Page 1

-et ,hovfolk< Af cond. theol. Stine J. København

P.

Ramati,

S.

Samson kæmpede med dem

-

Saul og David ligeså. Filistrene

var en stadig kilde til ufred og frygt i det gamle lsrael. Spørgsmålet om hvem disse barbariske krigere og forførende kvinder var - og hvor de kom fra, har i de senere år optaget en del forskere.

;{l

et gamle Testamente fortæller os om et folk, der gentagne gange var i krig med israelitter ne (1.5am.4-6; 1 3-1 4; 27 -31 ; 2.'am.5, 1 7 -25; 8,1 ; 21,1 5-22; 23,9-1 6; 2.K9.18,8). Et folk, der herskede i lsrael i dommertiden (Dom.'13-'16), men som blev slået tilbage til de fem filister-

l.,1

$,

byer: Caza, Ashkalon, Ashdod, Cat og Ekron (Jos.13,3; 1.Sam. 5). raRttttLt t. 3

Filistrene - et

I

l, filistæisk soldot som hon er afbilledet i en of Medinet Hobu-reliefferne. Bemcerk den korakteristiske filistæiske hovedbeklædning. (foto: lehon Crist)

havfolk side

1

Oversigtskort

side

Mon de nu har fundet Al?

side 8

Boganmeldelser

side

l0

Arkæologiens perioder: Jernalder

side

l1

I

2

Hvad er Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer (5DA)? side 12


i,ol'un"n" 5elskab

Tlf.: E-Mail: lnternet: Dansk

Norsk

6, DK-8600 5ilkeborg

1

MIDDI-I HAVI-

-'

I

http://www kristen.dk./

giro: giro: 0805

Byblo,

^.

sba-dk@post3.tele.dk 5BA/sba dk.html 7 63 96 43

W

Uqarit

Kiri.n

86 80 17 48

' '- ---o Tanisl ^ ooAsh a uaza

Tell en-Nashbeh

1979533

SINAI ECYPTEN

Redaktion: Knud

Milet

Knosso5 RHODOS . KRETA KypERN o

for Bibekk Ark.eologi

Lollandsgade

o

Skov (ansv. red.)

Tell

Tlf.(privat): 97 2'l 14 05

el-Amarna'

DET RØDE HAV

Medinet Habut'Thebes

Carsten Vang

Morten Hørning

Lay-out:

oDor

DANgrafik, Herning

Meqiddo

o

a Jezreel

Bet

Tryk:

5HEPHELAH

S.M.Olsens Bogtrykkeri, Holbaek

nødvendigvis redaktionens eller SBA's synspunkter.

-, aTell Oasile ra.k",. -. "odeq ' laffa lt Azor

til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi. TEL sendes gratis

Bet-Aven

c"'j,

Kontingent for 1998:

/

Shiloh

et-Tell

oCibea

;e?iko ^t1;n.n07 .Tet ^ -tTcl oToofu,Sn Bdid5h .lerusatem

Medlemsskab

. tset Shemesh . Tell es-Safi (Cat?) Ashkelon . .Lakr5n !. Betzur .

Selskabets bestyrelse:

Caza

Studentersekretær Jan Mortensen

(formand)

TellJemmeh a

Lektor Nicolai Wint\E;Nielsen

o

(næstformand)

Tell el

Farah

o

Rejsekonsulent Hans Hansen

(forretningsfører og kasserer) Stud. teol. Annette Wiuf Chrisensen (udgravningskontakt) Cand. teol. Knud W. Skov (redaktør af TEL)

Ekstern informationskoordloaton?

r+

Stud. tEol. Hans-Ole Bækgaard Tlf.:8618 7.946 18616 6666-18 (MF) (kontaktes for bestilling af informa-

tiontstander)

A.><F-T TV S RADIO OG

og artiklernes todqttere

Ved enhveElorm for ettertryk/citat ska&

kilde

t'

anqi€s

tssN

$

9"11-,"1.ttfii (Kh. et-Mak.)

Mor

norske kr. 140,-.

tegnes ved henvendelse til SBA.

@ SBA

S

I

Tell Deir

Artikler i TEL dækker ikke

Danske kr. 1 25,-

o!

Shean

Nørresundby.

Tlf. 98 17 31 67.


1* "l

t,.-

,

lJdsnil of Reliet flrr Ro,ses lll' gravkomner iMedineL Hobu. DeL viset sosloget mellen o:gyplerne oq hevt'alkene. (fota: lehon 6tisL)

De var dygtige til smedearbejde (1.Sam.13,19 20), og kom fra Kaftor (An.9,7), Ka{torim (Cen.10,14) og var Kreterfolk (zef.2,5). Folket var filislre ne, nogle af israelitternes bitreste fjen der. De gan melle'ldmentliqe hiitorieskrivere forudsatte dem kendt, men her 3000 år efter ved vi ikke meget andel om dem, end hvad der står i CT. Arkæologerne har forsØgt at udforske filistrenes historie, og det er de resultatet som de er nået frem til, der skal gen nemgas idenne artikel.

folket er iført fierhatte og hjelme med horn. Deres bade er forsynede med en and istævnen. Ægypternes skibe har en løve istævnen. Det andet relief (se side 4n) ilustrerer hvordan havfolket ad landevejen kommer gående med sværd, lanser og stridsvogne. Der er også kvinder og bØrn istore oksetrukne kærrer, hvilket tyder pa, at der ikke overvejende er lale om militærinvasion, men om

immigration. lmmigranterne har presset på for at komme ind i landet, idet de søgte efter nye græsgange. lndskrifterne fortæller dog, at det ikke lykke des for dem, lor Ramses standsede

dem oq slog dem totalt. lnskriptionerne fortæller videre, at havfolket bestod af syv forskellige folkeslag: tjekel, she' keles, ekweshes, denyen, teresh, sherden og peleset. De sidste var identiske med de gam meltestamentlige filistre.

Ægypten angribes Omkring 1200 f .Kr. var der en omfat tende krise ide anatoliske og ægaeiske egne, forarsaget af hungersnød og invasion af barbariske folkeslag nordfra. len beretning fra Farao Merneptha (121 3 f.Kr.) fremgar det, at han sendte f ader med korn fra Ægypten til de sullende folk. Men kornforsyningerne har

ikle værpl rilrtrælkelige, tor nogle

ar

senere angreb de sultende folk - "havfolket" - Ægypten. Der blev de dog hurtigt standset.

