Page 1

a'. t-

tsti*-*l ;*1

?!

l,' I

I

n.

I

t:*

I

.t rt .d..

t


.

Over5elskab

for Bibelsk Arkaeologi

Skovvej 4, Brejning.

Ttf.: E-Mail:

lnternet:

/080

Bø.1(op

75 86 17 48 ad nr@sba dk.d k

l)ttp://home3. inet. tele.dk/sba dk/ 7 63 96 1l

giro: Norsk giro: 0805 1979511 Dansk

Redaktion: Knud W. Skov (ansv. red.), Carsten V.IlcJ, Mortelr Hønrinq, Harlvig Wagner

sigtskort

Banias/Cæsarea Filipi

'Tel

Her vises

Hasor'

landområder, byer og andre geografiske lokaliteter, der er relevante i forbindelse med artiklerne i det-

.

Anafa

Betsaida

I Beth-

a Dor

a a

.$1?'n1i::

TFI Rehor

Å

B

tE TEL.

acerasa

For$idefoto: Akvadul(ten i Cii:s.rrca oAntipatris Foto: Harlvl!J Wagner

G)

laffalloppe

Lay out:

a

Vindum Grafik, www.vindLrm-dk

Yavne-Yam

.F

Tryk: S.

M.Olsens Bogtrykkeri, Holbæk

Artikler iTEL dækker ikke nøclvendigvis redaktionens eller SBA's synspunkter. TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab lor Bibelsk Ark.€ologi.

Jerusalem

r

ruDA o Her AgriPPias.,ur,,u .t.lebron aAdo-ra

'

^a tJresa Masada

Medlemsskab tegnes ved lrenvendelse til SBA.

selskabets bertyrelse:

HAV

Cand. mag. Jan Dalsten Sører]sen (formand), f.:39 66 65 40 formand@sba dk.dk

01020 fI

Lektor Cand. teol. Carsten Vang

(næstformand), tlf .:86 21 54 04 nform@sba dk.dk

km

Rejsekonsulent Hans Hansen (forret ningsfører og kasserer), ti[.: 75 8617 48

V.(ll.r!le ifdl)et.rlifLt\l(ort cr (1n

adm@sba-dk.dk

.I lre

udgrav@sba-dk.dk

cand. teol. Knud W. Skov (red. af TEL), tlf.: 86 68 50 90, red@sba'dk.dk

a Herodion

Antnedon

Danske kr. 1 25, / norske kr. 140,(For unge rndet 26 at:75, ).

(udgravningskonlakl), tll.:73 65 22 20

a

ryp1gV o' WådiQelt

Hyrkania o

Kontingent:

Cand. teol. Annette Wiul Christensen

lraq el-Emir

Jeriko

t

brucl

t

!J,rv.r lil \BA,

o(J

v

l)eder orrr crr (Jod

q.vc

I

(1r1, TAK

Kontlnqcft v Ior dnn!ke medlerffrrr l) vr opkrxvcl l)n særliq in.ll)ctnl rrrJ\kon, \orrr 5cnde\ il.rnrrnr. Konlifgenl er u..rrdr.t kr. 75 ior unlJc und.r 26.I t)r. L1.2001, kr. 125 lor .rr(lre (oq NKR 140 ior norclnrænd) Nor\(L'ocj nnclrc riclcnlindskc.boJrn.nler I.| ol)kr.r.vrr r)rJ t bctr nrJ n1 {onl n!Jcnl ved l,rcjt

icl.ttc

rrr. n1 IEL

stud. teol. Hans-Ole Bækgaard (lnf ormation5koordinatot

tlf.:8618 7946 info@sba-dk.dk (kontaktes for bestilling af informationsstander og foredragsholdere)

Skrifllige vidne5byrd fra Haror

side 3 side 4 .. side 6 ....... side 8

Arkæologienr perioder

.......

Herodes som bygmester Kongepaladsel i Jerusalem Cæsarea ved

O 5BA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives. rssN 0905 - 5827

Havel .

.......

.

..... ll ........

Hasmonæiske bygninger ved Jeriko Rpdaktørens

)2

\qudre . .

.

......

side lO

.

side

ll

side

l2


Herodes som bygmester

-I

Af post. emer. Hartvig Wogner, Herning

Kong Herodes den Store (37 - 4 f.Kr.) havde byggeri som sin store lidenskab. Hans tætte forbindelser til keiser Augustus indebar, at han kunne få hjælp af Romerrigets dygtigste byggeeksperter. Herodes var ubetinget den største og mest navnkundige bygherre i den østlige del af Romerriget.

Resterne efter læstningen Kypros ved leriko (Foto:

Hortvig wogner

i

Wadi Qelt

@).

Augustus kalder han den Sebaste (græsk) = Augustus (latin) og reiser i byen et imponerende Augustustempel, hvis rester stadig kan ses (BJ 1,21 ,2 5 403). Ved havet syd for Askalon genopbygger han Anthedon og kalder den Agrippias efter sin velynder Agrippa, Augustus ven og svigersøn (BJ 1,21,8 $ 41 6). På den frodige slette

mellem lerusalem og Cæsarea ved Havet dnlægger han byen Antipal.ri! elis, opkaldt efter sin bror Fasael (BJ 1,21,9 S 418). Den mest imponerende by, Herodes opfØrte, er havnebyen Cæsarea, som nærmere omtales i detHans imponerende byggerier var alsidige: Fæstninger, paladser, nye byer og religiøse bygningsværker. Han byggede sportsanlæg og teatre. Han anlagde veje, sindrige vandforsyningsanlæg og frugtbare plantager. I grænseområderne byggede han fæstninger til værn

mod parterne og nabatæerne, og inde

i

mel i Judæas bjergørken oven over En Cedi. 9) Adoro og 10) Oreso syd for

Hebron. 11) Mokærus Øslfot Dødehavel. 12) Masada på DØdehavets vestside, som tidligere er udførligt omtalt i TEL 1 /1995. Herodion ved Betlehem, Makærus og Masada var samtidig luksuriøse kongelige paladser.

landet befæstede han strategiske steder for at kunne holde indre fjender i skak.

