__MAIN_TEXT__

Page 1

Betsaida EN NYOPDACET

r GomN re har foreslået som mulige placeringer af Betsajda - blandt andet fordi disse steder mangler større hellenistiske og tidligt romerske lag. Betsajda-højen er en ovalformet top, der blev dannet af de lavastrømme, som oqså formede Colan-højderne. Højen er 400 m lang og ca. 200 m bred og dermed en af de største udgravninger ved Cenesaret Sø. Dens hØjeste punkt ligger ca. 166 m under havets overflade og re,ser sig ca. 30 m over omgivelserne og ca. 45 m over Genesaret 5øs overf lade. Udgravningen dækker indtil videre 3 hovedområder: Område A og B blev påbegyndt i 1988 og område C i

1992.

Betsajda, Fiskerens Hus

Et udblik fro Soligprisningernes bjerg twzrs over nordkysten of Cenesoret Sø og lordonflodens nuwzrende udmunding isøen. Betsojdo, eller et-Tell, ligger så longt fro den nuværende søbred, ot den befinder siq uden for billedets venstre kont. (Foto: Ole Andersen)

Af Rami Arav & Rich. Freund, University of Nebrosko ot Omohd å den israelske stats kort har EtTell ved den nordlige ende af .1989 Cenesaret 5Ø siden haft betegnelsen "Betsajda". Det er en kunstig høj, der ligger ca.2,5 km fra den nuv;erende kystlinie af Cenesaret sø og få hundrede meter fra Jordan-floden i lordan-parken (Park Hayarden). Denne identifikation er resultatet af en række udgravninger på stedet i 1987 og

1988 udført af Dr. Rami Arav på vegne af Colan Research lnstitute og Haifa University. Ved disse udgravninger fandt arkæologerne dels et lag fra hellenistisk/tidlig romersk tid og dels en sandsynlig geologisk begrundelse for, at en fiskerlandsby som Betsajda kan have ligget så langt væk fra den nuværende søbredUdgravningerne betyder, at vi nu må anse identifikationen for at være rimelig sikker Det betyder, at vi kan afvise alle de andre steder, som forske-

Betsajda (ordret oversat: Fiskerens Hus) er af flere forskellige grunde en speciel udgravning. Fundene i udgravningen viser, at der islutninqen af den tidliqe

Betsaida

side I

Pergamon

side 5

Thyatira

side 9

Arkæologiske

perioder lll

side

1l

Læs TEL

i sammenhæng

side 12


bronzealder (ca. 2300-2000 f.Kr.) var en stærkt befæstet by på denne vulkanske stengrund. Frem mod jernalderen (ca. 1200-1000 f.Kr.) voksede byen til en anseelig størrelse.

rcWlrt,,i;

;;':

i ".t

1':1; ;

f

Geshuritisk by? Navnet Betsajda forekommer ikke i Det Camle Testamente (eller for så vidt i nogen anden antik tekst fra Mellemøsten). Det gØr det svært at forbinde de jernalderfund, der er gjort, med de informationer, vi får fra samtidige tekster. Sandsynligvis var Betsaida kendt under et helt andet navn ijernalderen. Et af de sandsynlige forslag kunne være, at stedet idenne periode fungerede som hovedsæde for det område, der ibibelske tekster kaldes Ceshur (f.eks. 2 Sam 13,37-38; 15,8). Både arkæologernes fund af et stort tempel og et paladskompleks på Betsajda og de bestemte typer potteskår og den type arkitektur, der er fundet, stemmer meget godt overens med de udgravninger, der tidligere er blevet identificeret som geshuritisker.

under den jØdiske opstand. Josefus rapporterer, at Camla (en Masada-lignende fæstning, der lå over Dilayotddlen og Belsd jdaområdet) og Seleucia (der lå i Huleh-dalen) var de to eneste byer, der endnu ikke var erobret a' romerne. Den romerske kommandant Sylla blev sendl ud for at afskære forsyningsruterne fra hele Calilæa til Camla. For at kunne gØre det vdlgte han en base r nærheden af Betsajda. losefus beretter iVita 71 om, at de jødiske oprørere ville udspionere hans lejr, og i den forbindelse fortæller Josefus dels, at man kunne sejle til Betsalda, og dels, at der var et marskagtigt område omkring byen. Di:se oply:ninger har betydning

BETSAJDA

Betsajda f ulius

Jerusalem 3000 år 30 glimt f ra Jerusalem fanget af danskere i byen Redigeret af OIe Andersen Med flotte farvefotos 1996, 64 sider, B0 kr.

I løbet af den hellenistiske periode (332-66 t.Kt.) blev det sted, hvor jernalderbosættelsen lå, kendt som "Betsajda". Under Herodes Filip i det første århundrede e.Kr. blev byens navn ændret til Betsajda Julius. Historikeren Plinius den ældre, som levede i midten af det l. årh. e.Kr., nævner lulias i forbindelse med sin omtale af Jordanfloden i hans "Naturhistorie": "... den løber ud i den sø, der normalt kaldes Cenesaret. Den er 25,5 km lang og 9,5 km bred og er omkranset af de smukke byer julias og Hippo på østsiden..." Filip, Herodes den Stores søn, arvede iår 4 e.Kr. tetrakiet lturæa (Luk 3,'l ), som blandt andet omfattede Colan-området oq Eetsajda. Han qav byen status som polis2 pga. dens lorholdsvis store befolkning og dens styrke. lfølge Josefus navngav Filip byen "Julias" til ære for lulia Augustus'datter (Ant. I 8:22) selv om det formentlig i lige så høi grad var til ære for Tiberius' mor og medregent, Livia-Julia. lfølge den information, vi har for

hånden, blev Betsaida-Julias, nu en polis, gengrundlagt i år ca. 30 e.Kr. Det kan fastlægges ud fra nylige fund af et tempel i hellenistisk-romersk stil, mønter fra Filip-Herodes' periode og en lille figur, som er fundet på stedet. Den svarer til romerske figurer af liviaju lia.

