__MAIN_TEXT__

Page 1


Dan.

Oversigtskort selskab for Bibelsk Arkæologi Rønneb.ervej

'1,

Her vises landom-

Alsleu 6800 Varde

råder, byer og andre geografiske lokaliteter, der er relevante

526 9826 adm@sba dk.dk wwwsba dk.dk Sydbank konto 7920 1014 446 Den norske Bank, 7877.06.93402

TIT.: E Mail:

7

lnternet: Bank:

Norge:

iforbindelse med artiklerne i dette TEL.

Redaktion: Knud W Skov (ansv. red.), Carsten Vang, Morten Hørning, Hartvig Wagner

Forsidefoto: L, .egl ,rd \o,dr qpt\ \td\lp

Samada

d

Højde 2,5 cm. På seglet er indgraveret en mand med et papyrusscepter ihånden, og på begge sider af ham star ordene "Tilhørende Abdi, Hoseas tiener". Se artiklen "Hebraiske segl" pa

.

Betel

side 8.

Jerusalem

Lay-out: Vindum Crafik, wwwvindum.dk

0

r0

o

Hebron 20

Tryk: S.M.Olsens Bogtrykkerl, Holb.ek Artikler iTEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller 5BA's synspunkter TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkaeologi-

Kontingent:

'140,Danske kr. 125,- / norske kr. (For unge under 26 ar: 75,-). Medlemsskab tegnes ved henvendelse

til

Nlleve

1 \.

Lektor Cand. teol. Carsten Vang ({ormand), cv@sba-dk.dk

lll.:8621 5404

.

Stud. teol., Morten Hørning-lensen, tlf.: 8610 9030 . mhj@sba-dk.dk

rYRrEr{

overlæge vagn luhl lensen (forretningsfører og

kasserer),

tll.: 7526 9826

.

(Ka

a)

a "+r,_ ,.6 Marr--l \<

.

.

\''6limtud

i_=*,] l*-" itu.'l^,',,

S€lrkabets bestyrelJe:

.

\ \_. qlo""

SBA.

\,i

vjj@sba-dk.dk

.

i

Cand. teol. Annette Wiuf Christensen (udgravningskontakt), llf .: 7365 222O . awc@sba-dk.dk

.

Cand. teol. Knud W. skov (red. af TEL), tlf.: 8668 5090 . kws@sba-dk.dk

i

otaN

.

Stud. teol. Hans-OIe Bækgaard (lnformations_ hob@sba dk dk koordinator), tlf.t 861a 7946 (kontaktes f or bestilling af informationsstander og foredragsholdere)

'

O SBA og artiklernes forfattere. ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives.

lssN 0905 - 5822

Højdepunkter i den bibel-arkæologiske forskning Assyriske dronningegrave

lndskriften "Davids hus" fra Dan

)2

Hebraiske segl

Dødehavsrullerne

side 3 side 4 side 6 side 8 side I I


H

ni,sv#,r:,*I:-:r

Af Corsten Vong

Den første april sidste år festligholdt 5BA sit 1O-års jubilæum i København. Da selskabet blev stiftet l. april 1990, holdt professor i nærorientalske sprog Alan Millard fra universitetet i Liverpool det fØrste foredrag. Professor Millard har siden været gæstetaler ved flere årsmøder, og flere artikler fra hans pen er blevet oversat og udgivet iTEL. Mange i Danmark værdsætter Alan Millard højt for hans evne til at fremstille arkæologiske fund og tolkninger på en pædagogisk måde og for hans måde at lade arkæologien kaste lys ind over Bibelens ord og beretninger. Bestyrelsen i 5BA fandt det derfor naturligt at bede Alan Millard komme til København til iubilæet for at holde en festforelæsning om nogle af højdepunkterne i den bibel-arkæologiske forskning, som har været i den ti-årsperiode, hvor 5BA har eksisteret. Til vor store glæde sagde

lere dette forskningsområde. Jeg ser frem til at følqe de næste ti års udvikling. Når jeg er blevet bedt om at udvælge højdepunkter fra de sidste ti års forskning og fund, vil I forstå, at dette bliver subjektivt. Andre vil vælge anderledes. Men med det privilegium, som er blevet givet mig, har jeg valgt fire fund inden for områder, som jeg finder vigtige. Disse er de assyriske dronningegrave, "Davids Hus" inskriptionenfra Tel Dan, hebraiske segl og seglaftryk og endelig en tekst fra Dødehavsrullerne". I

Alan Millard,a tak til at komme. De følgende fire artikler er en lettere bearbejdet oversættelse af Alan Millards manuskript til foredraget, som han venligst har givet til TEL med henblik på offentliggørelse. Foredraget var ledsaget af lysbilleder, hvilket gør, at manuskriptet til

tider f remtræder noget indholdsmættet.

AIan Millard indledte foredraget således: "Mine Damer og Herrer, ærede med-bibelarkæologer!

Det er en ære for mig at have fået invitation til at tale ved dette jubilæumsårsmøde og også en opmuntring. Siden jeg holdt foredrag for jer den l. april '1990, er selskabet vokset, det har hjulpet studerende og andre til at tage del i udgravningsarbejdet i MellemØsten, og det har skabt et godt kvartalsskrift. Der findes ikke noget tilsvarende i Storbritannien! Jeg lykønsker jer med jeres lederes entusiasme og jeres faste beslutning om at stimu-

Alan Millord, professor, Liverpool, Englond


#Sr#i'seerave Af Alon Millord, professor, Liverpool, Englond Oversættelse: Knud W. Skov og Corsten Vong

lrakiske arbejdere, som var i gang med at rydde dele af Ashurnasirpals palads, assyrisk konge fra 884 859 f.Kr., afdækkede også 3 gravkamre i 1988 og 1989. Colfkrigen, der fulgte, forhindrede grundige undersøgelser og udgivelse af de bemærkelsesværdige skatte, der var fundet, selvom der var visse rapporter i aviser og tidsskrifter, som gav et glimt af den assyriske rigdom, som gravene havde afslØret. For nylig er flere fotografier og beskrivelser af gravene og en del af deres indhold

blevet otfentliggjort.' Det er almindelig kendt, hvordan de assyriske konger pralede af deres erobringer, deres krigsbytte og de tributter, der strømmede ind i deres byer - sådan som det kan læses og ses af de tekster, de efterlod sig på paladsmure som budskaber til samtiden, og som de skrev på de tavler og prismer, som blev muret ind i bygningsfundamenter, for at kommende generationer kunne læse det. Dog kan det være svært for os at forestille os omfanget af og pragten ved den royale rigdom, når vi ikke fysisk kan se den. Fundne skulpturer og relieffer viser noget af de kunstfærdigt udsmykkede klæder, armbånd og halskæder, som konger og deres hotfolk har båret. Men med dette fund er konkrete eksempler blevet gravet frem.

