__MAIN_TEXT__

Page 1

Et

midt i sandet

Af b illed jau rno I i st el ev

Ninna T. Rosmussen

Det spændende ved at være med på en arkæologisk udgravning er, at man aldrig ved, hvad der dukker op. en fØrste uge pa Tel Dor gik mest med at fjerne det stive, tØrre ukrudt og feje rent for den jord, der var faldet ned i udgravningerne siden sidste ar. Bagefter begyndte vi at hakke os ned igennem et romersk betongulv. Det var hårdt, men iveren

efter at se, hvad der måtte findes nedenunder, gav os l(ræfter til at svinge den slore hakke og smide brokker ne op over kanten. Skulle man dømme efter de spadevis af potteskar, vi fandt under betonen, har det muntre kØkken ikke været el ukendt begreb i den per siske tid. Vi fandt også masser af fiskeben mindre end knappenåle og enkelte kødben. En rigtig losseplads at se til. Det var tydeligt, al der var tale om el fyldlag u nder romernes beton. Vdlet for dL ttc ar: udgravning i vores lille område var at komme ned til jernalderlagene. Der forvenle de man at finde hele krukker og andet

spændende. (Det havde de nemlig tidligere gjort under et tilsvarende fyldlag på den anden side af en mur).

En

triviel dag

Tirsdag d. 1 5. juli 199l var en ganske almindelig dag på udgravningen. Vi ret lede nogle mure ril, \a de var lige, og vi fejede jorden ren, sa vi klart kunne se, hvor dagens høst af potteskår, fiskeben og dndel godr hørle ril. Vi havde og'a fundet et og ar.rdet, som vi troede måske var værd at gernme, men Margaret - vores områdeassistent - kaldte

det meste af vores fund for pæne slen, so-n v da gerne malre tage med hjem, men arkæologiske fund var de ikke!

\*

t

\

L't, \:

L

^, { DrF ta'

f.

Sle:r,

k^t.,"" ." Tel

Dat)

-",,;:;m,^,1,r"

*I

Rojm{/iJen, ned llllodelse trc prcf.

Et ansigt midt i sandet

side

1

fundet på Tel Dor

side

3

Sardes

side 4

Teori, fund og bevis

side 8

Årsberetning 1997

side 9

Fønikisk maske

Arkæologiske

perioder lV

side I

Når arkæologien spiller os et puds

side

I

l2


den over i trillebøren og kØre det væk. Mdrgdret bdd ham nu om at rvinge hakken lidt, for at få løsnet endnu 25 cm. jord ifyldlaget, så vi hurtigere kunne komme ned til de mere interessante lag. Rudi skulle ikke tænke på de potteskår, han måtte komme til at slå i stykker. De kunne alligevel aldrig samles til en hel krukke, sa de havde ikke dcn helt .torp værdi [o de a'kæologr ske resultater. Før Rudi gik

igang med hakken, ville han lige feje jorden fri for alt det løse, der lå ovenpå efter dagens arbej de. Rudi med sil t'und. Kosten ligger ved siden of hvor masken blev fundet. (Fota: N. T. Rosmus sen med tilladelse fro prof. E. 5tern, Tel Doa

som iar på havde valgt at tage udgravning sammen med sin kone, blot for at prøve noget nyt - havde netop rengiort en trappe. Et par gange i løbet af formiddagen havde vi dannet kæde for at flytte spandene med den opgravede jord nede fra hullet oq op pa kanten. Del var:å Rudi: opqave al Iømme jor-

Rudi en ly:k penrionist,

. .

Dansk pige øjenvidne til terror Læs 'Orclet og lsroel' sept 1997 Kamp mod lovforslag, der vil forbyde evangelisation i lsrael Lces

. .

'Ordet og lsroel' sept 1997

Har Cud forandret sig siden CT? kes 'Ordet og lsroel' iuli-oug 1997 Arabisk præst fortæller sin historie: Bitter flygtning bliver ven med messianske jøder L@s 'Ordet og lsrael'

. . .

juni 1997

Blandt farisæere og skurke Lces 'Ordet og lsroel' sept 1997 Sensation: kong Akaz' seglmærke er fundet L@s 'Ordet og lsrael' iuni 1997 Sådan blev Menahem messiansk jøde Lces 'Ordet og lsroel' sept 1997

TITBUD Få'Ordet og lsrael'resten af 1997 fot

kun 25 kr. Ring og bestil i dag

86 98 79 12

Pludselig blev det spændende Rudi fejer et par strøg med sin arbejdshandske, sa siger han på tysk: ,,Der er et ansigt her". Et ansigt. Magen til

vrøvl! Margaret har travlt med andre ting, og hun bliver lidt irriteret over, at Rudi ikke bare gar igang med hakken, som hun har bedt ham om. Men Rudi fejer videre med kost og ganske rigtigt, der dukker et dukkeagtigt ansigt frem af sandet. Det er godt fem centimeter i diameter og sidder fast pa en lidt

større plade. Det er altsammen lavet i rå keramik. Margaret fatter, at der vist er noget specielt pa færde. Da hun ser masken der isandet, kalder hun på områdelederen, men han hører intet. I stedel er udgravningens direktør, professor E. Stern tilfældigvis inærheden. Da Margaret siger, at vi har fundet et ansigt, ler Stern og siger, at den skal de bare smide i Middelhavet, som kun er et stenkasL borte. Han er imidlertidig ikke så uinteresseret, som han lader til, for før vi får set os om, er prolessoren nede ved masken. Han tager den begejstrel op og udbryder: ,,Dette er den fineste genstand, der endnu er fundet pa udqravninqen i denne sæson", og.,a forsvinder han med fangsten. Selv om vi, der arbejdede sammen med Rudi, kun var tilskuere til at han fandt klenodiet, glædede vi os og følte at det også var vores fund. Rudi selv tog det ganske roligt. Han sagde bagefter: ,,det var en god oplevelse at finde masken, men det er ikke vigtigere

for mig end alt det andet, jeg laver her Det var dog godt, jeg fandt den før jeq bruqte hakken!".

S A.><F.T RADIO OG TV Nørresundby.

