Issuu on Google+

i:

L"i

!

l''

/t

llfutnt

I

'

:: t:. i'. ,,t

,. t;


Oversigtskort

TEt

Her vises landomrader , byer og andre geografiske lokaliteter, der er relevante i forbindelse med artiklerne

Sel5kab for Bitrelrk Arkæologi Skovvej 4, Brejning, 7080 Børkop

Tlf.: E-Mail: lnternet: Dansk

Norsk

giro: giro:

i defte TEL.

75 A6 17 48 sba-dk@post3.tele.dk

http://home3.inet. tele.dk/sba-dk/ 7 6] 96 43 0805 1979533

Redaktion: Knud W. Skov (ansv. red.), Carsten Vang, Morten Hørning, Hartvig Wagner

Lay-out: DANgrafik, Herning

Forsidefoto: Opmærksomme vagter i en relief fra den persiske kong Dairus den Slores 622-4a6 f.v.t) palads i Susa. (foto: The Louvre)

Tryk: S.M.Olsens Bogtrykkeri, Holbæk Artikler iTtl dækker rkke nødvendigvis redaktionens eller SBI(s synspunkter. TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi.

Kontingent: Danske kr. 125,- / norske kr. 140,(For unge endet 26 åt: 75,-).

Medlemsskab tegnes ved henvendelse til 5BA.

Selskabets bestyrelse: Cand. mag. lan Dalsten Sørensen (formand), tlf.: 35 82i8 39 Lektor Cand. teol. carsten Vang (næstformand), llf-:86 21 54 O4 Reisekonsulent Hans Hansen (forretningsfører og kasserer), tlf.: 75 86 17 48

Cand. teol. Annette Wiuf Christensen (udgravningskontakt), tlf.: 86 l9 00 48 Cand. teol. Knud tlf : 86 68 50 90

W

Skov

(ed.

af TEL),

stud. teol. Hans-Ole Bækgaard (!nformationskoordinator) Ilt.:8618 7946 I 8616 6666-18 (Mt) E-mail: hob@isa.dknet.dk (kontaktes for bestilling af informationsstander og foredragsholdere) O SgA oq artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives.

rssN 0905 - 5824.

i:

.'i

Cezer aa

Betel

o

leriko


Den mægtige gud

ASSUR Af prof . Williom C. Gwaltney,

Milligan College, USA

lfølge både assyriske kilder og den hebraiske bibel måtte de to israelittiske kongeriger i både syd og nord igen og igen stille op mod den frygtelige assyriske hær i en periode fra omkring 853 f.v.t. Denne nærmest uovervindelige millitære maskine aerede landets nationale guddom for sine seire. Denne gud kæmpede, ifølge de assyriske kongers rapporter fra slagene, for den assyriske hær med dødbringende våben.

En gud og

et folk

D[1rf1il#f#';:#' ner Assur ved navn som en guddom, dukker navnet dog op adskillige steder.

i 1 Mos 7, hvor Assur omtales som Sems søn. I 1 Mos 2,.14 omtales det, at Tigris flØd Øst om Assur. I forbindelse med Bileams profetier i 4 Mos 24,22.24 forekommer Assur to gange. Første gang omtales hvordan Assur tager kam'iterne til fange - imens Assur i den anden er forbundet med skibe fra Kittim. Her er Assur en betegnelse for et folkeslag, så det er fristende at oversætte'ass0r med Assyrien eller assyrerne, som det i øvrigt også forekommer 40 gange alene i2 Kong, som regel i udtrykket "kongen af Assyrien". Navnet forekommer så mange gange i Det Camle Testamente som betegnelse for landområde og for folket, at det på linie med Egypten og Babylon angår en af de mest omtalte fremmede F.eks. i slægtsfortegnelserne

lO,22 og

i l Krøn

1

,1

nationer iCT.

Folkets konger Der forekommer adskillige assyriske

konger i CT. Den første er TiglalPileser lll (744-727 f.v.t.). Han beskrives som erobrer af store dele af nordriget lsrael. I 2 Kong 16,7 .10 rejser kong Ahaz fra sydriget Juda til Damaskus for at tilby de Tiglat-Pileser lll tribut. Den store konge blev efterfulgt af Salmaneser V (726-722 f.v.t.), der knap havde så stor succes. Hans efterfØlger var 5argon ll (721-705 f .v.1.), der røvede tronen fra den kongelige familie, idet han ikke var af Salmanesers slægt. lfølge hans egne optegnelser erobrede han Samaria i det første år, han var på tronen, og førle 27.900 fanger bort derfra. Den uden tvivl bedst kendte og oflest nævnle assyriske konqe iGT er Sankerib (704-681 f.v.t.). Alle omtaler har relation til hans togt mod de vestlige lande langs Middelhavets kyst. Hans mål har tilsyneladende været at indva dere Egypten. Denne fremfærd ind over de vestlige lande gengives i hans annaler over det 3. togt, dateret til 701 f.v.t. Sankeribs søn, Asarhaddon (680-669 f.v.t.) vandt faderens trone efter at nogle af hans brødre snigmyrdede deres far. Asarhaddons søn, Assurbanipal (668-630 f.v.t.) er sandsynligvis den konge, der omtales ved navnet Asnappar i Ezra 4.10, hvor det beskrives, hvordan han forflyttede fremmede folkegrupper til provinsen

og fragmenter, der repræsenterer alle former for litteratur. Tilsyneladende har kong Assurbanipal belaleL :ine skrivere dt samle, kopiere og bevdre dl forti-

TIGLAI-PILESER III (744-727 t.v.I.) i 2 Kong 15,19 (2 gange som "Pul").29; 16,7.1O; 1 Ktøn 5,6.26 SALMANESER V

(726-722 t.v.t.) i 2 Kong 17,3; 18,9 som erobrer af Samaria. SARGON

(721-705 f.v.t.) i

II Es

20,1

.

