__MAIN_TEXT__

Page 1

En gaye

hus

.1/ /r,/r/or r: ,\,lorrrilr,,ii r/r r/.r i/1,,1c1, tur t,.l. l l tL,Ltl. Lr// \/rlr \'/irl1l, Å//I/\

nclrrlirlrl ir,r: l d r.r (lcl, ,rt .lL,

iI{]

r. inlatc5\,1|

1c opcl,rrle rr,

r

irl<e rher vtri ,rr h.r:o orlii rr. Lrclclr',rvnir rr1r,r,

lraf

vail Jl

lr'rrl

-+t-

rt al olds,rclc,r g vc,r lolsl<crc

.'

+

s

,rlq,rrrl lil rllrcr r.rill rrlrr. Drl ,,,ll I I,| dcl s r1r1r, ,rr, lrvor 3 ,rrer (ell(JLc l (\llIr1a,l (J, ri(.!cllrl1 \kc 1ci

stct lit rrrrlirllrc'rl Ior ,rl \1(ralare 0g ollcrlll(1 (Jorf lo llc!l( cvlr(, l)o1.

lr\(,|, !0lr

lilho|i,r

r

I

jocl sk ,rn1irr, 1el!!anrl(,,1, 5lr

lonro l,loLr:l.ricll iLon

rlof. l)ir:c 1o l)ollc\l(ar lr,U v,r(l (,f rlr oPlirll orl clisrL[ ! olr. L)cl r,f rlc,r efe ,r1 leh \lf,l'lt(,, \r)ll] vi lk.t sc n,ltntc re P,r lrcr L)r lr l) r\, (orl omt. 1 l lEL rr l, 1997. Dcl sP,r'fr1r'frlI vrtl (lcllltc tc(sl

.." :-r1:

'i

.

,. l'

En gave

,,1sq,.

hus Oversigtskort til Herrens

cr,

,rl t1t'f oler:vflrll ri (\, 11cr n!J ior el lr rlr,rrl, ronr cr lrl{,\,cl .Jl!iL,l 1il lerfplel ]ttrtra r:ttt. lt,(5lt,rt rt,l,\,f(,r Lr(ltlykkc igL

"llc[cns ll]\"; di:L er hLtll,tllrlcn r1,rnr1, ,rt vandln(jer "Helrclt\ llt!" cl l)la,\,,f1 lurrrlel I cn kkc-bibc sk lek!l Il,r L,T'!

i)L

ril'/) ril,'\lL/r /r,//

/(/,,1

\lr,

r,t;'rr,r'rlrirrrrirr,,/ /rrr,,rr trrrrrl

t,t'ii,,' i ,r ri,'r,' rr'rr/, rrrrirrr,

r

r

r| ,'r hr

rl rr/ 'llri, r' lrt\"

ilr)i'r r, rjr1/\1 riliirr)i r// \/r11r rttl I/lrittr;r,/, lorJr/l,r , J

side

1

side 2

Marduk - Babylons

gud Boganmeldelse De håber stadig... øverste

side

5

side

7

side 9

Arkæoloqien s Perioder side Tidstavle

'l

1

side 12


Oversigtskort Her vises landområder,

for Bibekk Arkæologi

Selskab

Skovvei 4, Breining, 7080 Børkop

Tlf.: E-Mail: lnternet:

75 86 17 4a sba-dk@post3.tele.dk

byer og andre geografiske lokaliteter, der er relevante i forbindelse med artiklerne i dette nummer af TEL.

http://www.kristen.dk/ SBA/sba dk.html

giro: 7 63 96 43 Norsk giro: 0805 1979533 Dansk

Redaktion: Knud W. Skov (ansv. red.)

Tlf.(privat): 86 68 50 90 Carsten Vang, Morten Hørning,

Hartvig Wagner

Lay-out: DANgrafik, Herning

Tryk: s.M.olsens Bogtrykkeri, Holbæk Artikler i TE!.dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller sBl(s synsp

u

nkter.

til

TEL sendes gratis

medlemmer

af Selskab for Bibelsk Arkæologi.

Betel

.o^'^: Cezer o_..o a a UtDealeriko Cibea

I kr. 1 25,.: /

Kontingent for Danske

Medlemsskabl 'tegnes ved. henvehdelse til

ts"lrkub"i, stud. mag.

bestyrelse:.

iBA. ,;

,

J

Jan Dalsten Søfensen.

(forriiand) Lektor Cand. teol. Ci6ten Vano

(næstformand) Råjsekonsuleni Stud. (udgr

j*

Ha

ns;.!{anseir

5.

ån'qggb'


Kommentar Tekslen er pafaldendc ved at begynde

lid. Desuden omtales cn konge ved navn "Ashjahu", som ikke uden videre l<an identiliccres nred en konqe iCT. lngen, heller ikkc den nuvterende ejer, ved, hvor det beskrevnc potteskdr oprindeligt blev lundet. Dette gør, at el væ d af vigtige oplysninqer, som ellers krnne sætte teksten ncl I dens retle samnrenhæng, for bcstandlg er gaet tabt lor os. Vl aner f.eks. lkl<e, onr poll, \k rrLl blor lrt-d"t , l"ru..rl",r juda eller i Nordriget. Var det I en slørre by, e er dr.rkkede det frem i resterne al en lartclsby? La det sanrmen

med afdet tilt;rldigt afla d, el er har det liggel I et rum iet hus, gemt af ejeren som et værdifuldt mindc? Hvilkct ark;eo ogisk lag la potteskaret i, og derrred hvornar er tekslen fra? Al e sadafne vigtige spørgsma kan vi ikke fd besvarel, fordi skaret ikke b cv lundct ved en kontro lerel arkæologisk udgravning, men sandsynliclvis blev fremgravet pa ilegal vis og slden solgl pa det sorte n.rarked. Del store spørgsmal cr derlor ogs.r, om polleskaret er ægle og ikke i virkeiigheden er en dyq tig [orfalskning. 5e ve polleskarel er forholdsvis lille: ,l0,9 x 8,6 cm. Det h.rr fire lirt jer nred let æsellg tekst. En tcmtc linje rummer bog5taveL "sh", en forkortelsc tor "she kel", og 3 skra streger, som star for ta let "3". I bcgyndelsen af linje Lre rnanljler det første bogstav fordi et splinl er blevet slaet af potteskaret, c lcrs er teksten kon-rplet.

