__MAIN_TEXT__

Page 1

i ..r&

tt I

I

\r Lr;

il'(

t,

ll I

{,.i .-

I

t ,r) i

4

t#"

t,,r


Oversigtskort Her vises landområder , byer og andre geografiske

Selrkab for Bibelsk Arkæologi Skovvei 4, Brejning, 7080 BØrkop

Tlf.: E-Maili lnternet:

lokaliteter, der er relevante i forbindelse med artiklerne i dette TEL.

7 5 A6 17 48 sba-dk@post3.tele.dk http: //home 3.inet.

tele.dk/sba-dk/

giro: 7 63 96 43 Norsk giro: 0805 l979533 Dansk

Redaktion: Knud W. Skov (ansv. red.), Carsten Vang, Morten Hørning, Hartvig Wagner

Lay-out: DANgrafik, Herning

Forsidefoto: Farao Tut-ankh-amuns pragtfulde trone. Denne trone er først udskåret i træ, dernæst belagt med guld - og indlagt med forskellige smykkesten, 5e nærbillede s.5 (Foto: R. Harding). Tell Qasile

Tryk: S.M.Olsens Bogtrykkeri, Holbæk

Betel ^: o .^, ;eriko

Artikler iTFl dækkpr ,kke nødvendigvis redaktionens eller sBAs synspunkter. TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi.

6;6our oCibea

Kontingent: Danske kr 125,- / norske kr. 140,(For unge undet 26 åt.75,-).

Medlemsskab tegnes ved henvendelse til 5BA.

Selskabets bertyrelse: Cand. mag. Jan Dalsten Sørensen (formand), tlf.: 35 82198 39 Lektor Cand. teol. Carsten Vang

(næstformand), llf.:86 21 54

O4

Reisekonsulent Hans Hansen (forretningsfører og kasserer), tlf.: 75 8617 48

kin/.Kt{orsabad j NiÅu" URARTU .- m ^bven

Cand. teol. Annette Wiuf Christensen (udgravningskontakt), tlf.: 86 19 00 48 Cand. teol. Knud

W

rmnral

Skov (red. af TEL),

ASSYRIF N

tlf.: 86 68 50 90 Stud. teol. Hans-Ole Bækgaard

(lnformationskoordinator) 7946 I 8616 6666-18

Tlf .:8618

(Mt)

E-mail: hob@isa.dknet.dk

(kontaktes for bestilling af informationsstander og foredragsholdere)

o

Ierusalem

58A og artiklernes fo*attere.

Ved enhver lorm for eftertryk/citat skal

kilde angivris.

rssN oåos -

Hasor

582t

r00 200 0tr------r km

Musasir

o


Kong Salomos guld en bibelsk overdrivelse Af Alon R. Millard, professor ved University of Liverpool, Enqlond

Mennesker som læser Bibelske tekster og underveis vurderer deres pålidelighed konkluderer ofte - forståeligt nok - at beskrivelserne af Kong Salomos guld er voldsomt overdrevet. De mængder af guld som Bibelen tilskriver Kong salomo er ganske enkelt utrolige, om ikke umulige at

forestille sig. ag for eksempel templet ijerusa-

lem, som Salomo byggede til ære for lsraels Gud, Herren. Cå indenfor, og alt du ville få øje på, var af guld! Væggene, loftet, selv gulvene var belaqt med quld. Beskrivelsen i 1. Kongebog lorlæller 05, aI de ma:rive stenmure indendørs var dækket af cedertræsplanker og gulvet var dækket af enebærtræ (1 Kong. 6,15). " ...der var ikke sten at se" (1 Kong. 6,18). Træet blev dernæst overtrukket med guld: " Hon beklædte det (det inderste rum) med rent guld ... Solomo beklcedte huset indvendigt med rent guld.... Husets gulv beklædte hon med guld både i det indre og det ydre rum." (se lKong 6,20-22; 30 - samt par. i 2Krøn 3,4-7).

En anden

Skeptikeres påstand Uanset hvad, så påstår disse bibletolkere, at mængden af guld i Salomos tempel blev forØget under den påståe-

de rtadige genforlælling. For del fortsætter i den dur - hvis vi f.eks. læser i 1Kong.: " Kong Solomo lod fremstille to hundrede langskjolde of drevet guld, til hvert skjold medgik 3 miner guld. Dem o nbrogte kongen i Libo non skovh uset. Endvidere lod kongen fremstille en stor elfenbenstrone og beklcedte den med gedigent guld." " Alle kong Solomos drikkelor vor o[ guld. og olle genstande i Libanonskovhuset vor of rent gud; sølv regnedes overhovedet ikke for noget på Solomos tid." (1 .Kq 1 0,1 6-1 8; 21)

Saglig afvisning?

om spraydåser eksisterede for 3000 år siden! På denne måde har man forsøgt at give Bibelen troværdighed i en vestlig tankegang.

dem utroværdige? lngen historiker med respekL for sig selv ville tillade sig at behandle en kilde på d6n måde. lkke desto mindre synes det at være indstillingen blandt mange bibelforskere.

Muligheden bør undersøges for at komme ordenlligL trl bunds i den hebræiske beretning kunne man vel i det mindste undersøge MULICHEDEN for, at den bibelske beskrivelse er sand? Selvom vi ganske vist ikke overtrækker vores kirker og synagoger med guld i dag, så er vores tradition og smag ikke nødvendigvis magen til traditioner og smag i resten af verden, hverken den dag i dag og slet rkke i forhold til antikkens verden. Det er

Måske kan vi tilgive nutidiqe forfattere, når de udelukkende udf ra deres subjektive vurdering afviser sådanne bibelske påstande som det pure opspind. Dog må vi samtidig stille følgende spørgs-

mål: Kan vi med god ret afvise udsagn ien

oldtidig tekst, blot fordi vi læsere mere end 2.000 år senere finder

tid og kultur

Nutidig vestlig tankegang kan ikke forestille sig denne form for pragt. N,4oderne bibeltolkere betegner den bibelske beretning som et resultat af en frodig fantasi. Nogle har foreslået, al del ivirkeligheden kun drejede:ig om at nogle af udskæringerne itræet var belagt med bladguld. En mente endda, at det måske blot var guldmaling, der var sprayet på væggene - som

?

