__MAIN_TEXT__

Page 1

Marts 2OOl

/

12. årgang

TEL udglves af Selskab

for

Bibelsk Arkæologl (SBA)

rn"

t

I

r

.rr

iJ

"k


,

t :.i.1 ir'4,

Oversigtskort :a

selskab for Bibelsk Arkæologi

Her vises landom-

Skowej 4, Brejning, /080 Børkop

Mail: lnternet: Eank: Norsk giro: E

adm@sba-dk.dk

www.sba-dk-dk Sydbank konto 7920-1014 846 0805 I979511

Rcdaktion: Knud W Skov (ansv. red.), Carsten Vang, Morten Hørning, Hartvig Wagner

Forcidefoto: Bileam og hans

råder, byer og andre geografiske lokaliteter, der er relevante

iforbindelse med artiklerne i dette TEL.

zesel (maleri af

Rembrandt v. Rijn, 1626)

Lay-out: Vindum Crafik, wwwvindum.dk

Tryk: S.M.Oisens Bogtrykkeri, Holbæk

ARAM-

Artikler iTEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBA's synspunkter. TEL sendes gralis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi.

ASSYRIEN

Kontingent: Danske kr. 125,- / norske kr. 140,(For unge under 26 år: 75,-). Medlemsskab tegnes ved henvendelse

til

SBA.

3,&-

Selskab€t5 bestyrelie: Lektor Cand. teol. Carsten Vang (formand),

Llt.:86 21 s4 04

SYNIEN

cv@sba-dk.dk

Cand. mag. Jan Dalsten Sørensen, Llf.t 39 66 65 40

o

Hasor

ids@sba-dk.dk Rej\ekonsulenl Hdns Hdnsen (lorretningsrører og kassere0, tlf.r 75 86 17 48

Jeru

lem

hh@sba-dk.dk

200

cand. teol. Annette wiuf Christensen (udgravningskontakt),

tlf

BABYLON

a

.:73 65 22 20

awc@sba-dk.dk Cand. teol- Knud W. Skov (red. af TEL), tlf.r 86 68 50 90, kws@sba-dk.dk

stud. teol. Hans-Ole Bækgaard (lnf ormationskoordinator) Llf: a61a 7946

O 5BA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives.

tssN 0905 - 5827

2

Alla

Kombination'l

side 3 side 4 side 9

Vandalisme af arkæologiske rester på tempelpladsen

side 13

Redaktørens square

side 16

Bileam-indskriften fra Deir

hob@sba-dk.dk (kontaktes f or bestilling af informationsstander og foredragsholdere)

Bileam i Bibelen


Bileam-indskriften fra Deir Alla Af Dorotheo Bender, Lic.Theol., Linden, Tysklond

1. lndskriften

og dens arkæologiske kontekst

Tel Deir Alla befinder sig i det nuværende Jordan. .10 km øst for Den ligger i sukkot-dalen, lidt nord for Wadi Zarqa (som er lordanfloden og den bibelske jabbokflod). I'1967 blev der under ledelse af et hollandsk udgravningshold fundet en indskrift, som omtaler "Bileam, Beors søn". Denne indskrift har i de følgende år påkaldt sig stor interesse, især inden

for den gammeltestamentlige

videnskab.

1.1 lndskrift og fundsted lndskriften er skrevet med sort og rødt blæk på en pudset væ9. Man ved ikke, hvilken funktion rummet havde, hvor indskriften blev fundet. Deir Alla var efter alt at dømme et handelscentrum, da indskriften blev lavet. Der er fundet mange forrådsbeholdere og vægtsten til væve, hvilket tyder på forrådslager og tekstilindustri. Nogle forskere har for-

modet, at Deir Alla var et vigtigt helligsted, men konkrete arkæologiske holdepunkter mangler. Den bygning, hvor Deir Alla-indskriften blev fundet, blev ødelagt ved et jordskælv. Efter jordskælvet fulgte en stor brand, som man kan se spor efter på de genstande, som lå på gulvet. Teksterne er ikke ramt af denne brand, da de tilsyneladende først senere faldt ned fra væggen som følge af et yderligere skælv. lndskriften blev fundet på fragmenter af puds, som lå spredt i to rum. Med tiden er det lykkedes at samle de fleste af de fundne fragmenter til to større tekstblokke, de såkaldte "Kombination l" og "Kombination ll". Hvor meget indskriften oprindeligt har omfattet, lader sig desværre ikke mere rekonstruere.

1.2 lndholdet af indskriften De to tekstkombinationer, som de fleste fragmenter kunne samles til, antyder ingen direkte forbindelse med hinanden. Kombination I er mere

Tel Deir Alla - som den ser ud i doo med flete soor efter drkæoloqers idqrovninqer. På

'

bibelsk tid - n!ærmere bestemt i det 8. drh. f.Kr. har en ellet anden fundet qnledning til at

omtale "Bileom, Beors søn" i en væqinskription. Det et måske den $mme Bileom, som

forekommer i bibeltek-

steni4Mos22-24. (foto: Coro Nolbondian)

3


Husk SBA holder sit årsmøde d. 21.4.2001 iÅrhus og du er hjertelig velkommen. Se programmet side 1 I .

-

omfangsrig og nemmere at oversætte end Kombination ll. Kombination I har overskriften "Bog af Bileam, Beors søn, gudernes seer". Der fortælles, hvordan guderne kommer til ham om natten og lader ham kende radslagningen fra en gudeforsamling. Næste morgen begynder Bileam at faste og græde og pakalder sig dermed folkets opmærksomhed. På spørgsmålet om grunden til sin opførsel fortæller han om gudeforsamlingen. denne forsamling bliver en gudinde, af hvis navn

I

kun det første bogstav er bevaret, opfordret af de andre guder til (eller omvendt: forsØgt talt fra) at bringe en universal katastrofe over jorden. Denne katastrofe kan alt efter, hvordan man tolker det, være oversvømmelse, udeblivelse af reqn eller et mørke. Årsagen til stratfen er en forandring af naturforholdene eller en opstand fra menneskers side mod guderne. En lang liste over dyr anføres, hvormed denne forandring af forholdene bliver beskrevet. Denne liste med beskrivelser af de unaturlige tilstande i dyreriget munder ud i en beskrivelse af ændringer af de normale forhold i menneskenes verden. Teksten bliver mere og mere f raqmentarisk og afbrydes. Der findes talrige forsøg på aI oversætte og tolke Kombination ll, men der synes ikke at være opnaet en endegyldig enighed herom. Her skal nogle af for søgene bare nævnes i korthed. For eksempel gar en ældre forståelse ud på, at Kombination ll handler