med del sam men lignende tidsbiord "sadan som", "hvad". En sadan placering helt istarten kendes fra CT, nren

ide ikke-bibelske tekster. Mere ejendomnreligl er det, at dcn ti hørende hovedsætr'ling mafg er. Normalt ville det hcdde: "Sadan sorn NN befalede, gjorde XX", eller omvendl: "XX gjorde, sadan sonr NN belaiede". En "sadan-som" s.etning, som star alene, er unil(, og da det tllrnecl ikke lrem gar, hvem ordet "dig" i linjc lo sigter til, gietter de lre ud!livere pa, at vore5 potteskar kan være den sidsle del af ef lekst, hvor det tilhørende potleskar med den første del af teksten er gaet kendes ikke

tabt. Stavelscn

"-hu" i ndvneL "Ashjahu"

I peger pa, at dcn pag.eldende konge ma være fra JLrda. Mcn hvert? Umldde barl kender vi ingen i CT at delte navn. Navnet Ashjahu besLar af lo elementer, stavelsen "Ash" og guds navnet "jahu", som star for CLrds egennavn, "Herren". CT giver flere eksempler pa, hvordan den samnre konges navn kan qengivcs pa llere mader, de s lrvor gudsnavnct star loranstil ct, dels hvor clel er efterstillet, som i ti fældct nred "Ashjahu". Den næstsidste konge iJerusalenr, Jojakin, kaldes i CT dels "Jojakin" (med foranstillet gudsnavn, f.eks. 2 Kong 24,6), des "lekonja" (Jer 24,1: en [ornr al slammen med efterstillet gudsnavn) og de s "Konja" (f.eks. ler 22,24. anden form at samme slamnte, med i linle

1. ttDN.'l'ts.-'tuN)

Sådan som kong Ashjahu har

2. -'r.f .nn5.-15n ;r.r :r

befalet dig at overdrage

:n.1o).1ilr:)[t]

IZ]akarjahu Tarshishsøl-

3.

4. ;"t1;'t'.n.tf5.utJJ

vet

5.

tre shekel

3U

"Men det skete

til Herrens hus:

L'lrla,/r. \o/f ritrt vil/t,rr: rk/ irr,rtsk/cval hebro/5k - atl i btktl!e1'n5 rtr'ala/rl!Åa ova/!a|lla^a.

i de dage..."

iffi-B"

ffi;r d. 15.11.98

4O,OO/stk

sekretariatet


efterstillet gudsnavn). Det samme navn kan med andre ord dannes på flere måder

hebraisk dansk

2,8). Vor tekst behøver derfor ikke nødvendigvis at sigte til Salomos tempel. Men det forhold, at det er på kongens befaling, at der samles ind til "Herrens hus" (linie 1-2), kunne tyde på, at der er tale om templet iJerusalem.

jehqakin

jojakin

jekoniohu

Jekonja

konjohu

Konja

Vaiotioner over det somme kongenovn.

5et i dette lys kan navnet "Ashjahu" stå for to konger i lerusalem: Enten kong Joash (835-796 f.Kr.), omtalt 2 Kong 12, eller kong Josias (640-609 f.Kr.), omtalt i 2 Kong 22-23. For begge konger gælder det, at de ifølge CT sætter omfattende reparationer af templet i gang. Kun en datering af teksten kan afgøre, hvem af disse to konger, der kan være tale om.

kong 'ashjahu

-

=

Joash (2 Kong 12,1)7

(835-796 t.Kr.)

-

Josiia (2 Kong 22,1)?

(640-609 f.Kr) Hvem kon den omtalte konge være?

I linje tre nævnes en Zakarjahu, som har til opgave at modtage indbetalingerne til Herrens tempel. lforbindelse med kong Josias kendes netop en ledende præst under dette navn (2 Krøn 35,8). "Tarshishsølv" eller "sølv fra Tarshish" i samme linje er velkendt fra CT (f.eks. Jer 10,9), men det er kun anden gang, at vendingen dukker op i en inskription. Hvor Tarshish har ligget, ved vi ikke, men meget tyder på, at det har været mod vest iforhold til lsrael, fordi profeten lonas sØger om bord på et skib til Tarshish (lon 1,2). Mange forskere antager, at Tarshish har ligget i Spanien. Linje 4 nævner "Herrens hus", som

i CT meget ofte betegner det tempel, som kong Salomo byggede iJerusalem. Et beskrevet potteskår fra byen Arad (fra ca. år 600 f.Kr.) omtaler også "Herrens hus". CT gør klart, at israelitterne ikke kun havde templer iJerusalem, men også andre steder (f.eks. Am

Linje 5. På CT's tid var shekelen en

vægtenhed. Man var endnu ikke begyndt at præge mønter. de tre shekel, som teksten omtaler, har været en vægt af tre shekel. Sølvet er blevet veiet af, indtil det stemte med en vægt på tre shekel ('l shekel = ca. 11 gram). Som sammenligning kan nævnes, at omkring 850 f.Kr. var prisen på 26 liter byg 1 shekel (2 Kong 7,1.16). For nærmere beskrivelse af denne betalingsmåde, se TEL 1 .9/.

