Issuu on Google+

arrest var det hdr Paulus sad i 2 år? Af redaktør Knud W. Skov

nder 1997-udgravningerne af Cæsarea ved den israelske atlanterhavskyst afdækkede arkæologerne en særdeles interessant bygning, Efter alt at dømme er det fængslet, hvor apostlen Paulus sad indespærret under sit 2 år lange ophold i byen (ApG 24,27'1.

Enormt projekt Cæsarea, der aI mange kende: for sine storslåede middelaldermure, den karak-

teristiske akvædukt nord for byen og det romerske teater, var fra det fØrste til det tredje århundrede hovedsæde for den romerske besættelsesmagt i

ludæa

fo^^lrrrJ t.3

arrest Oversigtskort Cæsarea

En

1

side 2

egyptisk'David' side 4

Årsberetning SBA har

ny

side

1998

side 6

fået

formand!

side

7

Hidtil ældste

synagoge Boganmeldelser israelske

Luftfoto of Ccpsoreo toqet mod notd. Det et nederst i billedet, ud for teateret, at Herodes den Stotp\ palad\ skydet Ltd lio ly>len. (oto: Moni Hdomott)

side 9 side

l0

Arkæologiens Perioder side I I Tidstavle

side

l2

>


Oversigtskort Selskab

for Bibelsk Ark.eologi

Lollandsgade

1

Tlf.: E-Mail: Internet: giro: giro: Norsk Dansk

6, DK-8600 Silkeborg

a6 80 17 48 sba-dk@post3.tele.dk

http://www.kristen.dk/ 5BA/sba dk.html 7 63 96 43

0805 1979533

Redaktion; Knud W. Skov (ansv. red.) Tlf.(prjvat): 97 21 14 05 Carsten Vang, Morten Hørning

Lay-out: DANgrafik, Herning

Tryk: S.M.Olsens Bogtrykkeri, Holbæk

Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs

synspunkter TEL sendes gratis

til

medlemmer

af Selskab for Bibelsk Arkaeologi.

Kontingent for 1998: Danske kr. 125,-

/

norske kr. 140,-.

Medlemsskab tegnes ved henvendelse til 5BA.

SelJkabetsbertyrelser stud. mag.

I

Jan Dalsten Sørenien

(formand) Lektor Cand. teol. Carsten Vang

(næstformand)

A

Reisekonsulent Hans Hansen (forretningsfører og kasserer)

Stud. teol. Annette Wiuf Christensen (udqravningskontak0 Cand. teol. Knud W. Skov (redaktør af TEL)

Ekrtern lnformatlonskoordlnator:

't

,l ,,Stud. teol. Hans-Ole Bækgaarfi Tlf.: 8618 7946 I 8616 6666Jt8 (MF) E-maikhob@isa.dknet.dk (kontaktes for bestilling af informat'lonsstander og foredrdgsholdere)

Her vises landområder , byer og andre geografiske

lokaliteter, der er relevante i forbindelse med artiklerne i dette nummer af TEL.


Da Herodes døde regerede sønnen Herodes Arkelaus en kort årrække (år 4 I persisk og hellenistisk tid (hhv. 586-332 f.Kr. og 332-66 f .Kr.) var Cæsarea kendt som en lille havn og handelsstation med navnet Stratons Tarn. Byen blev i ar J0 l.Kr. dl kel5er Augustus overdraget til Herodes den Store - hvorefter Herodes påbegyndte et vældigt byggeprolekt til kejseren ære - bl.a. markeret ved at han omdøbte byen til dens nuværende keisernavn, Cæsarea. Det medførte opbygningen af kolossale kunstige moler. hvoraI den længsle rdkte ien bue på 480 m. ud fra kysten. Disse moler undersøges i disse år af undervandsarkæologer. I selve byen byggede Herodes et tempel for kejser Augustus, et teater, et amfiteater, store varehuse, den bemærkelsesværdige akvædukt beregnet til at transportere friskt vand de ca. 20 km fra bjerget Karmel - og endelig en paladsagtig villa, der svarer til de optegnelser historieskriveren josefus giver af Herodes'palads i byen. Byggeriet foregik i årene 22-1 0 f.Kr

Herodes' palads De ruiner, der anses for at være resterne af Herodes'palads, ligger på et

mindre klippefremsprinq ud i vandet ud for teateret i Cæsarea. Det hidtil mest markante element ved paladset er et rektangulært bassin på 35x18 m med en kvadratisk sokkel i midten formentlig til en statue. Hele komplekset indeholder et for datiden luksuriøst paladskomplek:, et badehus, administrative kontorer og spredte 9årdspladser.

f.Kr-6 e.kr.) over områderne Judæa og Samaria, hvorefter kejser Augustus afsatte ham. lstedet blev områderne gjort til en romersk provins under den romerske statholder og Cæsarea blev sammen med Jerusalem til hovedsæde for den romerske besættelsesmagts repræsentant. Det var da også natur ligt at den romerske statholder iJudæa valgte at anvende Herode:'palad:er i begge byer som embedsboliger.