Bileam i Bibelen Bileam, søn af Beor, var en seer fra Arams land måske helt oppe i Mesopotamien som var berømt for den magt, der lå i hans velsignelser og forbandelser. Da Moabs konge, Balak, stod overfor krigen med israelitterne, tilkaldte han derfor Bileam til sin hjælp. Den bibelske beretning skildrer at israelitterne var på den sidste del af deres ørkenvandring. De havde lige slået amoritterne Øst for Jordan og havde slået lejr på Moabs sletter. Kong Balak, der kan se størrelsen på de israelittiske styrker, frygter nu for sit kongerige. Balak håber nu på, ved hjælp af Bileams forbandelser, at kunne overvinde israelitterne.

over for mig. v6 Kom derfor og forbond dette folk for mig, for det er stærkere end jeg; måske kon jeg så 7å clet og joge det ud of londet. Jeg ved jo, at den, du velsigner, er velsignet, og den, du forbander, er forbandet.o

4. Mos.22læser man: v2 Bolok, Sippors søn, så olt det, lsroel havde gjort ved omoritterne, v3 og

Balak gør dog i sin desparation endnu et forsøg

I

Moob blev grebet of frygt for folket, fordi det vor tohigt. Moob gruede for isroelitterne v4 og sogde til Midjons ældste: "Nu vil hele den sværm slikke londet omkring os i sig, på somme måde som okser slikker markens grces i sig." Bolok, Sippors søn, vor dengong konge over Moob. v5 Hon sendte bud til Bileam, Beors søn, i Petor, der ligger ved floden i hons folks sønners land, for ot tilkolde hom; hon sogde: ,Der er et folk, som er draget ud of Egypten og nu dækker hele londet. Det hor slået sig ned lige

4

Bileam var iførste omgang afvisende overfor Balaks sendebud, idet han sagde, at han kun kunne sige det, som Herren gav ham lov at sige. v l3 Næste morgen stod Bileam op og sagde til Boloks stormænd: ,Drog hjem til ieres lond, fot

Herren vil ikke lode mig gå med jer."

og sender endnu flere og mægtigere folk til Bileam. Denne gang tillader Cud ham at gå med - men giver samtidig Bileam en berømt lektion i, hvilken mægtig Cud han er - idet han lader Bileams æsel tale advarende om Cuds vrede over det, der sker. v20 Cud kom til Bileom om notten og sogde til hom: ,Hvis mændene er kommet for ot tilkalde dig, (Fortsættes side 6)


om en række forbandelser. Men Kombination ll kunne også være en fortsættelse af Kombination l, hvor Bileam bliver stratfet for sine handlinger i Kombination l. Andre forskere finder henvisninger til børneofre, til et helligt bryllup eller til et eksorsistisk ritual, som skulle have til formål at ophæve den ulykke, som Kombination I har forkyndt. Naturligvis er den indholdsmæssige forbindelse mellem Deir Alla{eksten og Bibelen af særlig interesse. Der er især tre kontaktområder, som alle udspringer af Kombination l:

1. Omtalen

af Bileam, Beors sØn, som betegnes

som "gudernes seer". Dette svarer nøje til Bileams navn og til hans funktion, som vi kender dem fra 4 Mos 22-24.I den ,i aramæiske tekst i Deir Alla-indskriften blev hans navn formentlig læst

Som muliq

./

om natten for Bileam. i

Østjordanlandet. Også 4 Mos 2224 toreqår i Østjordanlandet, dog syd for labbokfloden, mens Deir Alla ligger nord for den.

1.3 Skrift og sprog Bestemmelsen af Deir Allalekstens skrift og sprog til 6n af de skrift- og sprogtyper, som var gængs på den tid, har været et af de mest omdiskuterede spørqsmål ilorbindelse med tek5ten. Al indpldcere skri{l.en er lellere at indplacere sproget. Hvad skriften angår, kommer først og fremmest aramæisk, ammonitisk eller hebraisk på Lale. 5iden det 11. årh. f.Kr har såvel den hebraiske som den aramæiske skrift udviklet sig fra , fønikisk, som dengang nØd stor anseelse. Alle disse semitiske skrif-

end Ii

Bileom oq hons æsel (moleri af Rembrondt v. Rijn, 1626).

bare udviser visse særtræk.

"Balaam" . Konsonanterne er identiske i Bibelen og i Deir Alla-teksten. 2. I Deir Alla-inskriptionen kommer guderne (aramæisk elohin) om natten med et budskab til Bileam. Næsten den samme formulering står også i4 Mos 22,9 og 20, hvor Gud (hebraisk: e/ohlm) viser sig 3. Deir Alla ligger

ter ligner hinanden meget. På grund af enkelte karakteristika når man dog frem til, at Deir Allatekstens skrift ikke tilhører den hebraiske skrifttype, men den aram;eiske og ammonitiske. At skelne mellem disse to skrifter er unægtelig vanskelig. Det skyldes måske hovedsagelig, at der kun findes få tekster, som entydigt kan betegnes som "ammonitiske". Der findes altså ikke tilstrækkeligt med sammenligningsmateriale. Begge skrifttyper har imidlertid de samme udviklinqstræk, hvorfor man måske slet ikke kan gå ud fra, at der fandtes en selvstændig ammonitisk skrift. Måske er den såkaldte ammonitiske skrift identisk med den aramæiske skrift, som inden for det ammonitiske område

*l ,i


sprog i Deir Alla teksten er blandt andet aramæisk og kana'anæisk blevet foreslået. "Kana'anæisk" bliver her også anvendt som samlebegreb for forskellige andre muligheder, så som ammonitisk eller gileaditisk. 5pørgsmålet om indplaceringen af Deir Allatekstens sprog er meget diskuteret. I indskriften optræder der både typisk aramæiske træk og typisk kana'anæiske træk. Desværre har det indtil nu ikke vist sig muligt at give en entydig bestemmelse af sproget. Det er enten aramæisk med kana'anæiske træk eller omvendt. Formodentlig var det den dialekt, som på den tid blev talt omkring Deir Alla.

