Page 1

(/.


Oversigtskort Selskab

for Bibelsk Arkæologi

Skovvej 4, Brejning, 7080 Børkop

Ttf.:

75 86 t7 48

E Mail:

sba@isr.rel.dk

lnternet:

h

tlp://ho

Her vi:es

Dan

ARAM

landområder,

Hasoro

byer oq andre qeoqra-

ff:::

[[i.:i:ffiil

me l. inet.

crnrs/e\

med artiklerne i dette

tele.dk/sba-dk/

TE L.

giro: 7 63 96 43 Norsk giro: 0805 l9l9511 Dansk

Redaktion:

d

Knud W. 5l(ov (ansv. red.), Carsten Vang, Mortcrr Høflring, Hdrtvig Wigner

Forsidefoto: Mesha slelen, kopi r-lrusee

I R

Samaria

a

fra

.

t I Kerak, lordan

Nablus Foto: Nicolai Winlher Nie sen O

\

|

GTTEAD

Yt*.

Lay-out:

Mispa j

.. I -.. . .,rCibeah'f (Jrbeon -L

Vindum Crafik, www.vindum.dk

Tryk: 5.

M.Olsens Bogtrykkeri, Holb.ek

Artik er iTEL dækkcr ikke nødvcndigvis redaktionens ell€r 5BA's synspunkler. TEL sendes gr.rtis til medlemmer af Se skab for Bibelsk Arkæologi.

luDA

CAD

Jeriko

Heshbon a Nebos bjerg . Medeba RUBEN

j?i"å.J W':p'p:t oAro'er Arnon

Kontingent:

MOAB

Danske kr. 125,- / norske kr. 140,(For unge under 26 at 7 5,-).

Medlemsskab tegnes ved henvendelse til

HAV

Cand. mag. lan Dalsten Sørensen tlf

.:39 66 65 4O

Kir-Hareseth

Qiriat/Keriijot

SBA.

Selskabets be5tyrelse: (formand),

r Horonen

a

01020 T''I

k,n--

Lektor Cand. teol. Carsten Vang (næstforrnand), lll.:86 21 54 04

ED.M

wodi

Rejsekonsulent Hans Hansen (forrelningstører og kasserer), tlf.: 75 86 17 48

Cand. teol. Annette Wiuf Christensen (udqravningskontakt), tlf.: 86 19 00 48

cand. teol. Knud W Skov (red. af TEL), tlf.: 86 68 50 90 Slud. teol. Hans Ole Bækgaard (lnformationskoordinator)

tlf.:8618 7946 E-mail: proverbia@m a il.tele.d k (kontaktes for besLilling af informa tionsstander og foredragsholdere)

O SBA og artiklernes forfattere. Ved -e![v,e1 form tor eftertryk/citat skal kilde angivest55N 0905 - 5827

Hvad Moabitstenen fortæller Stelens tekst med noler

Kong Mesha af Moab fortæller Mesha, Bibelen og kampen om Moabs sletter

Mesha-stelen noglesidegevinster

Moab

geograti 09 hislorie

l:raelr hisl.orie,

9

i0-7

2

? t.Kr.

.......

side side side side

3 5

7 7

l0 side l2 side l4

side


Hvad

Moabitstenen fortrcller

Af Jon Mortensen, cond. theol., prcest ved den Danske Kirke, lerusolem

Mesha-stelen (eller Moabit-stenen, som den også kaldes) blev fundet i 1868. Mesha-stelen blev lynhurtigt berømt - ikke bare på grund af de helt utrolige begivenheder omkring fundet - men så sandelig også på grund af dens tekst. Mesha-stelen viste sig at være skrevet af selve den moabittiske konge, der er omtalt i 2 Kong 3,4-5. Pludselig havde man Meshas helt egen version af uoverensstemmelserne mellem Israel og Moab! Nogle huller iBibelens beretning blev udfyldt, F,eks. fort:eller Bibelen ikke noget om, hvilken konge det var, der underlagde sig Moab - kun at Moab gjorde oprør efter Akabs død. Mesha fortæller, hvem det var! Meshas version af historien var i sig selv spændende nok, men dertil kommer, at stelen i høj grad har forøget vores indsigt i samtiden. Meshastelen giver vink om sprogudviklingen i området. Enkelte detalier på stelen har været med til at bekræfte de bibelske beretningers historicitet - også hvad angår perioderne forud for Meshas tid. Alt dette skal vi kigge nærmere på i de følgende artikler! Men følst skal vi lige høre historien om Mesha-stelens fund - og tekstens redning!

Mesha-stelens fund - og

tekstens redning

Historien om fundet af lvlesha-stelen udviklede sig til noget af en gyser. Det sensationelle fund var nær gået tabt for altid. Historien fik kun til dels en lykkelig slutning... Den første europæer, der så Meshas[elen var lægemissionæren F.A. Klein. Klein var ansat ved den Anglikanske Kirke iJerusalem, men kom vidt omkring iområdet i sin egenskab af læge og missionær Den 19l8 1868, da

Klein befandt sig i på den anden side af Dødehavet i det gamle moabittiske område, tog hans beduin-værter ham med til Dhiban, ruinerne af det bibelske Dibon. Her fik Klein forevist en stor sten med gamle fønikiske bogstaver på. Den flotte sorte sten lå midt i ruinerne med front opad. Klein var klar over, at her var der noget helt specielt og indvilligede på stedet iat købe stenen for et beløb på 100 Napoleon'er (hvilket svarer til et beløb på ca.400-

s00 $). Tilbage i Jerusalem kontaktede Klein den tyske forsker J. Heinrich Petermann fra det tyske konsulat. Klein hav-

de lavet en grov skitse af nogle af tegnene på stenen

og Petermann blev hurtigt varm på sagen. Peterman

kontaktede Berlins Museum med henblik på at få de nødvendige midler Charles Clemont-Conneou, den frsnske omatørorkæoloq oq konsul,

der spillede en vigtig

tolle

i

skæbne.

Mesho-stelens

Så langt så godt men så begyndte tingene ellers at gå

til at købe stelen for.

galt. Klein og Petermann havde egentlig forsøgt at holde det sensationelle

fund hemmeligt, men nyheden sev ud. Bl.a. den franske amatørarkæolog og tolk for den franske konsul, Charles Clermont-Canneau hørte nyheden. Clermont-Canneau var ikke til sinds at vente på tyskerne. set i bakspejlet var hans åbenlyse interesse for stelen formentlig med til at sætte den kæde af begivenheder igang, der førte til stelens ødelæggelse. I første omgang sendte han en araber over for at se på inskriptionen. Denne vendte tilbage med en tegning af nogle af bogstaverne - nok til at overbevise ClermontCanneau om inskriptionens høje alder. Derefter sendte han en mand ved navn jakub Karavaca til Dhiban for at lave et våd-aftryk af stelen. Det skulle siden vise sig at blive en meget vigtig beslutn

ing...

Et våd-aftryk laves ved at et stykke vådt papir presses ned over inskriptionen - oq ind i alle huller. Når papiret så er tørt, kan det tages af og viser et tydeligt - spejlvendt - aftryk af inskriptionen. Karavaca fik lov til at lave aftrykket, men mens han og hans to ledsagere ventede på at papiret skulle tørre, kom beduinerne op at skændes om, hvorvidt pro,ektet skulle tillades. Det endte med, at Karavaca og hans to


ledsagere måtte flygte for deres liv. Den ene af rytterne blev såret i benet af et spyd, men det lykkedes den anden rytter, Sheikh Jamil, at rive det endnu våde våd-aftryk af ifarten og få det med. Sådan nåede aftrykket til jerusalem i syv temmelig revne og krøllede stykker.

Den tyske konsul J.H. Petermann arbejdede stadig på at købe stenen, men beduinerne, der var blevet klar over stelens værdi, blev ved med at trække forhandlingerne i langdrag. Det endte med at tyskerne søgte hiælp hos de officielle tyrkiske myndigheder. Det blev et skæbne:vangert Lræk. Beduinerne hadede nemlig den ottomanske Pasha iNablus og ville hellere øde lægge stenen, end bøje sig for pres fra tyrkisk side. Katastrofen var en realitet: Meshds stele,:om på lorunderlig vi: havde overlevet 2700 år uden en

skramme - blev nu bevidst destrueret. Beduinerne tændte ild under stelen og Øste vand over den indtil den brækkede over i flere stykker. Stumperne blev fordelt mellem de forskellige lokale beduinledere. Da Petermann kort efter forlod Jerusalem opgav tyskerne at gøre mere ved sagen. Clermont-Canneau var imidlertid fast besluttet på, at opstøve så mange brudstykker af stelen som muligt. Det lykkedes ham at finde og opkøbe tre større fragmenter og en

mænqde mindre stumper

-

i alt 38

stykker med en total på 61 3 tegn ud af de oprindeligt ca. 1100 tegn. Den engelske kaptajn og arkæolog Charles Warren fra The Palestine Exploration Fund blev også involveret i det vanskelige detektivarbejde. Han fik fat i 18 stykker med ialt 56 bogstaver på. Alle stumperne blev i 1873-74 overdraget

til Louvre, hvor Charles Clermont-Canneau gik i gang med at restaurere stelen til den nuværende skikkelse. Ca. 213-del at stelen består af de originale stumper, resten er rekonstrueret ud fra aftrykket. Set i lyset af, at stelen kunne have været gået tabt for evigt, fik gyse ren således en delvis lykkelig afslut-

ning.

