__MAIN_TEXT__

Page 1


Oversigtskort

TEt Selskab

Her vises landomrader , byer og and re geografiske lokaliteter, der er re evante i forbindelse med arliklerne

for Bibelsk Arkæologi

Skovvej 4, Brejning, 7080 Børkop

E-Mail:

75 a6 17 48 sba dk@post3.tele.dk

lnternet:

http://wwwkristen.dk/

Ttf.:

i dette TEL.

sBA/sba dk.html

giro: 7 63 96 43 Norsk giro: 0805 1979533 Dansk

t otht'b

nuror'

Redaktion: Knud W Skov (ansv. red.), Carsten Vang, Morten HØrnin9, Hartvig Wagner

Lay-out: DANgrafik, Herning

Forsidefoto: Manasses/Samarias højland (foto: A. Zertal)

Tryk: S.M.Olsens Bogtrykkeri, Holbæk

Arlikler i I LL dækler ikLe nødvend,gvis redakl ionpn\ eller SBA's synrpunkler. TEL sendes gratis til medlemmer

Timnah Cibea'

.aa Lkron

af Selskab for Bibel5k Arkæologi.

Kontingent: Danske kr. I 25,-

/

a

a

Bet Shemesh

:

norske kr: 140,-.

Medlemsskab teqnes ved henvendelse til SBA.

Selskabetrbestyrelse:

Tell Beit Mirsim

SYDLANDET .

-l

DFT

Stud. mag. Jan Dalsten Sørensen (formand), tlf.: 86 l6 65 64 Lektor Cand. teol. Ca6ten Vano

(næstformand),

tr.,Gzr

s<

oi

Rejsekonsulenl Hans Hansen (fqrrelningsfører og kasserer), tlf.: 75 8617 48 Stud. teol. Annel.te Wilrf Chrislgnspn

(udqravnin*kontak0, tll.:86

jl

06 48

.. .. .. ..

]000 medlemmer iSBA . . . . . . . .

side 2 side 3 side 5 side 6 side 6 side 9 side 9

Arkæologiens perioder 8

side

Oversigtskort..... Jesu lignelser og samtidens storbønder

Velkommen til SB{s årsmøde 1999 De 480 år i tgypten Spændende kilder - men ikke til 2. Mosebog!

;g

urtiød"*,f& * *nÅb

Bibel-Arkæologiskeforedrag

Bogdn meldelse:

Tid:lavle.

.....

"l\rdel in lgypl"

...

l0 side l4 side 12


lesu

o

I T onelser n

og samtidens storbØnder

Af Dovid A. Fiensy, Ph.D., Professor i Det Ny Testomente v. Kentucky Christion Colleqe

I mange af lesu lignelser antages det, at der fandtes adskillige store godser i det gamle lsrael. Størrelserne på høst, gæld og antallet af arbejdere peger i den retning.

Bare scenen

I\ I I

for lignelserne?

isse landbruosoodser var store

n.,f. til at behøve foroaolere

Ui;;;;;;;;"",

iåsåo;, ir

"g farm. Lignelat tage sig af godsejerens sen om de onde vinbønder i Mark. 12,1 -12 refererer til en vingård med forpagtere, en godsejer, og adskillige slaver, som blev sendt hen efter den del af vinhøstens udbytte som tilkom deres herre. For at have brug for flere forpagtere må vingårdene have været ret storer. Luk. 16,1-12 fortæller om gældsporter på op Lil 100 ankre olie og 100 tønder hvede, hvilket det vil have krævet mindst et middelstort gods til at producere. Selvfølgelig kan disse tal bare være sceneri i Jesu fortælling, men det, at de kan blive brugt i en historie, der ellers er troværdig og ligefrem, viser, at de ikke er helt uden for rimelighedens grænser2. De samme konklusioner kan gøres med hensyn til lignelsen om de betroede talenter/ pund (Matt. 25,14-30; Luk. 19,1'l-27), og lignelsen om den gældbundne tjener (Matt. 18,21-35). Disse lignelser fortæller om store summer som indebærer stor rigdom.

Nytestamentelig højadel I datidens samf undsøkonomiske klima

kunne man godt blive rig som købmand, men langt den største del af velstående mennesker havde erhvervet

Luftfoto over Monosses bjerglond - eller Sqmqriqs bjerge. Det er idette område NV for lerusalem, ot der især er fundet rester efter nytestamentlige godser. (foto: A. Zertal/BAR)

deres rigdom gennem landbrugr. Denne store rigdom må have haft sin grund i store godser.