Paladser:

Fæstninger:

I Øvrebyen i Jerusalem syd for den nuværende Jatfaport byggede Herodes i år 24 f.Kr. et pragtfuldt palads med

1 2 ialt: 1) Herodion 12 km ryd for Jerusalem og 5 km sydø:t lor Betlehem og 2) Herodion ved elF'ub-

Vi kender

ilordan var hans egne konstruktioner. I de fleste andre tilfælde udbyggede han tidligere hasmonæiske befæstninger: 3) Antonio nord for Tempelplad:en i lerusalem. 4) Alexandrion i beisa

Jordandalen ca 25 km nord for leriko. 5) Kypros i Wadi Qelt lidt vest for letiko. 6) Hyrkonia i Judæas bjergørken 5ydvesL lor Qumran. 7) Zif og 8) Cor-

tre imponerende tårne mod nord. leriko byggede han riL luksuriøse vinterpalads ved Wadi Qelt. Her døde han og blev derefter begravet på eller ved Herodion nær Betlehem. I

Byer: Nordrigets gamle hovedsLad Samaria, som makkabæerkongen Johannes Hyrkan ødelagde i 107 f.Kr., genopbygger oq befæsler Herodes. lil ære for kejser

te

nr.

Religiøse bygningsværker: I Hebron reiste Herodes et imponerede bygningsværk over det, der formentlig er Makpelas hule (1 Mos 23) med patriarkernes grave. Bygningen er bevaret til den dag i dag og giver et klart billede af Herodes' byggestil. lntet isamtiden har dog kunnet stå mål med Herodes tempelkompleks, som også vakte disciplenes store forundring (Mark 1 3,1). Foruden disse byggerier, der vidner om Herodes umådelige rigdom, omtaler losefus også Herodes' generØse bidrag til byggerier uden for landets grænser. Han næver byerne: Tripolis, Damaskus, Ptolemais, Byblos, Berytos, Tyros, Sidon, Askalon, Antiokia, og han genopbygger Apollontempel på Rhodos. (BJ r,21,11

.

BJ

t 422-42s). .

= Bellum judaeicum


Kongepaladset i ferusalem Herodes som byg*ester Straks inden for faffaporten finder man til højre et af den gamle bydels mest imponerende bygningsværker, som i daglig tale kaldes (itadellet. Dets nuværende skikkelse stammer i alt væsentligt fra l3oo-tallet, da den ægyptiske garde Mamlukkerne overtog korsfarernes borg på samme sted og udbyggede den. I 1540 indføiede Suleiman komplekset i muren, som han omgav byen med, og som består den dag i dag kaldet "den tyrkiske mur". Af post. emer. Hortvig Wagne' Herning

Før Herodes Området blev lagt til byen og omgivet af den såkaldte "første mur" under hasmonæerfyrsten Johannes Hyrkan (.1 34104 l.Kr.), som også relsle lre tårne i murværket. Herodes den Store valgte samme område, da han i år 24 f.Kr. byggede sit nye, imponerende kongepalads, som er udførligt beskrevet af losefus (Bl V4,3-4 5 156-1 83). Arkæologiske undersøgelser viser, at paladset har strakt sig fra Jatfaporten og omtrent til den sydlige del af den tyrkiske mur i det armeniske kvarter.

Paladset Den eneste synlige rest af Herodes'paltil et af de tre store tårne, som Herodes reiste ipaladsets ads er fundamentet

nordlige hjørne. Syd for tårnene lå det

,

egentlige palads, som bestod af to bygninger i anlæg af grønne lunde, kanaler søer og springvand, hvor vandet fossede ud af skønne bronzefigurer. Bygningerne rummede kæmpemæssige festsale og et uoverskueligt antal gæsterum. Alt var omgivet af en 30 alen høl mur. losefus siger, at man pragt og udstyr ikke fandt paladsets maqe, ia det stillede endoq templet i s

i

kygge.

De

tre store tårne

Kan nu arkæologien bekræfte Josefus' skildring? Udgravninger i Citadellets gåtd fra 1934-1948 har bl.a. afdækket den hasmonæiske "første mur". Det viser sig korrekt, når Josefus skriver, at Herodes indløjede sine Lre nye Lårne i "den gamle mur", altså den hasmonæiske. Disse tårne beskriver han i detaljer.

Hippikos{årnet opkaldte Herodes

|L'Å!