Ttf. 98 17 31 67.


fundet på Tel Dor Kultgenstand skulle skræmme de onde ånder væk fra huset

Af billedjournalistelev Ninno Toft Rosmussen courtesy of prof. E.'tern, Tel Dor

n fønikisk maske viste sit ansigt under dette års udgravning på Tel Dor. Jeg fik anledning til at tale med arkæolog, prof. Ephraim Stern om fundet. Han stod for opstarten af Tel Dor udgravningen for 1/ år siden og er fortsat direktør for projektet. Han

fortalte fØlgende:

AIt fønikisk er vigtigt På Tel Dor finder man resterne af en af de bedst bevarede fønikiske byer i Isra-

el. Andre fønikiske byer er forsvundet i havet. Derfor er alle fund af fønikisk oprindelse af stØrste betydning. Under de tidligere års udgravninger har man fundet en del genstande, der har givet et billede at fønikernes kult. Der er fundet figurer af guderne Baal og Astarte. Desuden har man fundet 15 fragmenter af masker lignende den, der blev fundet denne sommer. Maskerne er en populær type fra privat brug i huse, grave eller andre steder. De tidligere fundne masker er af ældre oprindel:e end den, der kig gede frem på Tel Dor denne sommer. De er også malede - med sort hår og røde kinder.

Årets fund er unikt Når professor Stern blev så begeistret

for det nye maskefund, skyldes det to ting: Masken er den fØrste [qle maske der er fundet på tel'en, og den er anderledes. Den er lille, altså en privat amulet. Der er et hul i pladen, så den kan hænges op på væggen for at beskytte huset og dets beboere. Hullets placering får masken til at hænge skråt. Den skæve ophængning sammen med ansigtets udseende skal skræmme de onde ånder langt væk. Udtrykket er grotesk, en blanding af et menneske og en djævlefigur Dette eksemplar er dog til den realistiske side. Fra andre steder kender man masker, der mest af alt ligner d ød ningehovede r. Det er

Professat Ephroim Stern har ledet uclqrovnrngerne al Tel Dor i de 17 år, der hor vczret grovet det.

vanskeligt at se, om det er en mands eller en kvindes ansigt. Håret ligner en kvindes, men figuren har måske også skæg. I modsætning til tidligere {und er denne ikke malet. Masken blev fundet i lagene fra persisk tid, og den har visse græske træk, hvorfor prof. Stern daterer den til ca. 400-300 f.Kr. Når masken er blevet grundigt ren-

gjort, undersøgt under sagkyndiges lup oq reqistreret, vil den helt sikkert linde plad: på museet over Dor's [ortid.

udkommer næste gang midt i december . H.

P. Pedersen

afslutter serien om de

.

Nyt

fra

menigheder i Johs. Åb. med sommerens udgravninger syv

Filadelfia og Inodikæa


ll.

Af Hons

P. Pedersen,

farfotter

området cirka 5 km nord for Sartmustafa findes utallige gravhøje og kaldes på tyrkisk Bin Tepe,,,de 1000

gravhøje". Her er der bla. fundet lervarer, vaser og husgeråd, smykker, lam-

per, statuetter og ædelstene. Når man kommer ad lzmir-Ankara-hovedvejen, kan man ikke undgå at bemærke, at man befinder sig i et storslået historisk landska b.

Sardes' historie qar tilbage til det

lydi:ke kongedømmes tid i det århundrede f.Kr, da byen lå på en stor uindtagelig klippe i Tmolosbjergene. 5ardes, der lå ved den persiske kongevej, der lørte lra Viddelhavet til de vig-

5ardes velstand. (l Romertiden og senere har der dog ikke været guld

tige persiske byer Susa og Persepolis,

Kong Kror5os blev sLyrlet frd tronen i 547 f .Kr. af den persiske konge Kyros den Store, som gjorde Sardes til det

var kongeriget Lydiens hovedstad. Byen lå midt i et trafikknudepunkt, hvor veje også fØrte til Thyatira, Pergdmon. \myrnd, til provin5en l-rygien og til byerne Filadelfia og Efesos. Sardes nåede under kong Kroisos (Krøsus), (561-54/ f.Kr.) et højdepunkt af rigdom og pragt. Byen var da et af datidens vigtigste handelscentre med egen guld- og uldindustri. Historiens fØrste mØntprægning fandt sted i Sardes på Kroisos'tid. Cennem Sardes løb floden Paktolos (nu hedder den Sart cayi), som indeholdt guld. Herodot skrev: ,,Floden, som kommer ned fra bjerget Tmolos og giver Sardes guld flyder lige igennem byens markedsplads". Naturen selv bidroq således til

Ved den li e landsby SattmLtsofo stor to store ruiner, sam stodig vidner am Sordes tidligere stothed. Det er synagogen lre omkr. 10a e.Kr. og bod gyrnnusiet fro co. 21 I -21 2 e.Kr., sam delvist er rckanstruerct af amerikonske ork,zoloqer. (Foto: Hotls P. Pedersen)

i

floden.)

Perserne kom, så og vandt

persiske storriges vestlige hovedstad. Kyros fØrte alle Sardes'rigdomme til Persien og gjorde en ende på det lydiske rige. Beretningen om Kyros'erob-

rinq al 5arde: be)krive5 dl Herodo[. Sardes ansås for at være en nærmest uindtagelig by. Bag den rejste sig Tmolosbjergene, hvorfra en smal bjergkam

gik ud nærmest som en bro. og pa denne blev fæstningen Sardes bygget. Med denne beliggenhed syntes Sardes at kunne modstå ethvert angreb. Da Kyros beleirede Sardes var det i den intention hurtigt at indtage byen. Han sendte bud til sine tropper og udlovede en særlig belønning til dem, som kunne finde en måde at komme op ad klippen og erobre den uindtagelige fæstning. I Kyros' hær var der en soldat ved navn Hyeroeades, Han stod og betragtede klipperne ihåb om på en eller anden måde at bestige dem. Da fik han øje på en lydisk soldat oppe på brystværnet. Mens han stod og betraqtede ham, tabte den iydiske soldat sin hjelm ud over kanten og ned ad klipperne. Hyeroeades så ham klatre over brystværnet og ned for at hente sin hjelm, hvorefter han klatrede op igen. Hyeroeades lagde nøje mærke til hvilken vej den lydiske soldat havde taget. Den nat fØrte han en udvalgt :pec ialLrop op ad klrpperne :amme vei, og da de kom op til toppen fandt de brystværnet helt ubevogtet. Vagtmandskabet havde aldrig drømt om at nogen skulle finde en fremkommelig ve, i klipperne. Så Hyeroeades og hans kammeraler kom ind iborgen helt uhindret, og 5ardes blev indtaget. Næste morgen vågnede Kroisos og


fandt, at fjenden havde indtaget akropolis og at alt var tabt. I dag kan man bestige det 300 m høje akropolis til fods fra vest eller sydvest på 45 minutter qennem underskov og op ad stejle klippeskrænter Den storslåede panoramaudsigt fra toppen er hele besværet værd. På vejen kan man se de,,hængende fæstningstårne", udsnit af den tidlige byzantinske fæstning med porthvælvinger. Akropolis domineres i dag af resterne af den byzantinske fæstning fra 10.-1 1. århundrede. På den sydlige side ses tårn, port, cisterne og udsigtpunkter med en forbunden overdækket korridor.

