__MAIN_TEXT__

Page 1

Ska,tteia.gt og samfundsØkonorni Af Knud W. Skov. redaktor

mene.

er er fundet mange uvurderlige skatte op gennem den mellemostlige arkæologis historie. Der har værei rigdommene i de ægypiiske faraoners gravkamre og i den store kongegrav ved Ur. Disse fund har v€eret med til at give vor tid et bredt indtryk af forlidens herskeres liv og status. Billederne fra disse og mange andre fund er qaet verden .undt. sa mange har haft lejlighed til at beundre disse rigdomme af guld og ædelstene. Disse fund har dels motiveret mange skattejægere og eventyrere - dog mest iforrige århundrede - til at vove lykken. Det forte desværre også til, at mange vigtige fund forsvandt, som da en fransk ekspedition mistede alle de assyriske skatte. de havde "ned pa deres pramme på Tigrisfloden fordi det lykkedes lokale røvere at sænke pram-

Andre gange påstås det, at en og anden har gjort exceptionelle fund, men at de af en eller anden grund hos finderen ikke kan offentliggøres. Det gælder f.eks. de fund af Pagtens Ark,

Noajamiliens gravsted og formue m.m., som Ron Wyatt påstår at have gjort. I sidste nr. af TEL afviste SBA ethvert forhold til ham. I dette nr. lader vi Adventistsamfundet korrigere os, da vi af forskellige grunde fik kædet dem sammen med R. Wyatt. I dette nr. af TEL kan vi berette om en helt anderledes form for skattejagt. Prof. Stern fra Jerusalem kan berette om, hvordan fundet af en større mængde sølv ibyen Dor kaster et nyt lys over forskernes viden om tiden omkring år 1200-900 f.Kr.. I det tilfælde drejer det sig ikke om overklassens okonomiske vilkår, men om hvordan de1 almrndelrge samfundsokonomi hang sammen i den periode.

Vi vil også gerne have flere voluntører med, når udgravningerne på Hazor beynder ijuni måned. Som nævnt i sidste nr. af TEL håber udgravningslederen, Amnon Ben-Tor på at finde en'skat af tavler med inskriptio' ner denne sommer. H.P. Pede.sen forlsæller ogsa seflen om de 7 byer der omtales i Johs. Åb. kap. 1-3. Denne gang er vi nået til byen Smyrna. hvor menrgheden pa trods af sin "fattigdom" blev erklæret for 'rig (Johs. Ab. 2.9). Desuden giver vi et par ord med på vejen til et par bøger af relevans for bibelsk arkæologi-interesserede. En af dem finder vr så god, så vi faktisk har købt et lager hjem til salg for interesserede. God læselyst.

Skatteiagt og samfundsøkonomi

side

1

fundet på Tel Dor

side

2

Hvad skete på Hazor

side 6

Smyrna

side

Stor sølvskat

"Assvnrnlr - rnu

lc

KoMMER"

utryriskL tttlcla'g,u,tlstr i lsrutl og.lulu

rigt

l'rtrclrug t. ttrktoht,g.lolut Wx htul, I')littburqh K^FFr

"Cooogvt lvawt' t.,lol\r lVrnllttuLl Nyr

fRA STLSKAB roR BrsEtsK ARKÆotoGt

AttE

ER

t.

SB,\s

linuntd Jat Mt)t-lt'tl.t(tl

HlERTtLtc vttKOMMrN!

pÅ DANSK BrBEr-lNsflrur, FRED€RTKSBoRGGADE

1

B, 1., KBH. K.

Arkæologiske

perioder

ll

side

B

.l .l

Køb "Bibelens Verden" gennem SBA side 12 Ron Wyalt

igen...

side 1 2


Sr

etpårrtffiN Af E. Stern & L Sharon. lnstitute of Archaeology, Heb rew U n ive rsity, Je rusale m

I I I

1996-sæsonen af udgravningerne pa Tel Dor (Tel Dor er kendt som en travl havn og handelscentrum ca.30 km. syd for Haifa) blev der fundet en kande med ca. 8,5 kg. sølv. Dette fund kaster et nyt lys på de økonomiske vilkår i Jern 1 -perioden (ca. 1200-1000 f .Kr.), sammen med de andre fund, der er blevet gjort siden udgravningen

begyndte i 1980. Den kande, hvori skatten blev fun-

Mirjam Jost, assistant area supervisor iomåde D2 (hvot krukken blev fundet), og krukken med sølvet - lige efter at den er blevet afdækket. (Foto: l. Sharon)