Godsets arbejdsmiljø

en farm, som det kræver adskillige slaver at få til at fungere. Endelig beskriver Luk. l5:11-32 et gods med daglejere og slaver.

på sådanne store godser. Lignelsen om

Arkæologien illustrerer teksterne

den rige bonde (Luk. 1 2,1 3-21) beskriver f.eks. en godsejer, der hamstrede korn på en måde, så det minder om en beretning hos den jødi:ke historieskriver Josefus om Dronning Berenikes kornkammer. Luk. 17,7 refererer til en mands ljener, der pløjer hans mark. Matt. 20,1-l5 fortæller om en stor qodsejer, der har så meget land, at han må hyre daqlejere til at arbeide for sig. Luk. 12,42-43 hentyder til en rig mand, som har en foged lil at tage sig al hans qods. Matt.l3:24-30 beskriver

Baseret på Det Nye Testamente, Josefus og Talmud prøvede adskillige lærde tidligere at beskrive, hvordan disse store godser ioldtiden så ud og fungeredeq. Siden har vi dog også fået arkæologisk materiale, som hjælper os til at vi:ualisere, hvordan el stort oldtids gods med forpagtere så ud og fungerede i hverdagen. S. Dar5 har opdaget landsbyer, som må have været underlagt de store godser Cirka 22 km. vest for Sikem fandt Dars udforskningshold dokumentation for et stort gods samt >

Nogle af lesu lignelser skildrer miljøet


ning fordi, det hØist sandsynligt repræsenterer et typisk karakteristika i det gamle Palæstina: En 'fæste'-bondelandsby, la nd bruqsom råder forbundet med landsbyen, en administrativ bygning eller gruppe af bygninger. Paladset - Hirbet Firdusi - kan have været godsejerens permanente bolig, eller måske bare hans sommerhus. De fleste ejere af store landområder boede i byen som fraværende godsejere. Codsejeren kan oprindeligt måske endda have været selveste Herodes Den 5tore.

Tårne

til opbevaring

Dette store gods illustrerer adskillige Jesu lignelser. For det første ville

ting i

Oversigtsskitse, der viser mængden of små jordlodder i forbindelse med godset ved Qorowat bene Fessqn. Polodset (Qø'latTirdus) og graven (Deir-o Dorob) ligger nord for kortudsnittet.

andre store godser i det samme område. Denne oldtids landsb, kaldet Qawarat Bene-Hassan, havde ifølge Dat 175-200 husstdnde. Nærved ligger marker, hvis grænser er markeret af hjørnesten. På halvdelen af dem er der blevet dyrket korn, på en fjerdedel blev der dyrket oliven og den sidste fjerdedel blev brugt til vinstokke. Vingårdenes størrelse (dem, der ud over hjørnesten også havde et overvågningstårn) som var mellem 0,4 til 1,6 hektar, antydede overfor Dar, at de var blevet dyrket af mindre familieenheder. Markernes totale areal var 810 hektar,

hvortil kom endnu 202 hektar udlagt som græsningsareal.

En herregård som

i

NT

Nord for landsbyen og de tilhørende marker ligger en bygning af massive stenblokke i herodiansk stil, Denne bliver på arabisk kaldt Qa'lat-Firdus, Herodes' Citadel. Dar tror, at dette palads blev brugt af eierne af dette store område. Tæt derved ligger Deir-a-Darob, et stort og veludsmykket gravsted byqqet i en stil fra det andet tempels tid, og som af Dar dateres til den sene hasmonæiske (143-63 f.Kr.) eller evt. den herodianske periode (37 f.Kr-44 e.Kr.). Dette var formentlig gravstedet for dem, der boede på paladset og rådede over jorden.

"feg river mine lader ned og bygger nogle større" På et bterg med udsigt

til landsbyen

ligger Hirbet Firdusi (Herodes' Ruin), som havde lagerbygninger, stærke tårne, brønde og et beboeisesområde. Dar foreslog, at dette var et beskyttet fort. Opførelsen af fortet daterer han til den hasmonæiske periode, men det blev formentlig også brugt ned gennem hele den herodianske tid. Daforeslår også at bønderne fra landsbyen kom til dette fort for at betale skat/tiende (eller hus- og jordleje) med deres egne produkter som betalingsmiddel.

Lokal tradition Hele kompleksel. er fra den hasmonæiske og herodianske tid, siger Dar. Lertøjet er hovedsageligt hasmonæisk og herodiansk. Navnene på adskillige ruinstrukturer i området er traditionelt blevet forbundet med Herodes af de lokale. Nær ved Qawarat Bene-Hassan ligger den antikke landsby Arus, som

landsbyboere have arbejdet for godsejeren som boede på paladset. Ligesom i liqnelsen om de onde vinbønder (Luk 20,9-18) har disse vinbønder nok været tvunget til at betale tiende af deres afgrøder til deres herres tjenere eller foged. Ligesom i lignelsen om de onde vinbønder havde vingårdene tårne. Dar konkluderede ud fra fundene, at disse tårne og andre tilsvarende tårne, som er fundet spredt udover datidens Palæ5tind, lormenl.lig ikke var vagttårne men nærmere opbevaringstårne, der var bygget i den hasmoneanske periode6.

Et ekstra element i lignelsen Lignelsen om den rige bonde (Luk 12,13-21) i er fint illustreret ved kornkammeret ved Qawarat Bene-Hassan. Tilsyneladende skulle hvert stort gods have opbevaringsplads til godseierens udbytte af kornet. Når vi tænker på, at

der refereres til hos losefus (Vita 18,289; Bellum 2,69) som Herodes' minister Ptolemy af Rhodes domæne. Derfor kan det se ud som om Herodes har arvet disse godser fra hasmonæerne og givet nogle af dem videre til sine tilhængere.

