Page 1

Brev fra CIll)ingen til en korsbrcrer

om Simon of lgrene Af Bodil

F.

Skiøx, Ølsted

Fra Rufus, en tiener af Kristus ,esus og medlem af menigheden i Rom.

Til Lukias, en broder i Herren og lærer i menigheden i Antiokia. Nåde og fred være med dig fra Gud, vor Fader, og Kristus fesus,

som bar korsets forbandelse for os og kaldte os til at være korsbærere.

Den gang, da min far så ganske ufrivilligt og - det tør jeg sige nu - ufortjent blev korsbærer boede han - som du måske ved - hos Kyrenæerne, vores landsmænd, i Jerusalem. Som han tidli gere havde giort det, var han reist dertil for at fejre påsken, og det havde været hans mening at blive pinsen over for derefter at vende hjem igen. Vi fra Kyrene har jo det fortrin som ikke alle jøder i diasporaen har, at vores synaqoqe har et gæstehus iJerusalem, som ligger ikort afstand fra templet.

Samtidig giver et ophold ilerusalem

altid god mulighed for at høre nyt fra et var en glædelig overraskelse I-. laL modtaoe dit brev oo høre V ny,, rra menrgneoen rAnLroKrd. Lad mig straks fortælle dig at både min moder og jeg har fundet os godt tilret-

te her i Rom, især i menighedens fællesskab, hvor vi har mødt andre fra Kyrene. Selv om det ikke altid er lige let at være iøde i keiserens rige, og jødehadet fra tid til anden stikker sit modbydelige hoved frem, kan vi dog glæde os over stor frihed, både når det gælder at finde arbejde og det at kunne reise. Om Rom vil forblive så venligsindet som myndighederne var da vore fædre i sin tid flyttede fra Alexandria til Kyrene er nok tvivlsomt. Men indtil videre glæder vi os over de muligheder vi har - min mor og jeg ernærer os her ved handel - og henter så vores største glæde i det kors som min far - ære være hans minde - så ufrivilligt blev bærer af hin skæbnesvangre dag i Jerusalem. Og vi glæder os over hvor mange frivillige korsbærere der siden da er kommet til. lkke blot iJerusalem og Kyrene, men overalt i kejserens rige.

det jødiske samfund andre steder i verden og min far benyttede sig af begge dele. Når han var ibyen, opsøgte han altid Alexandrinernes synagogen. Dels har vi stadig familie i Alexandria og dels er sproget jo det samme. Som diaspora-jøde fra Kyrene var der altså nok at se til iJerusalem, og min far var af den opfattelse, at det var godt og nødvendigt at styrke forbindelsen til Landet.

den Jesus, hvis kors han havde båret, og som han havde set blive korsfæstet, ham havde Cud gjort både til Herre og til Kristus. I dag er det vores families glæde og frihed, hvad enten magthaverne sidder iAlexandria eller i Rom. Jeg skal gerne minde

dig om det

som skete. Det var endnu først på dagen da det hele begyndte. Fader fortalte hvordan han havde været på vej ind i byen og allerede ved byporten blev trængslen stor. Udefra kom folk drivende med årgamle, lydefri lam på vei til templet for at begynde slagl.ningen af de mange påskelam. lnde fra byen kom romerske soldater med endnu en forbryder på vej til at blive henrettet på hØien uden for byen. Som sædvanligt samlede både hyrderne med påskelammene og soldaterne med forbryderen en skare af tiliøbere,

og ved byporten gik Lrafikken helt i stå. lkke at den ene gruppe for så vidt ænsede den anden; hver passede sit, som om de to grupper, den med påskelammene og den med forbryderen, var helt uden forbindelse med hinanden. Men påstyret blev den udpinte forbryder for meget. Han snublede og vægten af korsbjælken tvang ham helt til jorden. Soldaterne opgav at få både ham og blælken på ret kurs igen. Så var det min far stod netop der Han kunne hverken komme frem eller tilbaAnkelknogle gennemstukket of romersk nogle, som den blev fundet i Civot ho-Mitvor-qroven

i

_r-T6

Men på grund af det som hændte i Jerusalem den dag og dagene derpå ændrede han planer og til vores store overraskelse kom han allerede tilbage lige efter påsken. Det var dog først da andre pilgrimme vendte hiem efter pinse det virkelig gik op for ham, at