SANKERIB

(704-681 f.v.t.) omtales 13 gange forbindelse med hans togt mod vest i år 701 f.v.t.

i

ASARlIADDON (680-669 f.v.t.) i 2 Kong 19,37; Ezra

4.2;

Es 37

,38.

ASNAPPAR (= Assurbanipal) (668-627 f .v.1.) i Era 4.10.

Samaria.

Kildetekster og arkitektur Hvad ved vi om denne engang så mægtige gud, der blev tjent af disse vilde konger, og hvad er vore kilder? Det meste af vor viden kommer fra de arkæologiske fund, noget fra nedskrevne dokumenter og noget afledt fra arkitektur og andre fund. Vi er heldige med at have resterne af biblioteket efter den sidste store konger af det neo-assyriske imperium, Assurbanipal. HØjen, der i dag kaldes Kuyunjik og som engang lå inden for murene af den sidste assyriske hovedstad Nineve, har leveret tusinder af kileskriftstavler

dens viden og visdom. Han lærte endda selv at læse nogle af disse gamle myter, epos og legender fra fortiden. Dette var en sjælden kunst hos disse konger, der normalt var mere optaget af at opbygge et storrige.

Et tempelkompleks Ud over fundet af denne store litterære tradition har arkæologierne afdækket

nationalguden Assurs tempelkompleks i landets gamle hovedstad, der og:å hedder Assur Walter Andrae udgravede disse rester fra 1903 til 1 914. De


lkke SALMANESER III

quder. Den guddommelige dronning var lsthar, imens Adad, krigsguden, altid var lige ved hånden. Måneguden Su'en og solguden Samas optog også vigtige positioner i den assyriske gudeverden, men den almægtige Assur stod alene som den nationale guddom, der

1

It '\'

(858-824 f.v.t.) kæmpede ved Qarqar i Syrien i 853 f.v.t. mod en vestlig koalition af 12 konger, herunder kong Akab af Samaria. Han modtog tribut fra Jehu, Omri's søn (841 f.v.t.).

I

ADAD.NINA III (810-783 f.v.t.) opkrævede tribut fra lsrael ("Omri's land") omkring 805 f.v.t.. På Rimah stelen påstår han at have modtaget tribur fra loash af Samaria.

SAnGON il (721-705 t.v.r.) gør krav på at have Iøtt 27.290 indbyggere fra Samaria væk som krigsbytte, ASARHADDON (680-669 f.v.t.) tvang 22 konger af "Hatti" (= landet i vesQ til at sende forskellige varer, hovedsageligt byggematerialer. til Blandt disse konger var Mannasse af luda. Nineveh.

Limstensrelief, der er tundet i en brønd i Assurs tempel. Det antoges at qfbillede Assli. samt to

mindre kvindeliqe quder. (foto: Stoatliche Museen, Berlin)

t1

/l

styrede den assyriske monarks og landets skæbne. Dedor blev han og:å nævnt først, når han blev omtalt sammen med andre guder.

/t I

i.;-l

{i

Fra de tidliqste omtaler af Assur beskrives han imenneskeskikkelse. F.eks. er Assur i de assyriske illustrationer gudernes konge med en menneskelig form.

endelige udgravningsrapporter blev '1965. Når arkitektur og

offentliggiort i

rester at brugsgenstande sammenlignes med det tekstmæssige materiale, fremstår et rimeligt billede af disse fortidige verdenserobreres religiøse vaner. Dette billede er selvfølgeligt endnu ikke endeligt, idet der fortsat offentliggøres materiale, der forøger vor viden om den assyriske stats religion og kultur. Derfor er denne artikels fremstilling også kun udtryk for, hvor vidt vi lige

Han bærer en kongekrone påsat horn for at signalere guddommelighed. Enkelte assyriske navne viser også den-

ne menneskeorienterede side, så som

Den øverste gud

der serveres for ham itemplet. Ud over den spændte bue, der er klar til skud, bærer han også et mægtigt sværd, ved hvilket hans folk sværger eder

tid blev Assur tillagt

karakteristika, mytologi og teologi fra den endnu ældre sumeriske guddom Enlil, der måske kan beskrives som "6uderens allerøverste leder". Assur overtog også Marduks plads i den assyriske udgave af deres skabelsesmy-

te. Marduk var, som bekendt, den ledende guddom i Eabylon. Lige som de andre guder ideres gudeverden, omgav Assur sig selv med en guddommelig familie og et følgeskab af lavere

i

Assur-as0 (Assur er læge), Assur'malik (Assur er rådgive) og Assur-re'u (,Assur er hyrde). Assur omtales som en med legemsdele, som f.eks. inavnet lkuppiassur (Assurs mund toler sondhed). Assur har også øjne, ører, bryst, hænder og arme. Han spiser det måltid,

nu er kommet.

Fra helt tidlig

... med menneskeform

Guden og kongen Den sorte obelisk, der viser hvordon den isroelilliske konq lehu kommø oq ofleveret sin ttibut til dei ossyriske konqi Solomoneser lll. Konq lehu var illq. ottwetne ud ol Omtis hus -

do hon regerede

i

det lond, Omri fidligere

reqerede. I vileliqheden vor hon trcnranet (2 Kong 9). (foto: British Museum)

Der var et specielt forhold mellem den mægtige gud Assur og assyriens konge. F.eks. påstod Assurbanipal at være Assur og Assuritas barn. Assurita er en kvindelig biJorm af Assur. Den samme konge sagde også, at Assur og månequden su'en havde kaldt ham ved


navn og bekræftet hans herredømme. Alle kongerne bar præstelige titler og fungerede samtidig som præster. Kongerne spillede Assurs rolle i den årlige forårs fest (Akitu-festen, der markerede nytåret). Når som helst kongerne indtog fjerne landområder, sendte de rapporter tilbage til Assur om deres succes. F.eks. skrev Sargon ll et brev til Assur, hvor han beskrev en stor millitær kampagne. Den begynder med: "Til Assur, gudernes fader, den store herre, som residerer i sit store tempel E-hur-soggol-kur-kur-ra, må det gå ham vel!" E.hur.sag.gal.kur.kur.ra, (der betyder: Londenes store bjergs hus) var Assurs indre helligdom inde i 6.sår.ra, (det store tempel) fot byen Assurs hovedgud - Assur. Det havde eksisteret siden oldassyrisk tid og var forskønnet af 5argon ll, restarureret af Sankerib og Asarhaddon og fuldført af Assurbanipal. E.aratta.ki. sår.ra var navnet på AssurEnlil-tempelkompleksets ziggurat i byen Assur.