Hungersnøden fortsatte. Det g jorde havfolkets fonøg pa al invadere Ægypten ogsa. Cypern blev løbet over ende. Omkring 1l /0 f. Kr. stod Ramses lll overfor en massiv invasion af folk, der konr sejlende jnd til kysten, og muligvis naede de helt ned i Niid€ltaet.

Sp

ændenda

Hør Alan Millards forelæsningsrække i Danmark - ud over forelæsningen ved SBAs 9. årsmøde. Forelæsningerne foregår som anført:

På Menighedsfakultetet, Katrineblergvei 75, a2OO Århus N.:

'17.4

1o.15-12.00 Writing in the world of the Old Testoment

.l

Ægyptiske relieffer I Ramses gravkammer ved Medinet Habu/Thebes på Niiens vestbred har mdn'undpl lo relieller, der s\ildrcr havfolkeLs angreb på Ægypten iord og bi leder: Det ene relief viser et søslag. Hav

forelæsn inger:

f

8.4

3.'15-15.00 lsraels history in the Ligth of Ancient

9.15-10.30 11

.l5

På Dansk

2O,4

Texts

Dctvid and Solomon, Emperors or Petty Kings? Ancient Mesopjtamia

Bibel-lnstitut, Frederiksborggade l,B, 1. l360 Kbh.

10.15-12.00 Writing in the world of the Old Testoment 13.15-15.00 lsroels history in lhe Ligth of Ancient Texts

K.


lfølge arkæologien bosatte filistrene sig først i Kana'an idet 13.årh. De fleste af referencerne til filistre i cT relaterer da også til tiden mellem 1200 og 950 f.Kr. Der er imidlertid også henvisninger til filistre allerede på bl.a. Abrahams tid! F.eks. læser vi i"l. Mos. 21,22-34, at Abraham levede i filistrenes område ved Beerrheba. hvorfor han indgik en pagt med en filisterkonge ved navn Abimelek. Senere hører vi, at lsak og Rebekka på grund af hungersnød søgte hjælp hos den samme filisterkonge iGerar (1. N4os. 26). TEILPTACERIDE FILISTRE? Disse henvisninger

til filistre

patriarkernes tid har mange forskere anset som anakronismer (fellplacerede itid), da Abraham, lsak og Jakob levede adskillige hundrede år tidligere end det tidspunkt, hvor arkæologien fortæller om filistrenes indvandring i Kana'an. 5amtidig er kongenavnet "Abimelek" (oversat: "min far er konge") af semitirk sprogrod - ikke filistæisk. Til trods for dis5e vanskeligheder, er det dog ikke umuligt, at

De slog sig ned

i Kana'an

At Ramses lll skulle have slået havfolket totalt er nok lidt af en overdrivelse, for i det 12.årh. f.Kr. genfinder vi dem komfortabelt etableret langs Kana'ans

og Syriens kyst. Man har fundet spor efter filistre i Ashkalon, Ashdod, og Caza; tjekel iDor; sherden iKana'ans nordlige sletter og dale samt filistre og tjekel i Byblos, Tyrus og Sidon. Ægypterne, som havde overherre dØmmet i Kana'an gennem hele senbronzealderen (1 550-.1 200 f .Kr.), mistede grebet om Kana an og trak sig tilbage. Man mener dette skete, fordi kampene for at holde filistrene ude af Ægypten tog så hårdt på ægypterne, at de ikke længere kunne holde over herredømmet over deres udlandsbesid delser, dvs. Kana'an, selvom de formåede at holde havfolket væk fra deres egne jorde. Filistrene synes at være gået ind og have overtaget overherredØmmet over Kana'an. De okkuperede en lang række byer i landet. Deres hovedsæde var, som kendt fra Bibelen: Caza, Ashkalon, Ashdod, Ekron og Cat, også kaldet den filistæiske pentapolis (græsk: fem byer)

eller Filistæa. Fra Bibelen ved vi også, at israelit-

bibelteksten her faktisk gengiver historiske kendsgerninger, Hvad kongenavnet angår, er det muligt, at navnet har været en titel (i stil med "Farao" og "Cæsar") og at titlen har haft en funktion i forhold til de omkringboende mere end indadtil hos filistrene. INTERNATIONAL STORHANDEL

Problemet med filistre i Kana'an ca. 800 år før deres 'officielle'

ankomst er heller ikke uløreligt. Allerede hos 5argon af Akkad (ca. 2350I.Kr.) er der sandsynlige referencer til handelsforbindelser med Kaptara (= Kaftor - se forklaring i hovedartiklen). Det er derfor heller ikke umuligt, at det er folk af Peleset-gruppen (se forklaring i hovedartikel), der allerede i den tidlige bronzealder har bosat sig som handelsfolk langs Kana'ans kyst. Disse kan have skabt en koloni af handelsfolk i området. var det sådanne handelsfolk, der nogle århundrede s€nere sendte bud 'hiem' om de bedre forhold iKana'an, da hung€rsnød idet 14,-'13. årh. f.Kr. ramte hiemlandet. l\4åske

terne måtte udkæmpe mange slag mod filistrene, da de idommertiden (1200-l000 f.Kr.) tilkæmpede sig magten over det forjættede land. Det er lidt uklart, både ud fra Bibelen og arkæologien, hvem der først kom til Kdnd dn, liliiLrene eller i:raelit.terne. Klart er det dog, at filistrene havde overherredømmet først, men siden hen blev de trængt tilbage til Filistæa af israelitterne u nder Davids regime.

Udsnit of relief fro Meclinet Hobu, der viser londsloqet mellem o:qypterne oq hovfolket. Be,n.,'rk hvotdon oi'plltten po t, plpt og\o rummer kvinder oq børn.