Tre dronninger En af de hvælvede grave rummede resterne fra 3 kongelige

kvinder, som var hustruer til konger, der herskede i den sidste halvdel af det 8. årh. f.Kr., Tiglat-Pileser lll, 5almaneser V og Sargon alle tre konger, som er nævnt i Eibelen.

ll

Tiglat-Pileser lll: 2 Kong 15,19i 16,7-10;1 Krøn 5,6; 2 Krøn 28,20 - og under navnet Pul: 2 Kong 15,19; 1 Krøn 5,26. Salmaneser V: 2 Kong 1 7,3; 18,9. Sargon ll: Es 20,1 . Nogle af de objekter, som var i gravene, bærer navnene på deres ejere, og 6n bliver identificeret ud fra en inskription på en stentavle, som er placeret i en niche igravens væ9. Navnene på Tiglat-Pilesers dronning, Yaba'], og Sargons dronning, Atalya, er vestse-

Atsytetkongen Tiglol Pileset lll (745-727 l.L(.) olbldet på et kolktLentreliel i hons polods i Nimrod.


Tiglat Pilesers dronning Yobo)

ORDFORKTARING tribut: skat, afgift mitiske, så disse to kvinder må være kommet til Assyrien gennem diplomatiske ægteskaber eller som tribut fra en regent ved

Middelhavskysten. En anden grav

rummede liget af en mand, og en tredie indeholdt adskilliqe skeletter alle fra slutningen af det 8. årh. - selv om gravkammeret var blevet forberedt til en af Ashurnasirpals dronninger i det 9. årh.

Kostbare genstande og smykker Sammen med ligene var der adskillige bronzekar og andet udstyr, noget ibjergkrystal og et bemærkelsesværdigt antal guldtallerkner og smykker. Der var også flade og dybe gulddrikkeskåle, som således illustrerer de kar, som kendes fra relieffer. De fleste er af assyrisk desiqn, men et fønikisk kar har et mØnster hentet fra Egypten med en kvinde, der svømmer i Nilen med fisk omkring sig og en krokodille tæt pål En kvinde havde massive .lrlz guld ankelringe, som hver vejede kilo, mens andre bar tunge armbånd med løvehoveder i

cloisonn6: fin emaljeteknik, hvor emaljefelterne begrænses af metalbånd.

enderne, og to havde kroner lavet af guldrosetter og granatæbler, med vingede skytsånder i et net af ranker På mange af relietferne ipaladserne bærer kongerne på deres ansigter noget, der ser ud som armbåndsure med blomster. Nu ved vi, at dette i virkeligheden er guldbånd med store runde plader dækket af figurer af skytsånder og "hellige træer" ifint cloisonn6 arbejde og indlagt med halv-ædelstene. Disse skatte afslører en lille del af den rigdom, som Assyrien havde samlet gennem et århundrede eller mere, med erobringer, bytte og tributbetalinger, herunder ting taget fra Samaria og betalinger fra luda. lerusalem blev aldrig så mægtig som Assyrien. Men ifølge de bibelske beretninger var det ekstremt rigt på Salomos tid. NimrudJundene giver et glimt af den pragt, som kunne findes ide paladser, som tilhørte enhver rig konge i den gammeltestamentlige verden.

I

Note 1 M. Damerji, Cråber assyrischer Kdniginnen aus Nimrud (lahrbuch des R<imisch-Germanischen Zentralmuseums 45; Mainz 1998).

Æ


,ifter

t'David s hus" 'Don

Af Alan Millard, professor, Liverpool, Englond Oversættelse: Hortvig Wogner

Udgravninger blev begyndt på Tel Dan (Tell elQadi) i det nordlige lsrael i 1966, og omfattende rester af jernalderbyen blev afdækket, herunder en byportl. Da istandsættelsen blev foretaget i juli 1993, så den dengang ansvarlige arkæolog solstrålerne belyse indgraverede bogstaver på en ituslået sten i en sekundær mur.

.fro

Froqmenterne of Tel Don stelen, hvor "kongen of Davids hus" nævne5 i beqyndelsen of linje ni.

I

Stenen blev snart identificeret som en del af en stenstele beskrevet med bogstaver fra det aramaiske alfabet og en tekst på aramaisk. Fundet blev hurtigt offentliggiort. Forfatterne læste de seks bogstaver BYTDWD som "Davids hus" og forstod det som en hentydning til dynastiet, der herskede i Juda'. Først blev fundet dateret til tidligt i det 9. årh., men efter opdagelse af ydedigere to fragmenter sænkede arkæologen dateringen til sidste halvdel af århundredet', en datering, som forekommer mig mere sandsynlig, og som nu er alment accepteret.

Aramaisk sejrsmonument lnskriptionen er langt fra fuldstændig, og ingen af de forskellige rekonstruktioner, som er foreslået, vil kunne bruges som basis for historisk diskussion. Fragmenterne er værdifulde som brudstykker af et kongeligt aramaisk sejrsmonument, som kan sammenlignes med andre aramaiske monumenter fra det 9. og 8. årh. f. Kr og med ammonitiske inskriptioner og den berømte moabitiske Meshastele (se TEL 3/2000). De rejser igen spørgsmålet: Hvorfor er lignende inskriptioner fra israelitiske og judæiske konger ikke fundet i Palæstina?

Overfladisk slutning Hvis David og Salomo var mægtige og rige herskere, som Bibelen beskriver dem, så ville de qan-

l6

ske sikkert, som nogle forfattere påstår, have efter-

ladt sig større monumenter, og den kendsgerning, at der ikke er sådanne, må indebære, at de bibelske beretninger i det mindste er overdrevne. Det er imidlertid en for overfladisk slutning. Som ieg andetsteds har gjort opmærksom på, er der i Palæstina heller ikke fundet noget monument med inskriptioner rejst af en formidabel bygherre, hvis værker stadig kan ses, nemlig Herodes den Store, og han regerede næsten tusind år senere end David og 5alomo'!


ISRAELSRE'SER ZOO1

ISRAELSMISSION

R31

lsraelsmissionens avis informerer om m ssion blandt joder og formidler kendskab til messianske joders vilkår.

Ungdomsrejse

01-juY12 dg

Pout Erik Nørgaard Kr.

