Page 1

Hvad

fortalte i år Opfølgning på sidste TELs korte omtale af udgravningen på Hasor. Af Annette Wiuf Christensen, stud. teol., Arhus

ntet arkiv og en revurdering af stedets datering". Det var den sommervarme nyhed om udgravningerne på Hasor, som jeg braqte i sidste nummer af Tel. Nu er tiden kommet til en udvidet omtale af disse udgravninger. Frembragte de overhovedet noget af værdi for eftertiden?

Løve i naturstørrelse Det absolut største og flotteste fund denne sæson blev opdaget af udgravningens leder prof. Amnon Ben -Tot under forberedelserne Lil )æsonen. lundet er en basaltslatue aI en løve i naturstØrrelse, som vejer mere end et ton. Løven stammer fra Syrien og dateres til det 14. eller 1 5. årh. f.Kr. Den er efter al sandsynlighed en tvilling til den løvestatue, der blev fundet under de udgravninger, som Yigael Yadin ledte i

50'erne. På det tidspunkt ledte han udgravningen af et tempelkompleks i den nedre by. Dette tempel var bygget med basalt-ortostater hele vejen rundt langs væggene. De to lØver har efter al sandsynlighed været anvendt ved dørfløjene. Den ene af dem er så med tiden blevet flyttet den lange vej op til paladsområdet, hvor den blev fundet i år. Pa den made.es tidligere bygning:deie ofte genbrugt i senere lag.

Paladset på Hasor Projektet på Hasor består for det fØrste

Løve fremstillet til en dørfløjsottostot (længde: 1,82 m; høide: 0,91 m). Den er fundet i område A i 1997 og identisk med en onden løve, der blev funclet i I 954'erne. (Fota: Annette W. ChrisLensen)

i at blotlægge det kæmpemæssige kanaanæiske palads, som ligger oppe midt på akropolis, også kaldet den øvre by. Arkæologerne har givet dette område betegnelsen A. For det andet ønsker man at {å:tørre forstaelse for sammenhængen mellem akropolis og den nedre by. Den øvre by har været beboet helt fra Ældre bronzealder og indtil hellenistisk tid, mens den nedre by kun har været beboet i Mellem- og Yngre bronzealder Området, hvor den nedre by ligger, kalder man M. Paladset træder mere og mere synligt frem. Tronrummet, der måler 12x14 m, er det muligt at se i sin fulde størrelse efter denne sæson. Dog har man måttet konstatere at træqulvet er

Hvad potteskårene

fortalte

iår

side I

Filadelfia

side 4

Laodikea

side

5

Kontingent

side

7

Den genåbnede udgravning på Shilo side 8 Speendende inskription

fra privat

samling

side 12


borte - brændt op i luerne fra den store Ødelæggelse i midten af det 13. årh. f. Kr. Tilbaqe er kun brostenene, som gemte sig under et enormt askelag. Omkring tronrummet ligger blandt andre rum et vagtrum og et skatkammer lår nåede man til de sidste to rum for enden af tronrummet. Her blev fundet store mængder af krukker og kar, mere eller mindre iskår. Hvad disse to rum har været brugt til er endnu uvisq men en mulighed, der blev nævnt, er at de var baderum.

To Paladser - og

to arkiver

Udfra sammenligninger med grundplanen over det næsten identiske og samtidige paldds i byen Alalah iNord:yrien kan man se, at Hasors palads adskiller

Hasor i år.

Man taler nu også om at finde to arkiver i stedet lor et. DeL:kyldes især den aldersmæssige forskel, der er på de fire stumper af kileskrifttavler, som man fandt i 1996 (se TEL 419O. fo af dem er dateret til Mellembronzealde.1550 f.Kr), de andre to er ren (2000 dateret til Yngre Bronzealder (1 550 1200 f.Kr.). Amnon Ben-Tor konkluderer ud fra deres datering, at det ville være hØjsL usædvanligl, hvis et drkiv skulle have været brugt i så lang tid omkring 800 år. Han bygger også sin teori på den anlagelse, at de bygningsrester, der er i paladsområdet stammer både fra Mellembronzealderen og Yngre Bronzealder. Altså taler vi heller ikke blot om dt, men to paladser fra to

kileskrifttavler, rullesegl eller skarabæer med et egyptisk kongenavn på være

en h1ælp til daterinq . Man har fundet nogle af disse ting; men desværre indtil videre uden for den oprindelige sammenhæng. Det vil sige at de blev fundet et tilfældigt sted i udgravningen og ikke f.eks. i en mur eller på et gulv. Derfor kan man ikke bruge disse fund til en nøiagtig datering. I den henseende ville et arkiv være af en uvurderlig værdi til fastlæggelse af stedets kronologi. Udover at fastlægge dateringen er der andre værdifulde ting at hente i et arkiv på Hasor Mure og potteskår kan ikke kan give byen liv. Det kan et arkiv til gengæld. Tavlerne kan indeholde personnavne, geografiske navne, oplysninger om handel, gods og prisel lovpraksis, politiske loyaliteter og religiøs praksis for bare at nævne nogle af tingene. Alle disse oplysninger kan være med til at give os et bedre indtryk af det, der graves frem. Siden 1955 er der fundet 11 stumper skriftlig materiale på Hasor, og det er både breve, juridiske, økonomiske og reli-