+|ll

rrrll

I'll

efter en af sine venner. Det bestod af en massiv blok på 25x25 alen og 30 alen høj. Oven på den lå en 20 alen dyb cisterne til opsamling af regnvand. Over den fulgte en to etages beboelse på 25 alen. Øverst var der mindre tårne og et brystværn. Den samlede højde var 80 alen. Fasael-tårnet, opkaldt efter en bror, hvilede på en massiv blok på 40x40x40 alen. Oven på blokken var en søjlegang med brystværn. 5å fulgte et tårn med store beboelsesrum og et badeværelse. Tårnet var det høieste ialt 90 alen. losefus bemærker, at det var større end fyrtårnet på øen Faros ud for Alexandria, et af verdens syv vidundere. Mariamne-tårnet, opkaldt efter Herodes' yndlingshustru, som han havde ladet henrette 5 år tidligere, var kun 55 alen hØjt, men udstyret med større luksus og pragt end de to andre. Tårnene lå på et høldedrag og var synlige vidt omkring. josefus siger, at

de var lavet af mægtige tilhugne marmorblokke 20 alen lange, 10 brede og 5 i tykkelse, og var sammenføiet så nØiagtigt, at hvert tårn så ud som en eneste naturlig klippe.

Paladsets videre skæbne Efter Herodes'død år 4 f.Kr blev paladset residens for de romerske prokuratorer, når de midlertidigt opholdt sig ijerusalem. Nogle forskere mener derlor, at det var her - og ikke i Anloniaborgen, nord for Tempelpladsen jesus blev dømt af Pontius Pilatus. Om paladsets videre skæbne fortæller Josefus, at "det blev brændt ned af banditter, forbryderiske elementer ivort eget folk", da opstanden mod romerne brød ud iår 66 e.Kr. Da Titus fire år senere indtog lerusalem, stod kun de tre tårne tilbaqe. Dem lod han stå som et synligt minde om, at hans tapre

1,,

,',;'

-2

-.2

Kangepolod5et: Modellen (Foto: Hortvig Wogner ø).

i

Vestjerusolem


Dqvidstarnet og en hosmon@iske mur (toto: Hattvig Wagnet @).

LÆS

tropper kunne indtage en så stærkt befæstet by. lsrael er i centrum. TV og aviser interesserer sig for, hvad der sker i lsrael.

"Davidstårnet" grundlag af josefus' skildring mener man, at det er fundamentet til Fasaeltårnet, der endnu kan ses i Citadellets nordøstre hjørne. Her ser man i 16 skifter over hinanden de typiske store sten med smal tilbagetrukken ramme omkring forsiden, der er kendt fra Crædemuren som typiske for Herodes' byggeri. Stenene er ikke af marmor, men af limsten, som sikkert har været lyse som marmor, da de var nye. som Josefus skriver, passer stenene beundringsværdigt fint sammen. Derimod er de kun halvt så store, som Josefus angiver. De største vejer dog ikke mindre end 10 tons. Når de fleste forskere alligevel antager, at der er tale om Fasael-tårnets fundament, skyldes det, På

at grundmål og hØide omtrent svarer til Josefus' angivelse. Enkelte mene' dog, at der er tale om Hippikos-tårnets fundament. Over det herodianske fundamet ser man Mamelukkernes overbygning fra 'l 300-tallet. Tårnet kaldes også "Davids-tårnet". Det skyldes, at man i byzantinsk tid fejlagtigt antog, at Øvrebyen, den vestlige del af den gamle by, hvor Citadellet ligger, var identisk med Zion, Davids by. Navnet "Davids-tårnet" har man også hæftet på den minaret, der i

Med god grund! lkke blot fordi politik, kulur og religion støder sammen i lsrael, men først og fremmest fordi lsrael er det folk og det land, Cud har udvalgt som redskab til gennemførelsen af hans frelsesplan.

også i fremtiden vil lsrael stå i centrum. Her skal der ske vigtige begivenheder i tiden frem til Jesu genkomst. En af de måder, DU kan holde dig orienteret om lsrael på, er ved at læse

månedsbladet 'Ordet og lsrael'. Læs bl.a, om:

1655 blev rejst ved Citadellets sydlige mur. Minareten ser man ofte afbildet som Jerusalems vartegn. I det smukt restaurerede Citadel er der indrettet et fint museum, der illustrerer lerusalems bevægede historie

gennem 4000 år.

Litteratur: . Dan Bahat: The Atlas of Biblical Jeru-

. . .

salem, Jerusalem 1994 Flavius Josephus, The Jewish War, Loeb Classical Libary, London 1979 Jack Finegan, The Archeology of The New Testament, Princeton I992 jerome Murphy-O'Connor, The Holy '1998 Land, Oxford

I

H

. . . . .

Aktuelle nyheder fra lsrael De bibelske profetier Messianske iøder

Arkæologi

Nyt fra Ordet og lsraels arbejde i Jerusalem og Tiberias

Rino oo bestll ordet 69 6rael i dag

ISRAELSMISSION lsraelsmissionens avis informerer om mission blandt Jøder og lormidler kendskab til messianske jøders vilkår. Redaktør: Kaj Kjær-Hansen. Avisen kan rekvireres gratis fra: Den danske lsraelsmission Nørregade 14 6070 Christiansfeld rft.74 56 22 33 Giro 3 05 45 00

smffi 029 Konger T.

i

29,e,9

Israel

og J. B. Jensen 26 okt/l

030 lulerundrejse

-

I

dg

lsrael

Hans-Ole Bækgaard 2l -clec/B dg

t

75922022

www.felixrejser.dk

S A.><FT OG TV RADIO Nørresundby.

Ttf. 98 17 31 67.