(Fortsot fro side 4) så stå op og gå med dem. Men du må ikke gøre ondet end det, jeg siger til dig!" v2l Så stod Bileom

op næste morgen, v20 Cud kom til Bileom om notten og sagde til hom: ,Hvis mændene er kommet for ot tilkolde dig, så stå op og gå med dem. Men du må ikke gøre ondet end det, jeg siger til dig!" v21 Så stod Bileom op nceste morgen, sodlede sit æsel og drog of sted sammen med Moobs stormæncl. v22 Men Cud blev vred over, at han tog of sted, og Herrens engel stillede sig i vejen for ham, da hon kom ridende på sit æsel ledsoget of sine to tjenere. v23 Do æslet så Herrens engel stå på veien med droget sværd i hånden, dreiede det of fra vejen og gik ud på morken; men Bileom slog æslet fot ot få det ind på vejen igen. v24 Så stillede Herrens engel sig i en hulvej mellem vingårdene, hvor der var et stengærde på begge sider. v25 Do æslet så Herrens engel, klemte det sig ind mod muren, så det kom til at klemme Bileams fod mod muren, og hon slog det igen. v26 Men Herrens engel gik lcengere frem og stillede sig på et så snæveft sted, at det vor umuligt ot komme forbi til højre eller venstre. v27 Do æslet så Henens engel, logde det sig ned, mens Bileom sod på det, og Bileom blev vred og slog æslet med stokken. v28 Do åbnede Henen æslets mund, og det sdgde til jeg gjott dig, siden du nu hor slået Bileom: "Hvod hor mig tre gonge?o v29 Bileom sogde til rBslet: "Du har tiret mig. Hovde jeg hoft et sværd i hånden, hovde jeg slået dig ihjel!" v30 Men æslet sogde til Bileom: jeg ikke dit eget æsel, som du hor redet på, lige "Er fro du vor lille til i dog! Plejer jeg nåske at behandle dig på den måde?. "Nej,. svorede han. v31 Do åbnede Herren Bileoms øjne; hon så Herrens engel stå på vejen med droget sværd ihånden, og hon bøjede sig dybt. v32 Herrens engel sogde til ham: ,Hvorfor har du slået dit æsel tre gonge? Jeg hor stil-

6

ORDFORKTARING Strotigrofi: studiet of de orkæoloqkke laq ("struta"), deres rækkef ølg e og ko rokteristi ko. Kulstof-14: dqtering af orgonisk moteride (f.eks. plontedele) ud fro forekomsten of de rcdiooktive kulstof-|4 atomer

1.4 Dateringen af indskriften For at datere en indskrift kan man benytte forskellige kriterier. Et sprogs alder kan være et muligt

let mig i vejen for dig, for din rejse er overilet og imod min vilje. v33 Æslet så mig, og tre gonge bøjede det af foron mig; hvis det ikke vor bøjet of forcn mig, ville jeg have dræbt dig, men æslet hovde jeg lodet leve!" v34 Do sdgde Biledm til Herrens engel: ,Jeg hor syndet! leg vidste jo ikke, at du hovde stillet dig forsn mig på vejen! Hvis nu dette er ondt i dine øjne, vender jeg om.o v35 Men Herrens engel sogde til Bileom: ,Cå kun med disse mænd. Men du må kun sige det, jeg toler til dig." Så drog Bileam videre sommen med Bolaks stormænd. v36 Dd Bolok hørte, ot Bileom vor kommet, gik han hom i møde ved Ar-Moob, der ligger ved grænsefloden Arnon, i det yderste of området. v37 Edlok sogde til Eileom: ,Når ieg nu sendte bud efter dig, hvortor kom du så ikke til mig? Skulle jeg måske ikke være istond til at betale dig?" v38 Bileom svorede Bolok: ,Nu er jeg jo kommet til dig! Men jeg er ikke istdnd til ot sige ondet end det, Cud kegger

mig i munden!"

Til Balaks forbitrelse viser det sig dog, at da Bileam kommer til Moab, er han således kun i stand til at velsigne israelitterne samt at forudsige deres endelige sejr over fjenderne. Det foregik ved at Bileam og Balak i to omgange ofrede for at forbande israelitterne - men hver gang kunne Bileam kun velsigne dem. Hele beretningen om Bileam og Balak kan læses i4 Mos 22 & 23. Senere viste Bileam dog, hvad der boede iham, da han holdt med midjanitterne i kampen mod israelitterne (hvor han blev dræbt - 4 Mos 31,8). Bileam nævnes også i Nl, hvor han fremstilles som et advarende eksempel mod det at gøre profetgaven til en forretning til egen vinding frem for at tjene Herren - og mod det at skille troens liv og troens indhold ad.

r


. wall

19

Combination t+all

I

,,fragmentr 16

. , . .

incribed wall = mur ned inskription \fuafuP = slruktur nr. bench = bænk combhation = kombinotion hoqtnenls = hoqnenLet

.

lo.us = lakolitet

nr.

wall 42

lN .t

"*s'

locug 57

Combinetion åagnrentc

I

II

t en bygning i Dei Alla skrcv en eller onden den tpecrclle "Btlcomlel'sf". Fdst havde han teg' h\otPn.! hat \allc \!no ncL 4 tødp lomnlet pa \cpqqen. Dqne\t t\|dl ramtnqn' fied teoninoet \am \ntrcllet i;d htot da Lor oloclt 'lo,mp,the hlår murpne , Det Atto vtimen i tattrnclrt\P mPCl Pt pd\kcrl\ t JutnnqPa ol det 8. orh. f:Kr. (nogle mener ot del er del Jotclskctlv, der er tole om has Amo\ (kap 1)), hvor' efter de er blevel sp'redt ovet et støre omåde. Tegnngen v6et de lo stedd, hvor størsteporten

lPl\t

af froqmenterne foldL.

kriterie. Det kan imidlertid ikke benyttes i dette tilfælde. Som nævnt kan sproget ikke entydigt identificeres, hvilket betyder, at heller ikke sprogets alder kan fastsættes. Men statigrafi, skrift form og kulstof-14 analyse peger alle på en datering til overgangen mellem det 9. og det 8. århundrede f .Kr. Særligt palæograf ien, d.v.s. sammenligningen af Deir Alla{ekstens skriftform med andre indskrit ter, tyder på dette tidspunkt og ikke som tidlige re antaget - på en datering til det 7. århundrede

f.Kr. lngen af de nævnte dateringskriterier kan isoleret gælde som sikker indikator. Men ved at se alle disse kriterier samlet, får man et ret entydigt billede. Det kan imidlertid kun bestemmes som det omtrentlige tidsrum fra ca. 850 til 750 f.Kr.

