__MAIN_TEXT__

Page 1


Oversigtskort Selskab Paghs

for Bibelik Arkæologi

A116

Her vises landom-

5, 67os Esbjetg Ø

Tlf.: E Mail:

512 9021 adm@sba-dk.dk

lnternet: Bank:

www.sba-dk.dk Sydbånk konto 7920 1014 846

Norge:

Den norske Bank, 7877.06.934D2

7

Redaktion: Knud W Skov (ansv- red.), Carsten Vang, Morten Hørning-Jensen, Hartvig Wagner

råder, byer og andre geografi' ske lokaliteter, der er relevante

iforbindelse med artiklerne i dette TEL.

Forsid€foto: Fangst af aborrefisken "musht", der idaglig lale kaldes "Skt. Peters fisk". (Foto: Mendel Nun O)

Lay-out: Vindum Craf ik, www.vindum.dk

Tryk: S-M.Olsens Bogtrykkeri, Holbæk Artikler iTEL dzekker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBA's synspunkter. TEL sendes gratis til medlernmer af selskab for Bibelsk Arkæologi.

Kontingent: Danske kr. I 25,' / norske kr. I40,(For unge under 26 åfl 75,-). Medlemsskab tegnes ved henvendelse

til

Cenesoret Sø

j.

5BA.

selskab€t5 bestyrelse:

.

Lektor Cand. teol. Carsten Vang (formand),

llf.: 8621 5404

l:r.r

. .

cv@sba-dk.dk Stud. teol. Morten Hørning-jensen, L

tlf.r 8610 9030

.

.

mhj@sba-dk.dk Overlæge Vagn juhl lensen (forretningdører og kasserer), tll.: 7 512 9021 vjj@sba-dk.dk Cand. teol. Annette Wiuf Christensen (udgravningskontakt), tll 7365 2220

'Ll

.

.

j

tn\.

.

.

awc@sba-dk.dk Cand. leol. Knud W Skov (red. af TEL),

,4.

tlf.: 8668 5090

.

.

kws@sba-dk.dk Stud. teol. Hans-ole Bækqaard (lnformationskoordinator), tlf .: 861 8 7946

. hob@sba-dk.dk (kontaktes for bestilling af informationsstander og foredragsholdere) O SBA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives.

tssN 0905 - 5827

Havnebyer ved Cenesaret

Kastenettet Jorden under

slde slde

5

Tempelpladsen side I I

WS anlæg og begravelser på Hasor side Redaktørens

3

square

l4

side 16


ved Genesaret Sø

Af omatørarkæolog Mendel Nun, Ein Cev

Opdagelsesrejsende fra det 19. årh. og tidl. gik ofte fejl i deres forsøg på at lokalisere havne fra lesu tid langs bredderne af Genesaret 5ø. I dag er de lokaliseret, da man nu har fundet havnenes moler, promenader og bølgebrydere. Der er fundet

selv, Josefus skrifter og rabbinske skriller sa sonr Talrnud) ans ar, aL hundredvis af badc p.r den liil pløjede søens vande. Men selv om alle dissc tek ster nævner bade og liskeri, sa er der ikke en, der omlaler havnene ved søcn I den lrellenisLisl<e, den romerske eller den byzantinsl<e pcrioclc (332 f.Kr.

ankre, fortøjningssten og net-lodder, alt sammen et vidnesbyrd om livet ved søen for 2000 år siden.

630 e.Kr.). I dag er resternc af disse havne bloL lag af slen fundarnenter, 5om er ette at sc lor den Lr;enede søger, da de I esle slensælfinger cr byggct a1 sorl basalt; der cr den vulkanske stenart, der findes i onlradet.

I dag er der kun 4 moderne havneanlæg langs bredderne af Cenesaret 5ø mod mindst 16 havne anlæg på NTs tid. Dengang udgjorde disse havne qrundlaget for samfærdsel og transport for rejsen' de, fiskere, handlende og alle andre beboere omkring den lille sø (ca. 21 x 12113 km.) De litterære kilder vedrørende NTs tid (dvs. NT

ti

Kursi (Gergesa) lfølge en tidiig kristen tradilion er detLe byen, hvor lesus landede efter at havc stillel slormen pa søen. Her mødte h.rn den besatte, uddrcv dænronerne af harn og til od dcm al [are isvinene, sorr der

clter kastede slg i søen oq drLrknede (LLrk. 8,22 39lf,la <. 5,1 20). I 1970 lykkedes del el dy <l<crho d .rt Lrnde15Ø

qe l(yst inien ucl lor cler qanr e kirke, oq her fandl nra n yderr-nolen til clcn oprlndclige havn.