det, var omhyggeligt skjult iet lag af opfyldningsmateriale i et åbent område mellem en større beboelse og hvad der ligner en større olfentlig bygning, lige nord for byens sydlige havn. En skå|, der skjulte kanden, blev allerede fundet i den sidste uge af 1995-sæsonen. Da den student, der fungerede som supervisor for det udgravnings"hul", Ijernede skålen, bemærkede han et større hulrum under den. ldet han stak hånden ned i hullet og lølte rundt, vurderede han, at skålen dækkede et hulrum af mindst 50 cm. dybde. Efter samråd med områdesupervisoren og prof. E. Stern besluttede man at vente med udgravningnen at det til 1996sæsonen. Hullet blev derfor dækket med ren jord og området blev markeret og dækket. I '1996 valgte udgravningsholdet at afdække hele "hullet" ned til hulrumets bund - hvorved kanden med sølv også blev af- dækket. Da man ville tømme kanden for det skidt, som var blevet fyldt i den i 1995, opdagede man Iørst et smykke, der faldt ud af kanden. Derefter grk man i gang med at sigte jorden med en fintmasket sigte, og der dukkede et dusin småstykker a[ sølv op. På det tidspunkt var kun en lille del af kandens indhold tømt ud - og dens vægt indikerede at der stadig var en stor mængde al et tungt materiale i den. Derfor valgte man at sende kanden til Jerusalem for nærmere undersøgelse. Kanden blev nu brudt op på et museum iJerusalem. lnden iden var


16-18 sølvklumper. Der var også små stykker af hør, der klæbede sig til det tærede sølv, hvilket kunne antyde, at hver klump oprindelig havde været opbevaret ien pose. Poserne var lukkede med en knude, og forseglede med et mærke, hvilket kunne aflæses af en bulla (en seglmærket lerklump, der blev brgt som seglmateriale), der blev fundet i kandens bund. Disse fund giver et indtryk af, hvor dan den handelsmæssige praksis var før introduktionen af pengeenheder, sådan som de kendes fra bibelske, historiske og arkæologiske kilder. Guld- og sølvbarrer blev forarbeldet. udskibet og gemt netop iform af barrer (hebraisk: kkr - kikat - direkte oversat = blad). Større internationale forsendelser - enten som handelsvare. skat eller bytte - blev formentlig lavet som sølvblade. Salomon overdroq f.eks. 20 byer i Galil- eller Kabullandet (formentlig land Galiiæas kyst) til fønikerne som betaling for håndvær- kerekspertise, ceder-og enebærtræ samt 120 k/kar af guld, som han havde brug for til tempelbyggeriet i Jerusalem (1. Kg. 9,10-14). Da assyrerkongen Sankerib brændte Lakish i701 f.Kr. og truede med at indtage Jerusalem, kØbte kong Hezekia sig fri med 300 kikar sØlv og 30 k/kar guld (2. Kg. 18, 13-16). En komplet barre var nok af for stor værdi f or hverdagstransaktioner. Forretningsfolk slog derfor småstykker sØlv af barrerne vha. økse eller mejsel - for at veje dem indtil det svarede til den aftalte pris. Det er måske på den baggrund at profeten skælder ud på Samarias riqe handelsfolk, fordi de brugte for stor en vægtsten og bedrog med en falsk vægt, når de købte sølv tra den fattige (Amos 8,5). l\,4an ma nok forestille sig, at den almindelige person, måske endda de almindelige handelsfolk eller detail- handlere, aldrig så en hel barre af sølv, men blot fik mulighed for at handle med afhakkede stykker. Da disse ville blive mindre og mindre pga. den daglige slitage på sølvet kunne de evt. være pakket nd iforseglede poser efter vægt for at lette handlen - og fastholde deres værdi. Denne praksis og andre lignende er godt kendt fra litteraere kilder som f.eks. vist ovenfor. Man har også fundet lignende skatte andre steder (især værd at bemærke er en skat fundet i Eshtamoa, syd for Hebron, som kan dateres til Jern ll). Det, der er især gør skatten fra Tel Dor spændende, er den periode og kontekst, som den er fundet i. Jern l-lagene (dvs. 1200-1 000 f.Kr. eller fra dommertiden til David) regnes

ISRAEL . Dor

Jerusalem a

iarkæologiske kredse som en mørk og ukendt tid. Den fulgte lige efter bronzealdertidens civilisationers fald (ca. 1250-1050 f.Kr.) og varede indtil staten var blevet organiseret og den internationale diplomati og søfartshandel for alvor genindlørt (i tiden 975-925 f.kr. m. David og Salomo på tronen i lsrael). Denne perioden er kendt for barbariske stammers togter. plyndring af handelsruter og nedgang i den bymæssige befolkning og organisation. Det gælder både for hele middelhavsområdet og de omkringliggende områder. Disse fund ved Tel Dor indikerer dog en livlig og blomstrende handelsvirksomhed, hvorfor billedet ændres radikalt - ihvertfald mht. lsraels nordlige kyststrækning. Hvis dette sølv blev brugt til handel (hvilket det ud fra stykkernes størrelse har været flittigt brugt til), rejser det adskillige nye spørgsmå|, som "Hvem var folkene i Dor, som altså fortsatte med at drive handel på trods af, at de gamle forbindelseslinier var faldet sammen?"r "Hvordan var de i stand til at oprette den infrastruktur, som er nødvendig lor disse aktiviteter?"; 'Hvem handlede de med - og hvad gjorde de ved deres fortjeneste?". Udgravningerne på Dor giver svar på nogle al disse spørgsmå1, imens andre forbliver gåder. På gårdspladsens overflade, under hvilken sølvet var gemt, såvel som i de omkringliggende huse og iandre samtidige bygninger i andre udgravningsområder, blev der fundet væsentlige