-l 1-

I

i.',rr!!frnfB, En muliq rekonstruklion ol Solomos lem\el. DPnne lindes po Bibel mu\eet i Am\tetdIm.


værd at bemærke sig, at det gyldne tempel Amritsar stråler med dets guldbelægninger, og at pilgrimme ved Shwe Dagon Pagoda, en buddhistisk helligdom i Rangoon, presser ark af bladguld op på væggene. lndrømmet, det er nutidige paralleller. Lad os se på forholdene ioldtiden. Hvad kan vi lære om anvendelsen af guld i den bibelske verden? Hvad kan det fortælle os om lsrael i det 10. århundrede f.v.t., da Salomo regerede (ca. 971-931 t.v.t. eller ca. 96.l - 922 t.v.t.)?

En smag

af guld

Lad os begynde med nogle simple eksempler. Tag for eksempel udsagnet fra Kongebøgerne om, al " olle Kong Solomos drikkekor vor of guld' (1.K910, 21). Dette er det mindst opsigtsvækkende af udsagnene om Kong Salomos rigdom. Culdbestik og -service er trods

alt ikke ukendt den dag i dag. Fra oldtidens Mellemøsten og Egypten er en række eksempler på guldbestik blevet bevaret til i dag. ldet tredje årtusinde f.v.t. pyntede guldkopper og -tallerkener op i paladset hos kongerne i Ur, og nogle af kongerne blev begravet med dem. sir Leonard Woolley, der stod for

udgravningerne i Ur, fandt en række elegante eksemplarer under hans udgravning af den kongelige kirkegård i 1927-1931 . Næsten 1.500 år efter at dette service var blevet begravet, spiste og drak egyptiske faraoner af gulddrikkekar. I 1906 fandt nogle jernbanearbejdere i nærheden af Bubastis ved et

tilfælde et antikt gemmested, der indeholdt en lille guldkop med inskriplionen "Dronning lewosret" (ca. 1279.121 3 f.v.t.). To berømte guldtallerkener fra Ugarit (på middelhavskysten i

det nuværende Syrien) stammer fra omtrent samme tid. Den ene er præget med et billede af en stridsvogn, der jager vildtyre. Et antal guldtallerkner fra denne periode findes iforskellige museumssamlinger. De er for det meste dekoreret med geometriske mØnstre. Fra senere perioder (sjette til fjerde århundrede f.v.t.) har vi pragtfulde eksempler på guldsmedearbejde i det persiske rige. Culdtallerknerne og krusene kan nu ses i London, New York, Teheran og andre steder. Selv om det kun er en lille det af, hvad der engang eksisterede, er det dog stadig tilstrækkeligt til at give os et indtryk af rigdommen i det land, som Alexander erobrede. lal fald med hensyn til guldservice, er der ingen væsentlige grunde til tvivle på 1. Kongebogs udsagn.

Møbler af guld

Et qyldent drikkebæqer qf ca. 15 cm. højde, fundet i det kongelige skotkommer i Ur og fro 2600 f.v.t. (Foto: E. Lessing).

Sagen er ikke meget anderledes, når det drejer sig om møbler af guld. Konger og dronninger, som spiste og drak af guldservice sad ofte i deres høihed på troner af guld. Tut-ankh-amuns grav afslørede et særligt fremragende eksemplar En udskåret træstol var næsten helt belagt med guld. En anden stol fra Tut-ankh-amuns grav har det meste af stoleryggen og dele af benene belagt med guld. Tut-ankh-amon blev begravet omkring 1331 f.v.t. Mere end 1.000 år tidligere blev guldbelagte møbler begravet sammen med Dronning Hetepheres, moder til Keops, der byggede den store pyramide (ca.2600 f.v.t.). Hendes seng, bærestol og baldakin var alt sammen lavet i quldbelagt

træværk. Disse egyptiske eksempler befinder sig nu på museet i Cairo.

Babylonske referencer Culdmøbler blev også lavet og anvendt i Babylon, selvom ingen er overlevet til i dag. Adskillige babylonske konger i den første del af det andet årtusind f.v.t. beretter om gaver iform af guldstole og taburetter, som de lavede til deres guder og gudinder. Andre kileskriftsdokumenter f ortæller om tilsvarende gaver, som kongerne gav til hinanden. Måske findes de mest omfattende optegnelser over guldgenstande i listerne i el-Amarna-brevene (kileskriftsbreve fra det 14. årh. f.v.t., fundet på Tell el-Amarna iEgypten). ldisse breve fortælles detalieret om de gaver, der blev udvekslet mellem de kongelige og om medgift til de prinsesser, der blev bortgiftet til konger i udlandet. Her findes referencer ikke blot til store mængder guldsmykker, adskillige guldskåle og toiletartikler, men også til møbler og hestevogne belagt med guld.