Men resterne fra kong Kroisos tid og efterfølgende fra 6. og 5. årh. f.Kr. er yderst sparsomme og enkelte fund bla. bægre, spejle, kakler og fliser kan i dag beses på museet i Manisa. Arkæologiske fund i de ,,lydiske grave", vidner dog stadig om det lydiske riges stormagtstid. Her hviler dette riges helte, blandt andre kong Cyges (7.årh.f.Kr.) og kong Kroisos'far Alyattes. (ca.6.l 3-561 f.Kr.)

Omskiftelige århundreder Efter Kroisos'fald og de senere kampe mellem grækere og persere forblev Sardes under persisk herredømme og var sæde for de persiske satraper. Under de ioniske byers oprør mod perserne år 499 f.Kr blev Sardes imidlertid

plyndret og ødelagt af ioniske og atheniensiske hære. I begyndelsen af 401 f.Kr indledte den persiske satrdp Kyros den Ynqre sit felttoq fra Sardes mod

broderen, perserkongen Artaxerxes ll Mnemon (404-358 f.Kr.)i et forsøg på at erobre den persiske trone. Dette felttog, som beskrives af den græske forfatter Xenofon i,,Anabasis" sluttede med Kyros den Yngres bratte død ved Kunaxa i Babylonien.

Ar 334 indtog den græske hærfører Alexander den Store Sardes uden så meget som et sværdslag. Efter Alexander den Stores død blev Sardes indlemmet i det lilleasiatiske rige, som Alexander den 5Lores [eltherre Antigonos Monophthalmos regerede over. Da Antigonos 30'l f.Kr. faldt iet slag ved lpsos i Fryqien tilfaldt det nordvestlige Lilleasien en anden af Alexander den Stores generaler, Lysimachos Diadoche (355-281 f.Kr.). I 281 f.Kr blev Lysimachos' rige overtaget af den græske feltherre Seleukos. I 214 f .Kr. erobredes Sardes af Anti-

Synoqogen med qlter oq gulvmosoik. t boggrunden Sordes' okropolis, hvor kong Kroisos hovde sin fæstning. (Foto: Hans P Pedersen)

ochos den Store og forblev under seleukiderne indlil den romerske hær, anlørt al Sripio Alricanus, slog Anliochos den Store ved Magnesia ad Sipylos (Manisa) i 190 f.Kr. og brød seleukiderdynastiets magt. Sardes, som herefter indlemmedes i det pergamenske rige testamenteredes som dette i 133 f.Kr. til romerne. Da romerne foretrak byen Pergamon frem for Sardelsom hovedstad i det pergamenske rige, mistede Sardes ikke alene nogel af sin betydning men også langsomt sin tidligere pragt. Ceografen Strabon af Amaseia og den romerske historiker Cornelius Taci.17 tus nævner begge, at Sardes år e.Kr. blev ramt af et voldsoml iordskælv, som udover Sardes lagde 11 lilleasiatiske byer i ruiner. Sardes blev dog hårdest ramt. lforbindelse med genopbygningen af byen vistes Sardes en særlig gunst af kejser Tiberius, der lovede byens indbyggere ti millioner sestertier og ifem år,fritog indbygger ne i Sardes for skat. Ar 26 e.Kr. beskrev den græske geograf Strabon Sardes som en stor by, der var op5tåel af ruinerne og havde genvundet sin tidligere skønhed. Byen konkurrerede da med

Smyrna om retten til at bygge et tempel for kejserkulten. Men det blev Smyrna, der vandt. Sardes var dog et vigtigt religiøst og handelscentrum i omkring 1000 år indtil byen blev ødelagt af en brand 640 e. Kr. og mistede sin betydning. I slutningen af den byzantiske epoke .1402 jævnet med jorden blev Sardes i af den mongolske kriger og regent Tamerlan og siden har den engang så berømte by ligget i ruiner.

lmponerende ruiner Ved den lille landsby Sartmustafa står to imponerende ruiner som stadig vidner om Sardes' fortidige storhed. De lå ,,down town", i den mest centrale og befærdede del af byen. Parallelt med lzmir-Ankara-hovedvejen, som løber gennem Sartmustafa, er der levn fra den antikke marmorbelagte persiske kongevej, og bag denne ligger ruinerne af verdens største udgravede synagoge og bad-gymnasiet samt resterne af et butikskompleks med 27 butikker, hvoraf ti butikker ifølqe fund og inskriptioner tilhørte kristne, seks butikker tilhørte jøder, )om var lilknyttet synagogen og li

:-i".