potteskår fra både Egypten og Cypern. De cypriotiske skår består al flotte små kander og dekorerede skåle, ting, der formentlig blev regnet for at være luksusvarer. På den anden side er alle de egytiske varrer grove oplagringskrukker tydeligvis beholdere for en slags bulkladning. I kontrast til den simple landbrugsøkonomi, som kan ses på de fleste bebobelser fra Jern I -perioden, oplevede Dor en levende bymæssig kultur i hele perioden. På trods af adskillige ødelæggelser og katastrofer, har byen haft en markant fremgang helt tilbage fra bronzealderens afslutning. Tæt ved stedet, hvor sølvskatten blev fundet, stod en at byens væsentligste bygninger. Denne bygning har formentlig været ca. 20 x 40 m i omfang - og dens mure, som er bevaret op i stor hØjde, var lavet af store kampesten. Udgravningen har afsløret at denne bygning allerede var gammel, da sølvet blev begravet i nærheden - og at den formentlig var i brug mindst 100 år efter. Bygningens funktion er endnu ikke fastslået. Det er klart, at det krævede en aktiv offentlig administration at få så stort et hus bygget og vedligeholdt. Derfor er det også vores antagelse, at huset har haft flere forskellige officielle formå|. Det var denne administration, som formentlig også regulerede og organiserede den økonomiske infrastruktur og til gengæld selv havde udbytte af at holde handlen igang. Udgravningens leder, E. Stern, mener at det folk, som stod for denne handel var fønikerne. Tyrus, Sidon og Byblos var de kannanæiske byer, som var mindst berørt af de ødelæggelser, som 'havjolkene' fra vest og invasionen al israelittiske og aramæiske stammer fra øst havde forårsaget. Prof. Stern mener at disse byers indbyggere hurtigt havde udnyttet det vacuum, som var opstået i det 11 . årh. - efter det mere generelle kollaps i det 12. årh. og forud for de stærke israelittrske og aram€eiske kongedømmer. som opstod i det 10. årh. f.Kr. De brugte dette vacuum til at udvide deres territorie sydpå langs kysten ind isøJolkenes område. Stern mener også al det var på den samme tid, at den fønikiske civilisation formåede at få fodfæste på Cypern. Disse begrænsede togter var formentlig forløbere for den langt større handelsaktivitet, som fønikerne (og deres allierede David og Salomon) vovede sig ud i det 10. årh. - og tjente som springbrædt for den langt større offensiv i det 9. og 8. årh., hvor fønikerne etablerede kolonier rundt

:


S -A.X-FT RADIO OG TV Nørresundby. Tlf. 98 17 31 67. Så længe lager haves TEL'93 nr. l med rekonstruktionstegning af Tempelbjerqet

TEL'96 nr.

1

med rekonstruktionsteqning af Jerusalem ar 30 e.Kr. 22 tidligere numre af TEL (excl. nr. 1/90. 2/91. 4/93. 1/95-ldso gt)

Næste nr.

af TEL udkommer

midt ijuni - Med beretningen om, hvordan byen Bethsaida

blev fundet...

Ttf. 7593 0353 Bjergegade 90 st.tv., 7000 Fredericia


|::

'

Skitse over omhde D2. hvor krukken blev fundet. Den et lavet ved sæsonens afslulning. (udlant af L Sharon)

angs lvliddelhavets kyster - og udenfor. lnteressant nok nævner den vigtig-

ste udenom-bibelske historiske kilde til Jern 1 perioden også Dor i relation til solv-transaktioner med både Egypten,

Fønikien og Cypern. Det er den egyptiske beretning om Wen-Amon - der traditionelt dateres ca. 100 år tidligere end dette ars sølviund - som gengrver en egyptisk præsts oplevelser under hans rejse til Byblos for at kobe træ. Wen-Amon medbragte 5 dbn (lldt nrndre end 1 kg) guld og 31 dbn sølv (ca. 2,8 kg) som betaling for træet. Disse penge blev stjålet imens han var gæst hos Beder, Sikilernes konge (sikilerne var et af sø-folkene), der netop boede i Dor. Wen-Amon mistænkte sin vært for at have noget at gøre med roveriet og fast overbevist om at man gor mod andre, som man vil, at de skal gore mod en - tog han afsted fra Dor med 30 dbn sølv fra Beders kongelige skatkammer. Selvfolgelig blev Beder vred over dette roveri, og han sendte en flåde på 11 skibe ud for at fange WenAmon på hans flugt til Cypern. lmens selve bereiningen ikke direkte har noget at gore med solvskatten, som er fundet i Dor, gengiver den formentlig den tids situation, hvor de gamle empirier, bøjede, men endnu ikke knækkede, kæmpede for at holde

