__MAIN_TEXT__

Page 1

v

fr f

d=#*i'$

Iixelydhnug,' llgrril

I

I *

r-| .I

a

u


Oversigtskort

TEL

Her vises landomrader , byer og andre geografiske

Sel5kab for Bibelsk Arkæologi Skovvej 4, Brejning, 7080 Børkop

Tlf.: E-Mail: lnternet:

7

lokaliteter, der er relevante i forbindelse med artiklerne i defte TEL.

5 86 17 48

sba-d k@post

3.

tele.d k

http://home3.inet. tele.dk/sba-dk/

giro: 7 63 96 43 Norsk giro: 0805 i 9/9533 Dansk

Redaktion: Knud W. Skov (ansv. red.), Carsten Vang, Morten Hørning, Ha.tvig Wagner

Lay out:

DANgrafik, Herning

Forridefoto: Måneguden Sin fundet på relief fra Betsaida (foto: R. Arav)

Tryk:

o Deir

S.M.Olsens Bogtrykkeri, Holbæk

Alla

Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBA 5 synspunkter. TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi.

'En

.aa

(Timna ) Tell en Nasbeh (Mispa

tk.3n

o

o

olerusalerl/

Kontingent: Danske kr. 125,-

/

norske kr. 140,-.

Medlemsskab tegnes ved henvendelse til

SBA.

Selskabets bertyrelse: Cand. mag. Jan Dalsten Sørensen

(formand), tlf.: 35 82 98 39 Lektor Cand. teol. Car_sten Vang (næstformand), tlf .: 86 21 54 04

NV-NEcEV

Rejsekonsulent Hans Hansen (forretningsfører og kasserer), tlf.: 75 86'17 48

V Kuntillet Airud

Cand. teol. Annette Wiuf Christensen (udgravningskontakt), tlf.: 86 19 00 48 Cand. teol. Knud W. Skov (red. af TEL),

tlf.(privat):86 68 50 90 Stud. teol. Hans-Ole Bækqaard

.... slde

Overslgtskort Porte og offerpladser det gamle lsrael . . .

E-mail: hob@isa.dknet.dk (kontaktes for bestilling af informationsstander og foredragsholdere)

Den, dergår ind og ud al

og artiklernes forfattere Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives

tssN 0905 - 5827

porlen

........

Briefing fra SBA s repræsentantskabsmøde 1999 Arkæologiens perioder 9

@ SBA

lidsLdvle.

2

iog omkring

(lnformationskoordinator) 1t...8618 7946 I 8616 6666-18 (MF)

.

Haseva

.....

slde 3 side 7 side 8 ride 9 side t2


orte oq offdrpladser i og omkring det gamle Israel

Af Tino Hoettner Blomquist, cond. teol., Lunds Universitet, Sve qe

Nutidens moderne bygrænser har kun lidt tilfælles med byportene i den gamle nærorient. Funktionen af byporten i det gamle Israel kan bedre sammenlignes med en international lufthavn med både ankomst- og afgangshal, handel og kontrol.

En moderne parallel

l' I lll I !

utidens moderne bvorænser har tun lidt tillælles med bvoortene , o"n gamre næro.enr. r oag kaldes bygrænsen for "indkørsel" og man bliver mødt med forskellige slags velkomsthilsner. Hvis vi vil forsøge at forstå funktionen at byporten i det gamle lsrael, vil det være bedre at tænke sig forholdene ien international lufthavn med både ankomst og afgangshal. Selv om forskellige lufthavne ikke er identiske, så er de bygget over den samme grundstruktur - hvilket medfører, at du forholder dig stort set ens, uanset hvilken lufthavn, du befinder dig i. Når du har fået passet kontrolleret, og kroppen er blevet visi-

teret med en metaldetektor, befinder du dig som rejsende lormelt hverken i det land, du rejser fra, eller i det land, du rejser til. Lufthavnen kan ud fra et social-antropologisk perspektiv derfor beskrives som midt-imellem-zone, i hvilken man befinder sig "mellem noget sted og intet sted".

Beskyttelsens sted Den nærorientalske byport fungerede på en noget lignende måde. Porten var et overgangsområde mellem det

ubeskyttede landområde og den beskyttede og mur-fæstede by. Det er i denne sammenhæng interessant at notere den sproghistoriske forbindelse mellem det hebraiske navneord åir (by) og et udsagnsord med betydningen "beskytte", der hedder dir. som en grænsezone kan byporten siges at gælde som et særligt rituelt ladet område.

Folkelivets forum Men porten kan ikke bare betegnes som et grænseområde. Til forskel tra vor tids lufthavne var den datidige byport i meget høj grad en del af lokalsamfundet. lt4ange mennesker passerede den dagligt, men der var også mange, der blot havde deres ærinde i portområdet, og som kom her for at deltage iforskellige aktivite-

ter. Portområdet fungerede som et torv næsten som den græske agora eller det romerske forum - eller måske som Damaskusporten i den gamle bydel i lerusalem gør selv den dag i dag med sit folkeliv og handel.