Et

stort kompleks

Nu har vi således ud fra de geografiske sammenhænge antydet et stort og velstruktureret godssystem med sin egen landsby, tydeligt afmærkede familiemarker og sit eget store lager til korn. Dette gods-kompleks er af stor betyd-

De nuværende rester of Qo'lot Fidus (godsets herresæde) delvist genbrugt i et senere byg-

ningsværk. (foto: S. Dor)


de fleste forpagtere modtog så lille en del af deres afgrØde, at de knap kunne brødføde deres familie, kommer der et ekstra element ind i lesu dom over den rige godsejers tanker om at hamstre.

ud. Jesu lignelser var ikke forudskrevne historier hentet ud af luften, men de var baseret på rigtige hverdagsoplevelser idel. lørste arhundrede iPalæ5lind.

Luksus kontra fattigdom

Noter:

Til slut viser velstanden i både paladset af massive stenblokke og det store

L

ornamentale gravsted, hvor rig man kunne blive ved at eje sådan et gods. Det svarer lil billedet, som vi [inder i lignelsen om den fortabte sØn, om skylderne, talenterne, og om den utaknemmelige tjener. Siden godtejeren fik en procentsats (formentlig op mod 25-50olo) af hver af fogedernes afgrøder, kunne han samle en hel del riqdom i korn, olivenolie oq vin. Såle-

Cleichnisse", Zeitschrift ftr die neutesto mentliche wissenschoft 59 (1 968) I -39; J.D.M. Derrett, "Fresh Light on the Parable of the Wicked Winedressers" Revue internotionale des droits de !'an Liquitp 10 (laol) I /-4 Henqel ansla' at 80,000 vin5toLke pa ca. l7 ha. kunne lorsørge , a. 25 arbeldere med fdmr-

i

lie. Se I. Her/, "C rorsgr u ndbeql / In Pdldestina im Zeitalter Je5u" Palaestino lohrbuch 24 (1928) 98-l I 3. Hee fastholdt at man skulle kunne sætte 160 oliventræer og 1/ ha. hvede som sikkerhed for at kunne låne så stor en

des levede godsejeren ioverdådig luksus, mens forvalterne levede en kum-

merlig tilværelse.

Hverdagens realisme i

kornkammer, betalingsmidler i forskellige lormer (algrøder) og store landejendomme. Dette sted hjælper os til at forstå den landsbrugsøkonomiske

struktur idatidens Palæstina og derfor

til bedre at forstå

Jesu lignelser

fuldt

Reslene al godtejercn' lode, og logq som de nger sig ud i dag. (foto: 5. Dor)

Klein, "Leqorot Haarisit Hagedolah Beeretz lsrael" Bulletin of the lewish Palesti ne Exploration Society 1 .3, (1933) 3-9 og

5Um.

Næsten alle tingene fra dette arkæologiske fund kan genfindes i lignelsen evangelierne: fogeder, rig godsejer,

5e M. Hengel, "Das Cleichnis von den Weingaertnern, Mc 12:1-12 im Licht der Zenonpapyri und der rabbinischen

3.

5e D.A. tiensy, "The Social History of Palestine in the Herodian Period: the Land is Mine" (New York / Queenston Lompeter: Edwin Mellen, 1991), isæt pp.

/

21 73. "Crossgrundbesitz"; Hengel, "Das Cleichni'"; A. All, "Klerne S.hriflen" (Munchen: Beck, 1959) 384 395; 5.

Se Herz,

3/4 (1938) 1 09.1

5.

lgen i '1999 udbyder 58,4, KFS og Felix Rejser en rundrejse i lsraelllordan. "Det var her det skete..."-Iuten blev i 1997 en bragende succes, hvorfor arrangementet gentages i en anelse ændret form. rl",'

! ': '!'{ '

q'-

1v

6. Dar, "Landscape", pp. 110lll. 7. Fiensy, "Social History", p.81. oversæt. D. Bobbo & K. B. Nielsen

sker via Felix Rejser:

llf . 75 92 20 22

I

e-mail: fxr@imh.dk

inviterer

med årsmødet 1 999

Lørdag d. 24. aptil "1999 kl. 19.00 til ca. 22.O0 Velkommen til

SBAS

årsmøde

i Dansk Bibel-lnstitut's lokaler, Frederiksborggade 18,1. 1360 Kbh.

K.

PROGNAM: Foredrag ved

arkæolog Rami Arav, Omaha/lsrael: "Betsdido - en bibelsk by - tobt og genfundet" Kaffepause " Årets mef;t bemærkel s esvæ rd i g e

Kasket, pas og solidt fodtøj Har du pakket bagagen og sendt tilmeldingen til dette års udgravningsdeltagelse? Hvis ikke - så overvej det nok engang. lo før du tilmelder dig - desto stØrre er chancen for at der også er plads på den ønskede udgravningl

a

til offentligt møde iforbindelse

Skynd dig med tilmeldingen - der er begrænset antal pladser (max. 16). Tilmelding - eller yderligere information -

6.

S. Dar, "Landscape and Pattern" (Oxford: BAR, 1986) isæt pp. 230-245.

SBA

er chancen der igen!