Krukken med indhold. elter at den er blevet dell men for det altsammen blev rcnset. (Fato: L Sharon)

kontakten med deres leverandører af rdvarer - imens de imodesd den nye samfundsorden. De nye handelsmagter var samtidig ved at indordne sig efter de gældende handelsreqler. sa de langsoml ophorte med soroveri og uorden og ordnede sig med diplomati og storre handelsdrift. oversæt. kws


Hvodo skete pa asor Af cand. teol. Knud W. Skov

lndledning asor er med sine 80 ha. den største udqravninq fra bibelsk tid i lsrael. Helt tilbage i det andet årtusinde f. Kr. anslås byen at have været befolket af ca. 20.000 indbyqqere, hvorfor den også har været den største og vigtigste by i hele området. Dens størrelse og strategiske placering på handelsruterne mellem Egypten og l\4esopotamien gjorde den til den'lørende blandt alle disse kongedømmer" (Jos. 11.10). lsraelitternes erobring af Hasor åbnede for deres erobring og bosættelse i Kanaans

land. Byen blev genopbygget og befæstet under kong Salomo ('1. Kong. 9,15) og oplevede en storhedstid under kongerne Akab og Jeroboam ll, indtil den blev endelig ødelagt af assyrerne (2. Kong. 15,29 i 732 t.Kt.). Hasor består af to hoveddele: Den

øvre by (byens akropolis) og nord for den, den nedre by (det befæstede område). Hasor var i sin storhedstid formentlig ca. 10 gange så stor, som Jerusalem var på kongerne Davids og Salomos tid.

Det kanaanæiske Hasor Forste gang der var bosaettelser pa Hasor - i det 3. årtusinde f. Kr. - var de

begrænset til byen øvre del. Den nedre del blev formentlig først bebygget og bosat i det 1B årh. f . Kr. (Mellembronze-alderen). Helt frem til begge byens to dele blev udsat for en gennemgribende ødelæggelse i det 13. årh. LKr. var de begge beboede. Det kanaanæiske Hasor nævnes flere gange i kilder andre steder fra. Første gang er i det 19. årh. i en egyptish [orbandelses-tekst. Haso' er ogsa - som den eneste af de kanaaanæiske byer - nævnt i arkiverne fra l\,4ari ved Eufrat{loden. De hører hjemme i det 18. årh. f. Kr. Mari-arkiverne og viser klart Hazors betydning, rigdom og de langtrækkende handelsmæssige f orbindelser, der udgik fra Hasor. I de tavler. der blev fundet ved El-Amarna i Egypten (fra det 14. rh. f.Kr.) er der flere referencer til Hasor, ligesom den indgår ioptegnelserne fra de militærkampagner, som de egyptiske faraoner gennemførte i det 15.-14. århundrede f.Kr. lfølge de bibelske beretninger anføde Jabin, kongen af Hasor, den koalition af kannanæiske byer, der mødte israelitterne under ledelse af Josua. lsraelitterne vandt slaget og efterfØlgende blev Hasor jndtaget, alt gods blev lagt i band - og byen brændt

(Jos. 11,1-12).

los '11,1O-12 Derefter vendte Josva om og indtog Hasor og huggede dens konge ned med sværd. - Hasor var tidligere førende blandl alle d6se hongedommer. Alle, det var ibyen, huggede de ned med sværd og lagde band pa dem. sa ikke en levende sjæl blev tilbage: og Josva brændte Hasor ned. Alle disse kongebyer med deres konger indtog Josva: han slog dem med sværd og lagde band på dem, sådan som Her-


rens tjener Moses havde befalet. En anden gang, da israelitterne måtte kæmpe mod kongen af Hasor, er beskrevet i Dommerbogen kapitel 4. Denne gang var det under dommeren Debora, og kampen stod mod Hasors hærfører Sisera. Hasors hær tabte slaget - og Hasor kom under israelitternes herredømme. Der er lundet spor af brand og ødelæggelse forskellige steder i udgravningen af Hasor. Mange vil tillaegge den Josuas triumf - andre kampene under Debora. Det er endnu for tidligt at konkludere på det.

