Page 1

1/\

{,

*J*

d'* *J' lr [.

'*.,-.b,!.æ" 5ÆRN[JMMER

I

:-:_lr13r,tr{_:

tuL

1998


Oversigtskort

Selskab for Bibelik Arkæologi Skowej 4, Brejning, 7080 Børkop E-Mail:

75 86 17 4a sba-dk@post3.tele.dk

lnternet:

http://wwwkristen.dk/

giro: giro: Norsk

sBA/sba dk.html 7 63 96 43 0805 1979533

Ttf.:

Dansk

Her vises landområder ,

Betsaida

byer og andre geografiske lokaliteter, der er relevante i forbindelse med artiklerne i dette TEL.

a

CALILÆA

CENESARET SØ

Y:i:

riSerias

o

N

.-LæSarea

Redaktion: Knud W. Skov (ansv. red.), Carsten Vang, Morten Hørning, Hartvig Wagner

ain

Skytopolis. (BetShan) D

EKAPOLIS

SAMARIA

Lay-out: DANgrafik, Herning

Forsidefoto: Fødselsgrottens alter (foto: Hartvig Wagner)

Tryk: S.M.Olsens Bogtrykkeri, Holbæk

Arlikler iTtL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBA's synspunkter TEL sendes gratis

til

medlemmer

af Selskab for Bibelsk Arkæologi.

Kontingent: Danske kr. 125,-

/ no$kekr.140,-.

Medlemsskab tegnes ved henvendelse til SBA.

a

Antiokia

L o

Petor?

.

Sekkabets bestyrelse: Stud. mag. jan Dalsten sørensen Lektor Cand. teol. Carsten Vanq (næstformand), ttr., dl zt s+ oi

o,

Mari 'a-

Sippar'

a Hasor

Babylon

a

Reisekonsulent Hans Hansen (forretningsfører og kasserer), tlf.: 75 86 17 48

Jerusalem

Stud. teol. Annette Wiuf Christensen (udgravningskontakt), tlf.: 86 19 00 48

0fI

cand. teol. Knud W Skov (red. af TEL),

?

T

SYRIEN

(formand), tlf.:8616 65 64

'%^

100 200 km

tlf.(privat): 86 68 50 90

Ekrtern lnf ormatlonskoordltlator:

Herodes den Store og stiernerne

side 12

luleevangeliet - og tidens herskere

side

l3

Han skulle kaldes nazaræer...

side

l4

Med Maria på vel til Betlehem Oversigtskort

E-mail: hob@isa.dknet.dk (kontaktes for bestilling af informationiistander og foredragsholdere)

Kathisma-kirken

O 58A og artiklernes fo*att'ere Ved enhvetJorm for eftertryk/citat skal kilde angives ISSN 0905,

#

ffiBt

Betlehemsstiernen

side side side side side

Stud. teol. Hans-Ole Bækqaard

TIL 86Å8 7946 I 8616 6666-18 (Mt)

- 582ih

Hvor blev lesus født?

3

2 5

6 8


Med Maria på vej til Betlehem

Rundt om Taborbjerget

lette morgendis skimte Taborbierget i det tjerne (ifr. Matt l7). Josef tog pejling af retningen. De skulle passere syd om dette høje field, ikke så langt fra landsbyen Nain (jfr. Luk 7,11), før de kunne sætte kursen østpå mod Jordandalen og Jordanfloden. Det ville være den korteste vej - ned langs Jordandalen. Med Maria og det utødte bdrn i tankerne måtte han vælge kortest mulig vej. Maria og Josef vendte sig en sidste gang for at få et sidste glimt af deres hjemby, denne lille bjerg-landsby. Den lå der så uanselig og søvnig så tidligt på morgenen. Nå, den var jo heller ikke så stor, en ca. 150 - 200 indbyggere var alt (jfr. loh 1,a6). De fleste af indbyggerne var jøder af Davidsslægten, som var kommet fra Babylon for et par generationer siden.l De havde slået sig ned på dette sted oppe i Calilæas bjerge, mens de ventede på, at

Maria og Josef havde allerede lagt Nazaret baq siq. Nu kunne de i den

en fra deres slægt, Davids-slægten, skulle komme med trØst for lsrael. De

Af sprogkonsulent Elisobeth Levy, Jerusolem

et var en tidlig morgen i den lille landsby Nazaret. Maria og Josef var allerede rejseklare. Ruten som lå foran dem var både lang og krævende. Det ville ta'dem fire dage inden de ville være fremme, hvor deres forfædre havde deres ophav. Josef var jo efterkommer af David, og derfor måtte han tage til byen Betlehem for at lade sig skrive i mandtal. josef havde lagt saddel på æslet. Maria ville ikke kunne klare at gå den lange vej til Davids stad, Betlehem. Han så på hende. Hun var en tapper pige, når hun vovede sig ud på denne lange rejse sammen med ham. Så håbede han bare, at de nåede frem inden barnet skulle fødes.

havde nøje opbevaret slægtslisterne, og de havde også bevaret håbet om, at det var fra deres slæqt at Messias skulle komme.

...denne lange rejse? Josef hørte,

at Maria stille sukkede. Hun prøvede at finde en behagelig stilling oppe på æselryggen. Deroppe følte Maria, at tårerne trængte sig på i hendes øjne. Ville hun mon være stand til at klare denne lange rejse? Skulle hun istedet bare sige til Josef, at han skulle tage afsted alene? Men så var det, hun atter mærkede denne mærkelige kraft, som fyldte hende, og som gav hende styrke og mod. Hun løftede hovedet - og så op mod Taborbjerget. Noget sagde hende, at dette barn, dette mærkelige barn, måtte fødes, ikke iNazareth - men i Betlehem.

Fuldbårent barn De havde allerede rejst ito daqe. Maria mærkede, at det værkede mere og mere ihele kroppen. "Ville ryggen klare rejsen helt til Betlehem?" Barnet gav hende til stadighed spark op under brystet, så hun følte, at det sprængtes. Nu var det bare, som om barnet sagde til hende: "Nu er jeg fuldbåren, færdigvokset.... nu er tiden inde." Hun bad en stille bøn om, at de måtte nå frem til Betlehem, inden fødslen gik i qanq. Eller da i det mindste til Jerusalem, hvor hendes forældre, Anna og joackim, boede.

