa den ene side og den kongelige livvagt besLaende af Persere og Medere p:i den

anden side. lfølge lokale traditioner er Esther og Mordokaj begravet i Hamadan, (Ekbatana, den gamle Mediske hovedstad) i det nordvestlige lran.

ISRAELSREISER 2OO2 R20

Påskerundrejse

24-mat/\O dg

R21

Israel / Jordan / sinai Aase og Per Weber

5-maj/72 dg

Klassisk rundrejse

20-sep/9 dg

R22

Aase og Per Weber

R23

Ktassisk

Lene Dalsten, 3833 301 5, g71dh@danisco.com

rundreise

Individuette rejser Vi er eksperter i at skræddersy en rejse til netop dit behov Ring og hør nærmere og få gode ideer.

72-okt/9 dg

Kibbutz/Ptejehjem Er du meltem 18 og 35 år, så er her måske netop indgangen tilstore optevetser og udfordrinqer.

Rekvirer uort katalog på E^75 92 2O 22 eller besøg os på Ut,ruul,.felixreiser.dk E, IJJ

VI

Nær Persepolis ligger Naghsh 6-Rostam, hvor der er fundet en kongelig gravplads med grave hugget ud i klipperne. Dareios'grav er den eneste, der med sikkerhed er identificeret. Har lran hjemme ibibelsk ark;eologiT Havde Cud ikke kaldet Kyros (Es 44.28), havde der maske ikke været noget, der hed jøderne og dermed lsrael idag. leg har været sa heldig al besØge lran i 1997 og skal derned igen i mal 2002. Det er stadig ledige pladser pa turen. Hvis der er nogle, der er blevet interesseret, kan de henvende sig til mig. r-l

A.X.F-T

S

RADIO OG TV Nørresundby. Tlf. 98 17 31 67.

IJJ

t

1l


Tel Beth Shemesh - Grænsen mellem tre kulturer Stud. Mag. Forhistorisk orkceologi, Lors Culdoger

Beth Shemesh (solens hus) er en utrolig spændende lokalitet, idet tellen er placeret på grænsen mellem tre kulturer, der i bibelsk tid har spillet en stor rolle i områdeLs historie - kanaanæerne, israelitterne og filisterne. Kulturindslaq fra alle kulturerne er tilstede, og den kulturelle spænding gengives i den bibelske beretning om tilbageleveringen af pagtens ark, efter at filisterne havde erobret den ved Eben-haEzer. Denne tilbagelevering fandt sted ved Beth

Artiklens forfotter, Stud. Mog. Forhistorisk orkæologi, Lors Culdoger.

Shemesh. Pladsens arkæologiske historie skal i korte træk gengives her: Den tidligste bosættelse af Tel Beth Shemesh foretages i den mellemste bronzealder (1 700-1550

.Kr.), men omkring 1 550 f.Kr. ødelægges bebyggelsen af et ægyptisk angreb. I den sene bronzealder (1500-1 200 f.Kr.) genopbygges bebyggelsen. I den tidlige del af lernalder I (1200-1 1 00 f.Kr.) byder oldsagsmaterialet så stor en variation, at det har været svært for arkæologerne at fastslå, hvilken kultur der egentlig beboede pladsen i dette tidsrum. Flere træk - som kanaanæisk-lignende lertø, og stolpebaser - findes, men samtidig er frekvensen af griseknogler lav, som det ses på de samtidige israelitiske pladser Senere omkring 1100 f.Kr. ødelægger en brand landsbyen. Fra 1 1 00-1000 f.Kr bliver landsbyen bygget op igen, men med væsentlige forandringer istrukturen, blandt andet ændres husenes orientering, og de tidligere gipsgulve erstattes af jordgulve, og firkantede stensøjler begynder nu at optræde, et træk der peger mod israelitisk bosættelse af pladsen. I Jernalder ll ('1000-586 f.Kr.) optræder Beth Shemesh som et administrativt center, og idenne periode opføres en stærk bymur, samt opbevaringsbygninger og et stort vandreservoir. Det mest epokeqørende fund i denne sæson var blotlæggelsen af det måske tidligste smed1e-

f

Beth Shemesh set fro syd: 1) tidligst konstaterede bymur. 2) ældre bymur der påvistes med gravkoen. 3) Formodet resetvoir.