Ædt op af maddiker Paladset i Cæsarea fik dog lov at opleve endnu en konge over judæa. Herodes Agrippa l, der regerede iludæa og Samaria i årene 41-44 e.kr. slog sig ifølge ApC 12,19 ned i Cæsarea i den sidste del af sin regeringstid. Måske var det endda i dette palads at han blev hyldet som en guddom for kort efter at lalde død om (som både beskrive: i ApC ]|2,21-23 og hos losefus iAntiquitates Judaicae, XlX.viii.2). Josefus skildrer, hvordan det var lysets skin i

Agrippa l's kappe, der fik folkene omkring ham til at hylde ham som en guddom. Når paladset beliggenhed ud mod Middelhavet Ldge5 i betrdgtninq, er det ikke usandsynligt at lyset fra den nedgående sol kan have skabt et næsten "helligt" indtryk. Efter Agrippa l's død er det uklart om de romerske statholdere igen brugte paladset som embedsbolig. Til gengæld brugte de formentlig paladset som arreslhus tor personer, deventede på at deres retssag skulle blive taget op - som nu tilfældet med Pau-

Den mosaik, der hor fdet orkæologerne til dt ontoge, ot det vot idenne bygning apostlen Poulu5 sad under sit toårige fcengselsophold i byen. (foto: lsroe! Antiquiiet Authaity)

Herodes den Stores polods som det kunne hsve taget sig ud. Flere steder i polodset udgøres gulvet of flerforvede nosaikker.

lus. lAp.C. 23,35 omtales det at Paulus blev bragt iforvaring i Herodes' borg - og netop fundene fra 1997 peger i retning af at Herodes'borg er selve paladset.

En fængslende mosaik Det, der førte arkæologerne ind på at placere fængslet i en fløi i det 15000 m2 store palads, var en mosaik i et gulv. Mosaikken siger: BONA "SPES

ADTVTORTB(US) OFFTCT CVSTODT

AR(UM). der direkte oversat lyder

"Codt håb for tjenesten til vaqternes hjælpere eller på ligelremt dan:k: vcBre

med vagtpersonalets hjæl-

"Heldet pere". Der er ikke nogen kendt årsag, der kan begrunde at håndværkerne, der byggede huset, skulle lave sådan en mosaik. Måske har de blot villet sende en opmuntrede hilsen til det vagtpersonel, der havde de hårde nattevagter. Vi ved det ikke. Da der i den igangværende udgravning kun er afdækket ca. 6Q o/o af paladsområdet, mener udgravningens leder, Yosef Porat fra lsrael Antiqueties Authority, at der er en stor chance for at finde spor efter det, der har været af høringslokale på Paulus' tid. Hvorvidt de kommende års udgravninger vil afdække mere præcise forbindelsesled til Paulus'2-årige ophold i fængslet fra 58-60 vil tiden vise. I alt fald har udgravningen atter vist sin store betydning for rekonstruktionen af den verden Ny Testamente foregik i. I

il


En egyptislt'David' Af Kenneth A. Kitchen, Emer. prof. Egyptologi, lJ niversity of Liverpool

i

I I I

de sidlle oar år har der været en oohedet åebat over omtalen a{ -bauios Hus- på den old- aramæiske stele, der er fundet på Tel Dan (da den antyder at personen David var grundlægger af Judarigets konge'hus')r. P", er dog værd at bemærke, at man allerede flere århundreder forud for den israelittiske konges rege.1000 f.Kr) havde kendt ringstid (ca. personnavne, der var dannet ud fra den samme semitiske rod som noget af det tidligste "David". 5om gjaldt det itiden under det 3. dynasti i Ur (ca. 2100 f.Kr.) og under nogle af kongerne ibyen Mari ved Eufratfloden (ca. 1800 f.Kr.).

David - en asiatisk 'mester' I begyndelsen af det 2. årtusinde f.Kr, på de bibelske patiarkers tid, ankom mange immigranter med Vest-semitiske navne til Egypten. Nogle kom som gæster for kort tid (som Abraham), som økonomiske flygtninge (som Jakobs familie), som krigsbytte eller som slaver (som losef). Noqle qanqe omtales de på egyptiske monumenter og i papyri. Der er f.eks. en berØmt scene i Khnumhoteps grav ved Beni Hasan (fra ca. år 1870 f.Kr.), der viser en leder Ab-shanu og hans klan på besøg iEgypten. På bagsiden af et papyrus i Brooklyn Museet er der en liste over 70 tjenestefolk ien større egyptisk husholdning ved Theben (fra ca. 1730 f.Kr.). Af disse 70 tjenestefolk har omkring 40 fremmedartede semitiske navne, der ligger tæt op af hebraisk: en Shiprah, en 'Aqab (svarende til navnet

templet ved Karnak i byen Theben. Her ses hvordan faraoen overvinder sin fiende (formentlig israelitterne) i guden Amuns åsyn. Bag guden ses en lang liste med mere en 150 rtednavne i Palestina, formentlig steder, der blev underlagt Shoshenq l's hære. Mange af disse steder er stadig ikke tilfredssstillende lokaliseret og identificeret, selv om der stadig gøres lremskridt. linierne Vl, Vll og Vlll indeholder navne på steder i Negev og det sydlige luda. .l Nr. 0l +1 02 er området ,Tilons land.108-'l 1 1 refererer til to steskab"; Nr. ske verden. der, der kaldes 'Arad (Store'Arad; .103-'104 David i en egyptisk kilde er så Nabat(?)s 'Arad). Nr. fra ca. 925 f.Kr. ulæselige at de endnu ikke er tydet. Det samme gjaldt indtil fornylig nr. Mange, der interesserer sig for israelit.105+106. Der er man dog nu læse "Dternes historie, har hørt om den invaw-t's højdedrag". Dette kunne muligvis sion af Juda og lsrael, som den egyptilæses som Dot, hvilket dog ikke giver ske Farao, Shoshenq l(= den bibelske nogen mening. At tale om - som Shishak (1 Kg 14,25-26;2 Krøn 12,2nogen gør - en gud ved navn Dod 4)) stod bag. Måske har de så også hører ikke hjemme på dette tidspunkt i hørt om den storslåede sejrsscene, som historien, og er nærmere et moderne Shoshenq lfik lavet som relief iAmunpåfund. Men, hvis det sidste ustemte bogstav t her stod på egyptisk så lyden ville være et 4 så ville der på semitisk højdedrag". Denne stå æ-\ "D-w-d's læsning ville give udmærket mening, især i lyset af Davids engagement i "rr'X o,r," /$ lol sydlandet (som vi hØrer om det i store dele af 1 Samuelsboq). +" ?.,rH 5pørgsmålet er blot hvorvidt det er iorden at ligestille t/d, som vi

havde begge titel af 'håndværkermester'. En af de to får specielt etiketten 'asiat'og har i den egyptiske transkription navnet Twti - eller D(a)w(i)d, 'Davjd'. Denne mand lever blot syv århundreder før den bibelske David2. Det er nu intet lykketræf, da den anden mester også har et semitisk navn,'Fpir'; der kan relaLeres til et bibelsk navn som Efron (l Mos 23, 817). På den baqqrund er der ikke nogen gyldig grund til at anfægte personnavne som David i den vest- semiti-

-->

tb"i3ha:{ *frfi: *lil {:

a 6 t a-(

\/\ iu Ai=

her gør?