UNøDVENDIG TEK'TRETTEL5E En anden teori er, at betegnelsen 'filistre' i 1. Mos. ikke angår folk, der kommer fra Kaftor. I 1. N4os. 10,14 sættes de iflg. grundteksten (i modsætning til tekstrettelsen i den danske oversættelse) ikke i forbindelse med Koftorim, men med Kosluhim. Disse folk menes at være egyptiske handelsfol( der allerede før Abrahams ankomst til

Kana'an havde bosat sig ilandet, Enkelte forskere mener endda, at en del af de samme Kosluhim også udvandrede til det ægæiske område i midten af det 3. årtusinde - og siden kom til at udgøre et af hav-

folkene: Tjekel' folket. Der er til dato ikke fremlagt nogen sikker teori, der godtgør hvem filistrene på patriarkernes tid virkelig er Der er dog for mange uafklare-

de elementer iteorierne, til at nogen af dem helt kan afskrives. alt fald er der ikke grund til at anfægte ægtheden af bibeltekstens indhold.

I

kws

Kaftors filistre Hvem var disse magtfulde filistre egentlig, hvilken kulturel baggrund havde de, og hvor kom de fra? Bibelen siger at de kom fra Kaftor, der menes at være identisk med det ægyptiske Keftiu, dvs. Kreta. Den israelske arkæolog Trude Dothan, der har væreI den ledende forsker i udforsknin gen af filistrene, har peget pd at den keramik, som filistrene brugte og selv producerede, kan kaste lys over deres ophav. I slutningen af det 13. årh. f.Kr. dukkede en myken5k kerdmiklype op i Kana'an. Den lignede en type, der alle rede var kendt i Kana'an i begyndelsen af senbronzealderen (1 550-1 200 f.Kr.), hvor man importerede keramikken fra Crækenland. Denne allerede kendte senbronzealder-type keramik er blevet kaldt mykensk keramik gruppe ll = Myk.ll. Den nve lvpp. der dukkede op i det 13. årh. f.Kr. blev produceret lokalt iKana'an. Denne nye type kaldes mykensk keramik gruppe lllC = Myk.lllC. Den er blevet underinddelt efter regionale særpræg og udvikling. På Cypern har man fundet potteskår af en tilsvarende keramiktype, som bliver kaldt Myk.lllC:1b. Derfor formo-


der man, at de folk, der besatte øen, har været hav{olk fra de ødelagte og forladte centre i Crækenland. Denne type krukker var monokrome, dvs. ensfarvede, lyse til tider grønlige, malet med en sortbrun farve. l\,4otiverne bestod af spiraler, geometriske mØnstre, fugle og fisk.

Mykensk keramik i Kana'an lAshdod, Ekron, Akko, Bet-Shan og langs den syrrrke ky:t har man oqra fundet Myk.lllC:1b potteskåi der var

Samling

Iokalt produceret. Det kunne derlor tyde på, at filistrene kom via Cypern og Ægypten til Kana'ans og Syriens kyst, hvor de slog sig ned og producerede den keramik, de kendte hlemmefra det mykenske Crækenland. Pd Cypern omlales de da også som "achaeans", dvs. flygtninge fra Mykene. Fund af noqle korte inskriptioner på

kana'næerne. Af ægypterne lærte de at dekorere med lolusblomslen. Moliver kend lra den myken:Le letamik et: fugle, fisk og spiraler. Fuglen og fisken blev imidlertid snart mere abstrakt. Fuglen var et af de almindeligste motiver på både den filistæiske og den mykenske keramik. Den

of filistæisk keromik (foto: lsrael Antiquety Authoriry A) af Cat stadig er uvis. Ekron blev ende-

lig identificeret i 1996, da man under udgravningen af Tel Miqne fandt en stentavle med en inskription på. Denne inskription bekræftede at byen var Ekron og nævnte desuden to af de konger, byen har haft. Den ene af kon gerne, Akish, kan være den samme, som omtales i beretningerne om David, under hans flugt fra Saul (1 Sam. 21,1 1 -1 6; 27,1 -28,2). Cat mener man muligvis skal identificeres med Tel es-Safi. Ud over Ekron er det kun Ashdod, der er udgravet. .

'

En my^en\A lllC.l lerrn fro Cypen. Det er tydelige fczllestræk i forhold Lil det filistæiske keromik o\pn[or. (foto: l\tocl Aatiquct\ Aulhotil\ ; )

to segl fra Ashdod taler også herfor. Omend der kun er lå bog5tdver pd seglene, kan man se, at filistrenes skrift ligner renbronzealderens cypro minoi. ske skrift, der er kendt fra Cypern.

Tofarvet keramik I midten af det 12. årh. f.Kr. ændredes Myk.lllC:1 b-keramikformen til en ny bikrom (tofarvet) stil, under indflydelse af kana'anæernes og ægypternes keramik. Denne nye form hedder filistæisk keramik. Den nye filistæiske keramik var malet med rød og sort farve. Denne kunst havde filisterne lært af

blev anset for at være hellig hos filistrene, men i slutningen af det 1.1. årh. f.Kr. forsvandt den dog fra keramikken. Fisken, som var meget udbredt på den mykenske keramik, optrådte sjældent på det filistæiske keramik. Spiraler derimod var almindelige på begge typer keramik.

Filistrenes byer I begyndelsen af jernalderen, ca. 12001150 f.Kr., byggede filistrene en bykul tur op i Filistæa. Fire af disse byer: Ashkalon, Ashdod, Ekron og Caza ved man nu hvor ligger, imens placeringen


Her har man fundet myk.lllC:'l b keramik, som er blevet produceret lokalt i strata (dvs. lag med beboelse) under strata med filistæiske keramik fra det 12-.1 1 . årh. f.Kr

rig kultur med fremdrift En

Udenfor Filistæa er der gjort fund efter filistrene i Yarkonområdet, Shephelah, det nordvestlige Negev og den sydlige kystslette. Man har fundet filistæisk keramik i små mængder ibjerglandet, de nordlige dale og iøvre Calrlæa. Denne keramik formodes at være pro duceret i Filistæa og nået hertil via handel eller militær invasion. En del steder har man fundet filist;eisk keramik sammen med kana'anæisk keramik. På Tell lemmeh har man iØvrigt fundet en keramikovn. På Azor er der fundet nogle menne' skelignende lerkister ilighed med de ægyptiske sarkofager. Ud fra det hovedtøj, der er indgraveret i kisterne, kan vi se at del er filistre, der er begra vet idem. Det er fjerhatte, i lighed med de hatte filistrene bærer på afbild-

ninger ne i Ram\e5 lll' gravkammer. I

det 12.årh. dukkede jern op

i

Kana'an i en filistæisk sammenhæng. Indtil da havde kana'anæerne brugt bronze til fremstilling af våben, værktøj og kunstobjekter. Derfor mener man, at det var filisterne, der introducerede jernet i Kana'an (jvf. 1. Sam. 13,19 22).