...-'l-/

'-.'.-i ..\

Det israelittiske Hasor Under israelitterne blev bosættelsen af Hasor igen begrænset til den øvre by. Desværre er der kun meget få fund fra den israelittiske dommertid. Det vigtigste er en kultisk offerhøj. Den 6 kammers port og dobbeltmur (kasematmur), der af de fleste dateres til d. 10. årh. f.Kr. kan formentlig tilskrives kong Salomo (1. Kong. 9,15). Under hans herredømme var det kun den vestlige del at den øvre by. der var beboet. Under kong Akab, i midten af det 9. årh. f.Kr., blev beboelse igen udvidet. Byen blev yderligere befæstet, så hele den øvre by var befæstet af en solid mur. Desuden organiserede man både et lagerhus, en indre fæstning og et

nyt vandsystem i denne periode. Hasor blev igen og igen ødelagt under bade de aramæiske og assyflske togter ind over lsrael. Byen blev endelig ødelagt af assyrerkongen Tiglat Pileser lll. som i732 f.Kr. erobrede hele Galiæa (2. Kong. 15,29), idet togt, der skulle blive begyndelsen til enden på Nordriget lsrael. Hasor opnåede aldrig senere den betydning, som det havde haft. Op gennem århundrene fra det 7. til det 2.

årh. f. Kr. bestod beboelsen kun af det lille fæstningsværk, der var blevet opført i den vestlige ende af den øvre by.

Den sidste historiske reference til Hasor finder vi i Makkabæerbogen (1. Makk. 11 ,67) Her forteelles, at ypperstepræsten Jonathan kæmpede mod

seleukidernes Demetflus i 147 t.Kt. på sletten neden for Hasor. I dag er Hasor en af lsraels nationalparker.

Deltag itcl g r. u v nirtfg7 Du kan stadig nå at komme med på udgravningen på Hazor i1997. u kan deltage i flg. perioder: 24.6 - 15.7 og 15.7 - 5.8. Dvs. du kan enten deltage i 3 eller 6 uger. Det lorventes, at der i begge perioder vil være deltaqelse af en person fra SBAS bestyrelse. Prisen er US$ 220.00 / uge excl. rejse, transport i lsrael og forsikring. Der gives kr.300,00 itilskud til SBA-medlemmer.

Amnon Ben-Tor, udgravningslederen, meddelte os omkr. 15.2., at han gerne ser ca. 10 danskere på udgravningen, men at der på det tidsppunkt kun var 1 tilmeldt. Derudover var der tilmeldt ca. 100 deltagere fra andre lande - og der er plads til max. 120 deltagere. Interesserede skal derfor skynde sig for at få plads. Kontakt Annette Wiuff Christensen på tlf. 86 19 00 48. Hun kan også give information om de andre udgravninger, SBA formidler kontakt til i denne sæson.


yrna Af Hans P Pedercen, fortatbr oldtiden hædredes Efesos og Smyrna med betegnelsen 'loniens øjne'. lvledens Efesos'ruiner nu blot vidner om tidligere tiders storhed, er Smyrna, der ligger omkring 80 km nord for Efesos og som siden 1929 har heddet lzmir, en spillevende og charmerende millionby i rivende udvikling.

Kulturelt arnested Det ældste Smyrna blev grundlagt omkri.rg ar 3.000 f. Kr. r Bayrakl (Tepekule tumulus) på bugtens nordlige bred. Det ældste Smyrna havde en lille beskyttet havn, og husene var bygget pa k|pperne. Byens rivende udvikJing gjorde den til et af Vestanatoliens kul-

turelle centre, ligesom det berømte Troja i nord. Arkæologiske udgravninger i Bayrakli foretaget af universitetet i Ankara og The British Archeology lnstitute har blotlagt huse og forskellige genstande af historisk v€erdi, bla. lerkrukker, skåle og badekar. Smyrna, der gjorde krav på at være fodeby for Homer, "digtekunstens

fadef , og sandsynligvis ophavsmand til llliaden og Odysseen, blev ifølge grækeren Herodot,'Historiens fadea' i384-425 l.Kt.) erobret omkring år 800 f

. Kr. af den græske folkestamme

lonerne. Den fik Smyrna til at blomstre pa en sadan made. at Dyen i det 7. århundrede f. Kr. havde sin guldalder. I år 688 f. Kr. blev Smyrna indtaget og plyndret af lyderkongen Alyattes den lil fra Sardes. Senere, i år 546 f. På museet i Selcuk llndes dette ansigt i

mar

mor. som formodes at gengive Alexander den Stores feltherre, Lysimachos (360-281

f.Kr.). der genopbyggede Smyrna pa skra-

ningerne af Pagosbjerget. (Foto: Hans P Pedersen)

Kr., kom Smyrna under persisk herredømme ito århundreder.