7

.995

Klassiskmini-rundrejse

16-sep/8dg

Gunvor og Erik Nikolåjsen

Redaktor: Kaj Kjær-Hansen.

Kr.9.995

Avisen kan rekvireres gratis fra:

27-sep/77 d9 Syrien, Jordan og Israel Lisbet og Enok Rønne Rasmussen Kt. \9.475 25-sep/70 dg Højdepunkter i

Den danske lsraelsmission Norregade 14

lsrael

6070 Christiansteld T]t.14 56 22 33 Giro 3 05 45 00

Aase og Per Weber Kr. 11.995

KLassiskmini-rundrejse

14-okt/8dg

Ann-Mari og Sten Nielsen

Forsvundne inskriptioner

Kr- 9-9q5

jerusalem, alle tre kongers hovedstad, er blevet angrebet, ødelagt og genopbygget adskillige gange, måske mest omfattende af romerne i det 2. årh. e.Kr Derefter har bygherrer ikke haft nogen interesse for gamle hebraiske inskriptioner, men kun for blokke til bygningsværker, en skæbne som mange gamle monumenter har lidt. Manglen på sten, som bærer Davids og Salomos navne, fortæller os

.

kongers historiske

Julerundrejse

20-dec/8 dg

Hans-0[e Bækgaard Kr. 10.495

Rekvirer uort katalog på s-r' 92 20 22 eller besøg os på wwrfl.felixreiser.dk E ut Ltr

E

eksistens.

Stelen fra Tel Dan skaffer os den fØrste gamle inskription om Davids

dynasti uden for Bibelen. De forsøg, nogle, særligt her i København, har gjort på at komme uden om denne konklusion, virker som en ensidig argumentation. Udtrykket "Davids hus" svarer nøje til sprogbrugen på aramaisk med parallel til assyrisk på samme tid. lndskriften fro Tel Don er udførligt omtalt i

2/juni 1994.

28-okt/10 dq

Llr

intet om disse

TEL

Efterårstur Tove og Jørgen Bloch Jensen Kr. 11.995

a

Noter 1 Se A. Biran, Biblical Dan (Jerusalem: lsrael

Exploration Society 1994) 2 A. Biran & J. Naveh, ,,An Aramaic Stele Fragment from Tel Dan", lsrael Exploration Journal 43 (1 993), 81-98. 3 A. Biran & J. Naveh, ,,The Tel Dan lnscription: A New Fragment", lsrael Exploration Journal 45 (1995), 1-1 8. 4 "Solomon: Text and Archaeology", Palestine Exploration Quarterly 123 (1991), 1 1 7-18 og "King Solomon in his Ancient Context" i L. Handy, ed., The Age of Solomon (Leiden: Brill 1997) 30-53, isæt 4346.


Hebraiske segl Af Alon Millord, professor, Liverpool, Englond Oversættelse: lon Dolsten Sørensen

Gennem mere end hundrede år har forskere og samlere haft interesse for de små indgraverede sten, som var gamle hebraiske segl. Da brugen af alfabetet spredtes i Mellemøsten i tidlig jernalder, førte det med sig, at man overtog den egyptiske skik med at bruge et stempelsegl til at sikre eller godtgøre ægtheden af et dokument, fremfor at anvende <ylindersegl, som blev brugt inden for den babyloniske kileskrift

tradition, Fra det

tidlige 8. århundrede og fremefter skar

håndværkere ejernes navne på nogle segl samtidig med - eller i stedet for - at de skar et billede eller et mØnster. Antallet af kendte hebraiske seql er forØget enormt i løbet af de seneste 50 år, på grund af gravearbejde iforbindelse med alle slags anlægsarbejder ilsrael og sørgeligt nok også på grund af illegal jagt efter oldsager. Når sådanne segl kan sælges for tusinder af dollars, er det ikke overraskende, at arbejdslØse palæstinensere leder ihærdigt efter dem.

Mange segl og aftryk En israelsk forsker, Nahman Avigad, brugte mange år på at lave en fortegnelse over vestsemitiske stempelsegl. Denne fortegnelse blev redigeret og publiceret i'1997 etler hans død.' lkke alle er egentlige segl, for ide senere år er store mængder af små seglaftryk i ler kommet for en dag. På bagsiden har disse aftryk, kaldet bullae, ofte mærker efter de papyrusdokumenter, som de engang forseglede, men som nu for længst er forsvundet. Fortegnelsen indeholder i all l .217 numre, hvoraf de 71 1 er klassificeret som hebraiske segl, mens

Hvordan opstår et seglaftryk, en bulla? De færdigtskrevne papyrusruller blev oftest bundet sammen med et stykke snor En våd klump ler blev anbragt oven på knuden. Og seglet blev presset ned i leret for at vise dokumentets ægthed og afsenderens identitet.

de andre er ammonitiske, aramaiske, edomitiske, moabitiske og fønikiske. Flere er dukket op siden udgivelsen af fortegnelsen, således at antallet af hebraiske segl og bullae nu nærmer sig 1000.

Skrivekunstens udbredelse Med denne fortegnelse er den information, som flertallet af segl og aftryk kan give om oldtidens samfund, gjort let tilgængelig. For det første bør nævnes deres bidrag til studiet af skrivekunsten i hverdagslivet i det gamle lsrael og Juda. SkØnt det er meget sandsynligt, at de mennesker, der ejede segl, først og fremmest beskæftigede sig med administrationen af kongeriget på en eller anden måde, er antallet af segl meget betydeligt - selv om de er spredt over 150 år fra ca. 735 til 586 f.Kr. Specielt når man sammenligner med antallet af kendte indgraverede segl lra Assyrien og Babylonien i den samme periode. Der findes hundredvis af kileskriftstavler og hundredvis af cylindersegl, men kun en lille procentdel af disse segl eller aftryk bærer inskriptioner. Selvom der også er mange segl uden inskriptioner fra Palæstina i jernalderen, er antallet af segl med inskriptioner imponerende, hvilket er et slående vidnesbyrd om skrivekunstens udbredelse. Dette illustreres godt af den store skat af bullae, som den israelske arkæolog Yigal Shiloh udgravede i Davidsbyen i 1982, og som for øjeblikket forberedes til endelig publicering.' Kun fire af de 49 bullae i dette fund var lavet med segl, der ikke bar inskriptioner, og to af seglene havde været brugt to gange. Det betyder, at 43 segl med inskriptioner er repræsenterede idenne ene

t,/


samling af forseglinger fra papyrusdokumenter.