1

b i be I -a

ikæol o q i ske

n yh ed

"

v. redaktØr Knud W. Skov

Gratis adgang


i Egypten

De

lpuwer-papyrus

Af redoktør Knud W. Skov

er hersker stor usikkerhed omkring israelitternes ophold i I-' Itouotun. Der findes stort set ikke andre kilder til dere5 V opnod end den, vi finder i5idsl.e halvdel af 1. Mosebog og første halvdel a{ 2. Mosebog i Det Gamle Testamente. Den kilde anses endog af mange for at være både langt senere og en utroværdig rekonstruktion af en helt anden begivenhed. Denne mange! på arkæologisk materiale har selvfølgelig glort, at selv de mindste antydninger iegyptiske inskriptioner eller arkæologiske fund af noget, der kunne ligne bibelske referencer, ofte er blevet fe,ltolket lidt mere i retning af den bibelske reference end fundet virkelig tillader.

To'farlige' inskriptioner I den følgende artikel beskæftiger prof. K. Kitchen 5ig især med to egyptiske inskriptioner. De kunne tilsyneladende handle om begivenheder iforbindelse med de ti plager, som egypterne blev udsat for, inden de lod israelitterne gå (2. Mos. 6.2812.36) - og med den lammende begivenhed, det har været for

egypterne, at deres hær druknede, da israelitterne gik tør5koede gennem sivhavet, mens havet skyllede ind over egypternes hær

Den første bærer navnet: "Påmindelse til den vise egypter" men har fået tilnavnet "Papyrus lpuwer". Det sidste navn er indført af englænderen lmmanuel Velikovsky, der på mange måder har søgt at påvise sammenhænge mellem de bibelske tekster og en lang række begivenheder - både naturkatastrofer og kosmiske. Han anses dog af en hel del forskere for at være mere spekulativ end saglig i sine ideer.

Inskriptionen fra El-arish fortæller om Faraos kamp mod nogle onde ugerningsmænd, der dyrkede en mørkets gud. Farao blev dog ikke besejret af de onde, men fald i"malstrømmens sted". Hverken Farao eller hans mænd vendte tilbage - og da Faraos søn forsøgte at finde ud af, hvad der var sket med Farao, var svaret, at en mægtig stormvind havde slynget ham op i himlen, mens de øvrige egyptere var druknet. Det er især lmmanuel Velikovsky, der har argumenteret for sammenhængen mellem disse to inskriptioner og den bibelske tekst. Denne argumentation er på dansk bl.a. blevet refereret hos F. Thornqren ihans bog

"Syndfloden".

- men ikke Af Kenneth A. Kitchen, professor emeritus i eqyptoloqi ved University of Liverpool

Oldtidens Egypten og Mellemøsten har tilsammen givet os store mængder af meget værdifuldt førstehånds kildemateriale, som gør os i stand til bedre at forstå bibelske tekster, som for eksempel beretningerne i 2. Mosebog. Nogle gange forleder en overdreven entusiasme og mangel på forståelse for oldtidskilder imidlertid folk til at se sammenhænge, hvor der i virkeligheden ingen er.

Io I I

\dddnne ek\emDler er "lDUWers

lorron,nq"r" i Leyden I 344prpyrurr"n lrd del 19. dynd\li

3. årh. f. Kr.) og "Cuderne Shu og Cebs bedrifter", der er indhuqqet pa et (1

I

til 2. Mosebog!

granitskrin f ra El-arish omtrent 1000 år senere

under Ptolemæerne (ca. 3. 1. arh. f. Kr.)

Ipuwers

formaninger Denne tekst anses ofte

for at afspeile et sammenbrud i samfundsordenen i Egypten, enten i Den fØrste Mellemtid (ca. 2100 f . Kr.), men revideret eller skrevet under det blomstrende 12. dynasti (ca. 1973 1795 I. Kr.) eller i den følgende anden mellemtid, maske i forbindelse med det semitiske Hyk

Del af lpuwers formoninger i den oriqinole herotiske skrift (hieroti\Å Jlrr4 er {:lea plcp'Rligr gommeleqptr,le fu,t,,7,,rt ned ofkortede hpraqlyffet ).

sos-folks komme (ca. 1650 f. Kr.). Teksten kan endog blot have været en litterær øvelse fra det 12. dynasti om sociale emner uden

nogen forbindelse med historiske begi venheder overhovedetl.


l[i n

4

YA'LI :E

:J,1.:39 f :'LÅ J :itaq,:l -l --+

te, der har forledt nogen til at se en forbindelse her med 2. Mos. 7, men der er unægtelig forskel på en Nil, som bliver blodrød og er udrikkelig, og en Nil, som blot her og der er farvet med blod fra mordofre og i det store og hele fortsat er drikkelig. lntet andet er

: I

L

!L.:: ltlÅ ;:=l'r {,trul3lF !lii!!-;':1 ir{ "\! :=-:" ;; -1.. :W * lFå1.- å1.,,'.1*--;rn 1,"5jfl,øl{f r.r? lÅ " 7 L' li; ;l;

:'l ;

l l -l lL,:, i; {: ; ll''l'' . -; : N:; i'-E = : airtx{Sc>^Zl'0.,,11i:{---V&-Wfl-ll-lnf ,"'*J-ll'r-i" [' n "'' o ( .1*Y " !f-]l; { E jr-: ;3J å

:f

P,'d

Yl l

:".1

i

I1

:,-il:f

"l J1.:-:/;,,",-'-,1' r'f= Rå=l;nJ;rt{"1ålÅ--,tå j1?f; t[:l r=;i;:ft r:7:fi l"-{.:[

:=,,{;^;f$,1

sa m

(-'l::l*i,.?i't^'o;r::l;?-l^'l-l:-f-'l.'' Å & :7 L'-b /'^a -l' :f :: "tr.n*4" ; t-f (c;tll'l ; ll)'{,'-' ;|['l-l-,-;ll'1";:r .

rt:l l[*

r

{-

a

r-,^,:z

*-

r

r

I

o, I I :?=,,..

