Issuu on Google+

Rester

fra antikken

I dag er der kun få rester fra antikkens Filadelfia. Rester af den lange store

bymur, som engang sikrede byens indbyggere mod angreb udefra, står stadig her og der mellem Alasehirs huse. Den mest interessante rest fra antikken står iAlasehirs centrum på lsmetPasha-gaden. Her findes ruinerne aI lohannes-basilikaen, hvor de første kristne i byen samledes. I ruinerne af basilikaen, som er af rød mursten, er stadig nogle af de gamle fresker fra 1000-tallet. Freskerne er dog iså dårlig stand, at det næsten er umuligt at identificere motiverne, som blandt andre skal forestille jesus oq apostlen Johannes. Fund fra udgravningerne omkring kirken og fra byen i øvrigt kan ses på det interessante arkæologiske museum i N4anisa. E

Pa

mfvlien o

Perge

"&,:;"

{p Af Hans

P. Pedersen

nærheden af den lille lattige tyrkiske landsby lskihisar ligger ruinerne al lantikkens skønne Laodikea i dag mellem vilde tidsler og bærer et stærkt vidnesbyrd om, hvor præcist Bibelens profetier går i opfyldelse. Den syriske konge Antiokus ll Theos (261-246 f.Kr.) opførte Laodikea iår 250 f. Kr. og gav byen, som lå på syv høje og oprindelig hed Diospolis, navn efter sin dronning Laodike. Ar 188 f.Kr. blev Laodikea, som betyder "folkets stemme", indlemmet i det pergamen'133 ske rige, og f.Kr. kom byen under romersk herredømme og oplevede da sin allerstørste blomstringstid. Laodikea lå som en vigtig befæstet by på den store vej gennem Lykosdalen, som var den mest benyttede handelsrute fra Øst mod vest. Vejen fra Pergamon gennem Hermosdalen til Pisidien og Pamfylien gik gennem Laodikea og veiene fra det østlige Karien og fra Frygien løb sam.,

men her. I slutningen af det første århundrede f.Kr. var Laodikea en af Lilleasiens mest betydningsfulde byer. Den berømmes for sin store rigdom af den romerske historiker Tacitus. Den

græske geograf Strabon fra Amaseia

oplyser, at "selvom byen tidligere var ubetydelig, voksede den sig stor under vor og vore fædres tid, til trods for at den blev ødelagt under lvlitridates Vl Eupators belejring" (1 1 1-63 f.kr.). Den romerske politiker, jurist og digter Marcus Tullius Cicero (106-43 f.Kr.) boede år 50 f. Kr. i Laodikea, hvor han forsøgte at afhjælpe den nød, som pålagdes byen og hele provinsen af Appius Cicero. Laodikea lå på grænsen mellem Karien og Frygien. lfølge Strabon var den kariske gud "Men Karou" den mest betydningsfulde af de guder, der dyrkedes iLaodikea. Omkring denne guds tempel opstod en stor lægeskole, som fulgte den alexandrinske læge Herofi-

los' helbredelsmetoder. Herofilos (330250 f.Kr.) begyndte at give sine patienter sammensatte lægemidler ud fra et princip om at komplekse sygdomme kræver komplekse lægemidler Den berømte læge Calenus fra Pergamon ('l 31 -210 e.Kr.) nævner, at Laodikea er kendt for sin øjensalve, tephra Phrygia, som fremstilledes af frygisk sten. Den græske filosof Aristoteles (384-322 f.Kr.) omtaler for Øvrigt øjensalven som et frygisk pulver. Ar 60 e. Kr ramtes Laodikea ligesom det nærliggende Kolossæ og Hierapolis af et voldsomt jordskælv, men byen, som var umådelig rig, betalte selv alle omkostninger i forbindelse med genopbygning af byen. Byen var for rig til at kunne acceptere hjælp udefra. Tacitus skriver: "Laodikea rejste sig af ruinerne gennem sine egne tilhængeres styrke, helt uden hjælp fra os".

forfaldt på ny op i dog, men blomslrede byen I de følgende århundreder

det femte århundrede. I 494 e.Kr. ramtes byen atter af et jordskælv og lagdes i ruiner. 1094 blev byen alvorligt beskadiget, da den erobredes af det tyrkiske dynasti Seldsjukkerne. I 1 120 genopbyggede den byzantinske her- i:

',.€Lt


sker lohannes Comnenus (l 1 1 8-43) Laodikea. Nogle få år senere begyndte

den kristne befolkning at forlade byen, da tyrkerne indledte massakrer på Laodikeas kristne indbyggere. Lidt senere blev hele området fuldstændig ødelagt af tyrkerne og i 1402 forvandledes Laodikea til en fattig lille landsby. Den jævnedes senere med jorden af tyrkerne, og ruinerne af antikkens Laodikea har siden da været anvendt som stenbrud for de omkringligggende tyrkiske

:* ilt

qt

lEr-.' '

landsbyer.

Levn

fra antikken

I den sydlige del af det område udenfor landsbyen Eskihisar, hvor ruinerne af

Laodikæa er, står resterne af en akvæ-

dukt som iantikken forsynede byen med vand fra det nærliggende Hierapolis. Ved siden af ligger ruinerne al hippodromen, som en af Laodikeas rige borgere opførte til kejser Vespasian (69'

/9 e.Kr.). Den anvendtes til hestevæddeløb og gladiatorkampe. Adskillige siddepladser er endnu bevaret og på vestsiden ses en hvælvet gang som anvendtes som stald og til at opbevare hestevæddeløbskøretøjerne. Ruinerne af en stor bygning øst for hippodromen

Ruiner af nymfehelligdom. Under udgrovningerne hor mon fundet flere mormorploder ag blokl,e med indtistede kor, som doteres til 400-500 tollet e. Kr. hvilket kon tyde pd, at dele ol denne nymfehelligdom senere blev snvendt til kirke. (Fato: Hons P. Pedersen)

stammer fra et gymnasium tilegnet den romerske kejser Hadrian (1 1 7-l 38 e.Kr.) Der er i området rester af to teatre, som lå på det nordøstlige højdedrag

og mod nordvest itorhold til byen. lnde i bjergsiden er der også rester af et lille odeon, opført til fremføring af musikstykker Umiddelbart ved siden af ligger ruinerne ai et såkaldt nymfaion, en nymfehelligdom, hvor der blev ofret geder og lam, hvis ikke man nøjedes med at lægge blomsterkranse ved deres hellige kilder. Denne nymfehelligdom opførtes i200-tallet af den romerske kejser Car acalla (21 1 -21 7 e.Kr.) og blev udgravet af canadiske

-ii;sil '.ii .

-**

;..'i\"r:

I områdets sydliqe del, omqivet af bomuldsmorker, står resterne of en okvædukt som i antikken lorsynede byen med vond fro det næLliggende Hieropolis. Det vor evt. dette vond, der kunne vcerc kaldt, varmt eller lunkent (lohs. Ab. 3, 15-16). (Fato: Hons P Pedersen)

arkæologer I961-63. Under udgravningerne har man fundel flere marmorplader og blokke med indristede kors, som dateres til 400-500 tallet e. Kr. hvilket kan tyde på, at dele af denne nymfehelligdom senere blev anvendt til kirke. Bortset herfra er der ingen levn fra kristen tid - måske gemmer den stenede og tidselbegroede iord stadig værdifulde levninger fra byens fØrste kristne dage... Senest har tyrkiske arkæologer blotlagt en romersk gade med guldmosaikker i nærheden af den udgravede nym{ehel-

liqdom oq kirke.


tel-1997-4 Laodikea