Dets oprindelse Den nationale guddom, den tidlige hovedstad, landet og folket bar alle det samme navn - Assur. Forskellige Leorier er blevet rejst for at forsøge at forklare det. Måske blev navnet for et helligt bjerg eller en hellig plads til navnet på den gud, som mentes at åbenbare sig her. Måske var det en omvandrende semitisk stamme, der gav deres hovedguds navn til det sted, hvor de bosatte sig. Uanset hvad det endelige svar er, demonstrerer de arkæologiske levn efter assyrerne iform af dokumenter og arkitektur, at dette vilde folk fra tidliq tid havde lært at overleve under vanskelige forhold gennem selvdisciplin, målrettethed og hårdt arbejde kombineret med grusomhed. Cennem deres storhedstid som nation, medvirkede de til, at de samme egenskaber blev tillagt deres øverste gud, den mægtige Assur. Den mægtige Assur havde været anledning til et mægtigt stærkt folk - eller var det omvendt?

I

LÆS lsrael er i centrum. TV og aviser interfor, hvad der sker i lsrael.

esserer sig

Med god grund! lkke blot fordi politik, kulur og religion støder sammen i lsrael, men først og fremmest fordi lsrael er det folk og det land, Cud har udvalgt som redskab til gennemførelsen af hans frelsesplan. Også i fremtiden vil lsrael sta i centrum. Her skal der ske vigtlge begivenheder itiden frem til lesu genkomst. En afde måder, DU kan holde dig orienteret om lsrael på, er ved at læse

månedsbladet 'Ordet og lsrael'.

Læs bl.a. om:

. . . . .

Aktuelle nyheder fra lsrael De bibelske profetier l\,lessianske iøder

Arkæologi

Nyt fra Ordet og lsraels arbeide i Jerusalem og Tiberias

Ring og bestil Ordet og lsrael i dag

gFHffK 2OOO Byen Assur, hvor floden Tiqris' løb kan ones. På et fobjerg ud i floden lå templet for guden Assur med den korokteristiske ziggurat(pyromide)Jorm. (foto: M. Roof)

IiiFttrlrl

Israel Bedst - billigst Gruppe eller

individuel Rekvirer kataloq

9220 22 ^75 www.felixrejser.dk


De Fortrængte Optegnelser Ove v. Spoeth C. A. Reilzel, Kbh 24A s., 218, kt.

Det er ikke rå ofte, at der i TEL er anledning til at anmelde en dansk bog - af den simple årsag, at de bibelsk-arkæologiske udgivelser, der kunne være relevante at anmelde her, som hovedregel er fra engelsk rprogede forlag. Her er dog en undtagelse - og det en af de mere specielle.

d fra en almen interesse for oldtid5kundskab og isærdeleshed for egyptoiogi, har Ove v. Spaeth (herefter OvS) skrevet en serie af bøger, der forsøger al gøre op med den hidtidige forskning inden for identifikation og tolk ning af personen Moses. ldette første bind tager Ov5 fat i dateringsproblemerne omkring Moses samt spørg5malene om Moses' relationer til det egyptiske hof. Hvornar Moses overhovedet evede har værel debaleret ud fra forskellige synsvinkle. gennem mange ar. Nogle lrar villet for binde Moses med den monoteistiske soldyrkende farao Akhenaten fra del 14. arh. Andre har dateret ham tidligere imens de flesle enten har afvist ham som historisk person eller dateret ham til det 13. arh. ud fra en teori om, at israelitternes udvandring foregik midt idet 13. arh. ovS bruger de s det lilgængelige arkæologiske materiale - med den usikkerhed, det efter' lader (selv om han sløtter sig teorier ho5 \BA bFkendle \on' B. Wood, I HoII'neier og I. Birnson) OC isrer rabbinske referencer til en astronomisk begivenhed ifiskenes tegn. Delte fører frem til at Moses er født i ar l514 f.v.t. og udvandringen foregik der rned ar 1454 f.v.t. Herligl - en dansk bog, der ganske visl kun nyder fuld anerkendelse i "Faklens" kredse, der arqumenterer lor en dater ng, der n.esten pa arstal stemmer overens med Bibe en5 egen datering af

lekstmateriale, der kan bruge5 til kritisk opdeling af bibelteksten, sa ma den vilkarlige opdeling ud fra f.eks. gudsnavne ophøre. Vovet eller frimodigt kan man kalde det - indlil man opdager, at den kilde l'ilrk, \on Ov\ alvr.e . bruger harr rplv r cn anelse ændret [o.m senere- Det skel da han alligevel ader de rabbinske tekster og . r.e cgne oIgrorrrrr\lori\ke lorud\.elr r i'1qe' danne baggrund for en kildekritisk behand ling af 2 Mosebog i et lorsØg pa at'rekonstruere' begivenhederne omkring Mose5' fødse i en egyptisk version. Den egyptiske version kommer ti at spille en stØrre og større ro le i OvS' frem5tilling af Moses' iv. Elter den sobre behandling af dateringsspørgsmalet, gar Ov5 hurtigt over til at belrand e Moses' fødsel i lyset af dels nærorientalske traditioner og dels i ly5et af egyptisk religiØ5 tradilion. Ved hjæ p af disse traditioner far han gjort Moses til ægle søn aI den e!]ypti5ke prinsesse, der iflg. 2 Mos b ot fandt ham. Hele seancen, hvor Moses skule trække5 op af vandet skulle være et egyptisk religiøst drama, der skulle udspille sig som en de af et helligt ægteskab mellem tronarvingen og vedkommen des ægtefæle/ evt. stedfortr.eder. I forlængelse heraf skulle prinsessen være borlgemt