'l

.5 Den politiske situation på indskriftens tid

Deir Alla ligger iden nordlige del af Cilead. Ved israe|jtternesindvandringblevområdettilde|tcads>

ISRAELSMISSION

A.-X.F-T

S

RADIO OG TV Nørresundby.

Tlf. 98 17 31 67.

lsraelsmissionens avis informerer om mission blandt joder og formidler kendskab til messianske joders vilkår. Redaktor: Kal KiærHansen. Avisen kan rekvireres gratis fra: Den danske lsraelsmission Norregade 14 6070 Christiansfeld Tft.74 56 22 33 Giro 3 05 45 00

7


slamme. I de eftcrlølqcndc arhundrcdcr qjorde savel lsrae som Moab og Anrrron krrv pa Iandet nrellenr Anronfloden oq labbokfloden. Derimorl synes onrra del nord for labbok, hvor ogs.r Deir Alla lgger, at have værel lsraelitisk, uden at dct har værcl n.evneværdigl anfæqlel. Delte ændrede siq nred frernvæl< slen af del aramæiske rige i Darraskus. Allerede pa Akabs tid var aram;r:crrc trængt lrcrr tll Ramot i Cilead. Bade Akab (1 Kong 22) og hans sør jorarrl (2 Kong 8,28 29) lorsøgte al erobre Ranrot iCilead ti bage tra aramæerre. P.r JehLrs Lid (841-814 f .Kr) iagde Hasacl af D.rmasl(Lrs dcl sanrlcclc isracliliskc Østjordanland øde (2 Kong l0,12 3l). Det ser u.l til, at Ben Hadad, Hasaels søn, lravde rei5L sin mililæ re lejr ved Sukkol. Førsl leroboam ll (786-746 LKr.) l<unne erobre Østjordan andet tilballe til lsrae (2 Kong 14,25). Hvis den daLering, soril nævnl oven lor, holder slik, er Deir AIla teksten [ormer]tlig opsl.l el, mens Deir All.r v.rr under.rramæisl( herredØmmc. Dog var omradets beboere stadig af israelitisl< oprinde se.

8

Iitr' st Q []uqt,t,nIL,t ]tlga] LiltutrtnL\t lct, tltr kttlth:: 'Kantl)intlli)D l' . Dt\1 rt\lt, \otntnetttlllltDq ol ItagnaDlat ttt tt lr0 tlt.tt lt)t\1t'olk,]tlliq(Jo\'1tt,i 1976.5idt,D t tl('lct1(' \r/l art \/]r//(, l ,{'1 ('ft, \o ltl l'tt, su tlt' tkkt' kt:'It1crc t Ltrnntct Disst'

1

/)

J

i 1

'

L

t

D

t-,1

.t

'

lil qrrttrl lt 'oycr\(al/a/Ja/r /)ar ]l)od\lot'Idt' tklt' Bilaatlt Baots ro/r ld/) lafie5 i (L.D tnetktt(lt, ttD)tl L'. (lola: AfltDoti At.l). Mu\etr]) (t )) sotn ligtlcr

2. lndskriften til

Bibelen

og dens forhold

El brændcndc problerr er lorholclet rrel err lnd skriflen og Bibelen. Tre forhold i denne prob erna tik skal nu drøftes i denne anderr clel. For del lør sle skal del undersøges, om Deir Al .r-lckstcn l(an bldragc tll at atklare to af de mest omdisl(rlerede spørgsnral, nar del gælder Bileanr i Bibelerr. DernæsL skal del undersøges, on Bibelen onr vendl kan kasle lys ind ovcr noglc spørgsmal Dcir Alla-tek5len. Man ma q.r Lrd lra, .rl Bibelen oq Deir Alla-inskriptionen nrener den sanrle person med vendinqen "B leam, Beors søn". Dog gengiI


Kombination

l

(oversat af Carsten Vang fra E. Lipifrski, Studies in Aramaic lnscriptions and Onomastics. ll (Leuven: Uitgeverij Peeters 1 994), 1 I 6- 1 7. Med venlig tilladelse fra forf.). '

l.

Advarsel fra Bileams, Beors søns, bog. Han

var en mand, der så guderne, og guderne

kom til ham om natten, og de afslørede for ham

Els'sande belæring, og de sagde til Bileam, Beors søn: "Hans pantstiller nærmede sig for at gennembore', ilden nærmede sig hans hytte". 3. Og Bileam stod op om morgenen: hånden hang slapt, den højre arm fafldt nedl, og lhan fastede bestandigt] isit rum, og han var ikke i stand til at falde til ro, og han græd 4. konstant. Og hans folk kom til ham og s[agde] til Bileam, Beors søn: "Hvorfor faster du, [og hvor]for græder du?" Og han sagde"til dem: "Sæt jer! Jeg skal fortælle ier, hvad Sadfdayin'. har] svoret. Og kom: se gudernes gerninger! Guderne har forsamlet

sig,. og Saddayin har kaldt til lorsamling, og de sagde til Sa[mai:.1 5 "Cid du ville smadre himlens nagler. Lad der være mørke i din

midte og ikke 7. lysglans, det forfærdelige og ikke din tiltrækning 6. Måtte du skabe rædsel [midt] i mørket, og måtte du aldrig gløde for evigt! For svalen

trodser ørnen, og gribbenes afkom (trodser) strudsen; st[orken] (trodser) høgens unger, og uglen (trodser) hejrens kyllinger. Turtelduen jager duen 9. på flugt, og spurven, lhver rede? tilhørende glenlten, og [den unge due?,] fugflene fra?l lejet. På det sted, hvor stokken ville lede fårene, spiser harer 10. græs 7. Flagermusen drikker sig [fuld i] bryg. flagermusene drikker vin, og hyænerne lytter til belæring, jakalens

11. hvalfpe bliver oplært i alfabetet?]. Flokke er kommet: driver[ten ] ler a[f] vise mænd, og sangerinden blander myrra, og præstinden 't2, [bliver forflørt? og åbner på en ikke-hellig grund om [natten? og] for den, som bærer en vagtmands bælte. Han værdsætter hende meget, og hun 13. værdsætter ham meget. Hun besvimer I og den døve hører lanqt borte fra 't4. [oq bliver kløvet I tåben så forstyrrelserne. Saggar ogl

[-

-1 og Altar -15.

o.

fforsrod? ikke betydlningen af

[-

I til leoparden. Den lille gris iager den unge (?)