Ydermo ef var et nødvencl ig I e ernen t

Itd

i

lattltl\byrti \kt0tr t dt'i

sLoikl t1(l nrctl lioYttatt Kut ,i. llt.n)(,da kaD ttlo]) ved ktvvande tlodtg \e dc lld 5ta a/l Jlc,ci ra l/ar da, -J nt. brølt1t, ydannrlt. (lolo

Hnr (lu

l)('\olll

SUAs

lrje,nlnre!i.le l)n:

3


Den nordlige ofslutning

på hovneområdet ved Kopemoum er i dag synlig ud fot den Græsk oftodokse kirke. (foto Mendel

Nun

@)

alle havneanlæg ved søen. Den danner i stort set alle tilfælde en kurve fra kystlinien ud ivandet og rundt om selve havnen for at beskytte bådene mod de pludselige voldsomme storme, der er kendt fra Genesaret 5ø (som stormen i Luk. 8,23, der "f6r ned over søen'r, så disciplenes båd tog

vand ind). Kursi havn er idag fyldt med et tykt lag (af er overflødigt) mudder. I datiden var den et typisk fiskerleje fra den romerske og byzantiske periode. Den 150 m. lange ydermole er opbygget af let tilhuggede basaltkampesten og omkranser et smalt område på 100 x 25 m. Nord for molen er der på land opbygget en lawandet pool på 3 x 3 m., som fiskerne formentlig har brugt som et lager for fisk, (et overflødigt "som" er strøget, da der iforvejen er et "som" foran "et lager") de havde fanget med vod. Poolen var pudset på indersiden, så den kunne rumme det vand, der kom via en aquadukt fra en bæk i nærheden. Efter alt at dømme lå poolen direkte ved anløbsbroen, så fiskerne kunne stå og sælge deres fisk derfra. I dag kan man kun ane fundamentet af anløbsbroen sidst på sommeren ved lav vandstand.

Det er utroligt at tænke sig, at en stor del af havnen ved Kursi rent faktisk er synlig det meste af året, og dog skulle der en undervandsundersø gelse til, før den blev ordentligt lokaliseret. Det er også værd at notere sig, at ivinterhalvåret er poolen og de andre bygningsrester ved havnen under vand, hvilket kunne antyde, at sØens overflade har ligget lavere på NTs tid.

Søens overflade De fleste havne ved Cenesaret sø var ikke lokalise ret og identificeret indtil for få år siden, formentlig fordi de ligger under vand det meste af aret.

Fundamentet til ydermolerne må være blevel lagt, da vandoverfladen var på sit laveste (l dag: ca. 21 3 m. u.h.o.; tidligere 209 m. u.h.o.). Selv om molerne har været op mod 3 meter høje fra søens bund, har bølgerne og tidens slid ødelagt dem, sa kun fundamenterne er synlige, når vandet står på sit laveste. Vandet stod formentlig ca 1 meter lavere end i dag og kystlinien kunne være op til 50 meter længere ude. Denne ændring er sket for ca. 1000 år siden, da udløbet fra søen flyttede siq til det nuværende udløb, et dybere, men smallere løb, imens det gamle udløb lang somt blev fyldt op med sand oq mudder. Alt i alt førte det til, at søens overflade kom til at stå ca. 1 m. højere end før

Kapernaum havn lfølqe evanqelierne var Kapernaum udgangspunkt for Jesu forkynder virksomhed. Her prædikede lesus i den lokale synagoge (Mark. 1,21)

noum vot pa te',J lid Pn ltot I ho\ r med tydeligv i5 mo nge o n lølrmul ig h ede r. Kopet

Her i Leen Ritmeyers streg.

*I--T


og helbredte den lamme mand (Mark. 2,3-12). Matthæus antyder, at,esus boede i Peters hus, hvor han ud over at helbrede Peters svigermor også uddrev ånder og helbredte alle de syge

(Matt. 8,14-1 7). De franciskanske arkæologer har gennem det seneste århundrede udgravet mere og mere af Kapernaum. For 50 år siden blev de et forår tvunget til at stoppe deres udgravninger, fordi søen gik over sine bredder og truede med at

oversvømme de laveste huse - og det, der antages at have været Havnen ved Kapernaum strakte hedstid op mod en lille kilometer bredden var der en lige så lang hå der ud mod søen var afgrænset en 3 m bred mur. Der, hvor

gravninger og tilstødende bygnin(i er promenaden blevet dækket af

Kastenettet Kastenettet, kaldet kela på hebraisk, er rundt, kan måle fra 6-8 meter i diameter og har blylodder fastgjort til kanten. Det blev anvendt af fiskere, der arbejdede alene og som kunne holde det på højre arm og stående på lavt vand eller ien båd kunne de kaste det kraftfuldt ud på vandet, hvor det ville lande som en paraply og synke til bunden. Det bedste resultat ville blive opnået, hvis fiskeren kunne komme roligt til stedet uden på nogen måde at kaste skygge. Der var to måder at udbyttet fra kastet. Enten kunne fiskere dykke ned til nettet og tage fiskene eller han kunne samle ud af nettet en efter nettets hiørner og løfte dem nje fra stenene og trække net og fangst ind på land eller op i båden. Hele og anvendelige kastenet har man fundet i egyptiske grave fra det 2 årt. f.Kr. I Cenesareth sø var der to typer, der var i anvendelse. Den ene var til sardiner (med en maskestørrelse på 1 cm) og kunne samles op ad vandet vha. nogle remme. Den anden type kastenet var beregnet til de større fisk - den havde større netma*3r og tungere bly- .