Datering Da vi intet kender til den arkæologiske

sammenhænq, som potleskaret lå i, kan teksten alene dateres ud fra bogsldverne) lorm og skrivemåde. [n nøje sammenligning med andre tekster leder udgiverne til den konklusion, at teksten med "Herrens hus" må stamme lra sids[e halvdel at det /. årh f.Kr., dvs. fra ca. 650 til 600 f.Kr. Flere eksperter i gammelhebraisk skrift støtter denne datering; andre har sagt, at den kan være 100 år ældre. De har dog ikke otfentliggiort noget om baggrunden for deres antagelse. Har de tre udgivere ret, kan "kong Ashjahu" være identisk med kong Josija, som netop tog fat på omfattende reparationer df templet i lerusdlem. lor losija taler også, at der på hans tid var en ledende præst ved navn Zekarja (2 Krøn 35,8).

Forklaring Baggrunden for teksten er, at kongen, sikkert kong Josija, har givet befaling

om, at der skal samles ind til Herrens tempel. En vis person ved navn Zakarjahu, formentlig en præst, har fået til opgave at stå for indsamlingen og tage imod de forskellige bidrag. lforbindelse med en qave på tre shekel kvalitetssølv (fra Tarshish) har modtageren 5krevet en korttattet notiLs, som henviser til kongens befaling, nævner, hvem der skal modtage beløbet, og siger hvad det skal gå til. Det er nærliggende at tænke sig, at potteskåret er en slags kvittering for beløbet. Det er ikke kun i vores tid, at folk har fået kvittering for det, som de giver til Cuds riges arbejde!

Denne tekst belyser noget, som ofte omtales i Cl nemlig at det er kongen, som tager initiativ til at sætte templet istand og få skatfet det nødvendige økonomiske grundlag (2 Kong 1 2,5-1 1 ; 22,3-7). Præsterne handler blot på kongens befaling; de agerer ikke på egne vegne. Teksten bekræfter

til fulde det bibelske billede af forholdet mellem konge og præsteskab i kongetiden. Potteskåret lader os så forstå, at kongen ikke blot har bestemt, hvordan de indsamlede midler skulle bruges. Han har også påbudt indsamlinger til templet, måske endda tvungne betalinger.

Ægte? Flere Iorskere har spurgt, om teksten

ikke er et falskneri. At den er dukket op

på antikvitetsmarkedet, giver grund til skepsis. Men den omstændighed, at teksten omtaler en kong Ashjahu, som

ikke kendes under denne navnelorm i Cl taler for dens troværdighed. Det samme gør dens unikke måde at begynde på. Potteskåret har også været undersøgt på to avancerede laboratorier, som begge sagde god for tekstens ægthed. Undersøgelsen viste, at en hvidlig hinde oven over bogstaverne er af en meget hø, alder, hvorfor den undediggende teksl må være skrevet, før hinden blev dannet.

Betydning Den store betydning af "Herrens-hus" teksten ligger deri, at den efter alt at dømme giver den tidligst kendte henvisning til templet ijerusalem uden for Bibelen. Den bekræfter det bibelske udtryk "tarshishsølv". Den peger på kongen som den overordnede myndighed også i tempelanliggender. Og den giver tillige værdifulde bidrag til forståelsen af hebraisk sprog i slutningen af kongetiden, på det tidspunkt hvor Jeremias begyndte at stå frem som

profet.

Litteratur: H. Shanks, "Three Shekels for the Lord", Biblico! Atchoeology Review 2316

(1997),28.32. P Bordreuil, F. lsrael & D. Pardee, "King's Command and Widow's Plea: Two New Hebrew Ostraca of the Biblical Period", Neor Eostem Archoeoloqy 6111

(1998),213.n


n

n

zu,l

2cQ co* o$r"r"rr"*f

Babylons øverste gud Af prof. Bill T. Arnold, Asbury Theol. 5em., Wilmore, KenIucky, USA

om den Øverste gud for den store by, Babylon, var Marduk en af de væsenLligste guder i den gudever den, som oldtidens beboere i Mesopol,rn ier I lbdd. 5u'nererne (beboerne i det sydlige omralde mellem Eufrat og Tigris) kendte ham i det 3. årtusinde

Cylitdersegl. Tilvenstre

ses

synlbolet for de bobylonske gwler NobLt og Morduk. (FoIa: Brilish Museum)

f.Kr. som AMAR.UTU(K), hvilket bety der "solens tyrekalv". Formentlig spillede han en forholdsvis sekundær rolle på dette tidlige tidspunkt. Hans navn har isenere akkadisk sammenhæng nærmere betyd ningen "solens søn".

Ukendt oprindelsessted

lpgn'tg ol M.ttdL,t o", llp'c gongp lorpkotn }tet po cylntderseql ha Mesopotompn.