16. lat

-l

tænder?, kønsdelene? og øiel?."

NOTER

1.

Ord i [skarp parantes] betegner LipiRskis rekonstruktioner; ord i (blød parantes) betegner tilføjelser af hensyn til det danske spro9.

2. 3.

El: navnet på den kana'anæiske højgud.

sætningen er meget vanskelig og omdiskuteret. Lipiflski læser her ordet "hans pantstiller" og føjer til, at pantstillerens bedrag var velkendt, og det antyder dermed en truende tone. 4. En betegnelse for guderne. 5. Lipiffski tolker her navnet på solguden, Shamash. I det følgende appelleres der til solen om ikke at skinne.

"tiltrækning" = den kvindelige tiltrækning. Lipifrski opfatter det dunkle ord som den kvindelige tiltrækning, "sex appeal". 7. Der er altså ingen til at forstyrre harerne. 8. Saggar og Aitar er henholdsvis måneguden og stierneguden lshtar

9


ver Deir Alla-teksten ikke en begivenhed, som vi kender fra Bibelen.

2.1 Hvor kom Bileam fra? Et af de mest omdiskuterede problemer med

hensyn til Bileam i Bibelen gælder hans oprin delse. lfølge 4 l\4os 22,5 og 5 Mos 23,5 kom Bileam fra Aram-Naharajim, der sædvanligvis bliver identificeret med Mesopotamien. Han boede i en by ved en flod. Denne flod kunne ud fra de omtalte bibelsteder være Eufrat, og den nævnte by bliver gerne identificeret med byen Pitru. lmidlertid er afstanden mellem Pitru og Moab meget lang, og argumentet lyder, at de to rejser, som kong Balak af Moabs udsendinge foretog til Bileam ved Eufrat (4 Mos 22,5 og 15), har varet 90 dage hvilket er al for lang tid, da Balak var under pres på grund af israelitterne. En mulig løsning af problemet ligger i4 Mos 22,5. Her kan man foretage en lille ændring af et ord, så at Bileam i stedet kommer fra Ammon. Nogle af de gamle oversættelser fremviser også denne tekstvariant. Efter fundet af inskriptionen i Deir Alla får denne hypotese ny støtte, for Deir Alla ligger ganske tæt på det ammonitiske område. Dog er det et spørgsmå1, om egnen omkring

Deir Alla nogensinde har tilhørt Ammon. Dertil kommer, at læsemåden "Ammon" i 4l,.4.os 22,5 efter tekstkritiske kriterier er mindre sandsynlig end den læsemåde, som vi finder i den massoretiske tekst.2 5 Mos 23,5 er et endnu stærkere argument imod, at Bileam skulle stamme fra Ammon, for her bliver Bileams hiem eksplicit placeret iAram-Naharajim. Den store afstand mellem Moab og Eufrat er ivirkeligheden ikke så stort et problem, som man har hævdet. Efter andre beregninger kan rejsetiden have været væsentlig kortere end de ovenfor nævnte 90 dage.

2.2 Var Bileam Herrens profet? Medens Bileam fremtræder entydigt positivt i 4 Mos 22-24 som en seer, der taler på Herrens vegne, optræder han [å kapitler senere i en negativ rolle, idet han ivæsentlig grad er ansvarlig for israelitternes afgudsdyrkelse (4 Mos 31,16). Både i Bibelens øvrige omtale af Bileam og i den efterfølgende jødiske tradition fokuseres der næsten altid på den negative side ved hans karakter. Også Deir Alla-teksten understØtter denne ikke-ortodokse side. Her findes der nogle tegn på, at Bileam benyttede sig af de metoder, som de babyloniske

Er der noget om sagen? i samarbejde med Århur Kristne TV lavet en serie af udsendelser om Bibelen og arkæologien. Nu kan denne terle på 22 SBA har

udsendel3er erhverves rom købevideo,

l. 2. 3.

4. 5.

et er blevet til mere end 11 timer, hvor yderst kompetente mennesker stiller deres viden til rådiqhed og krydrer den med gode illustrationer Emnerne dækker det basale kendskab til arkæoloqiens metoder, historiens forløb i Cammel Testamente, tematiske nedslag i Ny Testamente og seh,4ølgelig en særlig omtale af de to hovedbegivenheder: Jul og Påske. Du kan altså hiemme idin stue få serveret en masse viden om bibelsk arkæologi.

6. 7. 8.

9.

lo.

tl.

12.

1t. 14. 15.

16. 17. 18.

Videoserien på tre bånd kan købes for 298,- kr. ekskl. porto (levering vil ske iden rækkefølge, bestjllinqerne kommer ind). Bestillinq kan ske til

19. 20. 21.

tlt. 7586 1748 eller til adm@sba-dk.dk

22.

10

Hvad er bibelsk arkæologi? Hvordan arbejder man arkæologisk? Patriarkerne lsraelitterne i Egypten Udvandringen fra Egypten

ørkenvandringen lndtagelsen af det foriættede land Dommertiden Kongetiden: Saul, David og Salomo Det delte riqe. Nordriqet Det delte rige. Sydriget Det babyloniske ek5il lesu fødsel Jesu sidste påske lerusalem på Jesu tid Herodes den Stores eftermæle Fund fra lesu tid Dødehavsrullerne og Qumran Romernes verden Masada

PauluJ missionsrejser lohannes Åbenbaring oq de syv menigheder


Nylige udgtovningo i ietnaldetlogetle (hvot agso dctl oitl.tlte i)\ktiption fondLes) po lel Dei Allo tned udsigL

Lroldmænd brugte. I a1 fald har Deir Alla-inskriptionen sin baggrund iet miljø, hvor man dyrkede mange guder. BilledeL af Bileam i Deir Alla-teksten modsvarer omtrent Bibelens billede af ham som en m€sopotamisk sandsiger, der var kendt viden om. Nar Bileam i 4 Mos 22-24 optræder som Herrens talsmand, bevidner dette mindre, at Bileam rkullp hdve oplevel en korlvdnq omvendelse, end Cuds almagt. Den bibelske tekst betoner, al Bileam kun l<an sige det, som Cud lægger ham i munden.