1968 (foto: BAS)

ge eller sætte sig til modværge, da soldaterne trak ham ud af mængden og glorde ham til korsbærer Han var hverken stØrre eller mindre end andre,


hverken værre eller bedre end andre. Han var lige så ukendt og anonym som de øvrige i flokken. Men lesus blev den dag, da påskelammene blev ført til templet, ført ud den modsatte vej for at blive korsfæstet og Cud lod ham oprejse og gØre til Herre og Kristus og havde det ikke været for det, så var min fader forblevet anonym og uden en plads ifremtidens historie. Nu ved alle om Simon af Kyrene. Jeg kan betro dig, kære Lykius, at min fader den dag ikke følte sig særlig privilegeret eller heldig over at blive udset til at bære korset videre på dets vel mod målet. Han havde den gang gerne overladt sin plads i historien til en anden. Cerne beholdt sin anonymitet i mængden og undværet at få sit navn indskrevet sammen med Jesus af Nazaret. Jeg forstår ham så godt. Hvordan kunne han vide, at han den dag stod over for ikke blot endnu en forbryder eller endnu et offer for romer-

nes grusomhedeq men over for ham som blev den største af alle verdens forbrydere nogen sinde, ham som bar al verdens synd og skam. Men også over for ham som i sandhed var og er Cuds søn. Som sagt var det først da de

andre pilqrimme vendte tilbage til Kyrene efter pinsedagen i Jerusalem at det hele faldt på plads. Men min fader huskede så godt ordene af den romerske officer den dag ved korset, efter at byen havde ligget hen i mørke og den korsfæstede havde udåndet: "5andelig! Den mand var Cuds søn". Del. var io det, han var, forstod han siden hen. Da det først gik op for ham, blev det ham magtpåliggende, at vi også skulle forstå det og tro det. Han blev ikke blot bærer af korset, men også budbringer om korset. Og for det, kære Lukius, er jeg ham uhyre taknemlig. Havde det ikke været for det budskab havde jeg måske nok siddet i Rom idag, men så havde jeg kun vidst om kejseren i Rom

og ikke om Kristus, universets konge. Du havde måske nok siddet iAntiokia, men ikke som leder ien menighed. Jeg ved ikke om man kan være bærer af budskabet om korset og de gode nyheder om syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv uden også at være korsbærer. Det kan man vel nok. Korset og byrden er io ikke noget man vælger. Det lægges på os. Havde min fader den dag kunnet vælge havde han valgt al gå fti af byrden, valgt at forblive som alle de andre, anonym i mængden. lkke at få en plads ifremtidens historie. Men de tvang ham og lagde korsblælken på ham. Og de næste linjer i f relseshistorien kunne skrives. Fra domfældelsen hos Pilatus fik det videre til korsfæstelsen på Golgatha. Derfra gik det til opstandelsen den første dag i ugen. Og siden er det gået fra Jerusalem, til Judæa og Samaria,

til Kyrene, Antiokia

og Rom og du og jeg, gode Lukius, har også fået vore navne med sammen med den korsfæstede og opstande vor Herre jesus Kristus. Simon af Kyrene qled ud af historien igen. lngen skrev, hvad han gjorde eller hvor han gik hen efter at have båret korset sit stykke af veien. Du glider nok også ud af historien om menigheden i Antiokia og min mor og ieg af historien om menigheden i Rom. Men måtte vi være budbringere om korset længe nok og godt nok til at andre får deres navne med måske ikke i historien - det sker for de færreste men i livets bog. Med til det hØrer måske at være korsbærer Det findes der allerede flere eksempler på hos os- helt konkret har det kostet dem livet. Andre har som min fader måttet bære korsets byrde og skam. For at gØre det måtte han ændre de planer han havde den dag og gå ad en anden vej end han selv ville. Men uden korsbærere går historien om korset istå. Du var selv sammen med de andre ledere hos jer med til at sende Barnabas og Paulus afsted. Nu har Paulus planer om at komme helt til Spanien, hører jeg. Måtte Gud give at der aldrig må mangle fødder og skuldre som vil tage budskabet om korset videre frem til det næste sted til nye mennesker

Hil: de andre imenigheden. Også min broder Alexander, som jeg håber kommer tilbage til jer.

Brev fra arvingen til en korsbærer - om Simon af Kyrene  

Brev fra arvingen til en korsbærer - om Simon af Kyrene

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you