rTz


gulv fra israelitisk tid. Fundet består af gruber med bearbejdet jern og slaggerester. Da der ikke er fundet vidnesbyrd om jernudvinding på pladsen, må det formodes, at der er tale om en bearbejdningsplads og ikke en decideret jernfremstillingsplads. Et andet fund dukkede op af jorden - vanen

tro i arkæologisk forskning på en af de sidste

dage af udgravningen. Et af målene for årets udgravning var at klarlægge bymurenes fodøb og datering. Da det mentes, at bymurens forløb var klarlagt, bragtes en gravko ind på udgravningen. Denne gravko skulle anvendes til at fastslå, om der var glacis (en art fremskudt dige) nedenfor bymuren, og derfor skulle der graves helt ned til fundamentet. En stor overraskelse fremkom under gravkoens arbejde, idet der få meter udenfor bymuren fandtes endnu en bymur, der var væsentligt ældre, end den, hvis forløb kendtes, og udenfor denne fandtes et cirkulært hul, der var hugget ned i grundfjeldet sandsynligvis en klokkeformet cisterne magen til dem, der tidligere er konstateret

på pladsen. Det nye murforlØb dateredes ved hjælp af tilhørende potteskår til mellemste bronzealder, hvorimod det hidtil ældste påviste murforløb er dateret

til Jernalder ll

.

Blandt andre fund på pladsen skal nævnes et par hele lerkar, hvor det ene blev fundet på sin plads (in situ) i et ildsted. Dette fund er et af de eneste fund af beboelseskonstruktioner, der er fun det i det område, hvor der graves på nuværende tidspunkt . Et interessant aspekt er, at det i det lertøj der findes i området, er en høj frekvens af opbevaringslertØi. Der findes altså en stor mængde fonådskar, mens der ikke findes særlig meget almindeligthusholdningslertøj datidens gryder og pander - i det område af tellen, der arbejdes i i disse sæsoner. Det formodes, at området er et redistributionsområde, hvor eksempelvis korn og andre landbrugsvarer har været opbevaret centralt. Denne hypotese underbygges til dels af fundel ai en kornsilo al anseelige dimensioner, som blev gjort i det område, hvor artiklens forfatter arbejdede. Af oldsager bød udgravningen på en overraskelse en eftermiddag ved vaskningen af potteskårene, idet en af udgravningslederne pludselig

Honk med LMLK-stempel.

lublede højlydt under den ikke altid så inspirerende potteskårslæsning. Crunden til dette pludselige glædesudbrud sad han med i hånden. Der var tale om en hank fra et kar med et LMLK stempel en af de oldsagstyper der indikerer, at Beth Shemesh på Hizkilas tid var en af de såkaldte stærke byer. Disse kar har formodentligt været masseproduceret og sendt til de forsvarede byer iJuda med forsyninger forud for Hizkilas oprør mod Assyrerne oq det efterfølqende assyriske angreb i 70'l f.Kr. Netop de assyriske angreb anses for begyndelsen på tellens endeligt, idet Beth shemesh var blandt de byer, der ødelagdes af Sankeribs invasion i /01 f.Kr. Kort efter har der stadig været mennesker på pladsen, eftersom potteskår fra 7. årh f.Kr. findes det store vandsystem midt på pladsen. Sandsynligvis har filisterne i området da sat en effektiv stopper for beboelsen af Tel Beth Shemesh omkring 670 f.Kr. ved at skovle tonsvis af Jord ned i adgangene til vandsystemet. r-t

i

Lerkor fundet in situ i osken lra et ildsted.