I Dekapolis' land Maria og Josef havde lagt Calilæas område bag sig. De var allerede kommet langt ned ilordan-dalen, ned i Dekapolisområdet (ti-stats forbundet). De havde passeret forbi Harod-kilden,

Toborbierqet, som Morio og losef posserede på vej sydpå fra Nazareth (foto: Knud W. Skov)

der hvor Cideon slog lejr i kampen mod Midjanittene, og var kommet forbi Bet-shan, som nu hed Skytopolis.

il


med glæde og med sorg. Clæde over at mærke at de nærmede sig Jerusalem, den hellige stad; Sorg over at den var kontrolleret og styret af fremmede. Hun hviskede et stille: "Cud, hvor længe! - ser du ikke, at dit folk lider under okkupatronsmaqten?" lqen blev Maria fyldt af denne mærkelige kraft, som bar hende. Hun blev fyldt af en stille undren. Noget sagde hende, at Den Almægtige ikke havde glemt sit folk. Og hun - Maria - spillede en vigtig rolle i Den Almægtiges plan.

Et Somorios bjerqe, som de har set ud under vondringen longs lordan mod leriko. (foto: Knud W. Skov)

Byen havde oprindelig tilhørt Manasses stamme, og det var her, kong Sauls døde krop var blevet hængt op på muren af filistrene. I dag ved aftenstid ville de forhåbentlig nå helt ned til Jeriko nede ved Dødehavet, verdens ældste by. Maria måtte atter engang trække veiret dybt og stØnne, idet Josef igen løftede hende op på æselryggen. lgen følte hun den kraft som en stille susen. Den hviskede ligesom et: "Maria, frygt ikkel" til hende. Det var ligesom den første gang, hun havde hørt denne mærkelige hilsen, den dag, da Guds budbærer Cabriel havde hilst hen de.

Den Almægtiges plan Endelig - der oppe kunne de skimte lerusalem. "Hvis jeg glemmer dig, lerusalem, så gid min højre hånd må lammes" (Sal 137,5). Maria huskede salmistens ord. Hvor mange gange havde hun ikke hørt disse ord. Ved hvert bryllup blev de fremsagt, når brudgommen knuste vinglasset. Denne by fortryllede hende. Den iyldte hende både

tiltrængt hvil

De var godt trætte nu, ikke bare josef, l\4aria og æslet, som havde båret så meget tungt hele vejen, men også resten af rejsefØlget, som havde fulgtes

med dem helt fra Nazaret. Det var længslen efter at nå op til Jerusalem, som holdt modet oppe hos dem, imens de sagte drog op ad de sidste drøje bakker. Men så - endelig - kunne de skue ind over Zionsbjerget med templet. Hvilket smukt syn, som byen lå der med templet. lkke langt derfra boede Marias forældre. Der ville de standse og hvile lidt, inden de skulle tage fat på de sidste kilometer ned til Betlehem.

To folkegrupper Maria samlede sine sidste kræfter og smilede tappert til Josef, idet han igen løftede hende op på æselryggen. Rejsefølget bevægede sig roligt syd-østpå ud fra Jerusalem mod Betlehem. losef så nu, at Maria så meget træt og nedslidt ud. Men pludselig - da han atter så på hende, virkede hun qlad og vel tilmode. Han spurgte hende derfor: "Hvad er det, Maria? Cør barnet det hårdt og sværl lor dig?" I sit svar [orklarede Maria, at hun havde haft et syn af to folkegrupper: Den ene gruppe havde været fyldt af sorg over barnets tødsel, den anden havde glædet sig.

Det modene Eetlehem byder velkommen set fro hyrdernes mark (foto: Hattvig Wqgner)

Så bad hun Josef hjælpe sig ned af æslet. Hun satte sig ned og drak der lidt vand af en vandkilde.: (Dette sted blev senere kaldt Kathisma. se nærmere på næste side.)

Ved Rakels grav Der forude kunne de nu skimte Betlehem i det fjerne. De var lige ved Rakels

grav, mindesmærket over en af lsraels

fire mødre. Maria og Josef lagde nogle sten på graven, sådan som det var skik og lradilion. Pludselig mærkede Maria, at der skete noget - netop som hun stod der foran Rakels grav - VANDET ClK. Barnet kunne nu komme når som helst. Hun nærmest skreg til Josef, hvad der var ved at ske. Han løftede hende ial hast op på æselryggen. Nu malle de prøve at linde et herberq i Betlehem, fØr barnet kom. Maria stØnnede. Ville de virkelig klare at finde et sted så hurtigt. Der var så mange mennesker i Betlehem nu pga. folketællingen. Jose{ nærmest løb afsted ved siden af æslet, mens Maria svedte. Alligevel blev hun midt ismerterne fyldt af en utrolig stor glæde: Barnet ville nu blive {ødt i Davids by, Betlehem. Og hun, Maria, havde klaret reisenl Hun takkede den Almægtige, mens veerne kom med kortere og kortere mellemrum. Pludselig stod et vers fra profeten klart for hende:

"Du, Betlehem,

Efrata,

du er lille blandt Judas slægter. Fra dig skal der udgå En, som skal være hersker ilsrael; Hans udspring er i fortiden, i ældgamle dage" (Mika 5,1)

I

Bargil Pixner: "With Jesus in lerusalem",

Conzin 1996.

2

Efter en leqende fra jakobs torevangelium (ca. 160 e.Kr.)


Kathisma-kirken

I

Slrltd ovar del

rLttrterrtc

Li dett by,,ottlirtsl,t' Ktllltt,ttt(t kitka lto

5 tltlt. I tni(||ei ol oLLt'kot)latl lar Jldla/r, drr /)ra/lal

dl

vaek' t(cr/iaJl velsigticl oI lorDIttt Ma]tia.

LÆS

ISRAELSMISSION lsrae smissiotens av s inlotmeTer om

lsrael er i centrum. TV og aviser inter^sserer sig to'. lvad de sl.er lsrapl. N,4ed god grundl lkke blot fordi politik, kulur og relig on stoder sammen lsrael, men forst og fremmest fordi lsrael er det folk og del and, Gud har JOvdlgr -or rFdsnao li qern"Tfo el sen af hans frelsesp an. Ogsa i frernt den vi lsrael sta I cen' trum. For her skal der ske vigtige begivenheder iliden frem til Jesu genkomst.

m--Onbonol

Redaktor Kal Kjær-Hanscn. Avisef kan rekvireles grat s lra Den danske lsraelsmission Norregade 14 6070 Christ ansleld Ttf 14 56 22 33 Giro 3 05 45 00

d

Køb en ekstra portion af et af særnumrene af TEL. Det kunne f.eks. være nr. 1/96 om Jerusalem år 30 e.Kr., hvis du skal fortælle om byen på Jesu tid. 1O stk. ........ 2OO,- (20,-/stk.) 20 stk. ........ 35O,- (17,solstk.) 30 stk. ........ 45O,- (t5.-/stk.)

Kontakt forretningsfører Hans Hansen,

tlf. 7585 17,t8 for bestilling.

Bestillings Undertegnede ønsker,..