en

Af Mendel Nun

Kastenettet qnvendes enten til fods longs søbredden eller fro båd. Efter kostet somler fiskeren enten fiskene ind enkeltvis gennem nettet - eller samler nettets lodder nederst.

lodder, så det ville falde hurtigere til bunden. På den måde kunne end ikke de hurtige store fisk komme væk. I dag er anvendelsen af kastenettet stort set ophØrt ved Genesareth Sø. I CT nævnes kastenettet ikke - men der er formentlig en række underforståede referencer til det. Et af de tydeligste steder er Ez. 32,3, hvor der står: "sådan siger Cud, Herren, Jeg kaster mit net over dig, når de mange folk er samlede, og de skal trække dig op med mit fiskenet ........" Ka,ttenettet (omphiblestron) nævnes i Mott 4,18-20/-

Mark ,l 1

vl8

6-18;

Da Jesus gik langs Calilæas Sø, så han to brødre, Sirn''on- kaldet Peter og hans bror Andreas, i færd med at kaste net i søen; for de var fiskere.

-

være oq fulqte ham.

I


: Tll gengæld er d€n del af ;om ligger nordøst for udgravningden græsk-ortodokse kirke stort set ikke skal oversvømmes

i

storm, må den være ca 314 m. vandstand. Det gælder f.eks. i Tiberias. Promenaden i ca. m lavere end den i igen bekræfter søens lavere vand-

I

tid. ',kom til Kapernaum, kunne lægge til strakte sig op mod 40 m. ud i yar der under Herodes Antipas i Kapernaum, hvor den Matthæus virkede (Matt. 10,3). ikke kun brugt som fiskerihavn, benyttet af rejsende, der foretrak behagelige transport på tværs af

i;de ry" kllders by har fiskerne fra Kapernaum fisket hvor en række varme kilder tiltrækr.såkaldte Petersfisk, der er en fisk i ldag kan resterne af denne lille

havns ydermole ses når vandstanden er lav. Fra fiskerens synsvinkel var dette sted helt perfekt. Det

er i dette område, at mushten har sine gydepladser og hvor rigtig mange af dem holder til fra midten af oktober til slutningen af marts. Det var iflg. den kirkelige tradition på et klippefremspring her, at Jesus mødte sine disciple både første og sidste gang (Luk 5,1 -7 & lohs 21,1 -8). Siden er den klippe blevet et symbol på Peters rolle som kirkens klippe - og der har siden begyndelsen af det 4. årh. e.Kr. været en form for kirke her

Resterne

af "Jesus"-båden fro

det første årh. e. Kr. De nærmere undersøgelser of båden viste mærker efter romerske pilespidser i træet - og i mudderet, som båden lå vor der ligeså pilespidser. Dertor tilskrives

båden nu de iødiske oprørere fra tiden 6870 e.Kr. (foto Zev Rodivøb @)

ISRAELSRE'SER 2OOI

R28

Klassisk

mini-rundrejse

14-oktl8 dg

Ann-Mari og sten Nielsen Kr. 9.995

R29 Efterårstur Tove og

(r.

28-ok/10 dg

Jrrgen Btoch Jensen

11.995

R30 Julerundrejse

20-dec/8 dg

Hans-ole Bækgaard Kr. 10.495

t

Rekuirer nott katalog på s92 20 22 eller besøg os på

www.ftIixreiser.dk

cIIJ

Ut

Lu

E

ISRAELSMISSION lsraelsmissionens avis informerer om mission blandt jøder og formidler kendskab til messianske jøders vilkår. Redaktør: Kaj Kjær-Hansen. Avisen kan rekvireres gratis fra:

Den danske lsraelsmission Nørregade '14 6070 Christiansfeld rfi.74 56 22 33 Giro 3 05 45 00


:

.?_ . -la*,, . ,i !._

.

.1,

t

Zelotbyen Magdala Magclalas lorskc lige navne viser dens karakter af Iiskerby; Migda Nunieh (hebraisk: fisketarn) og Tarichea (qræsk: stedet, hvor fisk saltes). Det var denne by, N4.rria Magdalene kaldte for sin hjemby. lfølgc Joscfr,rs var der i Magdala mange skibe, skibsbyqgere og gode f orsyningsmu ligheder for lræ. Under det store jØdiske oprør mod romermagtcn (66-70 e.Kr.) furrgerede Magdala som base for zeloterne, cn af de jødiske fraktioner i oprøreL.

Havnen ved Magdala b ev fundet tæt ved et stccl, hvor der lidligere var fundet gadeanlæ9, en central plads og restcr af bygninger fra det 1 arh. e.Kr. I et af husene fandt man en mosail< med en sellb.rd. lkke deslo rnindre blev det, der senere viste sig al være havneomradel, anvendl som d u rn pinqsp ads for udqravninqsmaterialet.

L

Det græske navn lor Mogdolo er Torikeo og betyder "stedeL, hvor fiskene saltes" et signal om ot stedet kunne hove hoft en sccrlig betydning for fiskelivet ved søen. Ellers kendes stedel som Mqia Magdalenes opindelsessted.