Kildevangen 8, 8382 Hinnerup

86 98 79 12 Fftll-Fr..t

:

Et strategisk

KLMNO

Et'Tell udgroves i 3 hovedområder. Det sydllge, område A, liqqer pd det sydvendte hiørne meL lem lel pn\ 2 'koninqer. Områderne B og C ligget \om \i\t notd lar omÅde A. Det er indLil videre ofdækket sW forskellige periader pd stedct. l: Momelukkertiden Lil i doo: ll: Romer\k oo

helleni\tisk tid

vigtigt sted

Betsajda-lulias kom til at spille en vigtig strategisk rolle i den militære taktik

(33t LKt..t35 i.Kr.1; tlt, ler,;sl

tid 1586-331 L

len

llt

Kt.

ivorct tl

- ikle pålegn?t oven[or): lV: 7)0 586 LKt.);\: lcm llB

tlc

(925-720 f.Kr.); Vl: lem llA (10AA-925 f.Kt.); Vll: Ældre Bronze (3300 2000 f.Kr.). (Skitse ud!ånt af Romi Arcv)


\ for studiet af området og for identificeringen a{ Betsajda.

På fesu

Chorazin

Gamla

tid

!

Betsajda er betydningsfuld, fordi den spiller en stor rolle i Det Nye Testamente. Efter jerusalem og Kapernaum er Betsaida det sted, der oftest nævnes

t,.=='

Capernau m

ievangelierne. Betsa,da er apostlene Peter og

Andreas'fødested - og ifølge lohannesevangeliet også apostlen Filips hjemby. Theodosius (ca. 530 e.Kr.) fortæller om en tidlig kirkelig tradition, der hævdet at Betsajda også var hjemby for fiskeren Zebedeus og hans to sønner, Jakob

og lohannes. I senere middelaldertraditioner omtales byen også som hjemby for JakoLr, Alfæus' søn. som en del at den "evanqeliske trekant" (Tabqa, Korazin, og Betsajda med Kapernaum som midtpunkt for trekantens grundlinie) lå Betsaida netop i det område nord for Cenesaret Sø, hvor lesus var mest aktiv (MatL '10,'l 11 ,20-24; Luk 3-15). Betsajda er nævnt ved navn to gange i Markusevangeliet (6,45 09 8,22), en gdng i '1,21), Mattæus ('l to gange i Lukas (9,10 og 10,1 3) og to gange i Johannes (1 ,44

Magdala

Hippos

\ \\

{

t

l\-

,.===== -,t'//

T

og 12,21).

Nogle af de mest bemærkelsesværdige beretninger i Det Nye Testamente foregår inærheden af Betsajda: Helberedelsen af den blinde mand; bespisningen af de store folkeskarer og vandringen på søen - for blot at nævne nogle få.

Hvor Iå Betsajda? Efter den jødiske opstand forekommer der ikke flere sikre reterencer til Betsajda. Derfor opstod der også snart usikkerhed om byens placering. I løbet af det 4. og 5. årh. e.Kr. søgte velinformerede kristne på pilgrimsrejser efter steder, som kunne forbindes med Jesu

færden. Mange kristne pilgrimsmål i Nazaret, jerusalem, Kapernaum m.fl. blev lokaliseret - og næsten alle de steder, som i dag forbindes med Jesu virke, blev lokaliseret af den tidlige kirke allerede iden byzantinske periode - og snart blev der bygget kirker på stederne. Man begyndte også at søge efter Betsajda i den byzantinske periode, men i modsætning til mange andre steder blev den aldrig otficielt lokaliseret.

Forsøget på at genfinde Betsajda i moderne tid Op gennem det 19. årh. blev der gjort

Kilomelers

5om en del ot den evqnqelitke lrclont (lobqa, Korozin, oq Bel\oido med Kopenoum som mid@unkt lot lrekontens grundlinie) lo Belsotdo netop i del områdc nord lor Cenesorel Sø, hvot Jesus vor mest oktiv.

flere forsøg på at identificere Betsajda. Først blev et-Tell foreslået af forskeren Edward Robinson. Senere afviste en tysk forsker dette sted med den begrundelse, at en vigtig fiskerlandsby umuligt kunne ligge mere end to kilometer fra søbredden. I stedet udpegede han to mulige steder ved selve søbredden, det ene med navnet el-Araj ligger lige ved Jordanflodens nuværende udmunding isøen; det andet hedder el-Mesadiyeh og er en lille ruin sydøst for flodens udmunding.

i 1987 viste, at stedet kun havde været beboet ien enkelt periode - i det 6. årh. e.Kr. Fra de hellenistiske eller romerske perioder blev der ikke fundet noget af betydning, kun nogle få ubetydelige potteskår. Lignende resultater blev senere gjort på el-Mesadiyeh. På det tredie sted, et-Tell, var der derimod tydelige spor efter en fiskerlandsby samt fiskeredskaber og ankre fra den hellenistiske/tidliqe romerske tid. Det En udgravning på el-Araj

arkæologiske materiale kunne altså godt støtte en identifikation af et-Tell som Betsajda. Nu var der blot et alvor-

ligt problem tilbage - nemlig hvorfor

det formodede Betsajda så langt væk fra bredden af Genesaret

Sø?