E4$,434lljd

Jakob), en Menahem osv. I

det nationale museum i

Rio

de laneiro, Brasilien, indeholdt den egyptologiske samling på et tidspunkt en familie-stele (som desværre nu er forsvundet). På den mindes ikke blot de egyptiske ejere, men oqså deres kollegaer - inklusive to af disse ind-

vandrere. Disse to immigranter

Fomilie-stelen frc museet i Rio de laneiro, Brosilien. Læst lrq venstrc siqer de tre første tegn ved note 22 "Twti,, - e er D(a)w(i)d.

Hvis vi vender os til det gamle Sydarabien får vi et svar I år 525 e.Kr rejste Abreha, den kristne kejser i Aksum (Østafrika) ind midt i Sydvest Arabien for at afsætte Dhu-Nuwas, en jødisk

regent over Himyarite-kongeriget. Denne Dhu-Nuwas havde forfulgt lokale Sydarabiske kristne. I Abrehas sejrsinskription (som er skrevet i oldetiopisk) inluderer han citater fra Davids salmer. I angivelsen af salmernes forfatter staver Abreha navnet som Davit, altså med et afsluttende t istedet for d - nøjagtig på samme måde, som vi finder i listen hos kong Shoshenq l. Altså er der en rimelig sandsynlighed for at "Davids højdedraq" er den korrekte


læsning af nr. 1 05+106 i sejrsreliefenl. Det ville i givet fald være en omtale af den bibelske David mindre end 50 år efter hans dØd - og langt tidligere end på Tel Dan stelen ca. 130 år efter hans rid. Til sammenligning har det længe været anerkendt at to andre angivelser (nr. /1+72) i Shoshenq l's liste kan læses som,Abrams mark", så en sådan relerence lil en bibelsk person ville i qivet [ald ikke være enestaende. Hvis denne førstehånds reference fra 5hoshenq l's liste kan accepteres, så vil det være svært rationelt at benægte historiciteten af en fremstående personlighed ved navn David i det 10 årh. f.Kr. for man opfinder ikke markante personligheder ud af ingenting på mindre

end 50

år.

/-\

l+*l

/';x

IAY\

lL. ^ I I .a-.( ^ I

l"-a

ltt

I

lÅFl

tø! tæt It,

w w f"-", I

I

z-:-\ li / i I\

/

l'=-;_, tÆ-<_l t--*l

I

tå3-

I

låu

w

of Shoshenq l's triumfrelief ved Kornok (fro hhv. 1 835 og 1954, hvilinummetetnq). Nævnt fra oven er hhv. nr. lA0/102 =,Tilon.; Nr. l04/105+1Ao -Dwd t hqdedog og nt. 106/108=- Atad-.

To fo5kelliqe ot'teqninger Aet et o6oq til fotskellen

l0J.

Noter: L Se TEL nr. 2 &. 4,1994

samt nr. 3,l995

for mere detaljeret beskrivelse af hvor dan Tel Dan stelen blev fundet og hvad den indeholder.

2.

se nærmere detaljer i K.A. Kitchen, i s.

Croll (ed.),studies in Egyptology presented to Miriam Lichtheim, ll, lerusalem, Magnes Press, 1990, 635-639, fig. I og referencer. Desuden se i 5. Quirke (ed.), Middle Kingdom Studies, New Malden, sia Publishing, 1 991, 87 -90.

3.

For dette (og at qudenavnet Dod er uregte), se K. A. Kitchen ilournal lor the study of the Old le\ldmenl /o

(1997),39-42. Der findes også referen' cer til navneli5ten. Affotogrofering af en anden del qf relieffet ved Karnak, (fob

a

5BA har fået en diskussionsklub på

et er med stor glæde vi nu kan tilbyde 5BAs venner subskription på vores nye mailinglist 5BA-1. M har

to kongstanker med den nye mailing-

list. For det første at give endnu hurtigere og nemmere adgang til nyt fra SBA end det er muligt gennem vores kvartalsmedlemstidsskrift - TEL. For det andet skal den tjene som et forum for udveksling af information om og synspunkter på emner vedrørende Bibelsk arkæologi eller dertil beslægtede områder

Listen er en åben liste og har dr, adgang til internet er du velkommen til

at tilmelde dig. De tekniske informationer er følgende: Vil du tilmelde dig listen skal du til SBA-request@dbi.edu sende følgende besked:

subscribe <din e-mail-adresse> Bemærk, du skal iførste omgang intet skrive i emne-feltet. Hvis dit e-mail program automatisk tiltøjer en såkaldt'signature', skal du enten slette signaturen eller efter ovennævnte kommando på en ny linie skrive Hvis f.eks. SBA selv skulle melde sig på listen ville teksten se således ud:

"end".