I lyset af hans høje status kan det måske virke lidt underligt at Marduks oprindelsessted og tidligste historie stort set er ukendt for os i dag. Nogle forskere mener at kunne spore Marduks oprindelse til den Sydmesopotamske by, Eridu. Her skulle Marduk efter sigende være søn af byens gudin de Enki (på akkadisk kaldet for Ea). Desuden er der en forbindelse til byen i og med at Eridu havde et tempel, der blev kaldt Esagila, hvilket også var navnet pa Marduk-tempelet i Babylon, hvor han senere blev ophØlet til at være den øverste i babylonernes gudeverden. Hvornar forfremmelsen i Babylon helt præcist fandt sted er uvist. Der var dog tidligt gode relationer i Babylon til Marduk som qud, så det var doq ikke unaturliqt at

han fik så hØj en status der. Helt fra indled ningen til kong Hammurabi's berømte lovsamling (fra ca. 1855 f.Kr) ved vi, at Marduk havde en fremtrædende rolle i den oldbabyloniske gudeforsamling. l denne indledning siges, at guderne Anu og Enlil (som de daværende øverste guder) erklærede, at Marduk skulle besidde den "øverste magt over alle folkeslag" og de "fremhævede ham blandt alle lgigi-guderne (se evt. James Pritchard, Ancient Near Eastern Texts, Princeton 195a, p.16a). Denne omtale antyder bla. Babylons politiske overherredØmme i Mesopotamien. Den fØrte ialt fald til at Marduk blev tilbedt som Babylons guddom allerede i den oldbabyloniske tid (ca. lo00-r a. lo00 f.K .), \e'von ltan pd det tidspunkt var en lavere rangerende

guddom end guderne Anu og

Enlil.

Den øverste gud Det sidste skridt på Marduks vej til rangen som den hØjeste guddom iMesopotamien kan anes ud fra sma politiske og religiøse ændringer, der skete hen mod afslutningen af det 2. årtusinde f.Kr Efter den oldbabyloniske tid kom


tnuma ElishJrcmstillingen of verdens skebelse. ldenne beretning indtræder Morduk lor alvu |om Mc\opotompns høle\Ie og vigigsle gud. Di\1c lerlovler på co. 80 cm. højdc cl lto dcl / åth l.Kt., tundel ved huyundi k. (lolo: Britith Museum)

en lang periode, hvor de kassitiske indvandrere regerede idet sydlige Mesopotamien (tn 1595-1157 f.Kr.). Desværre er denne periode som helhed meget dårligt bevidnet, men vi har dog så mange grænsemarkeringssten og hyldestinskriptioner, at Marduks stadige sekundære rolle er velunderbygget. Fra dette tidspunkt sker der dog en

række markante ændringer i opfattelsen af Marduk. På en grænsesten fra Nebuchadnezzar I ('l 1 25-1 104 f.Kr.) benævnes Marduk pludseliq som "gudernes konge" ( 5ar ilåni). Herefter er det alment bevidnet og anerkendt at Marduk indtager posten som konge over de andre guder. Årsagen til

Marduks pludselige opstigning til gudeverdenens top kan skyldes en kombination af forskellige faktorer. I

løbet af den tidligere oldbabyloniske og den kassitiske periode var byen Babylons religiØse betydning steget markant. Samtidig oplevede byen en stor socio-Økonomisk vækst og større politisk betydning under det 2. dynasti ilsin og under Nebuchadnezzar l. Det er blevet {oreslået at del netop var Nebuchadnezzar l, der hentede den stjålne statue af Marduk hjem fra Elam, hvor den havde været bragt hen islutningen af den kassitiske periode. Det må i givet fald have været en storslået

begivenhed, der må være kulmineret med statuens dramaLiske gen-indtog i Babylon. Maske var deL denne begivenhed, der førte til den endelige ophøjelse af Marduk. Han var i alt fald ikke længere blot magthaver over Babylon, men blev efterhånden anset for at være den øverste kosmiske hersker over hele jorden. Det førte naturligt nok også til at han snart også overtog ansvarsområder og forskellige mytiske beretninger fra de andre væsentlige mesopotamske guder.

Marduk i Babylons Det akkadiske ord "belu" ligger sprogligt ikke langt fra det hebraiske "ba'al" (herre, mester). Ordet blev brugt i Mesopotamien om forskellige guder som en ærestitel. Enlil, guden, der blev tilbedt i Nippur i den sumeriske periode (f ør ca. 23 50 I -Kr.). opsl ugte eft erhånden betydnings- og f un ktionsområder fra andre væsentlige guder, indtil han blev anset for at være gudeverdenens konge - og 'belu'. I sidste ende overtog Marduk dog denne rolle, som netop teksten i Enuma Elish viser, idet Enlil, der anerkender Marduk som 'BCl matåti ' (landenes konge). På denne måde indoptages mange af de andre guders egenskaber i BelMarduk eller ganske enkelt Bel. På samme vis var den øverste gud i den kana'anæiske gudeverden i begyndelsen af det 2. årtusinde f.Kr. guden El, der var fader og skabergud (iflg. Ugaritteksterne). På et tidspunkt i løbet af den yngre bronzealder (c. 1550-1200 f.Kr.) blev El afløst af Ba'al, hvem vi netop har så mange referencer til i det Gamle Testamente.

E

skabelsesberetning

Den mest berømte babyloniske forklaring på, hvordan verden blev skabt (der er navngivet 'Enuma Elish'efter de to første akkadiske ord iteksten) er i store træk en fremstilling af Marduks almagt. Han tilskrives universets skabelse og anses der som andre guders helt. Inden han drog ikamp mod den mæqtiqe oq fryqtindgydende Tiamat, afkrævede han en ed af de andre guder Den lød på, al hvis han lykkedes med sit forehavende, skulle han overtage gudeverdenens absolutte magt. Fremstillingen ender med 50 ærbødighedstitler til Marduk, hvormed


den beskriver hans overordentlige herlighed og styrke.