Menneskelignende log til kiste. Dette log er fun det ved Bet-Shon \ommen med co. 50 oru1re lignende log. Her ses igen det korokteristiske hovedloi .om og\o tplicletnp ho Medincl HobLt vi,ct. (foto: lsroel Antiquety Autharity ø)

. .

Medarbejdere oplevede terrorbomber Læs 'Ordet og lsroel' oktober 1997 Jødehad ilokalradio L(Ps 'Ordet og lsroel' december 1997

.

Kamp mod lovforslag, der vil forbyde evange isation i lsrael Læs 'Ordet og lsroel' september 1997

. . . .

Derfor star lerusalem i centrum Læs 'Ordet og lsroel' november 1997 Messiansk menighed brændt ned Læs 'Ordet og Isrtel' december 1997

Blandt farisæere og skurke Læs 'Ordet og lsroel' september 1997 Når paradis skal genoprettes Læs 'Ordet ag lsroel' oktober 1997

'Ordet og lsrael' hele 1998 for

kun 145 kr. Ring og bestil i dag

86 98 79 12

lTimna har man fundet et befæst ningssystem, der ligner befæstningssystemerne i de filistæiske lag på Ashdod og Ekron. Fra Bibelen kender vi Timna som den by, hvorfra Samsons filistæiske hustru kom (Dom. 14-.15).

Et

filister-tempel

På Tell Qasile har man fundet det eneste kendte filistæiske tempel. Det har fungeret gennem tre perioder af bosællel\e ilA lA-8. For hver ny periode (strata) har det været ombygget (5e side 7). I det tidligste stratum (A lag Xll) fandt man el enkell rum, med en forhøjet platform, formentlig et plateau til en gudeitalue. Ldng\ vægqene vdr bænke til ofringer. Øst for templet var en gårdsplads, hvor man har ofret. Her har man i al fald fundet aske, organisk materiale og dyreknogler. I det næste stratum (B lag Xl) var der indsat et lille skatkammer i den vestliqe ende af templet, hvori der var kultiske objekter Vest for templet var el lille rum med bænke og en plalfor m (D). Det tjente måske som sted for en sekundær gud - evt. gudens hustru. En sådan tilbygning til et lempel var ukendt blandt kana'anæerne, men man har fundet paralleller fra det 13.l2- årh. i ægæerområdet og på Cypern. I det sidste tempel-stratum (C - lag X) var templet genopbygget fra det forrige lag, dog bla. med et tilføjet ind' gangsrum og to cedertræssøjler med kalkstensbaser, som bar hovedhallens Ldg. Dis\e slod i en sddan dl5ldnd lrd hinanden, dl en slor mand kunne fav ne begge søjler på en gang. Det leder lankerne hen pd deL Lempel, som 5amson styrtede omkuld iCaza (Dom. 16,23 31). Byen og templet blev sik kert ødelagt af David iforbindelse med hans udvidelse af lsraels land.

En anderledes afgudsdyrkelse De tre templer blev bygget indenfor en periode af 150 år. De var alle forskellige igrundplan og indhold. Denne skik er ukendt hos kana anæerne, der altid baserede deres templer på de forrige templers plan. Derimod kendes denne byggestil fra templer i det ægæiske område (Mykene og Phylakopi) og Cypern (Kition). Fra Bibelen ved vi, at filistrene har overtaget og dyrket de kana'anæiske f rugtbarhedsguder: Dagon (Dom.


16,2311;1.Sam. 5,2ff; 1. Krøn. 10,10; 1. Makk. 10,84), Baal-Zebub (2. Kg. 1,1- 8) og Astarte (Dom. 10,). Man har endnu ikke fundet nogen af de helligsteder, der er beskrevet i Bibelen, kun nogle små gudefigurer og ovennævnte tempel. (l el senere nr. a[ ILL vil vi bringe en artikel om [ilistrenes gudsdyrkelse).

En ny

type bykultur

Filistrene har haft omfangsrige bosættelser i Kana an. De oprettede flere store byer såvel som mindre landlige bosættelser. Af store byer vil jeg blot nævne Tell Qasile, der er en ny by, de byggede, ja, den var den første, der blev bygget på dette sted. I den samme periode, som de filistæiske byer blomstrede op, forlod kana'anæerne deres byer, såsom de )tore byer Hazor og Laki:h. Kana'anæerne var ellers dem, der gjorde Kana'an til et land bestående af bystater i mellem- og sen bro nzea ldere n (2000 - 1200 f. Kr.). Filistrene og muligvis også andre havfolk, tjekel i Dor, var således årsag til at det bymæssige liv i Kana an fortsatte i det 12.-1'1. årh. Denne bymæssige kultur er et vigtigt aspekt i forståelsen af filistrenes oprindelse. De må være kommet fra tilsvarende bysam-

l

0/3 Det hhstæ6ke tempd po Tell Qosile: lA) Strotun Xll; (B) Strotum Xl; (C) SLraLun X; (D) Den lil' lc helhqdom, dpt tot tll'nytl' t '.n,p/"/ r 'lr(tlo \/ \

nomader

Filistrene overtog magten Vi kan endvidere slutte heraf, at eftersom Ashdod og Ekron er de eneste ste der, der er g1ort fund af myk.lllC:1bkeramik, imens man alle andre steder i landet har fundet det senere filistæiske keramik, er der rimeligvis sket en ekspansion af filistæiske bosættelser, fra kernen ide store byer i Filistæa ud til de andre egne af landet. Omend de største kana anæiske