I I.*--frtr'nrlrc]:fijll l,

Alan Carcliner udqov i 1909 clenne tronskription i hieroglyffer of den herqtiske oriqinal vist pd side 6.

Ipuwers indhold Sikkert er det, at dette skrift ikke har nogen som helst forbindelse med 2. Mosebog. Dets forfatter fremstilles som 6n, der meget udfødigt giver den egyptiske konge en moralsk lektion. FØrst med nogle betragtninger om samfu ndets sørgelige forfatning, først begyndende med "Sandelig", derpå "5e!". For eksempel: "Sandelig, landet drejer rundt som pottemagerens hjul ' røveren har rigdomme, den (tidligere) rige mand bliver en tyv". "Sandelig, ...der er blod overalt...mange døde er begravet i floden...Sandelig, floden er blod, dog drikker folk af den." Det er bemærkninger som denne sidstnævn-

men lig

neligt.

De

betragtninger, der begynder med "Se!" forfølger de samme temaer om sociale omvæltninger (rige bliver fattiqe oq de fattige er rige; der

den beskylder han kongen for forsømmelighed. Og sluttelig tænker han tilbage på de gode gamle dage, hvor alt var som det skulle være. "Sandelig, det er godt, når"..alle slags gode vaner efterleves. Derpå følqer {lere af lpuwers ord før slutningen, som er gået tabt. Denne tekst er fascinerende som et stykke tidlig social kritik - men den har ingen forbindelse med 2. Mosebog!

Guderne Shu og Gebs bedrifter på El-arish skrinet Denne tekst er ivirkeligheden en del af

de mytiske "annaler" fra skiftende egyptiske guders herredømme over Egypten fØr de menneskelige faraoers tid. Således beretter den, hvordan guden Shu (som en hvilken som helst

>

er vold overalt osv.)

Derpå går lpuwer over

til at formane regenten: "Tilintetgør fjenderne af det ophøjede palads", råber han igen og igen,

hvorefter der kommer en serie formaninger, der hver især begynder med et "Husk", og fortsætter med opfordringer til at gøre dette eller hint - særligt at tilberede og skænke guderne rette ofre. Efter flere vidtlØftige betragtBctgsiden of El-'Arish skrinet, her finder vi "Cuderne ninger om landets uor bedrifter", publiceret i 1888 of Neville & Criffith.

Shu ag Cebs

til den vise egypter/PaPyrus lpuwer"

En mailig brudstykke-oversættelse af indledningen

"Påmindelser

til

Citeret efter trode Thorngrens bog "Syndfloden", Åtborg 197 5

"Sandeliq, landet drejer rundt som et pottemagerhjul. Byerne er ødelagt. øvreegypten er blevet tør. Alt er ruin. Residensen er væltet på et minut. Ar af larm. Der er ingen ende på larm. O, at jorden ville holde op med at larme, og der ikke længere ville være forvirring. sandelig, landet er fyldt med pine. Der er blod overalt, mange døde er begravet ifloden. Sandelig, floden er blod. Alt vand i Nilen forvandledes til blod, dog drikker folk af den. Mænd gyser tilbage ved smagen - menneskelige væsener, og tørster efter vand. Det er vort vand! Det er vor lykke! Hvad skal vi gøre ved det? Alt er ødelagt! Træerne er ødelagt. Der findes ingen frugter eller urter. Til visse porte, søiler og mure

er opslugt af ilden. Nedre Egypten græder...... hele paladset er uden statsindtægter Til det hører rettelig hvede, byg, gæs og fisk. Til visse, korn er forsvundet overalt. lngen frugter eller urter findes.... hunger. Alle dyr, deres hjerte græder. Kvæget brøler. 5e, kvæget er ladt herreløst, og der er ingen tilat samle det sammen. Hver mand griber selv det, der mærket med hans navn. Landet er uden lys. Til visse, fyrsternes børn er knust mod væggene. Til visse, fyrsternes børn er kastet ud på gaderne. Fængslerne er ødelagt. Der er stønnen over hele landet, blandet med klageskrig. Til visse, de, der var balsamerede, ligger over jorden. Se ilden er høit til hest, dens brand skrider frem mod landets Ijender."


jordisk farao) beordrede, at der skulle bygges paladser (dvs. templer) for guderne i hans regeringstid og giver en lisle over:teder. Mens al denne aktivitet står på, anqriber fiendtliqe væsener fra ørkenen (den onde slange

Apophis'afkom), men uden held.