6


Rester of templet for frugtborhedsgudinden Artemis. Mon kan bl.o. se nogle få men enorme opretstående søjler og et olter, hvorpå mon ofrede ll gudnden. I 4j)-tollet e. Kr. opførtes en byzantinsk kirke ved Artemistemplet, og resterne of kil'en ].on stodig ses. (toto: Hons P Peder sen)

butikker, der tilhørte andre. I disse butikker er der fundet adskillige kultur genstande bla. kors og menorah'er ligesom amforaer, olielamper, mønter

og lervarer Siden Julius Cæsars og Augustus' dage havde der boet et stort og indflydelsesrigt antal jøder i Sardes. I hundredevis af år udgjorde de en fremtrædende del af bylivet. Den iødiske historiekriver Flavius Josefus skriver herom, ligesom det kan ses af inskriptioner i synagogen fra donatorer. Synagogen opførtes over en ældre

synagoge omkring 400 e.Kr. og var en basilikaformet bygning, opdelt i tre rum af to sØilerækker. Såvel gulv som vægge var dekoreret med skønne mosaikker Et udsnit af mosaikkerne ses stadig men mere eller mindre beskadigede af det skiftende vejrlig. Cymnasiet og badeanlægget med en række baderum og svømmehaller, som opførtes under romerne er bortset fra den vestlige del helt udgravet. Palæstra, den store åbne sportsplads var omgivet af en stor søjlehal med taghvælving på den østlige side. Den anvendtes til sport bl.a brydning, boks-

engang rivaliserede med de tre store ioniske templer i Efesos, Didyma og på Samos. Alt, hvad der er tilbage af templet, som opførtes til frugtbarhedsgudinden Artemis, er nogle få opretstående sØiler samt et alter, hvorpå man ofrede til gudinden. Templet er opfØrt på Alexander den Stores tid over et tidligere tempel rejst af kong Kroisos til ære for frugtbarhedsgudinden Kybele. Artemistemplet i 5ardes restaureredes af romerne, men blev aldrig færdiggjort. Senere blev det, i 139 e.Kr., ombygget af den romerske kejser Antonius Pius ('138-16'l e.Kr). Både han og hans hustru Faustina lod sig tilbede itemplet som en personilicering af guderne Zeus og Artemis. To kæmpehoveder af kejserparret er blevet fundet i templeLs cella, det inderste rum i templet indeholdende gudebilledet. I 400-tallet e.Kr blev templet forladl, og i del sydøstlige hjørne opførtes en kirke. Resterne af denne kan sta-

dig ses. I nærheden af Paktolos{loden er der fundet bygninger og grave fra forskelliqe tidsepoker Siden lydisk tid havde Sardes været centrum for tilbedelse af adskillige hedenske guder og gudinder, Kora-Persefone, Zeus, Artemis og især gudinden Kybele. Der er bla. fundet et alter indviet til Kybele

ning, løb, diskoskast og spydkast.

ISRAELSMISSION lsraelsmissionens avis informerer om mission blandt jøder og formidler kendskab til messianske jøders vilkår. Redaktør: Kaj Kjær-Hansen.

Avisen kan rekvireres gratis fra: Den danske lsraelsmission Nørregade 14 6070 Chrisliansfeld Ttt.74 56 22 33 Giro 3 05 45 00

Den store kejsersal, hvor man ofrede til den romerske kejsers person, lremsLår nu efl.er reko n5 truktionen i 1964-1973, hvor 60-65 procent af det originale materiale er genbrugt, i imponerende storhed. På frisen på første etaqe er en inskription (i rødt), som omtaler kejserne Caracalla og Ceta (sidstnævntes navn er udkradset) og deres mor Julia Domna, år 2l1. e.Kr. Forelæsningssalene og biblioteket fandtes i sidebygningerne, hvor datidens ungdom uddannedes i bl.a. filosofi og matematik.

Templer og kirker Fra akropolis leder en sti videre over til

ruinerne af Artemistemplet, som

G

Ved den lille tyrkiske londsby Sartmusafq vidner det hedstid. (Foto: Hans P. Pedersen)

dt


400 e.Kr. t t'orgrunden l'opi a[ renselseskot, som anvendle\ lil iødene\ rituelle tvætninger. Otiginolen ol renselseskoftet står på muteel i Moniso. (Foto: Hans P. Pederten) Resteme a[ den restourcrcde synoqoqe som oplør1e5 omkting

med fire stenløver. Løven var Kybeles hellige dyr, som præsiderede over

kong Kroisos' guldraffinaderi fundet ved den nærliggende Paktolos-flod i det 6. årh. f.Kr. Dette berømte alter blev ødelagt i det 4. årh. e.Kr. En stor smuk stele fra det 4. årh. f.Kr. der viste

Kybele og Artemis blev genbrugt med

motivet nedadvendt i forgården iSardes'synagoge omkring år 360 e.Kr. Også et arkaisk Kybelemonument blev genbrugt ien murpille isynagogens hovedrum, men på en måde som helt skjulte hendes billede. I nærheden af Artemistemplet findes resterne af et guldraffinaderi og resterne af yderligere et tempel for Kybele. Desuden er der idets umiddelbare nærhed rester af et byqningkompleks med bl.a. en tidlig kristen basilika som senere isOo-tallet e. Kr. erstattedes af en byzantinsk kirke med fem kupler.

Viqtiqe fund fra udgravningerne

i

Sartmustafa i årene 1854, 1910-12,

1958, 1964, i 70'erne, 80'erne og her fra 90'erne, kan ses på det arkæologiske museum iManisa,60 km nordvest for Sartmustafa.

Den kristne epoke I Sardes

lvist restaurercde gymnosium om Sordes tidligere stot-

Det vides ikke med sikkerhed, hvornår og hvordan kristendommen nåede Sardes, men det er sandsynligvis sket iforbindelse med kristendommens indtog i Efesos år 56-59 e.Kr.. På dette tidspunkt var Sardes storhedstid dog forlængst forbi. lfølge den kirkelige tradition var Clemens, en af lesu 70 disciple (Luk. 1 0:1) og Paulus' medarbejder (Fil.4:3), menighedens første forstander Det vides ikke, hvem der var forstander for menigheden i Sardes på det tidspunkt,

da den modtog sendebrevet fra apostlen Johannes.

I 100-tallet e.Kr. skrev ,,Lilleasiens

profet", den berømte biskop Melitos fra Sardes, som ibetydning kan ligestilles med kirkefædrene lrenæus og Tertullian, et forsvarsskrift for den kristne tro til den romerske kejser Marcus Aurelius (161-180 e.Kr.) i år 1 70 e.kr. Fragmenter af skriftet er endnu bevaret. lvlelitos fra Sardes, som udviklede et omfattende og rigt forfatterskab, var så vidt vides den første, som har udlagt Johannes Åbenbaring. Han omtales år 195 e.Kr. af biskop Polykrates fra Efesos, som et af ,,Asiens store lys"

.