Betsajdas geologi

og geografi fund, der var giort på et-Tell, begyndte lorskere fra University of Nebraska at undersøge de geologiske og geogratiske lorhold i Betsajdaområdet. Resultatet af undersøgelserne viste, at Betsa,da havde direkte adgang til søen helt op igennem jernalderen. For ca. 2000 år siden var der kun inddirekte båd- og fiskeradgang til søen - og i dag er der ingen mulighed for at komme fra stedet til søbredden via båd. Alt tyder nu på, at Cenesaret Sø op til og med den romerske periode har været væsentlig større, end den er i dag - og måske har der været et lagunelignende På baggrund af de

il

)


marskområde lige nord for nutidens kystlinie. Disse ændringer kan skyldes en lang række forskellige hændelser, f.eks. oversvømmelser, ændringer i vandmængden iCenesaret SØ på Det Nye Testamentes tid, periodiske oversvømmelser med aflejringer til følge - eller

baggrund for at forstå de arkæologiske steder omkring Cenesaret 5ø. Faktisk er det samme type geologiske fæ nomæner, der medførte, at andre havnebyer fra Betsajdas tid, såsom Efesus og Milet, forsvandt.

forskydninger i undergrunden i forbindelse med seismisk aktivitet. Det fak tum at hele området omkring Betsajda ligger i Dødehavs-Jordan-kløften betyder, at området ofte vil være udsat for ændringer, sammensynkninger, oversvømmelser og jordskælv. Desuden er tidevand og sandaflejringer langs lordanfloden velkendt og veldokumenteret over de sidste 2000 år. I virkeligheden var det eneste, man behøvede for at kunne lokalisere Betsaida, at man beqyndte at anvende disse velkendte kendsqerninqer som

Nogle af de prøver, der er taget iog omkring Betsajda, tyder på, at et jordskælv i år 363 e.Kr. kan have fået Betsajdas beboere til at forlade deres h jemby. Det stemmer udmærket med, dl de byrdntin5Le krislne i det 5. 6. årh. ikke kunne finde den fiskerlandsby, som de ledte efter på den nordliqe

Muligvis et jordskælv

bred af Cenesaret Sø. Det er sandsynligvis grunden til, at de valgte at bygge små kirker o.lign. ved. el-Araj og elMesaidyah, selv om disse steder helt åbenlyst ikke havde arkæologiske rester fra det rigtige tidspu nkt. De kommende år: udgravninger pa Betsajda vil forhåbentlig kunne kaste mere lys over, hvad der skete med Betsajda - og hvornår det skete.

Noter: 1.

Se

2.

Havedet til en lille figur, som er fundet pa et Tell. Den svorer til romerske figurer af Livio

lulio. (Foto: R. Arov)

ISRAELSMISSION lsraelsmissionens avis inlormerer om missron bla'ldr jode, og lornidle' ^endskab til messianske jøders vilkår. Redaktor: Kaj Kjær-Hansen. Avisen kan rekvireres gratis fra:

Den danske lsraelsmission Nørregade 14 6070 Christiansfeld rfi.74 56 22 33 Giro 3 05 45 00

M. Kochavi, T. Renner, I Spar &

Yadi

"Rediscovered! The land of the Ceshur", BAR 411992, pp.3044; 84-85. I den hellenistiske og romerske tid modtog adskillige byer omkring den østlige del af Middelhavet status som polis. Det var når byen havde organiseret eget lokalstyre, egen retsindstans og selvstændig Økonomi samt andre bystats-funktioner. E.

Overs. KW S /Ole Andersen.

A) Betsojdos beliggenhed far ca. 500A ar siden ses øverst til højre for lordanflodens udløb i søen. Do vor byen beliggende po en smol hrevet holvø ud i søen med diekte adgang til søen, (B) For ca. 200A ar siden er der kun otlgong

til

byen fro søen med flodbundede bode vio lordonflodens delta. (C) I doq er stedet beliggende co. 2,5 km. fro bredden af Cenesarct Sø uden direkte farbindelse til søen ad vandvejen. (Skitse udldnt

al

R. Arov)


Pergomon Af Hons P Pedersen, forfatter

ergamon, der lå ved floderne Selinus og Ketios og iantikken

'160.000 indbyghavde omkrinq gere, var iantikken den mest betydningsfulde by i den tyrkiske landsdel Mysien (dvs. det nordvestlige hjørne af Tyrkiet). Med sine lærde, blandt dem filosof-

ferne Parmenides og Zenon, sin billedhuggerskole og sit verdensberømte bibliotek, blev byen, der var udsmykket med prægtige bygnlnger, et kulturelt centrum iLilleasien. I dag er antikkens Pergamon et ruinområde ved den tyrkiske by Bergama, der med sine 80.000 indbyggere ligger ved foden af Pergamons 330 m høje akropolis, 1 10 km nord for lzmir (Smyrna).

Byens oprindelse Pergamons ældste historie ved man ikke meget om, men den er i sin oprindelse en hellenistisk by. Byen blev ifølge den tyrkiske arkæolog dr Musa

Baran, grundlagt idet Z. århundrede f.Kr. Den omtales første gang af den græske forfatter Xenofon i hans historiske skrift "Anabasis", som stedet hvor Xenofon og spartanernes hærtører i år 399 f.Kr. mødtes. Spartanerne havde kort forinden nedkæmpet athenienserne i den sidste af de peleponnesiske krige (41s-404 f.Kr). Efter Alexander den Stores død i år 323 f.Kr. tog hans feltherre Lysimachos magten i det vestlige Lilleasien og gemte en meget stor pengesum (90.000 talenter) i Pergamons citadel. I 282 f.Kr sikrede hans befalingsmand Filetairos sig imidlertid pengene ved et kup og grundlagde det pergamenske rige, der kom til at strække sig helt til Konya og Taurus-bjergene iøst. Dette rige udvidedes og styrkedes efter ham af en række konger, der skiftende benævntes Eumenes og Attalos og som anvendte deres krigsbytte til at udsmykke Pergamons Akropolis med storslåede bygningsværker.