Retspleje og synagogeforbillede De skriftlige kilder vidner om forskellige handelspladser i portområderne deraf f.eks. navnet Fiskeporten og Fåreporten i Jerusalem (5ef 1,'10; Neh 3,1.3; 12,39; 2 KJøn 33,14).1 Samarias byport kunne man købe fintmalet mel og byg (2 Kong 7,1 .18) og på ostraka lra Deir'Alla og Tel Kinneret findes inskriptionen zy iråå (aram.) oq kd hiår (hebr.), hvilket bør oversættes med "portens krukke", dvs. det stempel, der )

tu W:zrz

Ø c

010

4 forskelliqe pofttyper fra lern -ll perioden, der hver ixrr viser de karakteistiske træk ved byportene iden bibelske tid. Portaftegningerne viser A: Don, B: Beersheva, C: Megiddo og D: Tell en-


et otfentligt område for forskellige øko-

garanterede at krukkerne på markedet

for byportens civile funktioner og

indeholdt et bestemt må1. Det passede også fint at stille sig i porten hvis man Ønskede at få sin røst hØtl (ler 17.19). I Neh 8,1ff. forsamler hele folket sig på den åbne plads foran Vandporten for at læse Torah, bede og bekende synden. Skildringen af disse samlinger skal nok istore træk gengive den synagogale gudstjenesteordning, sådan som den er i dag. Bl.a. denne tanke har været grundlag for en diskussion om, hvorvidt den palestinske synagoges oprindelse kan findes i den før-eksilske byports funktioner og arkitektur Endvidere fungerede portområdet som et retslokale. Domstolen tog vare på overholdelsen af den lokale retsplele, når der opstod tvister mellem indbyggerne, som de ikke selv kunne løse. (5 Mos 21,1 9; 22,1 5; 25,7). Det at være udvalgt til at være en af de æld-

spurgt hvilke anvendelsesområder, portenes arkitektur dækker over (Herzog

ste, som 'sidder i porten'var en hæderssag og et tegn på at man var

1986).

Arkitektoniske fællestræk De mere end 20 israelittiske byporte, som man hidtil har udgravet, viser store varialioner, :elv om de også har nogle grundlæggende fællestræk. Portindgangen flankeres gerne af to tårne og porthuset består af dybe rum, som er åbne i fuld bredde ud mod portpassagen. Antallet af disse rum kan være 2, 4 eller 6 - og de er 10-15 m2 store og har ofte bænke langs med væggene. lndenfor selve porthuset - oq enkelte gange også udenfor - findes en bred plads - en såkaldt rillob - dvs. "en bred plads". Cenerelt var de israelittiske byer tæt bebyget, men med denne stuktur i opbygningen havde byens indbyggere i det mindste adgang til et større forum iforbindelse

iinnlr

er omdiskuteret oq især udtrykket

bomjt ho;Søeoflm. Den danske bibeloversættelse har valgt at oversætte med

"porLotlerhØjene", hvilkel formenllig ganske godt udtrykkel hvad der er tale om her, nemlig en bestemt type af bomah, som netop fandtes ved byporte - idette tilfælde drejede det sig om de otferhøje, der stod til venstre for en af Jerusalems byporte. Det er fuldt ud muligt at opfatte v. 8, som en historisk troværdig øjenvid neskildring fra den anden halvdel af 600 tallet f.v.t., som senere redaktører kan have benyttet sig af, når de sammenstillede reformbeskrivelsen 1 2 Kong 23,4 25.

i Bibelen

SpØrqsmålet er hvad der kan tages for at være den fysiske genstand, der svarer til det bibelske bomoh. Hvordan skal en bomoh overhovedet forstås? Selvom ordet forekommer mere end l00 gange i det Camle Testamente,

illl

,illll il-t.r '

*4 Rekonstruktion af kultpla(lsen ved byporten Bernett&Keel, Abb. 10.

i

vel anset i byen (fob 29,7; Ord 31,23). Kongen kunne og:å have sin plads i porten (2 Sam 19,8; ler 38,7).

med porthuset ifredstid såvel som i krigstid. Karakteristisk for byportene under Jern ll-perioden (c. 1000-586 f.v.t.) i modsætning til bronzealderen (c. 2000-'1200 f.v.t.) er åbenhed og muligheden lor, at større forsamlinger kan samles der. Ved Megiddos byport fra 900-tallet f.v.t. kan pladsen rumme c. 400 personer, hvilket er mindst en fjerdedel af byens beregnede indbyg-

De arkæologiske udgravninger i det Syro-palæstinænsiske område har længe været koncentreret om de stØrre byruiner - og netop på den baggrund er der samlet en hel del viden om befæstningsværk og byporte, primært gående på byggeriets type og på de militære aspekler. DeL er lørst ide senere år aI man har interessereI sig

bomOt ho|Såeorim, "byportenes offerpladser", som lå ved kommandanten Josvas port. Betydninqen af dette vers

Bømoh

lililll

Portens civile anvendelse

nomiske, sociale og retsmæssige aktivi-

teter ved vi, at der også foregik religiøse ritualer ved byporten. Denne information får vi primært fra de arkæologiske levn, imens bibeltekster ne er mere fragmentariske og indskrænker sig til nogle få eksplicite udtalelser.2 Kong 23 beretter om kong Josias, hvordan han nedbrød

Betsaida, lovet

of

Borbara Connell,

gertal.