(folo Mendel Nun

@)

Selve havnen var delt i to en havnepromenade og et beskyttet bassin. Promenaden langs kysten gar fra ruinerne af den arabiske landsby Migdal i ca. 100 m. længde. Nord for promenaden var der en halvcirkelformet mole uden om en del af promenaden. Lige nord for havneanlæggene i Magdala afdækkede man i 1986 en båd fra det første århundrede - den såkaldte "Jesus-båd" (som nok i nærmere var en zelolbåd anvendt iforbindelse med det jødiske oprør - læs nærmere om denne båd i TEL nr. 411992).

Hellenistiske havne På østsiden af søen finder man 2 byer,

Hippos (aramæisk: Sussita) og Cadera,

der hørte til de hellenistiske byer i Øsllorddnldndet. Begge byer Iå oppe i højdedragene øst for Cenesareth sø og blev så udbygget til også at rumEt 'ægIe'-pot af fiskeracen 'musht'. Denne fiskeart har det særpræ1, ot fiskene lever parvist i op til ta måneder før end de gravet et hul til ot gyde. Efter at have gydet bærer fisken de befrugtede æg i munden til de udklægges.

7


På denne mønt fro

Cadera fro det 2. åh. e.Kr. ses et romersk krigsskib. Andre

møntet fro Codero henviser til de

rome\ke skibsspil, som ontoges

ot hove

fundet sted ud for Coderes hovn

kontor el.lign. Pudsigt nok viser byens mønter indgraveringer af krigsskibe og refererer til en form for søslag, der fandt sted ved byen. Det har medført en del spekulation om, hvor der i nærheden af Cadera kunne finde sådanne søslag sted et forslag har været på larmukJloden syd for Cenesaret 5ø. Det er dog lige så sandsynligt, at det var på selve søen disse søslag fandt sted idet promenaden og molen, som tilsammen udg 600 m, kan have været en oplagt tilskuer plads. Desuden har havnen nok været benyttet af de mange besøgende til de berømte bade Hamat Gader, knap 8 km. sydøst for søen.

i

Hovedbyen Tiberias me en mindre 'forstad' og en havn nede ved søbredden. Hippos havn blev formentlig brugt til at sende landbrugsprodukter over søen til Tiberias, der var områdets hovedstad i midten af det første årh. e.Kr Til gengæld kan man ud fra de potteskår, der er fundet i havneområdet anslå, at havnen har været i brug fra 3 årh. f.Kr. og ca. 1 '100 år frem. Hovedmolen er ca 130 m. lang og helt op til 9 m. bred inde ved land. Molen er delt i to, så den nordlige del danner en afskærmning i en stor bue, mens den sydlige dækker sydsiden ud til indseilingen og den nordlige ydermole. Yderst har der været en mindre landgangsbro, som har muliggiort, at passagerer kunne stå af og på uden at deres båd skulle ind i det fyldte havnebassin. Gadera havn minder om havnen i Hippos - blot er den nær mest dobbelt så stor i moleanlæg

og med en godt 200 m. lang promenade af fint tilhuggede sten. Desuden rummer havneområdet på land også ruinerne af et tårn og en stor struktur - måske et havne-

Codt 300 m. under byen Sussito (Hippos) findes byens hovneonlæg ved søbredden. Byen og dens område omtales i øvrigt i Tolmud som søens brcdkutv (foto Mendel Nun @)

Betydningen af Tiberias fremgår af, at NT refererer Sø som Tiberias sØ 1ohs 6,1;21 ,1).

til Cenesaret

lohannes taler også om både fra Tiberias (Johs 6,23). På mønler I ra Tiberias indgår symboler som ankre, skibe og andre skibssymboler så vel som den græske gud for havet og beskytter af fiskere og sømænd: Poseidon. Af selve havneanlægget kan man i dag se godt 150 m., der ligger syd for byens byzantinske forsvarsmur fra det 5. årh. e.Kr. Her ligger resterne af en promenade langs den moderne vej. Lige syd for resterne af promenaden er der i kystlinien seks rækker af sØiler (nogle starende, andre væltet eller gået itu) fordelt over ca. 30 m. I 1047 omtaler en persisk rejsende, at en række forlystelseshuse var bygget ovenpå søjler af

I


Mønter tra Tibeios fro det 2. årh. e.Kr. hvor et romersk onker og en golloi viser lidt on den moritime tankegong, der prægede byen. (foto zev Rodovon @)

Søjler fro \trondbredden, der

viser, hvot glamorøs Iivet i byen har været.

firarmor, der stod op af

vandet formentlig dele af en tidligere elegant havnepromenade. Ud for promenaden .1989-91 muligt at finde var det under tørken i stenankre, fortØjningssten og hundredvis af stenlod til fangstnet. Sten imassevis med udborede huller blev fundet ivægtgruppen fra godt 500 g. til 21 l2 alle med et tydeligt tilhørsforhold til fiskeriet. Dvs. selv om der ikke er fundet noget fortøjningsområde, en ydermole eller et egentligt havneanlæg ved Tiberias, så er der tungtvejende argumenter for, at også denne by på NTs tid har været en vigtig fiskerby.

kg

Livet ved søen Alle bosættelserne langs med Cenesaret Sø, selv de allermindste, byggede passende havneanlæ9. Disse havne var ifuld funktion op igennem den byzantinske periode (324-638 e.Kr.), men mistede deres betydning ef[er de arabiske erobringstogter i de efterfølgende århundreder. Stormene på sØen fik lov til at ødelægge molerne, imens beboerne langs kysten genbrugte sten fra havneanlæggene

til byggeri på land. De nuværende spredte og sørgelige rester vidner om en storslået tid med høj kvalitet i i byggeriet - især af promenader og hav-

neanlæ9.