Nytårsfejring lforbindelse med de senere nytårsfejringer i Babylon blev Marduk omtalt som "Bel". Dermed er det helt tydeligt at han havde overtaget de almagts- og visdomshverv og evner, der tidligere tilhørte guden Enlil og de andre guder (se evt. J. Pritchard, Ancient Near Eastern Texts, pp. 331-334). Selve nytårsfejringscermoniens bønner, der fulgte efter at Marduk var blevet tillagt en række stjernequders identitet, sluttedes med ordene: "Min Herre er min Cud, Min Herre er min Cud, Hvem ud over du, er Herre?" (ANET s. 333, 1.316-317). Marduks status var altså blevet så høi, at adskilliqe moderne forskere har

foreslået at der evt. skulle være tale om en form for monoteisme (troen på 6n gud). Det er dog nok mere rigtigt at tale om panteisme (troen på eksistensen af gud i alle ting) eller henoteisme (troen på flere guders eksistens - imens kun en bestemt dyrkes).

SBAs sekretariat

holder flyttedag Vores forretningsfører Hans Hansen

flyttede pr. 1/9 med vort sekretariat til:

Bibelen og Marduk De direkte bibelske referencer til Marduk (enkelte steder omtalt som "Bel") begrænser sig til profetskrifterne. Både Esajas og Jeremias gøt nar af babylonerne, fordi de tror på afguder, der ikke har nogen magt til at hjælpe dem, når tiderne bliver hårde. I Esajas 46,1-2 håner profeten særligt Bel-processionerne i Babylon, i hvilke Bel (Marduk) og hans søn,

Skowej 4, Brejning, 2080 Børkop, flt. 7s 86 17 48

Nabu, gud for nabobyen Borsippa, kræver at blive båret af dyr, imens de ikke er i stand til at redde sig selv fra )

Kontroversiel F gyptologen David Rohls bog "A l test of time" er uden overdrivelse Lden mest spændende oq overraskende, men og kontroversielle og provokerende boq om lsraels og Egyptens historie, ieg i mange år har haft fingre i. 5pændende og overraskende, fordi den præsenterer en helt ny tolkning af allerede kendte arkæologiske fund og inskriptioner. Kontroversiel og provokerende, fordi bogens konklussioner er en voldsom udfordring til etablerede og toneangivende akademiske kredse både inden for arkæologi, egyptologi og bib€lforskning. Bogens forfafter udfordres selv af professor Thompsons (Ieol. Fak., Kbh. Universitet, red.komm.) påstand,

{

get på en forkert kronologi. Den gamle traditionelle fremstilling af den egyptiske konge- og dynastirække, der også danner grundlager for tidsfastsættelser i f.eks. lsrael, holder ikke - mener han. Det betyder, at arkæologerne har undersøgt de rigtige steder for beviser for lsraels historie, men på et helt forkert tidspunkt. Med den nye kronologi som udgangspunkt giver arkæologien ifølge Rohl enestående vidnesbyrd om nogle af de helt centrale personer i CT. lsrael under Saul, David og Salomon placeres normalt i det, der kaldes iernalder llA (ca. 1000-925 f.Kr.), men i

W

forlod Egypten. Et brev der nu er i British Museum, skulle Farao, da israelitterne

stamme fra kong Saul. Den genopdager rigdommen og den højtstående kultur. der fandtes på kong Salomons tid. Dette udpluk af spændende eksempler burde være nok til at de tleste bibellæseres nysgerrighed og videbegær. Det sensationelle indhold præsenteres ien pædagogiske fremstilling. Desuden rummer bogen mange kort, over-

sigter og flotte illustrative billeder. En nlttig ordforklaring på samme side, hvor ordet anvendes, er med til at lette læsningen, Som lægmand er det svært at vurdere, hvor holdbar Rohls argumentation er. Jeg frygter, at bogens indhold er så kontroversielt i forhold til den etablerede akademiske verden, at den ikke vil blive gensatnd for en seriøs debat og derved få det alprøvende modspil, den

efter min mening fortiener. Cand. mog. Peder Kølle

Test of Time The Bible - from

A

nyth to history

Davld Rohl, House Publishing, London 1995

?-


fangenskab. Rent faktisk skete det, at de guder, som babylonerne tilbad, begyndte at gynge kraftigt frem og til bage, fordi de trætle astdyr under dem snublede under gudernes vægt. Hos leremias, ihans profeti mod andet Babylon, er der 2 direkle refe rencer til Marduk. I kap. 50,2 bruges Bel og Marduk som synonymer i

parallelle in er: "Bel er blcvet til skamme, N4arduk grebet af rædse " Dette er begyndelsen til Jeremias beskrivelse af Babylons fald, og den skam det fald vll føre nred sig over fo1 ket og guderfe. Pa samme vis, i kap ,44, erklærer proteten, .rl Cud

51

_A,XF-T

S

RADIO OG TV Nørresundby.

Tlf. 98 17 31 67.

ISRAELSMISSION Nye fund ændrer forstae sen af del æ dste jeru\alem Læs 'Otdet ag lyoel' septenber 1998

lsraelsmissiofens avis inlormerer om mission blandt joder og form dler kendskall til mess anske loders v lkar. Redaktor: Kaj Kjær Hansen.

Hvor gammel er Det Camle Teslanreftes kafon? Læ5 'Ordet og lst ael' tepLenbet 1998

Avisen kan rekvireres grat s lra:

Ny leder ikampen nrod lovfor:lag, der vil forbyde evangelisation i lsrael Læs 'Ordel og lsroel' seplembu 1998

6070 Christiansfeld

Den danske lsraelsmission Norregade l4

IL74562233 Giro 3 05 45 00

Hendes arbeidsplads er lerusalem

Læ5'Otdet og

lst

oel' septenbet

19913

Hvordan b ev Del Nye Te5tamenle sanllet?