konge oq en ypperstepræstinde pa gudernes vegne forenede det menneskelige og

andelige og samtidig gav andet cn guddommelig tronarving. Navneparalle erne i Egypten er ogsa mange - da der er adsk llige faraoner, der har baret navne som Tuth-mosis (f.eks. d. 2., L m.fl.). Kunne det ikke være det tilsva rende, der skete med Moses? OvS vover pastar-rden - og vover endda at pasla, at da Moses'nror (der skulle være den navnkundige dronning Halshepsut) skulle have indgaet sit hellige ægteskab med - ikke sin \enerp æglen'dno . mctt med præ\lan I

jan lethro. Renl arkæologisk/historisk kan muligheden ikke udelukke5 men ovs gør sig dog skyldig iadskillige halvlærdige me lemregninger undervejs. Han gør et stort nummer Lrd af, at navnet Moses ikke er hebraisk, hvllket for ham ma medføre, at Mo5es er af egyptisk oprindelse - uclen at nævne muligheden af, at israelitlerne anvendte det navn, Moses havcle lael vcd hoffet, fordi det var det, han var kendt for. Han antager, at stedet, hvor dcl omta te drama foregik, var ved Karnak (dvs. langt syd pa iEgypten), imens beskrivelsen al israelitternes placerlnq iflg- 2 Mos nævner, at de boede iCoshens land allerlængst mod nordøst isam et flok. Moses'kurv flød altsa ikke 1000 km. mod strømmen. Maske Mid

begivenhederne.

Med i ovs'argumenlalion for den lidlige odlpllng dl Mose' lrø'er oq'a har. afvtrning af den tradltionellc kildekritik5 meto der lil at hugge bibeltekster istykker Eftersom der lkke er noqen form lor oprindelig

i de sidste 3 mdr. af graviditeten og efter lølgende trække sil barn op af vandet (den egyptr...' o.rydnrl.g al navret Mo'p'. Parallerne er mange. I hele nærorienten kendle man til hellige ægteskaber, hvor en

HotshepsLlI. stotue

fro Theben o{ den kvinde, tdi\I l\t\^omfic leuiel

da ,llg ro,, \l,o.tlt

skulle vrpre Moses' biolagiske mor.


kunne den begivenhed, som OvS mener at have fundet i egyptisk materiale, netop være sadan en fødsel, uden at den overhovedet har noqet med Moses at qøre. Den kongelige familie har ikke nødvendigvis alle været samlet i Karnak. Der er i alt fald ikke nogel som helsl grundlag for - hverken i det materiale, som CT rummer eller i det maleriale, som OvS fremlægger, at antage Ovs'teori for andet end et blandt mange genskrivningsforsøg af beretningerne om Moses. Moses' mor var ikke en egyptisk prinsesse, men hed jo lokebed if.

2

N.4os

6,20. En helt grundleeggende feilagtig metode, som Ovs uanfægtet anvender, er, at en hovedregel aldrig er uden undtagelse. Det er rigtigt, at der idet antikke Mellemøsten formentlig har været en hel del tempelprostitution og i den forbindelse også en del former for hellige'bryllupper'. Men - og her ligger et af de store problemer i OvS' bog - lige som det faktum, at dea hidtil kun er musvitter, der har besØgt mit fuglebræt i dag, ikke umuliggør, at der er andre fug learter, der vil besøge den senere i dag ligeså kan det faktum, at der var mange

former for tempelprostitution i datiden ikke umuliggøre Cuds plan og indgriben iforb. med Moses'fødsel, eller at Cud mod sædva.rc oq trdditron kan lade en egypli\k prin

tilfældigt finde et hebrreisk drengebarn og tage ham til sig, som den bibelske tekst siger det. OvS konkluderer på baggrund af en tendens - og lader den ten dens være lig med hele sandheden. Det holder ikke - og vidner mere orn OvS forudsætninger end om hans evne til at fremvise videnskabelige resultater. Disse forudsætninger kommer ogsa til udtryk i et af bogens appendixer, hvor OvS tager 5ig tid til at forklare betydningen af et helligt ægleskab. Her bliver det ikke bare ved påstanden om, at Moses er undfanqet ved sådan et helligt samleje, men at også lsak, Samson, Jefta, Obed, Rehabeam - og lesus - skulle være undfanget ved et sådant temsesse

pelprostitutions-samleie. Her hører det arkæologisk-historiske område op - og vi er ovre i de religionshistoriske tolkninger og Jorudsaetninger. Ov5 regner ikke med nogen form for Cud, der har udvalgt sig et folk til vidnesbyrd om sit forhold til menneskeheden. Han regner ikke de bibelske skrifter fo. overhovedet at være troværdige kilder - selv om han nok så

flot indleder med at

afvise den traditio-

nelle kildekritik. Her er tale om en 5akaldt forskel der ønsker at rokke ved hele det brbel\ke billede al bade jødedom og kn stentro - blot fordi han mener at finde nogle usikre sammenlignelige religiøse former på 3500 års afstand. Den er for langt ude!