Læs bl.a. om: Aktuele nyheder fra lsrael De bibelske profetier

l ] at blive medlem af 5BA i 1998, og modtage TEL i 998. Pris 25 kr. . ] at arrangere et foredrag med repræsentant tra SBA i mit lokalområde. Alder: Tlf Navn: 1

l,4essianske joder

Arkæo ogi Nyt fra Ordel og lsraels arbejde Jerusalem og Tiberias

OqlOrII6 '

skab t I messiafske joders vi kar

F a oo r"oq.|. DU \d1 ho d. dig ori enteret om lsrae pa. er ved al læse manedsb adet Ordel og lsrael . . . . . .

OOF|

i

Ring og bestil Ordet og lsrael i dag

1

:

Adresse: Postnr.:

By.


Hvor blev lesus født? Af cand. teol., lektor Corsten Vang, Århus

nilJ:å?;,:?,$1":""'.:#i,T,lii U o"n oevæger srg Kun rangsomr fremad. Fra køen høres dæmpet mumlen på adskillige sprog. Alle venter på at komme ned i grotten for at se stedet, hvor lesus efter sigende blev født. Omsider når vi ned ad de slidte trappetrin. Vi står ien klippehule. Enkelte steder kan vi skimte klippevæggen bag de rigt dekorerede vægtæpper. Luften er tyk af røqelse oq af os fra olielamper. En stor stjerne af sølv markerer selve stedet, hvor Jesus blev fØdt. Katolikkerne kysser i dyb betagelse stjernen. Lutheranerne står lidt forlegne i baggrunden og synger "Dejlig er jorden". Vi står på det sted, hvor 6n af de mest centrale begivenheder i den kristne tro skulle have fundet sted: at Cuds søn blev menneske. Men kan det virkelig være stedet? Hvor troværdig er denne tradition?

andre ord søgt ly i en stald. I datiden blev klippehuler ofte brugt som ly for mennesker og dyr Undertiden opførte man en simpel bolig foran hulen, mens selve hulen fungerede som stald.

Den moderne by Betlehem ligger, hvor landsbyen Betlehem (jf. lohs 7,42) lå på Jesu tid. Det er derfor ikke muligt at lave omfattende arkæologiske undersøgelser af, hvordan Betlehem så ud for 2000 år siden. Enkelte qenstande fra denne periode er dog fundet i området vest og sydvest for Fødselskirken. Det sted, hvor kirken ligger, har sandsynligvis befundet sig i den østlige udkant af eller lige uden for den daværende landsby.

Det er kirkefaderen Justin Martyr, der som den første anfører, at lesus blev født i en grotte. Justin var selv født i det daværende Palæstina, og han skriver ca. 150 e.Kr.: "Men da barnet var fØdt i Bethlehem, slog Josef, da han ikke kunne finde logi idenne by, sig ned ien hule nær byen; og mens de var d6r, fødle Maria Kristus og lagde ham i en krybbe, og her fandt de vise mænd, som kom fra Arabien, ham"

Evangelisterne nævner intet om, hvor i Betlehem jesus blev født. Lukas fortæller, at Maria svøbte sin nlødte og lagde ham ien dyrekrybbe, fordi hun og Josef ikke kunne få plads i det overfyldte herberg (Luk 2,7). De har med

Justins udtalelse kunne tyde på, at

Det korokteristiske indgongsparti ti! fødselskirken i Betlehem, der viser kikens turbulente histo (foto: Hortvig Wogner)

(Diol.78,st).

E

hulen har ligget lige uden for byen. Det apokrle "lakobs Forevangelium" (ca. 160 e.Kr.) bekræfter, at fødslen fandt sted i en hule uden for Betlehem Qokobs Forev. 18-20).

e.

Den kristne teolog Origines skriver ca. 248 e.Kr. (i forsvarsskriftet Contrd Celsum, 1 ,51):

"l

Betlehem får man vist hulen, hvor lesus blev født, og inde i hulen den krybbe, hvor han blev lagt i svøb. De ting, som man får vist, er almen viden i området, selv blandt dem, som ikke deler vores tro. De indrømmer, at den Jesus, som de kristne ærer, blev født i denne hule." Origines, som kom til Palæstina ca. 216 e.Kr., synes personligt at have set hulen og faet forevist dens indretning. lfølge ham var det også blandt områdets hedenske flertal en almindelig kendt sag, hvor han, som de kristne troede på, så dagens lys. Det var ikke kun en intern tradition blandt de kristne.

Da kristendommen blev statsreligion i 325 e.Kr., lod kejser Konstantin opføre en kirke oven over den hule, hvor man


sagde, at frelseren var blevet født,

uden tvivl den samme hule, som Justin og Origines talte om. Biskop Euseb af Cæsarea, som var samtidig med kejser Konstantin, skriver i sin Demonstrotio evongelico (ca. 330): "Også de, som i dag lever på stedet, giver gennem de beretninger, som de har modtaget fra deres forfædre, deres vidnesbyrd til dem, som kommer til Betlehem for at se stedet, og de garantererer deres ord ved at udpege den mark eller den grotte, hvor jomfruen lagde hendes nfødte". Kirkens midterakse går nøjagtigt hen over det sted i fødselsgrotten, hvor stjernen er placeret. Man har således konstrueret kirken ud fra grotten. Fødselskirken set nordfrc

Kirkefaderen Hieronymus boede i 33 år i Betlehem. I et brev skrevet ca. 385 e.Kr. siger han, at den romerske kejser Hadrian omkring 140 e.Kr. lod opføre statuer for den romerske gud iupiter og den græske gud Venus på det sted, hvor lesus døde og blev begravet. Hadian ønskede at udrydde ethvert spor af den jøde-kristne tro. Straks efter siger Hieronymus: "Det Betlehem, som nu er vores det mest ophølede sted i hele verden blev overskygget af en hellig lund for Tammuz, det er Adonis, og i hulen, hvor den spæde l\4essias engang græd, blev Venus' elsker

begrædt" (fpist. 58,3). Biskop Cyril af Jerusalem omtaler nogle årtier (ca. 340 e.Kr.) tidligere den samme lund: "lndtil for få år siden var ste-