13 \,


ARKÆOLOGIENS PERIODER 12

Af Hortviq Woqner

den Stores tidligere kongedømme. lnd imellem de skiftende efterkommere af Herodes stod området eller dele deraf direkte under en romersk prokura-

Den romerske hærfØrer Pompeius trængte gennem Lilleasien frem til Syrien, som sammen med Palæstina blev gjort til romersk provins i år 63 f.Kr. under legaten iSyrien. Samme år betrådte Pompeius templet ijerusalem. Dermed var romernes overordnede magt over Palæstina definitiv frem til den byzantinske periode 324-638 e.Kr. lerusalems ødelæggelse i år /0 e.Kr. markerer en naturlig deling af den romerske periode i to afsnit. Selve ludæa bliver en romersk provins med egen legat i

tor.

åt 73. Perioden er politisk præget af store omvæltninqer i Palæstina. Under Cæsar (48-44 f.Kr.) fik jøderne i hele romerriget religiøse privilegier. Ypperstepræsten Hyrkan ll får politisk indflydelse, men den reelle magthaver i 2Q år var Herodes den Stores far prokuratoren Antipater (63 - 43 f.Kr.). Efter Herodes den Stores (37 - 4 f.Kr.) død blev hans kongedømme delt mellem sønnerne Arkelaus, Antipas og Filip. En kort tid var barnebarnet Agrippa I konge over hele området og dennes søn Agrippa ll konge i den nordlige del af Herodes

Overalt fremmede romerne den græsk/romerske kultur, som satte sit særlige præg på bygge-

kunsten.

Herodes den Store Arkæologisk er den fØrste periode særlig interessant på grund af de mange levn fra Herodes den Stores enestående byggevirksomhed. Som dygtig politiker forstod han at indordne sig under sine foresatte, magthaverne i Rom, men også at udnytte kontakten til Rom i sin kulturpolitik her under den romerske ekspertise på byggekunstens område. Eksempler herpå er omtalt iTEL 4/2000 under overskriften: Herodes - den store bygherre. Flere eksempler vil blive bragt i senere numre af TEL.

Banias Her ved den gamle Pan-helligdom byggede Herodes den Store et Augustustempel og sønnen Filip sin hovedstad kaldet Cæsarea Filippi (Matt 16,1 3). Senere byggede Agrippa ll her et vældigt palads. De seneste års udgravninger har blotlagt

imponerende bygningsværker fra denne periode, som i høi grad er et besøg værd.

Rigmandshuse Under genopbygningen af det jødiske kvarter f

i

erusalems gamle bydel efler 1967, fandt man rigt

udstyrede huse, som blev ødelagt af romerne under jerusalems ødelæggelse år 70 e.Kr. Husene er udstyret med fornemme mosaikgulve, rituelle

Banios. Typisk rome$k muryærk i det såkaldte netmønster (opus reticulotum). Foto: Hottvig Wdgner

J-AT


oTrl[.r/r/lrrrrrr i /rril, lIrrr rrir//rrr|rrrl/r' or i/\ rrr /ir'iri D / ()/(): /l{ri I L'i( I Ilt/,rrrl

ta

/ / r/ L,l,irl

tr!,i

'd

',t

)

Sy rlt)qt iEllt!t. ,olt) Htttlr\l Wultlat

baclc og dc<orerecle v:ec1qe. Der er ogsa tundet

invenlar.oll andct ud5lyr.

N4esL

imponerendc cr de

bygninqer, der qerrnrer sig idel unclerjordiske Woh s MLrseur'n. I Lrrniddelbar nærhcd er ogsa det sakaldte "Brældte hus" er el besøq værd. Dcl qiver el rea islisk bl lcde al romernes ødelægge se af lerusalern

iar /0

e.Kr.

Almindelig beboelse De sldsle ars udqravnlnger df Bel5aida, apostlene Peters, Andreas' og Filips by kan vise, hvor edes den jævnc befolkning boede på Jesu tid. For fa ar siden har man pa en bakkelop nordøsl for Beit Cuvrin udqravet en hel landsby lra den ronrersl<e periode. Pa el potteskår star ordet ETHRI, som man antager er byens navn. Muligvis drejer det siq om landsbyen Kalethra, som romerne ifølge Josefus erobrede og nedbr;endte under oprøret 66-70 e.Kr. (Bel 4,552). I den ret store andsby fandt man en tydelig synagogeruin, et stort rituelt bad og en vinperse udhuqqet ifieldet. Desuden