Bl

Oversættelse og beorbejdning: K. Skov

Kilder:

. .

Mendel Nun, Cast Your Net upon the Waters, BAR 6/1 993

Mendel Nun, Ports of Galilee, BAR 411999

Du kon læse mere om livet ved Genesoret Sø i følgende numre af TEL: Historien om Jesusbåden (4/1992) Livet på søen for 2000 år siden (411992) Betsaida-en nyopdaget juvel i Golan (211997)

. . .


LÆ5 "Ordet og lsrael"

frFHffi3 2e,9,0

lsrael er i centrum, TV og aviser interesserer sig for,

hvad der sker

i

lsrael. lMed god grund! lkke blot

I75922022

fordi politik, kulur og religion sløder sammen i lsrael, men først og fremmest fordi lsrael er det

www.felixrelser.dk

folk og det land, Gud har udvalgt som redskab til gennemførelsen af hans f relsesplan. Også ifremtiden vil lsrael stå i centrum. Her skal der ske vigtige begivenheder i tiden frem til lesu gen-

komst. En af de måder, DU kan holde dig orienteret om lsrael på, er ved at læse månedsbladet 'Ordet og

I

Girokort vedlagt i dette

I dette nr. af TEL er vedlagt et girokort

CAVE. Dette girokort er ikke

påtrykt

til betaling af 5BA-

kontingent men lor at give vore medlemmer mulighed for at støtl.e SBAs arbelde. Vi er taknemmelige for enhver gave, der vil give 5BA mulighed lor at komme endnu længere iarbeideL med formidling af bibeltro tolkninger af bibelsk relevante arkæoloqiske

lsrael'. LæJ bl.a. om:

TEL i ]

. . . . .

Aktuelle nyheder fra lsrael De bibelske profetier Messianske jøder Arkæologi

Nyt fra ordet og lsraels arbejde i Jerusalem og Tiberias

j

Ring og bestil Ordet og Israel i dag

fund.

red. I

Er der noget om sagen? 5BA har i lamarbelde med Århus l(rlstne

Tv

lavet en serie af udsendelter om Blbelen og arkæologien, Nu kan denne rerie på 22 udsendelrer erhverves rom købevideo'

1.

2.

l. 4. 5. 6.

12.

ørkenvandringen lndtagelsen af det forjættede land Dommertiden Kongetiden: Saul, David og Salomo Det delte rige. Nordriget Det delte rige. Sydriget Det babyloniske eksil

13.

Jesu fødsel

14.

Jesu sidste påske

15.

Jerusalem på lesu tid Herodes den Stores eftermæle

7.

Dlålfrår;ffinfulj;rfu:::"

a. 9.

illustrationer. Emnerne dækker det basale kendskab til arkæologiens metoder, historiens forløb i Cammel Testamente, tematiske nedslag iNy Testamente og se[4ølgelig en særlig omtale af de to hovedbegivenheder: Jul og Påske. Du kan altså hjemme idin stue få serveret en masse viden om bibelsk arkæologi.

lo.

Videoserien på tre bånd kan købes for 298,- kr. ekskl. porto (levering vil ske i den rækkefølge, bestillingerne kommer ind). Bestilling kan ske til

18.

tll. 7 586

,-IT

17

48 eller til adm@sba-dk.dk

Hvad er bibelsk arkæologi? Hvordan arbejder man arkæologisk? Patriarkerne lsraelitterne i Egypten Udvandringen fra Egypten

ll.

16. 17. 19.

Fund fra lesu tid Dødehavsrullerne og Qumran Romernes verden

20. 21.

Ma5ada

22.

lohannes Åbenbaring og de syv menigheder

Paulus' missionsrejser


Seneste nyt

fra kampen omkring

jorden under

Tempelpladsen Af lektor Corsten Vong, Århus

iapril fortalte arkæologen Carth Cilmour om den vanvittige kulturelle og arkæologiske ødelæggelse, som i disse måneder finder På SBAs årsmøde

sted på Tempelpladsen i Jerusalem. lvluslimerne har længe været i gang med en bevidst destruktion af alle arkæologiske levn, som kommer for dagens lys iforbindelse med en omfattende nyordning af pladsen. Der er tale om en vandalis-

me på noget, som indgår i den kulturelle rod for mange folk iverden og for to verdensreligioner Dette sker, alt imens området er hermetisk lukket for turister, arkæologer og alle andre journalister end de få, som Det muslimske Råd (kaldet The Omrddet vecl tempelplodsen set fro luften FØR de omtalte udqrovninqer oq ombygninger begyndte.