(foto: Hottvig Wogner)

det ffor Kristi fødsell virkelig en skov". Det virker, som om Hieronymus her vil sige, at kejser Hadrian også profanerede stedet for Jesu fødsel ved at plan-

te en hellig lund for frugtbarhedsguden Adonis. På den anden side er det mærkeligt at Origines, som formodentlig selv har set hulen og været inde iden, ikke røber noget om, at den skulle være en del af et hedensk helligsted. Nogle forskere har derfor foreslået, at hulen blev omdannet til en Adonis-lund langt senere end Hadrians tid, f.eks. iforbindelse med den alvorlige kristendomsforfølgelse, som satte ind o.251 e.Kr På den anden side er det forståeligt, hvis Origines, som skriver imod hedningefilosoffen Celsus, ikke har følt noget behov for at

antyde, at hulen nu skulle være helligsted for en kendt og populær hedensk lruqtbarhedskult. Sammenhængen i Hieronimus' brev taler for, at kejser Hadrian også lod hulen iBetlehem vanhellige. Et brev fra ca. 405 e.Kr. siger det med rene ord. Skal vi sammenfatte disse spredte vidnesbyrd, kan vi slå fast, at de sammen

alle peger på, at Jesus blev født i en hule ved udkanten af landsbyen Betlehem eller lige udenfor. Endvidere har der aldrig i historiens løb været foreslået andre steder for jesu fødsel. Traditionen er meget tidlig, og den er absolut entydig. Vi besidder ikke arkæologiske eller historiske vidnesbyrd, der peger i anden retning. Noget tyder på, at omdannelsen af hulen til en Adonislund, allerede skete i forlængelse af kejser Hadians antijødiske initiativer. I stedet for

\

s0Df,ttlfllE rEf,tattrlr

IIDEENE'IIDg ttsgeg!ts!c6

at udrydde mindet om stedet for jesu fødsel, har han ufrivilligt bidraget til at fastholde den. Der er således god grund til at tro, at grotten under Fødselskirken kan have været scenen for Marias ned-

komst med Frelseren.l Skitser over fødselskiken fro det 4. åth. e.Kr. i Betlehem. BemcBrk blo. hulrummet foran fødselsolteret (foto på forsiden), der tilsammen udpeqes som grotten, hvor lesus blev født. Det et ikælderen under selve kirkerummet. Den donske kong Knud d. Hellige blev i øvrigt begruvet her i 1086.

t-


BETLEHE Af postor emer. Hortvig Wogner, Herning

Af flere grunde må år 7 før vor tidsregnings begyndelse anses for at være lesu fødselsår.

Astronomisk begivenhed Netop det år indtraf et påfaldende skue på stjernehimlen. Om efteråret år 8 f.Kr. har det stået klart for alle, der dengang fulgte h im mellegemernes bevægelser, at planeten Jupiter stilede mod et mØde med den langsommere planet Saturn i Fiskenes stjernebillede i lØbet af det kommende forår. lndtil midten af februar år 7 kunne Saturn endnu ses lavt ivest lige efter solnedgang. Derpå er den blevet "indhentet" af solen og gjort usynlig i dens stærke lys.

Men i beqyndelsen af april har solen i sin østgående bane iforhold til stiernerne fjernet sig så meget fra

Saturn, at denne akkurat lige har kunnet skimtes lavt i øst i morgenrøden inden solopgang. Og da den således påny bliver synlig, er den nået ind i Fiskenes stjernebillede og samtidig omtrent indhentet af lupiter.

Et iøjnefaldende stjernepar Herefter har de to planeter stået på

stjernehimlen som et meget iøjnefaldende "stjernepar" ica. Z måneder, idet de begge har beskrevet en sløjfeformet bevægelse lige over hinanden med jupiter øverst. Derved er de tre gange kommet hinanden påfaldende nær omkring 1.6.,26.9. og 5.12. Der forløber hele 794 år mellem et tilsvarende møde, en såkaidt konjunktion, i samme område af stjernehimlen. Betænker vi, hvor stor en rolle, man i oldtiden tillagde planeternes stilling, må denne konjunktion have været en meget opsigtsvækkende begivenhed.

s

?rn en Planetkalender fundet Astronomisk forskning og arkæologiske fund bekræfter dette. En særlig interesse knytter sig til en lertavle med kileskrift, fundet i byen Sippar ved Eufratlloden, centret lor datidens astronomiske videnskab. Tavlen er en forudberegnet planetkalender for året 7. Alle vigl.ige planeLbevægelser er forud angivet med nøjagtig oplysning om måned og dag. Den forestående konjunktion mellem Saturn og Jupiter er udtrykkelig omtalt som det kommende års astronomiske hovedbegivenhed. Det, der gør konjunktionen iår 7 særlig interessant, er den betydning, man ioldtiden tillagde netop de to planeter og det stjernebillede, hvori de mØdtes.

Tydning af konjunktionen Jupiter blev regnet for verdensherskerens stjerne. I Rom anså man såle-

Soturns oq lupiters ejendommelige sløfeformede bevcegelser i 5tlernebilledet Fiskene fro deres "opgong" i foråret fu 7 f.Kr. til deres veie endelig skiltes iår 6 f.Kr. Mon ser de tre tidspunltet, hvor de stod hinanden 5(e iqt nær

E


Stjernen "gik foran dem"

des kejser Augustus for at være Jupiter i menneskeskikkelse. SaLurn gialdl i

Østen for at være jØdefolkets stierne og var endvidere symbolet på retfærdighed og på den kommende Messias. Fiskenes stjernebillede var som det sidste idyrekredsen tegnet på de sidste tider.

Hvad vismændene ventede Ud fra disse forudsætninger måtte den store astronomiske begivenhed tydes som et varsel om, at de sidste tiders verdenshersker skulle fødes i Palæstina, nØlagtig den forventning, hvormed vismændene indfandt sig iJerusalem if. Matthæus kap.2: "Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi hor set hons stjerne gå op og er kommet for ot tilbede hom." Man fristes ligefrem til at kalde den fundne lertavle vismændenes "5kriv- og Rejse-kalender", som gav anledning til deres lange rejse.

Korrekt overiaettelse Det græske ord, som i den nye oversættelse med rette er gengivet "gd op ", er netop datidens astronomiske fagudtryk for den dato, da solen har "overhalet" en stjerne og er kommet den på så stor afstand, at st,ernen påny dukker op og er synlig et Øjeblik

i

morgendæmringen, inden den skjules i dagslyset. Man taler ifagsproget om stjernens heliakiske opgang, og vi ved, at netop denne dato blev tillagt en ganske særlig betydning idatiden. Det er denne dato, der hentydes til når det hedder, at Herodes indgående forhørte vismændene om, hvornår stjernen havde vist sig, nemlig for første gang ved daggry. Man mente netop, at en stjernes heliakiske opgang markerede et fødselsøjeblik. Vismændenes ord dækker ganske nøie, hvad de har kunnet iagttage for Saturns og iupiters vedkommende ibegyndelsen af april det på9ældende år.