OvS har præsteret et omfattende studie af en lang række historiske kilder Han har afdækket materiale, der for en del forskeres vedkommende tilsyneladende har været glemt, og som kan være med til at gen indsætte Moses i den historiske samtid, hvor han hØrer hiemme (Det er værd at notere sig, at det kun er idet arkæologiske maleridle, dt OvS ililteralurri\lcn hcnvi\el til nyere litteratur - størsteparten af det Øvrige er produceret før 19501). OvS har dog ikke villet nØjes med det historisk arkæologiske studie, idet han ud fra sine religionshistoriske forudsætninger søger at fremstille Moses som et produkt af slotsintriger og religiøse magtkampe. Bogen er i sig selv ganske flot. OvS har et flydende sprog - og har pædagogisk nok samlet hovedkonklusionerne fra hvert afsnit i slutningen af dette. Desværre for dette

flotte pædagogiske arbejde, er indholdet ikke værd at bruge tid og kræfter på. Flot eller ej - ud over det første kapitel, hvor den arkæologiske sammenhæng diskuteres er det ikke en bog, der kan anbefales til TEL5 læsere. Den giver alt andet end bibeltillid og bibelglæde. af red. Knud W. Skov

I

@ 2o,e,9

A.><F-T S RADIO OG TV Nørresundby.

020 Fofirsrejse - Isrsel H. oq ts.O. l)ant 05

ntlt/8

dg

021 Isrsel og Jordan Ronne-Rosntusstrt 04 npt/10 dg 022 Påskerundrejse - Isroel B. og P. l|ebet 16 0pt/10 dg 023 Isruels Bjerge

Tlf. 98 17 31 67.

Aa. og P. t4/eber 04 ntaj/ I

I

tlg

024 Klsssisk rundrejse

RETTELSE ERA

ISRAELSMISSION lsraelsmissionens avis informerer om mission blandt joder og formidler kendskab lil messianske ioders v lkar. Redaktør: Kaj Kjær-Hansen. Avisen kan rekvireres gratis fra:

Den danske lsraelsmission Norregade 14 6070 Christiansfeld 74 56 22 33 Giro 3 05 45 00

lt.

3/99

Der havde desværre indsneget sig en grum

fejl pa side 3 i IEL 3199.1 det af5nit, hvor bibelteksten (kursiv) lyder:

"Kong Salomo lod fremstille

to

hundrede

longskjolde of drevet guld, til hvert skjold med-

gik I mina guld. Dcm onbrcgte kongen ; Libanonskovhuset. Endvidere lod kongen fren stille en stor elfenbenstrone og bekllpdte den med gedigent guld."

mangler flg. (som skulle stå hvor [] star): hundrede sekel; tre hundrede runclskjolde of drevet guld, til hverL skiold medgik seks

Hermed beklaqer redaktionen.

N. og P. A. Bok t4 ntoj/1a dg 025 Isrdet - også Jor børn J. ag 14.H. Jensen 2) jun/10 dg 026 Hercdes - den store bygherre l'4.

oq F. Morkussett 1A sep/8 dg

027 Isrqel, Jordon oq Sinai N.J. I.angrlohl 17 sep/10 dg 028 Festrejse. Israel og Jordan A. og P. Weber 12-okt/11d9

029 Konger i Isrsel T. og J. B. Jensen 26-okt/11 dg 030 Julerundrejse - Istoel

Hans-ale Bækgaartl 21 dec/S dg

.-75 9;

;*

,?å www.{elrx r?;s.r.d k


Zarathustras lære -

og Det Gamle Testamente

Kong Kyros

Af prof. E. Yomouchi, University of Miami, Ohio, USA

Kyros var den første store konge, som

De gamle persere var indo-euro-

før år IOOO f.v,t. sammen med mederne, en tilsvarende folkegruppe, indvandrede på det nordvestlige iranske plateau fra de russiske stepper. pæere, der

!l K 9t.u.i.

eqqe grupper omtdle5 lØrsl arsvrtrxe teKsler rrd oet v. drn. Vi må nok antaqe, at de var fælles med indo-aryaerne om gudeforestillinger og religiøse traditioner. lndo-aryaerne indvandrede i lndusdalen på omkring det samme tidspunkt eller måske lidt tidligere. r

En fælles gudeverden Til eksempel på den fælles gudeverden kan nævnes, at både iranske (avestiske) og indiske (vediske) kilder taler om tilbedelsen af guden Mitra (eller Mithra); iranerne brugte en 'haomd' planle i deres ritualer, imens inderne brugte 'soma'-plantenr . De tidligste tekstmæssige referencer til indo-aryanske guder findes ien pagtstekst mellem den hitti-

konge, Suppiluliuma ( 14. årh. f.v.t.) og kongeriget Mitanni. Liske

Zarathustra Den store persiske religionsstifter og profet Zoroaster (Zarathustra) blev tidligere dateret til det 6. årh. f.v.t. (nu daleres han nærmere lil liden omkring år 1000 f.v.t. eller endnu tidligere). Han levede formentlig i det nordØstlige lran. Som præst prædikede han imod en voldsom måde at slagte kalve på, mod misbrug af haoma-planten. Desuden prædikede han tilbedelse af guden Ahura Mazda (den vise Herre). Hans lære findes iCatha'erne2, som er blevet bevaret i liturgiens former. Zarathustra prædikede, at mennesket måtte vælge mellem retfærdiqhed eller løqn.

regerede over både perserne og mederne (550-529 f.v.t). Efter at have indtaget Babylon i 539 tillod Kyros, der i Es 45,1 hyldes som Herrens salvede (ordret: Messias), de jøder i Babylon, som måtte ønske at vende hjem til deres hjemland, at gØre det (2 KrØn

36,23 - Ezra 1,2). Hvorvidt Kyros fulgte Zarathustras lære eller ej, er ikke entydigt klart. lfølge en akkadisk propaqandatekst, betalte Kyros afqift til Babylons gud, Marduk.