Oversæt. K. Skov

D. Rohl.)

1

subscrlbe rba-dk@post3.tele.dk end Når du har sendt subskriptionsmeddelelsen vil du modtage en anmodning om at bekræfte din tilmelding. Det sker for at forhindre, at andre melder een på listen. Når du har bekræftet din tilmelding, vil du modtage en meddelelse om at du nu er tilmeldt, hvorefter du kan sende mail til alle listens medlemmer ved at maile beskeden til adressen 5BA-L@dbi.edu, ligesom du selv vil modtage mail, som andre sender til listens adresse. I velkomstmeddelelsen vil du få yderligere oplysninger om om tilgængelige kommandoer på listen. Er du itvivl er du velkommen til at kontakte TELS redaktør på SBA5 e-mailadresse (sba-dk@post3.tele.dk).

il


Bestyrelsens

Ar3beretning

Af ofgående formond for SBA Cand. teol. Jon Mortensen

Den 18. april afholdt 5BA sit årlige repræsentantskabsmøde. Vi bringer her et uddrag af bestyrel5ens årsberetning.

Økonomi Økonomien var i 1997 præqet af, at vi fik 10.000 mindre af Tipsmidlernes tidsskriftspulje end budgetteret. Når vi alligevel endte med et lille overskud, skyldes det primært flere ordinære ind-

tægter i forhold til budgettet samt lavere udgifter til trykning af TEL og mødeudgifter end påregnet. Med en

97 /98

egenkapital på 61.610 er vi godt med, men vi er stadig sårbare f.eks. overfor svingninger i Undervisningsministeriets gunst. 5e driftsregnskabet her på

må vi bestandigt arbejde på at være synlige og nå ud til stadig nye kredse.

siden.

På PR-siden har det været en stor

Medlemmer

hjælp at have H.-O. 8ækgaard tilknyttet. Han har haft ansvaret for bruqen af

Det aktuelle medlemstal er 561 mod 555 sidste år på samme lid, heraf 67 udenlandske. Vi har nu haft ialt 938 personer igennem som medlemmer siden 1990. Vi er stadig overbevist om, at der er mange flere potentielle medlemmer "derude". Men medlemmer kommer ikke af sig selv - og bliver heller ikke hængende af sig selv. Her er TEL vort vigtigste

aktiv men samtidig

-#;-:--";h ',i'lt

PR

vores stand, der har været en del rundt i landet. Vi har også forsøgt at gøre os synlige via biblioteksfremstød og 5BA er blevet præsenteret iforskellige bla-

de. SBAs inlernetsider skal udvikles, men er gået i stå på grund af manglende tekniske kapacitet. Målet er bl.a.

at udvalgte artikler fra

TEL skal kunne læses på nettet. Til gengæld har vi via

Dansk Bibel-lnsLitut fået en 5BA-mai-

for A'krologi r'gnskib s.tsk b for Bih'tsk

o**";,,,

:::,,.,"".'-"" l,*it ti;r""l6ftl,,,i.";1,""'^

n*l*55'5;5''

'

;i***llrrll'l

$*tl:r};:

.t1'll}:1q

$,-;''$ft*

il,,'Jt' t+;"

199?

'!ilåli

u, .ouo"on 24.r0 50 , .,,.i ?looli ll bz< nri 0{ roir4l rl ":lo i,,u0,,.,', 't"""'"u 52.1J6.0q 5r'(l{:/ t ,r

\4 4bl

II I'rirlo cgcnlåPildl P'

|;j;ffi,ITl."''""' "

'-oi,

'.'3,",,,,

,*l*ft '"fifi6

l;lt*li:l;:ri$l[]xr

"-r,-,,.

i;iig

(fons'l sidt2)

r t1r

"

ll xl

l') 1\r' 25

tt

"i.,,*ot I

t

3r-16,0r-

I

rrr

'r7\'/q.'

"o

0] j::l-61-

r?.liqi s lcholg do lr

Il.Nlsnrn Fl4o . /f..- tt/tL"' "

tåi1";::x;:ix",^. **.:"ds,:1:'.r f$sdr('iL,or! s'r"\.ll o.or"d{

oi{(

,iih

'*

",r."-

'

.:"1;; -'-l..

..,,.n

Resultotopgørelse og balance for 1997. Regnskobet blev godkendt af både revisorer og repræsentontskab uden onmærkninger.

E


from the British Acodemy, the British

ling-list. Her kan de tilmeldte videregive/opsamle/diskutere bibelsk arkæologisk stof (se rubrik på side 5). Endelig overvejer vi i øjeblikket fremstød i Sverige og Norge.

School, THE DANISH SOCIETY FOR BIBLICAL ARCHAEOLOAY... etc." sBA har siden udgravningens start været en væsentlig støtte idette projekt. Danskerne graver igen ilsrael!

Avisartikler, foredrag, bøger o.a.

TEt

SBA har i årets løb haft ganske mange

TEL er SBA s hovedaktiv på formidlings-

artikler om arkæologiske emner iforskellige blade og aviser. Derudover er

siden. Vi har nu fundet tiden moden til at nedsætte en egentlig redaktion til TEL. Den skal bestå af 5-6 personer med forskellig vinkel på bibelsk arkæoloqi (CI NI arkæologi, samt en lndtil videre har lektor i "Bibellæser,,). CT ved Meniqhedsfaktultetet, Carsten Vang, Århus og stud.teol. Morten Hørning, Århus, sagt la. Tak for det! Hvad angår bladets profil har vi lige fra starten af lagt vægt på, at der skulle være tale om et seriØst og nøgternt blad. Et blad, som står prøve - også når fagfolk får fat i bladet. Samtidig må vi ikke miste vores hoved-målgruppe af syne: Det bibellæsende folk. Vi vil fremover tilstræbe, at få endnu mere stof i bladet, som har direkte bibelsk relevans. Vi har også besluttet at udgi.1998 ve ekstra-nummre i hhv. og 2000 i form af el jule-særnummer og eL påske-særnummer. Et nyt flot lay-out er også på vej.