Var der ikke kun 6n stjerne? Når Matthæus blot taler om "stjernen"

og ikke om "stjerneparret", er grunden, at det var Saturn, der som lsraels messiasstlerne gav konjunktionen betydning. Herodes "og hele Jerusolem

Når det siges om stjernen, at "den gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var", er det en meget ligefrem skildring af, hvad de har kunnet iagttage. Det fremgår, at vismændene har vandret velen fra Jerusalem sydpå til Betlehem om aftenen eller om natten. Afstanden er ca. 8 km, og turen kan gøres på ca. to timer. I den tid har de undervejs på sydhimlen kunnet iagttage, hvorledes 5aturn (på grund af jordens omdrejninq) har flyttet sig et godt stykke fra sydØst mod vest, indtil den ved deres ankomst til målet er kulmineret (= står hø,est på himlen lige i syd) over Betlehem.

himmelfænomener finder sted, men netop til vor jord, hvor himmellegemernes regelbundne gang forkynder Skaberens ære, og hvor samtidig alskens stjerneovertro vidner om menneskenes fald fra den levende Cud. Kristus kom som frelser til den virkelige, skabte, men faldne jord.

Nej

til astrologien

Således tolket kan beretningen om Betlehemstjernen ikke tages som en

bibelsk legitimation af astrologien. Stiernen er nævnt som et historisk faktum oq ikke som et bevis på astrologi-

)

lkke stjernen, men Guds ord førte frem Vismændene fandt ikke til Betlehem under stiernens ledelse. Den førte dem vild. De astrologiske spekulationer gjorde det nærliggende, at en nyfødt kongesøn måtte findes på kongeslottet ijerusalem. Men d6r var han ikke! Nei, deL var de skriftkloges henvisning til proleten Mikas ord om Mes:ias (Mika 5,1), der ledte vismændene på det rette spor ved at pege på Betlehem, og på udtrykkelig kongelig ordre gik de derhen. At de så ved målet så stjernen, de hele tiden havde haft for øje, stå lige over byen og huset, hvor "iødernes nyfødte konqe" var, blev for dem et tegn, som fyldte dem med ekstra stor glæde.

lngen legende Matthæus' beretning er ingen legende. Tværtimod er det en særdeles nøgtern og troværdig beretning, der nøje falder sammen med påviseliqe astronomiske fakta. Der er sådan set intet underfuldt i det, evangelisten her beretter. Derimod kan det fylde os med undren og tilbedel:e, aL Cud lod sin Søn føde netop i det år, da hele datidens kulturverden - som fund og kilder viser - var optaget af den store konjunktion og har spurgt: Hvad skal mon dette himmeltegn betyde?

Universet forkynder Guds ære

med hom" har da også straks forstået

og accepteret vismændenes tydning. Øvrigt kunne man bruge samme græske ord både om en enkelt stjerne oq om et stiernebillede.

I

Det, videnskabsmændene således kan oplyse os om, understreger noget meget vigtigt for den kristne tro. Nemlig at den verden, jesus kom til, ikke er en eller anden fantasiverden, hvor alle mulige uhørte, gådefulde

To lertqvlet fru Mesopotomien, der begge omtqler versler ud ho hmmplleqemeL Dcn mindsLe qt dem omtolet nplop til al planeleL ne lupiLer oq Sqlun vor \ynliile under en talol måneformørkelse i året 667 f.Kr.

r


r-,t irttrt?1T

l'1!(r\ :

.tvu)

x ',*fiiti

$!r

b

*

Velkommen ombord! Isrxcl cr kn.lpt stønc cncl -lyllancl alligcvcl rur'r'lll'lcr clct cn n.Estcn ufittclill lrrngfi)lclighccl. Hcle vorcs kultul uclspringer af clette lillc lancl. Hcr ztf',slqlrer l.tvet spaclestik en firrticl, clcl girr' till)allc til bilælcn. Her møcles menncsker fla n'rere cncl 100 lanclc'. Og l.rcr skiftcr- orrrgivclser'ne nlcsten fizr øjeblik til øjeblik: Store byer,

cksotiskc lanclsbycr. Iljerge og clale, frrrclige

g(td ør-ken. Miclclelhavet nr()cl vcst, I)ct llav mocl sycl, Genesillet Sø i norcl, og

sletter, Røcle

incle midt iJuclcas @rken, clet saltc l)øcle Hav.

Iri blot en tiure l{orrnrer l)c fra Miclclc'lhavet via lavlanclets flugtplantager og.|ucl:cas bjc'rgc

til Den Helligc

Stacl, Jelusalenr, i U35 neter.s Isrirels nrodelne hoveclstncl mecl 3.000 irrr histo e. Og herfra er cler kun en time til l)et l)øcle Hav, Jordanfloclens enclestation, 400 nretel undel havets overfl:rcle. Kontakt Deres rejseburcau - og stig omborcl hos EL AL, Ismels eget flyselskab. S;i e'r Dc 'i Israel", allerecle inden flyet er lettet. Vcues su pernroclerne og komfbltable fly flyver Ii cr.r.r og tilbage flere gange om ugcn. Untlcrvcjs hal vi fbrnøjelsen at bycle Den pii gocl macl, unclcrholclning og zegtc israelsk g:rstfi'ihcd. Vclkon.rmen omborcl - i ct lillc stykkc af lsracl! l.tøjcle

EL AL

SRAF S FGFT FIYSFISKAB

* -


ens sandhed. Netop Matthæus frem-

hæver særlig olte, at begivenheder i jesu liv er opfyldelse af gammeltestamentlige profetier. Vi kunne derfor vente, at han iforbindelse med beretningen om vismændene hdvde anlørt Bileams profeti: "Jeg ser hom, dog ikke nu, skimter hom, men ikke nær! En stierne trcBder frem fro lokob, en herskerstov rejser sig fro lsroel!" (4.llos 24,17). DeI undlader Matthæus, som ikke vil, at nogen skal komme på den tro, at Kristus blev lØdt, fordi stjernen viste sig. Udeladelsen er derimod et udtryk for, at Kristi komme og troen på ham betyder en ende på menneskers trældom under stjernedyrkelsens magt. I Øvrigt er det ikke udelukket, at vismændene kan have kendt Bileams profeti. Bileam var fra byen Petor ved Eufratfloden, hvor der lige siden jødernes eksil i Babylon levede mange indflydelsesrige jøder, som flittigt granskede de hellige skrifter.

"Solopgangen fra det høie"

"Davids rodskud"

Har præsten Zakarias, Johannes Døberens far haft konlunktionen Ior øie, da han sang: "tokket være vor Cuds inderlige bormhjertighed, hvormed solopgongen fro det høje vil besøge os" (Luk 1,78)? I grundteksten er der ikke udtrykkelig tale om en solopgang. Der er brugt den astronomiske glose ondto/æ, samme ord som i Matt 2 er oversat "gå op" om stjernen, de så i morgenrøden som siqnal til opbrud mod jødeland.