LÆ5

En

lang liste over stednavne følger. 5å, da Shu trækker sig tilbage til himlen, overtager Ceb herredØmmet over Egypten. Ceb spørger om byen Pi-Ydrits historie, i hvilken by han selv opholder sig; de foregående guders sejre under deres regeringsdom (for eksempel Atum med navnet i en kartouche), lige som en konge [Tum iCriffiths gamle udgavel, og Shu, og om uræus-slangen, der var solguden Res talisman. Geb søger at få fat i den gloende uræus, men bliver forbrændt og må helbredes. Så driver han på sin side liendtlige misdædere på flugt. Derpå spørger han gudernes kreds om Shus bedrifter som konge, og på hvilke steder Re og Shu havde bygget og organiseret byer Derpå slutter teksten med en liste over sådanne steder. lgen er der ingen sammenhæng mellem denne tekst og begivenhederne i2. Mosebog. Den er måske fra ca. 200 f. Kr.! Dvs. den er ikke ældre end Septuaginta, den græske oversættelse af Det Camle Testamente, og meget yngre end 2. Mosebogs hebraiske tekst! Egypterne kæmpede med jævne

mellemrum med fremmede [jender i løbet af alle historiske perioder i 3000 år, så dette tema har ikke nødvendigvis noget med udvandringen fra Egypten at gØre. Men det er interessant at se, hvordan egyplerne selv betrdgLede del, vi ville kalde deres "forhistoriske periode", som en tid, hvor guderne regerede på jorden, efterfulqt af ringere væsner indtil den lanqe linje af historiske konger

lsrael er i centrum. TV og aviser interesserer sig for, hvad der sker i lsrael. lvled god grund! lkke blot fordi politik, kulur og religion støder sammen i lsrael, men først og fremmest fordi lsrael er det folk og det land, Gud har udvalgt som redskab lil gennemførelsen af hans frelsesplan. Også ifremtiden vil lsrael stå i cen' trum. Her skal der ske vigtige begivenheder itiden frem til Jesu genkomst. En al de måder. DU kan holde dig orienteret om lsrael på, er ved at læse månedsbladet 'Ordet og lsrael'.

Læs bl.a. om: Aktuelle nyheder fra lsrael

. . . . .

De bibelske profetier Messianske jøder Arkæologi Nyt fra Ordet og lsraels arbejde Jerusalem og Tiberias

NEWINEN KATALOO i

ø"75922022

Ring og bestil Ordet og Israel I dag

G ul

Iul E

TEt på nettet Efter nogle opstartsproblemer er det nu lykkedes at få nogle af artiklerne fra TEL op på internettet. Som hovedregel vil selve teksten fra de væsentligste artikler iTEL komme op på nettet ca. 3 mdr. efter bladet er på gaden (dvs. ca. samtidig med at det efterfølgende nr. af TEL er udkommet). Du finder TEL på siden (men kan også gå via SBAs side):

(TEL): http://home3.lnet.tele.dk/sba-dk/TEL-dk.html (SBA): http://home3.lnet,tele.dk / sba-dk /

Noter I For en god overszettelse

til engelsk,

se

O. Faulkner i: W K. Simpson (red.) "The Literature of Ancient Egypt", 2. udg., Yale, Yole University Press, 1973, s. 21A-229. Teksten kan findes i mange antologier af egyptisk oldtidslitteratur.

f. eks.:

R.

Oversæt.

l. D. Sørensen

a

A.X.FT

S

RADIO OG TV Nørresundby.

Tlf. 98 17 31 67.


Bibel-Arkæ olooiske

foVedrog

I forbindelse med Rami Aravs besøg i Danmark arrangeres der

følgende foredrag:

24/4

ka. 19.OO

5BAs årsmøde

i DBls lokaler,

København

26/4 kt.

1s.OO-17.OO

Antikmuseet, lnstitut for Klassisk Arkæologi, Århus Universitet.

2814 kl. r6.00-18.O0 Det teologiske fakultet, Lund Universitet, Sverige

iforbindelVi i København. se med årsmødet SBA står kun som arrangør

anbefaler dog de af vore medlemmer, som er forhindret i at deltage i årsmødet, til at benytte sig af anledningen til at høre et spændende og yderst rele-

vant

foredrag.

IOOO

I

medlemmer I SBA

Af Knud W. Skov, TEL+edoktør

lmens det nuværende 5BA-medlemstal kraftigt nærmer sig 600, rundede antallet af 5BA-medlemmer i begyndelsen af november 1000 i alt siden selskabet blev stif-

tet i

1990.

ration til min egen undervisning. Efter at ieg sluttede på skolen, er ieg forsat i en forkyndertjenste i det norske lutherske lndremisslonsselskab. I den opgave er det glædeligt at kunne trække på bladets artikler, der er spændende læsning. Derfor sørgede jeg for at få mig selv meldt ind som enkeltperson, da jeg ikke længere kunne læse bladet oppe på skolen.

.1000

finder vi udenedlem nr for Danmarks grænser i vort norske nabolands hovedstad Oslo. Her finder vi Kirsten Hjemdal, der dermed blev en af de 49 nordmænd, der udgør den norske del af SBA. Vi ringede til Kirsten Hjemdal med et par spørgsmål:

Det har altid ligget lige for at følge med i, hvad der sker i lsrael. I mit hjem

nem årene, så jeg i 1995 etr/u år arbeldede på EbenEzer-hiemmet i Haifa. Hovde du i forbindeke med dit ophold i Hoifa lejlighed til at deltoge i eller besøge nogle bibelarkæologiske

u dg

rov n in g e r?