Fiskale segl

I

Nylige publikationer har påvist eksistensen af segl ved rørende skat (kaldet fiskale segl) i det gamle luda. Der er syv eksempler, som alle er repræsenteret ved aftryk i ler. lnskriptionen på hver af dem begynder med et tal, som i fem tilfælde kan beskrives som et årstal. Tallene .f her er 3, 19,2Q,21 og 26. De to andre eksemplarer begynder oqså med tal, ikke som cifre, men som ord, nemlig: "l det tredje" og "l det tiende". Det er sandsynligt, at også disse betegner år Forskellige stednavne følger tallene, og ordet "år" forekommer på de første tre, et med ordet "først" før navnet, derpå ordet "kongelig" (hebr.: lmlk). Hvis årene henviser til en konges regeringstid, tilhØrer de enten Hizkijas, Manasses eller Josijas tid, hvis det antages, at alle tallene falder inden for 6n konges regeringstid. Palæografien siges at pege i retning af kong Josija. lmidlertid kan adskillelsen af tallet og ordet "kongelig" måske betyde, at årene skal henføres til et andet reqnesystem. På det segl, som bærer ordene "l det tredje" følger ordet lammekes, dvs. "for skatten". Ordet mekes bruges på bibelsk hebraisk kun om den del af byttet fra Midian, som blev givet til Cud (4 N4os 31,37-41), så her er et nyt eksempel på dette ord desværre er dets brug gået tabt. Aftrykket af det fiskale segl "l den tiende" er ikke komplet: Et personnavn, lshmael, efterfulgte tilsyneladende stednavnet, og den sidste linje, som måske har indeholdt ordet lammelek, mangler' Anderledes er aftrykket for det 21. år, hvor dateringen er efterfulgt af navnet lshmael og hans faders navn, Asaia.'Disse stort set anonyme segl giver ydedigere vidnesbyrd om organiseret administration i Juda.

i

I

å

Segl

fra embedsmænd og konger

Segl, der nævner titler på kongelige embeds

mænd, udgør et mindretal blandt de hebraiske segl, og på en endnu mindre del står ordet "tjener for" efter eierens navn og foran endnu et personnavn. Hvert af de sidstnævnte personnavne kan identificeres med navnet på en konge af lsrael eller Juda. Det giver en datering for disse segl og dermed også for den stil, som er karakteristisk for indgraveringen og bogstaverne på seglene.

-o*

!E*. GL\: i.'-

HSLY .:--1A^ g.

Tegning

LcrklumD med

\ealo[ltvl. Dpa hp6oi\ke

tel i tyder'Tithqenae |ko/ l\øn ot) latam luda5 konqe". seglet er lille,

s.t

ptct(ltca er otoene

vi

ol

rdclodt

of

oftrykket fra kong Akoz' segl. Akoz' for lotams novn er skroverel.

ortlene blev adskilclL med ptikker.

Det samme bidrag yder de to kongelige segl, som nu er kendt fra bullae: et tilhørende "Akaz, søn af Jotam, konge af Juda"'og et tilhØrende "Hizkiia, søn aI Akaz, konge af luda". Hizkijas segl er bevaret i to aftryk, hvor inskriptionen danner en cirkel rundt om en vinget skarabæ." Det kongelige segls funktion kendes fra historien om Nabots vingård (1 Kong 21,8) og også fra historien om Ester (Est 3,10.12; 8, 8.10). Nu kan vi se, at et sådant segl måske kun bærer en inskription, eller den har en inskription og et mønster. Den sidste type var allerede kendt fra et seglaftryk fra en konge af Edom. Med mindre andre eksempler dukker op, kan vi ikke afgøre, om skarabæen var standard for kongelige segl, der blev brugt i bestemte sammenhænge, sådan som det var tilfældet iAssyrien, hvor et billede af konqen, som dræber en løve, udqiorde det kongelige stempel i mere end 200 år

Ordforklaring bulla (flertal bullae): aftryk fra et segl i den våde lerklump over knuden på en snor omkring et sammenrullet papyrusdokument.

fiskal: noget, der vedrører skat og afgift. palæografi: videnskab om gammel håndskrift. skarabæ: plastisk billede af en bille formet i sten eller andet materiale. Stammer fra egyptisk kunst og vandt derfra stor udbredelse og anvendelse som segl, smykke og amulet.

g-\

)


Tegning af kong Hizkijos segloftryk. Midt iseqlet er en bille med vinger (skorabæ), som skubber en kugle. Mpllem hillen\ vinoet \tor ardeL vhdh

Konq Hizkiios seqloftryk med teksten: "Tilhørende Hizkija (son of) Akaz ludos konge". Størrelse: co. 1 cm idiometer.

'

e

lubnh).

fra midten af det 9. århundrede. De mange forskellige assyriske eksempler

viset at kongelige embedsmænd

i

Assyrien kunne anvende det assyriske

kongelige segl, hvor nogle af stenene kun havde billedet, mens andre havde navnet oq titlerne på en bestemt konge.'SkØnt seglet var en meget personlig ejendom, sadan som historien om Juda og Tamar og Højsangen viser (1 Mos 38, 18.25-26; l'øjs 8,6), kan vi derfor ikke være sikre på, at de to segl fra luda rent faktisk blev brugt af de konger, som er nævnt på seglet. Fundet af disse to seqlaftryk er dog et velkomment samtidigt vidnesbyrd fra disse to kongers eget land om deres regering.

I

Noter 1 N. Avigad & B. Sass, Corpus of West Semitic Stamp Seals (Jerusalem: lsrael Academy 1997). 2 N. Avigad and B. sass, s. 167-68; Y Shoham, "Hebrew Bullae from the City of David", Eretz lstael 26 (1999) [F. M.Cross festskriftet], 151-75 (på hebraisk). 3 R. Deutsch, Messages from the Past. Bullae from the Time of lsaiah Through the Destruction of the First Temple. Shlomo Moussaieff Collection and an Up-to-Date Corpus (Archaeological Center Publications; Tel Aviv-laffa 1999), 137-43, ff. 97-101. 4 R. Deutsch & M. Heltzer, West Semitic Epigraphic News of thel st Millennium BCE (Archaeological Center Publications; Tel Aviv-Jaffa

1999),64-68. 5 R. Deutsch, Messages from the Past, 61-63. 6 samme, og F. M. Cross, "King Hezekiah's Seal Bears Phoenician lmagery", Biblical Archaeology Review 25.2 ('1999), 42-45. 60. 7 S. Herbordt, Neuassyrische Glyptik des 8.-7,h.

v. Chr unter besonderer Beriicksichtigung der Siegelungen auf Tafeln und Tonverschliissen, (State Archives of Assyria Studies 1; Helsinki 1992).

r.|o

LÆS

"Ordet og lsrael"

lsrael er i centrum. TV og aviser interesserer sig for, hvad der sker i lsrael. Med god grundl lkke blot fordi politik, kulur og religion støder sammen i lsrael, men fø$t og fremmest fordi lsrael er det folk og det land, Cud har udvalgt som redskab til gennemførelsen af hans f relsesplan. Også ifremtiden vil lsrael stå i centrum. Her skal de. ske vigtige begivenheder komst.

itiden frem til

Jesu gen-

En af de måder, DU kan holde dig orienteret om lsrael på, er ved at læse månedsbladet 'Ordet og

lsrael'. Læs bl.a. om:

r . . . .