"Den skønneste

af alle loniens byer"

lkke Iangt lra lzmirc gamle bydels talrige smalle og krogede bazargader, ligger ruinerne af den rcmerske agora. Ved agoraens nordside star endnu resterne af en 160 m lang toetages basilika med velbevarede hvælvinger og sojler med korinthiske kapitæler. (Foto: Hans P Pedercen)

Først omkring år 330 f. Kr. gav Alexander den Store sine feltherrer Antiqonos (316-301 f.K0 og Lysimachos (360-281 f.Kr.) befaling om at genopbygge byen på skrånrngerne af Pagosblerget. Fra da af blev Smy,ns 211ur en af Lilleasiens skønneste og rigeste byer og beskrives af geogralen Strabon fra Amaseia i det første århundrede e. Kr. i hans "Geoorafi (XlV,l): "Dei ældre Smyrna la tyve sladier fra det nuværende. Da de indfødte lydere havde lagt byen øde, boede smyrnæerne omtrent i fire århundreder i ubefæstede smabyer. indlrl endelig Antigonos og efter ham Lysimachos


igen hævede denne by, som nu er den skønneste af alle loniens byer. En del af byen ligger på det befæstede bjerg, men den største del nedenfor dette oq omkring havnen med Kybeletemplet og gymnasiet. Gaderne er så vidt muligt anlagt isnorlige retning og vel brolagte, og store firkantede buegange pryder de lavere og højere dele af byen.'

lordskælv - oB BenopbygninB Under romersk herredømme mellem 27 t.Kt. og 324 e. Kr. oplevede Smyrna endnu en blomstringsperiode. Agoraen, stadion og teatret på Pagosbjerget stammer bl.a. fra denne periode. I år 17 e. K(. blev Smyrna og flere andre lilleasiatiske byer ramt af det voldsomste jordskælv i oldtiden. Den romerske historiker Cornelius Tacitus (55-120 e. Kr.) beretter herom i sine "Annaler'(11,47). Smyrna blev dog genopbygget, og endnu i det 2. århundrede e. Kr. priste den berømte græske forfatter og geograf Pausanias byens skønhed. I år 178 e. Kr. ødelagdes Smyrna igen af et mægtigt jordskælv, som lagde byen igrus. Den blev imidlertid genopbygget af den romerske kejser Marcus Aurelius (121 -180 e.Kr.) og ifølge den græske filosof Philostratos (170-245 e. Kr.) kunne ingen af Europas byer måle sig med Smyrna. Adskillige gange siden har Smyrna været hjemsøgt af såvel jordskælv som brande, sidst iforbindelse med den græsk-tyrkiske krig i 1922 hvor to tredjedele af byen blev ødelagt af en k€empebrand. I århundredernes løb har byen tillige været udsat for fuldstændige eller delvise Ødelæggelser af lydere, arabere, byzantinere, tyrkere, korsfarere, osmanner, venetianere og grækere. l\,4en hver gang har byen rejst sig igen af grus og aske, og idag har lzmir (Smyrna) Tyrkiets næststørste havn og er Tyrkiets tredjestØrste by med omkring 3,5 mio. indbyggere.

På agoraen findes t dag en række spredte marmoiragmentet og denne kamplystne love i marmor. (Foto: Hans P. Pedercen)

På toppen af Pagosbjerget, hvorfra der er en storslået udsigt ud over det moderne lzmir, kan man stadig betragte resterne af et byzantinsk citadel, hvis fundament stammer fra Antigonos og Lysimachos tid. lnærheden findes sparsomme rester af det antikke teater og af stadion.

Statsagoraen Nordvest for Pagosbjerget, ikke langt fra den gamle bydels talrige smalle og krogede bazargader, ligger ruinerne af den romerske statsagora som genopførtes på kejser lviarcus Aurelius'tid. Eftersom agoraen senere blev brugt som kirkegård er den bevaret for eftertiden. På agoraen, der var omgivet af søjlegange, ligger idag en række spredte marmorf ragmenter f ra romersk

tid og fra en senere byzantinsk kirke. Ved agoraens nordside står endnu resterne af en 160 m lang to-etages romersk basilika med velbevarede hvælvinger og nogle søjler med korinthiske kapitæler. Basilikaen menes at stamme f ra tiden umiddelbart efter 178 e. Kr. lkke langt herfra fandt arkæologer under udgravninger i 193241 nogle romerske statuer af frugtbarheds- gudinderne Demeter og Artemis og af havguden Poseidon. De menes i følge den tyrkiske arkæolog dr. Musa Baran at have udsmykket et alter tilegnet en række guddomme. Nu findes disse statuer ligesom andre fund fra antikkens Smyrna på lzmirs arkæologiske museum. l\,4useet rummer desuden en række interessante fund fra bl.a. Etesos. Pergamon. Sardes. Tralles. Milet og Laodikea.

Frygien Levn fra

"loniens krone og Asiens pryd" I dagens lzmir er der ikke meget tilbage al det Smyrna, som i de første århundreder e. Kr. rivaliserede med Efesos og Pergamon og som af de romerske lorfattere kaldtes for "loniens krone og Asiens pryd". Ligeledes lindes der kun få levn fra de følgende

århundreder, hvor Smyrna vedblev at være en af Lilleasiens mest belydningsfulde byer.

.,ra_/

\. " a O(.

3gW

. Tyatira I .su'{f,,"a[ri"

Antiokia.