Læ: 'ardt:l og lsroel' oklobø

199i3

KÆMPE JUBILÆUMSNUMMER

i

anledning af lsraels 50 ars jubilæum 'Ardet aq lsroel' novenbet 1998 Få

'Ordet og lsrael'

resten at 1998

Køb en ekstra portion af et af særnumrene af TEL. Det kunne f.eks. være

ff.

1196 om ,erusalem år 30

e.Kr., hvis du skal fortælle om byen på lesu tid.

(20,-/stk,, (17,5olstk,) 3O rtk. ........ 450,- (1s,-,/stk.) lO stk. ........

2OO,-

2O stk. ........ 35Q-

Ring og bestil i dag

86 98 79 12

Kontakt forretningsfører Hans Hantlf. 7586 1748 for bestilling.

sen,

"strafler Bel i Babylon" og "det, han s ugt, river jeg (Cud) ud af hans gab" som forvarsel om den frigive se, der skal komme for alle, der var blevet ops ugt af Babylon. Ud over dissc direkte referencer hos profeterne er der andre sleder hvor har

Skriflen kan have Marduk-dyrkelsen

som referenceramme. F-el<s- var der ved det tempel i Baby on, der var dedi ceret til ti bedelsen af Marduk, en stor og imponerende ziggural, der blev ka dt "Etemenankl" (Himlens og jordens tundaments hus). Dette lempel kan have afspejlet det llabelstarn, der omtales i l. Mos. kap. 11.


De fe,åber stodi7... Af Annette Wiuf Christensen/ Knud W. Skov

! ! I

J:Yrr l-.);:

ndtryk og rapporter fra udgravningerne på Hasor, Betsaida og El-Ahwat, lsrael.

TI

Hasor "Spekulationer og nye fund" - sådan kan man kort sammenfatte en arkæologs tilværelse - ikke mindst efter denne sæson på Hasor. En sæson hvor nye fund har fremkaldt mange stemninger: skutfelse, betagelse, chok. Efter flere ån arbejde er den centrale del af det kana'anæiske palads midt på tellen efterhånden blotlagt, hvilket er den væsentligste grund til mange nye spekulationer. Andre hlælpemidler end intuitionen skal i sving - f.eks. en radar for at udpege et eventuelt anneks til paladset. På denne måde har man lokaliseret basaltsten nogle meter nede ijorden på nordsiden. Man håber nu, at det er ortostater (de enorme opretstående sl.enpaneler) som omgiver resten af komplekset. Sidste år blev det slået fast, at paladset er lra Yngre Bronzealder (1 550 1200 f.Kr.). Altså yngre end forventet, og det rejste et spørgsmål om, hvor Mellem Bronzealderen (2000 - 1550 f.Kr.), Hasors storhedstid blev af. Dette

\\:

srf-'

.': '!

lon Rudd, ark@oloqistuderencle lra London stor på btostenene t lernaldeQotten på Betsaida Bag hom ses et of de f0 meter dybe portrum i 4-Aommet parten. (foto: Knud w. Skav)

bragte bygningskonstruktioner og krukker fra den meget tidlige Mellem Bronzealder frem i lyset. års anstrengelser

Vi taler om krukker, der er fra Abra-

hams

tid-

4000 år gamle. Fund man

i

lsrael normalt kun støder på igrave, og selv det er sjældent. Endvidere vidner fundene om stor syrisk indflydelse. Årets største spekulation skulle dog vise sig at strande i en langt senere periode. Den nu afdøde prof. Y Yadin

fandt i halvtredserne kana'anæernes

Den donske volontør, Thomos Estrup, fandt krukkerne der er ca.4000 år gomle. (Foto:

bymur, der er et fantastisk ingeniørarbeide i soltørrede teglsten. Murens bredde er på ca. 71lz meter. Dens oprindelige højde er uvis; men man fandt den ifire meters højde og regner med, at der har været to meters stengrundlag. lven det store spørgsmål er ikke, hvordan eller hvad; men hvornår. Yadin daterede bymuren til sen Mellem Bronzealder (1800 - 1550 f.Kr.). Holder dette? Derfor åbnede man et nyt område. Trods en del hårdt arbejde, gåpåmod og godt humør skutfede denne udgravning. Man fandt intet spor af bymuren her - i stedet en mængde persiske og hellenistiske potteskår, tydeligvis en losseplads fra 3.

Annette W. Christensen)

årh. f.Kr.

Nede på tellens skrænt er man stolt af at kunne fremvise et portområde fra Yngre Bronzealder med tilhørende lagerrum og et metalværksted, som sandsynligvis har haft en produktion af kultiske genstande til brug ved det store podium på trappen op til den øvre by. Nu går jagten efter en tilsvarende port ovenfor podiet, eftersom nogle trin til højre for det formodes at føre op til endnu et plateau. Samme område var dog tæt på at give prof. Ben-Tor et hjerteslag. En

murttensmur blev lundel uden dL vi5e tegn på at være brændt. Betyder det en omskrivning af den kanaanæiske historie på tellen? Brændte israelitterne alligevel ikke hele byen af, som losvabogen kap. 'l 1 fortæller? Man undrer sig også over, at muren har en anden konstruktion end den, man kender fra lignende mure fra Yngre Bronzealderen. Endnu en gåde til at give en arkæolog nye spekulationer og søvnløse nætter.