Skemotisk

sniL

Lrrderjorcliskc skjulesleder, sorl vidner om krigslil sland. Byen l<an værc genopbyqclel, nren endellg forl.rdl eller clen sidste jødiskc opsland 132 135. En tilsvarcnde lartclsby fra [onrertidcn dLrkkede delle forar op i n;rrhedert .rf Modi'in. Her fandt man ige edes en synaqoge, som antaqelig gar tilbagc til hasmonæisk tid, men cr renoverel i den romerske pcriode. Man kan forvente at hØre meget mere li disse lo inleressanle fLtnd ifremtl ]

d

en.

Ogsa de seneste ars udgravninger af Belsaida giver en levende forestilling om en by pa iesu tid. Se IEL 211997 .

gennem synagogen pd Kristi tid (synogogen

iNazaret Village).

15

..

l-r*

l


HENVISNINCER

BIBELENS

EGEN KRO NOLOC

I

TIL TEL 4,

2OO1

ARKÆOLOCISKE PERIODER

3300 f.Kr ÆLDRE BRONZE

2OOO f. Kr MELLEM BRONZF , (. 2165-1E60:

' der formdntlio inben, påstå, at amning af børn først blev introduceret på dette tidspunK. Dertil er amning en alt for livsnødvendig handling Alligevel kan vi måske vove en parallel ud fra dette første relief af en ammende mor. I en lang række bibeL ske beretninger forekommer genstandg personer eller dyr, som vi ikke kan bekræfte vha. vort nuværende :ilgængelige arkæologisk€ materiale (f.ek. i beretningerne om, at Abraham holdt kameler blandt sine husdyr). Hvis vi tager det begrænsede materiale og den

iofiii$$0åiif,lifthditirE'No'er, ddr. vll

begrænsede viden, der trods alle anstrengelser er på områdel så må det gælde, at den bibelske beretnings sandhedsværdi ikke kan bevises eller modbevises ud fra højst tilfældige og skrøbelige arkæologiske fund, blot fordi der tilfældigvis ikke er en direkte og umiddelbar arkæologisk bekræftelse af det, som omtales i skriften.

Vi må fastholde, at en sober bibelarkæologisk forskning må rumme muligheden for, at de bibelske beretninger og det arkæologiske materiale kan hænge sammen. Vi taler ikke om beviser - men om sandsynliqheder oq rimelig fornuft.

Ny redaktør

Patriarkernes tid

155O f .Kr YNCRE BRONZE

.

c. l4o0-lO3O: lndvandrings- og dommertid

l2OO f.Kr

JERNALDEREN I og II - r000 & 1000 , 586) . c. l00O: Kong David ' c.955: Salomos tempel (1200

Ny redaktør bliver den nybagte cand. theol. Morten Hørning Jensen. Han har allerede siddet med iTEL5 redaktion i 2 år og har orienteret sig særligt godt i det materiale, der findes om Det Ny Testamente. En del af TELs læsere vil kunne kende hans pen fra artikler ide to særnumre af TEL fra december '1998 oq marts 2000. Tag godt imod ham! I Knud W. Skov

t-r6

side 12

c. 722: Samarias fald

586 f.Kr PERSISK TID

c. 586: Jerusalems fald

'.<. 5E6-5!7: Eksil i Babylon c. 517 / 5251 Hjemkomst fra eksilet

Efter 5'lz år på posten som redaktør, har undertegne-

de fundet det på tide at lade en anden komme til. Det er trods alt blevet 5'l, år med flotte blade, flove fejl og 5'/, år med videreudvikling af bladet.

c. 1875-145O: lsraelitterne i Egypten

331 f.Kr .HEl-LENlsrlsK

TID

sidel

63 f.Kr

Hru

ROMERSK TID

.

' c. 7i lesu fødsel c. 30 e.Kr,: Jesus korsfæstes

135 e.Kr ROMERSK TID

Ftffi

sid€ 6

ffi

Profile for Thomas Møller

Tel 4, 2001  

Kvartalsmagasinet TEL

Tel 4, 2001  

Kvartalsmagasinet TEL

Advertisement