Page 1

Kongepaladset i ferusalem Herodes som byg*ester Straks inden for faffaporten finder man til højre et af den gamle bydels mest imponerende bygningsværker, som i daglig tale kaldes (itadellet. Dets nuværende skikkelse stammer i alt væsentligt fra l3oo-tallet, da den ægyptiske garde Mamlukkerne overtog korsfarernes borg på samme sted og udbyggede den. I 1540 indføiede Suleiman komplekset i muren, som han omgav byen med, og som består den dag i dag kaldet "den tyrkiske mur". Af post. emer. Hortvig Wagne' Herning

Før Herodes Området blev lagt til byen og omgivet af den såkaldte "første mur" under hasmonæerfyrsten Johannes Hyrkan (.1 34104 l.Kr.), som også relsle lre tårne i murværket. Herodes den Store valgte samme område, da han i år 24 f.Kr. byggede sit nye, imponerende kongepalads, som er udførligt beskrevet af losefus (Bl V4,3-4 5 156-1 83). Arkæologiske undersøgelser viser, at paladset har strakt sig fra Jatfaporten og omtrent til den sydlige del af den tyrkiske mur i det armeniske kvarter.

Paladset Den eneste synlige rest af Herodes'paltil et af de tre store tårne, som Herodes reiste ipaladsets ads er fundamentet

nordlige hjørne. Syd for tårnene lå det

,

egentlige palads, som bestod af to bygninger i anlæg af grønne lunde, kanaler søer og springvand, hvor vandet fossede ud af skønne bronzefigurer. Bygningerne rummede kæmpemæssige festsale og et uoverskueligt antal gæsterum. Alt var omgivet af en 30 alen høl mur. losefus siger, at man pragt og udstyr ikke fandt paladsets maqe, ia det stillede endoq templet i s

i

kygge.

De

tre store tårne

Kan nu arkæologien bekræfte Josefus' skildring? Udgravninger i Citadellets gåtd fra 1934-1948 har bl.a. afdækket den hasmonæiske "første mur". Det viser sig korrekt, når Josefus skriver, at Herodes indløjede sine Lre nye Lårne i "den gamle mur", altså den hasmonæiske. Disse tårne beskriver han i detaljer.

Hippikos{årnet opkaldte Herodes

|L'Å!

+|ll

rrrll

I'll

efter en af sine venner. Det bestod af en massiv blok på 25x25 alen og 30 alen høj. Oven på den lå en 20 alen dyb cisterne til opsamling af regnvand. Over den fulgte en to etages beboelse på 25 alen. Øverst var der mindre tårne og et brystværn. Den samlede højde var 80 alen. Fasael-tårnet, opkaldt efter en bror, hvilede på en massiv blok på 40x40x40 alen. Oven på blokken var en søjlegang med brystværn. 5å fulgte et tårn med store beboelsesrum og et badeværelse. Tårnet var det høieste ialt 90 alen. losefus bemærker, at det var større end fyrtårnet på øen Faros ud for Alexandria, et af verdens syv vidundere. Mariamne-tårnet, opkaldt efter Herodes' yndlingshustru, som han havde ladet henrette 5 år tidligere, var kun 55 alen hØjt, men udstyret med større luksus og pragt end de to andre. Tårnene lå på et høldedrag og var synlige vidt omkring. josefus siger, at

de var lavet af mægtige tilhugne marmorblokke 20 alen lange, 10 brede og 5 i tykkelse, og var sammenføiet så nØiagtigt, at hvert tårn så ud som en eneste naturlig klippe.

Paladsets videre skæbne Efter Herodes'død år 4 f.Kr blev paladset residens for de romerske prokuratorer, når de midlertidigt opholdt sig ijerusalem. Nogle forskere mener derlor, at det var her - og ikke i Anloniaborgen, nord for Tempelpladsen jesus blev dømt af Pontius Pilatus. Om paladsets videre skæbne fortæller Josefus, at "det blev brændt ned af banditter, forbryderiske elementer ivort eget folk", da opstanden mod romerne brød ud iår 66 e.Kr. Da Titus fire år senere indtog lerusalem, stod kun de tre tårne tilbaqe. Dem lod han stå som et synligt minde om, at hans tapre

1,,

,',;'

-2

-.2

Kangepolod5et: Modellen (Foto: Hortvig Wogner ø).

i

Vestjerusolem


Dqvidstarnet og en hosmon@iske mur (toto: Hattvig Wagnet @).