TTl


Luftfotos af pladsen viser, hvordan adskillige kubikmeter iord er blevet skrællet væk over et meget stort areal på den Østlige del af tempelpladsen. Disse mange tons jord har uden tvivl været fyldt med mange små genstande og brudstykker fra

oldtiden. 5må dele af Tempelpladsens Østmur er meget gammel, ældre end Jerusalems ødelæggelse i586 f.Kr. Den muslimske opgravning har bragt en stor hvælving klods op ad Østmurens inderside for dagens lys. Hvælvingen, som var fuldstændig ukendt, var fyldt med arkæologiske rester. Senere fotos taget i smug afslører, at samme hvælving nu er blevet demonteret. Altsammen uden nogen form for arkæologisk

der fik lov qt 5ta som det sidste of en gammel bygning - inden ogsa den foldt for gummige(len. En stenbue,

undersøgelse eller beskrivelse.

Wakf) har godkendt. Denne sag fik også omtale i det første nummer af TEL i år og har senere været nævnt bl.a. i Kristeligt Dagblad. Hvad er der sket siden april?

Til salg for store summer

Fortsatte ødelæggelser

22. aptl, at genstande fra Tempelpladsen nu bliver sat til salg på det sorte marked for antikviteter.

Ødelæggelserne har stået på lige siden, mdske dog i mindre omfang ide sidste par måneder, fordi det israelske politi omsider handhæver et forbud mod at køre bygningsmateriale ind på pladsen. Det opgravede jord fra pladsen, der har vist sig at indeholde mange potteskår, mønter, genstande m.m fra ældre perioder, inkl. bibelsk og kristen tid, blev i begyndelsen bare losset ud iKedrondalen og blandet op med andet affald. Men da arkæologistuderende kunne berette, at iorden var fyldt med gen stande, som kunne dateres helt tilbage til 800 f.Kr., ændrede The Wakf taktik. Nu begyndte man at køre det opgravede jord til Cazastriben og smide det på en ukendt sted. 5å kunne ingen fagkyndig person længere undersøge, hvad der var gravet op

Blandt de genstande, som han personligt har fdet forevist, er to beskrevne potteskår, kaldet ostraka. Skriften på dem har stærk lighed med andre ostraka, som dateres til ca. 700 f.Kr (profeten Esajas' tid). På det ene beskrevne potteskår skulle navnet "lerusalem' forekomme. Brevet synes at hentyde til en kamp om byen. Det andet ostrakon nævner lokaliteten "En-Rogel", som ligger lidt syd for det gamle Jerusalem, og som er omtalt flere gange i CT under navnet "Rogel-kilden" (f.eks. 1 Kong 1,9). Desuden så journalisten flere sølvmønter med inskriptionen "Det hellige lerusalem". Disse mønter stammer sandsynligvis fra den fØrste jødiske opstand i år 66 70. Dette illustrerer endnu engang, hvor meget som bliver ødelagt ved den uovervågede opgravning på Tempelpladsens syd

En journalist skrev i avisen The New York Post den

på Tempelpladsen

østlige del. I

Ved du, at du kan bestille

bibelarkæologiske foredrag med SBA-engagerede Personer via vores hjemmeside

I

(www.sba-dk.dk)r - eller via vores nye foredrags-

katalog (bestilles hos Hans Ole Bækgaard, tlf.: 86 lA 79 46\

)12

Værdifuld skidt De muslimske myndiqheder er ifølge egne oplysninger begyndt på et projekt med at rense flere af de gamle cisterner under Tempelpladsen for skidt og affald. Meget af dette materiale vil kunne dateres af de rette folk ved en kontrolleret og omhyggelig undersøgelse. Man vil derfor være istand til at angive ret præcist, hvor gammelt det ældste materiale icisternerne er, og der med, hvornår cisternerne selv blev udhuggede. Men hvis oprensningen sker uden arkæologisk medvirken, bliver det umuligt at datere cisternerne og dermed danne sig et indtryk af, hvordan pladsen har udviklet sig itidens løb. lgen synes


Bunke med søjleL der engang hor indgået i en ældgommel ukendt struktur - nu demonteret og kastet hen qf Wakf.

Stensq\ som bruges til ot ødelæ7ge de store søiler og

andre rc'tet efter før-muslinsk bygqeri.

På den sydlige mur omkring tempelplodsen kan der

nu

ses

en bule, som følge of de monge cendinger inden for muren. Det muslimske Råd (kqldet The Wokf) forsøger ved hjælp af det viste hejseværk at bevare muren ved at fylde cement ind mellem de gomle sten - vel ot mærke uden orkrPologisk opsyn.

muslimerne at gøre alt for at slette enhver antydning af, at pladsen har en historie, der går længere tilbage end 638 e.Kr., hvor de arabiske hære erobrede lerusalem.

Myndighederne stort set passive Det israelske politi hævder, at der har været roligt i den senere tid, og at der ikke bliver bygget for tiden. Alligevel kører en stor stensav dagligt på pladsen og skærer søjler og gamle sten fra lødisk og fra romersk tid op til fliser. Selv om der ikke kommer nye bygningsmateriale ind, omdannes gamle søjler og sten til byggesten og fliser. Konstruktionsarbe,det går videre som hidtil. Politiet synes heller ikke tillægge det nogen betydning, at 60 arabiske unge eller flere hver lørdag kommer til Tempelpladsen for at arbejde i Den gyldne ports lukkede indre. Hvor meget historisk materiale bliver der mon destrueret derinde?