En konge værdig Kong Salomos trone var dog ikke bare en træstol belagt med guld på overfladen; den var endnu mere ekstravagant! Mellem træet og guldet var der et lag af elfenben: "Endvidere lod kongen frcmstille en stor elfenbenstrone og beklædte den igedigent guld." (1K9. .l

10,18 (cf. 2Krøn 9, Z-'19)). Nutidigt design ville måske loretrække elfenbenstronens cremede elegance, men oldtidens kongelige viste deres rigdom ved af skjule elfenbenet under quld. Tronens kerne var lavet af træ, dvs. et træskelet. Det var dækket med elfenbensudskæringer og belagt med guld. I en grav i Salamis på Cypern blev en elfenbenstrone og et sengestel fundet ituslået, men komplet. De er nu begge helt istandsat med deres dekorative udskæringer. Dele af elfenbensarbejde er også fundet i Samaria, syrien og Assyrien. Den restaurerede trone og sengeskelletet fra Salamis viser, hvordan dele fra Samaria, Syrien og Assyrien engang var samlet. Selv om eksemplaret fra Salamis og flertallet af andre eksempler slammer fra det 9. og 8. årh. f.v.t. viser elfenbensfund fra den sene bronzealder (.13. årh. f.v.t.) fra Megiddo, at denne selvsamme type af dekorationer var på mode længe før

Salomos tid.


)\i\"\ t\

\-:i

et spyd eller en pil ville ga lige igennem. Tydeligvis kunne de kun tiene som dekoration, som tegn pa prestige og rigdom. Selvom en sadan udstilling i dag synes unødvendigt prangende, passer det ikke desto mindre fuldt ud overens med det materiale, der er overleveret fra det qamle MellemØsten.

:$

En gylden paryk Pa den kongelige kirkegard i Ur afdæk

kede Leonard Woolley en guldhjelm, der var smukt udbanket og indgraveret til at ligne en paryk. Den har helt sikkert aldriq haft noqen beskyttende funktion. Woolley opdaqede oqså knive med guldblad og et Øksehoved af guid. Et andet øksehoved af guld, der stammede fra 1800 f.v.t., blev fundet i en grav i Byblos. Heller ikke vabnene af guld blev lavet lor at blive brugt - de var tegn på rang og rigdom. Nu er guldvåben og en guldhjelm ganske vist ikke helt det samme som skjolde af guld, og indtil nu er der ikke blevet fundet nogle skjolde af guld fra oldtiden5 MellemØsten. lk[e de\lo min dre kan der ikke herske nogen tvivl om, at de har eksisteret. Det kan både en skrevet tekst og en illustration overbevise os om.

1\

..-./.

,./' q

Nærbillede al ryqlænet po Tut ankh omons trone (hele tronstolen kan ses po blodets {or5ide). ReheffeL det v6er Longen somtnen med sin dronning, funkler iforverne af guld, sølv, bla t'qian .e. tødtiqp oq qønnp glo:tumper lloto: Roinbtdt.

Rig elfenbensskat De største samlinger af elfenbensudskæringer er blevel fundel i de assyriske paladser i Nimrud (oldtidens Kalah). Tusindvis af brudstykker af

elfenben blev afdækket der fra 1949 til '1963. De bliver fortsat katalogiseret, dllegnel. og ud:Lillet. Pa nogle af dirse ellenbensslykker sidder pakli:tret sma stykker af guldfolie; på endnu flere er der rester af den bitumenlim, der blev anvendt til at holde guldet pa plads. Da babyloniske og mediske soldater overfaldt den assyriske by, rev de guldet af elfenbenet, og ituslog derved møblerne. Et enkelt møbel har heldigvis bibeholdt sit guldovertræk, så det kan ses, hvordan det meste af elfen bensoverfladen var dækket. Disse opdagelser giver os et indtryk af den trone, som den hebræiske historiker beskrev i Kongebøgerne (og i K rø n ikebøgerne). De gør det samtidigt klart, at en rig konge som Salomo med stor sandsynlighed kunne have været ejer af en elfenbenstrone belagt med guld.

som Salomo efter sigende skulle have haft hængende i sit palads (1K910,17, 2Krøn 9,1 6), d6t er en anden sag. Culdskjolde kunne ikke tjene noget nyttigt formål - et slag fra en økse eller et sværd ville dele dem på midten, og

togt i Musasir

4 f .v.t. førte Kong Sargon den 2. af Assyrien et militært togt ind ibjergene nordøst for Assyrien. Han erobrede dele af Urartu (det bibelske Ararat), og

I

71

i

Overdådigt pral Guld:ervrce og guldmøbler er en ling men 500 skjolde af udhamret guld,

-

Et of de fo elfenbenvyglæn, det et fundet

iNnnrud. Dette tyglcpn hor end(lo enkelte steder blad

quld siddende over elfe]1bet15kenen (Falo: ltdq Museet, Bogdotl).

>


på tilbageveien angreb han byen Musasir. Musasir var centrum for tilbedelsen af en vigtig urartisk gud, og 5argons soldater plyndrede templet såvel som den lokale konges palads. Sargons optegnelser over sine sejre blev skrevet med kileskrift på lerprismer og derefter begravet i bygningsfu ndamenterne for at bevare dem, så fremtidige generationer kunne læse dem og berette om Sargons Iriumf. Adskillige aI disre prirmer er nu blevet fundet. Andre optegnelser blev ridset ind ide store sten blokke pa murene og igulvene i Sargons palads iKhorsabad, nord for Nineve. Derudover findes der en lang beskrivelse af hans togter ien anden tekst, et brev fra Sargon til nationalguden Ashur. I dette brev der er skrevet på en rLor tdvle og nu befinder:iq r Louvre, afsætter han et stØrre afsnit til at beskrive sejren over Musasir, incl. en lang liste over det erobrede bytte. Dette bytte er isandhed enormt. Almindelige våben i hobetal indbefatter 25.212 'l små og store bronzeskjolde, .514 smii og store lanset og 305.4.12 lette og tunge bronzesværd. Listen nævner også et antal redskaber, kar og skåle af bronze ialle størrelser og faconer, såvel som en overflod af rigdomme: Culd og sølv barrer, sølvskåle, møbler af elfenben og dragter dekoreret med juveler. Bemærkelsesværdige genstande var

lavet af, eller i nogle tilfælde dækket med, guld: En bolt til et dørbeslag med en bevinget drage på - af guld; to guldnøgler formet som gudinder. Et stort guldsværd fra templet veiede 26 1112 min€r (ca. 12,7 kg.)