der holdt en lang række foredrag. Vi har udarbeldet en oversigt med 5BAforedragstilbud, som bl.a. er sendt til oplysningsforbund samt en række højskoler - og som kan rekvireres hos

Årsmødets qæsteforelæser, Alon R. Miltqrd, Livetpool. Gennem et kompetent, spændende oq velillustrcrct diosJoredroq lormåede han ot indgyde fornyet ti id til de bibelske skrifters troværdighed. Gong på gong blev bibelkritikkens spørgsmål moneL lil jordcn idct ptol. Millord illuslrerede hvordon bibelen oq den\ \omtid svarer gonske godt overens. Somtidig kunne inoen være i tvivl om den vorsomhed over-

Knud W Skov. SidsLe sommer købte vi 100 eksemplarer af boqen "Bibelens Verden" af Roberta Harris. Vi har nu solgt de 60.

lor

lsraelsprojekter

b'eviseliqhed

lor ellet imod Bibelen,

som

Millotd ptætentetede. Ln unik loredrcqsholder, som longt flere kunne hove haft stor govn og glæde of ot hørc.

I 1997 sendte vi ialt 6 afsted på udgravning til israel. Vi havde valgt at satse på Hasor, men den havde så tidlig deadline for tilmelding, at vi kun fik

5BA får dog stadig 300 kr. rabat på

bestyrelsens udgravningssekretær,

Annette Wiuf Christensen, med på denne udgravning. De fem øvrige deltagere gravede på Tel Dor. Hasor var så god en oplevelse, at vi Ønsker at fortsætte her. I 1998 har der været mindre efterspørqsel, så der er faktisk stadig tlere muligheder for udgravningsdeltagelse denne sommer! Bestyrelsen har nedsat et ansøgningsudvalg, som kan ansøges om støtte til deltagelse på udgravning. Alle medlemmer af

udgravningsdeltagelse. I iuni 1997 var Carsten Vang og undertegnede afsted på den anden ,Det var her det skete-tur" arrangeret af SBA, KFS og FELIX ifællesskab. Der var 21 med på turen, der i 1997 havde et besøg i jordan med i programmet. Den sidste rapport fra udgravningen af fizreel (1994-1996) er endelig kommet. Det er ikke uden stolthed for 5BA, at man her kan læse: ,The excovation wds supported by generous gronts

Tak

for endnu et godt og

spæn-

dende år med bibelsk arkæologi i bestræbelsen på at "fremme indlevelsen i de bibelske skrifter og forståelsen af deres baggrund". I

sBA HAR rAr(IyoRMANDI Af afgående formond for 5BA Cond. Teol. lon Mortensen

Ila ll I

vet ansat af Dansk lsraelsmission og .1999 rejser til lsrael i begyndelsen af og træder derfor også ud af bestyrelsen nu. Begge har været med i besty-

reoræsentantskabsmødet var

o"r som sæovanrrq varq ar baoe repræsentantskab oq bestyrelse. år skete der en del udskiftning - ikke mindst i bestyrelsen, idet både formand og næstformand trådte ud.

I

Næstformand, lektor på Meniqhedsfakultetet (tvlF) Nicolai Winther-Nielsen, har efter 8 års trofast tjeneste ønsket at få en pause lra bestyrelsesarbejdet. Underteqnede, der er formand er ble-

relsen siden selskabets start. De to ledige pladser i bestyrelsen

vælges ud af repræsentantskabets midte. Repræsentantskabet havde i 199697 27 medlemmer. Heraf ønskede to at træde ud iår: lærer Steen Balle Kristensen, Cjern, og Jan Mortensen, Arhus. Nyopstillet til repræsentantskabet var stud.teol. Hans-Ole Bækgaard, Århus, som har været tilknyttet

konsulent" for bestyrelsen i et år, stud.mag. Jan D. Sørensen, Arhus, cand.teol. Stine Ramati, der underviser på Folkeuniversitetet i København (sidte års årsmøde-foredragsholder), samt indremissionær, formand for Bibellæserringen iDanmark, Frits F. Søvndal, Slagelse, som alle blev valgt ind. Hler-

telig velkommen til jer alle! Med disse tires indvælgelse har vi nået det vedtægtsbestemte lolL for repræsentantskabsmedlemmer. Vi har

"løst

E-


Mcdarbejdere oplevede lerrorbomber Læs'Otdet aq l5rcel' oklab{ 1997

jødehad i oka radio L(r.t 'Otdcl ot1 lsroel'decenber 1997 Kamp mod lovfors ag, der vil

forbydeevarrgelisation L.!s 'Ordet og

lst

lsrael

ael' seplenbet 199 7

Derfor 5tar Jerusaler-f i centrunr La:s 'Ardel og lsroel' noventbet 1997

S -A.-X.F-T RADIO OG TV Nørresundby.

Messiansk menighed brændl ned

ke5 'Ordel oq lsroel'decentber 199/ Blandl Iarisæere og skurke Læ5 'Ordet og lsroel' teplenber 1997 Nar parad s 5kal genopretlcs L@5 'Ordet ag lstdel' aktobet 1997

Tlf. 98 17 31 67. Få

'Ordet og lsrael' hele 1998 for

kun 145 kr. Ring og bestil i dag

ISRAELSMISSION

86 98 79 12

lsrae srn ssiofens av s informereT om

'r

,

,

o^ b ,rrdl _od. og 'o n dlF (pnd-

skall

t

messiar'rske ioders vi kar.