Offentlig offerplads Udover at være et grænseområde og

frQ

hersker der ingen koncensus for hvad det egentlig betyder. Hverken etymologiske (sproglig betydning), arkæologiske eller eksegetiske studier har kunnet fastslå den eksakte betydning af en bomoh, og hvordan den kan have set ud. Problemerne kan delvist forklares med, at de bibelske forfattere selv gengiver forskellige opfattelser af, hvad en bomah er. Foreløbigt er det derfor bedst at vælge den mere neutrale oversættelse "otferplads" (oq ikke "offerhøj") og forstå den som en lokal helligdom, som ijern ll perioden kunne være tilegnet JHVH eller en helt anden gud, til tider udstyret med en massebe-støtte (hellige stenstøtter), en asherah (normalt forklaret som et kultsymbol af træ), et alter og tjenestegørende præster.

Betsaidas bomøh Mens vi venter på, at en arkæolog skal grave en kultplads med forklarende lap, hvorpå der står: "Dette er en b0-


mah" ellet endnu bedre "Dette er en potl-bomah", må vi tage til takke med det, der faktisk findes. Fundene kan se meget forskellige ud fra lokalitet til lokalitet og er delvist meget svære at tolke. Det allerseneste og tydeligste eksempel på en port-kultplads kommer fra Betsaida (et-Tell) nordøst for Cenesaret 5ø (se Arav/Freund 1996 og TEL nr. 3,1998).

Stele og røgelseskar Ved indgangen til Betsaidas byport (indtil videre dateret til 850-733132 f.v.t.) til højre, når man kommer ude fra ind i byen, traf man isommeren

1997 et 1 ,53 x '1,53 m. stort podium. Det er 0,80 m. hØjt og har to trappetrin, som leder op til toppen. På podiet var der et lille bassin af basaltsten og i bassinet fandtes tre såkaldte'røgelses-

kar'i keramik. Ovenpå bassinet med karene lå fire dele af en sønderslået stele; den øverste runde del af stelen fandtes neden for podiet. Stelen måler 1,15x0,59x0,31 m og har efter alt at dØmme være placeret oppe på podiet, baq bassinet oq ind mod porl væggen. I portområdet findes desuden fire andre opretstående jævne stenstøt-

Podium og stele vecl byporten iBetsoida (Foto: Tina Haettner Blomquist).

ter af c. en meters højde.

Måneguden Sin På podiets stele er der et

tydeligt relief.

Motivet er indrammet af en kant og består af en kombination af figurative

og ikkejigurative elementer: Et stativ tyrehoved, sværd og fire små kugler Monika Bernett og Othmar Keel (1998) har udpeget fire kendte paralleller fra det nordlige Syrien og det sydØstliqe Tyrkiet - dog ingen, som er

H Kasket, pas og solidt fodtøj Har du pakket bagagen og sendt tilmeldingen til dette års udgravningsdeltagelse? Hvis ikke - så overvei det nok engang. jo før du tilmelder dig - desto større er chancen for at der også er plads på den ønskede udgravning!

Bestillingskupon Undertegnede ønsker...

! !

at blive medlem af SBA

i

I999, og modtage TEL

i 1999. Pris 125 kt.

at give et gavemedlemsskab af 5BA for 1999 (pris 125 kr.) til:

Kopierlng af artikler

Tidligere har SBA annonceret om

den mulighed at hlemkøbe hele klassesæt af TEL til undervisning på høiskoler, efterskoler, i konfirmandstuen ell€r andre steder. Det har vist sig, at flere i stedet ønsker at købe sig ret til at kopiere artikler fra TEL til undervisningsbrug.

Vi vil gerne åbne denne mulighed, hvorfor det fra 1/1 l999ermuligtat købe undervisningskopieringsret til

et enkelt nr. af

TEL. Det er en engangspris, hvorefter licensindehaveren med god samvittighed - igen

og igen - år ud og år ind - frit kan

I at anangere et foredrag med repræsentant fra SBA i mit lokalområde. Novn: Alder: TIf .: Adresse: Postnr.:

By'

kopiere fra TEL. Prisen er kr. 75,- pr. enkeltnumre

(dog kr. 100,- pr. særnumre

som

4198) Kontokt enten TELs redoktør (86 68 S&As sekretoriot (75 86 1 7 48) for ot købe kopieringslicens.