Hvilke historiske rester og symboler, som er hugget ud isten, skal nu fjernes? En upartisk komite med arkæologer og andre fremtrædende personer, som har til formål at "forhindre ødelæggelsen af antikviteter på Tempelpladsen", har gang på gang påpeget, at de israelske myndigheders oplysninger til otfentligheden om forholdene på Tempelpladsen ikke var korrekte. Og politiet har da flere gange måttet vedgå, at deres egne inlormationer var lor positive. Arsaqen til myndiqhedernes forbløttende tøven med at tage aktive skridt til at standse denne vandalisme skal sandsynligvis sØges i, at man frygter, at et endnu stærke voldsorgie end den nuværende intifada vil bryde ud, dersom man søger at sætte en etfektiv stopper for denne bevidste nedbryden. Carth Cilmour anførte på SBAs årsmøde, at dengang israelerne åbnede en nordlig udgang på tunnellen langs Vestmuren, foranstaltede araberne uroligheder, som kostede henved 60 dræbte. I den nuværende meget spændte situation vil det skabe endnu værre reaktioner, hvis det israelske politi tog skridt til at standse anlægsarbejdet, fremførte han-

En katastrofe Det er intet mindre end en kulturel katastrofe, som finder sted i disse måneder. Canske vist er det ikke synlige bygninger, som demonteres. Det er "kun" lag fyldt med gamle genstande. Plus et par antikke hvælvinger. Men netop sådanne tilsyneladende ubetydelige lag giver arkæologerne et væld af information om fortiden. ofte lige så meget som de egentlige strukturer. Desuden ved vi ikke, hvor meget der ellers er blevet ødelagt ide gamle rum under Tempelpladsen. Mens UNESCO var ganske aktiv for at redde to gamle Buddastatuer fra Talibanernes forblindede ødelæggelse, synes de helt passive idenne sag. Hvorfor fæster man stØrre tillid til de muslimske løgne om, at Tempelpladsen kun har en muslimsk baggrund, end til uafhængige arkæologers og intellektuelles vedvarende rapporter om den destruktion, som har fundet sted d6r? Redaktøren af TEL har i slutningen af luli appelleret til UNESCO om at gribe ind. Der ventes stadig på svar.

t

T:tl


WS anlæg og begravelser Af cand. theol. Annette Wiuf Christensen

Sommetider skal man blot fierne den rigtige sten, og en ny, fantasifuld verden dukker op. Drømme og forestillinger opstår. 5om at åbne garderobeskabet ind til landet Narnia. Dette skete på Hasor i år.

,i l

lmponerende dræningskanal. Et almindeligt oprydningsarbelde i en stendynge åbnede pludselig indgangen til en imponerende dræningskanal på skrænten mellem den øvre og nedre by af det gamle Hasor. Netop i dette område i oldtiden var det overordentlig nødvendigt med en effektiv kloakering for at få vandet ledt bort fra den øvre by. Udgravninger har itidens løb blotlagt adskillige dræningskanaler. Der er dog aldrig fundet en kanal så flot og velbevaret. Det blev et tilløbsstykke uden lige. Umiddelbart kunne det ses, at kanalen var dækket af en række af de stenpaneler, der også findes langs paladsets mure. De har en højde på ca. 50 cm. Med en lommelygte undersØgte vi kanalen nærmere, og der viste sig at være i alt 11 af disse stenpaneler ved siden af hinanden, dannende loftet i kanalen. Ved at grave i det materiale, der gennem årtusinder har samlet sig i bunden af kanalen, opdagede vi, at også gulvet var det flotteste håndværk små brosten lagt sirligt til rette mellem væggene. Kanalen var stor nok til, at et voksent menneske kunne mave sig igennem. Førsl 5-6 meter ind, hvor man mØdte et knæk mod højre. Herefter fortsatte kanalen. 12 meter ind var det muligt at nå, så blev pladsen for snæver; men enden på kanalen befinder sig uden tvivl et sted oppe i den øvre by.

Barnebegravelse Dræningskanalen kan dateres til et tidspunkt indenfor 15.-'12. årh. f.Kr. altså i Senbronzealderen. Fundet af en barnebegravelse tæt på indgan-

Dtæningskonolen tiltrok monge tilskuere både udentor og indenfor (foto: Annette Wiuf Christensen @).

il4


gen til kanalen peger blandt andet mod denne datering. Et lille barnelig var gravlagt med adskillige gaver: armbånd hvoraf det ene stadig lå om barnets arm ringe, perler og hele krukker, der sandsynligvis engang har indeholdt kostbare væsker. De sten, som vi måtte fierne for overhovedet at finde indgangen til kanalen, har uden tvivl været væltet for i et forsøg på at skjule denne barnegrav. Kanalen har en fortsættelse mod den nedre by; men på dette sted var den gennembrudt for at give plads til graven. På denne måde er det lykkedes at skjule graven i mere end 3000 år. I årenes løb er der fundet adskilliqe barneqrave på Hasor. Voksne blev

begrdvel udenfor byen. I en kul[ur med høj børnedødelighed, må man formode, at man ønskede at beholde de døde børn helt tæt på. Derfor finder man ofte disse barnegrave under husenes gulve - og nu også i en gammel dræningskanal.