Det vddaftryk, som Chorles Clermont-Conneau fik lavet al Mesha-stelen - som er det eneste aftryk al den samlede stele, det findes. Bemærk de mooqe riher, de, ødner om den hor.lP mPdlotl

dirvlkpl fil

I

ISRAELSMISSION

S -A.-X.F-T RADIO OG TV

lsraelsmissionens avis informerer om mission blandt jøder og formidler kend" skab til messianske jøders vilkår.

Redaktor: Kaj Kjær-Hansen. Avisen kan rekvireres gratis lra:

Den danske lsraelsmission

Nørresundby.

Tlf. 98 17 31 67.

Nørregade 14 6070 Chrlstiansfeld rft. 74 56 22 33 Giro 3 05 45 00


Kong Mesha af Moab fortæller Af lon Mortensen, cond. theol., præst ved den Donske Kirke, lerusalem

i Dibon

En stele

Mesha fortæller, at han lod opføre en offerhøj for sin gud, Kemosh, i "Qorcho". Det fremgår af teksten, at stelen netop må have stået her på "frelsens offerhøj", som han kaldte den. "Qorcho" er lidt af en gåde. Det er ikke et sted, der ellers er kendt. Men stelen blev fundet - formentlig ln sltr - i Dhiban, stedet, hvor Dibon, Meshas hovedstad, oprindeligt lå. Man må derfor qætte på, at Qarcho har været et område indenfor byen Dibon. Det stemmer godt med, at Qarcho uden sammenligning er den lokalitet, der får mest omtale på stelen. Det må m.a.o. have været et prominent sted. Mesha praler med park-muren, akropolismuren, porte og tårne, kongens hus og forskellige vand-anlæg han lod opføre der. Det lyder altsammen som rigtige hovedstadsbyggerier. Her reiste dibonitten Merha altså også sin sejrsstele. Sejrsstelen blev placeret på den nye otferhøj som en tak til guden Kemosh, hvem Mesha tilskriver sine sejre over sine undertrykkere.

has succesfulde oprør mod kongen af

lsrael og hans voldsomme genero-

bring af "Madebas land" - det område nord for Arnon, israelitterne ville kalde det sydlige Cilead, rubenitternes land (linie 'l -2.1). Derefter følger en del som fortæller om hans efterfølgende genopbygning af det krigshærgede land. Han fortæller om byer og templer - og ikke mindst om Qarcho, der bl.a. blev bygget ved hjælp af israelittiske slaver (linie 2131). Men så ser det ud som om Mes-

ha indleder en ny del, som omhandler hans succesfulde angreb mod kongen af Juda (?), der havde taget Horonen i del sydlige Moab (linie 31-...). Denne del har måske også været efterfulgt af historier om genopførselen af forskellige byer i området. Uheldigvis er de sidste linier af stelens tekst gået tabt. Formentlig har den sidste del været noget kortere end den første, som helt sikkert bærer vægten. Det er her - mod nord - de store slaq har stået.

I

{, a-.*l s

!i,

ffi.#

Meshas bedrifter Hvad skriver han så om sine bedrifter? Stelen er umiddelbart delt ind i to dele. En del som omhandler Mes-

Resterne af det kongelige kvorter

ibyen Dibon. Foto Nicolai Winther-Nielsen (C)

H 2e,e,9/ O2B Festrcise, lsrael og Jordan A. oc P. Weber 12 ol<t/l I dg

029 Konger T.

og

i

Israel

l. B. lensen 26-okt/11 dg

030 Julerundrejse

--

lsrael Hans-Ole B;rkgaarcl 2l -dec/B dg

t

75922022

www.felixrejser.dk

LÆS lsrael er i c€ntrum. TV og aviser interfor, hvad der sker i lsrael. Med god grund! lkke blot fordi politik, kulur og religion støder sammen i lsraesserer sig

el, men først og fremmest fordi lsrael

er det folk og det land, Cud

har

udvalgt som redskab til gennemførelsen af hans frelsesplan. Også i fremtiden vil lsrael stå i centrum. Her skal der ske vigtige begivenheder i

tiden frem til Jesu genkomst. En af

de måder, DU kan holde dig ori-

enteret om lsrael på, er ved at månedsbladet 'Ordet og lsrael'. Lær bl.a. om:

. . . . .

læse

Aktuelle nyheder fra lsrael De bibelske profetier Messianske jøder Arkæologi Nyt fra Ordet og lsraels arbeide i Jerusalem og Tiberias

Ring og bestll Ordet og lsrael I dag

5-\_


Stelen og dens tekst Stelen er lavet af sort basalt-sten. Den er 115 cm høi og 60-68 cm bred. Den nuvaerende tekst er rekonstrueret ved hiælp af de fragmenter af stelen, det lykkedes bl.a, Charles Clermont-Ganneau at opstøve, samt det våd-aftryk, der blev taget af stelen, før den blev ødelagt. lalt er der således bevaret 34 linier af teksten med 669 bogstaver ud af en anslået oprindelig total på ca. l0OO bogstaver. Teksten er forfattet på moabittisk, en dialekt, der ligger meget tæt op ad bibelsk hebraisk. Bogstaverne er af den type man kalder "fønikiske", forløbere for både det latinske, græske og hebraiske alfabet. Ordene er opdelt ved punktum (.), mens sætninger - eller rettere: sammenhængende afsnit - er opdelt ved lodrette streger ( l).

12. Byen tilhørte Kemosh og Moab og derfra bragte jeg dens Dwd-olter oq slæb13. te det frem for Kemosh'ansigt i Qirlot. Og ieg bosatte i den Sharons mænd og Macharats 14. mænd. Og Kemosh sagde til mig: "Gå ud og tag Nebo fra lsrael". Og jeg drog 15. ud om natten og angreb den fra morgengry til middag. og jeg erobrede 16. den og jeg dræbte alle: 2000 mænd og dre[nge] og kvinder og fptg-17erl og slavinder. For den var indviet til Ashtar-Kemosh. og jeg tog derfra -18. )ahve-ol[tre]ne og slæbte dem frem for Kemosh'ansigt. Og kongen af lsrael havde byg-

get

Stelens tekst

19. Jahas og boede i den, mens han kæmpede mod miq. Men Kemosh drev ham ud for mit

[ ]- angiver at den indklammede tekst er rekonstrueret. [.....] angiver manglende tekst, der ikke lader sig rekonstrue-

ansigt og 20. jeg tog tohundrede mænd fra Moab, alle dets hærledere og ieg førte dem til iahas og jeg

re.

(

)

ord som ikke findes i grundteksten, men som er indsat

for forståelsens skyld. kursiv - angiver at oversættelsen er usikker. Oversættelsen af stelen er foretaget af ian Mortensen, med inddragelse af især Gibsons og Lemaires oversættelser). 1. leq (er) Mesha, søn af Kemosh[iat], konge af Moab, di2. bonitten. Min far herskede over Moab itredive år, og jeg herske-

3. de efter min far og jeg lavede denne offerhøj til Kemosh i Qarcho, frelse[ns offer-] 4. høj, fordi han frelste mig fra alle kongerne og fordi han lod mig nyde synet af alle mine fjender. Omri 5. (var) konge af lsrael og han undertrykte Moab (i) mange dage, for Kemosh var vred på sit la6. nd. Og hans søn efterfulgte ham og også han sagde: "Jeg vil undertrykke Moab". I min tid sagde han sådan, 7. men jeg fik lov til at nyde synet af ham og af hans hus. Og lsrael gik totalt til grunde for evigt. Og Omri havde erobret Madebas 8. land og han boede i det (i) sin tid og halvdelen af hans søns

tid: fyrre år. Men Kemosh

9. gav (mig) det tilbage i min tid og jeg byggede Ba'almeon, og anlagde vand-reservoiret i den og ieg byggede 10. Qiriatin. Oq Cads mænd havde boet iAtarots land fra gammel tid og til dem havde kongen af lsrael 11. byqqet Atarot. Men jeg angreb byen og erobrede den og jeg dræbte hele folket.