. . . Arbeidet med at blotl.Eqqe tronrummet idet konooncziske polads. Bemærk basalt-ortostoterne lanqs væggene. (foto: Annette W. Christensen)

sig ved ikke blot at være en del større; men også ved at have sine egne karakteristika. Crundplanen er nogenlunde ens for de to paladser mht. tronrummet og kamrene lige omkring det; men hvis palad:et pa Hasor har eL anneks, gemmer det sig et andet sted end mod vest, hvor man kunne forvente det udfra sammenligningen med Alalahs palads. I udgravningen på Hasor har man nået endemuren af paladset mod vest. Lrgo udvider man i stedet udgravningerne mod nord og syd til næste år. Afvigelserne fra Alalahs palads er også den umiddelbare grund til, at man ikke har fundet arkiver på

perioder lige efter hinanden. Om den antagelse, at der er to paladser, holder, vil vise sig de følgende sæsoner. Det er imidlertid sikkert, at det palads, der nu udgraves, skal dateres til Yngre bronzealder. Dateringen er baseret på de potteskår, man indtil nu har gravet frem. Disse stammer både fra Ældre, Mellem- og Yngre bronzealder; men da den langt overvejende mængde er fra Yngre bronzealder, kan man ikke forsvare at datere paladset tidligere end til denne periode.

Værdien af et arkiv Ud over potteskårene ville stumper af

Medarbejdere oplevede terrorbomber Lces 'Ordet og lsroel' oktober 1997 lødehad i lokalradio Lces 'ordet og lsroel' december 1997 Kamp mod lovforslag, der vil forbyde evangelisation i lsrael Læs

. . . .

'Ordet og lsroel' september 1997

Derfor står Jerusalem i centrum Lces 'Ordet og lsroel' november 1997 Messiansk menighed brændt ned Læs 'Ordet og lsrael' decembet 1997

Blandt farisæere og skurke Læs 'Ordet og lsroel' september 1997 Når paradis skal genoprettes Lces 'Ordet oq lsroel'oktober 1997

'Ordet og lsrael' hele 1998 for

kun 145 kr.

Ring og bestil i dag

86 98 79 12


giøse tekster. Et helt afgørende emne som Hasors arkiver måske kunne fortælle os om, ville være israelitternes

indvandring og bevægelser i landet. som jeg nævnte i sidste nummer af Tel, er det uvist hvem ødelæggelserne på Hasor skal tilskrives. Del er for mig at se nok usandsynligt, om losva og hans hær har kunnet lægge en by med ca. 20.000 indbyggere øde for stedse.

ffi

// /h

tLa )

Hasor kan meget vel have været en

stadig magtfaktor og fjende, indtil Debora endelig fik gjort en ende på den i Dommertiden. Endnu er det dog for tidligt at konkludere noget. Spørgsmalet går stadig pa, hvad henholdsvis

Yngre Bronzealder

I E

'10. årh.

E

1

F- <It_

fL

første del af Yngre bronzealder, hvor Josva høre hjemme, og anden del af denne periode, hvor Debora hører til, har til os på Hasor.

fernalderen på Hasor Lederne af udgravningen valgte at åbne område M på skrænten ned mod den nedre by i 1990, fordi to århundreder mødes netop her. Kong Salomon ('10 årh f .Kr) befæstede kun den vestlige del at akropolis, mens man i det 9. årh. - mest sandsynliqt under Kong Akab - inddrog resten af akropolis. Blandt de mest interessante iernal-

t

I år iT fll

Plon over udgrovningerne

iA

og M indtil doto. (Skitse efter foto of Annette W Chtistensen)

derfund, der er gjort i område M, er en lagerbygning opbygget med piller, som meget ligner den lagerbYgning, man fandt iområde A - samt ligner en tilsvarende på Megiddo.

lmidlertid er jernalderlagene ikke længere så spændende. De fjernes derfor inden næste sæson, så det bliver muligt at få det store overblik over bronzealderens rester Ved slutningen af denne sæson stod man blot noqle få meter fra den nedre bys niveau og dermed meget tæt på de bronzealderlag, som er uspolerede af senere israelitiske jernalder bosættelser

Forbindelsen mellem den øvre og nedre by

LJdqrovnrnq under qulvet t eI of polodsets rum for at undersøge om der mdske ligger et ældre polodt nedenunderl lotte,k&enis oldet vurdcte\ nøie ol prok:'or Amnon Bcn'loi D6\e tkqt \kol dotcrpt lil\ngre Bron/eolder. IfoLo: Anncttp W. ChristcntenJ

5å langt, som man er nået nu, har man afdækket et enormt trappesystem med el. tilhørende podium ca. halvveis oppe mod den øvre by. Dette trappesystem er blevet anvendt iførste del af den Yngre bronzealder; men er så blevet lyldl. med slen Lil en stor bygning i anden del af Yngre bronzealder. Alt dette fandt man også under et tykt lag aske - igen et tegn på en total ødelæggelse.