Hu ndehoveder Itoppen af listen over bytte fra templet nævnes en unik genstand: "seks skjolde af guld, der hong til højre og venstre i hons hus (d.v.s. i hans tempel). De strålede og havde snerrende hundehoveder med front ud fro midten" . Væg ten af disse skjolde, sandsynligvis af de seks sammenlagt, var omkring 156 kg. af skinnende rødguld (5 talenter, 12

Skinnende vægge Assyriske og babyloniske konger pralede af deres hengivne gudsdyrkelse ved dl. bygge lempler for guderne. Lsar-

haddon af Assyrien (680-669 f.v.t.) restaurerede Ashurs tempel, belagde dets dØre med guld og " dcekkede væggene med guld som var det med

puds" I del næste århundrede berette de Nabonidus af Babylon (555-539 f .v.t.) om sine rigdomme i templet for Sin ved Harran: " Jeg beklædte dets vceqqe med quld oq sølv, oq fik dem til ot skinne som solen" .

miner).

Assysisk plyndringstogt Sargon fik også billeder fra sine togter indgraveret på stentavler, der fulgte væggene ihans nye palads iSargostown (Dur-Sharrukin). Den banebrydende franske arkæolog Paul-Emile Botta afdækkede i 1843 og 1844 disse billeder i del lørsLe a::yri:ke palads,

der overhovedet blev udgravet i nyere Lid. Bollar kunsleriske kollega, Lugåne

N. l-landin, ldvede nØjaglige aftegnin ger af disse relieffer, hvoraf mange var for skrøbelige til at kunne blive flyttet. En af Flandins tegninger, der blev offentliggjort i Bootas banebrydende

rapporl "MonumenL de Nineve", viser

'

rr4,

Den qyldne hjelm/poryk fro den kongelige

qrov iUr. Anvendelsen hor nærmere vceret parode end egentlig krigsførsel pgo. guldets ringe evne til qt modsta 5log (Foto: lroq Museet, Boqd1d).

en stentavle, hvor den assyriske skulptØr har portrætteret soldater ifærd med dt Ødelægge lemplel i Vusasir. 5kjoldene er tydeligt indgraveret på byqninqens murværk, nogle set forfra, nogle iprofil. Sidstnævnte har hunde hovederne i midten. Assyriske soldater, der bærer på andre skjolde, ser ud til at være ifærd med at kravle over taget, mens en officer dikterer en optegnelse, måske af byttet, til to skrivere. Dette relief illustrerer perfekt teksten fra kileskriftstavlen. Selv om der ikke er fundet referencer til ornamentalt indgraverede skjolde som disse i andre tekster fra oldtidens Mellemøsten, er dette tilfælde tilstrækkeligt til at skabe sandsynlighed for, at guldskjolde også udsmykkede Salomos palads. Hvis guld:klolde engang har eksisteret, selvom vi idag ikke har nogle eksemplarer deraf, hvad så med et guldbelagt tempel? Endnu engang er det inskriptioner, der qiver mest infor mation, men der er også konkrete fysiske beviser.

Assyriske soldater river pynteskioldene ned fra lcmplpt t Mu\o\it. (otlpqning. Pf. Boua).

Egypternes guldudsmykning Tilsvarende materiale findes fra Egyp-

ten. Faraonerne idet \ye Rige 1ra. 1 550-1 150 f.v.t.) var sædigt . Amenophis lll (ca. 1386-1349 f.v.t.) ærede den store gud Amun med et tempel ved Theben, der var "fuldkomment belogt med guld, dets gulv vor prydet med sølv, og olle dets portaler med elektrum" (elektrum er en naturlig legering af

guld og sølv. Senere byggede Ramesses lll (ca. 1 185-1 1 54 f.v.t.) en helligdom ved Medinet Habu, hvor gulvet var sølv og dørstolperne af purt guld. Andre steder brugte han også guld til at prale med; han lavede en indviet pram til at fragte en gudestatue ned af Nilen. Båden var af cedertræ, men udenpå træet var båden belagt med guld helt ned til


meste 'overlevende' eksempel på denne form for guldovertræk, er de store guld-skrin, der vogtede Tut-ankh amuns krop. Disse 4 helligskrin står nu i Cairomuseet. Den største af dem er 5

vandlinien. Båden var'l 30 cubit (over 70 m.) lang. Er det muligt at tro sådanne påstande om guldbelagte templer og endog både? Når det kommer til stykket, har vi jo ikke noget af det omtalte materiale foran os som bevis. For dem af os, der trods alt alligevel er villige til at medgive disse kongelige pralerier bare en vis portion ldktisk lroværdighed, er det muligt at udpege materielle rester, der styrker de gamle kongers

m. lang, 3,40 m. bred og 2,85 m. hØj.

Plyndret af egypterne

påstande.