erobrede den 21.fot al føie den til Dibon. leg byggede Qarcho, park-muren, akropolis22. muren, og jeg byggede dens porte, og ieg byggede dens tårne, og 23. leg byggede kongens hus og jeg lavede opdærnninger' ne til vandreservoiret midt inde i 24. byen, og der var ingen cisterne inde i byen, i Qarcho, og jeg sagde til hele folket: "lav 25. jer hver en cisterne ijeres huse". Og jeg gravede grøfterne i Qarcho med fanger 26.Ira lsrael. Jeg byggede Aro'er og jeg lavede højvejen i

Arnon. 27. )eg byggede Bet-bamot, for den var ødelagt. ieg byggede Bezer, for (den lå i) ruiner 28. [Og alle mæ]nd af Di6on vor rustet til komp, for hele Dibon var lydhør. Og jeg herskede 29. [overl hundrede af byer, som jeg havde ladet føle til landet, og jeg bygge30. de ltemplet (i) Madebla og templet (i) Diblaten, og templet (i) Baal-meon og jeg førte dertil [hyrder](?) 31. [........1 landets småkvæg. Og Horonen, i den boede [Do]vids hu[s] [og hon sogde?] 32.1.............. ogl Kemosh sagde til mig: "Cå ned og kæmp mod Horonen". Og leg gik ned og 33. [jeg ongreb byen og erobrede den ogJ Kemosh [gav] den ltilblaqe (til mig) i min tid og derfra førte jeg tt l..l op [...]

34.

[.............................................

.................1

.

]

???

og jelg


Noter til oversdettelse og indhold

nel /h kan på moabittlsk enten betyde til

mandlige modstykke til den kanaanæiske Astar-

hom/hende ellet Iil sig, men i konteksten betyder

De fønikiske bogstaver på stelen er genqivet med latinske boqstaver ikrrsiv.

det ikke, at der så kun kan være tænkt p; kon' qen. Det udtryk vi overszetter med "6ads mænd"

tegudinde. I Qirjat/Kerijjot var de to guder åbenbart blevet koblet sammen.

l.

"Kemosh[jat]" - "jat" er re(aureret fra El-Kerak inskriptionen (fundet '1958), hvor Meshas fars ful-

står nemlig egentlig i ental- ordret star der: "Og

19.

6ads mand (generisk entalfor "mænd") boede

sikkerhed- Formentlig har det ligget dybt inde

de navn er bevaret- Kemosh var den moabitiske

Atarots land fra gammel tid, og byggede tll ham

nationalgud Ge. bl.a. 4 Mot

2.

"dibonitten"

21

,2,

lsraels konge

1 Kg 11,7).

12. "byen

Dibon.

-

i stedet at læse

brli.l/i"

resta!rering iretnlng af: bm[t.nw]s'(0

.

4. "kongerne" m/kn Bogstavet "m" €r lidt utydeligt o9 Cibson væiger at I stedet for og far et ellers

ukendt orda

5'/lr,

sorn han oversætter:

"anslag". Der er for mig at

se

ingen

tvivl om, at tegnet på stelen er et

"tn". Det må i første omgang tænkes på Omris søn(ner) (linie 6) oq kongen af Davids hus (?) linie

7-8. "Madebas

3l.

land"

Bibelen kalder

Dwd-olter" aldwdh

har været f lere oversættelsesforslag:

by blev en af israe itternes "tilflugtsbyer".

Nogle læser 'r'/ som egenavnet: "Ariel" (jf. f.eks. 2. Sam.23,20), således f.eks. Albright, som ud foreslår at oversætte dwdh - som "dens kom'

28. "[Og alle mæ]nd af Dibon var r.?stet til

mandant/høvning" betydningen bliver rn.a.o.

læser linie 28, som en fortsættelse a{ l. 27: "...ieg

at Mesha slæber byens kommandant ved navn Ariel frem for Kemosh.

genopbygged€ Bezer, for det var i ruiner, med

dwdh, som

dvidoh hvilket

ten" (josva I3,9). nhdb

i

forslag er dog helt overbevisende.

t

. 4 J,l 5f lorekonmer

I

8. "halvdelen af hans søns tid"

"dller ildsred" (saledes

hans sønners ellers

tid". chtsj betyder

"halvdel" og

"hans søns"

løvestatuerne ved Salo'

Kg 10,19-20). lngen af disse

navn. Lernaire oversætter her: "summen af

han opfatter som en

form af kong Davids navn. r i afleder han derellet a{ 4 "\øve" - og ove$æller. "Dovids løve mos trone (f.eks.

vokaliseret efter byens nuværende

Oversættelsen af

Cibson går en helt anden vej og vokaliserer

stotue" og henviser til

et het

22,41, )osva 13,17. Beretningen om Bileam inkluderer begivenheder på dette sted. "Bezer" ukendt placering, men måske identisk

begge ord idette udtryk er meget usikker. Der

flere steder dette område for "Højs et

-

i

landet syd-øst for Mad€ba (Es 15,4; ler 48,34). 20. "olle dets hærledere" Cibson foreslår: "hele

med det Bezet lom Josva 21,36 placerer på den kansjordanske høislelte "overfor jeriko". Denne

"dens

rens otferhøi", hvilket forudsætter en

"s'"

"rlt"

har ingen sikker betydning, men Gibson foreslår

"spectacle" eller "object of satisfaction".

"frelsens

I 2.

placeringen er ikke kendt med

27. "Bet Bamot" måske "Bamots tempel". Formentlig identisk med det Bamot, der er omtalt i 4 Mos 2l,l9; også kaldet Bamot-Ba'al,4 t\y'os

dvs.: "byen vor til

Kemosh og til Moab". Den anden mulighed

nogle foreslår

"lahas" jhts

dets division".

Det er ikke helt tydeligt,

"hjt"

hørte" forudætter

bonner/teqn-" Lemaire oversætter: "Frel5e

læse

tilhørte"

om der står "hit" elle( "rjt". Oversættelsen "til-

kan vokaliseres forskeJligt-

ALternativ muLighed: Qericho (jf. leriko). 3 4. "helse[nt offeihøi" b/r[i.l]s'-- Læsningen af bogstavet "m" i er lidt usikkert

Atarot". Det mest naturlige ma

være at lh henviser til "Cads mænd".

dv5. hjemhørende i byen

l. "Qarcho" qrchrl,

i

")ahve'ol[trc]ne" Rekonstruktionen følger linie

ordel

B.

re). Dwd kunne så læses

14) i r

belydningen

Oupn 09 Andrp lp-ndF

"Dod"

dvs. "den elske-

komp"

råledes foreslat Lemaie. "chomis'in"

kan også læses

"halvtredy'

således Cibson, der

50 mænd af Dibon..." 29. "lover] hundrede af byer"

-

loverl hundreder ide byer 30. "[templet (i) Madeb]a oq templet (i) Dibla ten, og

te-plel r I Bd'dl-neon" Dp lader \ig

ikke med sikkerhed algøre, om de to gange

"b€t" ("hus/tempel") skal læses som en del af bynavnene eller det skal læses i betydninqen "tempel"- Det forhold, at Ba'a -meon forekom mer i linie 9 uden "bet", kunne tyde på, at linie

l0

skaL ov€rsættes

"Ba'al meons tempel" (selv-

de", en betegnelse som kan have været et tilnavn

om varianlen 8pt-Ba'al-meon

til lsraels Cud (jf. f.eks.

i Bibelen) )a1tid g (Fr det .id

Es

5,1). Denne oversættel

støttes af linie I7, hvor ordet r'l (delvist rekon-

ma være den mest indlysend€ over-

se

sættelse af bnh. Dette overs:ettel-

strueret) formentlig forekommer igen (her dog

i

(Lemaire). Eller:

(Cibson).

skal stå

f

aktisk forekommer

rl, dl der oq\d

"bet" foran "Madeba", der ellers aldrig

forekommer med foranstillet Bet-. De første bog-

sesforslaq synes mere styret af Lemaires datering

plur). Her står det sammen med lsraels Cuds

slaver i linien mangler ganske vist, men der er

af stelen, end af stelens egen tekst.

navn: "jahve". Mesha tager så henholdsvis Dod

8 9. "Men Kemosh gav den tilbage" - wlr'bh Oversættelsen forudsætter hifil al J'wb "vende tilbage" med sutfix h, men det er også muligl, at et "b" er faldet ud, sa der i stedet skal læses wis'b.bh. "a9 Kemosh boede i den" (Cibson).

altret fra Atarot og jahve-altrene {ra Nebo og slæber dem frem for Kemosh, som et udtryk for at

god plads til "bt ". "Diblaten" formentlig identisk med AlmonDiblatajim beliggende nord for Dibon ifig.4 Mos

Kemosh er israelitternes gud overLegen.