Sardes var omkring 295 e.Kr

hovedbyen iprovinsen Lydien, og Sardes'biskop var Lydiens metropolit og ærkebiskop og den siette i rækken af biskopper under patriarken i Konstantinopel. På mange måder ligner Sardes-kirkens historie byen Sardes historie. Ligesom Sardes blomstrede og forfaldt, således gik det også kirken iSardes. Da Tamerlan erobrede Sardes i 1402 oq

dræbte indbyggerne, ligesom han gjorde det i Efesos, Magnesia, Pergamon og Filadelfia, led de kristne ubeskriveligt og meget få overlevede. I dag er der ingen kristne i Sartmustafa, hvor landsbymoskeens minaret er det synlige bevis på, at islam har overtaget kristendommens rolle.

I

Ef


Teori, fund og bevis indenfor Af professor Alon Millord, University of Liverpool

istorie er, hvad vi ved om fortiden, siden mennesket begyndte at skrive. N,4eget er gemt i bøger, der er blevet læst og kopieret igennem århundreder, bøger, der er skrevet i det gamle Crækenland og Rom. Hvis vi ønsker at gå tilbage til tidligere tider, til begyndelsen af vor civilisation iBabylon, Egypten og lsrael, må vi vende os til den,,begravede historie" - det vil sige til de monumenter og dokumenter, der er fremgravet i disse lande. Der er blot 6n bog, der har overlevet fra den tid, Bibelen. I denne artikel referer jeg til den hebraiske del af Bibelen, det Camle Testamente.

Et enkelt vidne Hovedparten af den information vi har om bibelsk historie, har vi udelukkende fra de hebraiske lekster. Der er ingen uafhængige vidner/kilder. Vi ved, at det er muligt at betvivle udsagn fra en enkelt kilde, fordi der ikke findes nogen direkte bekræftelse andre steder fra. Dette har man været klar over i mange år. De Babyloniske love, f.eks. Hammurabi's love fra 1792-1750 f .Kr, har bestemmelser for, hvordan man fremfører vidner i en retssag. Udtryk som: ,,På to eller tre vidners udsagn skal en sag afgøres" finder vi oqså i 5

Mosebog '19,15.

Kun få 'bøger' har overlevet Betyder dette, at vi skal omgås Bibelen som en upålidelig kilde, med mindre vi finder støtte fra andre skrifter eller (arkæologiske) fund ? Hvad med de mange episoder i Bibelen, der ikke er omtalt andre steder? Der er mange der tror, at der er så mange tilgængelige skrifter fra bibelsk tid, så man uden videre kan finde skrifter der enten stØtter eller taler imod disse udsagn. Hvad er egentlig situationen? I dag ligger i hundred tusindvis af skrifter fra Egypten, Assyrien, og Babylon rundt på museer. Alligevel udgør disse skrifter kun en lille del af alle de skrifter oq

XWrl',,

i. i:,'i I

Arkæologi

bøger, der blev skrevet dengang. Langt flere skrifter, end vi har adgang til at læse nu, blev ødelagt ioldtiden, smidt væk som affaldspapir, brændt eller genbrugt. Mange skrifter er formentlig stadigvæk ,,begravet". Der er også en del skrifter på museer rundt omkring, der venter på at blive studeret og registreret. For nogle år siden lavede Edwin Yamauchi en imponerende statistik over antallet af de skriftel vi ved engang eksisterede, sammenlig-

net med det antal, der er fundet/genskabtr.

Leret fortæller Det er også værd at bemærke en an-

den type arkæologisk materiale. Det er de klumper af ler, bulloe, der blev

brugt som segl på papyrusdokumenter. Kun i de tørre egne i Egypten, rundt om det Døde Hav og få andre steder, hvor papyrusskrifter blev udtørret, er selve papyrusskrif terne blevet bevaret. Hvis derimod papyrusskrifterne blev beqravet i byqninqsruiner eller blandt atfald, blev de meget hurtigt ødelagt. Men ler-bullae f orgår ikke så let, med mindre de falder ivand. Flere hundrede, med aftryk af gamle hebraiske segl er kommet frem i lyset. De fleste kan dateres til det ottende og syvende århundrede f. Kr På bagsiden af dem er der aftryk fra fibrene ide papyrusskrifter, de forseglede, hvilket viser, at der har eksisteret mange papyrus skrifter i lsrael's og ludæa's kongeriger. I ruinerne af en jernalderbygning på den østlige skråning til Davidsbyen blev der fundet en samling bul/oeu. Et stort antal, over 300 stykker, blev fundet andre steder iludæa, og solgt på torskellige antikmarkeder:. I hver enkelt tilfælde var samlingen af dokumenter blevet brændt, og kun bulloe'en var tilbage.

Kolossalt store arkiver De hebraiske builoe giver et betydningsfuldt vidnesbyrd om eksistensen af tekster på papyrus i det syvende århundrede f.Kr. Deres antal til trods, er de dog ubetydelige, sammenlignet med de lund a[ bulloe lra den Helleni-

Attiklens forfatter, prcfessor AIqn R. Millard, University of Liverpool. (Atkivfoto)

stiske periode, der er gjort andre steder. I Crækenland fandt franske arkæo-

loger i en nedbrændt bygning et rum med mere end 11.000 bulloe. En ilaliensk gruppe arbejdede i Seleukia ved Tigris lidt syd for Baghdad. Her fandt man mere end 24.000 bul/oe. Selv hvis hvert papyrus i disse arkiver var forseglel med 7 segl (rom vi kan læ:e om i Joh. Ab. 5,1), er disse 2 fund resterne af 7.000 retsgyldige skøder, breve osv.. De stammer fra kun 2 lokaliteter og udgør en eller to generationer af skriveres produktion. Det er klart, at der er blevet skrevet meget mere på disse to lokalileler i den græik romerske periode. Lige så meget, eller mere, blev nok skrevet iskrivehusene iandre byer. Det er umuligt at beregne antallet af beskrevne papyri fra denne periode, da næsten alt er gået tabt. Denne situation gælder både for tidligere århundreder og for perioder med egyptisk, assyrisk eller persisk herredømme. Selvom :krivekun:ten havde en begrænsel udbredelse, var den dog stadig meget udbredt. Denne overvejelse giver en forklaring på, hvorfor de bibelske beretninger iså begrænset omfang finder bekræftelse fra anden side.