Podiet som ligger på den store Fortsættes s. 7


il adelfia Af Hons P Pedersen, forfotter iladelf ias mange tem pelbygninger fik iantikken byen til at minde om den græske hovedstad Athen, der var midtpunkt for dyrkelsen af de

olympiske guder I Filadelfia, som var berømt for den hedenske afqudsdyrkelse, afholdtes store hedenske fester for de romerske kejsere, grækernes største gud, Zeus

og især f ruglbarhed59udinden Artemrs, som var byens særlige guddom. Fila delfia spillede også en betydningsfuld rolle i kristendommens første tid og en af de syv menigheder, )om omLdle\.i Johannes Abenbaring, lå her (Johs. Ab. 3,/-1 3). Trods jordskælv og krige eksisterer Filadelfia endnu under det tyrkiske navn Alasehir. I byen, som har omkring 55.000 indbyggere, er der dog kun få levn fra antikken. Filadelfia, der betyder 'broderkærlighed", blev grundlagt år 140 f.Kr. Den fik navn efter kong Attalos ll af Pergamon (159-1 38 f.Kr), hvis loyalitet

mod broderen Eumenes ll (197-160 f.kr.) gav ham tilnavnet "Filadelfos" "Den, der elsker en bror". liladeltia la stralegi)k ved den per:iske kongevej og den kejserlige postrute gik gennem byen. Den blev betragtet som porten til østen. Kong Attalos ll havde til hensigt at gØre Filadelfia til et centrum for qræsk kultur for derfra at

Rundreise "7

til

Hans P. Pedersen, forfatter

til

seri-

en om de syv byer fra Johs. Åbenbaring, arrangerer i dagene

3.5.98 - r0.5.98 en rundrejse til "de syv menigheder". Turen vil foregå under komfortable forhold - og vil, incl. halvpension, koste ca. 6000 kr Nærmere oplysninqer kon fås hos Hans P. Pedersen, tlf. 4352 2677.

udbrede det græske sprog, de græske skikke og den græske civilisation til de østlige dele af Lydien og Frygien. 133 f.Kr blev Filadelfia imidlertid indlernmet iromerriget, da den pergamenske konge Attalos lll testamenterede hele sit mæqtiqe riqe til romerne.

Gentagne jordskælv År 'l 7. e.Kr. blev Filadelfia ligesom Sardes og ti andre lilleasiatiske byer ramt af et voldsomt jordskælv. Byen blev genopbygget med kejser Tiberius hiælp, idet han eftergav byen skat og samtidig gav store pengesummer til byens genopbyggelse. Som tak for denne kejs'erlige gestus ændrede byen navn til Neo-Cæsarea - kejserens nye

by. Byen kom dog atter til at hedde Filadeltia under kejser Nero. Omkring år 18 e.Kr. skrev den græske geograf Strabon af Amaseia i sin "Ceografi" om de tilbagevendende jordskælv, som ramte byen: 'Filadelfia udsættes ofte for jordskælv, uophørligt bryder huse-

Filadelfia på den tid var berømt over hele Lilleasien for sin vin og mange af disse mønter bærer et portræt af Dionysos eller af kvinder i hans følge. Under kejser Caracalla blev Filadelfia æret med titlen "Neokoros", tempelvogter for den romerske statsreligion. Der blev således opført et tempel for kejserkulten i byen i årene fra 211

til

21 7 e.Kr.

Filadelfia faldt som den sidste af de byzantinske byer i Lilleasien ityrkernes hænder i 1392 og kom derefter til at hedde Alasehir - "den brogede by", hvilket navn byen stadig har.

Under mongolhøvdingen Tamerlans hærgende togter i Lilleasien ibegyndelsen af 1400-tallet blev Filadelfia tilflugtssted for de kristne i Sardes. Mange kristne flygtede imidlertid videre fra Filadelfia til bl.a. Venezia. Under de følgende arhundreders lyrkiske her redømme var de kristne i Filadelfia til stadighed udsat for forfØlgelset og der landl.e: ikke mange krislne iAldsehir. Siden Mustafa Kemal Atatrirks reformer i 1922 har der ikke været en kristen menighed i Filadelfia (Alasehir).

nes vægge sammen, flere dele af byen blev således ramt på forskellige tids-

punkter. Af denne grund boede der kun nogle få i selve byen, og de fleste tilbragte livet på landet, hvor jorden var frugtbar. Man forundres over de få, som er tilfreds med stedet, når deres huse står så usikkert, og man forundres endnu mere over dem, som har grundlagt byen." Ar 23 e.Kr. ramtes Filadelfia atter af et jordskælv, men byen blev igen genopbygget og oplevede heref-

ter en blomstringstid. liladelfia ligger pd den !lore høj slette ved navn Katakekaumene, hvilket betyder "det brændte land'. Byen lå i et vulkansk område og var iantikken verdensberømt for sine gode vine. lfølge antikke inskriptioner dyrkede befolkningen vinens og vindyrkningens gud, Dionysos, blandt andre hedenske guder. Fund af antikke mønter viser, at

Den lnest interessonte rest fro ontikkens Fila delfio stor i Alosehirs centrum po lsmet Pasha goden. Her findes ruinerne of lohonnes basili kaen. (Fato: Hons P Pedersen).