Aktuelle nyheder fra lsrael De bibelske profetier Messianske jøder Arkæoloqi Nyt fra ordet og lsraels arbejde i Jerusalem og Tiberias

Ring og bestil Ordet og Israel i dag


Et enestående dokument blCIndt

Dødehavsrullernel

Af Alon Millord, professor, Liverpool, Englond Oversættelse: Poul Nyborg og Corsten Vong

I 19a4 fik offentligheden for første gang kendskab til en interessant tekst fra Qumran. Den var rekonstrueret af fragmenter og blev af udgiverne kaldt "Miqsat Ma'aseh Ha-Torah", forkortet MMT (på dansk: "Udvalg af Lovens Gerninger"). 10 år senere offentliggiorde Elisha Qimron og lohn Strugnell deres officielle udgave af denne tekst med omfattende noter og kommentarer'. De havde identificer€t stykker af 6 forskellige manuskripter af værket (4Q394-399), 5 skrevet på læder, ligesom størstedelen af Dødehavsrullerne, og 1 skrevet på papyrus i en lidt mere kursiveret håndskrift end de andre 5. lngen af kopierne er komplette.

Om rituel renhed Det største håndskrift begynder med ordene: "Dette er nogle af vore regler", hvorved den introducerer en mængde forordninger omkring rituel renhed i forskellige situationer, særligt angående Jerusalem og templet. Som f.eks.: "Hunde bør ikke bringes ind i den hellige lejr, for de kunne finde på at spise nogle af benene fra tlemplet mens] kødet (fra ofrene) stadig er på dem. For Jerusalem er den hellige leir, og det er det hellige sted, som Han har valgt ud af alle lsraels stammer, fordi jerusalem er hovedet for alle lsraels leire" (tekst B 58-62). Værket slutter med et udsagn om forfatternes renhed og retfærdiqhed samt en formaning om at følge deres påbud for derved at erhverve sig Cuds velvilje og undgå hans forbandelser, "for dit eget bedste og for lsraels" (tekst c).

Streng fortolkning af Loven lndholdet af denne skriftrulle har forbindelse med nogle af de grundlæggende Iæresætninger og principper, der har været gældende i den menighed, som ejede skriftrullerne. Den rummer en meget stringent lære, der følger Lovens bogstavelige betydning. Dermed adskiller den menigheden fra hovedstrØmmen i den tidlige jødedom. Denne lære findes der eksempler på i andre skriftruller fra Qumran, hvoraf Tempelrullen er særlig bemærkelsesværdig. De læremæssige afgørelser er iadskillige sager

blevet nedfældet for at imødegå en anden grupperings slandpunkter. Denne anden gruppering bliver ikke identificeret, men standpunkterne blev senere forsvaret af rabbinske lærere, sådan som

Mishnah oq Talmud beskriver dem. F.eks. kunne en renset spedalsk først erklæres ren efter solnedgang på den foreskrevne dag, siger MMT (tekst B 71-72; jfr. 3 Mos 22,7). Mishnah fortæller os, hvordan rabbinerne modsatte sig dette standpunkt og energisk fastholdt, at der ikke var nogen grund til at vente med at erklære den spedalske ren til efter solnedgang.

Rent og urent et moderne menneske mest besynderlige forskrifter i hele MMT drejer sig om væske, der bliver hældt fra 6n beholder over i en anden (tekst B 55-58). Logisk nok bliver den rene væske, som løber ned i et rituelt urent kar, urent; men til vores forbløffelse lyder kendelsen her, at "væskestrømmene adskiller ikke det urene fra det rene, fordi væsken, der løber ned og væsken, der er i beholderen, er det samme, er 6n samlet væske". En af de for

)

11 t_


Qumran-bebyggelsen, set fra luften. Her blev monge of D ødehavsteks te rn

e formode n tlig f rem s till e t.

der intet grundlag, som man kan foretage direkte sammenligninger på.

Anderledes end andre skrifter

<

Det er det samme som at sige, at urenheden fra det urene kar bevæger sig op imod væskestrømmen og gør den rene beholder, som væsken kommer fra, uren. Det forlyder i Mishnah, den tidligste samling af rabbinske tolkninger, at dette var en saddukæisk lære, som blev modsagt af rabbinerne (traktaten Yadaim 4,7). Udsagnet er så mærkværdigt, at en velorienteret forsker i det 19. århundrede kunne kommentere det med ordene: "det kan kun have været skrevet for al gØre nar, for saddukæerne ville bestemt ikke være enige i ... at'strålen' skulle erklæres for uren, når den løb, fra et rent kar ned iet urent"r. Nu viser MMT os imidlertid, at dette virkelig var et standpunkt, der blev taget seriøst før år 70 e.Kr.!

Et brev? MMT er karakteristisk i sin stil. Det er formet som en henvendelse fra 6n gruppering til en anden, og samtidig har den opmærksomheden rettet mod en tredje gruppe, som er uenig. Først kaldte udgiverne af MMT skriftet for et brev på trods af at der manglede både en indledning, som kunne have givet oplysninger om adressat og afsender, og enhver form for hilsen, sådan som det normalt var praksis for breve'. De afsluttende formaninger i dokumentet kunne passe både til et brev og til andre slags dokumenter Desværre har vi ingen hebraiske breve fra den tid. Det nærmeste, vi kommer, er korte personlige beskeder så som de breve, der er forbundet med Bar Kochba og hans oprør imod romerne i år 132-35 e.Kr. Derfor er