Redaktor: Kal Kjær-Hansen Avisen kan rekvireres gratis fra:

Den danske lsraelsmission Norregade 14 6070 Christiansleld 74 s6 22 33

rt

Gr03054500

lredigerinqen af nr. l/1998 indsneg der sig en iejl i hoved.r.liklen om F li spalte pa side 5 sto(l Iø' strene. I gende ukorekte sætninq: "Den ene af kongenrc, Akish, kan va€re den sanrme 5om omta es i

I

berelnifgerne om David under hans flugt lra Sau (1 Sarr 21,11 16; 27,128,2)." Den inskriptlon, der b ev omtalt

Køb en ekstra portion af et af særnumrene af TEL. Det kunne f.eks. være nr. l/96 om Jerusalem år 30 e.Kr., hvis du skalfortælle om byen på Jesu tid.

stk. ........ 2OO,- (m,-/stk.l 20 stk. ........ 350,- (r7,5olstk.) 30 stk. ........ 450,- (rs,-/stk.) 1O

Kontakt forretningsfører Hans Han8680 1748 for bestilling.

sen. tlf.

i

del pagældende afsnit I TEL 1/1998 hører ikke lil pa kong Davids tid rnen ca. 300.rr senere. Begge konger (kong Padi og kong Akish) er omta I som konger over Ekron i assyriske kil der. Kong Padi, assyrisk vasai, blev i 701 f.Kr. taget til fange af Hizkija i lerusalem. Assyrerkongen Sankerib bef riede

dog sna{ Ekron og genindsatte Padi som konge over byen. Kong Padls søn var Akish - og Akish blev senere konge over Ekron og byggede der et storslået tempel. rerJ


!,!'1:1,:Aiffig imidlertid en lang række personer, som gerne vil gøre en indsats for SBA via en plads i repræsentantskabet. Derfor blev det på mødet vedtaget, at repræsentantskabets maximum fremover kan øges Ira 29 lil 35. Til bestyrelsen blev lektor i CT på MF Carsten Vang, Arhus, samt stud.mag. Jan Dalsten Sørensen, Arhus, valgt. Det ligger allerede nu fast, at

I

I I

f Den nye bestqelse for SBA. Fru venstre er det forrctninqsfører Hons Honsen, den nye næstformond Ca$ten vonq, udqrovninqssektetæt Annette Wiuf Christensen, den nye formand lon Dolsten Sørensen, eksiernt tilknyttet konsulent Hons Ole Bækgoqrd og TEL redqktør Knud w. Skov. (foto: SBA/Ninno T. Rosmussen)

Den afqående formend, lon Mottensen, overdroqerTormondsskobet til den kommende formand, lon Dalsten Sørensen (foto: SBA/Ninno T. Rasmussen)

en ældste synagoge, der hidtil er fundet i lsrael, blev afdækket af et hold israelske arkæologer denne vinter Det ældste arkæologiske tund, der vidner om brugen af synagoger, er fra Schedia nær Alexandria, Egypten, i sidste halvdel af det tredje århundrede f.Kr. Denne nfundne synagoge, der anslås til at være bygget i perioden 75-50 f.Kr. (under den hasmonæiske dronning Salome (år 76-67 f.Kr.) eller en af hendes sønner) ligger inden lor det område, som samlet udgør det hasmonæiske vinterpalads ca. 1,5 km. SV for byen leriko. Hele dette palads blev år 3l f.Kr. ødelagt af et jordskælv hvorefter kong Herodes byggede et vinterpalads på ruinerne nogle år senere. Der er et karakteritisk element ved denne synagoge, idet der i indgangsrummet til synagogen var en u-formet bænk, Denn€ bænk mener de israelske arkæologer kan have været brugt til rituelle måltider, som der refereres til i forskellige antikke inskriptioner. Rummet og bænken kunne måske også blot

Carsten Vang træder ind i rollen som næstformand, mens Jan Dalsten SØrensen bliver SBA s fjerde formand. Carsten Vang har et stort kendskab til bibelsk arkæologi. Han har været medlem af repræsentantskabet siden SBA s start, og bibringer således den nye bestyrelse noget af den erfaring, som Nicolai Winther-Nielsen og jan Mortensen tidliqere har repræsenteret. I 1995 og 1997 var han bl.a. rejseleder

have været brugt som spiselokale for dem, der dagligt studerede skriften i synagogen - eller evt. som gæsterum for reisende, der måtte have brug for det. Det ville stemme fint med den såkaldte Theodotos-indskrift, der blev fundet i lerusalem i 1 914. Denne indskrift fortæller om en Theodotos, der betalte for opførelsen af en synagoge med tilstødende rum til brug for pilgrimme i byen.

Støtter hidtidig viden Ole Andersen, sekretær for Ordet og lsrael og tidligere redaktør af TEL har denne kommentar til fundet af synagogen: oDet er for tidligt at sige noget

endeligt om betydningen af wadi Qelt synagogen. Jeg har kun læst avisartikler om den og endnu ikke set en rigtig rapport. Men hvis avisartiklernes beskrivelse ellers er rigtig, må vi nok konkludere, at det nye fund næppe vil ændre vores viden om synagoger på Ny Testamentes tid. Skriftlige kilder (bl.a. josefus 09 Det Nye Testamente) fortæller om mange

på 5BA s "Det var her det skete-tur" sammen med Jan Mortensen. Jan Dalsten Sørensen bliver forven-

teligt cand.mag ihistorie og lalin i løbel al 1998. Han har bl.a. skrevet opgave om "Judæa som romersk provins" og er aktivt interesseret i bibelsk arkæologi. lan har iøvrigt god erfaring med bestyrelsesarbejde og er således veludrustet til at påtage sig for-

mandsposten.