Dareios I og Xerxes Dareios I (522-486 f.v.t.), der var den persiske konge, som tillod iøderne at genopbygge deres tempel under Zerubbabel (Ezra 6), og Xerxes (485-465 f.v.t.) - den bibelske Ahasverus, gift med Ester, var tydeligvis tilhængere af Ahura Mazda. Det ses ud fra deres inskriptioner ioldpersisk. I den berømte tresprogede Behistun inskription, som var nØgleteksten til decifreringen af kileskriften, nævner Dareios ca. 70 gange Ahura Mazda. Vi lærer dog også fra elamitiske teksler frd Persepolis fra Dareios' rege-

ringstid, at 'kongernes konge' også støttede dyrkelse af andre persiske guder. I en berØmt inskription af Xerxes fordømmer han tilbedelsen af divaerne, falske guder, som kunne forbindes med løqnen. For beqqe konqer

gælder, at der i reliefferne ved Behistun og Persepolis, over kongen selv er afbilledet en bevinget figur i en cirkel sommetider med en fjerhale som en fugl. Denne figur repræsenterer Ahura Mazda.

Gudens nærmeste... lforbindelse med Ahuia Mazda eksisterede der seks Amesh Spentas (gavmilde udødelige væsener), som regnes for at være halvpersonlige manifestationer af den øverste gud. I senere tid blev Amesha Spenta'erne omformet til at være mandlige og kvindelige guder. Hos de moderne Zarathustra-tilhængere, de indiske parsere, bliver de regnet for at være ærkeengle.

En

eller to guder

Hvorvidt Zarathustra oprindelig lærte en klar monoteisme eller en dualisme, der indholdt en oprindelig ond ånd ved navn Angra Mainyu (eller i den senere Pahlavi-dialekt: Ahriman)r, debateres mellem forskere. Helt sikkert er det, at i tidsrummet c. 250 f .v.1.-225 e.v.t., hvor Zarathustras lære blev antaget som en statsreligion, var Ahriman tillagt en status, som svarede til Ahura Mazdas (i Pahlavi-dialekten: Ohrmuzd)a. Alt i skabelsen blev tilskrevet enten den gode gud eller den onde gud. Man kunne hjælpe den gode gud til triumf, ved at vælge side sammen med ham.

Satan - en persisk ide? Siden det 19. årh. har mange forskere antaqet, at indflydelsen fra Zarathustras lære havde ansvaret for, at ide en om Satan, dæmoner, englelære, opstandelse, himmel og helvede overhovedet dukkede op i jødedommen. Ved første øjekast kan scenariet se meget passende ud for mange af disse

læreemner, der kommer lrem i [orbinKyros-cylinderen, der med kileskrift gengiver Ryror berclninq om. h\otdan hon sloq bobylonpnp aq tllod blo jøderne vende hjem ttl deres hjemlond. (foto: British Museum)

delse med og efter jødernes eksil. Der kom jøderne jo under påvirkning af perserne efter kong Kyros. Hele sagen


Efter dØden måtte hvert individ krydse Chinvato Peretu eller "Adskillelsens bro". Hvis sjælen er retfærdig, bliver broen bred. Hvis rjælen er ond, rej ser broen sig pd kdnlen og trækker siq sammen til noget lignende et barberblad, hvorved personen kd5tes ind i Helvede.

Himlen er Ahura Mazdas hus, "et rige uden mørke, sygdom, aldring eller døc|". "Paradis" var oprindeligt et persisk ord, der beskrev en kongelig park med haver. Helvede beskrives som et sted, hvor der er mørke, jamren og usund mad.

Det spinkle tekstmateriale Hovedproblemet ved at udlede den jødiske eskatologiske tankegang f ra den persiske religiØse tro, er den utroligt sene datering af nØgletekster inden lor Zdralhu5trds lære, sarom Pahlaviteksterne, Bundahushn, Denkard, og Arda Wiraz Namag (som først blev komponeret omkring 9.-10. årh. e.Kr.

Konq Kyras'qrcv ved Posogar(le i lrcn. Po qoven er et synbol, der forbindes med dytkningen

Zotåthislra;lcere, nen fdrskerne er uenige om, hvorvidt det er poført senete, eller om

of

Kyros

havde lil5luttet sig den lra. (foto: RHP-Library)

om afhængighed er dog mere end kompliceret, bla. pga. den ret sene datering af de persiske nøgletekster.

Hverken Satan eller engle Satan i Det Camle Testamente (lob

1,6; 7ak 3,1-2; 1 Krøn 21,1) er klart forskellig fra den iranske Ahriman, som var af samme styrke som den gode gud, Ohrmuzd. Det er muligl at skabe en forbindelse fra den iranske Aeshma daeva til dæmonen Asmodeus iTobits bog (Tobit 3, 8,& 17). Omvendt er der stor forskel mellem de gavmilde udødelige, mellem de yazataer (før-zaralhustriske guder), som blev tilbedt - og så de hebræiske engle, der havde deres eksislens i at være Herrens tienere.

En anderledes opstandelse Troen på legemets opstandelse vises lorholdsvist sent ide hebræiske skrifter (Es 26,\9; Ez 37 ,1-14; Dan 12,1-2). Det har fået mange til at mene, at denne tro skyldes påvirkning fra persisk religion. Men der eksisterer ikke nogen sikker reference til opstandelse iGath'erne - den forekommer tilsyneladende først i persiske tekster fra det fjerde

årh. f.v.t. Der er også sagligt en fundamental forskel mellem den persiske og den hebraiske forstaelse af opstandelsen. Zarathustrismen tror at kroppen får skikkelse som en grib. Deres døde må genskabes af elementerne i forbindelse med en ildprøve og en fornyelse. I iØdedommen betyder opstandelsen et liv efter graven sammen med Herre

n.

Fra de tidligere perioder har vi Catha'erne, de oldpersiske og elamitiske tekster, som ikke l(aster meget lys pa de erkatoloqirke forerLillinget. Fra den partiske periode (ca. 250 f.v.t. til 225 e.v.t.) har vi uheldigvis stort set ingen tek:ler al relrgiøs belydning.

Noter: 1.

Haoma-/So ma pla nten indgar i de daglige ritualer ved at den bliver pre5set/knust. Der er ikke r-roget enty digt gæt eller andet, der kan udpege

2.