Cæsor%havet Herodes som byg*ester Cæso reo M ariti m a / Cæso reo ved ftovet blev hurtigt det officielle navn på Herodes' ambitiøse og storslåede byggeprojekt ved Middelhavets kyst til forskel fra Cæsareo Filippi, navnet på den nye hovedstad, Herodes' søn Filip byggede i Banias, den gamle Pan-helligdom ved en af lordans kilder i nord. (Matt 16,13). Begge byer fik navnet Cæsarea til ære for kejseren.

Af post. emer. Hortvig Wogner, Herning

Herodes valgte at placere sin nye by og havn ved en lille by med en nærmest ubrugelig havn. Stedet hed Stratos Tårn og lå 16 km syd for den bibelske by Dor og 56 km nord for Joppe. Begge havde beskedne havne. Stratos

Tårn har antagelig navn efter en fønik-

/1

CÆ5AREA

-----2

/'r Middelhavet

lo

U 14

I

l6

I I I

i4.

årh. f.Kr

grundlagde byen. Arkæologen Rami Arav mener derimod, at navnet er udledt af det græske ord strotopedon = militærlejr med ankerplads. En sådan anlagde egypterkongen Ptolemæus ll på kysten imidten af 3. årh. f.Kr Romerne erobrede byen i 63 LKr. År 30 f.Kr. overdrog Augustus sin tro vasal Herodes Saronsletten langs kysten og

dermed Stratos Tårn. Herodes valgte stedet for at kunne nyde godt af den livlige skibstrafik mellem Fønikien og Egypten og for at få et brohoved for den livsvigtige forbindelse til Rom, der kunne nås på 10 dage. Josefus har begejstret beskrevet Hero-

Historie

a

isk konge Strato, som

lrc

des'store projekt, som blev fuldført i årene 22-10 f.Kr. (Bl 1,21,5-8 5 40841 5; Ant XV9,6 $ 331-341). I de følgende afsnit vendes tilbage hertil under omtalen af de respektive arkæologiske undersøgelser. Da Herodes søn og efterfølger Arkelaos blev forvist af Augustus i år 6 e.Kr, blev Cæsarea residens for de romerske prokuratorer bl.a. Pontius Pilatus, Felix og Festus. Der opstod tidligt en kristen menighed iCæsarea. Filip prædikede i Cæsarea og opholdt sig der (ApC 8,40; 21,8). Peter døbte Kornelius (ApC 10; 1 1,1 1-1 8). Paulus var i Cæsarea på vej til Tarsus (ApC 9,30) og igen pa tilbageve,en frd de Lo sidsle mirsionsrejser (ApG 18,22; 21 ,8) og var fængslet der fra 58-60 (ApC 23,33-17,2). Forkloing til kortskitsen over Cæsoreo: 1. Den høitliqqende okvodukt. 2. Byzantinske

mur. 3. Romerske mur.4. To runde tdrne. 5. Synoqoqeruin.

6.

Korsfqrernes f{pstningsmut.

8. Herodes' hqvn under hovet. 9. Den moderne havn. 10. Nordmolen. Sydmalcn med bølgebrrder mod hovet. 12. Pod;eL, hvot Augu\Lut/Romo lemplel ttod. I L ByzonLinst promenode med to ;toluer ho romersk tid. 14. Byzontinsk bodehus. 15. Hippodrom fro rcmersk tid. 16. Herodionsk omfiteolet. 17. Hercde| palodt. 18. Ieolctcl. 7.

ll.

Korsforebyen.

-3

I Cæsarea udbrød det jødiske oprør

mod romerne (66-70 e.Kr.) I begyndelsen af 3. årh. blev en rabbinerskole

grundlagt, og i slutningen af århundredet var Cæsarea et vigtigt kristent center. Kirkefædrene Origenes (.1 85-254) og Pamphilius (240-309) virkede her, og kirkehistoriens grundlægger Euseb (260-340) var byens biskop, da kristendommen blev offentlig religion i Romerriget. I 640 indtog muslimerne Cæsarea, som i 1101 blev erobret af korsfarerne, .l .l82 men i indtog Saladin byen og gjorde det af med de kristne indbyggere. I 125'l tilbageerobrede korsfarerne byen og byggede den fæstning, der ses idag. Byen blev endeligt ødelagt i I 291 . Sidst i 1 800-tdlleL slog muslimer fra Bosnien sig ned i området til 1948. Efter staten lsraels opretlelse gik man i gang med at undersøge, hvad der gemte sig ide høje sandklitter. lkke meget var at se.

Havnen josefus fortæller, at Herodes besejrede

naturen og anlagde en havn, der var større end den i Piræus. For at dæmme op mod de stærke strømme langs kysten byggede Herodes en 200 fod (60 m) bred og 650 m lang sydmole, der et stykke ude drejede mod nord og endte i et højt fyrtårn. Her var den nordvendte indsejling mellem fyrtårnet og den vestlige ende af en 200 m lang nordmole. På begge sider af indsellingen var der på to sokler opstillet 3 kæmpestdLuer. Jo5e[us [ortæller, dL molerne blev bygget på store sten der målte 50x9x10 fod, og at der på molerne var boliger til søfolkene og en promenade ud mod kajerne. Herodes havn ligger nu 5-l m under havoverfladen. Siden 1960 har undervandsarkæoloqer qiort fantastiske


fund, som langt på vej bekræfter

Jose-

fus' oplysninger. Både den sydlige og nordlige mole og soklerne til statuerne er fundet. Endvidere gigantiske stenblokke på 20-30 tons og træværk omkrinq store sænkekasser fyldt med en særlig beton, der kunne hærde under vand. Denne beton indeholder tuf fra Vesuv. Man har ment, at såkaldt hydraulisk cement er en moderne opfindelse, men teknikken er beskrevet af den romerske drkitekt og militæringeniør Vitruvius ca. 25 f.Kr Herodes har haft sine forbindelser i orden. Mange andre genstande er fundet, som kaster lys et blomstrende handelsliv og livlig kommunikation. I byen har man f.eks. fundet kinesisk porcelæn.