Rester

fra antikken

I dag er der kun få rester fra antikkens Filadelfia. Rester af den lange store

bymur, som engang sikrede byens indbyggere mod angreb udefra, står stadig her og der mellem Alasehirs huse. Den mest interessante rest fra antikken står iAlasehirs centrum på lsmetPasha-gaden. Her findes ruinerne aI lohannes-basilikaen, hvor de første kristne i byen samledes. I ruinerne af basilikaen, som er af rød mursten, er stadig nogle af de gamle fresker fra 1000-tallet. Freskerne er dog iså dårlig stand, at det næsten er umuligt at identificere motiverne, som blandt andre skal forestille jesus oq apostlen Johannes. Fund fra udgravningerne omkring kirken og fra byen i øvrigt kan ses på det interessante arkæologiske museum i N4anisa. E

Pa

mfvlien o

Perge

"&,:;"

{p Af Hans

P. Pedersen

nærheden af den lille lattige tyrkiske landsby lskihisar ligger ruinerne al lantikkens skønne Laodikea i dag mellem vilde tidsler og bærer et stærkt vidnesbyrd om, hvor præcist Bibelens profetier går i opfyldelse. Den syriske konge Antiokus ll Theos (261-246 f.Kr.) opførte Laodikea iår 250 f. Kr. og gav byen, som lå på syv høje og oprindelig hed Diospolis, navn efter sin dronning Laodike. Ar 188 f.Kr. blev Laodikea, som betyder "folkets stemme", indlemmet i det pergamen'133 ske rige, og f.Kr. kom byen under romersk herredømme og oplevede da sin allerstørste blomstringstid. Laodikea lå som en vigtig befæstet by på den store vej gennem Lykosdalen, som var den mest benyttede handelsrute fra Øst mod vest. Vejen fra Pergamon gennem Hermosdalen til Pisidien og Pamfylien gik gennem Laodikea og veiene fra det østlige Karien og fra Frygien løb sam.,

men her. I slutningen af det første århundrede f.Kr. var Laodikea en af Lilleasiens mest betydningsfulde byer. Den berømmes for sin store rigdom af den romerske historiker Tacitus. Den

græske geograf Strabon fra Amaseia

oplyser, at "selvom byen tidligere var ubetydelig, voksede den sig stor under vor og vore fædres tid, til trods for at den blev ødelagt under lvlitridates Vl Eupators belejring" (1 1 1-63 f.kr.). Den romerske politiker, jurist og digter Marcus Tullius Cicero (106-43 f.Kr.) boede år 50 f. Kr. i Laodikea, hvor han forsøgte at afhjælpe den nød, som pålagdes byen og hele provinsen af Appius Cicero. Laodikea lå på grænsen mellem Karien og Frygien. lfølge Strabon var den kariske gud "Men Karou" den mest betydningsfulde af de guder, der dyrkedes iLaodikea. Omkring denne guds tempel opstod en stor lægeskole, som fulgte den alexandrinske læge Herofi-

los' helbredelsmetoder. Herofilos (330250 f.Kr.) begyndte at give sine patienter sammensatte lægemidler ud fra et princip om at komplekse sygdomme kræver komplekse lægemidler Den berømte læge Calenus fra Pergamon ('l 31 -210 e.Kr.) nævner, at Laodikea er kendt for sin øjensalve, tephra Phrygia, som fremstilledes af frygisk sten. Den græske filosof Aristoteles (384-322 f.Kr.) omtaler for Øvrigt øjensalven som et frygisk pulver. Ar 60 e. Kr ramtes Laodikea ligesom det nærliggende Kolossæ og Hierapolis af et voldsomt jordskælv, men byen, som var umådelig rig, betalte selv alle omkostninger i forbindelse med genopbygning af byen. Byen var for rig til at kunne acceptere hjælp udefra. Tacitus skriver: "Laodikea rejste sig af ruinerne gennem sine egne tilhængeres styrke, helt uden hjælp fra os".

forfaldt på ny op i dog, men blomslrede byen I de følgende århundreder

det femte århundrede. I 494 e.Kr. ramtes byen atter af et jordskælv og lagdes i ruiner. 1094 blev byen alvorligt beskadiget, da den erobredes af det tyrkiske dynasti Seldsjukkerne. I 1 120 genopbyggede den byzantinske her- i:

',.€Lt


sker lohannes Comnenus (l 1 1 8-43) Laodikea. Nogle få år senere begyndte

den kristne befolkning at forlade byen, da tyrkerne indledte massakrer på Laodikeas kristne indbyggere. Lidt senere blev hele området fuldstændig ødelagt af tyrkerne og i 1402 forvandledes Laodikea til en fattig lille landsby. Den jævnedes senere med jorden af tyrkerne, og ruinerne af antikkens Laodikea har siden da været anvendt som stenbrud for de omkringligggende tyrkiske

:* ilt

qt

lEr-.' '

landsbyer.