%w,

Guldbetrukne søiler Efter adskillige drs intensivt studie af

oldtidige egyptiske monumenter bemærkede en fransk forsker ved navn Pierre Lacau, at der var skåret nogle usædvanlige sprækker ind i de l2 iøilet som Tuthmosis lll (1479-1425 f.v.t.) satte op foran den hellige båds tempel i Karnak (Theben). Hver sØjle var slebet til at skulle forestille et bundt af papyrusrør sat på en rund flad sokkel. På kanten af sokkelen var der både Øverst og nederst hele vejen rundt to

E

5"75922022 E Ill

UI

ilc

EI Kopiering af artikler

,ooon ,o,

'.i,",i, å*

ovettrLtkt'ct mPd

som qttlguld. l\lpnp \i\ct de smrslle 'prækka. det bler pe;cr ind t (Tpgnng: I'. I o\ ou).

smalle lodrette sprækker, der med laste intervaller forbandt de vandrette. Oppe på sØilerne viste det sig, at at grænsningerne mellem papyrusstilkene gik meget dybere ind istenen end

nødvendigt, sa der derved:kabte: nogle ekstra dybe sprækker. Disse sprækker var ikke nødvendige af hensyn til søjlernes design. De kunne hel ler ikke tjene som dr;enkanaler eller klemmer for at holde søjlerne sammen. Den samme lype :prækLer [andles også ide samlede stilke ved sØjlens top. Ud fra den omtalte inskription, hvor Tuthmosis lll talte om sit tempel og disse sprækker isøjlerne, argumen terer Lacau for, at disse stensøjler har

N,EWIR,ER, KATALOC

Noget af det fØrste en erobrer eller en konge, med andet etnisk eller religiøst tilhørsforhold ville gøre, var at flå dette let tilgængelige guld af gudebilleder og helligdomme. ltlg. 1Kg. 14,25-26 (cf.2Krøn. 12,19) var det lige netop, hvad farao Shishak gjorde få år efter )

været dækket af guld. Sprækkerne blev slået ind istenen for at holde på bladguldets kanter, så det kunne lægges tæt ind på søjlen. Lacau påstår endda ud fra tekstens beskrivelse af stedet at det ikke bare var de l2 3,5 m. hø1e søjler, der var belaqt med guld på denne måde. Det gjaldt også ydedigere 14 søjler i en anden hal, hvor disse sØiler bloL rejsLe sig 17,5 m. Dis:e sid:te søjler bar også udskæringer til at holde på guldbelægningen. Andre steder i templet fandt Lacau spor efter tilsvarende sprækker samt mærker efter små nagler, der skulle medvirke til at holde guldet pa plads idørstolperne::len, i otferstenene og obelisker. Selvfølgelig er guldet forlængst forsvundet fra disse bygninger. Det nær

Tidligere har SBA annonceret om den mulighed at hjemkøbe hele klassesæt af

TIL til undervisning på

højskoler, efterskoler, i konfirmandstuen eller andre steder.

Det har vist sig, at flere i stedet ønsker at købe sig ret til at kopiere artikler fra TEL til undervisningsbrug.

Vi vil gerne åbne denne mulighed, hvorfor det fra 1/1 1999 er muligt at

købe undervisningskopieringsret til et enkelt nr. af TEL. Det er en engangspris, hvorefter licensindehaveren med god samvittighed - igen og igen - år efter år - frit kan kopiere fra TEL. Prisen er kr. 25,- pr. enkeltnumre

(dog kr. 1 00,- pr. særnumre

som

4le8) Kontdkt enten

50 90) eller 1

redoktør (86 68 sekretoriøt (75 86

TELS

SBAs

7 48) for ot købe kopieringslicens.

ISRAELSMISSION lsraelsmissionens avis informerer om mission blandt joder og formidler kendskab tll messianske joders vilkar. Redaktør: Kaj Kjær-Hansen. Avisen kan rekvireres gratis fra: Den danske lsraelsmission Norregade 14 6070 Christiansleld rft.74 56 22 33 Giro 3 05 45 00


kong 5alomos død (formentlig skete det i år 925 f.v.t.). En egyptisk kilde fra c. 920 f .v.1. angiver at Shishaks søn, Osorkon, havde givet den umadelige sum af ca. 180 t. sølv og 205 t. guld og sØlv til guderne. Ln mulig forklaring på, at denne nytiltrådte konge kunne være så ødsel med sine rigdomme, kunne være, at hans far til overflod havde fyldt skatkammeret med Salo mos rigdomme. Der er til dato ikke fundet noget spor efter Salomos tempel, så det er kun den bibelske beretning om templet, der har overlevet til i dag. Til gengæld giver den bibelske verden en række vidnesbyrd, der støtter den bibelske tekst. Det er endnu umuligl at bevise, at Salomo byggede et tempel overbetrukket med guld, sådan som det er beskrevet i 1Kg. og 2Krøn. Omvendt vil det, ud fra det materiale vi har samlet her, være usagligt at benægte m u lig heden.

Han var ikke alene om guldet Hvad så med de store mængder af

guld, som vi finder i de bibelske beretninger? Er de pa nogen made realistiske? Vi kan ikke give et kvalificeret gæt på, hvor stor mængden af guld, der blev brugt, var, når vi ikke kender tyk kelsen af bladguldet itemplet. Til qenqæld er væqten af noqle andre af