33,46.

I3. "Qirjaf' grll - er formentlig den samme by som bl.a. oævnes iArnos 2,2: "Kerijjot". Udtryk-

næste linies tale om "småkvæg".

9. "Ba'al meon" Det samme sted som er næn-

ket kan også bare betyde "by". Byerne eller

3l. "Horonen"

vt ilini€ 30. Kendes jBibelen som Ba'al meon og Bet-Ba'al-meon (4 Mor 12,18; Jos 13,1/). Det

områderne

moderne navn er Ma-in,

'14.

10. "Qirjatin" den samme by som det bibelske Kirjatajim (jos 1 3,19).

men ellers €r stedet mest kendt for bjerget a{

-

Sharon oq Macharat ved man ikke

hvor ligger

"Nebo"

"Ihyrder]" rckonsluklionen

iim (Es

i4

Mos 12,38,

må være det bibelske Horona-

I5,5; ler 48,1 o.a.) i det sydliqe

"[Do]vids

byen er nævnt

sandsynliggøres af

hu[s]

blld/wd"

-

t\4oab.

Lemaire foreslår den-

ne l:esning af de utydelige bogstaver i linie

3l.

Kun "d" er helt væk, mens de øvrige bogstaver

sarnme navn, 5 Mos 34,1.

kan Lydes med ret stor sikk€rhed. "Davids hus"

er i Bibelen et {ast udtryk for Davids dynasti

fremgår det, at det netop var gadltterne, der

16. "mænd og dre[nge] og kvindet og [piger]" såled€s Lemaire. Cibson oversætler: "mænd og

"Atarot"

-

kendes ogsa i Bibel€n. Af 4 Mos 32,34

dvs. Juda rige. Det ser altså ud til at Mesha nu skifter fokus til kampscener i den sydfiqe del al

"genopbyggede Dibon, Atarot, Aro'er... etc."

kvinder, indfødte oq fremmede". Man er stort

Atarot skal formentlig lokaliseres ved det moder

set enige om rekonstruktionen af teksten (hviLke

Moabs land, som tilsyneladende har været besat

ne Khirbet'Attarus.

bogstavet der skal stå), men der er mulighed for

af luda rige. Dette forhold kaster måske et lidt klarere lys over koalitionen mod Moab nrevnt i2

"byggede" del !il r konteldpn formellll9

'ige:

"befæstede".

10-l

l. "til dem"

Lemaire o9 Cibson oversætterl

begge oversættelser. 17. "Den var indviet

til"

dvs. der "var lagt

band på". Stedet var indviet

ti

guden til total

Kg 3.

J3. [i.q

ongrcb bypn og erobrede den

ødelæggelse, der måtte ikke iages bytte. lfr. 4

sætningen er reslaureret ud fra linie

ti

Mos 21,1'3; losva 7. "Ashtar-Kem;sh" - Ashtar er formentlig det

lid" - jf. linie

srg Jel/', nren jeg mener det giver bedre meninq at oversætte "ti/ dem", altsa til qaditter-

og]'

1l; 15-16. ''og kero5h lqdvl der [tilb]aqe (til rrqr imrn

"og kongen af israel byggede/befæstede Atarot

8-9. I


Mesha, Bibelen og kompen om Af \f

prces lan Mortensen, cond. theol., præst

,eddenDonskeKirke,terusorem:

ved den Donske Kirke, Jerusolem.

Moabs

sletter

Meshas pralende skildring af sit oprør

mod lsrael leder umiddelbart tanken hen på beretningen i2 Kong 3. Mesha af Moab er her nævnt ved navn - og det fortælles, at han gjorde oprør mod lsraels konge. Men de begivenheder der efterfølgende beskrives i 2 Kongebog, er ikke berørt på Mesha-stelen mens Meshd-sLelens pdstdede erobrinqer nord for Arnon ikke findes nævnt Tldllg d.terlDg År(talf.Kr. Meshå'stelen (a.

885-880

Eibelen

Omri und€rtrykker Moab og erobre' "Mddebas

land"

(1.

6-l)

Mesha gør oprør,

(.8-2r). Cår igang med at bygge ldnde! op

0.2r,lr) Mesha gør

*

(2 Kong

l,l;1,4

5)

gæves angreb

læggende set de samme begivenheder, der er tale om? Eller giver Meshastelen indblik iet længere forløb, som Kongebøgerne har sprunget over? Her stØder

(2 rJøn 20)

vi ind idet problem, at Bibelens beskri

o9 nogle

852-51

nraffeekp€diMoilb hærges, Kh- Hareseth

Moab forbliver selvstændigt (2 Kong 3) Mesha

smider t

"Davids hus"

ud

rlmq€ Moab

(1.

-

3a)

nogen steder i Bibelen. Hvordan passer de to kilder sammen? Er det grund-

velse af begivenhederne er mangelfuld og tvetydig, men også Mesha-stelen selv byder på vanskeligheder, især hvad angår Meshas datering af sit oprØr.

Meshas egen datering Enten - eller? Selvom Mesha-stelen giver ganske detal jerede oplysninqer omkrinq tidspunktet for Meshas oprør, er informationerne faktisk ikke 6ntydige. Vi får at vide, at det var Omri, konqen af lsrael,

Ud\et ovpt Modabohq'lclrcn 'pl lro 'vd mod nard med det nuværende Dibon i lorgrttnden . og Meshes Dibon en ru;ahøj bogved. 'om

- "og hon boede i det (i) sin tid oq holvdelen of hons søns tid: fyrre dr." Problemet består i, at de to tidsangivelser ikke synes at stemmer overens, hvis vi anvender den bibelske kronologi. Omri var kun (ene) konge i ra.7 ar. lnden da la han iborgerkrig med Tibni i 4 ar. Han har formenllig ilke kunnet undertvinge Moab. før efter borqerkriqens ophør. Omris søn Akab var konge i 22 år. Følger vi Meshas regnestykke skulle det give max. 6 år (Omris tid) + ca. 11 år (halvdelen af der undertvang Moal:

hans søns tid) - hvilket blot giver ca. 17 år! Umiddelbart ser det altså ud til,


en periode på højsl17 år, der så skal lægges til Omris 6-l år Mesha-stelen er altsa åben lor ret lorskellige dateringer af Meshas oprØr mod lsrael og erobring af "Madebos land".

Mcllem d.terlng Årstal I.Kr. Mesha-stelen

Bibelen

(a.885-880 Omrlundertrykker Moab og erobrer

Meshas oprør fra Bibelens perspektiv

"Madeba5ldnd" (t.6-7) Mesha gør

Vender vi os til Bibelens beretning om Meshas oprør, bliver billedet ikke meget klarere. 2 Kong 3 siger, at Meshas gjorde oprør efter kong Akabs død, men at en straffeekspedition blev sat i værk af Akabs søn Jor-

dør (2 Kong 1,1). Undlader at betale t but (2 Kong 3,4-s)

og riogle €do

am, der sammen med kong joshafat af Juda og kongen af Edom drog hærqende iqennem Moab (ca. 852). Hvad resultatet af lorams straffeekspedition blev, er dog ikke helt entydig ud fra 2 Kong 3. Hvordan skal de to kilder kobles sammen? Her er nogle mulige forslag:

mitteff foF

I

gæves angr€b 12 Krcn 20)

*

852,51

hærges, Kir- Hareseth N,1oab

l.

Moabforbliver 5elvstændigt

(2 Kong 850?-840?

Madebai land fra lsrael(1. 8-21). Smider Davidr hus

l4). Cenop bygger Madebas land (1. 22'31) (1.

Edom (og Libna) falder fra Juda iloraq.åf iudas ,lo,artåf luda5 i rid{848-84r)

;

(2 Konq 8,20)

lehu udrydder Omris dynasti (2 Kong 910)

Samme begivenhed - to perspektiver Langt de fleste forskere daterer stelens begivenheder til 850'erne (C. L. Cibson m.fl.). Det oprør Mesha beskriver, opfattes som værende det samme, som det, der henvises til i 2 Kong 3. Mesha ser ganske vist sit oprør som begyndt allerede på et tidspunkt midt i Akabs reqerinqsperiode ("halvdelen of hons søns ltd'), hvilket svarer lil ca.

død (i 853), som 2 Kong 3 vil have det. 2 Kong 3 skildrer så jorams straffeaktion, der efter denne tolkning opfattes som mislykket. At tidsangivelser: enten må man tage "hons søn" tor pålydende og læse "fyrre år" som noget af en overdrivelse - eller følge de "fyne år" og oplalle "hons søns" som en misforståelse.