KONGERNE I DET PERGAMENSKE RIGE -:,:._:.

4r--!a

-f'

M^qi

I Eumenes ll Attalos ll Attalos lll Eumenes

Attalos

263-241 f.Kt. 241-197 t.Kr. 197 -160 t.Kr. 160-1 39 f.Kr. 139-1 33 f.Kr.

| +.-'llr'r1

I t#: "--Den sidste i kongeslægten, Attalos lll (138-1 33 f.Kr.) menneskesky og

of de mest imponerende levn fe antikkens Perqomon er i dog det store teqter med plods til omkrinq 15.000 tilsl,uere. Teotret, der et beliqqende på Pergamons Akropolis, er mod vest byg-

barnløs, indsatte isit testamente romerne som arvinger til riget. Byggeaktiviteterne fortsatte, og kejser Augustus blev så begejstret for Pergamon, at byen blev forbillede for hans byggeri i Rom. Pergamons nedgangstid begyndte,

sen)

da byen gik i forbund med Mithridates

EL

qet ind i den stejle bjergside. Bagved, til højre ses det moderne Bergoma. (Foto: Hons 2 Peder-

il

>


af Pontus (som regerede år 120-63 f.Kr.) og gjorde oprør mod Rom. Revolten blev slået ned, og Pergamon blev stratfet med enorme skattebyrder. Økonomisk svækket kom Pergamon til at stå i skyggen af Efesos og Smyrna. Den ipdrsomme omtdle af Pergamon i

PERGAMON

BE

RGAM A

Kortskitse over Pergamons ruiner.

Berlin. Andre interessante fund findes på det arlæologiske museum i Be. gama, og arkæologer, som er beskæftiget i ruinområderne, føjer stadig nye fund til museets samling.

På vandring

i Pergamon

Cennem den Øverste akropolis-port kommer man til fundamenterne af de kongelige livgardes kasserner og arsenaler, paladser og Athene-templet med resterne af et berømte bibliotek opført under kong Eumenes ll (197-159 f.Kr). Det var med sine 200.000 bind datidens næststørste, og blev kun overgået al biblioteket iAlexandria med dets 200.000 bind. Biblioteket i Pergamon var udsmykket med talrige statuer af oldtidens f remragende forfattere (bl.a. Homer, Herodot, Alkaios), og bøgerne i biblioteket var skrevet på pergament (charta pergamena), et skrivemateriale, der blev opfundet iPergamon og som dengang fremstilledes af fåre-, gedeog æselhuder. Den romerske kejser Marcus Aurelius skænkede senere hele det pergamenske bibliotek til den ægyptiske dronning Cleopatra, som en erstatning for den del af det alexandrinske bibliotek, der var blevet afbrændt i Alexandria. Det pergamenske bibliotek blev således indlemmet i det alexandrinske og delte siden dets skæbne, da det blev ødelagt under kejser Thesodosius i år 39.1 e.Kr.

iB:e in. (oro: Håns

P. Pedersen)

Neden for Athene-templet, der var opført af Filetairos i det 3. århundrede

Athene, findes et af de mest imponerende levn fra antikkens Pergamon: Det store teater med sine 83 bænkerader med plads til omkrinq 15.000 tilskuere. Teatret, der i det 3. århundrede f.Kr. blev bygget ind iden vestlige bjergride, er det 5tejleste amfitealer i den dntikke verden. lra LedLreL hdr man en storslået udsigt over Bergama, den store frugtbare slette og de

f.Kr. til ære for byens skytsgudinde

omkringliggende bjerge.

Pergamons teater det Østromerske riqes tid vidner om, at byens sol var dalet og at dens blomstringstid var blevet efterfulgt af afmagt og fattigdom. Efter arabiske plyndringer i det Z. århundrede e.Kr. fulgte erobring af

Resteme of Zeus olteret fro Pergomon kon i doq beses på Petqoman-Bodp-Notionolmu\ccl

seldsjukkerne og sidst af osmannerne. Byen blev glemt og ruinerne brugt til byggemateriale af de lokale bønder.

Antikke mindesmærker Udgravningerne af antikkens Pergamon kom i gang ved et tilfælde. I 1878 opdagede den tyske ingeniØr Carl Humann, der var ifærd med at anlægge en vej i nærheden af Bergama, et marmorrelief på en af de lokale bønders kærrer på vei til kalkovnen. Han købte stykket og sendte relieffet til vurdering i Berlin. Der blev bevilget penge til udgravninger, og hele bygninger blev gravet frem af jorden, og mange fund bragtes, med sultanens tilladelse, til Pergamon-museet i

Troiontemplet, hvor kejser Trojon (98-11 7 e. Kr.) blev tilbedt og forgudet. Tenplet hor på det seneste gennemgået en omfottende rekonstruktion af tyske orkæologer, og mon fornemmer nu mere end noqensinde omfonqet qf det imponerende bygningsvce . (Foto: Hans P Pedersen)


et af den antikke kunsts mesterværker vat opførl på en kvadratisk terrasse med en søjlehal, hvor Zeus-alteret stod i midten. 5øjlehallen og soklens yderside var prydet med en 2,30 m høj og 120 m lang frise, der fremstillede Zeus og 50 guders kamp mod 60 giganter i meget voldsomme scener. Frisen skulle symbolisere kampen mellem pergame-

nedre bydel til ruinerne af templet for den græske gud Demeter. Det blev bygget under Attalos ll. Her ligger også Hera-templet, de romerske bade og gymnasierne. Desuden kan man endnu se ruiner af den nedre agora (torveplads) og dele af bymurene, byportene og ækvadukten, der bragte vand lra kilderne ibjergene nord for

nerne og galatere.

citadellets cisterne.