2.3 Hvem skrev Deir Alla-teksten

- og hvorfor?

Et af de mest brændende tilbagestaende spørgs mal med hensyn til Deir Alla teksten er, hvem som havde interesse i, at den blev skrevet ned, og hvem de oprindelige læsere var. Tidligere blev der

ofte spekuleret i relning af, at der var en vigtig helligdom i Deir Alla, hvor en Bileam-tradition blev plejet. Men idet arkæologiske lag i Deir Alla, hvor teksten blev fundet, fandt man næppe antydninger af, at bygningskomplekset husede en central helligdom. Bortset fra dette kan man ikke forklare, hvorfor israelitterne først skulle have æret Bileam gennem flere århundreder og dernæst have over-

SBA holder årsmøde Lørdag d.21.4.2OO1 kt. r9.oo - 22.oo Foredrag v. cand. teol., adiunkt Jens Bruun Kofoed, DBI:

"Den forførende arkæologi lsraels historie i krig og kærlighed". Visse teologer afviser heftigt, at vi ikke kan bruge GT til at rekonstruere lsraels historie. lsær hæfter man sig ved, at skriftlige kilder fra oldtiden aldrig er objektive og nøgterne. Foredraget vil nævne eksempler på dette; men også anvise veje til at fastholde, at GT både er hellig tekst og en troværdig historisk kilde.

Kaffe Aktuelle indslag v. cand. teol. Knud W.Skov: Noas Ark - kan den overhovedet findes? v. cand. teol., lektor Carsten Vanq: Vandalisme af arkæologiske rester på Tempelpladsen

21.30 Nyt fra SBAs bestyrelse 21 .45 Afslutning

Alle er hjertelig velkommen! Gratis adgang på Menighedsfakultetet, Katrinebjergvej 75, 8200 Arhus N.

11


leveret denne teksl. Teorien om en Bileam-tradilion i Deir AIla rejser flere spørgsmal, end den

2.4 5ammenfatning

l.

besvarer. Et andet fremtrædende forsøg pa forklaring gar ud pa, at Deir Alla-teksten har været en skabe on

[or eiever i en professionel skriverskole. Det rum, hvor Leksten blev fundet, matte da sa at sige være et klasseværelse. Det, som er bevaret af Deir Alla tel(sten, minder i[ormen om en egyptisk bogrulle. Denne forl(laring pa Deir Alla teksten er mulig, men ikke særlig sandsynlig. I al fald kan den ikke

2. 3.

bevises.

Det ma stå fast, aL med den nuværende viden kan man il<ke endegyldigt afgøre spØrgsmalet om Deir Alla lekstens baggrund og læserkreds. A le forklaringsforsøg er og bliver blot gisninger. Ogsa det bibelske materiale omkring Bileam l<an næppe bringe opl<laring. Maske l<an lo indicier være nyttige. For det fØrste b iver Bileam omtalt positivt i Mika 6,5 en leksL, der i tid ligger relativt tæt pa Deir Alla-inskriptionen. For det andet ligger de bevarede dele at Deir Alla-inskriplionen indholdsmæssigt Lættere pa de bibelske prolelskrifter fra del 8. arh. f.Kr. ( d.e. Amos, Hoseas, Esajas og Mika) end pa Bileam-mat€rialet i4 og 5 Mosebog. De[ kunne tyde pa, at Deir Alla leksLen er en teksl fra det 9./8. arh. f.Kr., der l<unne have en profetisk baggrund iden bredeste betydning af ordet. Dog, længere end formodninger kan man ikke l<omme i

Mange af de forvenLninger, som man havde til Deir Alla-teksten, er ikke blevet oply dt. Teksten giver færre oplysninger i spørgsrnal, som ved rører den bibelske Bileam, end man havde habet og formodet i s[arten. 5pørgsmalet om Bileams herkomsl kan ikke løses ved hjælp af Deir Alla-teksten. Del billede, som vi far af Bileam ud lra 4 Mosebog, synes af blive bekræftet af Deir Allateksten. I begge ti fælde er Bileam en velkendt sandsiger, der star i den mesopotan-riske Lrold rna

4.

r'r

d

strad itio n.

5pørgsmalet om, hvorlor Deir Alla-tel(sten blev skrevet, af hvem og for hvem, lader sig il(ke besvare ved h1ælp af Bibelen. Del er en opgave fo' ar\æolog en. rk(p [or lpoloqier.

3. Litteratur . Hackett, ). A. The Boloom Text from Deh Alla.

. . . .

Chico, Ca: Scholars Press, 1984. Hottljzer, i. u. C. van der Kooii (udg.). Aronoic Texts front Deir Allo. Leiden Will 1976. The Bolaan Text fron Deh Allo Re-evaluoled: Prorcedings of Lhe lnlernatiouol Syntposiun, Leiden,2I-24 August 1989. Leiden: Briil 1991 . Lipinski, E. Studies in Aramaic lnscriptions and Onomastics ll (OLA 5/). Leuven: Peelers I994. Moore, M. S. Ihe Balaam Troditions: Their Chorocter and Developmenl. (SBL DissSeries ).

denne sag.

Atlanta: Scholars Press, 1 990. Ovet sættelse: Corslen Vong

I 2

Tek5ten torkorles ofte som DAPT, hvi ket star for Deir Allo Plosta Icrt = Deir A la p!ds tckstcn. Nlassoretisk tekst = den hebraiskc tekst, sadan som

den blev f.rsllagl af de jødiske skrift ærde, kaldet ma5 soreter, i 400-800 elter Kr.