50 90) eller

>


Skitse

of den ikonogtige stele fra

Betsoida,

lavet of lsrael Museum. Se også forsidefoto.

lundet ien kendt udgravningssammenhæng. Tyrehovedets horn giver en ledetråd til guddommens identitet: De buede horn repræsenterer halvmåneformen, som er den vestsemitiske månegud Sins symbol. Vejrguden lorbindes også med tyren, men aldrig med et enkeltstående tyrehoved. Vejrguden afbilledes i stedet som stående ovenpå dyrets ryg. Det må dog stå åbent om Betsaida-stelen gengiver en vejrgud med månelignende træk eller en

Også på Tel Dan

byportene, selv om tekstgrundlaget

Bosættelsen på Betsaida tilhørte det ikke-israelittiske område i det sydlige Colan, som fra midten af 80O-tallet f.vt indgik i aramæerriget omkring Damaskus. Men der findes yderligere belæg for port-kultpladser - endog fra det israelittiske Dan (Tell el-Qadi) ved Jordanflodens kilder iØvre Calilæa. Her er bla. tre grupper af opretstående sten, 0,l0 - 1 ,17 m. høje, gravet frem i forskellige placeringer indenfor portområdet fra perioden 800- og 700-tallet f.v.t. (Biran 1994). En fjerde gruppe stammer lra perioden efter den assyriske erobring i år 733132 f.v.t. Dette tyder på en kontinuitet, i alt fald hvad angår placeringen af kultpladsen lige ved indgangen til byen, selv om porthuset var blevet ødelagt og ikke længere var i brug. Ligesom ved Betsaida er der ved Dan belæg for røgelsesotfer og udgydelse af drikkeoffer i porten. Det podie, der er udgravet efter 196869 på Dan, kan have fungeret som grundlag for en stol eller en trone til en person - eller som alternativ for et gudebillede.

viser belæg for tro på eller lorestillinger om'portvogternes' eller dørf løjsrelieffernes evne til at beskytte. lnskriptioner fra Tell Ahmar omhandler en portløve, som den, "som slår oprør ned, dræber fjenden, uddriver det onde og lader det gode komme ind". Udenfor en af portene i Karkemish kan en løveortostat associeres med et offerbord og inde i et af portrummene stod efter al sandsynlighed et alter lige foran en

Udblik

til

Syrien

I Syrien findes der forbavsende få arkæologiske rester efter ofringer i

monumenlal sl.atue. Fra byporten i Zincirli, Tell Ahmar og l!4alatya kommer yderligere kongelige statuer og steler, hvilket som det sidste antyder et aspekt ved porten som et herskersymbol og en plads til tilbedelse af døde forfædre og konger

Litteratur: & R. Freund, l995, Bethsoido, A City by the North Shore of the Seo of Colilee, Bethsaida Excavations proiect 1. Kirksville, R. Arav

Missouri.

M. Bernett & O Keel, 1998, Mond, Stier und Kult om Stadttor. Die Stele von Betsaido (et-Te

) (OBO t 6'l), Cdttinqen.

A. Biran, 1994, Biblicol Dan, jerusalem. Z. Hetzoq, 1986, Dos Stodtor in lsruel und in den Nochborldnderr, N,lainz am Rhein. I

månegud, der er formet med antropomorfe træk lånt fra velrgudens billedmateriale.

Byens vogter og frelser Månegudens kult, hvis centrale tempel gennem århundreder havde ligget i byen Karan i det nordlige Syrien, var af stor betydning for både aramæerne og det ekspanderende neo-assyriske rige. Omkring 600-tallet f.v.t. var månedyrkelsen spredt selv til luda riqe. Herom vidner bla. en helligdom, der var tilegnet måneguden og bygget til fortet'En Haseva, ca. 30 km. NØ for Det Døde Hav. I sin egenskab d[ aL være den vigtigste garant for indgåede aftaler og andre juridiske overenskomster afbilledes måneguden gerne iform af sit emblem på grænsesten og segl - selv på segl, der tilhørte judæiske indbyggere (f.eks. på seglaftryk fra Cezer og fra Davidsbyen i Jerusalem). Måneguden kunne også opfattes som byens og indbyggernes vogter og frelser, hvilket kan illustreres af et relief fra Tell Ahmar i Syrien, hvor måneguden, idet tilfælde i menneskeskikkelse, vises stående oven på en (tempel)-port.

Tel Don: Locus 5188 fro co. 733/32 - 600 f.v.t. med A. Biron).

fie

massebe-steler og en offerskdl. (toto:


Den, der O. går ind og ud of porten... Af professor Alon Millard, Liverpool

Oldtidens byer var omgivet af Jtærke murfæstninger, med en eller flere portområder, der gav adgang ind i byen.