Catha'erne er l6 tel(ster af Zarathustra selv. De indgar sorn de vlgtigste lekster i den zaratht]striske litLrrgi. En central-iranske dialekl, hvis skrift er kendl som Pah avi-bogrnal (parlhisk). Det er 5vært at forsta, da det kun indeholder l4 bogstaver.

planten for os.

3

Paradis eller Helvede? lfØlge Zarathustras lære afhænger frelse dl, om

en\ gode gernrnqer opveier

ens onde gerninger.

lde siældne tilfæl

de, hvor en persons qode og onde handlinger nøjagtigt balancerer, bliver personen sendt til et sted kaldet Hamestagan, hvor der kun vil være pine overfor enten stærk varme eller kulde.

4.

Ohrmozd er det partiske/pahlaviske navn for den gode gud, Ahura Mazda.

I

Denne vinqe(le fiqur iforskellige formet rcprct:senteret fomentliq Ahuro Mozdo, persentes vigtigste gud.


Anr,e oLoGtENs Penrooen lO Fi., ,i'! Af lektor Corsten Vong, M en ighedsfa ku lte tet, Arhus

Persisk tid begynder med babylonernes erobring af lerusalem i 586 f.v.t. og afsluttes med Alexander den Stores erobring af hele det persiske verdensrige i 331 f.v.t.

istorisk set kan den deles ind i to underperioder, dels eksilets tid, hvor det jødiske land blev behersket af babylonerne (586-5 39 f.v.t.), dels Perserrigets tid, hvor perser kongen Kyros efter sin erobring af Babylon ioktober 539 etablerede det persiske 5lorrige, som eksislerede frem til 331 f.v.r.

Eksilets

tid

Overalt ide judæiske byer og iJerusalem er der om{attende arkæologiske spor efter babylonernes ødelæggelser i 586 f.v.t. Templet iJerusalem blev revet ned, bymurene blev ødelagt og husene brændt ned, og en del af befolkningen oplevede den etniske udrensnings gru og blev deporteret til Babylon. Eksilets periode er kendeteg net ved kulturel og materiel tilbagegang på mange lokaliteter. Men andre byer, især i Benjamins land oq dele af Juda, oplevede ikke nævneværdige brud i bebyggelsen. Langt fra alle

.l

jøder blev deporteret. Byen Mispa, 3 km nord for Jerusalem, havde endda

fremgang og vækst idenne periode. Nye og stØrre huse blev opført i klassisk israelittisk stil ("4 rums huse"), og en vis velsland synes al have radel i byen. Efter jerusalems fald gjorde babylonerne netop Mispa til et nyt administrativt centrum, og en Cedalja blev gjort til guvernØr (2 Kong 25,2224). En segl med teksten "Cedalja (som er) over hotfet" (d.e.hofmester) er fundet fra denne periode (jf. 2 Kong 2s,23). I Babylon er Iundet ddminiitrdtive tekster, som omtaler ludas næstsidste konge iojakin (løsladt fra sit fængsel i 561 f .v.t., 2 Kong 25,27). Teksterne opregner madrationer for kong Joiakin,

'-l 'i

\, Sølvmønt fro det 4. arh. f.v.t., hvor de tre bagstover YHD er indprceget. (fata: Z. Rodovon)

Fælles

for begge geografiske områder

er fund af talrige gudefigurer af ler og bronze, især på kystsletten. Dyrkelsen

af de mange lokale frugtbarhedsguder er fortsat ned i den persiske tid. Røgelsesskrin dukker nu op iet stØrre tal end

tidligere.

hans sønner og 8 judæere.

Persisk indflydelse

Perserne

Perserne har stort set ikke påvirket kulturen; kun få og isolerede forekomster af persiske sølvrkale er fundel, f.ekr. i Celer. Den persiske indflydelse viser sig især på det militære og administrative plan. Næsten alle større lokaliteter har massive militære befæstninger og

Perserkongen Kyros tillod jøderne at vende tilbage og genopføre deres tempel (omtalt Ezra I ). Nogle tusinde dra ger tilbage (ca. 537 f.v.t.), men mange bliver i Babylon. Først adskillige år senere lykkes det at genopføre templet (516 f.v.t.), dog i en mere simpel skikkelse (Haggais Bog; Ezra 6). lngen arkæologiske spor er fundet af dette Guds hus, men nederst på Østmuren til tempelpladsen al i dag er der et skifte af slen, som kan <tamme [ra opbygnin-

gen af den daværende tempelplads. lerusalem er yderst fattig, bymurene er fortsat Ødelagte. Juda bliver kun langsomt genbefolket og bliver nu en persisk provins kaldel Yehud \tyrel dl 5dtrdppen over

kornsiloer (f.eks. Lakish), og mange af de fundne vdben har tydelige persiske træk. Perserne vil kun modtage skatter

og afgifter iædelmetal; de indfører derfor møntsystemet. Hanke på forrådskrukkerne har i begyndelsen seglaf-

tryk med typisk persiske motiver Fra den senere periode (efter ar 400 f.v.t.) findes mange mønter og aftryk af segl med pa:krillen Yahud (- Juda). Alene i byen Mispa er der fundet 24 aftryk med Yahud. Denne ændring kan

"Området hinsides floden" (d.e. Eufrat). Ser vi på byggestil, keramik og

o{ltyll , pn ltu\],e. haal, tloa[en q fL,ndet ipt lonl trc mcllpm 586 aq 4AA f.v.L pa Mi1po. (foLo: BAde hslitute) Bogstove,n, YHD {at Yehud

_)

to

genstande fra den persiske periode, skal vi sondre mellem to geografiske omrder: a) iuda, Benjamin og landet hinsides jordanf loden. Her videreføres den israelitiske bygge- og pottemager' tradition fra kongetiden. b) Landet langs kysten og Calilæa. Her sker der en tydelig græsk påvirkning. lmporteret græsk keramik dukker op istore mængder langs kysten, glasskåle og glaskugler forekommer i stort omfang. Via fønikerne sker der en omfattende handel med hele det græske område.