Byen losefus fortæller, at den prægtige by var bygget af hvide (marmor)sten. Fundene bekræfter det. Under et typisk net af lige gader har man fundet spor af et stort kloakanlæg, som ifølge josefus har kostet samme enorme arbejdsindsats som bygningerne over jorden. Tidevandsetfekten blev udnyttet både til at skylle kloakkerne rene og til at fjerne sand fra havnen gennem sluseanlæ9. Mange hvælvede forrådskamre og andre bygning:rester er [undet, bl.a. røde portyrsøiler, hvis materiale er fra Aswan i Egypten. På et stort podium ud mod havnefronten rejste Herodes et tempel for Augustus og Roma. Keiserstatuen i templet stod ikke tilbage for Zeusstatuen iOlympia, der ifølge josefus var dens forbillede. En marmorfod på 90 cm er fundet og stammer muligvis fra en af templets to sta-

tuer

Teateret Josefus omtaler både et teater og et

amfiteater. Teateret et stykke syd for havnen er nu Cæsareas måske største attraktion. Herodes lod det udhugge af klinten. ltalienske arkæologer begyndte .1959 i at grave det frem af sandet. Det har kunnet rumme 4000 tilskuere og har i de lØr5te 300 år gennemgaet renoveringer Under en af disse har man ved en trappe genanvendt en sten på 82x68x20 cm, som tydeligt bærer Ponl.ius Pilatus' og kejser Iiberius' navn. Stenen blev fundet i 1961. Selv om venstre side er skråt afhugget, kan indskriften lyder "Pontius Pilotus, prcefekt i Judæo, indviede til indbyggerne i CrBsoreo et tempel til ære for Tiberius". Maske var det på Leateret, kong Agrippa I blev hyldet som guddom med en

t\ '

.'

I

bf

plud:elig vold:om død til lø19e. Begivenheden er omtalt både hos josefus og i Ny Testamente (Ant XlX,8,2 5343-352, ApC 1 2,21 -23). Amfiteateret er også fundet. Det ligger mellem teateret og havnen og har været anvendt til hestevæddeløb,

gladiatorkampe og idræt. Josefus beretter om den storslåede indvielsesfest, der blev indledningen til lignende store festligheder hvert 4 år med deltagere og gæster fra indland og udland.

Paladset På en lille klippepynt, som rager ud

i

havet omtrent ud for teateret, har man tundeL resLerne at et prægligt byg ningsværk centreret omkring et 35x18 m stort bassin. Man antager, at det drejer sig om Herodes' palads, som senere har væreI prokuratorernes residens. Fundet er beskrevet iTEL 211998.

Akvadu kten Nord for Korsfarerfæstningen tæt ved strandbredden har man udgravet et

Pilatusstenen

(Foto: Hortvig Wognet ø).

stykke af en hØJtliggende akvadukt båret regelmæssige hvælvinger og med to vandkanaler. Den østlige menes at stamme fra Herodes' vandforsyning. Den har ført vand fra Sunikilderne ved foden af Karmelkæden 10 km nordøst for Cæsarea. Den vestre kanal har kejser Hadrian bygget til ifølge tydelige inskriptioner på akvadukten. Denne kanal kan spores til kilder ved Ammiqam 10 km længere mod nordøst. I 4. årh., da byen var vokset til måske 100.000 indbyggere, supplerede man vandforsyningen ved hjælp af en lavtliggende akvadukt, der tiente som indfaldsvej for de muslimske erobrere i 640. Brudstykker af denne akva-

dukt ses øst for den høje.

Litteratur: Caesarea, Queen of the Coast, lsrael

National Parks Authority, 1996 Abraham Rabinovjch, Caesarea, Palphot. Uden årstal

.:tl \'' t

John J. Rousseau, Rami AraV Jesus and his World, Mineapolis 1995

Jerome Murphy-O'Connor, .1998 The Holy Land, Oxford Jack Finegan, The Archeology of The New Testament, Princeton 1992 Alan Millard, Fund fra jesu tid, Fredericia 1994 Roberta l. Harris, Bibelen: verden, København 1995

I

Teateret fra hav5iden. (Foto: Hartvig Wogner @)


Skriftlige vidnesbyrd fra Hasor Inskriptioner med kile skrift Af efterskolelærer, cdnd. Theol. Anette Wiuff Christensen, 6råsten

Clæden var stor på Hasor denne sommer. Hakken stødte på to inskriptioner. Efter to ugers arbejde blev der fundet et stykke af en skå|, udhugget i basaltsten. Det blev fundet i området på skrænten mellem Hasors øvre og nedre by. Stenen blev først overseu men et fornyet blik vakte interesse. Pludselig stod fire indridsede linier med kileskrift helt tydeligt frem. Under den sidste uges anstrengelser dukkede en lertavle frem ved fæst' ningsmuren omkring paladset. Denne lille lertavle, som er intakt, bærer også kileskrift. Begge tavler er under eksperters

behandling og endnu ikke tilgængelige lor offenLligheden; men alle deltagere i udgravningen venter spændt på nys om del sensationelle, de har været med til at finde dette år.