Til sikkerhed mod

uønskede personer isse mure skulle beskytte mod

I lf iender. mod røvere oo mod vil -. V o" oyr. r'oaene orev om dtene. ne lukket som en ekstra sikkerhedsforanstaltning. Formentlig havde man dermed mulighed for at checke alle, der ønskede at færdes gennem porten. I alt fald vidste jerikos konge besked med, at de israelittiske spioner var trængt ind ibyen - samt Rahab kunne påstå, at de havde forladt byen, lige inden porten skulle lukkes ved mørkets frembrud (los 2,2 og 5).

Byens tingsted Det er altid interessant at være et sted, hvor mange mennesker passerer. Derfor er det ikke overraskende at læse om adskillige begivenheder i CT, hvor folk mødes oq sidder ibyens portområde. Rent faktisk, de portomrader, der er udgravet ide bibelske lande, synes at have haft bænke, hvor folk kunne sidde. Derfor er del ogsa helt naturligt at portområdet var et godl sted at handle og at fa ordnet en retssag. Der var altid en fuldt rede tilhØrer- og vidneskare. Derfor er det også i Hebrons port, Abraham køber Makpelas hule (1 Mos 23,8b 16). Boaz forhandlinger om Ruth og hendes arve-

lod finder ligeledes sted i porten - denne gang i Betlehem (Ruth 4).

Skriverens plads Denne praksis med et portomr:ide som handelssted, bekræftes af fundet af en notits i portens mure i ruinerne af den hittitiske hovedstad Hattusas (nu kaldet Bogazkale). Der ståt at her havde skri veren sin plads. Skriveren ville d6r være parat til at udfærdige en handelsaftale for enhver, der som Abraham havde brug for hans tjeneste. Det skete selv følgelig, fordi der på den tid ikke var særlig mange, der evnede at læse eller skrive. Derfor blev det til et arbejde for en specialist.

port")" (1 Mos 23,10.18). På den anden side, i den tragiske beretning om Jakobs sønner, Simeon og Levi og Sikems mænd i 1 Mos 34 læser vi, at de "gik til porten i deres by og sagde... (egtl.: alle, der gik ud af byens port)". Er der nogen mening med disse vendinger - og betyder forskellen noget? For at svare på det fØrste spørgsmål kan vi vende os til andre af oldtidens dokumenter, som peger på noget helt specielt. Der blev fremsat love ved rørende bortløbne slaver i Babylon nøiagtig som i lsrael - for slaveri var almindeligt dengang. I de berØmte love fra den babyloniske kong Hammurabi fra ca. 1750 f.Kr. kan vi læse, at enhver, som hjalp en slave til at flygte gennem byporten skulle dræbes (515), og - i en anden lov - at en slave kunne kun passere gennem byporten med sin ejers tilladelse (Eshnunna S15, cf. UrNammu 512). Alt tyder altså på, at en slave ikke havde den frie mands, borgerens, rettigheder til frit at gå ind og ud af porten. De to vendinger angiver den samme tanke nemlig evnen til at bevæge siq frit.

I undtagelsesti Istand Hvis byen var omringet af en fjendtlig hær, var det naturligt at portene ville blive lukket, imens den normale handel ville blive suspenderet, så byen kunne

forberedes på en længere belejring. Det er netop tilfældet med Jeriko, på det tidspunkt, da israelitterne kommer tæt p:i. 'Jeriko var lukket og låst for israelitterne; ingen kunne ga ud eller komme ind' (Jos 6,1). Når derimod en port var blevet åbnet, kunne en fjende infiltrere byen og opna kontrol over den - sådan som det skete med byen Aj (los 8,1719) og sådan som folkene i Samaria frygtede det skulle ske, da de spedalske rapporterede om den forladte aramæer lejr uden for byen (2 Kong 7).

Retten

til at gå ind og ud

I beretningen om Abraham, der køber land i Hebron, forekommer bemærkningen "alle, ... der sad i byporten (eqtl.: "alle, der qik gennem hans bys

Denne stele med en long r.zkke love t'ra det tor be\cpgeltet qomle Bobrlon tu1pnp' tuhalpnl ot dca Iric mond - og for byerne: slo ver (FoLo: Musee de Louvre).

lrgl

Bevidnet i hele Nærorienten Den praksis finder vi oqså andre steder, hvor "gå ind og ga ud" betyder at klare sine daglige gøremal. Da Jerusalem h,rvde giort oprør mod den babvloniske konge, og kong Nebukadnesars styrker havde afbrudt deres belejring af byen for at få klaret truslen fra egypter ne, "færdedes leremias frit blandt folk, for han var endnu ikke sat i fængsel' (ler 37,4). På trods af hans pro-babylo niske taler var profetens bevægelsesfri- )


hed endnu ikke indskrænket. Tilsvarende finder vi i det Ny Testamente. Da apostlene søgte at finde en til at erstatte judas lskariot, søgte de en mand, som havde "været med os hele tiden, mens Herren Jesus gik ind og ud hos os" (ApC 1,21).