I lohannes Åbenbaring 22,16 kalder

"Retfærdighedens sol" Zakarias citerer

iøvrigt profetien fra

Malakias 3,20 = 4,2 (DO 48): "Men for jet der frygter mit novn, skol retfærdighedens sol stråle frem". Ejendommeligt

nok kaldte man iantikken saturn "retfærdighedens so/". 5om lsraels skytsstierne var Saturn symbol på den ret og retfærdighed, som Messias ved dagenes ende skulle tilvejebringe ved at straffe ugudelige og belønne de fromme.

sig "Dovldr rodskud og ætling, den lysende Morgenstjerne". Der hentydes til profetierne i Jeremias 23,5 og Zakarias 6,12, hvor Messias kaldes (Davids) splre. De hebraiske ord lor spire er semok/zemok, som i den græske oversættelse af CT er gengivet med den

Jesus

astronomiske glose onotolæ, der derfor sikkert sammen med det hebraiske ord spire har været et messiasnavn på lesu tid. Sammenstilling en rned den lysende morgenstjerne

g

denne tydning sand-

synlig.

"Tidens fylde" På lesu

tid ventede man overalt

i

Romerriget, at en helt ny verdensalder skulle indtræde varslet af planeterne Jupiter og Saturn. Muligvis hentyder Paulus til den store koniunktion i Calaterbrevet 4,4: "Men do tidens fylde kom, sendte 6ud sin 5øn, født of en kvinde, født under loven." Således forstår biskop lgnatius (død ca. 110) det-

te Paulussted.

,T,!.<ri<<.I' F{r }l<rF|+-ilr.r: ff.1.191-1-O,, + <Y,s<f 1{ $^< L<< *< t<{<ff r({.Edf { -EF"<<X.i<+,tf< jsg{<*.<<H X{t .tr<(<f ,$ (<fiq:{ < H-{--<-r +.{<!/ *<.iiå{q,{{fr r{ _fs" - < 'lfl Æ {- <- åg d *< 'r"- 5v <Cq is <c!B{,<4' l{' 'S <Hr-H,,<.S. å({)_1>R+lat.lT H(rig,6{,a<I q'S j(<tr d< {t m ^+ '(} *+,4*{*{+F(<y^{ a{{ (HI,H**<.{ <I {t.{I < X {I 'd{.{ *{YEI< Fr i F!* n<g '*F (<l 'hHIl !' låtl<EFI >H!}.<Fl6tr+}*(F,e-tr -: > E In tFi{(:vC{{ |E{r <BI FE*;qoYE{{'}SHFE j-q{1G E(f <H II+QF<YE <Y{ -r,- -^< -{5f< EI-H-F<-,iE *{l-H+-*-f *<.}--t: F ({I.< - A{-+F ,*<7 +^T4r {<qå$, 'l.t'{ tl*T-lrl< H HFAFq <(q^g<f < r I-.! r*-IFtrg. (tF<s:n f+;> t ((,;[ Y:.i<-rr-lY<ls-

r

I det øieblik hele verden ventede en afgørende begivenhed, greb Cud ind og gjorde både himmellegemernes regelbundne gang og menneskers st1erneovertro Lil budbringere om sin frelse. Jøderne trællede under loven, hedningerne undet "verdens mogter" (Cal 4,3), som egentlig betyder "stlerneånder". Ved at gå ind under loven, overvandt Kristus lovens forbandelse for jøden, og ved at lade sig føde, mens folkeslagene lod sig oprive af naturfænomenet, glorde Kristus for hedningerne ende på trældommen under stjerneovertroens magt for enhver, som tror, at Kristus er givet al magt i himlen og på jorden.

Et tegn Den tyske theolog Ethelbert Stauffer iat betegne Betlehemstiernen både som et historisk faktum og et

qør ret

Signum Dei, et guddommeligt tegn. At tro i kristen forstand er ikke blot at

Aftegning qf den stiemeqlmonok, der er fundet ved Sippor i Mesopotqmien, og som omtoler den særlige koniunktion.

acceptere visse historiske begivenheder. Troen er et tillidsforhold til en levende person Jesus Kristus, Marias og Cuds Søn, den korsfæstede og opstandne. Teqnene er ikke troens fundament, men glimt i mørket, som Cud lader lyse op omkring Kristus for at styrke troen og håbet hos sine tjenere, mens enhver, som måtte ønske det, frit kan bortforklare

tegnene.

I

III


bedst - billigst gruppe eller individuel

E Herodes den Store Af postor emer. Hortvig Wognet Herning

Irlå lesu tid spillede astrologiIf .n .n betyåelig rolle overalt I i det udstrakte Romerrige. Det er der utallige vidnesbyrd om. Med særlig opmærksomhed fulgte man planeterne lupiters og Saturns bevægelser gennem dyrekredsens stiernebilleder.

Romerske astrologi og Herodes Den berømte romerske digter Vergil skrev et berØmt hyrdedigt (4. ekloge), hvori han varsler en helt ny qylden tidsalder for hele verden med henvisning til planeterne Jupiters og Saturns stilling. Digtet tilegner han sin velynder Asinius Pollio, som blev konsul i år 40 f.Kr. Håbet om de nye tider knytter Vergil til et drengebarns fødsel. Det atfødte store forventninger i Pollios familie og omgangskreds.

IE

Herodes havde meget nære forbindelser til Pollio. To Herodessønner blev opdraqet hos Pollio i Rom. Netop iåret 40 besØgte Herodes Rom og blev af senatet udnævnt til konge iJudæa. I Pollios nærvær blev begivenheden fejret ved Jupitertemplet på capitol. Samtidig lod Herodes en mønt f remstille med sit navn på forsiden. Bagsiden er prydet af en stierne flankeret af to palmegrene (symbol for lsrael) over en krigshjelm.

den allerede var indtrådt med pox romona, den fred, som det lykkedes Augustus at bringe istand i det store romerske imperium. På denne baggrund forstår vi, at vismændenes ankomst og spørgsmål har forfærdet Herodes, som mente, at han selv og ingen anden var opfylderen af forventningerne om den nye lykkelige tidsalder.

Herodes som messiaskonge MønLen vidner om, al. Herodes har overtaget de astrologi:ke signaler fra Rom og set sit eget liv i lyset heraf. Det fremgår da også af historieskriveren josefus' skildring af Herodes, at han har opfattet sig selv som en messiaskonge, varslet af st,ernerne og udvalgt af Cud til at føre,ødefolket ind i den gyldne tidsalder, som hele verden ventede på. Mange mente, at den nye verdensor-

Hercdesmønt fro konoeudnævnelsen år 40 l.^r. Hero()e' navn \tår'po tottiden lv). Bog\iden lth) lremtliller en krigshjelm og over den

en \Liene, et messiossymbol omhon\el ol lo polmegrene, som vat et hyppigt onvendt symbol på lsroel.


- og Af concl. leol., leklor Tarben

K1cer,

Kbh.

,uleevangeliet fra Luk 2,1-20 indeholder en række historiske oplysninger. Spørgsmålet i denne arti kel er, hvordan vi rent historisk skal vurdere disse oplysninger.