Hvad blev der af filistrene efter kong Davids regeringstid? selv om deres militære overlegenhed var rystet og deres særlige

material-kulturelle karakteristlka forsvandt iflg. de arhæologiJke optegnelser, forrvandt

fill-

rtrene ikke helt. De omtales derimod både i de assyriske kongeanaler, i Konge- og Krønikebøgerne råvel rom hos senere profeter i det Gamle Tertamente. De assyriske kongeanaler, der indeholder de assyrishe kon-

gerr hirtorirke optegnelser fra perioden ca. 900-600 f.Kr. Ditse optegneker indeholder navnene på flere filistælske byer ramt Jkatteindbetalinger fra disre byer. I de bibelske kilder læser vi om den fortratte rpænding mellem filistrene og lsrael/luda. 2,Krøn.l7,l l- om filistrenet skotteindbetolinget

til kong

byer bukkede under, ser denne proces imidlertid ikke ud til at have betydet udslettelse af den lokale kana'anzeiske kultur, men har nærmere været en filistæisk overtagelse af det ægyptiske overherredømme. I det '10. årh. f .Kr. assimileredes filistrenes kultur med lan det andre beboeres kultur. Det kan man se på keramikken, der langsomt ændredes. Dog bevarede filistrene deres identitet gennem hele kongetiden (Jernalder ll, 1000 586 f.Kr.).

fund, modsat israelitterne, der var

losho-

fqt Audot honge 87o- 848 t.Kt )

2.Krøn.21,16-17 - Gud vekker fili-

tuene tit oprør mod kong lorom

Audot konge 848-841 f.Kt ) 2.Krcn.26,6 - Uzzijo (Judøs konge 767-739 f,Kr.) ttog

f

istrene, ned-

rcv deret byet og byggede ondre ttedet. 2.Krøn.1 8,1 8 - Filittrene tog på toidt in i de judeiske og

i

isrqelittiske områder under Kong Akoz Uudos konge 732-715) 2.1(9.18,8 - Kong Hizkiio |udos konge 715-686 f.Kr.) ttog ftlistrcne hett tit cøzø. Referencerne til filistre hos

profeterne Amos og Esaias indikerer at selv på dette tidrpunkt havde filistrene en itatur 5om uafhængige. Amos 1,6-8

-

Guds dom over

Senere, i det 5. årh. f.Kr, beskfiver Herodot (2.157) indtagelren af byen Azotur (Asdod) efter at den egyptiske konge, Psammitikur havde holdt byen beleiret i 29 år. Endnu rener€ ødelagde ludar Makkabæeren (2. årh. f.Kr.) afgudrtemplet ved Azotu5 (l.Makk.5,68). I den romerske periode var der ved Gaza et tempel og en afgudrkult for guden Marna. De mønter, del blev rlået i Gaza på denne tid virer både denne afgud og en

figur, der betegner

MEINO - som

om den referer til den fortidige herrker over Kreta. Gaza havde

tilnavnet MINOA tom

fitittrenet ugeminger, tå filittrene

og5å

skol gå til grunde. k.g,l t - Arqm@eme og filittrene udfqte Guds

andre tikvarende byer omkring

dom og 'slugte' Nordriget, lsroel. På en adminirtrativ inskription, der er fundet i Babylon,

dateret til Nebuchadnezzar ll's regeringstid, talet der om kongerne af Asdod og Gaza, såvel rom om Arkalons indbyggere.

Middelhavet, hvit hittorietradition forbinder det med kreter-

vi kan dermed 5e, at man i Gaza ca. 15oo år eftel nes Minor.

indvandringen fartholdt traditionen om Kaftor/Kreta rom oprindelige fllistrenes hjemland. hws


Mon de Af Cory Byers, A.rsoclotes of Biblical Research (ABR) er er nu gravet i to år på Khir-

bet el-Maqatir, som ligqer ca. 16 km. nord for Jerusalem. Udgravningen bliver ledt af Dr Bryant C. Wood. Højen ligger ca 1 km. vest for et-Tell, det sted, hvor man traditionelt har lokaliseret det bibelske Ai. Det område, som udgravningen har interesseret sig for, dækker et areal på ca. 4,5 ha. Tidliqere undersøqelser havde lokaliseret to fundsteder i dette område. Det første sted var fortrinsvis dækket af lertøj fra den romer5ke tid. DeL vddesuden blevet plyndret af ulovlige udgravninger op gennem tiden. Det andet fundsted ligger umiddelbart mod vest. Her stak nogle få dynger af sten oq murbrokker frem af jorden. Her viste lertøjet sig at være ligeligt fordell mellem mellembronze- og 1ernaldertiden. ABR's udgravning fokuserede på området omkring og på begge disse to steder.

Allerede den forudgående undersøgelse i 1995 antydede et befæstet område på ca. 0,8 ha. Et tredje fund-

sted, ca. 200 m. nordvest for højen: top, blev lokaliseret af Bryant Wood. Her fandt man en del byzantinsk potteskår - på en af hvilke der var indrid set et byzantinsk kors. Der var intet fra

tidligere perioder. Disse fund svarer godt til rapporter fra forrige århundrede. hvor rejsende beskrev en kirkeruin på dette sted.

To fæstningsværker Siden 1995 er forsvarsmurene mod nord, øsl og vesl blevel lokaliserel. Den østlige forsvarsmur, der blev udgravet i I996, viser to faser i anlæg gelsen aI lorsvarsværkerne. Den oprindelige befæstning, Fæstningsværk 1 (F.15. 1), blev anlagt i det årh. f.Kr, muligvis for at forsvare den nordlige grænse af en koalition af sydlige kana anæiske bystaler, der blev anførl af Jerusalem (som illustreret i Jos..l0,15 - red.). Fæstninqsværk 2 (F-2) blev

hor fundet Ai? elt siden de allerførste arkæologiske udgravninger påbegyndtes i Palæstina isidste århundrede har identifikationen af byen Ai været forbundet med debat og mystik. Byen Ai er nok bedst kendt som den by, hvor losva og israelitterne led et sviende nederlag blot få dage efter den storslåede erobring af Jeriko. Først i anden omgang lykkedes det for israelitterne at indtage Ai, hvorefter byen blev brændt og Josva "gjorde den til en øde ruinhøj for evigt" - 1vf. jos. kap. 7

og 8. De fleste arkæologer lokaliserer i dag det bibelske Ai ved ruinhøien et-Tell, selv om denne identifikation indeholder en lang række svaghedsmomenter. Et af dem er, at det næsten er helt sikkert, at denne høj ikke har været bebygget som by på Josvas'tid i sen-bronzealder Ligeså har et-Tell med sikkerhed heller ikke været beboet iovergangen mellem tid-