Borgerskab i byernes by I denne sammenhæng er det relevant at inddrdqe Hebr I l,l4: "her har vi ikke en by, der består, men vi søger frem til den, der skal komme". Hvad er vor status i den by? Er vi slaver, der ikke kan passere porten uhindret? Selv om vi følger Paulus'eksempel ved at kalde os selv Kristi tjenere og slaver, er vor status ikke, som den var for datidens slaver, for vi er ikke slaver, men

borgere. Vi er mere sikre d6r end i nogen som helst iordisk by, idet vi har et unikt privileqie som borqere der. Vi kommer ind idenne by gennem en bestemt port - der findes ikke andre veje ind - men når vi er inde, er vi frie. Joh 10,1-18 fortæller os om dette, og det skitserer nøje nok engang borgernes rettigheder for os. Vi kan "gå ind oq qå ud oq finde qræsqange" (Joh 10.9). Desuden åbenbarede Cud den hellige stad, det ny Jerusalem til apostlen lohannes som en by, hvor byens porte aldrig blev lukket, for der er ingen nat der og intet at frygte (Ab 21

,2s).

Bibelens sidste sider, så lad os minde hinanden om en anden port ved Skrif-

tens begyndelse. Det var en vej og en indgang, der måtte lukkes overfor dem, der havde misbrugt det påbud, som Cud havde givet dem; Veien til livets træ! (Ab 22.14). 5å mens vi færdes ind og ud, mens vi klarer vores daglige gøremå1, mens vi finder hvile, må vi huske på hvilken by, vi har borgerreltig heder r - hvor vi er frie borgere. Lad os huske, at intet urent skal have adgang d6r - og lad os "takke for, at vi får et rige, der ikke kan rokkes, og med tak tjene Cud, som det er hans vilje, igudsfrygt og ærefrygt.

lor vor Cud er en fortærende ild.'' (Hebr 12,28-29).

Frie borgere

T

Når vi finder denne åbne port her på

repræsentantskabsmøde å SBA5 repræsentantskabsmøde i København d- 2414 6lev Hans Hansen og Knud W. Skov genvalgt tjl selskabets bestyrelse. Desuden blev Hans-Ole Bækgaard nyvalgt til bestyrelsen, så han ikke længere blot deltager i bestyrelsens arbejde som tilknyttet konsulent. I repræsentantskabet havde alle nuværende medlemmer af repræsentantskabet takket ia til at genopstille. Pga. en vedtægtsændring sidste år var det dog muligt også at n) r'ælge forfaner Hans P Pedersen, Tåstrup og stud. teol. Morten Hørninq, Århus. Velkommen til ier to. På repræsentantikabsmødet blev der udtrykt ønske om endnu stærkere kontakt til Norge - evt, ved at inddrage nogle nordmænd i selskabets arbeide. Desuden blev der efterlyst gode ideer til at gøre selskabet endnu mere kendt idet danske kirkeliv - især i frikirkelige kredse.

SBAS

bestyrelse (Foto: Ninno T. Rasmussen).

ISRAELSMISSION lsraelsmissionens avis informerer om missron blandt løder og formidler kendskab til messianske jøders vilkår. Redaktør: Kaj Kjær-Hansen.

Avisen kan rekvireres gratis fra: Den danske lsraelsmission Nørregade 14 6070 Christiansfeld rlf. 74 56 22 33 Giro 3 05 45 00

Endelig blev der gjort opmærksom på, at der næste år - d. l. april år 2000 - bliver afholdt 10 års iubliæum for SBA. Det bliver bla. med et dobbeltforedrag, da både professor Alan R. Millard og sekretær Ole Andersen har sagt ja til at medvirke. lubilæumsårsmødet bliver af forskellige årsager igen i år 2000 lagt i Køben-

I

havn.

A.><FT S RADIO OG TV Nørresundby.

Tlf. 98 17 31 67.


ANTTOLOGIENS

Pgnroogn 9

Af Nicoloi Winther Nielsen

Den sidste periode i den anden lernalder (lAllC: 722-587 f.Kr,)

varer fra Samarias fald, indtil lerusalem falder og luda rige er truet af stormagterne Assyrien, Egypten og Babylon. Fundene i byerne i ,uda tyder på en fredelig udvikling i området indtil assyrerkongen 5ankeribs felttog mod kong Hizkiia i 7Ol f.Kr.