5alomos skatte anfØrt i teksten. Hans

gyldne skjolde ve,ede knap 2 tons (1K9. 1O,16-17). Dronningen af Saba berigede Salomo med en gave af endnu 5lØrre værdi: 120 talenter guld svarende til ca. 4,5 tons (l Kg. 1 0,10). Kong Hiram af Tyrus gav Salomo et tilsvarende beløb (1Kq.9,1a). Det er fristende at afvise troværdigheden af så store talangivelser - om ikke gå så vidt som at beteqne dem som opdiqtede. Omvendt så er disse beløb sammenlignelige med det krigsbytte, som den assyriske konge Tiglath-Pileser lll mod-

log, da han

i7l0

f.v.t. underlvdng sig

Tyrus (godL 5,5 ton5 guld). Den assyriske Sargon ll gav en tilsvarende stor gave (5 r/r t.) til de babyloniske guder, efter at have rØvet stØrsteparten af beløbet på en stratfekampagne rundt i Babylon. Fra Egypten hØrer vi om endnu større gaver: Tuthmosis lll gav ca. 13,5 tons guldklumper og guldringe til Amon-templet i Karnak - og så var det endda bare en del af hans gave. På væggene i templet i Karnak finder man indgraveret et billedkatalog med optegnelse af alle hans gaver. Fem rækker forestiller det materiale, der var fremstillet af guld eller udsmykket med gu ld. Hieroglyf-leqnene fortæller nøje

hvorvidt der kun var et eksemplar af hver ting - eller om der var flere. Ud over alle guldgenstandene var der også en stor mængde sø14 lapis lazuli (smykkesten) og andre materialer.

Nøjagtige bogholdere

ln ol væq,elielferne i Lonok, hvot

Tut mo\i\ lll op[ute mængden of guld. som hon :kæn. kede til Amon templet. Det er ble. sedonne optegnelser over kongelige guldslolle, der kan underbyqqe den bibel>le bereLninq om \olo mos udsmykninq of templet (toto: I. Ruffle).

Optegnelser som disse skaber ofte forundring - og læseren kan udmærket sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt de er troværdige og akkurate. Og klart nok - de kan ikke kontrolleres i dag. På den anden side, vi kan vende os til hvordan de babyloniske bogholderes inskriptioner viser, hvor ekstrem stor omhu, der blev udvist, når det gjaldt registrering af indkomst og udgift med selv meget små mængder af guld og andet værdifuldt ide kongelige skatkamre. Tilsyneladende er tallene fra både Tushmoses lll's donation til Amon-templet og fra andre tilsvarende qaver opført meqet akkurat. lAmontemplet kunne inskriptionen være en forfalskning som om det var ren propaganda. I så fald bør man dog huske at inskriptionen var synlig for alle, der havde adgang til templet, så en forfalskning ville nemt blive afsløret. Desuden - de normalt omhyggelige græske hislorikere Herodot og Pausani-

Denne isruelittiske regning (e er hvad det nu er...) ncevnet iførste linie "[C]uldel (fra) Ofi. (Tilhørende) til Be(Horcn". Potteskdret med

inskriptionen blev fundet pd Tell Qasile i udkonten of Tel Aviv. Ofi kan bdde referere til cn bc\lpml guldkvolitet pllct til guldelt oprin delsessted. Bet-Horon er et stednavn, men kan også have været et tempel for den kononceiske gud Horon (Foto: E. Lessing).

as giver os tilsvarende

et billede af, at

oldtidens templer var fyldt med et væld af rigdomme.

Arsopgørelse Der er blot en enkelt antik tekst fra bibelsk tid, der beskriver den årlige indtægt lor en konge, og den finder vi i Det Camle Testamente. I 1 Kg. 1 0,.14 oplyses det, at Salomo modtog 666 talenter af guld (ca. 25 t). Dette må ganske givet referere til indtægten iet bestemt år, ligesom de 420 talenter (ca. 15 3la t.) fra Ofir referer til en bestemt kilde (1 Kg. 10,1 1 ). Der findes kun to inskriptioner med guldmængder, der overgår de 666 talenter: Osorkons gave til templet og det væld af skatte, som Alexander den Store fandt under sit togt i Persien. Cræske kilder .l taler om ca. 180 t. guld i hovedsta-

den Susa og henved /000 t. ihele Persien (hvilket efterlader Salomos 25 t. uden for sammenligning).

Mange typer guld Nogle gange klassificerer anlikkens skrivere guldet som 'purt' eller 'rødt' eller som 'legerings'-guld; andre gange omtaler de det bare som'guld'. Af den grund kan vi ikke vide, hvilken type og kvalitet guldet havde. Desuden kunne guldets vægt også indeholde en kerne af træ, elfenben eller et andet metal selvom det er værd at bemærke sig, at de antikke skrivere om nødvendigt var


istand til at skelne mellem de forskellige lyper dl quld tf.eks. Salomos servire af 'purt guld', 1 Kg. 10,21).

Hvor kom guldet fra? Salomos guldskatte var vitterligt store, men der er f.eks. ingen tvivl om, at

judæerne var i Babylon; de kan også sdgten) pasla at det er ren opdiglning, at Salomo aldrig sad på en trone af elfenben og guld - eller at han aldriq dyrkede Cud i et forgyldt tempel i Jerusaiem. Men de kan ikke længere

forkaste teksterne, eller dele af dem, ud fra det grundlag, at de skulle være utroværdige. ove r scet. I n ge Rav nsbæk / KS,

kilde BAR

I

1989.

antikkens konger ejede store mængder af guld. Hvor kom Salomos guld fra? det qamle lsrael var der ikke nogen naturlig ressource af guld, ligesom det heller ikke fandter i lordan eller Syrien. I det vestlige Tyrkiet blev der produceret en del guld og egypterne udvandt guld inede mod syd - iNubien. Culd fra disse to steder kan have nået Salomos hof gennem handel og via de skatter, hans undersåtter betalte. Den gave, dronningen af Saba, bragte, var formentlig fra guldminer i det vestlige Arabien. I de senere år er der blevet fundet spor efter minearbejde, der strækker sig tilbage til før romersk tid, om ikke langt længere tilbage. Der er endda rapporter om, at der skulle ligge en del guld tilbage iyorden idag. I

Et mystisk sted Salomos og Hirams ioint-venture handel bragte også guld fra Ofir til landet. Dette Ofir er stadig et ukendt mystisk \led. Der er bdde 5Øgt efler sledet i det vestlige Arabien, men også mere fjerne lokaliteter er forslået - såsom syd for Afrikas horn eller i lndien. Stednavnet Ofir findes ud over Bibelen kun på

et ostrakon (et potteskår med en inskription på). Det er fundet ved Tell Qasile i lsrael og stammer fra det 8. århundrede f.v.t. Desværre giver inskriptionen kun information om guldets type (at det var fra Ofir), ikke noget om, hvor Ofir var.