- Nej - og jeg kommer nok heller ikke afsted på en, selv om det ser interessant ud. Til gengæld fik jeg meget ud af at besøge en park, der er ved at blive bygget tæt ved Ben Curion-lufthavnen uden for Tel-Aviv. Der forsøger man at genopbygge landskaber som fra Bibelens tid meget fint! Når du nu hor læst blodet gennem flere år, er der så nogle ortikler og emner, der hor

giort særligt indtryk på dig? - leg har fundet det meget spændende at følge med ijagten på 41, som io har været omtalt flere gange iTEL. Derudover var det spændende og overraskende at høre om størrelsen på kong Akabs palads iforbindelse med udgravningerne på Jizre'el. ieriko fascinerede

Hvordon hørte du om 5BA - og hvod gov

dig lyst til ot blive medlem? -Måske var det gennem det danske lMT, jeg hørte om jer. Oprindelig er ieg nemlig dansker, men flyttede til Norge som ung. En tid var jeg så lærer på bibelskolen iCrimstad, og det var mens jeg var der, at ieg hørte om bladet og selskabet. Jeg sørgede for at få bladet bestilt hiem til skolen - og brugte det som inspi-

fulgte vi altid med i det, der skete dernede. Denne interesse har fulgt mig gen-

mig også.

Ki{en Hiemdol, SBAS 1000'nde medlem gen' nem tiden. (t'oto: t. Hiendal)

Redaktionen takker for samtalen - og glæder os over den stadig større andel af SBAS medlemmer, der bor nord for Skaqen.

I


Anr,coLocIENS PenrooER

I

\d."-....

Ved lektor ved Menighedsfokultetet, teol. dr. Nicoloi Winther-Nielsen, Kbh. NV.

Den anden periode i den anden lernalder (lA llB: 931-722 eller 925-720 f.Kr.) varer fra nationens deling i et Nord- og Sydrige, lsrael og luda, og indtil det nordlige riges undergang.

I D ort tid eller riosdelinoen indstill( ,aoa lerobodm en nvdtkult r Dan ll1,.nonq rz,zb-r)), som stoo indlil 732 f.Kr. Der er udgravet en tempelplatform og et par offerhaller, som afløste en tidligere kult (Dom 18). lørsl. byggedes en l9 m lang plalform med kvadderstensfacade, hvor der vel stod et tempel med en tyrekalv, og foran stod et stort rektangulært alter (5 x 6 m) ien åben gård. På Akabs tid udvi'19 des platformen (1 9 x m), der bygges trapper op til platformen oq en mur rundI om helligdomsområdet.

Egyptisk felttog Farao Shishaks erobrede i 925 f.Kr. en række befæstede byer iJuda (2 Krøn

12,4) og fik udleveret Salomos guldskatte (12,9). Dette felttogt er bevidnet i en egyptisk tekst fra Karnak og af et egyptisk mindesmærke i Megiddo. Denne ødelæggelse kan spores i Timnah (lV), Cezer (Vlll) og Megiddo (lVB). Efter felttogtet udbyggede Reha-

NAVN

beam blandt andet Lakish (2.Krøn I 1,5-1 2) og opførte måske det første store palads på stenplatform, hvis det da ikke allerede blev bygget på Salomos tid. Cibea og Tell en-Nasbeh (Mispa) blev befæstet med samme bygningsmateriale og isamme grundplan af judas kong Asa (l.Kong 15,22). Der er klare arkæoloqiske vidnesbyrd om Zimris ødelæggelse af Tirsa og dets delvise genopbygning før Omri grundlagde Samaria som rigshovedstad for Nordriget (16,15-18,23-24).

Samaria og f izre'el I Samaria blev toppen af blerqet planeret og der blev opført en stor kunstig platform (89 x 128 m) med stØttemure. Der blev bygget kasematmure af fine kvadersten lagt ilØbere og bindere, og et tykt lag kalkmørtel dækkede hele højen og dens mure. Akab udvidede ydermurene mod nord og vest. De bevarede rester af paladsets sydvestlige hiørne omfatter en indre gård omgivet af rum og en administrationsbygning med lange lagerrum og små kamre, hvor de samariske ostraka blev fundet. En mængde elfenben kan stamme fra udsmykningen og møbleringen af Elfenbenshuset (22,39. Amos 6,4). En åben dam ipaladsets gård kan være det sted, hvor Akabs vogn blev skyllet (1 .Kong 22,38). Den kongelige arkitektur kendes nu også fra Akabs (eller Omris) fæstningsbyggeri på Jizre'el. Måske tiente denne

FORKORTELSE

DATERING

lernalder llB (lron Age llB)

IA IIB

925

-

720

Vondforsyningstunnelen uncier Megiddo fra netop iemaldertiden. (foto: Palfot)

by først og f remmest til opdræt og træning for Akabs mange krigsheste (Akab stillede med 2000 vogne i slaget ved Qarqar 853 f.Kr). Borgen blev formodentlig ødelagt aI Jehu dllerede i 84'l f.Kr (i 8,45; 21,1;2.Kong 9,1410,11).