Assyrerne angreb Lakish

I akrsh. rioels næststØrste bv (8 I nury,'hr-ua" bade en nedre oq en Erura bymur, en seKsKammer porl og en ydre port med tilkørselsrampe, en gade med butikker hen til beboelseskvarterer og et administrativt {ort på en6mhøj stenplatform. Sankeribs angreb på byen beskrives både i Bibelen, ide assyriske annaler og pa el reliel med scener fra dens

erobring (2 Kong 18,13-16. 2 KrØn 32,9. Es 36,2). Udgravningen har afdækket spor af den assyriske angrebsrampe, hvor der lå i hundredevis af jernpile, slyngesten, forkullet træ og en kæde lra rambukken. Pa indersiden af bymuren opførte forsvarerne en vold for at modstå angrebet. Ligene af 1500 soldater er blevet fundet i en massegrav. Assyrernes angreb kan også spores i Timna, Ramat Rahel og Cezer.

Beletinoen a[ loki\h \om dpn et bp\k?vel po el teliPl t Sankeribs polods iNineve l midlen te! byens ioarcrn, hvottto der bode sAyde\ med bLte og ptl \oml kosle\ med loklet A>svrøne angri' bet od rqmoer oq baq en murbrcpkket. Neclerst ses de borske henrettelser af assyrernes fonget Læs nærmåre om-sloqAt t TEL 1/94. Rehefet befincler sig på Britisk Museum, London.

Hizkiias forsvarsværker Forud for Sankeribs angreb var ierusalem som følge af tilflytning efter Nordrigets fald blevet udvidet til en by på

60 ha2 med henimod 20.000 indbyggere. Den vestlige hØj blev inddraget som en ny bydel (Sef 1,10-1 1. 2 Kong 22,14), og forud {or assyrernes angreb

byggede Hizkiia her'Den brede Mur', der havde et 7 m bredt stenfundament og var anlagt hen over ældre nedrevne huse (Es 22,10). Den fortsatte mod vest og mod syd neden om en ny dam i den sydliqe Davidsby (22,1 I ). Dammen opsamlede vandet fra den nye 533 m lange tunnel, som Hizkiias borede under Davidsbyen (2 Kong 20,20; 2 Krøn 32,3-4.30). Denne ingeniørbe-

drift er omtalt i 5iloam-inskriptionen. NAVN

FORKORTELSE

lernalder llC (lron Age llC)

IA IIC

DATERING

s87

Kongens krukker Fra disse år stammer godt tusind opbevaringskrukker, som er stemplet med inskriptionen lom elek, " tilhør ende kon gen". Disse aftryk af omkring 20 for-

)


Selskab

for Bibelsk Arkæologi indfører ungdomspris

skellige slempelsegl har ogsa moliver al en firevinqel bille eller en solskive med vinger, og de nævner et al firc stednavne (Hebron, Zif, Soko eller /7rfljl). I Lakish oq Tel Balaslr kan dlsse krukker daLeres li 701 LKr., og de har sikker været brugt til leverancer ti Hizkijas tropper forud for oprøret mod a55yrerne.

Et religiøst samfund Nede i Arad blev fortet i det 8. arh (maske under Uzzija) ombygget og

udvidet med en indgangsport med to larne, en central gard, cisterner og vandkanal. Der blev ogsa bygget et ille tempel (en form for garnisionskapel) bag en gard med el offeraller (2.5 x 2.5 m) byggel af uti hugne slen (2 Mos 20,24-26). Tenrplet havde en hæ vet niche, hvor der stod to slenstøLter og foran lo sma stenaltre til røgelse. I Be'ersheba (2 Kong 23,8) blev der fundet rester af et stort kvaderstensa ter, som sikkert blev hugget om under

NY BOG Hvorfor valqte David netop Jerusalem som hovedstad for lsrael? Med udgangspunkt i det spØrgsmål kaster Poul Hoffmann et fantastisk spændende lys ind over en vigtig periode i lsraels historie. Poul Hoffmanns store viden og indlevningsevne i de bibelske beretninger giver læserne en overraskende indsigt ikke blot iDavid og Mel-

kisedek, men også iJerusalems betydning for kristne i dag.

. En spændende bogl . En velskrevet bog! . lt fund for alle med interesse Bibelen og jerusalem

lor

!

Salems gåde Melkisedek og David

REKVIRER KATALOG

T75922022 E ut vl lll

c

10

48 sider, Ordet og lsraels Forlag,70 kr

Ring og bestil den i dag hos Ordet og lsrael

l?J0:

KIASSISK

Mlttl

M. MAPAfi

OO

ENK SACK

P€DTR'giY

23J2: JU|E-

M,

OO nÅRnEJtE

€LLEN OE HANALO SANO

N,ERVIRER KATALOC

5ffi


-.:i-' :aE \

bænke på de tre sider eller nakkestØtter i gulvet til hvile for de sidst gravlag-

;..\i

te dØde og i visse tilfælde yderligere kamre baqved. Knogler og gravgaver kunne ved senere begravelser lægges ned i opbevaringsrum under gulvet. Dernede blev der i en grav i Hinnoms

tf;.