Guder og symboler Ud over kileskrift bød denne sæson især på religiøse symboler To potteskår med treforken, stormguden Hadads emblem, blev f undet i et område tæt på Hasors palads. I naboområdet 42, hvor undertegnede arbejdede, fandt man i sæsonens første uge en lille kob-

berslange på ca. 15 cm. Alt tyder på høj kultisk aktivitet her, og det overrasker ikke. Dette område ligger midt imellem to templer. Det ene tempel er udgravet over de to seneste sæsoner, mens det andet blev udgravet af professor Yigael Yadin i 1968. Dette tempel har imidlertid ikke været synligt for offentligheden i mange år, idet jorden og murene er skredet sammen. Kun dørtærsklen til templet er synlig. Den er af basalt og ligger bevaret under Kong Salomos monumentale byport. år blev Yadins tempel udgravet påny, og man ser nu sammenhængen mellem 60,ernes og 90,ernes udgravninger. En generation af arkæologer tager I

den anden ihånden.

Tempelbrug i storbyen Hasor Da Hasor var en storby fra 3000 til 1500 f. Kr., indeholdt byen ikke blot et bemærkelsesværdigt administrationssystem men også et veludbygget kultisk liv med flere templer. Yiqael Yadin fandt ved sine udgravninger tre store lempelkomplekser. To af dem ligger i den nedre by. Et iden yderste nordlige ende, det andet på vestsiden op ad bymuren. Det tredje tempel var netop det, som blev udgravet igen dette år i paladsets umiddelbare nærhed. Byen havde altså flere templer og sandsynligvis også flere

Prcfe\\ot Amnon Ben.lor tloll doqe4' ',t<pt lund ltpm. lt ,|yk/.c ot ?n bo\alt\l,at med-kitpskrift indridset pd yrlersiden. (Foto: Annette Wiuf Chtistensen @).

ne. Der er tale om måneguden Sin, stormguden Hadad og hovedguden Ior det kdnadnæi\ke pdnLeon, fl. Teorier går p;i, at disse guder var repræsenteret ved hver deres helligdom i byen. Det nordlige tempel i den nedre by er for Hadad. Det vestlige tempel til-

guder

hører høist sandsynlig Sin, fordi der er

I 1991 fandt man en lertavle med I9 personnavne, hvori der indgår tre kanaa-

fundet symboler med en solskive og en halvmåne. Templet tættest på paladset i den øvre by må i saqens natur tilhøre den øverste gud, El. Flere små tyrefigurer er fundet i nærheden af dette tempel, hvilket stemmer med, at dette symbol ofte ledsager denne gud. Dog

næiske gudenav

Druser ones

bejde nede

pd

i

skal man være opmærksom på, at flere forskellige symboler udmærket kan følor-

tem-

plets fovissoe, offerqrube. Dybden er po tre meter.

(Foto: Annette Wiul Christensen A).

ge den samme gud og derfor befinde sig i det samme tempel. Ved siden af det tempel for hovedguden El, som Yadin udgravede, befinder siq nu et andet tempel. Efter den-


ne sæson har det vist sig, at det er større og bedre bevaret end det første. Alligevel er det ældre - mellem 2200 og 1550 t.Kr. Måske er delte det oprindelige, måske er det blevet erstattet af et nyere, eller også er det nye et tvillingetempel for gudinden. Det mest bemærkelsesværdige er templets installation i midten. Det ligner en brønd; men sandsynligvis er det en såkaldt favissae, en qrube, der benyttes til ofringer Den har en dybde på tre meter, og store mængder af ben og potteskår fra kultiske kar blev gravet ud herfra denne sommer.

Endnu en sæson på Hasor Der mangler stadig svar på mange spørgsmål på Hasor Professor Amnon Ben-Tor har netop fået qrønt lys til at lede endnu en sæson på Hasor. Derfor har TELS læsere stadig en mulighed for at tage på et enestående eventyr i Hasors stØv næste sommer. Skulle man

istedet have lyst til at besØqe Hasor

fantastisk oplevelse. Ruinerne restaureres fortsat, og der arbejdes på høitryk for at pakke paladset ind, så det beva-

som turist, er der også garanti for en

res for

eftertiden.

Tårn frq 8. årh. f. Kr., restoureret sidste år, trællet m7nqe tutistet til. (Foto: Annetie Wiut' Chrislensen @)

I

Er der noget om sagen? i samarbejde med Åthus Kristne TV lavet en serle af udsendelser om Bibelen og arkæologien. Nu kan denne serie på 22 udsendelser erhverves som købevldeo. 5BA har

t. 2. 3.

4.

I\ I l/

et er blevel til mere end 11 timer, hvor yderst

lkomoetente

mennesker stiller deres viden til radighed og krydrer den med gode illustrationer. Emnerne dækker det basale kendskab til arkæologiens metoder, historiens forløb i Gammel Testamente, tematiske nedslag i Ny Testamente og selvfølgelig en særlig omtale af de to hovedbegivenheder: Jul og Påske. Du kan altså hjemme i din stue få serveret en masse viden om bibelsk arkæologi. Videoserien på tre bånd kan købes for 298,- kr. ekskl. porto (levering vil ske inden jul så langt lageret rækker

). Bestilling kan ske iil tlf. 7586 1748 eller til

adm@sba-dk-dk

5. 6. 7.