" søns -

eller sønners?"

Udtrykket "hons

vns

kan dog ogsa

ien bredere ibetydningen "efterkommeres" - nogle vil endda mene, at teksten eqentliq skal oversætles "hans sønners". Bortset fra at selve læses

formuleringen bliver lidt underlig - så løser det stadig ikke problemet. For selvom man slår alle Omri-efterkommernes samlede regeringstid sammen, kommer man allerhøjst op på en samlet periode på 33-34 år (874-841). Hvis "halvdelen" af sØnnernes tid skal tages

for pålydende, når vi stadig kun op

Mesha ikke nævner jorams belejring af Kir-Hareseth, kan skyldes: 1) Mesha rejste sin stele før Jorams stratfe-

ekspedition (dvs. før 852)

2) Mesha beskriver ikke

Meshas erobringer i det sydlige Cilead? Det billede man får af Meshas oprør i2 Kong 3, synes kun at handle om, at han holdt op med at betale tribut! Det forekommer heller ikke uden videre indlysende at foretrække Meshas noget uklare "halvdelen of hons søns tid" fremfor den meget præcise date-

ring i2 Kong 3: Efter Akabs død. Disse indvendinger kunne pege på en anden mulighed:

2. Forslag: "Et længere forløb" Betaler ikke tribut til lsrael Det er muligt at opfatte Meshastelens begivenheder, som noget der strækker sig over et længere tidsrum. Det er her vigtigt at sondre mellem to ene angår

lsraels undertrykkelse " af Moab: lsraels overherredømme og udsugning af Moab (Moabs vasalstatus). Den onden angår Omris erobring og bosættel5e al "Modebos land". På Meshastelen er der ikke tydeligt sondret mellem de to dele, men set i ly:et af 2 Konq 3, bliver en sondring meningsfuld. 2 Kong 1 og 3 beretter om Meshas oprør mod lsrael. Den "

865 - ikke fØrst efter hans

at man må vælge mellem Omris to

Der er dog flere problemer med denne

tolkning. Hvorfor nævner 2 Kong ikke

ting på lVesha-stelen: Den

Forslag:

"Tidlig datering"

l)

Men er det så simpelt?

-

sel-

ve belejringen, men hans omtale af sit angreb mod Horonen i det sydlige Moab, kan opfattes som hans efterfølgende gengældelse heraf - og dermed markere Meshas endelige sejr. Stelen kan så være rejst

nogle år senere (nogle foreslår 850, andre 840 og andre igen 830...).

Forsvorsværket i Dibon.

Foto Nicolai winther-Nieken (C)

(Fortsættes på side I I )


h( Mesho-stelen

- nogle sidegevinster Af Jon Mortensen, cand. theol., præst ved den Donske Kirke, lerusolem.

Mesha-stelen har haft stor betydning for bibelforskn ingen. Og den overrasker stadig! Ud over at belyse konflikten mellem Israel og Moab, giver den et væld af andre informationer. Stelen giver f.eks. indblik i sprogudviklingen i området, den giver f ørstehånds-inf ormationer om moabitternes gudsforståelse og den indeholder vigtige detaljer af historisk karakter Nogle af disse "sldegevinster" skal lige præsenteres:

Kemosh, Meshas gud Kemosh var en af guderne fra det kana'anæiske gudeverden, som

efterhånden blev særligt knyttet til Moab. Kemosh er beskrevet i Bibelen, men med Mesha-stelen får vi for første gang indsigt i moabitternes gudsforståelse og gudsdyrkelse, som de selv så den. lførste omgang er det parallellerne mellem den moabittiske og den bibelske gudsforståelse, der springer iøjnene. Mesha formulerer sig på sin moabi! tiske dialekt, men ivendinger, der

minder meget om det, vi finder i det Gamle Testamente - også når det gælder den religiøse terminologi. Kemosh omtales på en måde, der kan minde om den måde, lsraels Cud omtales på iBibelen. Manqe formulerinqer er identiske med dem vi finder i det Camle Testamen-

,r-ro

te: Mesha opfatter lsraels undertrykkelse af Moab som et udtryk for, at

Kemosh "vor vred på sil lond' . Mesha giver Kemosh æren for, at han fik landet tilbage. Mesha kender til begtebel chæræm - at der var "logt bond på" Iremmed land, if. tankegangen iJosva /. Kemosh giver Mesha befaling om at erobre land på samme måde som Herren ijosva 6. lkke desto mindre er Meshas gudsdyrkelse tydeligt kana'anæisk. Han bygger således offerhøje for sin gud. Lokal-gud-opfattelsen, der afs' løres i udtrykket "Ashtor-Kemosh i Qirjat" og bl.a. afspejles ved de

mange templer, Mesha bygger, er også typiske kana'anæiske træk.

"Gads mænd" Mesha fortæller, al "Cods mcBnd hovde boet i Atorots land fro gommel tid og til dem hovde kongen of lsroel bygget Atorot (linie 10 og I

I

)". Det

bekræfter den bibelske beretning om stammernes fordeling i forbindelse med indvandringstiden - og oven ikøbet en lille krølle på historien om gaditterne og rubenitterne. Allerede inden losva indtog det foriættelde land, havde rubenitterne og gaditterne fået lov til at bosætte sig idet nordlige Moab, mod deres forsikring om, at de stadigvæk ville gå med deres brødre i krig (4 Mos 34). De havde meget kvæg - og havde set, at landet var godt for græsning.

lfølge Josva 13, var det rubenitterne, der blev tildelt området umiddelbart nord for Arnon, mens gaditterne fik et område lidt længere mod nord. Hvordan får Mesha det så til at være "Cods mænd" i Atarot - og ikke Rubens? Her er det interessant at bemærke, at 4 Mos 32,34 fortæller, at det netop var gaditterne, der " genopbyggede Dibon, Atorot, Aro'er... etc. ", mens rubenitterne f.eks. genopbyggede "Hesjbon, El'ole og Kirjotajim, Nebo og Ea'ol-Meon". Noget tyder altså på, at selvom Ruben fik tildelt det sydliqe område, blev nogle af gaditterne boende i de byer, de selv havde bygget op.

"Davids hus" En af de mest iøinefaldende "sidege-

vinster" på Meshastelen, er først for nyligt blevet påpeget. I 1994 {remkom den franske professor, Andr6 Lemaire, med en overraskende rekonstruktion af Meshastelens linie 3'1. Allerede tidligere havde forskere rekonstrueret den beskadigede tekst som bt.- wd, men Andr6 Lemaire foreslog nu som den første, at det manglende bogstav måtte være et d, så der kommer til at stå: bl.dhld "Davids hus". Denne restauration giver særdeles god mening, fordi Mesha tydeligvis går over til at beskrive en ny konflikt mod en af naborigerne. lførste del har han beskrevet slagene mod kongen af lsrael i det nordlige lsrael - og genopbygningen af byerne der - og nu går han så over til at beskrive aktionerne mod den konge, der "boede i Horonen", som netop betinder sig i det sydlige Moab. At det var "Dovldr hur', der havde sikret sig et hjørne af Moab her - er ikke overraskende i lyset beretningen i2 Kong 3, der bl.a. forudsætter, at Juda havde magten over Edom på dette tids-

punkt. Lemaires rekonstruktion støttes af fundet af "Iel Don stelen", hvor læsningen "bt.dwd" i betydningen "Davids hus" er uomtvistelig. Hvis Lemaires rekontruktion er korrekt, lindes der alt5å nu to næsten samLidige ikke-bibelske kilder, der henviser til Juda, som "Dovids hus" og

dermed indirekte bevidner kong Davids historicitet.

I


e! bygllel pd tuinenle oI nQabillenes 1r\cd ta.t l\'! l1.tt...t1' D,trt tj l l,r', l"ta ll-t,1'nPttPiot \r!t d!o t,, l1 r,,J,,',1. '1' i.,,,. ,., /, Al, ot .lo!t.l ," ".lL I Jt L.,lt tr, d, !t r!t, t ctt Moobs konge lnvd('bteql \nt hanøin\ \ant l)ftrltdaflel po bytnLtten. (2 Kat5lorcrf@sttiingcn Kerok, det

Kg 3,1

2/)

ved grænsen til Edom. Den transjordanske koalition har sikkerI sel, at nu var chancen der til at svække de to allierede nabolande, der netop havde lidt nederlag mod Aram og de har sat ind mod del svageste ed: Juda. 2 Krøn beskriver da ogsa loshafal som hjælpeløs mod den frenrrykkende h;er. luda blev imidlertid reoder loro, koalrtionerr grk i oplo'ninq før den naede f rem.