L""di::;YZ''i.,o.,1-.$..' l,lsldlen Efesi?A -;-.=ff" ___/pamfvlien \ , "';,t;,r;;' c,r.. o\u;ret ) o d 0'*"""- bffif,r.Lykien


Et pragtstykke

Prægtig bog ibelens Verden ' er titlen

på en bog, der i 1995 blev udgivet på forlaget Chr. Erichsen. Bogen er i februar kommet på bogudsalg, så den kan

købes hos enhver boghandler ud

over landet. Samtidig har

SBAS

bestyrelse vurderet, at den har en sådan kvalilet, at den også skal kunne købes via os. Prisen er kun 129,00 + porto og eksp.

Bogen giver

et

formidabelt

godt indtryk af de forskellige vilkår, som Bibelens mennesker levede under. Den rummer et væld af kortskitser og illustrationer, som åbner for en bedre forståelse af de bibelske teksters indhold og dybde. Bogens udgangspunkt er, at

de

bibelske beretninger skal

læses som skildringer af den tid,

de selv påstår at skildre. Derfor giver den en grundig og fin skildring af Abraham - i den periode, Bibelen angiver som han tid. Sådan gør den med en lang række bibelske beretninger. Desuden inddrager bogen alle de kendte og mindre kendte ikke-bibelske kilder til at belyse den bibelske historie. Alt ialt en flot og særdeles brugbar bog for den interesserede bibellæser. Det eneste minus ved bogen er, at den også går ind i reli-

gionshistoriske overvejelser om

jødedommens

og

kristendom-

mens opståen. kws

om lsrael eg åbnede den store,

tunge bog og var totalt solgt. Den bog skulle med i bagagen uanset vægt og pris! Et pragtstykke på 290 sider med et væld af flotte billeder. Bogen indeholder følgende kapitler:

Forord: En billedsymfoni af

dobbeltsides

fotos.

Det Hellige lands h istorie: lnddelt efter arkæologiske tidsperioder og rigt illustreret med fund. Historien fores frem til det moderne lsrael.

Historiske kort og gamle tryk: Det ældste kort er f ra år 385 e.Kr. De gamle tryk er David Boberts smukke tegninger fra Jerusalem.

lsrael fra luften: Flotte luftfotos og tekster, der viser de store variationer idet lille land.

lerusalem af

gu

ld:

orfatteren Poul Hoffmann har

og

aldrig været bange for at vove pelsen med en provokerende anderledes tilgangsvinkel til

den etablerede videnskab. udgivelsen

af

l\,4ed

"Dinosaurerne og

syndfloden" har han kastet nyt ved på bålet til afbrænding af udviklingslærens teorier. Hoffmann gengiver en lang række forskellige beretninger om forekomster af dinosaurer i dette

århundrede.

lsiq

selv er det

spændende beretninger - der des-

værre ikke har mulighed for efter prøvelse af videnskabelig karak-

ter. Netop der ligger også en af Hoffmanns pointer - at videnskaben må erkende sine svagheder og derfor også give rum for øjenvidneberetninger som disse. Hvis en eller flere af de øjenvidneberetninger har hold virkeligheden, mener Hoffmann at hele grundlaget for de nærmest uanfægtelige udviklingshypoteser rokkes.

i

Hoffmann tager læseren med på en spændende tur ud i de mærkelige dyrs verden. Han angiver

i

Byens mange sider; bl.a. historie,

sine kilder

mennesker, bygninger, religioner.

bogen, men lægger intet sted skjul på, at bogen er blevet til som en række foredrag - og ikke som et videnskabeligt indlæg ien dabat. kws

En historisk rejse gennem det Hellige Land: Besøg i ord og billeder på 20 vigti-

noterne bagerst

ge bibelske og arkæologiske steder.

Bibelens Verden Roberta L. Harris Chr. Erichsen, København N.

Evolutionslæren anfægtet

Dinosaurerne og syndfloden

Poul Hotfmann Bogen er på engelsk, men også

uden kendskab til sproget kan man nyde den. Det er en smuk

bog, som jeg aldrig vil blive træt af at blade il Ninna T. Basmussen

lsael - Splendour of the Holy Lanci Sarah Kochav Steymatzky Ltd., lsrael

Lohses Forlaq, Fredericia

i


Anr,e oLoGIENS Ppnrooen 2 . , ti

Oversigt over de arkæologiske perioder i lsrael: Ældre Bronzealder Af Nicolai Winthe

r- Nielsen, theol. dr., Kbh. NV.