Befæstning og vandforsyning Mange andre byer i Nordriget befæstes oqså på denne tid til forsvar mod aramæeme og assyrerne. På Akabs tid bygges der på Ha:or en guvenørresidens omgivet af en borgmur, som har en port med kvaddersten og protoaeoliske søjlehoveder, oq der opføres lagerrum og beboelseskvarterer (lag VIll). I Megiddo bygges en massiv mur, en ydre og indre porl, en guvenØrresidens og l8 m lange bygninger med l0-'14 piller i to rækker Her ligger de i to grupper med 5 og l2 bygninger omkring en gård. Stentrug og huller i pillerne viser, at det var Akabs hestestalde, og underneden kan Salomos stalde have ligget (1 .Kong 9,19;10,2629). I andre byer fungerede rum al samme konsl.ruktion som lagerbygnin-


ger (2.Krøn 32,28). Der er fundet en Hasor, to iLakish og tre iBe'ersheba

a

og på Tel el-Hesi. Både i Megiddo og Hasor bygges vandsystemer med en dyb skakt og en tunnel hen til kilden. I Tirsa opfØres en port ind til et torv og et beboelseskvarter med lige gader Dan har et system med tre portanlæg og stenbrolagte gad er.

Assyrerne kommer Tiglat Pileser lll modtog tributbetaling

fra Menahem af Samaria i 738 f .Kr. (2. Konq 15,19) og angreb igen efter et oprør i 732 f.Kr. På denne tid opføres en ny fæstningsmur på Hasor, men byen falder og ødelægges, og sådan 9år det også i Megiddo. Bortset fra hovedstæderne er byerne i luda og lsrael på denne tid ofte i størrelsen 2-3 ha2 med 500-'1000 indbyqqere. lTell Beit Mirsim og Be'ershe-

.u ,Q

ba løber en vej langs hØjens kant inden for den yderste husrække, som indgår i en kasematbymur med port og torv.

I

Kopierlng af artikler

Tidligere har SBA annonceret om den mulighed at hlemkøbe hele klassesæt af TEL

til undervisning

højskoler, efterskoler, i konfirmandstuen eller andre steder. Det har vist sig, at flere i stedet ønsker at købe sig ret til at kopiere artikler fra TEL til undervisningsbrug. Vi vil gerne åbne op for denne mulighed, hvorfor det fra 111 '1999 vil være muligt at købe undervisningskopieringsret til et enkelt nr. af TEL. Det er en engangspris, hvorefter licensindehaveren med god samvittighed - igen og igen - år ud og år ind - frit kan kopiere fra TEL. Prisen er kr. 75,- pr. enkeltnumre

(dog kr. I 00,- pr. særnumre

som

4te8) Kontokt enten TELS redaktør (86 68 50 90) eller SBA' sekretoriot (75 86 I 7 48) for ot købe kopieringslicens.

I?.IO

ISRAELSMISSION lsraelsmissionens avis inlormerer om mlssion blandt jøder og formidler kendskab tll messianske joders vilkår. Redaktor: Kai KiærHansen. Avisen kan rekvireres gralis fra:

Den danske lsraelsmission Nørregade 14 6070 Christiansleld Tlf .74 56 22 33 Giro 3 05 45 00

KIASSISK MINI M. MAR,OIT OO

E

R SACK

PEDEP'€'V 23.12:

JA|E- OC NnÅnfiEJSE M, E'I€N OE ARALO SANC

R,EIUIR,ER KATALOC

t75922022

Effi

aT_l


BIBELENS

AR KÆO LOC IS K E

ECEN KRONOLOCI

PERIODER

HENVISNINCER TIL TEL 1, 1999

f.Kr ÆLDRE BRONZE

33OO

2OOO f. Kr

(. 2165-1860:

MELLEM BRONZE

Patriarkernes tid

155O f .Kr

c. 1875-145O: lsraelitterne i Egypten t^

L'

YNCRE BRONZE

c, 14OO-103O: lndvandrinosoq dommeitid

12OO f .Kr

(.

JERNALDEREN loq ll (r200 - 1000 & 1000 -586)

lOO0: Kong David

(.955: Salomos tempel

Side l

l,

c. 1157:

"lsrael i Egypten"

Side 6, <. l3OO: "5pændende kilder.."

Side lO, (. 850:

.

"Arkæolbgiens perioder"

<, 722| Samarias fald

586 f.Kr

(. 586:

PERSISK TID

lerusalems fald

c.585-537:

i Babylon c. 5t7 / 5251 Eksil

.

Hjemkomst fra eksilet

331 f.Kr

HELLENISTISK TID

-#

/.nr

ss#

.,7i

hffi 63 f.Kr

ROMERSK TID

lesu fødsel

r. 26 e.Kr: Jesus korsfæstes

Side 6, c. 2O0: "Spændende kilder..."

!|

<t),\ . ,nti (.

rli9

35 e.Kr

lJ1!"1'

Side :1, c. 25 e.Kr.: "lesu lignelser..."

ti

Profile for Thomas Møller

Tel 1, 1999  

Månedsmagasinet TEL

Tel 1, 1999  

Månedsmagasinet TEL

Advertisement