Betsaida Hovedopgaven for dette års udgravningsteam var at afdække så meget som muligt af byens jernalderbyport

I'

L


(fra ca. 1000 f.Kr.). Hidtil var 2 aI portens siderum blevet afdækket (hver af størrelsen 3x10 m) i op til 3 m. højde, imens de to andre skulle afdækkes på en mere lempeliq måde, da der hhv. var resterne efter en romersk bygning og en senere beduingrav oven i den ene imens den anden lå under tempelbygningen for den romerske kejserinde "Livia-Julia". Formålet var om muligt at finde et eller andet om portrummenes anvendelse - og især gerne om et af rummene havde haft en kultisk betydning (pga. et fund i 1997 af en meget spændende religiøs stele foran byporten). Forhåbningerne blev ikke indfriet i denne sæson. Den romerske bygning oven over portrum 1 samt beduingraven rummede 'bare' en bunke sammenfaldne sten. Samtidig var volontørflokken en stor del af sæsonen så lille, at det ikke lykkedes at komme ned igennem stenbunken. lportrum 3, der hvor Julia-Livia templet lå, kunne man a( hensyn til templet kun grave ica. 1/4 af rummet. Der var til gengæld både et tykt lag aske - tydeligvis rester efter et træ-tag eller -stokværk, der var styrtet sammen, formentlig da assyrerne brændte byen ca. 734 f.Kr. Mere spændende, men samtidig også til

undren for udgravningslederen Dr Rami AraV var de store mængder af forkullet korn, der blev fundet under det brændte tag/stokværk. Måske var stedet beregnet til oplagring, måske en toldbod - eller noget helt andet? Længere oppe på tellen, oppe i den nordlige ende, idet romerske lag, forsøgte udgravningsteamet at afdække lidt mere af en romerske villa, som tidligere havde vist lovende takter. Også det skuffede iår. Det blev kun til et par pæne opbevaringskrukker i typisk hellenistisk stil. Heldigvis rummer Betsaida kun 2 forskellige perioder med beboelse, som hat ca. 700 års indbyrdes mellemrum. Derfor er der god grund til at tro at netop Betsaida i de kommende år vil kunne fremvise adskillige interessante fund. Hidtil er der gjort mange fund fra den romerske og hellenistiske tid omkring Ny Testamente. Når disse lag fremover vil blive fjernet, vil udgraverne stå med stort set uberørte bygninger fra den anden del af jernalderen, fra den gammeltestamentlige kongetid. Der er allerede fundet et palads fra ca. 1000 f.Kr. (samtidig med kong David), og udgravningslederne mener

IU

Den orkæologisk unikke udgrovning på El-Ahwot i skitseform.

at vide, hvor Betsaidas tempelbygning

ligger. Dette tempel kunne idimensioner meget vel svare til det tempel Salomo byggede. Et sådant tempel vil i givet fald være det første af sin art, der vil være fundet i lsrael. Spændende - og måske værd selv at dell.age iide kommende år. Hvis forventningerne holder stik, så vil Betsaida blive en endnu større turistattraktion end den allerede er nu.

El-Ahwat Denne udgravning, der ikke var med i SBAs præsentationsfolder i 1998, kan gå hen at blive en af de virkelig spændende udgravninger i lsrael ide kommende år Placeret på en skråning ca. 15 km. fra kysten på ydersiden af det bjergpas, der fører fra Middelhavsslet-

ten op til Jizreelsletten forbi Megiddo, har den en slrategisk vigtigt placering. Det helt unikke ved El-Ahwat er den stil, hvormed byen er bygget. I modsætning til stort set alle andre udgravninger i lsrael - og andre steder langs Middelhavets østlige kyster - rummer byen runde huse, runde silolignende opbevaringstårne og bugtende halvrunde mure. De første meldninger fra udgravningsledelsen, der er tilknyttet University of Haifa, peger i retning af at der kan være tale om bosættelser af lolk så langt borte fra som lra Sardinien. Der har lokale arkæologer afdækket bygninger næsten nøjagtigt mage til fn ca. d. 14.-12. åth. t.Kr. Som kort antydet her, kan denne

udgravning rejse en lang række spændende spørgsmål og måske selv besvare dem. I alt fald vil det nok være et sted, vi vil høre mere til i de kom-

mende

år

I

Overve


AnTToLOGIENS PERIODER 7

Af Nicoloi WintheFNielsen NAVN

I\

en tørste oeriode i den anden

I l/

llernatOer (lA-llA: 1000-925 t.Kr) orruua, skaDersen ar et Konge-

dømme under Saul, Davids opbygning af et storrige med indflydelse helt fra Sydlandet til Eufrat, og en økonomisk og administrativ udbygning af dette rige under den store bygherre Salomo. Der er kun lå fund fra Sauls tid. Sauls lille borg iCibea (Iell el-Ful viser, hvordan israelitterne begyndte at bygge kasematmure, to parallelle mure med tværmure, som dannede opbevaringsrum. Den vidner om en simpel livsstil, men der var dog også enkelte jernvåben. Davids tid er heller ikke velbevidnet arkæologisk, da han først og fremmest helligede sig krigene mod nabofolkene. David erobrede det jebusitiske Jerusalem, som blev kaldt klippeborgen Zion (2 Sam 5,7). Dette jebusitiske palads stod formodentlig ude på skråningen ned til Kedrondalen oven på et massivt l8 m. hØit og steilt fundament. Nede på skråningen lå den kana'anæiske bymur, og under den lå

et imponerende underjordisk vandsystem med en lang gang inde fra den '12 m. dyb kana'anæiske by hen til en skakt oq i bunden af den løb vandet gennem en tunnel henne fra Gihon-kilden. Nord for det stejle fundament er der en 16,5 m. høj støttemur, som David måske byggede som fundament for sit nye palads (2 sam 5,1 1). Den voldsomme ødelæggelse af Megiddo (lag Vl A), Tell Qasile (X) og mange andre byer kan skyldes Davids erobringer. På Megiddo bygges der nu små huse langs høiens kant, men ingen bymure eller paladser. Der er fundet små landsbyer fra hans tid ved Betel og på Be'ersheba. En stor dam i Cibeon kan være scenen for Joabs opgør med Abner (2 Sam 2,12-17).