I

synagoger i lsrael på dette tidspunkt. Men arkæologerne har kun fundet ganske ta synagoger fra før 70 e.Kr. - derfor er fundet vigtigt. Tilsyneladende ligner den nyf undne synaqoqe i høi grad en synagoge fra tiden før år 70 e.Kr., som man tidligere har fundet iCamla på Colanhøjderne. Det betyder på den ene side, at det nye fund næppe vil bidrage med ret meget ny viden. Men samtidig betyder det også, at der måske har været en almindelig brugt stil for synagogebygninger på denne tid. Hvis det er tilfældet, kan man lettere slutte siq fra udseendet af disse synagoger til, hvordan de mange andre synagoger, der bl.a. er nævnt i NT, har set ud.n kws

ole Andersen

E-

rI


Bogen, der er opdateret i løbet af 1997, rummer på de knap 490 sider

Dfil:il:'#il,iT,"åtti';

alle væsentlige bibelarkæologiske steder i lsrael (over 200 stk.). For hvert sted gives ikke blot en forklaring på sledets historie ibibelsk tid, men også hvordan det har været beboet, bebygget eller brændt op gennem byzantinsk tid, korsfarer- og mameluktid - helt frem til sidste århundrede. På den måde gives der saglige forklaringer på, hvordan bestemte steder er kommet til at se ud som om det er fra bibelsk tid, imens de måske først er anlagt i løbet af de seneste 200 år (som f.eks. gravhaven iJerusalem). Første trediedel af bogen er en grundig gennemgang af de utroligt mange steder iJerusalem og nærmeste omegn, der har bibelsk-arkæologisk interesse. Her er in5piration manqe lanqe ophold i byen. Resten af bogen guider læseren sikkert rundt i resten af landet.

lige forbi enestående bibelarkæologiske steder uden at vide det. Næsten lige så galt er det at komme hjem fra en rejse -

blot for at læse iTEL, at den forklaring som guiden kom med ilerusalem slet ikke holder stik. Hjælpemidlet til at undqå den slaqs situationer - en kompetent og vel-illustreret arkæologisk guide til det l-lellige Land - er nyligt genudgivet fra Oxford University Press som en del af en ny serie 'arkæologiske guides'til forskellige relevnte lande. Det er en

oplaqt håndbog for den, der vil rundt i lsrael på egen hånd - men også en nærmest u-undværlig håndbog Ior rejseledere til Det hellige Land. Her er både en ganske Iornuftig prioritering af, hvilke steder, der for en turist må anses for vigtige, med enkle overskuelige skitser samt museernes åbninqstider.

Koncentreret sag verfor dette blads læsere behøver man næppe argumentere for viqtigheden af at beskæftige sig med den bibelske verdens materielle, kulturelle og historiske virkelighed. Mange vil at egen erfaring vide, hvordan Bibelens tekster får ny dybde, når man har prøvet at tørste efter vand i den israelske sommerhede; stået ved Crædemuren ijerusalem eller gravet efter potteskår på Tel Jizre'el. Her kommer den bibelske arkæologi ind i billedet, som kilde til den viden, der er med til at sætte de bibelske beretninqer ind ideres rette historiske sammenhæng

!

dem, der igennem mange år En af

professionelt har beskæftiget sig med og undervist i arkæologi, er lohn McRay, der er professor i Ny Testamente ved Wheaton College i USA. Hans

bogen oArchaeology and the New Testament", der er en større sag på mere end 400 sider Seriøst og detaljeret gennemgår McRay den arkæologiske viden om byer og steder, der har relevans for det Ny Testamente. Bogen er en sand guldgrube for den bibellæser, der kunne tænke sit at vide mere om, hvordan Jerusalem så ud på Jesu tid; hvad Paulus så på sine rejse i den græsk-romerske middelhavsverden eller hvad der egentlig er tilbage af nogle af de småbyer, der dannede rammen om megen af lesu gerning. For nu bare at nævne nogle få eksempler. Bogen er inddelt i 4 hoveddele, hvoraf den første behandler den nytestamentlige verdens arkitektur o9 byplaner. Ved lesu fødsel herskede som bekendt Hero-

IU

har en solid konservativ tilqanq til sammenkoblingen mellem de bibelske skrifter og de enkelte arkæologiske

fund. Det gør bogen til en - kort sagt saglig,

bruqbar og troværdig guide.

The Holy Lond, 4 udg. (Oxford Archaeological Cuides)

lerome Murphy-O'Connor Oxford University Press, England.

rige arkæologiske spor. Herodes' storslåede byggerier ilerusalem såvel som udenfor er emnet for bogens anden del. Arkæolgiens vidensbyrd, der kan kaste lys over manqe af de steder, der er nævnt itorbindelse med lesu liv og tieneste er emnet for 3. del, mens 4. del handler om arkæologien og kirken. Her får læseren et indblik i den verden, der var rammen om de første kristne meniqheders liv ibl.a. Lilleasien oq Rom.

Bogen er stofmættet og koncentreret og vil være velegnet som opslagsbog. Den har et godt introducerende kapitel om den rolle, arkæologien spiller for forståelsen af det Ny Testamente, samt en glimrende forklaring aI nogle arkæologiske metoder og teknikker. Som en yderligere hiælp til forståelse af bogens indhold er der en ordliste med forklaringer på en række anvende arkæologiske fagudtryk. "Archaeology and the New Testament< kan varmt anbefales til den, der vil vide mere om, hvad arkæolgien kan bidrage med til en bedre forståelse al det Ny Testamente. Jon Dalsten Sørensen

des den store, der

iværksatte et enormt

byggeprogram, der har efterladt sig tal-

omfattende viden og ekspertise har resulteret

Jerome l\y'ur-

phy-O'connor

i

r.*$)

Archoeology and the New Test7ment,

lohn McRay Baker Book House, USA.


AnT,AOLOGIENS

Penrooen 6

Af N icolai Winther-N theol.dr., Kbh. NV.

iel sen,

e arkæologiske fund tyder ikke på fremkomsten af en israelittisk erobring og en efterfølgende ny kultur ved overgangen fra Bronzealderen til Jernalderen. De gamle kana'anæiske byer faldt ikke med en gang og der dukkede ikke pludselig en helt ny israelittisk kultur op. En israelittisk erobring på denne tid kan ikke spores i lertøj, hustyper eller cisterner. Store opbevaringskrukker med kravekant (Collared-Rim Ware) benyttes ide ældste landsbyer i Bjerglandet syd for Jizre'el, men findes allerede ide kanaanæiske byer i LB ([.4egiddo, Tell Keisan og Afek).