Bevist eller ej

tÆs lsrael er i centrum. TV og aviser interesserer sig for, hvad der sker i lsrael.

Med god grund! lkke blol lordi politik, kulur og religion støder sammen i lsrael, men først oq fremmest fordi lsrael er det folk og det land, Cud har udvalgt som redskab til gennemførelsen af hans frelsesplan.

Også ifremtiden vil lsrael stå icentrum. Her skal der ske vigtige begivenheder itiden frem til lesu genkomst.

Det har ikke været muligt at bevise

En af de måder, DU kan holde

ned imindste detalje, at Bibelens

enteret om lsrael på, er ved at læse

beretninger om Salomos guld er nøjagtige. Men - ved at sammenstille de bibelske tekster med andre antikke

månedsbladet 'Ordet og lsrael'.

tekster og arkæologiske fund, kan man se, at indholdet af den bibelske fortælling er ifuld overenstemmelse med den antikke verdens praksis, så vidt vi har adgang til dem, ikke alene i spørgsmålet om forbrug af guld, men ogsd i optegnelserne og mængderne. Der vises altså ikke, at de bibelske tekster er akkurate, men at de klart er sandsynlige. Kommentatorer kan stadig argumentere for en datering for kongebøgerne henne itiden, da

. . r . .

dig ori-

Læs bl.a. om:

Aktuelle nyheder fra lsrael De bibelske profetier

23.12 ,rU&-

M,

Messianske iøder

OO mÅnnf,/,Sg

ELLEII OE

IIAA,ID

SATTO

Arkæoloqi

Nyt fra Ordet og lsraels arbejde iJerusalem og Tiberias

Ring og bestil Ordet og lsrael i dag

R,EIfiIN,EN KATALOO

æ75922022 E TI

9l

a E


- brikker af et puslespil Af cond. theol. Annette Wiuff Christen-

Efter de sidste års lovende udgravninger på Hasor, har dette års udgravningssæson været imødeset med stor spænding. Ville det forventede arkiv - eller noget helt andet spændende - dukke op

iår?

Paladset vokser ver udgravningssæson afdækker mere af det kanaanæiske palads på Hasor. Paladsets kerne - tronrummet og de umiddelbart tilstØdende rum er blotlagt, Og det vokser - mod syd og nord. Alt tyder på, at vi har

med et monumentalt bygningskompleks at gøre. Dette år gav os en behagelig overraskelse i den henseende. Ved at skrabe en jordvæq fri fra års tilgroning og skidt blev det åbenbaret, at vi havde en teglstensmur foran os i lighed med dem, vi finder i resten af paladset. Tilmed dukkede et hjørne af en basalt ortostat (et stenpanel) op nedenfor muren. Omgående blev to

ArLiklens forfouer ifærd med ot blotlæaae eL oI brikkerne ideL slore ouslesoil oå Hosor. Het er deL eI velbevoret gulv lro 10. 91 årh. t. kr. (Foto: AnnelLe Wiut Clri:lensen).

nye udgravningsfelter åbnet i området, der ligger lige nord for paladsets foreløbig kendte, ydre grænse.

FIere perioder Dette kæmpemæssige palads er fra senbronzealderen ((LB)1 500-1 200 f.Kr.), og man er ikke blot interesseret i at blotlægge denne periode. lfølge kileskriftstavler fundet blandt andet i Mari ved Eufratfloden og i Egypten var

Hasor endnu stØrre og mere betyd-

ningsfuld i mellembronzealderen ((MB) 2000-1500 f.Kr.). Der er imidlertid qjort meqet sparsomme fund fra d6n periode gennem de sidste ti års udgravninger Derfor graver man hist og her gennem gulvet i paladset, og dette har flere steder givet gode resultater. Et sådant sted er inde i en terrrpelbygning ved siden af paladset. Her har man fundet en tidliq fase med et meget flot brostensgulv fra MB. En professionel arkæolog behøver ikke

engang potteskår for at datere sådan et gulv. Kun MBlidens folk var så kultiverede, at de lavede noget så perfekt.

Endelig gevinst i A5

i lidliq tose of lempel tilhørende polodset. Eekræfter. at der hor værel iMB på Hotot [olo: Annelle Wiut ChritLen\en).