,r.\1. -1 \,'i r.i::v

Dal fundet to små sølvruller fra ca. 600

f.Kr med teksten fra den aronittiske velsignelse (4 Mos 6,24-26).

Belejringens gru

t

Nord lor 'Den brede Mur' blev de' bygget en bymur med el 8 m højt tårn, som måske indgik i Midterporten

(er 39,3). I et askelag foran porten

der pilespidser fra babylonerkongen Nebukadnesars (604-5 62 f . Kr) angreb på ferusalem i 597 og 587 f.Kr. Nede i Davidsbyen væltede terassehusenes ydermure ud idalen, da babylonerne underminerede skråningen. Det brændte hus har sodspor og et tykt lag af sammenstyrtet materiale. Resterne Den 7 m. brede mur, som Hizkiia byggede. Disse rester kan idog salem. Læ5 om dette fund i TEL 1/94 (Foto: N. Avigad).

Hizkijas reform (2 Kong 18,3-4.22) og derefter genbrugt som byggemateriale i et lager- rum fra det sene 8. århundrede. Arads røgelsesaltre blev væltet omkuld og dækket med et pudslag under losijas reform (2 Kong 23).

ses

i det jødiske kvarter

ileru'

I Kuntillel 'Airud, 50 km syd for Kadesh-Barnea, langs en vigtig han-

delsrute, blev der fundet en isoleret bygning på en bakke. let portrum var der inskriptioner på vægge og dØrstolper og på en stor krukke var i blæk skrevet en dedikation lyhwh imrn wl'irth "lil Jahve af Samaria og hans Ashera". Der var også tegninger af en ko og en kalv ved et stiliseret træ, en lyrespiller og en procession af 5 tilbedende. Det giver el indtryk af folkereligionen i

tra toilel.Let inabohuset, Ahieli hus, tyder på at indbyggerne kun kunne få grøntsager under de 18 måneders belejering og de led af bændelorm. De babylonske ødelæggel:er er også bevidnet i Bet-Shemesh, Tell Beit Mirsim og i Lakish, hvor der i porten blev fundet 21 potteskår, som afspejler ængstelsen i byen forud for dens fald.

I

Nordriget.

Paladsrester I Ramat Rahel syd for Jerusalem byggede Hizkija en militær forpost, som blev ødelagt af Sankerib. I det 7. århundrede blev der bygget et stort palads, som minder om Samarias kongeborg. Der er fundet protoaeoliske søjlehoveder og vinduesbaluslrader fra deLLe paladt. Pa Ofelhøjen mellem Davidsbyen og tempelpladsen er der fundet en offentlig bygning ved siden af en firekammer byport, som må have ført op til kongepaladset.

4llegning ol tegnng og ntkiption pd cn kukpo hunltllel Airud. I el \cncte nr of Tll vil denne nskipLion blive kommenleret

ke lrndet nærmete.

Herrens velsignelse I denne periode bygges der i dalene velsionelsen Do de \må sølvr'Lller, der er fundcl t en firo'. i Hinnoms dol. \e dpn ncpmerc kommen-teinq ol dette fund r TEL 4/94.

rundt om Jerusalem en mængde gravkamre. Klippegravene har en lille indqangsåbning og kan have udhuggede

-1-n


BIBELENS

AR KÆO LOG IS KE

ECEN KRONOLOCI

PERIODER

HENVISNINCER

TIL TEL 2, 1999

f.Kr ÆLDRE BRONZE

33OO

f.Kr MELLEM BRONZE

2OOO

c.2165-1860: Patriarkernes tid

Side 7,' (. l75O: "Den, der går ind..."

(.

1875-145O: lsraelitterne i Egypten (. 1400-1030:

lndvandrinqs-

155O f .Kr YNCRE BRONZE

-

og dommertid

-

12OO f .Kr

IERNALDEREN loq ll (r 20o - r 000 & 000 -586)

<. tooo:

rr I

I

Konq David

:'t :

I

1

<.955: Salomos tempel

.

Side 3, c. 734/12: "Porte og offerpladser..."

Side 3, c. 732: "Porte og offerpladser.."

.

<. 722i Samarias fald

(. 586: Jerusalems fald

586 f.Kr

Side 9, c. 600:

i Babylon <. 5t7 / 5251 Eksil

"Arkæologiens..."

331 f.Kr

HELLENISTISK TID

..7i Jesu fødsel

63 f.Kr

ROMERSK TID

c, 26 e.Kr: lesus korsfæstes

"Arkæologiens..."

PERSISK TID

c- s86-5371

- Hjemkomst fra eksilet

Side 9, c. 701:

.

'ih?v{ t

-i/ir aå\ )rYr l)tv'v"

135 e.Kr

ffiru

Kqt VlWffi tt] Tt

L"i'l

Profile for Thomas Møller

Tel 2, 1999  

Månedsmagasinet TEL

Tel 2, 1999  

Månedsmagasinet TEL

Advertisement