andsbysam{und og agerbrug udvikledes over hele Den nære Orient i stenalderen. Stenredskaber blev anvendt i alle senere perioder, men i århundrederne forud for bronzealderen fremstilledes de lørste genstande af kobber. De lØrste økser al bronze, en legering af kobber og tin, laves i EBIV/MBl-perioden. I den første lase al bronzealderen (EBl: 3400-3100) levede befolkningen i små, ubelæstede landsbyer. Den mest udbredte hustype havde en afrundet endevæg. De kendes lra lvlegiddo (stratum XIX), hvor der også var et dobbelt-tempel med guder, figurer og stenstølter. I det sydlige Kana'an er der mange fund af egyptisk oprindelse. I Tel Erani og Arad findes den egyptiske farao Narmers navnetræk på krukker og andre lersager (grundlæggeren al

lægges, hvor der er land, vand og vej, men det er ikke tilfældet i et-Tell(Aj), Jarmut og Arad. En kæde al EBll-bopladser indgår i en transitrute mellem Sinajhalvøens miner og Sydlandet. lArad og Megiddo bygges store mure al marksten med hestesko-formede tårne i murkæden. I Jarmut og et-Tell(Al) bygges bastioner foran murene, i andre byer opløres der jordvolde Ioran murene. Der er en glidende overgang til EBlll perioden, hvor llere byer lorlades, bl.a et-Tell(Aj) og Tell-el Farah (Nord). Andre byer belæstes og der bygges store porte. Det vidner om den tiltagende ufred ved periodens slutning.

Den efterfølgende periode er en overgangslase mellem ældre og Mellemste Bronzealder (EBIV/MBl: 2350-

dynasti 1).

2000). De gamle storbyer ligger Øde hen, men enkelte lever videre som små landsbyer. I stedet grundlægges en mængde ubefæstede landsbyer i Sydlandet og Sinaj. De udgør regiona-

Den næsle lase (EB ll-lll: 31002350) indvarsler grundlæggelsen af de lørste byer. Denne urbanisering skyldes en ny befolkningstilvækst og overskudsproduktion. De fleste byer grund-

le kvægnomade-kulturer med et begrænset landbrug. Befolkningen bor ottest i hytter. Oppe idet centrale Kana'an lindes hovedsagelige udhuggede klippegrave

NAVN

FORKORTELSE

Ældre Bronze (Early Bronze Age)

med rige våbenfund. Hustompter kendes kun fra enkelte steder som Befaimdalen og Megiddo. Bibelens tidlige kronologi lorudsætter, at Abraham levede på denne tid. Bosættelsesmønsteret kan lorklare, hvorfor han rejste ned til Sydlandet (1 Mos 12,9). Det var det beboede område på denne tid. Det er umuligt med sikkerhed at udpege reslerne af Sodoma og Gomorra. Øst lor Det døde Hav i Jordan blomstrede Bab-edh-Drah og fire andre bosæltelser i EBll-lll. Arkæologer mener, at kulturen derovre varede længere end vest for floden. I så lald kan disse byer være rester fra byerne i l I Mos 14.

EBI EB II EB III EB IV/MBI

DATERING 3400 - 2000 3400 - 3100 3100 - 2650 2650 - 2350 2350 - 2000

sen nil" Han tte r /T \

BAs lorretninosfører Hans ttunsen blev iianuar gift og Jftyttede i den forbindeise til Silkeborg. Derfor skal al kontakt vedr. økonomi og abonnement fremover gå til fØlgende adresse:

Hans Hansen

Lollandsgade 16 8600 Silkeborg Ttf. 86 80 17 48

IL


Ron Wyatt Ved r. a rti kle n " Forv eksl i ng f rabe des ! " i TEL, dec. 96

orveksling Frabedesl SBA frabeder sig forveksling med 'lnteresse gruppen for Bibelsk Arkæologi'. Det samme gor SDA, Syvende Dags Adventisterne. Jeg er præst i Syvende Dags Adventistsamfundet og sætter stor pris på TEL og betragter det som et sobert og velfunderet arkæologisk tidsskrift. Vi som syvende dags adventister onsker ikke på nogen måde at medvirke til oppustede ballonsensatio ner, og vr kan sige os fra fra Ron Wyatt og hans arbejde, som vi intet har med at gøre. På allerhojeste hold ved vort universitet St. Andrews Universtiy har vi taget afstand fra hans påstande. vort norske medlemsblad har der været \raltiqe qendrivelser af hans påstande, senesl i Adventnytt, Januar '1997 af vor formand for adventistsamfundet i Norge, Floger Robertsen. Savidt vi har (unnet elterspore. er I

aaa

Ron Wyatt kke adventist, selv om et par adventister muligvis stotter op om ham. Vi som et trossamfund interesserer os meget for bibelsk arkæologL, men kun på sund velfunderet videnskabelig basis. SDA siger dedor som SBA i denne sag: FOBVEKSLING FRABEDES.

mvh. Villi Basmussen. Naestved

Fra redaktionen takker vi for denne kommentar. Den bringes til afklaring af evt. misforståelser. Redaktionen er i besiddelse af det materiale, som V. Rasmussen refererer til. Samtidig vil vi gøre opmærksom på, at SDA kan betyde to torskellige ting. Det ene er Syvende Dags Adventisterne, som nævnt oventor. Det andet er Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer. Mere om de sidsie i et senere nummer af TEL. kws

Profile for Thomas Møller

Tel 1, 1997  

Månedsmagasinet TEL

Tel 1, 1997  

Månedsmagasinet TEL

Advertisement