rTT

Afstanden mellem skriftrullerne, især MMT, og rabbinernes opførsel, sådan som den fremgår af de kendelser, som vi har citeret ovenfor, rækker længere frem, helt frem til selve eksistensen af dokumentet. MMT eksemplificerer præcis det, som rabbinerne normalt forbød ved lov. Det rummer en lærers nedfældede kendelser i en bog, og det går videre end lovene for templet og den hellige by, som vi kender dem fra Qumranskrifter som Tempelrullen, og længere end forskrifterne for menigheden i Menighedshåndbogen og Damaskusdokumentet, også med hensyn til dets personlige stil. Det første af disse tre andre Qumrandokumenter (Tempelrullen) er karakteriseret ved guddommelig tale; kendetegnende for det andet dokument (Menighedshåndbogen) er dets anonymitet, og det tredie (Damaskusdokumentet) har ial væsentlighed en upersonlig form. MMT derimod er skrevet fra "os" til " jer" , oq den refererer til nogle andre "dem". Vendinger som "vi går ud fra" eller "efter vores mening", "vi

siger" (tre gange), "vi giver", "vi anerkender", "vi har skrevet" forekommer. Der er inqen mærkbar nuance, der dikterer brugen af "vi anerkender" frem for "vi siger", og udgiverne oversatte dem begge med "efter vores mening". Om dette er en enkel persons røst eller dækker over en gruppes holdninger, kan diskuteres. Den rolle, som Retfærdighedens Lærer spillede i samfundets historie, kunne tyde på, at det var en enkel persons rØst, men forskellige overvejelser peger på, at dokumentet præsenterer synspunkterne hos en mindre gruppe, som er knyttet til eller anført af

ham'.

Talt med en indre autoritet lkke desto mindre udtaler MMT sig om omdiskuterede emner uden at henvise til, at den får støtte fra eksterne autoriteter. Det holder sig simpelthen til Skriften og tolker den. Der er ingen påberåbelse af tidligere lærere, hverken ved navne eller ved henvisning til en traditionskæde, sådan som det sker i adskillige rabbinske tekster. Det forventes af tilhørerne, at de anerkender rØsten i skriftet som


en røst, de bør adlyde. Dog er dokumentet ikke en række forordninger, men mere et forsøg på at demonstrere forfatterens overlegenhed med hensyn til læren. Dette kommer klart til udtryk i den afsluttende sektion: "Vi har skrevet til jer om nogle af lovens gerninger, som vi mener er til gode for ler og jeres folk, for vi har s[e]t, at I har visdom og indsigt i loven" (tekst C 26-28). Den gruppe, der bliver skrevet til, er hverken i direkte opposition til afsenderne eller, måske, helt på deres side.

Forholdet

til

Loven

Ligesom mange andre af Dødehavsrullerne hviler MMT på Torahen. Den er ikke en omskrivende oversættelse, som forklarer teksten vers for vers, og heller ikke en kommentar, der afdækker, hvordan Skriften skal forstås og anvendes i den nuværende, anderledes tidsalder. Den falder snarere ind under kategorien "lov" eller "regulativer for ret adfærd" (kaldet halaka). Forfatterne til MMT forudsætter kendskab til den hellige tekst; der citeres, hentydes og parafraseres jævnligt. Der refereres specifikt til Skriften med udtryk som "der står skrevet", eller lignende vendinger a la "som det står skrevet", sådan som vi kender det fra den hebraiske Bibel selv og fra andre skriftrullef. Det er den samme fremgangsmåde, som

Ny Testamentes forfattere har brugt for at henvise til Skriften, og MMT afslører således de hebraiske ord, som modsvarer de græske udtryk, der anvendes ved citater fra Cammel

'l/,'

Testamente'.

Religiøse instrukser For at fastsætte, hvilken slags

tekst MMT er, må vi se den i et

lidt bredere perspektiv. Camaliel og religiøse ledere efter ham i Jerusalem sendte igennem det

1. og det 2. århundrede instrukser ud til Jødiske menigheder, både indenfor Det Hellige Lands

En of de co. 850 Dødehovstekster, sam blev fundet mellem 1947-56. Det er ikke den i ortiklen omtolte MMT. Det nederste manuskript er et uddrog of den berømte Esqiosrulle, der blev

fundetihulel.

ct ,"

/ i: l-'.å#

grænser og udenfor, f.eks. i Babylonien og i Medien. De få eksempler, der er bevaret isenere værker, er korte direktiver uden yderligere forklaring eller skrifthenvisninger, som kunne underbygge deres krav. De er ganske vist meget anderledes end MMI men de viser os, at breve blev sendt fra 6n menighed til en andeno. Selvom vi ikke kender til nogen hebraisk tekst fra den herodianske periode, som kan sammen-

liqnes med MMT, har udqiverne bemærket visse ligheder med hensyn til form imellem MMT og nogle af Ny Testamentes breve. De fleste af NTs breve er nemlig en særlig type breve, som ikke indeholder nogen personlig meddelelse, men er formaninger og råd sendt til grupper af mennesker, nemlig til kirkerne iKorinth, Rom, Kolossæ, etc. Det er nærliggende at sammenligne med Paulus' 1. brev til Korintherne. Her imødegår Paulus visse menneskers forestillinger om, hvordan man kan opføre sig i kirken, og han sætter sin autoritet op mod dem, som ønskede at gå deres egne veje. Begge skrifters forfattere introducerer et nyt emne med et sammenfaldende udtryk på hebraisk og på 9ræsk, hvilket kan gengives som "hvad angår..." (we ap al i MMT og peri de tån hos Paulus).


< MMT og lesu Iære

l\4ere interessant for denne undersøgelse er det imidlertid at sammenligne med en anden type

materiale fra 1. århundrede, nemlig evangeliernes gengivelser af Jesu lære. Bjergprædikenen indeholder de mest åbenlyse eksempler. Matthæus citerer her lesus for at sige: "l har hørt, at der er sagt til de gamle ... lVen jeg siger jer ..." (Matt 5,21, jfr. w 27 -28. 31-32. 33-34. 38-39. 43-44)'. Det var det standpunkt, som han tydeligt fremførte i al sin undervisning, hvad enten han omformulerede Loven, som i Matt 5, eller han modsagde jødiske traditioner, som var blevet til for at beskytte folk imod at bryde Loven, men siden var blevet en tung byrde, sådan som det står beskrevet i Mark 7. Denne holdning fra lesu side ansporede den iagttagelse, som Markus anfører, " ... for han lærte dem som en, der har myndighed, og ikke som de skriftkloge..." (1,22). Markus kom også med den kommentar, at "folkeskaren hørte gerne på ham"