Levn

fra antikken

I den sydlige del af det område udenfor landsbyen Eskihisar, hvor ruinerne af

Laodikæa er, står resterne af en akvæ-

dukt som iantikken forsynede byen med vand fra det nærliggende Hierapolis. Ved siden af ligger ruinerne al hippodromen, som en af Laodikeas rige borgere opførte til kejser Vespasian (69'

/9 e.Kr.). Den anvendtes til hestevæddeløb og gladiatorkampe. Adskillige siddepladser er endnu bevaret og på vestsiden ses en hvælvet gang som anvendtes som stald og til at opbevare hestevæddeløbskøretøjerne. Ruinerne af en stor bygning øst for hippodromen

Ruiner af nymfehelligdom. Under udgrovningerne hor mon fundet flere mormorploder ag blokl,e med indtistede kor, som doteres til 400-500 tollet e. Kr. hvilket kon tyde pd, at dele ol denne nymfehelligdom senere blev snvendt til kirke. (Fato: Hons P. Pedersen)

stammer fra et gymnasium tilegnet den romerske kejser Hadrian (1 1 7-l 38 e.Kr.) Der er i området rester af to teatre, som lå på det nordøstlige højdedrag

og mod nordvest itorhold til byen. lnde i bjergsiden er der også rester af et lille odeon, opført til fremføring af musikstykker Umiddelbart ved siden af ligger ruinerne ai et såkaldt nymfaion, en nymfehelligdom, hvor der blev ofret geder og lam, hvis ikke man nøjedes med at lægge blomsterkranse ved deres hellige kilder. Denne nymfehelligdom opførtes i200-tallet af den romerske kejser Car acalla (21 1 -21 7 e.Kr.) og blev udgravet af canadiske

-ii;sil '.ii .

-**

;..'i\"r:

I områdets sydliqe del, omqivet af bomuldsmorker, står resterne of en okvædukt som i antikken lorsynede byen med vond fro det næLliggende Hieropolis. Det vor evt. dette vond, der kunne vcerc kaldt, varmt eller lunkent (lohs. Ab. 3, 15-16). (Fato: Hons P Pedersen)

arkæologer I961-63. Under udgravningerne har man fundel flere marmorplader og blokke med indristede kors, som dateres til 400-500 tallet e. Kr. hvilket kan tyde på, at dele af denne nymfehelligdom senere blev anvendt til kirke. Bortset herfra er der ingen levn fra kristen tid - måske gemmer den stenede og tidselbegroede iord stadig værdifulde levninger fra byens fØrste kristne dage... Senest har tyrkiske arkæologer blotlagt en romersk gade med guldmosaikker i nærheden af den udgravede nym{ehel-

liqdom oq kirke.


fartsot fro s. 3

trappe er en stor basaltsten med en vægl dl (d. el lon. De'er lrre huller i overfladen, som om der har stået en trone el. lign. Om det har været brugt iforbindelse med en slags audiens eller iforbindelse med ofring ved man ikke; men podiet svarer til det podium, man har fundet i område A lige udenfor paladset. Noget tyder pii, at det kunne være kultisk. Man var nødt til at frembære noget eller foretage noget kultisk, før man gik videre op i byen og ind i paladset. Længere nede mod den nedre by har man fundet forskellige huse. Et af dem gemte pa nogle meget sjældne skåle i det ene rum. Sadanne skåle er ikke fundet andre steder end på Hasor. I et tilstødende rum fandt man en ovn, som har været brugt i forbindelse med en art metalindustri. lfølge arkæologerne indikerer begge fund, at huset har haft en forbindel se til podieområdet. I 50'erne fandt "ndn el pottemdqervæ' ksled i [orbindelse med et lempel i den nedre by, og efter sigende er det er meget almindeligt, at der er tilknyttet et handværk til et kultisk område.

ISRAELSMISSION lsraelsmissionens avis informerer om nrssron blanol Joder og'o'm dler ke'd skab til mess anske joders vilkår. Redaklor: Kaj Kjær-Hansen. Avisen kan rekvireres Oratis lra: Den danske lsraelsmission Norregade 14 6070 Christiansfeld rn.74 56 22 33 Giro 3 05 45 00

TITBUD Køb en ekstra portion af et af særnumrene a{ TEL. Det kunne f.eks. være nr. 1/96 om Jerusalem år 30 e.Kr., hvis du skal fortælle om byen på Jesu tid.

Næste ar fortsætter udgravningerne af område A og M. Desuden bliver der dbnel en lille ny lirkanl, som vil blive kaldt felt nr. 500. Kom og vær med i 1998. Måske finder vi virkelig arkivet.

Vil du vide mere om Hasor, så læs Tel nr. 2 - 4/199"1; 4/1996 og 1 /'1997 .

stk. ........ 2OO,- (2O,-/stk.) 2O rtk. ........ 350,- (17,5olstk.) 30 stk. ........ 45O.- (1s.-/stk.) 1O

TEL

marts 1998

er et temanummer: Filistrenes kultur

og sammenstød med bibelhistorien

Kontakt forretningsfører Hans Hantlf. 8680 17lt8 for bestilling.

sen,

ontmgent Af Hons Honsen, Silkeborq

ontingentet for '1998 er uændret som de sidste 4 år: For nordmænd gælder, at prisen er 140 norske kroner, imens alle andre skal betale 125 danske kroner.

Kontingentet bedes indbetalt senest d. 1. februar 1998. Det betyder meget for mig som kasserer, at jeg ikke

til at udsende en masse breve for at minde om kontingentbetalingen, så leg håber, at så mange som muligt overholder betalingsfristen. Jeg vil også gerne, om du vil skrive dit medlemsnummer på girokortet. Øverst i adresseringen bag på bladet står først 03303 0900 - hvorefter dit medlemsnummer står skal

anfØrt.