Hvad er bibelsk arkæologi? Hvordan arbeider man arkæologisk? Patriarkerne lsraelitterne i Egypten Udvandringen fra Egypten

Ørkenvandringen lndtagelsen aI det forjættede land E. Dommertiden 9. Kongetiden: 5aul, David og Salomo to. Det delte rige. Nordriget t1. Det delte rige. Sydriget 12. Det babyloniske eksil

t3.

Jesu fødsel

14.

Jesu sidste påske

t5.

Jerusalem på,esu tid Stores eftermæle

16. Herodes den

17, 1a.

79. 20.

Fund fra Jesu tid Dødehavsrullerne og Qumran Romernes verden

21.

lMasada Paulus' missionsrejser

22.

Johannes Åbenbaring og de syv menigheder


ARKÆOLOGIENS PERIODER 11

Af lektor cand. theol. Corsten Vong, Århus

Da makedonerkongen Alexander den Store i året 331 gør det endeligt af med det persiske storrige, indvarsler det starten på den græske periode, historisk som arkæologisk. Alexanders imperium går i opløsning efter hans død i 322 f.Kr. To af hans generaler tager efterhånden magten over henholdsvis Egypten og det syrisk-mesopotamiske område. Det gamle jødiske land blev i begyndelsen slyrcl af ptolemcperne i Egyplen, men efter slaget

ved Banias i 198 blev landet underlagt de seleukidiske konger i Antiokia. Begge dynastier f remmede græsk kultur, sprog og levevis. I åreI164 lykkes det jøderne under hasmonæernes ledelse at opnå en vis politisk selvstændighed. Den efterfølgende periode kan derfor kaldes hasmonæisk Dette gælder imidlertid kun judæa. Arkæologisk og kulturelt fortsætter den græske indflydelse uhindret både iJudæa og udenfor. Mange finder derfor, at "græsk tid"

reelt strækker sig frem til romernes magtovertagelse i år 63 f.Kr Vi har ingen bibelske skrifter fra 9ræsk tid. Dog beskriver flere apokrfe skifter (f.eks. 5iraks Bog, 1.-2. Makkabæerbog) slutningen af denne epoke.

Græsk påvirkning Cræsk kultur, byggestil, religion og levevis øvede en massiv indflydelse. Cræsk

blev snart det foretrukne sprog. 6ræske mønter og tekster dukker op istadigt stigende omfang. På den såkaldte Rosetta stele (nær Alexandria i Egypten, fra ca. 196 f.Kr.) finder vi den samme tekst skrevet på græsk, demotisk og hierogllskrift. Cræske byer grundlægges i jødeland for pensionerede græske lejetropper Andre byer udvides efter græsk stil med lige, parallelle gader og med et stort torv i centrum. Byernes huse, gader og torve præges af græsk inspireret arkitektur. Bet Shean bygges som en gennemgræsk by ved foden af den gamle bibelske byhøj. Cerasa får et stort forum. Fønikiske befolkningsgrupper slår sig ned i byerne på Kystsletten (Marisa; Dor; Yavne-Yam). Andre ikkejødiske byer grundlægges (f.eks. Tel Anafa). Omkring 250 f.Kr. etableres en kult for den græske gud Pan ved Banias (tæt på det bibelske Dan), senere opføres en by på stedet.

Byen Marisa som eksempel Marisa på Kystsletten (periodens stØrste græske by) udgør et godt

eksempel på græsk bykultur. Byen blev kraftiqt udvidet idenne periode, med lige gader og et stort torv i midten af byen. Mange af husene havde store underjordiske rum hugget ud i kalkklippen, hvor man især fremstillede olivenolie i stor stil. I andre underjordiske rum i omegnen opdrættedes tusindvis af duer. Begge dele blev eksporteret til Egypten. Marisas imponerende gravkompleks viser store dekorerede grave, med illustrationer fra dyreverdenen og fra den græske mytologi.

,T_TT t

Olivenpresse i kælder undet el hus i byen

Marisa. (foto: R. Nowitz/BAR)

De jødiske områder l\4ens Kystslettens byer gennem hele den græske periode oplevede stor økonomisk fremgang, synes de jødisk beboede bjergområder generelt at

være tilbagestående. Det centrale bjergland og Calilæa var kun sparsomt beboet, kulturen var fattig, og den græske påvirkning iform af importeret keramik synes beskeden. Samaritanerne grundlagde efter 200 f.Kr. en by på Carizims bjerg, senere også et tempel. I den første del af perioden var lerusalem en ganske lille by, kun lidt importeret keramik er fundet. Fund af mange hanke til krukker med påskriften YHD (= Judæa) tyder på, at de egyptiske herskere opkrævede skatter i form af naturalier (korn, oliven m.m.), men ikke irede penge som ide græske byer på sletterne. Templet fik ret til

NAVN Hellenistisk

DATERING

tid

331 - 63


møntslagning med hebraisk påskrift. Da seleukiderne tog over (efter 198), får mange en voksende sympati over for græsk kultur lerusalem udvides mod vest (Zionsbierget), den nye bydel anlægges efter græsk mønster (torv, lige gader), et gymnasium (til legemsøvelser

-

endnu kun

kendt fra skriftlige kilder) opføres. Seleukiderne lægger under kong Antiokus lV et stærkt militært og religiøst pres på lerusalem (borgen Akra). Omfattende fund af vinkrukker fra Rhodos antyder storstilet import. Tobiadernes palads (efter 200) ilraq el-Emir (Jordan) vidner om, hvor ivrigt visse velhavende jøder tillagde sig græsk stil: en af bygningerne har facade med sØiler og korinthiske søjlehoveder, oven

over er der frise med dyrefigurer.

lmponerende grovkammer [ro byen i Judeo. (Foto: R. Nowiu'BAR)

Morin

Litteratur: . Andrea M. Berlin, "Between

Large Forces: Palestine in the Hellenistic Petiod" , Biblicol Archdeologisl 60 (1997), 2-s1 .