Mens Kvirinius var i Syrien \t \er'Ø-.1 p,,r .pørg\'trdlel. om Kvi in us var statholder i Syrien under den første folketælling (Luk 2,2). Jesus blev efter al sandsynlighed født i perioden ar / 5 f.Kr., mens Herodes den Store herskede som romersk vasalkonge over lsrael. Pa den lid bLev den ronrerske provins Syrien slyret af en statholder med titien legat. Vor viden onr de ron.rerske statholdere over Syrien pa den tid er mange fuld, men baseret pa mønter og fonkellige skrift ige kilder ved vi, at Kvinctilius Varus var statholder (legat) i Syrlen i arene 716 4 t.Kr. Hvis vl ser borl lra Luk 2,2, ltar vi ingen historiske ki der, der dokumenterer, at KviriniLrs var statholder (legat) i Syrier i arene //6 4 f.Kr. Er Lukas' oplysn ing da fellagtig?

Tilbage

til teksten

Her er det llelt afgørende at finde ud af, hvad Lukas skriver. Lukas anvender et græsk ord (h;egemoneuein), der betyder "at herske", "at befale" eller

tidens herskere "at have kommando over". I NT anvendes dette ord i Luk 3,] om Pilatus, der var præfekt (DO "statholder") og iLle legrt oq r lLtl 2.2 o,n Kvirirri us. Det gr.eske ord er ikke en betegnelse for en bestemt type romerske

enrbedsmænd, nren anvendes om romerske embedsmænds hcrskerf unk tion. Vi ved fra andre hisloriskc kilder, aL Kvirinius var i onrradel og udfØrte torskellige militære opgaver, mens Va' rus var legat i Syrien, og dct er mr-rligl, at Lukas tænker pa denne hjælpefunklion, nar han skriver "mens Kvirinius havde kommando i Syrien".

En

alternativ oversættelse

En anden mulighed er, at del græske ord "praLæ" (DO "den første") ska ovpr,.ellr \,rrd"rlpJe', s,-r l..l..rr sktivct:

"Denne folketælling t,rndL sted, før Kvirinlus herskede i Syricn". Lukas frenr hæver da, al denne folketæiling ikke ma forveksles med den senere, som ldndr \led dt o-/ e.K , tler' Ki tr niu' var I Syrien. Med de to alternaLive oversætte ser er der ingen konflikl nred andre historiske kilder.

Hvordan blev de talt lul,.r. torlælle en- e^ fel(ot,r ll ng

i

help i"rdc- p.r AJgu\lr.'' L,e[,,ilr']q. Nogle vil indvende, at vi ikke fra andre kilder har kendskab til een samtidig lo1

Lltl5iqt

nod oktopali\

t)t'!|., trot lrtlr.

.lekdt. (fato:

t Llel 5y!iske Antiokto ved 1,

1.tt.,

, (L/.,".,,

HorLviq W1q!tet)

ketæl ing for hele romerriget under Kejser Augustus, men det skriver Lukas heller ikke. Lukas skriver, at Augustus pa et tidspunkt har givet befaling om en folketælling for hele rornerriget,

men det fremgar il(ke al Lukas'sprog' brLrg. rt der .lrrlle rærp r'^ s'rml d q folketæl ing overalt. Fra andrc kilder har vi kendsl<ab tll en række forskellige folketi€llinger under Aug uslus.

Romersk skik fortæller,.rt losel oq Maria tager oq noglc vi mene, at det er en fejl. Det var sadan, al i|Ø qe nor LLrkas

til

1O-9 f.Kr. M. TITIUS 9-6 f.Kr. c. SENT|US SATURNINUS f.Kr. P. KVINCTILIUS VARU5 6-4 3-2(?) f.Kr. P. SULPICIUS KvlRlNlUs I f.Kr - 4 e.Kr, C. CAESAR 4-5 e.Kr. t. VOLUSIUS SATURNINUS 6-7 e.Kr. P. SUIPICIUS KVIRINIUS

Bet ehem,

rnal romersk praksis blev ef pcrson regislreret, hvor han boede, nren ronrerne kunne ogsa følge lokal prak .rs. og i "r jødi'L (rrlt,rr blp\ n .rrr reLli strereL i ens slægtsby. Ronrerne har .rltsa i deLle tilfælde v.rlgt al fø ge lokal pra k5ls.

Nogle vil mene, at ronrcrne ikke vll rdvp ge|nLrrlort ' ll fullel pllr"q lsrael under Herodes den SLore, fordi

l-

r

-


37- 4

t.lit.

HERODES DEN STONE

tidligere folketælling i lsrael. Årsagen til oprøret har dog snarere været, at romerne ville gennemføre folketællinqen efter romersk praksis og under romersk ledelse, og at folk frygtede, at folketællingen varslede direkte romersk styre.

4f.Kr.-6e.Kr. (over luda) 4 f,Kr. - 34 e.Kr.

HERODES AnKEIAUS

HERODES FILIP

(over lturæa, Bashan - NØ for Genesaret Sø) 4 f.Kr. - 39 e.Kn

En nærmere undersøgelse af Lukas'

oplysninger viser, at ud fra en rent historisk betragtning har vi ikke nogen grund til at tale om historiske feil ijuleevangeliet.

HERODES ANTIPAS

(over Galllæa, Peræa)

lsrael ikke var under direkte romersk styre, men vi ved, at romerne gennemførte folketællinger i andre vasalriger, og derfor er der ikke noget usædvanligt ved dette.

A.X.FT

RADIO OG TV

Et jødisk oprør I år 617 e.Kr. gennemfører romerne en

folketælling, som jøderne g optøt imod. Og man slutter deraf, at oprøret skyldes, at romerne indførte en ny skik i lsrael. Der har altså ikke været nogen

S

Nørresundby.

Ttf. 98 17 31 67.

"...han skulle koldes

nozorreer"

Af stud. teol. Morten Hørning, Århus atthæus gør isit evangelium meget for at vise lesu rødder tilbage til CT. Af den grund begynder han sit "iuleevangelium" med noget så upoetisk som en slægtstavle, hvor det eftervises, at lesus ikke bare er søn af losef, men også af Abraham og David. Og af den grund skriver han gang på gang, "ot dette skete, for ot det skulle opfyldes, hvod der er tolt ved profeten." Et af disse steder har vi i kapitel 2,23, hvor der fortælles, at Josef vender tilbage fra Egypten med sin familie

I4

og bosætter sig i byen Nazaret. Matthæus siger så, at det skete: "for ot det skulle opfyldes, som er tolt ved profeterne, ot hon skulle kaldes nozoræer."