I denne helligdom for Zeus Soter

Kejsertilbedelse Fra den 246 m smalle teaterterrasse fØrer en sti hen til højre til ruinerne af et tidligere tempel for den græske gud Dionysos. Dette tempel genopførtes senere til ære for den romerske kejser Caracalla, der erklærede Pergamon for "Neocorus" - vogter af kejsertilbedelsen. Pergamon vat i øvtigl allerede i år 29 e.Kr. blevet midtpunkt for kejserdyrkelsen i provinsen Asien, da byen fik til-

(frelseren) skal nogle af antikkens mest udsvævende og hæmningsløse sexorgier have fundet sted, hvor såvel unge kvinder som mænd "olrede sig på gudens alter. Zeus-alteret blev fundet af den tyske arkæolog Karl Hamann. Brudstykker af alteret og frisen blev ført til Berlin, hvor det blev rekonstrueret i Pergamon-museet. I 1945 blev alteret imidlertid ført til Moskva, men tilbageleveredes i 1958 og kan i dag beses på Pergamon-Bode-Nationalmuseet i Berlin. På museet i Eergama findes desuden en miniatureudgave af alteret. På Pergamons akropolis er der intet tilbage af Zeus-alteret bortset fra nogle få indhegnede stenblokke, der står næsten skjult af det høje græs og omgivet af to gamle pinjetræer. En antik vej fører herfra ned til den

"Røde Basilika" Det Pergamon, der lå neden for akropolis og som indtil begyndelsen af det 20. århundrede endnu lå skjult under tobaksmarker, ligger nu midt i den tyrkiske by Eergama. Her findes byens største bygningsruin fra romersk tid, den såkaldte "Røde basilika" - opkaldt efter de røde mursten, den er opført af. På stedet havde der tidligere stået et qræsk tempel. Dette udvidedes under den romerske kejser Hadrian (1 1 7-1 38 e.Kr.) som tempel for den ægyptiske gud 5erapis, hvis kult havde spredt sig ud over hele det romerske rige. Da kristendommen senere kom til Pergamon blev denne kolossale bygning omdannet til kirke tilegnet apostlen Johannes. I dag kan man se apsis og rester af et mosaikgulv.

ladelse til at reise et tempel til ære for kejser AugusLus. I templet skulle keiserens genius og Roms guddom dyrkes.

Nord for teatret står også ruinerne af kejserkulttemplet for keiser Trajan (98-117 e.Kr.). Det blev fuldført af Trajans efterfølger, Hadrian (1 1 7-l 39 e.Kr,), og var stedet, hvor kejser Trajan blev tilbedt og forgudet. Dette tempel har på det seneste gennemgået en omfattende rekonstruktion af tyske arkæologer Det er bl.a. sket ved at mange af de korinthiske søjler er blevet genrejst. Nu kan man for alvor fornemme omfanget af det imponerende bygningsværk.

Zeus Soter (Frelseren) En sti

mod

syd tører fra teatret

til den

øN|e agora - Pergamons ældgamle tor-

veplads - og fundamentet af Zeus-alteret, der rejstes af Eumenes ll i år 180 e.Kr., som et monument over Attalos l's seir over galaterne. Alteret, der var

MidI i den tvrkiske bv Bercomo hndet bvent \tdste bvqninqsruin lto rometsk lid, dPn \åkoldte ''Røde bosiltio opkqldt c[t"et de røde mui\Len, den er olførL dl. Po \ledel hovde det tidhgerc stået

el

otæsk temDel. DeLLe udvidedes under den rcmerske keiter Hodrion (11 7-1 38 e.tu.) som

ten'

peflor den æqvpLiske kpqequd Serupi5, hvit kult hovde sprcdl tiq ud over hele del rcmerske rige Senere do kriitdndommen kom til Pbrqomon blev denne kolo\tole bygning omdonncl Iil kike til' egnet opostlen lohonnes. (Foto: Hans

P. Pedersen)


Pergamon id. . årh. t.Kr.

Thyatira

Crundlagt

Grundlagt af de

7

lydiske folkestammer (de regerede iAna-

tolien ca. 66! 547 f.Kr.). Kaldtes Pelopia. Under feltherre Lysimachos ca.

320 f.Kr.

Fik sit navn af den makedonske feltherre

Seleukos I Nika-

tor (358-280 f.Kr.). I 282 f.Kr. sikrede befalingsmand Filetairos Sydvest for Bergomo fører en udgrovet ontik processionsvei til Asklepieion - et omfottende onlæg med templer, søjleholler, behandlingsrum, et teoter med plads til 5.000 tilskuere og et bibliotek. Tusinder volfortede hvert fu hertilfar ot søge helbrcdelse. lboggrunden det 330 m høie Akropolis med ruinerne af antikkens Pergomon. (Foto: Hons P Pedersen)

Et oldtidens kursted Sydvest for Bergama har arkæologer udgravel dele a[ en "hellig processionsvej" omgivet af søjlegange som

fører hen til resterne af en helligdom for lægeguden Asklepios. Den kaldtes Asklepieion og stammer fra det 5. århundrede f.Kr. og genopførtes under romerne. Lægen Claudius Calenus (1 31-210 e.Kr.), der næst efter Hippokratos var oldtidens mest berømte læge, prakti:erede iPergamon til sin

a_

.fyatia .Sarde2...1. . Filadelfia )