Tak for alle rettidige indbetalinger

- og for

de

gavebeløb, der måtte blive indbetalt samtidig.

Med ønsket om en velsignet jul og et godt nytår...


I Af prof. L Finkelstein, Tel Aviv University

et er en fornøjelse at kunne dele resultaterne af min udgravning på Shilo med læserne af TEL. Et dansk udgravningshold stod nemlig i årcne 1926-1932 samt I963 for pionerarbeidet med udqravninqen af netop Shilo. Resultaterne fra disse udgravninger gjorde det muligt at rekonstruere det historiske forløb for Kanaans højland i det 2. årtusinde f.Kr.

D

pen, dels af den permanente Ein Seilun, en rimelig stor kilde ca.900 m. nordøst for byen. Byens var altså placeret med 3 væsentlige fordele; en åben frugtbar dal moo syo, rigelige forsyninger med overfladevand og en beliggenhed, der rimeligt var til at forsvare.

Shilos geografi

tor, da den stort set er uberørt af erosion og senere kunstruktioner.

Rcs-ultaterne fra-

Mellembronze-tiden De tidligste beboelser på stedet kan dateres til Mellembronze llB-perioden (ca. 1800-1650 f.Kr.). Beboelsen har været af begrænset omfang og uden fæstningsværk. Det eneste, der viser dens tilstedeværelse er de potteskår, der er fundet som opfyldning i senere mellembronzeperioders fæstningsværk.

Tel Shiloh (Khirbet Seilun) ligger i den nordlige ende af en frugtbar dal, ca.

midtvejs mellem lerusalem og Nablus. Selve tel'en udgør ca. 3 ha. Den er naturligt beskyttet mod både øst og vest, imens den var sårbar for angreb fra syd - og endnu mere fra nord. Byens vandforsyning bestod dels af adskillige cisterner udhugget af klip-

Hasor

ISRAET

Sh

ilo

Hvordan finder vi Jtedet? Shilos beliggenhed var kendt helt op i det 14 århundrede e.Kr. da en jødisk rejsende, Eshtori ha-Parachi fandt byen, der på det tidspunkt lå i ruiner.

Derfor var beliggenheden også så kendt, at Shilo uden større problemer kunne lokaliseres af E. Robinson i 1838. Hovedstederne for at finde en beskrivelse af stedets topografi er hhv. Dommerbogen kap. 21,19, Eusebs Onomastrikon og Madaba kortet. I 1922 foretog A. Schmidt den første arkæologiske forundersøgelse af Shilo. Det videre arbejde blev for alvor sat i gang fra 1926-1932 af en dansk ekspedition. Lederen af denne ekspedition var Hans Kjær, der havde W F. Albrigth med som rådgiver. Senere, i 1963, foretog 5. Holm-Nielsen en kort udgravning af stedet med henblik på at afklare nogle mindre usikkerhedsmomenter i tolkningen af de tidligere udgravninger lårene 1 981-84 havde undertegnede lejlighed til at genåbne stedet til fornyet udgravning. Denne gang var fokus på højens kanter, især i den nordlige sek-

I Mellembronze llC-perioden (ca. 1650-1550 f.Kr.) blev der bygget en stejl vold med en massiv mur på toppen hele vejen rundt om byen. På det tidspunkt udgjorde byen ca. 1,6 ha. H. Klær afdækkede muren flere steder og

fandt, at dens fundament lå direkte på den bare klippe. Selve muren havde en tykkelse på 3-5,5 m. og et enkelt sted, hvor udgravningens spor skar sig ned gennem volden, viste det sig, at muren var 8 meter høj. Muren var dog hverken ens i højde eller drøjde hele vejen rundt. H. Kiær fandt f.eks. i den nordlige ende et rektangulært massivt tårn, der ragede godt en halv meter ud på hver side af muren; I område D var muren ikke massiv, men bygget med savtandsteknik. Vi skal nok forstå disse forskellige kendetegn som delstadier af


byggeprocessen frem for at antage dem som kronologiske markeringer. Murens kolossale mængder af sten har udg,ort et rigt lager af byggemateriale isenere perioder, hvorfor sten fra muren er blevet fundet flere steder på tel'en. Volden omkring byen var også forskellige iform. På det bredeste sted (i område D) var der ca. 25 m. fra muren og ned til voldens ophør imens den på de steder inderst ved muren havde en højde på godt 6 m. Volden bestod af fire forskelliqe lag. Disse forskellige materialer, der omhyggeligt var placeret i volden tjente til at stabilisere den mod f.eks. erosion. Der blev fundet en hel række rum langs en 115 m. lang del af ydermuren. 14 af disse rum er blevet undersøgt af de forskellige udgravningsteams. Rummene var bygget i det åbne rum mellem selve klippen og den udvendige muld, hvorfor de hovedsageligt må have haft en funktion som oplaqrinqskældre. Det giver også en forklaring på, hvorfor deres mure er så vel bevarede (helt op til 2,5 m. høje). disse rum blev der fundet adskillige store lagerkrukker, hvilket bekræfter at rummene blev brugt til oplagring. I et af rummene blev der desuden fundet en række bronzevåben og sølvsmykker - deriblandt et cirkulær sølwedhæng I