Fortsot fro side 9

enesle [orseelse, der er omtalt, er, al han holdl op med at betale den arli ge rribul (2 l(ong 3,4 5). I den forbindelse har hans mere nrilitære aktiviteler sikkerL indskrænkel sig Lil at ud rydde den israelitliske repræsenta tion iMoab. l2 Kong 3 kan man sa læse om lorams straffeaktion, som

faldt et par ar senere, men 2 Krøn 20 berelLer, al Moab havde haft andre

jern i ilden lnden da.

Mislykket udfald mod luda

lorams straffeaktion

Meshas næste skridt synes nenr ig ikke at have drejel sig om lsrael i "Modebos land". lfølge 2 Krøn 20 gjorde Moab ' ledsaget af ammonitter og nog e edo mitter - udfald mod loshafat af Juda Lrmiddelbarl etter joshafats oq Akab ,kæLrerr a rgre kr g 'nod aramæerne i 853. Der slar ikke noget om motivet for

Herefler fØiger sa begivenhederne i 2 Kong 3. Akazja af lsrael havde ikke for maet at reagere pa N4eshas oprØr i hans korte regeringstid, men sa snart joram bliver konge, iværks.etter han en straffee ks ped iLion ledsaqet af loshafal af Juda og kongen af Edorr. lfølge 2 Kong 3 bliver store dele af Moab lagt øde, men sarntidig ser det ud til, at joram af lsrael ikke fik Mesha bankel pa plads.

dette angreb, men Juda havde pa dette tidspunkt magten over Edom og med Lemaires æsning af Meslra sLelens linie 34 ogsa over del a ersydligste Moab

Mesha erobrer Madebas Iand Mesha har i de følgende ar haft god

tid til at slikke sarene. Joram fik nok at gøre nred at holde sine egne grænser mod.rramæeflle inord. Man kan sa forestille sig, aL Mesha pa el tidspunkl har følt sig stærk nok lil at sætte sit angreb ind mod "Modebos land" - og samlidig (?) smide Juda ud af Horo nen. Hvornar dette sa skulle være sket, er et abent spørgsmal. Det er ganske vist nelop denne begivenhed, der er daterel pa Mesha-ste cf, men den er som sagt ikke entydig. Den ovennævn(FottsætLes po side 16)

Er der noget om sagen? i samarbeide med Århus Kristne Tv lavet en serie af udsendelser om Bibelen og 5BA har

arkæologien. Nu kan denne serie på 22 udsendelser erhverves som købevideo.

n i:iliJåll:'ilTil:l,l }f ,oo,gn"o

I

J#ii"

"lTii;if, gooe tu\tdto. og Kryorer oen meo

ner. Emnerne dækker det basale kendskab til arkæologiens metoder, historiens forløb i Cammel Testamente, tematiske nedslag i Ny Testamente og selvfølgelig en særlig omtale af de to hovedbegivenheder: jul og Påske. Du kan altså hjemme i din stue få serveret en masse viden om bibelsk arkæologi. Videoserien på tre bånd kan købes for 298,- kr. ekskl. porto (Bestillingsfrist senest d. 20. november 2000, hvorefter levering vil ske, så de kan bruges til julegaver).

l. 2. 3.

4, 5. 6. 7. 8. 9.

Hvad er bibelsk arkæologi? Hvordan arbejder man arkæoloqisk? Patriarkerne lsraelitterne i Egypten Udvandringen fra Egypten

Ørkenvandringen lndtagelsen af det forjættede land Dommertiden Kongetidenr 5aul, David og Salomo to. Det delte rige. Nordriget 11. Det delte rige. sydriget 12, Det babyloniske eksil 13. lesu fødsel

14. jesu sidste

påske

15. lerusalem på

't6. 17. 18,

19. 20,

Jesu

tid

Herodes den S[ores eftermæle Fund fra Jesu tid Dødehavsrullerne oq Qumran Romernes verden

2't,

Masada Paulus' missionsrejser

22.

johannes Abenbaring og de syv menigheder


Moab

Geogrnfi og Historie Af lon Mortensen, cdnd. theol., præst ved den Danske Kirke, lerusolem.

mod nord. Området nord for Arnon blev sLraks mere omstridt. Dette omrade kaldes i Mosebøgerne og losvas bog for Moab eller "Madebas Højland"

Umiddelbart Øst for det døde hav lig ger "det transjordanske plateau". Her, pd dpn [Ørre - men dog lrugtbdre slribe mellem dØdehavet og ørkenen, lå Moab. Landet var godt egnet til græsning og dermed til dyrehold. Cennem landet gik den kongelige højvej - en vigtig handelsvej fra nord mod syd.

evt. bare "Højlandet" og området lige overfor leriko kaldes for "Moabs

Moab, Lots søn Moab og moabitterne er omtalt igen og igen i Bibelen (op mod 200 gange). lsraelitterne betragtede folket som et "broderfolk", der nedstammede fra Lots søn Moab (1 Mos 19,3/) - lige' som ammonitterne lidt længere mod nord-Øst nedstammede fra Lots sørr Ben-Ammi, mens edomitterne mod syd skulle nedstamme fra Esau.

Moabs grænser Moabs grænser blev der flyttet lidt frem og tilbage på ned gennem tiden. Men Moabs hovedland lå mellem floden Zered mod syd oq floden Arnon

5.etter' (4 Mo: 22, I J. DeLLe nordlige Moab fik skiftende herskere, men Mes ha stelen vidner om, at moabitterne blev ved med at regne det for moabittisk.

Moses og Moab Vores viden om Moabs historie binder sig for en stor del til den bibelske beretning. Under lsraels ørkenvandring

pa vej mod det forjættede land hører vi for første gang om Moab (ca.14401400 f. Kr.). lsraelitterne ønsker at bevæge sig Øst for Jordandalen/Arabalavningen, men støder på modstand fra Edom, Moabs konge Balak, og Amoritterkongen 5ihon. lsraelitterne bliver nødt til at gå uden om Edom, slår sig undervejs ned i Zered-dalen, grænselandet mellem Edom og Moab, men går så formentlig Øst om Moab og n:ir ned til området nord for Arnon floden. lfølge 4 Mos 2l havde amoritterkonqen Sihon erobret en stor del af

Moabs land, iområdet mellem Arnon og labbok. Delle omrade erob'er i:raelitterne og Rubens og Cads stamme får lov til at bosætte sig her Allerede her lægges kimen til eftertidens mange stridigheder mellem lsrael og Moab.

Moab i dommertiden ldommertiden så Moabs kong Eglon på et tidspunkt sit snit til at genobre dele af gammelt moabittisk land. Han erobrede blandt andet Jeriko og israe lillerne måtte underkaste sig moabittisk overherredømme i 18 år, indtil ben jaminitten Ehud snig myrdede Moabs konge og genvandt sin selvstændighed (Dom l. l2). la el lidspunkt gjorde ogsdr ammonitterne krav på Moabs nordlige slelter, men her erobrede Jefta landet tilbage til lsrael

(Dom

ll,

.a.

I 100 f.Kr.). Berelningen

i

Ruths bog vidner om, at der også var tider med fredelig sameksistens Moab og lsrael imellem. len tid med hun-

gersnød drager en familie fra Betlehem til Moab for dl overleve der. HisLorien giver bl.a. baggrunden for, hvordan det gik til at Davids oldemor var en moabittisk kvinde.

lsraels konge

tager magten Med kongedømmets indførelse i lsrael (ca. 1050 f.Kr.) blev en ny tid indvarslet. lsraelitterne stod stærkere under en centralt styret stat. lfølge 1 Sam 14,47 føtle kong Saul med success krige mod de omkringliggende folk incl. Moab. Under kong David blev riget udbygget, og en stor del af de omkringliggende folkeslag blev nu underlagt israelittisk overherredøm me således også Moab (2 Sam 8,2). Dette overherredømme bestod under hele kong Salomos tid (i Kong 5,4-5) og

-

Madebas HØjlotid sel sytlfr(I, fro Wadi Zorqo. Fala: NiØloi Winlher-Niel\en Q't)

rTT


sikrede fred og stabilitet for lsrael. Salomos mange giftemål med kvinder fra

de omkringliggende nabofolk, skal sikkert ses som et diplomatisk træk. I Kong 1 1,1, fortæller, at der også var moabittiske kvinder ved hans hof. den anledning byggede Salomo på et tidspunkt en offerhøj for Kemosh, "moabitternes ækle gud" på "høien øst for Jerusalem" (1 Kong 1 1,/).

også erobrede området nord for Arnon. luda rige ser også ud til at have haft magten over nogle af Moabs syd-

Moab i det 7.årh Det er meget lidt vi ved om Moab i disse år - selvom det stadig var under assyrisk overherredømme. Af Esajas'og Jere-

lige byer. Detdlierne idenne hislorie springer vi over her - men på et tidspunkt lykkedes det for Mesha at gØre oprør mod lsrael, qenerobre Madebas land og smide Juda ud af sydriget. Moabs status ned mod slutningen af det 9.årh er dog uklar.

mias'bøger kan det dog udledes, at Moab på dette tidspunkt udgjorde både det klassiske moabittiske hovedland syd for Arnon og det omstridte område nord for Arnon (Es 15-'16; Jer 48).