Brosfen\qulv bebyqqelse

J_AT

45 var det berygtede område på tellen sidste år, fordi man var så uheldig at grave forgæves en hel sæson efter bymuren udenfor paladset. I år lykke des det at nå muren - langt nede. Og så måtte man endda suspendere al almindelig arkæologisk praksis med at grave lige ned lag lor lag. Her sprang i stedet lagene itrin. 5å der er stadig store arbeidsmæssige udfordringer. Næste sæson fortsætter blotlægningen af muren, da dens datering er uhyre


viqliq Ior hc c p.rlarl:orrrraclel. Har der værr.l f o!1.1 P.rl.rcls al belieste i M B, e ler b ev deL lorsl fodvcndigl i LB1

Forvirrende mure 09 ægyptisk segl Iorrrade M, sollr ig!]cr l),r sl(,r,ntcn rrel enr rlen ovre oc1 neclrc' bv, btcdct

rry5[ l((cr siq. 5 c1:le ar stoclte nr,rn p.r en næ5lon inlrkt tcA 5lell5llrrrr. De|r lr,rr visl si{l ikkc al h.rVC lorb nclel:e til clc mure, der s.rn < i qrLrs rrndc't oclc lægqclscn rl byen ca. l2l0 LKr Tv,!rl Inrod er dcn bycjgct ovcrll.r ko l,rPsel oq er :ærde es kr,rlll(J. llvrm h.rr lry(J

gel cler? Kanaan,eere, isr,rc ittcr c

cr

ld( \tdtl.

hckli:,kc litnL,t rrl ltt,lc)rrtr qro ,,,t. 't t't ltt ! ,tt !')ttl .t ' ", 1'.' 1 .l ' 1 ,t e,tt.,t t 1', I't t . ,1 L/ 4 , rI Winl (1)n\lrtt\( ',1 n)

,rnclrc? Hvorlra

kl?fl

rku e l<an,r,lræernc

f.r

ll.rt

bygqc sadan et loT5v,1rsværl(, lrr,l: lre e clr:rcs adllrilri\lrarl on v.l o(le laqt? Hvorfor sl(u le isr,rc itlcrrc c lct l 'i "..tr"t ',1- r,1 fot I l,^\L llr dcrcs Ir llosællc ier pa le len? Der liql qer [orts.]t cn gddc icleIte oll1.](le, ronr rej:eT flere sporqsnraL cnd dcr bcsvarcs.

D . r' n,jr.. .r' ll' Lr"r ,,1, r'rr'

D,t J(?/l ).

t',t,.t

t

1 1"tl t.l ltlt, t't'lt' "l't

t'tt1.1y1'q,,tf [' t' t,,, \ '//l/. \t'tl 1-] t '.tr',, [-t" .ta' t"i" ltlt 1,t",1 '4

A.XF-T

S

RADIO OG TV Nørresundby.

Selskab

Ttf. 9B 17

31 67.

for Bibelsk Arkæoloqi

indfprer ungddmspris

I

ar Lrfclt et al dc nrcqcl \P.r15ol]rlre ,egypt:ke [!nc1 1ra H,rsot. Et ægypl sk 5cg lryk. Men vi |na Vefle, ndli e(sl)ertcnrc l(.]lr sigc, ol]r (letle reql slanr rrer fra første el e.r siclstc rlcl af LB. Del alh.enqer af, orn enrb enret hørcr til i 18. clyn.lli (1550 l4l0 LKr.) e ler i 19. dyfasti (1 100-1 200 Ll(r.) i del Nye Riqe i Æqypten.

Seværd ig heder og turistpolitik Forc øbic; reqner vi nred,

al næslc

s.rson b iver den :irlste ;.ra Hasor i clcnne ollrgclrg. M.rn ma cloc; rerlle lnecl al rler io ler qer en hvcrdag cll€1, lrvor cler he st skal være nollel ,rt sc llr lor h, \o,J

rrd trti'|, t -lri

1'.r1.',ls,. .1,1o' b oltel lor vcjr oc; vinc1, vil cler kke viele lroqel al se p,r ollr ti ar. Dc porosc tcglsler sky ler s nrpellhen borl. Derlor var dcr i .lr el onrl.tlefde rekonstr!ktiofsarbcjdc i grng i lorbin delse nrecl artclre bygningcr p.r tc lcn for at øgc allr.rkl onen ocl derred penqeli førs en. P.r clcn nracle skabes der mLrlitllred lor,rI rcl(onslru]crc og bevarc paladsel Ior kontnrencle clener.rlloner.

ll

l.'d dpt rdrln r,r t

,,y

'u

'lt

,,1

a le lie:ere onr al aflæqqc ct bcsøg ll.r l{.rsor, nar I er i nabo aqet. Dcsudcn

er cler jo stadig cn ch.rnce lor :e v .rl cle l.rge i ualcJr,rvnlnger. Vc mødll

11


ARKÆO LOG IS K E PERIODER

BIBELENS

ECEN KRONOLOCI

H

ENVIS N IN C

ER

TIL TEL 3, 1999

f.Kr ÆLDRE BRONZE

33OO

side

4 (. 2OO5:

"Kong Salomos guld..."

f.Kr MELLEM BRONZE

2OOO c.2165-1860: Patriarkernes tid

Side lO, Ml.bronze: "Hasor - brikker.."

r,

1875-145O: lsraelitterne i Egypten

(.

155O f .Kr YNGRE BRONZE

14OO-lO3O:

lndvandrings-

Side 5,..(. l360:

.

og dommertid

"Kong Salomos guld..."

-

l2OO f.Kr

(.

IERNALDEREN I oq ll (.r2oo rooo & rooo -586)

IOOO: Kong David

.- 9S5: Salomos tempel

.

<. 722.: Samarias fald

(. 586: lerusalems fald

c.5

-537:

Eksil i Babylon

.

Side 6, c. 714: "Kong Salomos guld..."

,

c, 5t7 /

586 f.Kr PERSISK TID

:1-i:-,. -:::_r'n:.ll

s2'l

Hjemkomst fra eksilet

331 f.Kr

HELLENISTISK TID

-ifia\

s%

c,7. lesu fødsel

63 f.Kr

ROMERSK TID

c. 26 e.Kr: Jesus korsfæstes

135 e.Kr

JFfii;

Profile for Thomas Møller

Tel 3, 1999  

Månedsmagasinet TEL

Tel 3, 1999  

Månedsmagasinet TEL

Advertisement