\\::-.:. ;/ 7/ - t--:/ r:'i::----:----,''---l-,-Ao-ddy

ol RoM

:,1 !' / lll tl au t /,,/

/

Oversigtsplon over hhv. de donske udgravninger (sektorer) og den senere udgrqvning (områder). (Foto: l. Finkelstein)

med indgraverede kappadokiske symboler. Desuden var der et unikt eksemplar af en skafthuls-økse. I rummene blev der i øvrigt fundet to kultiske opsatser og et stort tyreformet kar med dyreornamenter. Disse fund, sammenholdt med stedets ændrede anvendelse i Yngre Bronzealder-tid (se nedenfor), kan antyde, at stedet havde kultisk betydning i Mellembronze llC tiden. Stedet blev Ødelagt ved en storbrand islutningen af perioden, idet .16. årh. f .Kr

Den Yngre Bronzealder

En Yngre Bronzealder kqnde med både benrester og oske. Den er fundet iområde (Foto: l. Finkelstein)

D.

Det lykkedes for den danske ekspedition at afdække nogle få ting fra Yngre Bronzealderen, men desværre blev de ikke fundet i en brugbar sammenhæng. Den seneste udgravningsrække viste dog med sikkerhed, at der havde været en del aktivitet på Shilo i løbet af Yngre bronze-perioden. Yngre Bronze lagene blev kun afdækket iområde D, hvor der inden for et område på ca. 200 m2 inden for Mellembronzealdermuren blev fundet et 1,5 m. tykt lag af en blanding af aske, sten og et lyst far-


vet porøst materiale. Denne blanding indeholdt en forholdsvis stor mængde potteskår og knogler. Potteskårene var hovedsageligt fra begyndelsen af Yngre Bronze og bestod af flade skåle, lamper, små kander og bægre samt frag menter af kypriotisk lertØi.

I nogle af karene blev der fundet og knoglerester, hvilket formentlig betyder, at det er begravede rester efter ofre bragt på kultstedet. Nar det tages i betragtning, at der kun er fundet rester efter Yngre Bronze iområde D, hvor der ikke var antydninger af nogen form for bygningsværk, tyder meget pd. al 5hilo iLke var beboel pa det tidspunkt. Højst sandsynliqt var der bare et enkeltstående kultsted på højens top - og beboerne i omegnen hdr lormentligl. bragt deres olre her i aske

dette tidliqere tempel.

Omrode C: en npkke stare opbevoringskrukker netl krovekont (calloretl rin pithoi) ien lemolder

lbyqninq. (Fota: L Finkelstein)

dament i selve volden.

Terassehuse Pga. af voldens hældning var man tvunget til at skabe to niveauer i byg-

ningerne med en form for terassemur imellem. Oven over muren var der to bygninger med en korridor imellem; forneden en bygning med et større rum. Den sydlige af bygningerne foroven var delt ifire'rum'ved tre rækker af søjler. Den nordlige bygning indeholdt to siderum, der hver havde et omhyggeligt lagt stengulV samt en midtergård med et hårdt stampet iordgulv. Mellem siderummene og gården var der to rækker af søjler, der er beva-

.l

fernalderen (l2oo-s86 f.Kr.) Modsat Yngre Bronzealderen blev der

fundet rester fra jernalderen i næsten alle de udgravede områder. De stØrste og mest imponerende fund blev gjort pd den vestlige side af tel'en. Husene A og B blev reist uden for Mellembronzemuren, som stadig stod velbevaret og har tjent som bagvæg for husene. For at kunne bygge disse huse matte man dog lerne en del a'Mellembronzevolden, :a disse jernalderhuse faktisk fik deres fun-

ret op ien højde af ca. m. Rummet idet nederste hus har muligvis fungeret som en kælder for bygningerne højere oppe. Man kom ind i rummet ved h1ælp af en stiqe fra korridoren mellem de to øverste byg ninger, imens ydermuren mod vest ramlidig var bosætlel\en\ ydermur. Disse bygninger indeholdt en stor mængde potteskår. Under den seneste udgravning på stedet blev der fundet ikke mindre end 30 hele kar og adskillige større dele af andre kar - som kan lægges til de ti kar, som den første dansLe udgravning f,lndl pd 5tedel. Størstedelen af fundene bestod i store opbevaringskru kker med kravekant (collared rim pithoi), som stod irækker