Moab selvstændigt

Moab i det 8.årh

endeligt

Ved Salomos død 930 f.Kr. bliver riget delt i to, lsrael i nord og Juda i syd, og det store imperium falder fra hinanden. Vasalstaterne ser sit snit til at genvinde den tabte selvstændighed. Moab har helt sikkert været en af de stater, der genvandt sin frihed. N/eshastelen forudsætter netop, at Moab var selvs-

Omkring Joash af lsraels tid berettes der om moabittiske streifskarer der hærger lsrael (798-781). Omkring 760 revser profeten Amos Moab for dets fremfærd mod Edom. Ned mod midten af del 8.arh. blev l5rael igen eL storrige under kong leroboam ll. Moab har formentlig igen været underlagt lsrael. Men lsraels storhed var blot en stakket frist. 1722 blev Samaria og lsrael totalt smadret af assyrerne, der samtidig førte store dele af befolkningen ud af landet. De ti stammer forsvandt blandt folkene. Kun Juda rige blev tilbage. Det fremgår af de assyriske annaler, at Moab havde vasalstatus.

I

tændigt indtil Omri undertvang det omkring 880.

Moab på Meshas

tid

Afgørende for Moabs videre historie blev det omridiske konqedynasti i lsrael. Kong Omri undertvang Moab, som

fik vasalstatus. lvlesha fortællet at Omri

fudas - og Moabs I det 6. århundrede kom Juda under

babylonsk herredømme. De judæiske kongers oprør ledte til Nebukadnezars total-Ødelæggelse af landet 587. lnden så vidt, fortæller en note i 2 Kong 24,2, at bl.a. moabitterne sendte strejftoq ind i Juda. Men også Moabs dage var talte. losefus fortæller i hvert fald at Nebukadnezar udraderede Moab i 582 f.Kr I modsætning til luda blev der dog aldrig nogen hjemvenden fra exil for Moabs vedkommende. Moab forsvinder fra scenen, selvom der stadig et stykke tid fandtes mennesker iområdet, der kunne identificere sig som "moabit

det kom

ter" (Neh 13,23 o.a.).

a

131_


/sroels historie

930-722

Af

lon Mortensen, cond. theol., ptæst

ved den Donske Kirke, lerusalem.

Ved Salomos død 930 f.Kr. bliver riget delt ito, lsrael i nord og Juda isyd, og det store imperium falder fra hinanden. Vasalstaterne ser sit snit til at genvinde den tabte selvstændighed. lsrael og Juda bliver yderligere svækket af de gensidige grænsekampe, som beslaglagde ressourcerne ide to små stater i henved 50 år. En stor del af nabostaterne så samtidiq muligheder for at udvide deres landområder. lsær lsrael blev således på grund af sin geografiske placerinq udsat for nabostaternes aggressioner, ikke mindst fra Aramæerne mod nord. lsraels interne problemer qiorde det ikke lettere. De havde ikke et fast dynasti, som Davids hus i Juda rige, og landet var prægeL at hyggige og blodige statskup. Vi hører ikke om Moabs løsrivelse i forbindelse med rigets deling, men netop Mesha-stelen forudsætter at det skete.

Omridernes dynasti Omri og hans søn Akab blev de første til at skabe en mere :tabil situation i lsrael. Omri kom til magten efter 5 års borgerkrig ca 880 f.Kr. I løbet af kort tid fik Omri og derefter Akab stablet en stærk og betydningsfuld

stat på benene - og Omris dynasti blev sidende på magten ihele tre generationer i en periode på godt 40 åt 880-841. Omriderne ser ud til at have haft en dobbelt strategi hvad udenrigspolitikken angår. Først sikrede de sig en fri ryg ved at etablere fred med Juda og Fønikien. lbegge tilfælde blev pagten beseglet ved indgåelse af ægteskab. Med ryggen fri kunne Omri herefter give sig i kast med de nordlige og østlige nabostater. Her anvendte han først og fremmest sværdets taktik. Den store hovedfjende var aramæerne mod nord, men også Moab kom under kniven. Bibelen fortæller ikke noqet

J_AT

om selve erobringen af Moab, men Mesha-stelen siger entydigt, at det netop var Omri, der undertvang Moab. lfølge 2 Kong 3 måtte kong Mesha af Moab på Akabs tid årligt stille med 1 00.000 lam og uld af '100.000 væddere i tribut til lsraels konge. Indadtil var omridernes politik præget af store byggeriprojekter.

Omri byggede den nye hovedstad, Samaria, men især hans søn, kong Akab berømmes for "alle de byer han befæstede" (1 Kong 22,39). Meshastelen bevidner formentlig denne politik, for her fortælles, hvordan "lsraels konge befæstede Ataroth" og "lsraels konge befæstede Jahas".

Problemer med Asryrien lsraels nordfront præsenterede et vanskerligere problem end det lille Moab. lfølge I Kong 20 belejrede den aramæiske kong Ben-Hadad på et tidspunkt Samaria - dog uden held. Året efter forsøgte han igen et angreb ved Afek oppe ved Cenezerat sØ, men led igen et forsmædeligt nederlag. De to konger sluttede ved den lejlighed en skrøbelig pagt med hinanden. På denne tid dukkede assyrerne op på scenen, hvilket ifølge de assyriske annaler fik l2 småstatskonger til at slutte sig sammen for at forsvare sig. Her finder vi så pludselig aramæerne og israelitterne på samme side. Akab er nævnt ved navn, som en af de ledende figurer i koalitionen. I 853 finder slaget ved Qarqar sted - og vi må antage at det faktisk lykkedes 1 2-konge-koa litionen at stoppe Salmanassers fremdrift. Bibelen fortæller intet om dette slag andet end at der var fred mellem Aram og lsrael itre år... Umiddelbart efter slaget ved Qarqar har Akab imidlertid set sit snit til at generobre noget land fra sin gamle arvefjende, Arams konge. Med kong Joshafat af Juda som allieret angriber han aramæerne ved RamotCilead. Det blev en skæbnessvanger fejltagelse. Akab bliver dødeligt såret og dør i sin stridsvogn (2 Kong 22).

En svag

foshafat

Efter Akabs død begyndte omridernes rige at knage ifurerne. 2 Kong 3 fortæller at Mesha af Moab så Akabs død

som en mulighed for at slippe af med sin vasalstatus iforhold til lsrael. I første omgang havde moabitterne imidlertid slået sig sammen med ammonitterne og nogJe edomæere (der på dette tidspunkt ikke havde en egen konge, men var underlagt Judæa) og drager mod Jerusalem for at slå den noget svagere kong Joshafat, der netop var vendt hjem fra krigen mod Aram (2 Krøn 20). Underveis gik alliancen dog totalt op i limningen - først slog moabitterne sig sammen med ammonitterne mod edomæerne - og bagefter giorde moabitterne og ammonitterne det af med hinanden. Joshafat fik efterfølgende indsat en lydkonge til at styre edomitterne. Moabs oprør mod lsrael blev dog stadig fastholdt. Akabs søn, Akazja, nåede ikke at gøre noget ved det, før han døde efter godt et årstid på tronen.

5traffeekspeditionen Hans bror, Joram, der blev konge efter ham, forsøgte imidlertid at slå sin auto-

ritet og handlekraft fast fra starten af. Han allierede sig med kong loshafat af Juda og lydkongen af Edom for at banke Mesha på plads. De tre konger angreb Moab sydfra, drog hærgende igennem landet og indesluttede kongen i den befæstede by, Kir-Hareset (det nuværende El Kerak), midt idet moabittiske hovedland. Det er dog ikke helt klart, hvad der blev udgangen af denne stratfeeksped ition. Efter Kong Meshas skændige ofring af sin egen søn på bymuren, drog belelrerne hjem

og Kir-Hareset blev tilsyneladende ikke indtaget (læs beretningen i2 Kong 3). Joram fik måske nok slået oprøret ned i første ombæring, men har formentlig ikke formået at fastholde grebet om Moab. Bibelen fortæller ikke mere om Meshas oprør, og vi hører intet om de


,-

I

'; a

r!

tt tt, !, ' .'

t

\

..1 '

-a'

{k7å !l

l,

."