Byggestilen i lernalderen Den formodentlig typiske israelittiske privatbolig var et firerums-hus med piller igården og rum ved siden og endevæggen, men de bygges også i den forudgående senbronze-periode på Tel Batash (Ekron), hos filistrene og idet kana'anæiske Megiddo (lag Vlb). De pudsede cisterner til opbevaring af regnvand findes allerede i Hasor i mellembronze-perioden og på israelittisk område kun iAj og Khirbet Raddanah. lsraelitternes erobring af Kana'ans land fandt sikkert sted i senbronzealderen

(1550-1200 f.Kr.). Jernalderen giver da de første vidnesbyrd om hvordan israelitterne bosatte sig ilandet. ldenne periode blev der grundlagt i hundredevis af landsbyer ide områder, som israelitterne fØrst bosatte. Der er f.eks. kortlagt 25 landsbyer ved Meronbjerget i Øvre Galilæa, 100 større bosættelser i Manasse og andre 100 mindre lands-

byer i Efraim, hvor beboelserne varierer fra et par huse til en by på 0,5 ha2 (Shilo, Aj, Betel, Khirbet Raddanah og lzbet Sartah). I de områder Beniamin

FORKORTEL'E

NAVN

1200 - 1000 1200 - 11s0 'l 150 - 1000

lernalder I (lron Age l)

IA IA IA IB

og Juda senere fik, overtog israelitterne tilsyneladende de befæstede byer (Hebron, Beth-Zur, Tell Beit Mirsim, Tel Masos (Arad) og Be'ersheba). Erobrede byer som jeriko var ubeboede og på Hasor (lag Xll-Xl) er der bemærkelses-

værdigt nok kun en lille landsby i denne periode. lDan's område inord er der ikke fundet huse, men siloer og opbevarings krukker med kravekant. De sidste må være importeret fra den sydlige del af landet. Husene ilandsbyerne lå ien ring omkring et åbent område, som blev brugt som fårefold. I gårdspladserne gravede beboerne små gruber, der blev brugt som kornsiloer (f.eks. lzbet

DATERING

losvas alterbyggeri (jos 8,30-32). Shilo

bevarer sit præg fra Yngre Bronzealder som et halvnomadisk kultcentrum og husenes ydermure danner en sammenhængende forsvarslinje. På en bakke i det nordlige Samaria, mellem de israelittiske landsbyer, er der fundet et åbent kultsted. lnden for en stencirkel med en radius på 20 m. lå der en stor '18 sten (en stenstøtte), og en cm. lang bronzetigur af en tyr. Denne offerhøj vidner om dommertidens ba'alsdyrkelse.

(Dom 1,28-35). Nogle af israelitterne overtog de kana'anæiske byer og deres

I Bet-Shan genopbygges den kana'anæiske by i 11. århundrede og derefter opføres en tætbefolket by med to templer side om side (Nedre lag V). Det var sikert d6r Sauls våben og hoved blev bragt hen ( Sam 31,10; 1 Krøn 10,10). Megiddo (lag Vla) havde på denne tid et palads og en byport, men ingen bymur. lAkkodalen (Achzib, Tell Keisan og Tell Abu Hawam) er der spor af fønikisk

kultur

kultur i

Sartah).

Det arkæologiske billede af Jernalderen ser ud til at harmonere med Bibelens oplysninger om, at lsraels bosættelse blev en langstrakt atfære

(f

os 24,13; Dom 1,21), mens

andre af dem fortsat boede iteltleire (Dom 10,4; 13,25; 12) eller grundlagde helt nye landsbyer.

Tidens religiøse liv På Ebals bjerg er der

fundet rester af et

otfersted omkring en stor indhegnet plads. lførste fase var det cirkulært og der var et fyldlag med knogler af rene

offerdyr og to skarabæer fra Ramses ll's tid. I anden fase bestod det af to lukkede kamre med fyld af sted, jord, aske og knogler, og en rampe på sydsiden. Det er blevet tolket som et vagttårn, men det kan have forbindelse med

lertøiet.

I


HENVISNINCER TIL TEL 2, 1998

ARKÆO LOC IS K E PERIODER

BIBELENS

ECEN KRONOLOCI

33OO

f.Kr

ÆLDRE BRONZE

2OOO f. Kr c.2165-1860:

MELLEM BRONZE

Patriarkernes tid

Side 4: "En egyptisk David"

[El3

l55O f.Kr

(. 1875-1450:

?

\i7;1"

YNCRE BRONZE

lsraelitterne i Egypten

c. 1400-1o30: lndvandrinos-

oq domme'rtid

l2OO f. Kr

IERNALDEREN I oo ll zoo r ooo & r ooo 5ae;

c. lo00:

(r

Kong David

(.955: Salomos tempel

Side 4: "En egyptisk David"

.

c. 722i Samarias fald

<. 586: Jerusalems fald

586 f.Kr PERSISK TID

(. 586-537: Eksil i Babylon

Sl7 / 5251 Hiemkomst fra eksilet

c..

331 f.Kr

HELLENISTISK TID

i( <.71 Jesu fødsel

(. 26 e.Kr: Jesus korslæstes

63 f .Kr

ROMERSK TID ,,.,.,,,.,.(

.v'i-.1-rr

i * i "i.*-;;,

35 e.Kr

Side

l;

"Cæsarea arrest..."

Side 9:

"Hidtil ældste israelske synagoge"

[,r

:{


Tel 2, 1998