Religiøse myndigheder

og renhedsforskrifter Fundet af en grav går der ikke ry af. Ortodokse rabbinere sværmer oft€ omkring udgravningerne i lsrael for at forhindre, at man forstyrrer gravfreden - uanset om ligene er israelitiske, kanaanæiske eller romerske. En religiøs nidkærhed vi har svært ved at forstå i vores kultur. Det skaber unægtelig også problemer for udgravningerne, fordi det ofte spænder ben for det videnskabelige arbejde. Herudover spiller den personlige religiøsitet ind. fn af de israelske studenter arbejdede en hel dag med at grave barneliget ud af dræningskanalen. Et par dage senere fortalte han mig, at han snarest muligt var nødt til at søge til en mikve, et bassin til renselse, for at blive åndelig ren igen efter at have rørt ved et lig. Et aspekt, vi ikke overvejer som et problem, når vi tager på udgravning.

Fremtidens Hasor Til sidst må jeg understrege, at der stadig er mulighed for at deltage i udgravninger på Hasor,

Loftet i dræningskanalen er dækket qf stenpaneler fro Hosors polods. lnderst dukket to hele ktukket frcm of jorden (foto: Annette Wiuf Christensen @).

lsraels største tel - og 6n af de vigtigste i forbindelse med de bibelske beretninger om losvas erobringer og det israelitiske kongedømme. Udgravningerne fortsætter til og med 2003. For den almindelige turist vil der også inden for de næste år være mere at se på. Denne sommer blev fundamenterne til et kolossalt tag over det kanaanæiske palads støbt. Det betyder, at paladset bevares og er bliver tilgængeligt for alle ikke blot arkæologer.

I

-

T3-\_


HENVISNINCER

BIBELENS

FCEN KRON

O LOC

I

TIL TEL 3,

2OO1

ARKÆOLOCISKE PERIODER

3300 f.Kr ÆLDRE BRONZE

2

000 f.Kr

M ELLEM BRONZE

.'

, (.2165-1860:

Patriarkernes tid

l55O f.Kr YNGRE BRONZE

I er krigszåhe iig den opdrift som havet medfører (så ubådCn havde stort besvær med at dykke), er det lykkedes at komme med nogle foreløbige resultater, der til dels underbygger de første påstande. Det pudsige er, at det indtil videre kun er en ensartet struktur på havbunden, set på et luftfoto, som fremlægges som dokumentation - ellers er der ingen spor efter byerne. Det skal blive spændende, om det lykkes på et tidspunkt at levere mere end et luftfoto, så broen kan skabes hen over de 4000 år. Ellers kan det hele falde til jorden som blot en smuk teori. Sådan er mange andre teorier endt, jeg vil blot nævne et par: Sinai bjerg placeret i Saudi Arabien, Pagtens Ark under Cordons Colgata. Der kunne helt sikkert nævnes flere - enkelte har vi tidligere behandlet i TEL - andre er emner, der sagtens kunne tages op. Det er uhyre vigtigt, at der i forbindelse med de påstande og beviser, der fremføres for at illustrere eller underbygge Bibelens beretninger, altid sker en grundig overvejelse af dokumentation for OC imod, EIlers risikerer vi mod vores hensigt at skade det bibelunderbyggende arbejde og fremme det bibelunder-

gravende.

SBA

..

c. l4OO-1O30: lndvandrings- og dommertid

l2OO f.Kr

IERNALDEREN I og ll - 1000 & 1000 s85)

(1200

. '

c. 1000: Kong David

c.955:

Salomos tempel

Side

ll

Tempelpladsen ca. 800 f.Kr

c. 722: samarias fald

586 f.Kr PERSISK TID

c. 586: Jerusalems fald

'.c. 586-5t7i Eksil i Babylon c. 5t7 / 525: Hjemkomst fra eksilet

331 f.Kr

-HEI-LENISTISK TID

medvirkede på Danske Kirkedage

I begyndelsen af august fik SBA lejlighed til at være med på Danske Kirkedage. Dels havde vi annonce i kirkedageg u iden, dels arrangerede SBA et foredrag om "lagten på Noas Ark". Dette foredrag kan i øvrigt lige som en lang række andre foredrag bestilles via SBAs hjemmeside eller hos Hans Ole Bækqaard (8618 7946 / hob@sba-dk.dk).

-

I

r=16

c. lE75-145O: lsrael;tterne i Egypten

63 f.Kr

ROMERSK TID

.

' c. 7i

c. 30

Jesu fødsel e.Kr.: Jesus korsfæstes

135 e.Kr ROMERSK TID

Sldc 3 Havnebyern€ ved Cenesaret Sø

-

ca.50 e.Kt

5id€ 3 Havnebyerne ved Cenesaret 5ø ca. 200 e.Kr.

M

n

Profile for Thomas Møller

Tel 3, 2001  

Kvartalsmagasinet TEL

Tel 3, 2001  

Kvartalsmagasinet TEL

Advertisement