Page 8

I Af prof. L Finkelstein, Tel Aviv University

et er en fornøjelse at kunne dele resultaterne af min udgravning på Shilo med læserne af TEL. Et dansk udgravningshold stod nemlig i årcne 1926-1932 samt I963 for pionerarbeidet med udqravninqen af netop Shilo. Resultaterne fra disse udgravninger gjorde det muligt at rekonstruere det historiske forløb for Kanaans højland i det 2. årtusinde f.Kr.

D

pen, dels af den permanente Ein Seilun, en rimelig stor kilde ca.900 m. nordøst for byen. Byens var altså placeret med 3 væsentlige fordele; en åben frugtbar dal moo syo, rigelige forsyninger med overfladevand og en beliggenhed, der rimeligt var til at forsvare.

Shilos geografi

tor, da den stort set er uberørt af erosion og senere kunstruktioner.

Rcs-ultaterne fra-

Mellembronze-tiden De tidligste beboelser på stedet kan dateres til Mellembronze llB-perioden (ca. 1800-1650 f.Kr.). Beboelsen har været af begrænset omfang og uden fæstningsværk. Det eneste, der viser dens tilstedeværelse er de potteskår, der er fundet som opfyldning i senere mellembronzeperioders fæstningsværk.

Tel Shiloh (Khirbet Seilun) ligger i den nordlige ende af en frugtbar dal, ca.

midtvejs mellem lerusalem og Nablus. Selve tel'en udgør ca. 3 ha. Den er naturligt beskyttet mod både øst og vest, imens den var sårbar for angreb fra syd - og endnu mere fra nord. Byens vandforsyning bestod dels af adskillige cisterner udhugget af klip-

Hasor

ISRAET

Sh

ilo

Hvordan finder vi Jtedet? Shilos beliggenhed var kendt helt op i det 14 århundrede e.Kr. da en jødisk rejsende, Eshtori ha-Parachi fandt byen, der på det tidspunkt lå i ruiner.

Derfor var beliggenheden også så kendt, at Shilo uden større problemer kunne lokaliseres af E. Robinson i 1838. Hovedstederne for at finde en beskrivelse af stedets topografi er hhv. Dommerbogen kap. 21,19, Eusebs Onomastrikon og Madaba kortet. I 1922 foretog A. Schmidt den første arkæologiske forundersøgelse af Shilo. Det videre arbejde blev for alvor sat i gang fra 1926-1932 af en dansk ekspedition. Lederen af denne ekspedition var Hans Kjær, der havde W F. Albrigth med som rådgiver. Senere, i 1963, foretog 5. Holm-Nielsen en kort udgravning af stedet med henblik på at afklare nogle mindre usikkerhedsmomenter i tolkningen af de tidligere udgravninger lårene 1 981-84 havde undertegnede lejlighed til at genåbne stedet til fornyet udgravning. Denne gang var fokus på højens kanter, især i den nordlige sek-

I Mellembronze llC-perioden (ca. 1650-1550 f.Kr.) blev der bygget en stejl vold med en massiv mur på toppen hele vejen rundt om byen. På det tidspunkt udgjorde byen ca. 1,6 ha. H. Klær afdækkede muren flere steder og

fandt, at dens fundament lå direkte på den bare klippe. Selve muren havde en tykkelse på 3-5,5 m. og et enkelt sted, hvor udgravningens spor skar sig ned gennem volden, viste det sig, at muren var 8 meter høj. Muren var dog hverken ens i højde eller drøjde hele vejen rundt. H. Kiær fandt f.eks. i den nordlige ende et rektangulært massivt tårn, der ragede godt en halv meter ud på hver side af muren; I område D var muren ikke massiv, men bygget med savtandsteknik. Vi skal nok forstå disse forskellige kendetegn som delstadier af

Profile for Thomas Møller

Tel 4, 1997  

Månedsmagasinet TEL

Tel 4, 1997  

Månedsmagasinet TEL

Advertisement