,

OPatmos o

Kreta

-A

Perqomon oq Thyatia.er de to nordliqste af de 7 byer, der omtoles i Abenborinqsboqen 1 -3.

død og gennem hans lære og helbredelsesmeloder vandt byens Asklepieion stor anseelse og blev sammen med Asklepieion i Epidavros på Peloponnes den antikke verdens mest besøgte kursted. Dette Asklepieion var et omfattende anlæg med templer, søjlehaller, brønde, behandlingsrum, et teater med plads til 3.500 tilskuere og et

bibliotek. Centrum var den hellige kilde, der brugtes til bade- og drikkekure, men man havde mange behandlingsformer, bl.a. psykoterapi, sØvnterapi, diæter og sygegymnastik. Tusinder valfartede hvert år hertil for at søge helbredelse. En helligdom hvor de mange syge blev behandlet reistes omkring et tempel vret til lægeguden Asklepios. Asklepios symboliseredes ved en slange (i Pergamons Asklepieion opbevaredes en levende slange ien kasse. Slangen behandledes med ærefrygt af alle de valfartende asklepiostilhængere.) Asklepios dyrkedes som "Herre og frelser", og stedets store anseelse ses blandt andet af, at kejserne Hadrian, Marcus Aurelius og Caracalla kom her for at blive kureret for deres sygdomme. Ruinerne stammer overvejende fra det 2. årh. e.Kr. I kristen tid mistede Asklep ios-helligdom men sin belydning og blev ombygget til kirke. Men de prægtige granitsØiler, der engang prydede denne kirke, er nu helt forsvundet.

sig byen og

grundlagde det pergamenske riqe. Efter ham kom 5 konger. Den sidste Attalos lll, 133 f.Kr. testa-

l3g

190 f.Kr. kom byen til at høre under det pergamenske rige.

menterede riget

til romerne. Pga. det mislykkede oprørske

forbund med t\4ithridates af Pontus (som regerede år - 63 f.Kr.) blev byen straffet med store skattebyrder.

!f

Efter arabiske

plyndringer i det 7. årh. e.Kr. fulqte erobrinq af seldsjukkerne og sidst af oSmannerne.

l3l 3 blev Thyatira erobret af Manisas emir

Samukhan. Byen blev

glemt og ruinerne brugt til byggemateriale af de lokale

bønder

I dag er det bibelske Thyatira jævnet med

jorden.


-f

il Y,t\Il it;\

I de første århundreder e.Kr. var Thyatira en af de rigeste handelsbyer i det nordlige Lilleasien. Byen lå i Lykosflodens frugtbare dal i Lydien, omkring 65 km sydøst for Pergamon. Den var blandt andet berømt for sine purpurfarve- og væverier. Af Hons

P. Pedersen

mkring år 95 e.Kr. modtog menigheden i Thyatira et sendebrev fra apostlen Johannes, der var i eksil på Øen Patmos. lfølge den romerske forfatter Plinrus den Yngre (62- I I J e.Nr.) var Thvalira allerede blevet grundlagt af den lydiske lolkerlamme 1de rggerede i Andtolien ca.685-547 I Kr ) og kdldte\ under deres herredømme for Pelopia. Thyratira dukker op i historien omkring ar 290 LKr. og skdr h,lve ldel sit navn af den makedonske feltherre Seleukos I Nikator (358-280 f.Kr.). Han indtoq Lydien og gjorde Thyatira til en makedonsk koloni og militær forpost mod øst. Byen var grundlagt midt i en aben, smilende dal i en let bakket terræn, hvor der var blevet opført et citadel. De makedonske soldater blev udstationeret på dette sted for at bevogte de lange pas, der fører f ra nord lil syd mellem Hermos-dalen og Kaikos-dalen, mellem Sardes og Pergamon. I forbindelse med slaqet ved Magnesia år 190 f.Kr. opslog den syri ske konge Antiochos lll den Store (222 187 f .Kr.) sit vestlige hovedkvarter iThyatira. Da han led et nederlag til romerne, betod fredsaftalen, at Thya tira kom til at høre under det pergamenske rige, hvis konger gjorde byen til en betydningsfuld forpost mod de efterlølgende syriske seleukidekonger. Det pergamenske rige blev år 133 f.Kr

'lq

kea. Imodsætning til Efesos, Smyrna, Pergamon, Sardes, Filadelfia og Laodikea havde Thyatira inqen natudig befæstning, hvorfra man kunne beherske vejen og den lange dal. Da byen lå ske kejser identificeredes som solguden som vagtpost ved vejen til den kongeimenneskeskikkelse. lige residensby Pergamon, som invadelbyen fandtes en helligdom som rende h.ere gerne ville have fingre i, var [ilegnet en orientalsk sibylle havde den en stralegisk vigtig place (spåkvinde) ved navn Sarnbathe. Manring. Derfor blev byen i løbet af de følge kom for at iå råd og vejledning af gende ar hundreder oqra angrebet dette orakel. Ar 123 e.Kr. blev byen adskillige gange fra Øst, hvilket satte sit besøgt af den romerske kejser Hadrian tydelige præg på byen. Dens skæbne (1 17-1 38 e.Kr.) og senere af kejser Cavar igen og igen at blive udsat for racalla (188-21 7 e.Kr.). Sidstnævnte belejring og plyndring, at blive indtaforskønnede byen med bygningsværget, Ødelagt og genopbygget. Thyatiker og fik derfor hæderstitlen 'Thyatiras tilstand var således den bedste ras velgører". målestok for Pergamons styrke. lhydtird la rlrdlegi\k pa hovedvejen Antikkens historikere og forfattere fra Byzans til Smyrna og ved hanomtaler sjældent byen. Plinius den delsveien fra Perqamon til Syrien, som Ældre (23-79 e.Kr) affærdiqer at omtaogså gik gennem Filadelfia og Laodile Thyalira med nogel nær loraqI i udtrykket "Thyatira og andre betydningsløse samfund". I 1313 e.Kr. blev Thyatira erobret af N,4anisas emir Samukhan og efter 6?\ 1425 e.Kr. taldt bven i o5manner' , q -,zr'\ nes vold og blev pn del a[ det