.

A. Kloner, "Underground Metropolis: The Subterranean Wodd of Maresha', Biblinl Archoeology Review 2312 (1997),24-3s.67

.

Hasmonæiske bygninger ved leriko

monæiske dobbeltpalads, som han har udgravet iWadi Qelt, kunne være bygget af salome Alexandra i et forsøg på at dele sol og vind lige mellem sine to

en og Makedonien, tilskriver man makkabæerfyrsten Alexander Jannæus (103-76 f.Kr.), der udstrakte sit domæne til et område som Salomos kongerige. Hans enke Alexandra Salome, der overtog magten efter sin mand og regerede dygtigt og klogt

lohn J. Rousseau, Rami Arav, Jesus and his World, lvlineapolis 1995 Jack Finegan, The Archeology of The New Testament, Princeton 1992 Hartvig Wagner, Nytestamentlig Tidshistorie, En oversigt. Herning

Af post. emer. Hortvig Wagner, Herning

Den hasmonæiske periode, der omtales ved siden af, blev indledt med væbnet modstand imod den syriske

konge Antiokus Epifanes lV som forsøgte at kvæle den jødiske tro og livsstil og istedet indføre den hellenistiske

kultur på alle områder. Særlig betydning fik Judas Makkabæus' generobring af jerusalems tempel 164 f.Kr. efter syrerkongens vanhelligelse. Kampen gjaldt den fremmede kultur. Men som tiden gik, blev judas efterfølgere og slægtninge, hasmonæerne, selv smittet af den kultur, de samtidig bekæmpede nok mest af politiske grunde. Det viser fund af hasmonæiske bygningsværker i Wadi Qelt ca. 1,5 km vest for det moderne Jeriko. Et anseligt palads med stor swimming pool, helt i 5til med helleni5liske paladser iLilleasi-

sØnner.

Litteratur:

1994 4

(76-67 f .Kr.), havde to sønner Hyrkan ll og Ari-

stobul ll, som efter moderens død bekæmpede hinanden støttet henholdsvis af farisæerne og saddukæerne. Det endte i ren borgerkrig. Arkæologen, professor Ehud Netzer formoder, at det has-

_11\


BIBELENS

ECEN KRONOLOCI ARKÆOLOCISKE

HENVISNINCER

TIL TEL 4,

PERIODER

f.Kr ÆLDRE BRONZE

33OO

2OOO f. Kr MELLEM BRONZE

.'

c.2165-186O:

Side a,

Patriarkernes tid

Basaltskål fra

l55O f .Kr .

det 15. 16. årh. f.

Kr.

YNCRE BRONZE (. 1875-1450: lsraelitterne i Egypten

c. l4OO-l O30: lndvandrings- og dommertid

12OO f .Kr

IERNALDEREN log ll , 1000 & 1000 586)

(1200 om en god gave til arbejdet Kontingent vil for danske medlemmer blive opkrævet på særlig indbetalingskorf som sendes i ianuar. Kontingent er uændret kr. Z5 for unge under 26 åt pt. 1.1.200'l, kr. 125 for andre (og NKR 140 for nordmænd). Norske og andre udenlandske abonnenter får opkrævning til betaling a{ kontingent vedlagt i dette nr. af TEL.

5por efter lyndfloden i Det Sorte Hav det seneste har der verseret notitser om, at havarkæologen Ballard har fundet spor efter syndflodens ødelæggelser på havbunden i det Sorte Hav. Der er tydelige rester efter huse og andre elementer fra et organiseret samfund. Ud fra de foreløbigt sparsomme oplysninger der er kommet om hans fund - og dateringen af disse, er det endnu ikke muligt at af- eller bekræfte hans teori. En saglig vurdering af emnet må også inddrage de andre mulighedel der kunne være til at en større beboelse pludselig er endt langt under havets overflade. Vi ved at området omkring Bosporusstrædet er et aktivt iordskælvsområde. En mulig forklaring på den druknede by kunne være, at Det sorte Hav blev dannet iforbindelse med at Bosporusstrædet åbnede sig under et kraftigt iordskælv. Det behøver ikke at udelukke, at byen kan være fra før Synd{loden - eller at ødelæggelserne kan stamme fra denne, fordi iordskælvet evt. kom iforbindelse med Syndfloden. Der vil formentlig også dukke teorier op om, at denne by kunne være det sunkne Atlantis. Vi må spændt På

vente.

I

. '

c. lO0O: Kong David c. 955: Salomos tempel <. 722: Samarias fald

Sidc 9 Tårn fra det 8. årh. f.Kr.

586 f.Kr PERSISK TID

c. 586: Jerusalems fald

.. (. 586-537: Eksil i Babylon c.

517

/ 525:

Hjemkomst fra eksilet

331 f.Kr

HELLENISTISK TID

Side lO Olivenpresse fra det 3. årh. f.Kr.

63 f. Kr

ROMERSK TID

. c. 7: lesu fødsel c. 30 e.Kr: jesus korsfæstes

135 e.Kr

Side 4 Kongepaladset iJerusalem

2OOO

Tel 4, 2000  

Kvartalsmagasinet TEL