Et eksempel... En begivenhed, folk ofte forventer at finde iegyptiske tekster, er udvandringen. Hvis Moses havde været en prominent person blandt Faraos- folk; hvis de israelittiske arbejdere arbejdede på kongens bygningsprojekter; hvis ud-

slettelsen af den førstefødte fandt sted; hvis hæren blev udslettet i havet; så må der da være referencer til så vigtige begivenheder. Hvis der ingen er, spørger mange, anlyder det så ikke, at begivenhederne ikke fandt sted? Manglen på egyptiske rapporter kan forklares på to måder For det første ville ingen Farao rejse et monument i sit navn for at fortælle om ulyk-


ien bestemt måneda. Selv om denne læderrulle ikke

ker, der ramte Egypten i hans rege-

producere

ringstid. lndskrifterne på tempelmure, porte, sten, tavler samt i grave fortæller alle om kongernes storhed og

om handler israelittiske arbejdere, er

glans. De fortæller om hans hengivenhed overfor guderne, de templer han byggede, de sejre han vandt over oprørere og andre lande samt de skatte han samlede. lntentionerne med disse indskrifter var at glorificere kongen blandt hans samtidige samt iforhold til kommende generationer. For det andet skyldes det tabet af

de samtidige egyptiske administrative arkiver. Som n.evnt tidligere ødelægges papyrus af fugt. De egyptiske byer lå i Nil dalen og -deltaet, hvor det

naturlige vandsspejl er højt og jorden

lugtig, :a al papyrus, der efterlades i ruinerne, vil rådne op på kort tid. Skrivere skrev også meddelelser på sten, stumper og potteskår, men der er ingen samlinger af dem fra de området hvor israelitterne arbejdede i deltaet. I virkeligheden er der meget få administrative dokumenter fra det gdmle lqvpten i del hele lagel, ndr mdn ldger den ly:i:Le og lidsmæ\5ige udstrækningen af riget i betragtning. Et dokument, der har overlevet, er en læderrulle, der indeholder en liste over arbejdere oq antallet af sten, de kunne

den et eksempel på den kontrol, der blev ført med de arbejdere, der produ (erede slen. Denne kontrol fremgar også af den bibelske beretning om udvandringen ligesom berømte gravmalerier af arbeidet illustrerer murstensproduktonen.

Mange søgte

tilflugt i Egypten lgennem hele det andet årtusinde f.Kr., rejste mennesker fra Kanaan til Egypten for at handle og bosætte sig. Til tider kom de i så store antal, at man byggede lor\vdrspo5l.er iet lorsØg pa at reducere denne tilstrØmning. I det 13. årh var der grupper af såkaldte Habiru eller'Apiru folk, der var involve ret idruehØsten. Det er meget muligt at israelitterne af egypterne blev talt med som Habiru. Dette udtryk gjaldt nemlig, lolk der vandrede omkring i det Nære Østen, nogle gange ifredeligt, andre gange i krigerisk henseende. Vi har dog ikke noget materiale, der kan skabe en direkte forbindelse mel lem en bestemt gruppe af Habiru og israelitterne i Egypten. Der er ingen beviser uden for Bibe-

len for, at udvandringen har fundet sted. Det er heller ikke sandsynliqt at der eksisterer nogen. Den eneste form for bevis, der vil kunne betragtes som afgørende, vil være et direkte teksLfund. Denne mangel pa bevis gør ikke sandsynligheden for, at der har fundet en udvandring:ted mindre. [o'. som vi har forklaret, er det en naturlig konsekvens af de ringe muligheder, der er for at et skrift vil være bevaret frem til i dag. Hvorvidt vi derfor antager en lige frem tillid til Bibelens udsagn som troværdig historie eller ej, afhænger af helt andre argumenter end det arkæologiske. Overscettelse: lens B. Nykjcer

Noter

.f

2.

3. 4.

Fdwin Yamauchi. The Stones ond the Scriptures. lVP. 19/8, pp. 148 ff. Y Shiloh. 'A Croup og Hebrew Bulloe from the City og David'. lsrael Exploration Journal 36 (1986) pp. 16-38. N. Avigad, Hebrew Bullae from the time og Jeremioh. jerusalem, lsrael

Exploration Society, 1 986. K.A. Kitchen. 'from the Brickfelds &

Egypt'fyndale Bulletin Vol. (197 6). pp. 137-147.

2/

o

Bestyrelsens Arsberetn ing Af formand far 5BA cond. teol. lon Morlensen

en 19. april afholdt SBA sil års møde. Vi bringer her et uddrag a[ [erryr elrens dr\bereLnrnq:

Bestyrelse og repræse nta n tsk a b Kun 6n har i år ønsket at udtræde af repræ:enlartrkabel: fhv. folketingr medlem, Henning Lysholm Christen sen, Herning. Tak for indsatsen. Desuden mistede vi en kær ven, lektor Ole Frederiksen, der ijanuar afgik ved døden efter lænqere tids syqdom. Ole

Frederiksen var med ibestyrelsen som SBA's kasserer 1990-1993. Ole var en

afgørende brik i den meget arbejdskrævende opstartsfase af SBA. Siden 1994 gjorde Ole også en stor indsats for SBA som revisor pa vort regnskab. Ære viære hans minde. Nyopstiilet (og indvalgl) til repræsenLantskabet er billedjou rnalistelev Nin' na Toft Rasmussen, Arhus, og læge Vagn Juhl jensen, Varde. Hjertelig velkommen. Dcr er rkke op.t,llet rye lil berlyrelren i år og alle pa valg genopstiller.

Økonomi 5e regnskab nzeste side.

Medlemmer Vi har holdt os over de 500 medlemmer, som vi naede i efterarel l995. Vi er pt. oppe på 555 (heraf 70 udenland' ske), en lille stigning i forhold til 1996 på 8ol0. Vi har nu (pr. //4) haft ialt 858 personer reqistreret som medlemmer \idFn lqqo oq har holdt [d.l pd cd. 640/o. Del må siges at være tilf redsstillen

de.

PR Vorer PR-rland har været v dl omk';ng i det forløbne ar og der er blevet holdt en lang r.pkke forcdr,rg. Oq 'd er vi kommet pa internettet! Alliqevel


1996' Arkæologi' regnskab for Selskab for Bibelsk lader PR-siden noget tilbage at ønske. Vi har derfor fået en informationssekretær knyttet til bestyrelsen: Stud. teol. Hans-Ole Bækgaard, Arhus.