Tel-Dan-stelen, hvor "Davids hus" nævnes.

slag i det nordlige lVIoab, der fylder

meget på Mesha-stelen. Bibelen interesserer sig mere om de langt mere alvorlige forhold på lsraels nordfront. Joram af lsrael havde alvorlige problemer med aramæerne. For Juda riges vedkommende hører vi dog, at det endelig lykkedes for Edom, at fravriste sig judas overherredømme efter kong Joshafats død i 848. loshafats søn, Joram af Juda, forsøgte at slå oprøret ned, men led et sviende nederlag (2 Kong 8,20ff).

Uro og oprør Helt galt gik det nogle [å år senere. Aret 841 f.Kr. blev et skæbnessvangert år for både lsrael og luda. lsraels kong Joram havde fået overtalt den unge kong Akazja til at drage i krig mod aramæerne i Ramot-Cilead. Endnu engang var anledningen et tronskifte. Kong Ben-Hadad var blevet dræbt af Hazael, som overtog magten over Aram. Under kampene ved Ramot blev kong loram såret og målte lrække sig tilbage til lizreel. Kong Akazia tog ned for at se til ham. Samtidig blev den israelittiske general Jehu, der ledte tropperne i Ramot, salvet af Elisa til konge og indviet til at gøre en ende på omridernes ugudelige dynasti. 2 Kong

9-10 beretter om, hvordan Jehu forlod slagpladsen og ilede til Jizreel, hvor han slog både Joram af lsrael og Akazja af luda ihjel. Herefter udryddede jehu hele lsraels kongehus og stort set hele landets elite. Hazael har ganske uirt rin hait egne vinkel på disse begivenheder (Tel Dan stelen).

Et svagt lsrael Om ikke før - så har Mesha ihvertfald på dette tidspunkt haft frit spil til at afslutte sit oprør mod lsrael. Jehu starter sin kongekariere med at betale tribut til assyrerkongen Salmanasser lll for at undgå landets ødelæggelse (Salmanasser har ladet scenen afbillede på "den sorte obelisk"). Samtidig var aramæernekrigene langt fra ovre. Kong Hazael begyndte at hærge det nordlige lsrael og hele østjordanlandet. Læser man 2 Kong 1 1,32-33 har han hærget helt ned til Arnon - og altså også berØrt de områder Mesha ifølge sin stele havde tilbageerobret. På et tidspunkt truer han endda Jerusalem i Juda. Under kong Joakaz, af lsrael (8'14-798) blev lsrael totalt ydmyget af Hazael. lsrael har ligget mere eller mindre åbent for fjentlige magter. I joash af lsraels tid (798-782) berettes der således om årlige moabittiske strejftog

ind i landet (2 Kong 1 3,20-21). Joash får dog efterhånden held til slå aramæerne tilbage og genobre dele a{ landet - godt hjulpet af assyrerne, der mellemtiden havde udraderet Dama-

i

skus.

lsrael blev igen et storrige ned mod

midten af 7oo-tallet under kong Jeroboam den anden, men det var en stakkel frisl. I 722 blev Samaria og lsrael

totalt smadret af assyrerne, der samtidig førte store dele af befolkningen ud aI landet. De ti stammer forsvandL blandt folkene. Kun Juda rige blev til-

bage.

I

131_


(Fortsat fra side I

1

)

te rekonstruktion af forløbet gør det dog muligt at komme lidt tættere på de "fyne år", som Mesha anqiver. Til gengæld forbliver "holvdelen of hons søn(ner)s tid" noget af en gåde. 2 Kong 8 fortæller ien notits, at Edom rev sig løs (og Libna) under kong Joram af judas regeringstid. Måske kan Moabs angreb mod juda i Horonen have fundet sted i denne anledning, nu hvor kongen af Juda, ikke havde nogen til at bakke sig op i det sydlige? I så fald befinder vi os i tiden mellem 848-842 - Joram af Judas regeringstid.

Men løser det alle problemer? Der er dog stadig et hængeparti - som egentlig gælder begge de ovennævnte tolkninger. 2 Kong 10,32-33 synes nemlig at forudsætte, al "Mddebos Iond" hørle til lsrael og ikke til Moob i tiden efter lehus kup (841) - og at det var Hazoel af Arom og ikke Mesha af Moab, der tog området det fra lsrael: "På den tid (kong Jehus tid) begyndte Herren ot hugge stykker of lsroel, for Hazael besejrede dem i hele lsroels område øst for Jordon: Hele Cileods land,

gaditterne, rubenitterne og monossitter-

ne, frd Aro'er ved Arnondolen, både Cileod og Boshon."

Hazael eller Mesha?

SGn

Årstal f.Kr Mesha-stelen Bibelen ca.

Hvordan hænger denne oplysning sammen med Mesha-stelen? Har lsrael tilbageerobret "Modebos lond" fn Moab på et tidspunkt inden Hazaels erobring? Eller omtales det sydlige Gilead principielt som "lsroels område", selvom Moab egentlig formelt set havde herredømmet over området? En helt tredie mulighed består i, at Mesha af Moabs erobring af "Modebos Lond" foregik efter Hazaels erobring. Men så bliver man nødt til at rykke Mesha-stelens begivenheder helt ned til )/utningen af del9. årh. Måske er det netop denne tanke, der har givet anledning til et helt nyt forslag:

d.tedng

885-880 Omri und€rtryk ker Moab og

€robr€r "Madebas land" (1.6-7) 853

(2 Kong 1,1; 3,4 5) tribut (2 Kong 3,4-5) og nogle edomitters forgæves angr€b 12 KJøn 20)

oprør, loram af llra€k e.obrer "Madebas nraffeekspedi land" fra tion mod Moab. Moab hæ19es, 0.8-2r) Cår iganq med at Kir- Hareseth bygge landet op. belejr€s, men Moab forbiiver selvstændigt (2 Kong 3) wesha gør

lsrael

3. Forslag: "Sen datering" Meshas oprør på loakaz' tid? A. lemaire står lor en a[ de nyere teorier og daterer begivenhederne på stelen til ca.

8l0l

850?-840?

Madebas and lsnel (1.

(1'34). cenopbygger Madebas land

(1.22-11)

jern", mens l\4oab mod Edom. I for ugerninger

revses

Husk

du kan bruge de to høitids-

særnumre som julegave eller mandelgave. Bestil dem via sba@israel.dk - eller hos vores forret-

ningsfører.

_r-T6

I

Hazeltager strykker af lsråel i øst-jordan' landet helt ned til Amon (2 Konq

t0 MdlFm

814-800

t2-3t)

Me\h, Frorbrer Mad€bas land fia lsrael(1.8'21) Smider Davids hus ud af Horcnen (1.34-)

Cenopbygger [,,ladebas land (t. 22.J1) Joakaz af lsrael Konge

(814-798) Mellem 798-782

(2 Kong 11, 20-21)

-

s

9"10)i 841-814

nen håber, at I vil bære over med os....!

lehu udrydder Om dynasti (2 Konq

441

ov

tcerskelsæder of

tra

8-21).

Jeg har ikke set Lemaires argu-

menter lor denne meget sene datering. Men han placerer altså Meshas'erobringer af det trans,ordanske lsrael helt nede i kong Joakaz'tid. joakaz regerede ca. 814-798. Netop på Jookol tid var lsrael så svagt, at Mesha ville have haft let spil (2 Kong 13). På loakaz'søns tid omtales også moabittiske strejfskarer ind i landet. Men med denne datering støder man ikke bare ind i det problem, at Joakaz, søn a[ Jehu, ikke var al "Omris hus" men vi befinder os også på et tidspunkt "de 40 år" efter Qmris erolangt ud bring, der omtales på Meshastelen! Det gør unægtelig dette forslag noget tvivlsomt. Samtidig er det værd at mærke sig, at Amos (i 760) netop revser Aram og Hozoelfot al "de tcBrskede Cileod med

erobrer

Edom (oq Libna) falder fra luda i loram af luda5 tid Smider Davids hus (8a8'841) (2 Kong ud af Horonen 8,20) lv€sha

Tel 3, 2000  

Kvartalsmagasinet TEL

Tel 3, 2000  

Kvartalsmagasinet TEL

Advertisement