liq oq mellem bronzealder - på Abrahams tid, som omtalt i 1 - Mos.'12,8. Disse tydelige mangler i sammenhængen mellem Ai og de bibelske beretninger gav anledning til, at David Livingstone fra 1979 og fremefter udfØrte flere udgravninger på Khirbet Nisya (se Carsten Vangs artikel i fEL 3193). Da disse udgravninger gav lige så mange spørgsmål som svar, var der stadig usikkerhed om Ai's placering. Denne usikkerhed motiverede det amerikanske selskab'Associates Beilin of Bibli(al l\cJsUlll'\^Ul\,||e.Ie Resear(h (ABR) til aL gennemgå | hele området omkring et-Tell for om muligt at I RAMALLAH Nhhbet et Mokotit 'il'€l-Blreh finde en alternativ løsning på problemet. lERrxo ,*r"*u løbet af det første år, 1 995, fandt di interessante spor af både mellembronze- (ca. ''u',,. "",,u,, 2000-1 550 f.Kr.) og jernalder l- (1200-930 f.Kr.) lertøj på en ruinhøj, som de lokale kalder I lrnusarrru Khirbet el-Maqatir i området ca 1 km. vest for ,,li.r | efTell. (se Nicolai Winther-Nielsens artikel i | ,"i,."",, A =er rcr IEL 411995). En udgravning blev påbegyndt i I o"",r 1,,.e.,",, r =r<n,oer r.r sya 1996 og fortsatte t1997.*de nu kommet | tsrvJnt wuoJ'ABR: A=\hi'bcrel Makarir -kws tættere på et svar? I

nigte I I

*Xll"'n"/o

Hvor ld Ai?

byqqet ca. 1250 år senere i perioden mellem CT og NT. Det blev formentlig bygget af hasmonæerne - de jødiske ledere, der kæmpede mod de syriske seleu kide-ko nqer som det er beskrevet i de apokry,fe skrifter og hos Josefus.

I

de mellemliggende 1250 år forfaldt FI og mange dI sLenene derlra blev genbrugt til andet formåI. Tilsyneladende har hasmonæerne genbrugt fundamentet og de tiloversblevne sten fra murene i F-1 til at bygge deres fæstning. Bedømt ud fra de mønter og potteskår, der er fundet indtil videre,

stod F-2 meget længere end F-1 - flere århundreder iforhold til noqle årtier.

En imponerende mur Den vestlige ende af den nordlige forsvarsmur er en imponerende 3,8 m. tyk mur, hviq larade virse slpder er bevaret op til '1,5 m. hØide. Den ser ligesom den nedre Østlige mur - ud til at være bygget som en del af det nederste oprindelige forsvarsværk. Det skal bpkrælte: ide Iort5dLLe udgravnin ger. Dog, sådan som det ser ud, er det en af de stØrste forsvarsmure, der nogensinde er fundet i lsrael - og, hvis den stammer helt f ra det 15. årh. f.Kr., så er det den stØrste kendte fra den periode. Hlørnet mellem de nordliqe oq


stykke af muren, der i 1996 blev afdækket mod Øsl, et 2,5 m. tykke (se fig. 2). Alt ialt er det tydeligt at Kh. el Makatir var massivt befæstet.

Muligvis et tårn Lige syd for hjørnet mellem de to mure

Attiklens forfatter ved en pottfløissokkel, sam hon hcl\,de ofdækket kart fotinden. (fato: ABR ø)

vestlige forsvarsmure er også blevet afdækket. Den øverste del af den vestlige mur er fra den seneste f.estning og varierer i bredde fra 3 m. tykkelse i den nordlige ende til 4,75 m. isyd. I slutningen af sepl. 1997 lykkedes det at afdække ydersiden af en tidligere vest mur (den er formentlig fra F-1). Det

blev der i 1996 fundet og udgravet en stor 7x9 m. u-formet struktur fra F-1 . Ud fra dens form og adskillige udhulede sten (se billedet), der blev fundet i nærheden, antog man at det var den ene halvdel af en byport. Da der endnu ikke er fundet nogen tilsvarende åbning i fæstningsmuren nord for strukturen, ser det dog ud til at den teori ikke holder. Da der samtidig er lundet en del kastesten, der peget i retning af at stedet i sin tid blev angrebet fra et sted uden for strukturen, er det nu blevel foresldet dt være el ldrn. I iuni 1997 opdagede man imidlertid en velbygget adgangsvej, der fører op til fæstningens nordøstlige hjørne. Her må byporten have været. En stor del af arkitek[uren i delle omrdde er desværre blevet fjernet. Enkelte murrester

l)

-J

)

l'i

,la I ll -l li I '- j,) I

'I

I

Plen ovet forsvarsværket fro d. 2100 orh. f.Kr.

(i(it5ei

,48R

O)

blev dog fundet, uden at give nogen klar grundplan over porten. Måske vil fortsat udgravning give et klarere billede af byporten.

En seriøs kandidat

ISRAELSMISSION lsraelsmissionens avis informerer om 'nrss'on bla'dr jooer oq lormidle ^endskab til messianske joders vi kar. Redaktor: Kaj Kjær Hansen. Avisen kan rekvireres gratis fra: Den danske lsraelsmission Norreoade 14

Topografi, fæstningsmure og de potteskar, der er fundet i F I lagene på Kh. el-Maqatir, placerer denne tel som en seriØs kandidat ijagten på at finde det Ai, der omtales i losva /-8. En mulig rekonstruktion placerer Abrahams Ai (fra 1. Mos.12,8) pa et-Tell, mens en lille fæstning 1 km. Øst hefor på Kh. el-Mdldlir, pa losvas tid var kendt under samme navn. Holder denne teo ri, må den moderne arabiske b, Beitin,

6070 Christiansfeld Ttt. 74 56 22 33 Giro 3 05 45 00

Køb en ekstra portion af et af særnumrene af TEL. Det kunne f.eks. væte nt. 1196 om Jerusalem år 30 e.Kr., hvis du skal fortælle om byen på Jesu tid.

lO stk. ........ 20O,- (20.-/stk.) 20 stk. ........ 35o,- (17,50/stk.) 30 stk. ........ 450,- (rs,-/rtk.) Kontakt forretningsfører Hans Hansen, tlf. 868O 1748 for bestilling. Iton mcd atlegning ol putttum oa porlflø\JoÅÅe/-5ten.