LÆS

tropper kunne indtage en så stærkt befæstet by. lsrael er i centrum. TV og aviser interesserer sig for, hvad der sker i lsrael.

"Davidstårnet" grundlag af josefus' skildring mener man, at det er fundamentet til Fasaeltårnet, der endnu kan ses i Citadellets nordøstre hjørne. Her ser man i 16 skifter over hinanden de typiske store sten med smal tilbagetrukken ramme omkring forsiden, der er kendt fra Crædemuren som typiske for Herodes' byggeri. Stenene er ikke af marmor, men af limsten, som sikkert har været lyse som marmor, da de var nye. som Josefus skriver, passer stenene beundringsværdigt fint sammen. Derimod er de kun halvt så store, som Josefus angiver. De største vejer dog ikke mindre end 10 tons. Når de fleste forskere alligevel antager, at der er tale om Fasael-tårnets fundament, skyldes det, På

at grundmål og hØide omtrent svarer til Josefus' angivelse. Enkelte mene' dog, at der er tale om Hippikos-tårnets fundament. Over det herodianske fundamet ser man Mamelukkernes overbygning fra 'l 300-tallet. Tårnet kaldes også "Davids-tårnet". Det skyldes, at man i byzantinsk tid fejlagtigt antog, at Øvrebyen, den vestlige del af den gamle by, hvor Citadellet ligger, var identisk med Zion, Davids by. Navnet "Davids-tårnet" har man også hæftet på den minaret, der i

Med god grund! lkke blot fordi politik, kulur og religion støder sammen i lsrael, men først og fremmest fordi lsrael er det folk og det land, Cud har udvalgt som redskab til gennemførelsen af hans frelsesplan.

også i fremtiden vil lsrael stå i centrum. Her skal der ske vigtige begivenheder i tiden frem til Jesu genkomst. En af de måder, DU kan holde dig orienteret om lsrael på, er ved at læse

månedsbladet 'Ordet og lsrael'. Læs bl.a, om:

1655 blev rejst ved Citadellets sydlige mur. Minareten ser man ofte afbildet som Jerusalems vartegn. I det smukt restaurerede Citadel er der indrettet et fint museum, der illustrerer lerusalems bevægede historie

gennem 4000 år.

Litteratur: . Dan Bahat: The Atlas of Biblical Jeru-

. . .

salem, Jerusalem 1994 Flavius Josephus, The Jewish War, Loeb Classical Libary, London 1979 Jack Finegan, The Archeology of The New Testament, Princeton I992 jerome Murphy-O'Connor, The Holy '1998 Land, Oxford

I

H

. . . . .

Aktuelle nyheder fra lsrael De bibelske profetier Messianske iøder

Arkæologi

Nyt fra Ordet og lsraels arbejde i Jerusalem og Tiberias

Rino oo bestll ordet 69 6rael i dag

ISRAELSMISSION lsraelsmissionens avis informerer om mission blandt Jøder og lormidler kendskab til messianske jøders vilkår. Redaktør: Kaj Kjær-Hansen. Avisen kan rekvireres gratis fra: Den danske lsraelsmission Nørregade 14 6070 Christiansfeld rft.74 56 22 33 Giro 3 05 45 00

smffi 029 Konger T.

i

29,e,9

Israel

og J. B. Jensen 26 okt/l

030 lulerundrejse

-

I

dg

lsrael

Hans-Ole Bækgaard 2l -clec/B dg

t

75922022

www.felixrejser.dk

S A.><FT OG TV RADIO Nørresundby.

Ttf. 98 17 31 67.

Profile for Thomas Møller

tel-2000-4 Kongepaladset i Jerusalem. Herodes som bygmester -2  

bygninger i anlæg af grønne lunde, kanaler søer og springvand, hvor van- det fossede ud af skønne bronzefigu- rer. Bygningerne rummede kæmpe...

tel-2000-4 Kongepaladset i Jerusalem. Herodes som bygmester -2  

bygninger i anlæg af grønne lunde, kanaler søer og springvand, hvor van- det fossede ud af skønne bronzefigu- rer. Bygningerne rummede kæmpe...

Advertisement