Driftsregnsktbi Tckst

.10

Vi sendte i sommeren 1 996 danskere afsted til Jizreel. Det er forholdsvis få iforhold til 1995 (17). Desværre var 1996 sidste sæson på Jizreel. Vi har haft et særdeles qodt forhold til ledelsen, ikke mindst lohn Woodhead, som

or;in;e

indtægter i6lt:

El-

-23.e62'00

-l

0-0q

Kontorhold ialti

-521,63

ialt

-l?.161.7J

-11.328,21 -21'244'2n 26 886'85 '29 663 '10

14.158,00 - 16.858,00

Indbetalinger fra voluntører Aftegnet i lsrael vol Faclis støtte til udgravnrng

10,510,25.

:

-759-40

-13.210,25

-665,66 ne )

I

0,00 or7 00 371'34

-3'536'25

-4.948,50 6E4-00 -4.264,50

Divelse Projectcr:

25.015,14 10.043'68 Årets resultat - foran) fortegn' udgifter med (Iodtægtet er anført udcn

tnntn

Rcsultar

l^o'ro ''

nO

,,( 5 0u

'm;htilt"nl'xl*ll'' i,,oflltåh;* -'"'*o ,rr.t

u

tiver ialt

lor 199? rorudbenlt kontingent nge' ^" ' ' ckvldige oNkost iubilæumtfond"n

nt

-

'" "

Passiver ialt:

Pr' 1 Primo cgenkapital

I

I 6o6'6lt

llfu* ':llt'l!

Kassekonto rrr q64l

TEL

både hvad form og indhold angår. Vi har l;enge Ønsket at kunne ditferentiere det faglige niveau på artikler indenfor samme nummer. Derfor har vi fra og med IEL 1 11997 laqt 4 ekstra sider ind. Det håber vi, økonomien kan blive ved med at bære. Vi håber, at vi også i det forgangne år har styrket SBAs formål: "at f remme indlevelsen i de bibelske skrifter oq forståelsen af deres baggrund".

-6 265,00 '21,00

-3'll,l9

IrDB-anlæg

i

1996 var årel, hvor TEL fik ny redaktør K. 5kov har taget fat på den store opgave med krum hals og har fåel nogle line numre på gaden. Redaktørskiftet har ikke betydet et helt nyt blad. Vi mener dog, at det er vigtigt, at vi til stadighed udvikler vort blad -

767.08

-6.211.50 ,578.38

Mødeudgifter Telcfon GebYer GiroBank

ldel

960-00 -19.E99.17

'l 695,45 'l 5'1t,31

-2 396,12

Kontorartikler

-? 896.48 20.000,00

lE 140 00

TEL ialt: Porto

454,25 0

5.200,00

3 14$1I

Kursusudgifier MatLedsføring ( s{ andlcjc/planc Fund fra Jesu tid

i I996

-62 102'00

5.200.00

TEL

Selskabets kontakter

BANEA-konferencen i England og er nu blevet medlem. En god kontakt til Deutscher Verein zur Erforschung Palåstinas har ført til medlemskab her og endelig har vi en forbindelse til Svensk Arkæologisk Selskab.

3

30.000,00

Tilskud afTipsmidter Aruronceindtægtcr Løssalg TEL

,t'7.2A53].

89

Markedsføring TEL

lys skdl vorl engdgement r BANEA/EANEA (hhv. British og Europe an Association of Near Eastern Archa-

lli.

I

Forsendelse avisPostkontor Abonncment redaktøren

64.987,80 -t'7 423,13

-19.074,38 -26 895,61 -4 041,12 -700,00 -l t 590

Vi kan som selskab ikke svæve frit i luften. Vi har brug for en bred kontaktfla-

eology) :es. Vi delLog igen

I80 00 13.204'92

UtligiavningsProject

de.

2 853.51

50 00

Trvkning''l-EL

5.8 53,13

6.l0l,l0

2.108.86

Layout TEL

iøvrigt var en af inspiratorerne bag stiftelsen af 5BA. Vi har siden set os om efter et nyt projekt. Valget faldt på den spændende udgravning af Hasor. Vi formidler dog også kontakt til en række andre udgravninger. Vi må se iØjnene, at det bliver dyrere at deltage på udgravninger og skal vi undgå at stagnere på dette område, må vi nok gå ind og støtte udvalgte personer økonomisk, mod at de udfører et stykke SBA-arbejde. Den nuværende stØtteordning, hvor medlemmer af 5BA får 300 kr. rabat, skal selvfølgelig fortsætte uændret.

5

62.512.91 8.4?3,11

Konting€nt Gavcr Renter/udbytte Ciro/Bank salc udAravningsraPPonel

Udgravnin gsdeltagelse

r995

Resultlt

Subtotål

l

io ono.oo '991:'1". l'te "" . <.e ol

,o"t;'*i.u; ., ^.s o0 l];"l"t

16'816'67 cl 175'00

tr

li:ll:l

8 115'2s

:111'#

:::1?;:

ro r42-70

iåoo,o*

ili",u,t' 2e'j86'3E

,.1-1111

yffiy


ANTTOLOGIENS PERIODER ,4.

Oversigt over de arkæologiske perioder i lsrael: Yngre Bronzealder Af Nicoloi Winther-Nielsen, teol. dr., Kbh. NV.

Fqk "n kana'anæiske bronzealderF Efl kultur nåede sit høideDunkL # orn1r;nn 1600 t.Kr. Efier store krigsskader og ødelæggelser i de fleste

byer fulgte nu en kulturelt langt fattigere periode. I de følgende 400 år prægedes Kana'ans kultur og historie af egyptisk imperiepolitik under det XVlll dynasti. Egyptiske hære marcherede gennem landet og oprettede garnisionsbyer, samtidig med at nye befolkningsgrupper indvandrede.

havde nu snævre gader og små huse med rum omkring en gård. Der opførtes næsten ingen nye voldanlæg. Dette kan måske skyldes et egyptisk forbud mod fæstningsbyggeri i Kana'an. Mellembronze-voldene i Hasor blev genbrugt, porten og kasematmuren repareret. I Cezer blev der bygget en ydre

bymur, iLakish og Tel Batash udgiorde LB-paladsers ydermure også den ydre fæstningsring omkring byen. I Hasor genopbyggedes MB-templerne. Det nordlige tempel blev udbygget med en ny forhal flankeret af store, flade basalt-sten langs væggene, og ved indgangen var disse udhugget