(tl'itse: ABR a)


der normalt identificeres som Betel, nok snarere identificeres med det bibelske Bet-Aven. lstedet må det moderne el-Bireh, inkl. højen Ras etTahuneh, være det sted Bibelens Betel har ligget - kun tre km. vest for Kh. elMaqatir ved vejen fra Jerusalem til Sikem.

Litteratur: Condor, C.R.; and Kitchener, H.H. The Sutvpy ol Weslem Polettine, Memoi\, Vol. ll, Sheets Vll-XVl, Somario. Palestine Exploration Fund,

London, i882 Dorsey, D.A. The Roads ond Highwoys of Ancient lsroe!

Johns Hopkins University Press,

Baltimore, 1990 Finkelstein, l.; and Magen, Y Archseological Survey of the Hill country of Benjamin

Hebrew Union College Biblical and Archaeological School, Jerusalem, 1993 Livingston, D.P further Considerations on the Locotion of Bethel at el Bireh. Palestine Exploration Quatlety 126, 1994, pp.154-159. Thomson, Wl\y'. The Land ond the Book. Harper and Brothers, New York, 1882

-9

O\E O\ '-

'- co FP

9E

o

El F

orc oc! .9 O\ -Q cl\ oJ

OI-

I,l e)

E

helt trem til (a. 600 e.Kr. Tidsmæssigt rummer bogen altså også Romerrigets fald og grundlæggelsen af det byzantiske kejserdømme. C. Freemann har formået at skabe en lang række forbindelsesled mellem de store mellemøstlige ku turer. Dermed formår han også et give en social, politisk, religiøs og økonomisk baggrund for mange af de store begivenheder i historiens gang. Samtidig indeholder bogen adskilliqe skitser oq 2 større afsnit med 40 relevante billeder. Der er en oversigtstidstavle inddelt efter hver kulturs periode. Det eneste minus, der efter min

Egypt, Qreece ond Rome

Charles Freemann

rEi a66 crEor erEå

Oxford University Press, England

glYE

t!. s=2

*P.,qr,

f.Kr. skildres kunst, arkitektur, filosofi, litteratur og religiøse traditioner

kws

d,-x

c f

itlen på dette kulturhistoriske mesterværk anqiver indholdets omfang. Charles Freeman, forfatteren, har magtet det næsten umulige - iet bind at give en grundig introduktion til tre af de væsentligste antikke kulturer omkring Middelhavet. Med udgangspunkt i den tidligste egyptiske civilisation ca. 3200

rr Ll Ll r_-i

ny kirke

- cn n\) vcfdcn.

ffi*,aulus, den første

gI

i3

hedninqe-

'{+9missionær, rejste frem og tilJ,q bage i Lilleasien og grundlagde menigheder - kirker. På den måde blev det kristne budskab kendt og elsket i en helt ny verden. For mange nutidige danskere vil det også være som at åbne en ny verden, hvis de læser "l Apostlens fodspor" af F. F. Bruce. F. F.Bruce tager os med på rejse til byer og steder, der på Paulus'tid var af største vigtighed, f.eks. den datidige storby Antiokia, men som i dag tildels har mistet deres betydning. De får atter nyl liv så de har en fornyet betydning, næste gang de dukker op i bibelteksterne - for nu er der sat billeder og beretninger ind på nethinden. F. F. Bruces gode samarbejde med fotografen M. 5. Thompson gør det til en fascinerende billedrejse. Samtidig er bogen fyldt med god og sober forklaring af de arkæologiske elementer, som kan relateres til Paulus' rejsevirksomhed imens forfatteren med forbehold gengiver enkelte kirkelige traditioner, der ikke findes nogen form for sikker belæg for. På den måde bliver apostlen Paulus og den første kirkes ydre rammer aktualiseret på en måde, så det bliver levende og vedkommende. kws I Apostlens fodspor F. F. Bruce Lohses Forlag, Fredericia.

kvens.

-E

*.

af hEj kvaliret

vurdering er idenne bog, er Freemanns traditionshistoriske tilgang til alle former for bibelsk materiale. På det punkt er han mere afhængig af bestemte teologiske f orudsatte lortolkninger - end selve den bibelske tekst. Når han behandler alle mulige andre skriftlige kilder (f.eks. fra Crækenland) går han markant anderledes til værks - på trods af, at deres traditionshistorie er mindst lige så usikker som de bibelske kilder. Det havde klædt et ellers flot produkt hvis der havde været udvist en gennengående konse-

16tr

.=

Kulturelt streftoot

trB,".-j


Anr,e oLoGIENS

..1".:

Filistrene (ka na' anæerne og fønikierne) Af N icoloi Winther -N ielsen, theol.dr., Kbh. NV.

.

en første fase af jernalderen (lA lA: 1200-1 150) er en kort periode, hvor egypterne stadig udøver en begrænset kontrol over Kana'an. Det afgørende kulturbrud i denne periode er dog filistrenes indvandring. Deres nye kultur og fremmede skikke sætter det afgørende præg på den anden fase af Jeralderen (lA lB: 1 150-1000). Dermod efterlader den esraelittiske Iandsbykultur ikke særlig mange materielle spor. tgyptisk indflydelse kan spores i mange tiloversblevne kana'anæiske byer. I Bet-Shan (lag Vl) genopbygges

et egyptisk tempel, og en stor bolig nord for templet har en overligger og statue med Ramses lll's navnetræk. Megiddo (lag Vlla) genopbygges efter den gamle byplan og ien kælder under kongepaladset opbevaredes dets store elfenbensskat. I Lakishs' tempel

som gik under navnet'Fremmede fra Havet'eller hal,folkene. De kan spores '1400 f .Kr. langs den østlifra omkring ge Middelhavskyst. Mange af dem blev lejetropper i Egypten og sidenhen blev de også professionelle soldater i lsrael under David (kreti og pleti i2.Sam.