B emrcfk

harfået ny hjemmeside

www.sba'dk.dk 12


rÆs

Ved du.. .,. at du kan bestille bibelarkæologiske foredrag med SBA-engagere-

de personer via vores hjemmeside (wwwsba-dk.dk) - eller via vores

lsrael er i centrum. TV og aviser interesserer sig for,

hvad der sker i lsrael. Med god grund! lkke blot fordi politik, kulur og religion støder sammen i lsrael, men først og fremmest fordi lsrael er det folk og det land, Cud har udvalgt som redskab til gennemførelsen af hans frelsesplan. Også i fremtiden vil lsrael stå i centrum. Her skal der ske vigtige begivenheder i tiden frem til Jesu gen-

komst.

dig orienteret om på, ved at læse månedsbladet lsrael er 'Ordet og En af de måder, DU kan holde

nye foredragskatalog

(bestilles hos Hans Ole Bækgaard, tll.:86 1a 79 46)

lsrael'. Læs bl.a.

. . . r .

om:

Aktuelle nyheder fra lsrael De bibelske profetier Messianske jøder Arkæologi

Nyt fra Ordet og lsraels arbejde i Jerusalem og Tiberias

Ring og bestll Ordet og lirael i dag

Vandalisme at arkæolo giske

re

ster på tempelpladsen fl år har der fundet en helt utrolig ødelæggelse af værdifuld arkæologisk

Gennem de sidste l

materiale sted på tempelpladsen iJerusalem. l\4uslimerne har fjernet adskillige tons fyldjord med rester fra de bibelske perioder frem til tidlig islamisk tid. l\4en ingen arkæolog har fået lov til at overvåge disse "udgravninger". Og de israelske myndiqheder lukker øjnene. (fortsættes på side I 5) Hensynsløst byggeprojekt risikerer ot ødelægge store otkæologiske værdier. (toto: BAR @)

13


til et helhedsbil ede

8.5.1. Isserlin The lsraelites B.S.l. lsserlin

London: Thames and Hudson 1998 304 sider, indb.. Pris: 28.00.

f

Ud fra bibelhistorien far vi tilsyneladende el grun digL kendskab til israelitterne, dcres historie og deres tro pa Cud. Mef lrvem var de egentlig? Hvordan boede de, hvordan var samlundet indrel tet, hvordaf med handel og sarnlærdsel? Bibe en he'rlydpr otlp rr radan e [orhold. 'ncr giver rrger sammenhængende beskrivelse. Her er det, at lsserlin kommer ind med denne bog, som udgør den fornemme frugt af mange ars sludier. Hans mal er at beskrive israelitterne og deres kultur sa præcisl som muligt ud fra tre kil' der: CT, ikke-bibelske tekster og Øvrige arkæologis ke fund alt sammen set i lyset af moderne bibel forskning. Bogen behandler et væld af forskellige emner: Efler en kortfatlet gennemgang af lsraels historie, sådan som bibelforskningen har [orstael den, gennemgår den israelitternes byggekullul befæstn ingsan læ9, vandsystemer, landbrug, mili-

t.er og krigsfØr€lse, handel, produktion, skrivel<unst, religion og meget, meget andet. Bade ud fra CT og fra arkæologien. lsserlin samler de flimrende resultater fra de manqe enkeltstående fund

af israelitternes ku tur. Samtidig u ndlader han a drig at gøre opmærksom pa, hvor fore øbiqe kon klusioner ne olle ma være. Forfatteren er forsigtig med uden videre at regne CT som en troværdiq historisk kilde. Kun hvor dens informationer kan bekræfles fra Lrafhængig side, kan man forsvare at bygge pa CT. Derfor mer.rer lsserlin, al vi ikke kan vide noget som helst sikkert om lsracl løt 1200 LKt., alLsa om indvandringen og hvad der ligger forud. Men Lrods denne lor rnig aL se unødvendige kritisl<e distance tii det ældste lsrae, sadan som CT sl<ildrer det, giver bogen ct stærl(t og omfaltende billede af israe ilternes ku tur og levevis i andet. Mange udsagn, sonr kan [orekom me dunkle iCT, far ny mening og baggrund. F.eks. har forfatteren en gennemgang af vejforhold og rejseafslande inden for lsrael oq fra lsrael ti dets naboer. Det giver interessante perspekliver lil notitserne i 4 Mos 22 om, at Moabs konge Balak to gange sendte stormænd til seeren Bileam. lsserlin viser, at Balaks udsendinge pa en uge l<unne rejse via den befærdede "Kongevej" fra Moab til Eufratfloden. lsserlin skriver for de teologiske studenter og fagfolk, men interesserede læglolk kan ogsa få udbytte, især hvis man har et vist forhandskendskab til bibelarkæoloqien. Corsten Vang

Har du overveiet

f;FHffi 29,o,o t 75922022 www.felixrejser.dk

rl 14

...

... om det er dig - eller nogen du kender, der skal med på en af sommerens udgravninger. 5e nærmere på SBAs hjemmeside - eller skriv/ring til Annette Wiuf Christensen på awc@sba-dk. dk/7t 65 22 2O for nærmefe information.


(fortsot fro side 1 3)

Tempelpladsen udgør lerusalems hjerte. Her stod Salomos tempel. Her byggede de hjemvendte iøder det andet tempel, og her udvidede Herodes den Store det gamle tempelområde til pladsens nuværende enorme størrelse. Pladsen lå i ruiner fra år 70 e. Kr. frem til den islamiske erobring i638. Mens den øvrige del af det gamle lerusalem er blevet gennemgravet på kryds og tværs (hvor man til stadighed gØr nye og forbløffende opdaqelser), har der kun været yderst sporadiske arkæologiske undersøgelser af tempelbjerget. Det muslimske råd vil simpelthen ikke tillade det. Der er eksempler på, at rester af ældgamle bygningsstrukturer er blevet fjernet eller plastret til i cement. Rådet hævder tilmed, at der aldrig har været noget jødisk tempel på stedet... For nogen tid siden fik det muslimske råd tilladelse til at omdanne nogle store underjordiske rum, kaldet "Salomos stalde" og beliggende øst for Al-Aqsa moskeen, til en moske. "Salomos stalde" har ikke noget med kong Salomo at gøre, men blev opført af korsfarerne omkr. 1130 e.Kr 5om en del af dette kompleks findes gamle korridorer fra jesu tid, som dengang ledte pilgrimmene fra området syd for tempelpladsen gennem to

porte (Dobbeltporten og Tre-dobbeltporten) op på pladsen foran templet. Muslimerne har imidlertid åbnet en ny, bred udqanq fra den nye underjordiske moske. For at gøre det har de fjernet adskillige tons fyldiord, fyldt med bygningsrester, strukturer og levn fra tidligere perioder. Det uhyggelige er for så vidt ikke, at de har lavet en sådan opgang. Det rystende er, set med arkæologiske og historiske Øine, at de har giort det uden arkæologisk undersøgelse overhovedet af området oq hvad, som lå d6r. Det hele er bare ble-