Hvad hentyder Matthæus til? lmidlertid har dette vers voldt mange bibellæsere problemer igennem tiden, for hvad refererer Matthæus til her? Hvor står det skrevet iG{, dt Messias skal kaldes for nazaræer? Matthæus kan ikke hentyde til lesu geogrofiske ofstomning, for Nazaret er ikke omtalt i CT af den simple grund, at byen, der var på lesu tid, sandsynligvis først blev grundlagt i århundredet før lesu fødsel

og ikke talte mere end 150-200 indbyggere, da Jesus var dreng. lvlen hvad så?

En

indviet nasirreer?

Mange bibelfortolkere har siden oldkirkens dage peget på, at Matthæus her '13,5, hvor hentyder til Dom det hedder om Samson, at han skal være en C'uds nosiræer. En nasiræer var i det gamle lsrael en særlig indviet person for Cud, der skilte sig ud fra folket ved ikke at klippe sit hår og ikke indtage alkoholiske drikke.

Et arkreologisk fund hjælper Selvom der intet andet sted i NT teg-


nes et billede af Jesus som en sådan nasiræer, men snarere tværtimod (Luk 7,34), så har denne teori haft mange

fortalere helt siden oldkirkens dage. Men et arkæologisk fund iCæsarea i 1962 hat giotl teorien usdndsynlig og stedet underbygget en endnu ældre teori.

Præster fra Nazaret i

"sade" eller " zaiin" Ved Cæsarea fandt man en sten fra det 3. århundrede med en hebraisk inskription, der viste sig at indeholde navnet "Nazaret". Det er den ældste kilde udenfor Nl der nævner Nazaret. Ud fra NT's græske stavemåde af "Nazaret" og dermed "nazaræer" har man nemlig ikke kunnet se om der bag "z'et" lå det hebraiske bogstav "sade" eller " zalin" . Men ud fra denne stens hebraiske stavemåde af Nazaret kunne man nu afgøre, hvordan Nazaret var stavet på Jesus tid. Skulle dommerboqens "nasiræer-teori" støttes, måtte Nararet pa denne sten være stavet med " zajin" , da nasiræer i GT er stavet med " zajin" . Men inskriptionen på stenen stavede Nazaret med "sade".

I

rr

'1962 resulterede i fund af en marmortavle med en Udgravninger i Cæsarea i Det er den hidtil ældste fundne tekst, der Nazaret. der omtaler inskription, pilgrimstekster. Den kan dateres til 3-4. fra NT og Nazaret, bortset nævner 'l århundrede. Marmorstykket måler 5,3 x 12,4 cm og har fire linier med tekst, hvor Nazaret tydeligt fylder den næstøverste linie ud. Der blev også fundet to andre fragmenter af det, der en gang var en hel marmorplade. Tilsammen giver de et tydeligt billede af, hvad marmorpladens samlede budskab var: en liste over de præstelige skifter (1 Krøn 25,7-18) i deres orden sammen med efternavn og den by de var flyttet til efter ødelæggelsen af det andet tempel år 70 e. Kr. Et tilsvarende fragment er fundet i Askalon, hvilket peger på en synagogal tradition med at huske præsteskifterne efter templets ødelæggelse. Måske blev synagogerne dekoreret med dem. Liturgiske digte fra 6-7 århundrede opregner den fulde liste over præsteskifterne, og det er ud fra disse, at hele marmorpladens tekst kan genskabes.

Z$yin SådE

Kopier of de hebrciske bogstover sade og zoiin.

Es 11,1 Dermed tydede alt nu på, at den meget hebraiskkyndige kirkefar Hieronymus (ca. 330-420), der er kendt for sin oversættelse af Bibelen til latin (Vulgata), har ret, når han i sin kommentar til Es 'l'1,1 stger "Hvod olle kirkemænd søger og ikke finder i prolelerne, er, hvor det er skrevet: "Og han skol koldes en nozor(Eer". Men hebroiskkyndige er af den mening, ot det hentyder til denne passage" lEs 1 1,11. (PL 24,148).

Hvad kan Matt 2,23 hentyde til i

Es

1,1? Verset lyder: "Men der skyder en kvist fro lsois stub, et skud gror frem fro hans rod." Det hebraiske ord for skud er "netzer". Og da netzer staves med 1

"sade" peger indskriptionen fra Casærea altså

iretning af, at Nazaret og

dermed nazaraeer er afledt af det hebraiske ord for "skud". Nazaræeren Jesus fra Nazaret har altså for en

Rekonstruktion of de frogmenter, det

i

1962 blev lundet ved Cæsarea. Nozoret er fremhcEvet på

udsnittet.

Iil


jøde pa Jesu lid lydt sollr: skudtnandcn lesus Irct

5kutlltylr.

Den blinde tigger ved leriko Sadan lrørte clen blincle ligqer ved le il.o d"t L r * t I.rl,l. D.r 'o I urnl. ir,,J

ham tortiltc, .rl

nLr

l(om lesus ira Naza

rct (dvs. Skudbycn) Iorbl, sa rabtc han sponlan[: "JesLts, Dovids søn, forltartn

B,l/ lB + par.). Sponl.rnl og umiddelbart lorb..rndl h.rn ic5!s ira Naz.rrct rncd Es 11,1 onr diq over rniq!" (Luk I

Davlds søn fra lsais rodskLrd.

Åbenbari ngsbogen At det er Es I l,l Matthæus hentyder lil, ufderstreges oqsa aI den made, hvorpa jesus slLrller !ln ta e lil Johannes og til dcn kristnc rrcnighcd iAbcnba"rrrlshng ,r: t. J 1. rt\ l"t' 'vlt t,1 t ei{lei bt oL vidie o }t deLle br jet i nenitllrctlerrv. Jeg er Dovids rodskud og etling, den lysencle Dta[q.nstjone."

Litteratur: R

A

Pril.,: "N..,.lr,nc lc',vl!lr Cllliiti,rriL\,",

s.ll ll

B. Pixrlr: '\\t.(Jc (lri Nlfr5 ,r! Ufrl 5liltcrr der L.lrk r. re", s.2l 21 t 163 164 oq "lvilh lolu5 llrouaJlr C,al ac ,rrord nrl Lo thc I tlr .lolpe ", \. l-1 16

lvl Avi Yonnlr: "A L \l ol Pric,!L y Co!r!e! lrorrt (,rcs.rrc,,r", I\ttttl I ),1)lotolratt lt)tttt)tll

12,\lf7

119.

5. (,ol,rr\olt: "Naz.rrertcs", Attrltot tsillt' Di(ltoid t, l\', 5. 1 049 1 050.

Jal l)llr

r,l o/rra/rl/rr (,r /ar/rl1 l]ar/ lil

\l!ri( /rf(,r/,fl

!lribbd

litbtoi\k 'tr.lzct" r,l ror/r(frl. (lt)lt): illt)tli'n Hotrltq) l(,/r

r/(,1

Po

ii.

Tel 4, 1998  

Månedsmagasinet TEL

Advertisement