1s,18). I 1193 f.Kr. slog Ramses lll havfolkene i et stort søslag ud for Egypten. Filistrene bosatte sig på kysten i en union af fem byer (Caza, Ashkalon, Ashdod, Cat (Tel Safi), og Ekron (Tel Miqne)), som blev styret af fyrster (kaldes seren, hvorfra ordet tyron et afledt). Filistæisk kultur kan spores inye typer lertøj. En enfarvet lertØistype med sortbrun bemaling af spiraler, fugle, fisk på lys qrønlig baggrund dukker op i de ældste spor af filistrene (Ashdod (lag Xlll) og Ekron (lag Vll)). Efter besættelsen udvikler de hurtigt i Jeralderen (lA lB: 1 150-1000) en tofarvet lertøi med sorte og røde motiver (spiraler, trekanter og fugle) på lys

Filistrene breder sig mod nord og syd og grundlægger nye byer. Cezer har kun sporadisk filistæisk keramik, og filistrene må da senere være drevet

bort

('l . Sam. 6,9-20).

Den tofarvede keramik findes ikke i byer beboet af andre af havfolkene. I flere byer optræder den sammen med lokal kana'anæisk lertØj som følge af handel (Gibea, Jerusalem, Bet-Zur og Tell-en-Nashbeh) eller som følge af udflytning (Dan; ivf . Dom. 1 8) eller filistæisk ekspansion (Shilo og Bet-Shan). Det eneste kendte filistæiske tempel er fra Tel Qasile ved Tel Aviv. 5e omtai'l len af det s. 6-7 her i

bladet.

,q[UENffit i.5 i:

i

for kontingentbetaling 1998 De fleste medlemmer af 5BA har

heldigvis indbetalt deres kontinNAVN

FORKORTELSE

DATERING

1200 -1000

lernalder I

1200-'r1s0

(lron Age l)

oent. MEN

DER ER STADIC EN DEL, SOM MANCLER AT BETALE.

Vi vil minde om, at betalingsfristen var 1. febr. 1998. Hjælp os

med omgående indbetaling. Venlig hilsen Hans Hansen, kasserer. på højen (laq Vl) var der papyrusformede søjleoverliqqere og qenstande med egyptiske skrilt og Ramses lll's navnetræk. Der er egyptiske fund fra Tel Ser'a (Ziglag), Tel Mor og en gravplads ved Tell el-Far'ah Syd. Filistrene indgik i en folkevandring lra lilleasien og det græske øhav via Kypern. Der er omtalt 7 folkegrupper,

baggrund. De karakteristiske former er klokkeformede skåle med to hanke, kander med to hanke og falsk tud (strrrup-jors) oq høje flasker. I Ashdod (lag Xll) følges den ældste ubefæstede bosættelse hurtigt af en meget større by med en massiv bymur (lag Xll-X), og også Ekron, Ashkalon og Tel Mor

Bemærk, anfør venligst medlemsnr. på girkokortet (står onført over odressen på bogsiden sådon: O33O3 KHC xxx OO3. Det er tollene, der står som xxx,

der er medlemsnr.)

befæstes.

''-:r;+q


5BA har en venskabsorganisation kaldet Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer (SDA). Vi vil qerne qive vore læsere mulighed for at lære SDA at kende - hvorfor de har fået denne side af TEL.

?

Hvad er

o

Af Eluf Lynqbak, Veile, SDA'bestyrelsesmedlem

ævnligt møder man som amatørarkæolog spørgsmål istil med dem der er stillet i denne artikels overskrift. Lad os prøve at give et svar.

Allerførst Iidt historie SAMM ENSLUTN INCEN AF DANSKE Al\,4ATØRARKÆOLOCER (5DA) stiftedes

i 1990 efter en række forberedende møder med deltagelse af repræsentanter for amatørarkæologiske foreninger og klubber over det ganske land. Stif tende generdllor5dmling holdtes pa "Hollufgård" ved Odense, og her blev SDA's formål klart fastlagt gennem vedtagelse af vedtægterne, der rummer følgende formål:

. . . .

At varetage amatørarkæologiske interesser. At udbrede viden om det arkæologiske arbejde. At samarbejde med fag-arkæologer og museer At hØine amatørarkæologernes

viden, etik og renomm6. Formålsparagraffer udtrykkes altid med SDA forsØger bravt og med meget held at leve op til foranstående fire punkter.

Reisetilbud. lndtil nu har medlemmerne kunnet deltage i ture til Bohuslån, Nordtyskland/Hamburg og Bornholm. Alle ture foregår iarkæologisk reqi.

Fine bogtilbud, bl.a. "Operation Culdhorn", der rummer de grundelementer af viden, som enhver arkæologisk udøver bør besidde.

lndbydelse

til

arkæologiske "træf"

(En række af slagsen har indtil videre været afholdt, indtil videre kun på Sjælland).

Kontakt til internationale arkæologiske organisationer. A) I Norden: Her finder man det samarbejde, der er basis for de traditionelle "NAU"-le,re, hvor udgravningsvirk somhed er hovedformålet. B) I Europo: Kontakt til den europæiske a rkæo log i-orga n isation "FORUM".

Og hvordan bliver man så SDA-medlem? To muligheder er åbne: 1) Man melder sig ind i en af de eksisterende lokale amatørarkæologiske foreninger, som er tilknyttet SDA.

er man også selv fuldgyldigt

flotte ord; men

SDA og den enkelte

medlem. Man kan melde sig ind i SDA som individuelt medlem. 5å sikres man alle udsendelser fra SDA i egen

Som medlem af organisationen SDA

postkasse.

opnår man en række fordelagtige til bud. Vi nævner i flæng: Arsmøde over et arkæologisk tema. På årsmødet er der foredrag af eksperter, og her udnævnes'årets arkæolog', ligesom det rummer den ordinære CEN ERALFORSAM

LINC.

2)

Alle relevante oplysn inger fås ved henvendelse til: Bent Pedersen, (5DA's kossercr) Septembervej 4, 2730 Herlev

tlf. 44 92 40 00

ller L. P. Lund (medlem af bestyrelsen) Hjermdrupvej 7, 6040 Egtved tlf. 75 55 12 70

e

Et godt

tilbud

ALLE MEDLEMMER AF 5BA KAN FOR

KUN

60,

KR. TECNE

ABONNEMENT

PÅ BLADET "SDA-nyr". DE VtL DA MODTACF FT SPÆDFNDF OG RIC-

LDICT KVARTALSB LAD (Henven delse til en af ovennævnte). HO

Tel 1, 1998  

Månedsmagasinet TEL

Tel 1, 1998  

Månedsmagasinet TEL

Advertisement