(12,37). lesus var tydeligvis ikke en lærer efter det normale rabbinske mønster. Han levede og underviste ikke på 6t sted, han havde sin kreds af disciple, men der var derudover en større gruppe af tilhængere og skarer, som - bliver det sagt flokkedes for at høre ham tale. Han udlagde Skriften og anvendte den på den aktuelle situation, ligesom farisæerne og forfatteren/forfatterne til MMT gjorde det. Men hans lære var ikke koncentreret om detaljer i Loven og dens anvendelse, sådan som deres lære var det. Hans ord omhandlede bredere og dybere aspekter af vor handlemåde over for Cud og over for mennesker: han kom "for at opfylde Loven" (Matt

s,17).

forhold til lesu lære blandt disciplene? Et andet

Hvis lesu lære ivirkeligheden befinder sig på et

andet plan iforhold til rabbinernes sædvanlige praksis, betyder det så ikke, at de metoder, som hans tilhængere brugte for at bevare og at sprede denne lære, også fulgte en anden vej? Det er værd at lægge mærke til, at hans disciple ikke spredtes efter hans død, ej heller gav sig til at følge en anden lærer elier blev uafhængige, sådan som rabbinernes disciple g1orde det. De holdt fast ved deres sammentømrede gruppe og udvidede den''. Kunne nogle af dem, som hørte ham tale, og som så ham hjælpe de svage, have skrevet hans ord ned og have noteret sig, hvad de lagde

,-ttt

mærke til? De, som kom fra jødiske sammenhænge, ville have været fortrolige med regelmæssige læsninger fra autoritative tekster i synagogerne. De kunne derfor uden videre have givet sig til at læse det, som måtte fremkomme om ham, som de regnede for "større end Moses", og som de

fulgte.

Tidlig nedskrivning I en anden undersøgelse har jeg påvist den omfat-

tende udbredelse af skrivekunsten i det første århundredes Palæstina, mangfoldigheden i skrivematerialer og skriftformer, og de mange forskellige omstændigheder, under hvilke folk skrev". De fleste Ny Testamente forskere, som arbejdede i det 20. århundrede, har tillagt den mundtlige tradition en overordentlig stor vægt, når de skulle begynde at afdække, hvordan evangelierne blev dannet. Men dette udgangspunkt er forfellet. 5amtidige dokumenter fra Qumran har afsløret en større variation inden for jødiske kredse, end man tidligere har troet. Hvornår disse tekster først blev skrevet ned, ved vi ikke. lngen af manuskripterne blandt Dødehavsrullerne rummer nogen dato, og der er ikke nogen måde, hvorved vi kan identificere nogen af dem som en forfatters personligt skrevne manuskript eller en kopi, som han har godkendt. Vi kan imidlertid citere den jødiske forsker 5hemarjahu Talmons konklusion vedrørende Damaskusdokumentet: "Hvis disse taler virkeligt kan tilskrives lRetfærdighedensl Lærer, kan vi med stor sindsro formode, at talerne blev skrevet ned næsten samtidig med eller kort tid efter, at de blev fremført mundtligt". Og idet han bemærkede den omhyggelige behandling, som man gav manuskripterne iQumran, fortsatte han med at udtale, "og ibetragtning af Lærerens enestående position imenigheden og den uhyre vægt, som medlemmerne tillagde hans lære, er det indlysende, at hans udtalelser blev samlede og skrevet ned, mens hans endnu levede". Talmon formodede også, at MMTs tekst stammede fra en voksbelagt tavle (pinax, en skrivetavle)r'], svarende til hvad en anden jødisk forsker tidligere havde foreslået om Jesu udsagn.

Skrivekunstens udbredelse i NT Evangelierne selv bevidner, hvordan skrivemateriale var umiddelbart tilgængelig: Da Zakarias bad om en lille tavle for at kunne skrive sin søns navn, var den iet at få fat på (Luk 1,63), og i lignelsen om den uærlige godsforvalter anmoder forvalteren


skyldnerne om straks at skrive i deres gældsbeviser og ændre dem (Luk '16,6'7). lesu tilhængere og tilhørere omfattede folk af forskellige professioner, som kunne skrive, skatteopkrævere, otficerer, som, hvis de ikke selv kunne skrive, havde sekretærer. Johanna, som var hustruen til en højtstående embedsmand hos Herodes Antipas (Luk 8,1-3), og uden tvivl andre unavngivne hofmænd og embedsmænd i både den indfødte og den romerske administration ville have været vant med skrivekunsten sammen med de skriftkloge, farisæere og medlemmer af Synedriet.

Samtidige notater og evangelierne Det vil være absurd at forestille sig, at nogen af disse skulle gå omkring med en papyrusrulle, pen

og blæk for at nedfælde en omrejsende prædikants ord. Omvendt kan det sagtens lade sig gøre at forestille sig, at nogle af dem åbnede de notesbøger, som de havde med sig til deres daglige gøremå|, måske hængende ved bæltet, og kradsede nogle af de slående udsagn ned, som de netop havde hørt. Eller de skrev en sammenfatning af, hvad de havde erfaret, mens det endnu var ifrisk erindring''. Det, som ieg argumenterer for, er, at man havde nedskrevne notater af individuelle udsagn eller af en samling udsagn, og af beretninger om bemærkelsesværdige hændelser Det betyder ikke, at evangelisterne begyndte at forme evangelierne, mens Jesus stadigt levede, men at noget, måske meget, af deres kildemateriale forelå i nedskrevet form fra den periode, og at det i særlig grad gælder beretninger om Jesu enestående lære og gerninger.

Skrivekunsten i dagligdagen i Mellemøsten Man kan her sammenligne med papyri fn

fet. Andre tekster, som omtaler disse appeller, afslører en så dybtgående anti-romersk modvilje, at det fik nogle borgere iAlexandria til at gøre så megen modstand mod kejserne, at de blev henrettede. lgen andre papyri, som har med de samme emner al gØte, h måske forbindelse med disse Akter De er dog kontorfrembringelser snarere end litterære skrivelser. I 6t tilfælde rummer de øjensynligt en notits med henvisning til den dokumentliste iarkiverne, hvorfra den blev kopieret. De ufuldstændige optegnelser om de gange, hvor indbyqqerne fik foretræde for kejserne og deres agenter for at fremlægge deres sag, sådan som vi ser det i De Aleksandrinske Martyrers Akter, synes i al væsentligt at være historiske, fordi de øser af officielle rapporter ligesom disse andre papyri. De bliver omskrevet inden for en delvist fiktiv ramme og bliver formet med et tilsyneladende propagandistisk formå1. De blev skrevet tæt på den tid, som de beskriver. Noqle af dem kan have været pamfletter, som gik fra hånd til hånd som en slags nyhedsblad. Produktionen af disse papyri hørte op, da byrådet blev genetableret i slutningen af det andet århundrede. En ledende papyrusforsker kommenterede en bestemt tekst, der var udformet på baggrund '18-19 e.Kt og skrevet kort af begivenhederne i år Han funderede over, om den begivenheden. efter qentagne forekomst af sætningen "skaren råbte" i teksten og ievangeliernes skildring af retssagen mod Jesus kunne være "troværdigt vidnesbyrd om, at der kort tid efter begivenhederne var private fortællinger om Jesu domfældelse i omløb"".