FORKORTELSE

DATERING

IA IIA

1000

lernalder llA (lron Age llA)

Der er ingen synlige rester af Salomos tempel i dag (1 Kong 5,15-6,38). Dets grundplan minder dog om templer i Ebla, Megiddo og Sikem fra Mellem Bronzealderen, men det var større end de andre kana'anæiske templer,

og som noget helt nyt blev der bygget opbevaringskamre til langs templets sider. Bronzehav og alter kendes fra Fønikien, Kypern og Palæstina, og de to søjler foran templet (Jakin og Boaz) minder om konstruktionen af Hasors tempel H fra Yngre Bronzealder. I elfenbenskunsten fra 5amaria, Arslan Tash og Nimrud anvendes motiver som palmer, sfinxer med løve- eller tyrekrop, ørnevinger og menneskeansigt (de svarer måske til keruberne). Paladset (2 Sam 7,1-1 1) må have ligget på Ofelhøjen mellem Davids palads og templet, men på grund af senere byggeri og beboelse er der kun fundet rester af et enkelt søjlehoved. Paladset beskrives som en paladstype, der kendes fra hittitterriget, Hasor og Betsaida (et bit hllonl palads). En indgangsportal med store søjler fører op til et bredt tronrum, og bagved ligger beboelsesrummene ofte omkring en indre gård. De 4 rækker søjler i Libanonskovhuset har paralleller i Urartu og et fønikisk tempel på Kypern (2 lam 7,2-5). Fra Megiddo kendes tre skifter kvadersten fulgt af et lag cederbjælker (7,12). Alt dette tyder på fønikisk håndværksekspertice. Uden for jerusalem byggede Salo-

mo en række forrådsbyer (9,15-19). Megiddo, Hasor og Gezer er der udgravet sekskammerporte og kase-

-

925

matmure med samme grundplan, men tolkningen af disse fund er stærkt omstridt. Nye udgravninger på Hasor under Ben-Tor tyder på en omfattende byggeaktivitet under Salomo. De nye udgravninger på Megiddo under Ussishkin vil måske bekræfte hans formodning om, at porten d6r er senere

og beviser for en salomonisk kasematmur er tvivlsom. I Megiddo og Hasor blev der opført administrationsbygninger for distriktsguvenøter (4,7 -19). Der er også fundet kasematmure i jokneam og en række andre byer, en massiv mur iTel Kinerot og Be'ersheba, men Lakish var ubefæstet. Tirsa blev udbygget efter en ny byplan, og mange byer på kystsletten genopbygges. I Lakish og Bet-Shemesh blev der opført kornsiloer til opbevaring af leverancer

til hotfet. Endelig opføres der på denne tid i Negev over 50 forter med kasematmure. De lå på høje inden for synsvidde af hinanden og rundt om dem lå der firerumshuse. Disse forter indgik iforsvaret af de sydlige handelsruter, men blev ødelagt kort tid efter Salomo (af farao Shishak). I Kadesh Barnea (Ain elQudeirat) er der ingen fund fra ørken-

tiden, men et stort fort med kasematter fra det 9.-8. århundrede. I Arad afløses en kenittisk landsby (Dom 1,'l 6) af et fort med kasematmure (lag Xl, fra Salomos tid eller fra 9. årh.

f.Kr.). I

I

Iil


BIBELENS

ARKÆO LOC IS KE PERIODER

ECEN KRONOLOCI

33OO

H

ENVIS N IN C ER

TIL TEL 3,1998

f.Kr

ÆLDRE BRONZE

2OOO f. Kr

c.2165-1860:

Side 9, c. 2OO0:

MELLEM BRONZE

Patriarkernes tid

"De håber stadig..."

.t

l55O f.Kr

c. 1875-145O: lsraelitterne i Egypten

YNCRE BRONZE

(.

l4OO- l O3O: lndvandringsog dommertid

12OO f. Kr

(.

rr I

ll

(.955: Salomos tempel

øverste qud"

Side 9, c. IOOO; "De håber stadig..." Side 6, <. 650:

.

"Marduk - Babylons

c. 722:. Samarias fald

c. 586: Jerusalems fald

c.586-537: Eksil i Eabylon

<.

517

øverste gud"

586 f.Kr

Side

PERSISK TID . ..:

.-:::

: r:::=r: i\ -.1:...__:::.' :. ":j-:,:, rrr

331 f.Kr

HELLENISTISK TID

{r.3.

..

63 f.Kr

71

lesu fødsel

c. 26 e,Kr:

ROMERSK TID .

-d,.

lesus korsfæstes

r,

r,ry

i.

35 e.Kr

l,

c. 620 el.81O:

"En gave til Herrens hus"

/ S25l

Hlemkomst fra eksilet

(. I157:

"Marduk - Babylons

IERNALDEREN loq ll (r200 - r000 & 1000 -586)

lOO0: Kong David

I

Side 5,

afr,\ 't)1'.

"j

'

{,ti.i

Profile for Thomas Møller

Tel 3, 1998  

Månedsmagasinet TEL

Tel 3, 1998  

Månedsmagasinet TEL

Advertisement