Kortskitse over lerusalem, der viser, hvor NeheDym,-tr , acl h, o, b\muren t dp',

miot

Ø

nuverenrle qotnle bydel

er.


måske forklares med statholderen

Nehemias'bestræbelser på at befri

luda og lerusalem fra den samaritanske indf lydelse. I wadi Daliyeh (14 km nord for jeriko) ldndt man i 1962 en række papyri skrevet på aramæisk, skrevet mellem 375 og 332 f.v.t. De giver et yderst vigtigt indblik i perioden lige før Alex-

ll

I I.v.t. anders erobrinq al omradel i Aramaiske tek5Ler lra Flefanlineøen i

Nilen vidner om en stor iØdisk kolonr det sydlige Egypten i persisk tid.

lerusalem Nehemias lader i 445 f.v.[. jerusalems brændte mure bygge op p:iny (Neh 3). Muren ud mod Kedrondalen blev dog ikke opført oven på resterne af den gamle mur, men bygget på toppen af Ofelhøjen. K. Kenyon fandt et stykke af denne mur (2,75 m tyk).

r

Afpudsningen af muren er udført ganske groft, som om den er bygget istor hast, siger hun (jf. Neh 6,'15). Jerusalem udgør nu kun en Ijerdedel af byens udstrækning fØr Ødelæggelsen i 586.

Ordforklaring: Ofelhøien: Det alletældste Jerusalem, ogsa kaldet Davidsbyen

Sotrop:

persisk

statholder

I

Rigtig god bibelundervisning på video ud fra de stående sten (maseber) på stedet fortælles

"For ot verden må vide" Felix Film, Fredericio Pris: leje I 85 kr., køb 299 kr. (Undervisninqsmatr. inkl. 28 forveoverheod: 150 kr.)

For alle bibellæsere er der kommet en

rigtig

god nyhed fra lelix Film, En video med fem undervisningslektioner af historikeren Raynard Vander Laan med titlen "For at verden må vide".

om, hvordan man på bibelsk tid rejste sådanne sten på stedet hvor Gud havde gjort noget særligt. Pointen var, at når folk i fremtiden spurgte, hvorfor disse "stående sten" stod der, havde man muligheden for at fortælle om Guds gerning ifortiden (se selv efter i Jos 4). Peter taler om "levende sten" og i sammenhængen bliver det klart, at han tænker på det samme. ln kristen er netop på denne måde en "stående sten" som hedningerne kan se og prise Cud for (1 Pet 2,s.12).

et at denne video kan bruges ien bibelstudiekreds, hvor der til hvert afsnit (af ca.20 min. varighed) er udarbejdet et spørgsmålsark på dansk. Fellx Film distribuerer også den undervisningsmanual på ca. 100 sider der er lavet til filmen (dog i engelsk version), hvori der indgår 28 farveoverheads af arkæologiske steder i lsrael og enkelte rekonstruktionstegninger (bl.a. en TEL!). Dermed er der ividere forstand givet stof til en egentlig underOplægget

ammen med et lille hold af meget interesserede amerikanske tilhØrere tager han os med på en rzekke steder

i lsrael.

Her introduceres først stedets arkæologi og historie, der gøres levende ved en spændende genfortælling af bibelteksten kombineret med visning af flotte rekonstruktionstegninger, der klippes ind i alle sekvenserne.

visning med udgangspunkt

i

videoen. Dernæst følger, hvad på enqelsk kaldes for en "faith lesson", altså en

"trosundervisning", "læresætning" el. lign. Ud fra grundkonceptet om, at lsrael er et "vidnesbyrd om, hvad Cud har gjort" føres disse bibelske hændelser frem til nuti den som en opmuntring eller formaning til tilhørerne. I alle fem lektioner gives der nogle velgennemtænkte vinkler på de historiske vidnesbyrd, der er med til at åbne for de bibelske situationer i deres rette sammenhæng. Fx i sektionen fra Tel Cezer, hvor der

leg tror, at denne form for "bibelbaggrund" og historisk indplacering af Bibelen er en al de bedste veie til at komme i nærkontakt '1999! Derfor med Guds Ord anno er det med de bedste anbefalinger, at der gøres opmærksom på denne video for TEfs læsere. Måske kan et godt salg være med til, at de sidste 22 endnu ikke oversatte "Faith Lessons" tekstes og dlstribueres på samme måde! Morten Hørning-lensen

f

l1\


HENVISNINCER TIL TEL 4,1999

ARKÆO LOC IS K E PERIODER

BIBELENS

ECEN KRONOLOCI

f.Kr ÆLDRE BRONZE

33OO

f.Kr MELLEM BRONZE

2OOO

(.2165-1850: Patriarkernes tid

(.

1875-14.5O: lsraelitterne i Egypten

(.

>.2-.,

rt I I

:1, -

(. 1534:

Moses'fødsel

,

12OO

(.955: Salomos tempel

f.Kr loq ll

IERNALDEREN

(1200 - r 000 &

Kong David

'

Side 6,

og dommertid

c. IOOO:

'

YNGRE BRONZE

l4OO-1O3O:

lndvandrings-

.

l55O f.Kr

1

000 586)

Side 3, (. 841: Kong lehu betaler skat

,

<. 722i Samarias fald

586 f.Kr

<. 586:

Side 8, (. 529: Kong Kyros' død

PERSISK TID

Jerusalems fald

c.586-537: Eksil

'

i Babylon Side

<. 537 / 5251 Hjemkomst fra eksilet

331 f.Kr

HELLENISTISK TID

s# -fcl.\

-#/-a+

63 f.Kr

c. 7: lesu fødsel

c. 26 e,Kr: lesus korsfæstes

ROMERSK TID

.,i ..r"i: -t.{ .j..:x,,, .g-*ai& t

,åY.

,1

r. r'cr'

35 e.Kr

ld,

Persisk

9tt,""

tid

c. 4OO:

I


Tel 4, 1999