DATERING

r5s0 - 1200

Yngre Bronze (Late Bronze Age)

1550 - 1400 .t400

LBI

- 1 200

LB IIA-B

Yngre Bronzealders første fase (LB l:

550-1400) er en næsten ukendt nedgangstid. Crænseområder blev forladt, 1

og byer som Shiloh, Beth-Zur, ieriko og Hebron var kun sparsomt beboet. Der var færre landsbyer i bjerglandet. Det var kun i byer som Lakish, Ashdod, Cezel Megiddo, Bet-Shan og Hasor, at den kana'anæiske kultur overlevede.

lYngre Bronzealders anden fase (LB llA-B: 1400-1200) blev en række kana'anæiske byer genbeboet. Byerne

som løver på spring. En anden mindre helligdom er fundet med 11 stenstøtter på række. Der opførtes to tårne af kvaddersten til et N4B-tempel i Megiddo. I Sikem byggedes et nyt temPel, som måske er El-Berits tempelhal (Dom

9,46-49). I Bet-Shan og Lakish findes templer med egyptiske rødder. len række egyptiske garnisionsbyer (Deir el-Balah syd for Caza, Lakish og Bet-Shan) blev

nende lerkister. Låget var formet som

et brystbillede, hænderne var foldet

maven. Nogle af ,,portrætterne" var groteske karikaturer Hverdagsredskaberne bestod af små

grå kander. Fra LB I er der fundet krukker med tofarvet dekoration. Senere blev der importeret små hvid-malede kander fra Cypern samt mykensk importvarer med lyst flødefarvet dæklag og mørkebrun dekoration. De kana'anæiske konger i Megiddo samlede en flot elfenbensskat. En elfenbensplade skildrer den tronende konge, som hilses af dronningen, samt hans hlemvenden fra krig. Den ældste brug af et bogstavsalfabetet er blevet dokumenteret ud fra inskriptioner fra '1500. Der er flere egyptiSinaj fra ca. ske stenmonumenter i Bet-Shan fra omk. 1 300 (Seti I og Ramses ll). Denne periode slul.ter med uro i hele Den nære Orient og de gamle storrigers sammenbrud. I Kana'an foregik ødelæggelsen over en længere periode (Hasor 1230, Lakish 1 150), imens den kan ikke spores i Megiddo, Ge7er, Bet-Shan og Sikem. Afslutningen på LBI vidner sikkert om dommertidens bosættelsesbestræbelser (Dom 'I ). Erobringerne talder sandsynligvis sammen med afslutningen på LB l, men denne er kun sparsomt bevidnet arkæologisk. Farao Merneptahs (1 21 3-1 203) lsrael-stele nævner erobringen af en

række byer sammen med ,,udslettelsen" af folket lsrael. Det er den ældste skriftlige omtale af

folket.

I

afdøde begravet i store menneskelig-

ril


Når spiller os et puds Af stud. teol. Annette W. Christensen, Århus I så arkivet på Hasor i år? Fandt I noget spændende dernede? Sådanne spørgsmål er der kommet nogle stykker af, siden jeg vendte hjem fra sommerens udgrav-

andt

ning på Hasor. jeg skal her blot fortælle en smule om de foreløbige resultater. Der vil følge en mere udførlig artikel i næste nummer af Tel.

lntet arkiv Først må det indrømmes, at sæsonens udgravning ikke frembragte et arkiv end ikke en stump af en lertavle. Det til trods for, at man nu er sikker på, at der ikke blot var 6t, men to arkiver. Resultatet kan i manges øjne virke skuffende, eftersom man før sæsonen gav

udtryk for, at man nu ville finde arkivet. Men arkæologi ved skrivebordet er ån ting; arkæologi i marken er noget andet. jorden, stenene og potteskårene kan med lethed spille ån et puds. Man kan ikke have større sikkerhed for et

ventet resultatet, end hvad det næste spadestik kan give. Dette blev med al mulig tydelighed demonstreret i år.

Holder de

tidligere dateringer Under Yigael Yadins ekspeditioner fra 5O-erne og 60-erne udgravede man et hjørne af paladset. Resultaterne fik den gang Yadin til at konkludere, at paladset var fra Mellembronzealderen. Da var Hasor på sit højeste og blev nævnt i dokumenter fra Mari og andre vigtige steder i den Frugtbare Halvmåne. De fik også Yadin til at konkludere, at det måtte være josva, som havde forårsaqet ødelægqelsen af Hasor. En øde-

læggelse, som ikke lader sig skjule, når man graver, og som man kan læse om i Josvabogen kapitel 1 1. Udgravningerne her i 9O-erne har dels haft til opgave at gå Yadins dateringer efter isømmene. Det har i år vist sig at være relevant. Paladset, som ligger midt på Hasors akropolis, har vist sig at være fra Yngre Bronzealder og ikke fra Mellembronzealderen. Således er Hasors storhedstid smuttet ud mellem fingrene på arkæologerne. For nok er det palads, vi har foran os, af store dimensioner; men hvad gemmer sig under dette? Opgaven de næste sæsoner bliver at undersøge jorden under det nuværende palads. Det besværliggøres af, at man ikke har i sinde at flytte det nuværende; men tvæ(imod til en vis grad at restaurere det.

Hvor står vi nu...? Den ændrede datering medfører en helt ny situation. Når vi nu står med et palads fra Yngre Bronzealder, hvem var det så, der ødelagde Hasor? Tilhængere af en sen datering vil stadig mene, at det var Josva ca. 1230 f. Kr. De vil dog stadig have et problem med Dommerbogens kapitel 4-5, der beretter om Deboras ødelæggelse af Hasor. En ligefrem bibelsk datering vil placere josva ca. 200 år tidligere. Det interessante, efter denne sæsons resultater, er at der måske gemmer sig et ældre Hasor under det der nu er udgravet. Har vi ikke nået Josvas aftryk endnu; men først fundet Deboras aftryk? Disse spørgsmål er blot et udpluk af de tanker, jeg sidder med efter denne sæson på Hasor. Hvor arkiverne er? Ja, det er stadig et godt spørgsmå|, som ingen tør svare pa.

Profile for Thomas Møller

Tel 3, 1997  

Månedsmagasinet TEL

Tel 3, 1997  

Månedsmagasinet TEL

Advertisement