langs murene i den nordlige af de øverste bygninger samt i det nederste hus. Også dette bygningskom pleks blev ødelagt af en større brand. Albrigth og H. Kjær tillagde afbrændingen af stedet til filistrenes ødelæggelser i det 11. årh. f.Kr. På ruinerne af en af bygningerne var der en losseplads, som indeholdt store mængder knogler og jernalderpotteskår Mellem fundene her, var der en del af disse potteskår med reliefdekorationer af dyr samt en kultisk stander med dyredekoration påført. Disse ting var formentlig blevet :midt ud ien senere periode, hvoman har villet rydde selve højen af med henblik på et nyt byggeri. Område E blev kun delvist udgravet - og man fandt nogle få rester efter mure fra Jernalder I perioden. Disse mure havde fundament på klippen. omrdde D blev der afdaekket et groft stenguld, som løb langs Mellembronze murens inderside. Overkanten af muren var blevel udjævnet, så den kunne indgå igulvet. På dette gulv, der har været et arbejdsområde, blev der lundel skdr dl de 5lore opbevd ringskrukker med kravekant (collared rim pithoi) samt et sort sten-rullesegl med to figurer af galoperende hornede dyr, der krydser hinanden. Der blev ogsa fundet omkring 15 siloer fra den samme periode i område D. Hver af disse siloer var ca. 1,5 m. i diameter oq I


var udgravet i laget af affald fra den Yngre Bronzealder. To af siloerne indeholdt et større lager af forkullede hvedekerner. Der blev også fundet tilsvarende siloer i område H og K, hvor de bare var udgravet ilaget af murbrokker og opfyldning fra Mellembronzealderen.

Gisninger og antydninger lnformationen fra de forskellige områder gør det muligt at anslå jernalderbeboelsens størrelse til ca. 1-1,2 ha. For at forstå beboelsens byplan er bygningerne i område C af helt afgørende betydning. Der er blevet brugt stor energi på at bygge disse bygninger op ad den stejle vold, selv om den nordlige del af højen på det tidspunkt var ledigt og 'byggemodent'. Murenes retning indikerer at disse bygninger måske har været en del af et større kompleks på toppen. Dette bygningsværk er formentlig stedet, hvor alt det atfald, der blev fundet over lagene med ødelæggelserne i område C, er blevet til. Fundet af bygningerne i område C antyder, at de ikke blev

brugt til beboelse - i det mindste var nogle af dem lagerbygninger Det er således muligt at hovedbygningerne på jernalderens Shilo var i den østlige del at område C, men at disse pga. senere tiders bosættelser er fuldkommen ødelagt.

Shilo set i fugteperspektiv (Foto: l. Finkelstein)

- mod syd. Bogstoverne ongiver de forskellige udgravningsområder.

Littcratur

stic to the Momlik Periods. København

M.-1. Buhl and 5. Holm-Nielsen:

1985.

Shiloh, The Donish Excavotions ot Toll Soilun, Polestine in 1926, 1929, 1932 dnd 1963. København I969.

l. Finkelstein, 5. Bunimovitz and Z Lederman, Shiloh:

F.

The Archoeoloqy of a Biblicol Site Series of the lnstitute of Archaeology, Tel Aviv University). Tel

(Monograph

C. Andersen:

Shiloh, The Danish Expedition ot Toll SoiIun, Polestine in 1926, 1929, 1932 ond 1963 Il: lhe Remoins from lhe Helleni-

Aviv 1993. Overcættelse

A.-X.FT

kws a

S

RADIO OG TV Nørresundby.

Ttf. 98 17 31 67.

I.II


Spændende inskription

offentliggiort fra privat samling Af redoktør Knud w. Skov

I nskriptionen, der er på et potteskår loå ca. 12 x l4 cm.. er iføloe de I iørste eksperters vurdering-mellem 2600 og 2800 år gammel. Det spændende ved fundet af teksten er dels dens indhold - og dels dens alder. Teksten udlægges som en kvittering fra en konge i Juda for en indbetaling (Herrens hus) og den til nlny dateres af en lang række eksperter til ca. d. 9.-7 . årh. f.Kr. Hvis disse foreløbiqe vurderinger holder er det den hidtil tidligste udenombibelske reference til Herrens hus - en af de betegnelser, der også anvendtes på det første Tempel i Jerusalem. Det var det tempel, som

nr)

Salomon byggede iperioden 967 959 f .Kr. ca. Som ved næsten ethvert fund af den type er der allerede rejst en række kritiske spørgsmål tll inskriptionens ægthed. F.eks. er inskriptionen offentliggiort af en privat samler, der ikke kan oplyse i hvllke arkæologiske lag - endsige hvor, den er [undet. Kongenavnet på inskriptionen har også vakt stor diskussion, da det ikke umiddelbart kan henføres til en af kongerne iJuda eller lsrael. Det har fået forskellige forskere til at foreslå konger som Asa, loash, Antialuuija, )osiia. I løbet af kort tid vil der sikkert blive føjet endnu flere navne til den liste. Vi vil iTEL senere bringe en større

artikel om denne

inskription. I

Bestillingskupon Undertegnede ønsker...

!

at blive medlem af SBAi 1997, og modtage TEL 1997 samt bogen "Fra Bibelens Verden" (så længe lager haves). Pris 200 kr. + porto 18 kr. (gyldig indtil 30112 -97).

n n

at blive medlem af SBA i 1998, og modtage TEL i 1998. Pris 125 kr. at give et gavemedlemsskab af 5BA for 1998 (pris 1 25 kr.) til:

! at arrangere Novn:

et foredrag med repræsentant fra 5BA i mit lokalområde.

Alder:

Adresse: Postnr.:

By:

Tlf .:

Tel 4, 1997  

Månedsmagasinet TEL

Tel 4, 1997  

Månedsmagasinet TEL

Advertisement