En ny forståelse

af

evangeliernes tilblivelse del føt-

ste århundrede e.Kr., som har overlevet i Egypten. Officielle optegnelser var tilgængelige for konsultering. Det ses bl.a. deraf, at der ifru Babathas papirer, en 1ødisk kvinde fra det tidlige andet årh., bliver henvist til referatet fra et møde i Petras byråd. Det ses også af en episode, hvor veteransoldater havde deres egne kopier af papirer, som var vigtige for dem. En anden gruppe tekster, som øste af lignende kilder, er den samling papyri, der kendes som De Alexandrinske Martyrers Akterr'. De græske indbyggere i Alexandria sendte udsendinge for indtrængende at anmode om genindførelsen af det byråd, som keiser Augustus i sin tid havde afskaf-

Hvis ieg har brugt mest tid på at tale om denne særlige tekst fra Dødehavsrullerne, beder jeg om overbærenhed. Den har været genstand for min opmærksomhed over mange år, fordi ieg vil hævde, at den ændrer hele vores måde at gå til nedskrivningen af lesu ord og gerninger på. Hvis det er således, at nedskrevne beretninger om dem blev foretaget allerede, mens han levede, og at disse blev givet videre til evangelisterne, er sandsynligheden for, at de er nøiagtige, større, end hvis der er tale om traditioner, som har været overleveret mundtlig gennem tre eller fire årtier. Hvis bibelsk arkæologi kan hjælpe med at vise troværdigheden af evangelisternes portræt af Jesu karriere, så vil det bestemt være dens stØrste fort,eneste. [se noter næste

I

side]

>

T5r,


Notew I Det følgende afsnit er taget fra min undersøgelse Reading and Writing in the Time of lesus (Sheffield: Sheffield Academic Press 1999). 2 Qumran Cave 4. V. Miqsat Ma'ase Ha-Torah (DJD X; Oxford: Clarendon Press 'i994). 3 E. Schrirer, A History of lhe lewish People in the Age of Jesus Christ ll. 2 ( Edinburgh: T. & Clark; 2. eng. udg.l890) 36, n 96; kommentaren er fast holdt i den reviderede engelske udgave, Schtirer,

I

bind ll (1979) 410, n

31

.

4 D. Pardee, Handbook of Ancient Hebrew Letters (Chico: Scholars Press 1982). 5 Se j. Strugnells diskussion i Qumran Cave 4. V (DjD X), 1 1 6-2r . 6

Se

C. Brooke, "Luke-Acts and the Qumran Scrolls:

The case of MMT", i: C.M. Tuckett (udg.), Luke's Literary Achievement (lournal for the Study of the New Testament. Supplements 1 16; Shetfield: Shef-

field Academic Press I 995), 72-90 (89); samme, "The Explicit Presentation of Scripture in 4QMMT", i: M. Bernstein, J. Carcia Martinez and l. Kampen (udg.), Legal Texts and lssues, 67-88 (70-71). 7 I.A. Fiumyet, "The Use of Explicit Old Testament Quotations in Qumran Literature and in the New Testament", New Testament Studies 7 (1960-61), 297-333, genopltykt iJ.A. Fitzmyer, Fssays on the semitic Background of the New Testament (London: Geoffrey Chapman 1971), 3-58.

8 Hvad teksterne angår, se 5.D. Sperling, i: D. Pardee, Handbook of Ancient Hebrew Letters, 18396; K. Beyer, Die aramåischen Texte vom Toten N4eer, (Cdttingen; Vandenhoeck & Ruprecht 1984), 359.

9 M. Weinfeld bemærkede denne lighed i en diskussion, da MMT første gang blev giort offentlig

,t 16

kendt, i: A. Biran (udg.), Biblical Archaeology Today (jerusalem: lsrael Exploralion Sociely 1985), 430; en yderligere kommentar kan ses hos l. Kampen, "The Sectarian Form of the Antitheses within the Social World of the Matthaean Community",

Discoveries in the ludean Desert 1 (1994), 338-63

(343-s7).

l0

P Alexander lagde vægt på dette

isin "Orality

in Pharisaic-Rabbinic judaism at the Turn of the Eras", i: H. Wansborough (udg.), lesus and the Oral Cospel Tradition (Journal for the Study of the New Testament. Supplements 64; Sheffield: Sheffield Academic Press 1991), 159-84 (163).

I

l

Sml. note 1.

12 5. Talmon, "Oral Tradition and Written Transmission, or the Heard and the Seen Word in judaism of the Second Temple Period", i: lesus and the Oral cospel Tradition, 1 21 -58 (1 58, 148).

l3 Den teori, at Mattæus skrev noter, som han lagde til grund for sit evangelium, bliver fastholdt af R.H. Cundry The Use of the Old Testament in St. lvlatthew's Cospel (Leiden: E.). Btill 1967), 182-83. 14 H.A. Musurillo, The Acts of the Pagan Martyrs (Oxford: Clarendon Press 1954). Med hensyn til andre papyri, se E.C. Turner i: E. Lobel og E.C. Turner (udg.), Oxyrhynchus Papyri XXV (London: Egypt Exploration Society i 959), 102-12 (ff. 2435) og PJ. Parsons i Oxyrhynchus Papyri 42 (London: Egypt Exploration Society 1974), 69-76 (nr. 3020, 3021).

l5 5e E.G. Turner, Greek l\y'anuscripts of the Ancient World, (revideret og udvidet udgave ved PJ. Parsons; lnstitute for Classical Studies Bulletin Supplement 46; London: lnstitute for Classical Studies 1987), nr. 57 (P.Oxy 25.2435) og samme, Creek Papyri (Oxford: Clarendon Press 1968), 151.

Profile for Thomas Møller

Tel 2, 2001  

Kvartalsmagasinet TEL

Tel 2, 2001  

Kvartalsmagasinet TEL

Advertisement