(fortsot fra side 1 6: bogsiden) amatørarkæologi Ron Wyatt, der står som finder af den Noas Ark, der er blevet omtalt. Begrundelsen for at vælge at netop denne mulighed skulle være arken, har været meget begrænset. Fra SBAs side har flere været engagerede i at dokumentere det yderst usikre ved netop den omtalte geologiske formation som en rest af Noas Ark - og i at forklare, hvorfor Ron Wyatt er så utroværdig som arkæolog. Der er to

vet f,ernet, kørt bort og dumpet i Kedrondalen. lngen arkæolog har fået adgang til byggepladsen. lsraelske arkæologer hævder tilmed, at muslimerne har lavet en væsentlig stØrre opgang end tilladt. Arkæologiske undersøgelser af dyngerne i Kedrondalen afslører potteskår fra Kongetiden (de tidliqste er fra 8. årh. f.Kr.), fra den eftereksilske tid, fra romersk tid og fra kristen tid. Stumper af lerfigurer, som man har fundet adskillige af i andre udgravninger fra Kongetidens Jerusalem, lå også i fyldjorden. Tilhuggede sten og søjlerester fra romersk, kristen og tidlig islamisk tid er tilsvarende at finde. Selv om der er tale om fyldjord, som er blevet hentet fra andre steder og fyldt på Tempelpladsen i kristen og islamisk tid, ville en omhyggelig arkæologisk undersøgelse af jorden, før den blev fjernet, have kunnet afdække mange

forhold omkring genstandene. Dette er nu totalt ødelagt gennem hensynsløs vandalisme og hånejsende foragt for vor fælles historiske arv.

lsrael har ellers en klar oldsags lov, som kræver, at al nybyggeri skal stoppes øjeblikkeligt, hvor der er mistanke om arkæologiske levn. Det groteske er imidlertid her, at ingen griber ind, når det gælder muslimernes ændringer af Tempelpladsen. lsraelske arkæologer og forfattere har længe protesteret fortvivlet til regeringen over aktiviterne på

Tempelblerget. Men regeringen og det israelske politi afviser bestemt, at der skulle ske som helst illegalt på Tempelpladsen. lmidlertid taler bunkerne med de ødelagte arkæologiske levn iKedrondalene deres tydeliqe sprog. Myndighederne er øjensynligt mere interesserede iat undgå konfrontation med muslimerne omkring Tempelpladsen end at sikre den historiske arv fra o//e perioder, inklusivt den tidlig-islamiske. Det er en arkæologisk skandale af rang. Ved SBAs årsmøde iapril vil den seneste udvikling isagen blive belyst. Corsten Vong

sider af denne sag, som vi ikke skal slippe uden videre. Dels rører denne sag ved nødvendigheden af at der drives sober og veldokumenteret forskning

inden for bibelarkæoloqiske emner idet det ellers let bider sig selv i halen og ender med at modarbejde det sunde og troværdige. Dels minder den os om, at vi ikke skal gøre os færdige med de emner, der næsten er for store - for interessen for dem er der og dem, der vil komme med hurtige, smarte oq udokumenterbare løsninger findes der nok af.

I

15


BIBELENS

ECEN KRONO LOC

I

HENVISNINCER I, 2001

TtL TEL

ARKÆOLOCISKE PERIODER

33OO

f.Kr

ÆLDRE BRONZE

2OOO f. Kr .' I år har de fleste danske medlemmer fået et medlemsgirokort tilsendt fra PBS. Vi takker alle, som rettidig har indbetalt kontingent, og det er heldigvis langt de fleste medlemmer. Der er stadig nogle, som ikke har betalt, og vi beder om, at det må blive ordnet hurtigst muligt så vi undgår ekstra omkostninger ved udsendelse af rykkere. Vi skal beklage forvekslingsmuligheden iforbindelse med at vi udsendte et gavegirokort. Den procedure har vi lavet om - og vi håber, at det er lykkedes os at tælle alle de kontingentindbetalinger, der er kommet ad den vei, korrekt. Tak til de, som har benyttet indbetalingskortet til gaveindbetaling. Vi ønsker, at så mange som muligt tilmelder

sig til automatisk træk via PBs, da det dels letter medlemsadministrationen - dels formindsker SBfu gebyrbyrde. Selv om du allerede har betalt, kan du stadig nå at tilmelde dig PBS. Du skal blot bede din bank om at tilmelde dig til betalinger til 5BA med følgende oplysninger: PBS-nummer: 0315 6362, Deb. Cr. Nr.: 000 03 og medlemsnr. (som desværre ikke er det nr, der står på TEL men det nr., der står på indbetalingskortet).

-

Noas Ark

- og Ron Wyatt

Måske har enkelte af TELs læsere set, at der har været omtale af Noas Ark ien af de kristelige aviser i DK. Desvuerre er det den nu afdøde (fortsættes side I 5)

16

MELLEM BRONZE . c.2165-186O:

Patriarkernes tid

l55O f.Kr ..

YNGRE BRONZE (. 1875-145O: lsraelitterne i Eqypten

Side 5, Bileam ridder på et æsel

c. l4OO-lO3O: lndvandrings- og dommertid

12OO

f.Kr I og

JERNALDEREN - 1000 & 1000 -

(1200

58

. c, lO0O: Kong David ' c.955: Salomos tempel

Side a lnskriptionen fra Tel Deir Alla

c. 722: Samarias fald

586 f.Kr PERSISK TID

c. 586: Jerusalems fald c. 586-537: Eksil i Babylon <. 5t7 / 5251 Hjemkomst fra eksilet

331 f.Kr

HELLENISTISK TID

63 f.Kr

ROMERSK TID ' c. 7: Jesu fødsel <. 30 e.Kr.: Jesus korsfæstes

135 e.Kr ROMERSK TID

Side

l3

Byggeprojekt på ternpelpladsen ødelægger levn fra det l. årh.e.Kr

Profile for Thomas Møller

Tel 1, 2001  

Kvartalsmagasinet TEL

Tel 1, 2001  

Kvartalsmagasinet TEL

Advertisement