testamenteret til Rom af den menneskesky og barnløse kong Attalos lll (138-1 33 f.Kr.). Romerne indførte kej serdyrkelsen iThyatira, og den romer-

qL\

"å\\ -*:lll-: ::T1":Il: :'q: 1.9:: -:,'::iT,lt;5"

tr\ \Ji

il"Tji,,j;f e\ >ll

r

.:ll

Akhr:ar et i \ledet oplørl over dens ruiner.

Q//

n"tp""handlernes by

r-

\a'

K

= å E:J

@vl\T.€[ SkiLse af tnønt med Ihyatia5 skytsguddom, aptndclgt pI tpll. ,un1 I'l' g,Jddatnttl"Lq ,lo.

tu\ \am ADollo l\umnao\ Heltcn et o[lc hcln pt \om cn trttp! lnpd t,po qqcl 'tiicl po;nø ,lridrøÅ\e o\e/ \kLtlderen. And!e !nontP! \t\Pt quden pa en hest parat til at drdge ud i krig

in

pos:enae guddom tat Pn tr|lito.ll\dutt Hqn5 P. Pedetsen)

fhyotio. (Udlånt at

,otr

I Apostlenes Cerninger omtales purpurhandlersken Lydia fra Thyatira, der efter mødet med apostlen Paulus uden for den makedonske by Filippi sandsynligvis har bragt evangeli et til sin hjemby. (Ap. Cer. 1 6:14-1 5) I 18/2 fandt den qræske professor Metizides en tekst, som pa græsk var indgraveret pa hvid marmor. Teksten, som bekrælter at Thyatira var purpurhandlernes by, lyder: "Blandt purpurhandlere hædrede byen som velgører en enestaende mand, Aniochos, Lykos


sØn, medborger i Thyatira."

Purpurfarven var meget kostbar. Den blev dels udvundet af krapplantens rødder, som voksede irigelig mængde omkring Thyatira og dels fra det lille skaldyr murex. Fra halsen på dette lille dyr kunne man blot udvinde en eneste dråbe purpurfarve. Plinius den Ældre beretter, at denne purpurfarve var så kostbar, at man ikke kunne købe blot et halvt kilo af den for 1.000 denarer. Lydia må have været forholdsvis velhavende person, eftersom hun handlede og rejste med en af antikkens kostbareste varer. Thvalira var en blomsLrende og rig handelsby. I nærheden af byen er der fundet inskriptioner, der oplyser at Thyatira havde flere handelslav end noqen anden by af samme størrelse i hele Asien. lnskriptionerne nævner således uldarbejdere, linnedarbejdere, skræddere, farvere, læderarbejdere, garvere, pottemagere, bagere, slavehandlere og bronzesmede.

Ruiner fra

antikkens Thyatira Fund af mØnter og inskriptioner fra antikken iAkhisar har kastet lys over livet i det gamle Thyatira. De mØnter, som anvendtes i antikkens Thyatira, giver interessante oplysninger om den hedenske afqudsdyrkelse i byen. Thyatiras skytsguddom var Tyrimnos, oprindeligt en helt, som fik guddommelig status som Apollo Tyrimnaos. Som helt er han ofte fremstillet på

A.XFT

F:i[rl:Årr",

wpret muligt, hor udgrovninger fundet sted

mønter som en rytter med tveægget stridsøkse over skulderen. Andre mønter viser ham som guddom på en hest parat til at drage ud i kriq - en passen-

de guddom for en militærkoloni. De arkæologiske fund iThyatira er sparsomme i forhold til dem, der f.eks. er g,ort i Pergamon og Efesos. Det skyldes hovedsageligt, at det moderne Akhisar i dag dækker hele det område, hvor antikkens Thyatira lå. Hvor det har været muligt, har udgravninger

S

RADIO OG TV Nørresundby.

Fffiffi"ll

Tlf. 98 17 31 67.

i

Akhisors centrum. (Fato: Hans P

fundet sted iAkhisars centrum. I de udgravninger er der blandt andet fremgravet rester af et Apollontempel. Endvidere er der afdækket en romersk vej fra 100-tallet e.Kr. samt en del af en overdækket søjlegang, en stoa. Desu-

den er der fundet ruiner af en kirke fra romer5k tid. Dd områdel iog omkring kirkeruinen i osmannisk tid blev brugt som begravelsesplads, er kirkeruinen bevaret for eftertiden.

ISRAELSMISSION lsraelsmissionens avis informerer om mrssior blandl jøder og lormidler kendskab til messianske jøders vilkår. Redaktør: Kaj Klær-Hansen.

Avisen kan rekvireres gratis fra: Den danske lsraelsmission Nørregade 14 6070 Christiansfeld Tft. 74 56 22 33 Giro 3 05 45 00


AnrrolocIENS PpnropER 3

Oversigt over de arkæologiske perioder i lsrael: Mellembronzealder Af Nicoloi Winther-Nielsen, teol. dr., Kbh. NV.

fter den fattige periode ved begyndelsen af Mellembronzen 1 1) fandt der en kraftig opblomstring sted i Mellembronzens anden fase (MB llA: 20001800 f.Kr.). Mange af de gamle bystatscentre i den centrale del af landet blev genopbygget, imens de små landsbyer i Sydlandet blev forladt. Fund fra den tid viser den tidligste kana'anæiske kultur med dens byer, templer og gudefigurer. Hen lmod periodens slutning nåede denne kana'anæiske kultur sit absolutte højdepunkt. Langs hele Middelhavskysten, nord for Tel Aviv blev der i denne periode grundlagt en stribe nye byer. Her danner Kabri, Akko, Tel Mevorakh og Afek en lang kæde af forter. De er blevet udgravet siden 1970'erne. En anden kæde af samtidige bystater lå på Jizre'eldalen (Jokneam, Megiddo og BelShan). lAfek, Dan, Akko, Bet-Shan, Sikem og Cezer blev der bygget store paladser. Den vigtigste fornyelse i MB llAperioden var opførelsen af store fritstående jordvolde omkring Akko og (se TEL 1 /97 s.

NAVN

sten støtte r.

Dagligvarerne bestod af fine lersager, blandt andet en tykmavet kande med et rødligt poleret dæklag. Der er også fundet en del redskaber af tinbronze, heriblandt en øksetype, som minder om et andenæb. Udviklingen forstætter i anden og tredje fase af Mellem-bronze ll (MB llBC: 1800-1550 f.Kr.). I denne periode tog en semitisk folkegruppe, Hyksos-folket magten over Egypten. Deres kultur satte også sit præg på udviklingen iKana'an. Mange steder er der fundet lmporterede egyptiske og kypriotiske varer fra denne periode. Kana'ans største fæstningsanlæg opførtes også idenne periode (Hasor, Dan, Kabri, Sikem, Tel Batash, Ashkelon, Tel Masos). jord og grus blev lagvist kastet op på begge sider af en indre massiv stenmur og stampet fast.

FORKORTELSE

Mellem Bronze (Middle Bronze Age)

flere andre byer. Andre steder byggedes solide teglmure på stenfundamenter (jokneam, Megiddo og Afek). De havde ofte rektangulære tårne og byporte med trapper op til et vagtrum (Megiddo og Akko). Disse fæstningsværker skabte de "store og himmelhøjt befæstede byer" (5. Mos 1,28). Der er også afdækket flere helligsteder med

MB IIA MB IIB MB IIC

DATERING

2000 - 1550 2000 - 1 800 1800 - 1650 1650 - 1550

Oven på den opførte man en bymur af soltørrede lertegl. Disse stelle volde hævede bymuren, så den kunne forsvares under angreb med rambukke og stiger og imod gravning af tuneller. Landets største by blev opført i Hasor. Hasor var på denne tid en international metropol på 80 ha2, "den førende blandt alle disse kongedømmer" (Jos I1,7). Uden for volden omkring den nedre bydel i Hasor blev der gravet en dyb voldgrav. På Dan var den tilsvarende voldgrav 8-10 meter dyb og 10 meter høj. lnde i byerne lå paladser og fleretagers privathuse omkring stenbrolagte gader. Flere af byportene bestod af massive tårne med vægpiller og indre kamre. Den mest imponerende er byporten i Dan, hvor teglene stadig er bevaret helt op til buen ov€r portåbningen. En endnu ældre teglport udgraves i disse år iAshkalon. Byen Cezer nåede sit høidepunkt i MB llC, hvor byen blev udbygget med voldanlæg og offerhø|. Sikem fik kyklopmure, port og et tempeltårn. Hele perioden endte i en massiv ødelæggelse. Byernes erobrere er ikke kendt. Måske var det Hyksos-folket, som på

den tid blev drevet ud af Egypten og nu overtog fæsl.ningerne i Kana'an. Eller det var egypterne, som forfulgte Hyksos-folket helt op i Kana'an, og undervejs smadrede den kana'anæiske bykultur En teori om, at det var israelitterne, har vist sig ikke at være holdbar.

MBIIA/B-kulturen giver et godt billede af den verden, som patriarken lakob levede og færdedes

i.

I

Iil


Læs Af Ninno

T. Rosmussen

mider du dine blade ud efter en uge? Sa gør en undtagelse med TEL. Cem deml Tel adskiller sig fra andre blade ved at hvert nummer kun har 8-12 sider. Men hvilke siderl Her får du udvidet din bibelske horisont. På arkæologisk vis graver de velskrevne, seriøse ariikler med de fine illustrationer idybden af

Der er gade

ortikld on wpsentlige emner ide TEL. (Fato: N. Rosmussen)

qonle numre of

de forskellige emner. Skribenterne gør grundigt rede for forskellige synspunkter, så læseren selv kan vurdere og tage stilling. Med kun fire numre om aret karr det være svært at huske sammenhængen i længere artikelserier. Derfor kan jeg anbefale at gemme bladene - og evt fremskaffe alle de gamle numre. Læs dem isammenhæng fra årg. 1 nr. 1 til arg. 8 nr. 2. Det kan gøres i bus sen pa vej til og fra arbejde eller i løbet af et par aftener i stedet for en bog. Du vil helt sikkert få endnu mere glæde af TEL på den måde.

\/

cfl ffi -t

tr

u:lsf3u

4l

Profile for Thomas Møller

Tel 2, 1997  

Månedsmagasinet TEL

Tel 2, 1997  

Månedsmagasinet TEL

Advertisement