__MAIN_TEXT__

Page 1

Paladsudgravning på Tel Hazor

Næste år gælder det arkivet af Prcfessor Amnon Ben-Tor. Jerusalem

I

den forqanqne sæson markerede Tel I Hazor siq som den udqravninq r lsraI el. hvor oe nok mest opsigtsvækken de funo blev gjod. Del er rsær romrade A i midten al udgravningen, at de bemærkeisesvæ.dige tund er gjort. Efter at dette års udgravningsteam havde revurderet de tidligere udgravnrngers stratigralering. blev disse fjernet for at udgravningen kunne begynde pa lagene fra 10.-11 . årh. f.Kr. Denne sæsons hovedindsats blev lagt på at udvide udgravningen af det kanaanæiske palads mod vest. Hen mod slutningen af sæsonen var størsteparten af det store rum. der af

udqravninqsholdei kaldes'tronrummet', afdækket. Det måler 1 2x14 m. Den nedre del af dets lerstensmure, nogle af dem afdækket op i en højde af 2,5 m, er kantet af med fint udhuggede ret opstående ortostater. De ortostater, som afgrænsede indersiden af rummets øst ige mur, blev formentlig fjernet for den store brand, der ødelagde paladset, kom. Adskillige af disse ortostater kan stadig ses spredt rundt i rummet. Der er desuden to sæt af holdere til dorene på begge sider af hovedindgangen mod øst (indtil videre den eneste kendte), den ene placeret hojere end den anden, hvilket tyder på 2 faser i byggeriet af paladset. Et af de mere særegne kendetegn ved tronrummet er, at intetsteds kan

{

gulvplanet med sikkerhed identificeres - og at størstepaden af de løse fund lå avere end ortostaternes grundflade langs væggene. Det tykke lag aske, som blev fundet overalt og et par enkelte forkullede træstumper spredt her og der itronrummet, kan antyde, at gulvet itronrummet maske bestod af træ. I tronrummet blev der fundet 3 lertavler, en siddende bronzefigur og fire tyre-lignende statuer i bronze. En dør i det nordvestlige hjørne af tronrummet giver adgang til to rektangulære rum. Der blev heller ikke fundet nogel lyde|gt gulvplan r disse rum hvilket igen sammen med det tykke lag aske tyder på trægulv også her. Der blev gjort nogle meget spændende fund idisse rum, bla.2 bronzestatuer, >

Paladsudgravning på Tel Hazor

side

1

Kileskrittstavler på Tel Hazor

side 2

Har Karkom = Sinaibierget?

side 3

SBA formidler...

side 3

Efesos

side 4

Sidste nyt fra Forveksling Denne llotle statue af en siddende guddom med hænderne laftet ien slags velsignelsesgestitLr blev fundet pa Tel Hazor i denne sæson. Den er ca. 30 cm hoj. vejer ca 4 kg og er formentlig den storste af sin art, der hidtll er lundet i Kanaan. (Foto: A. Ben-Tor)

Jizre'el

side 6

frabedes! side I


begge ca.30 cm. høje, et krumt sværd, en egyptisk kampøkse, adskillige knive og en del af en indskrevet ler tavle. I den nordlige ende af tronrummet blev der afdækket en stor mængde potteskår. De repræsenterer stort set alle de kendte typer lra den yngre bronzealder - dog er de primært lra skåle og store oplagringskrukker. ldet nordlige rum blev der lundet adskillige hele skåle såvel som lragmenter af 'tusindvis' a{ potter - de sidste lormentlig anvendt som opfyldning under trægulvet. Blandt de store oplagringskrukker, der blev afdækket, lortjener 3 særlig opmærksomhed. Deres type er ikke tidligere fundet på Tel Hazor, men er formentlig al ægæisk eller tyrisk oprindelse. Der er fundet lignende krukker på Tel Dan og Tel Dor, som også var under påvirkning lra deres nordlige naboer. På trods al de store mængder lund af keramik fra yngre bronzealder dette år, må den mere præcise datering vente, lil der er foretaget grundigere undersø gelser. ()vers. kws)

SBA henviser, som det kan ses i vores udgravningsfolder, til de lovende 1997-udgravninger på Tel

Hazor.

Tel Hazor Udgravningslederen A. BenTor mener, at grundplanen fft de to pladser fra hhv Tel Hazor og Alalah (i Nordsyien) et så tæt på at være identiske, at han næste år vil lede efter et arkiv i Tel Hazor - ud fra. hvor

arkivet blev fundet

Alalah.

Alalah I

af Dr. Wayne Horowitz, Hebrew University, Jerusalem e 4 kileskriftstavlerl bragte det totale antal kileskriftslund på Tel Hazor op på 11. To at de 4 tavler hører til i Mellembronzealderen (ca. 20001550 f.Kr.), dvs. samtidigt med Hammurabi's Babylon og Mari-dokumenterne i øst2. De øvrige 2 nye tavler dateres til Yngre Bronzealder (ca. 1550-1200 f.Kr) og er skrevet med en håndskrift og i en dialekt, der minder om Amarna-arkiverne i Egypten. Disse to tavler er de to første Yngre Bronze - kileskriftstavler, der er fundet på Tel Hazor, selvom byen nævnes i Amarna-brevene. De 2 Mellembronze-tavler er et delvist bevaret brev og et lragment at matematisk karakter. lndholdet i brevet angår leverance af varer og offerdyr lra Hasor til Mari. Brevet kaster således lys på de nære handelsmæssige og kulturelle bånd mellem Mari og lvlellembronze Hasor. Det samme er kendt fra Mari-brevene. Det matematiske lragment viser det øverste af, hvad tilsyneladende en gang var en 4 siders prisme med multiplikationstabeller, inklusiv en reciproktabel (f.eks. AxB=60) Den viser nemlig 2x30, 3x20,4x15, 5x12 og

D

i

(Skitser udlånt al A. Ben-Tor).

6x10. Lignende prismer og cylindre er kendt fra den Old-Babyloniske periode i Mesopotamien (ca. 19001600 f.Kr.)s. Fundet af denne matematiske prisme viser det høje niveau for skriftlig og skolemæssig aktivitet i Hasor - og må indikere, at der har været en lungerende kileskriftsskole i Hasor i Mellembronzealderen. De to Yngre Bronze-tavler er dels et brev mellem privatpersoner og en økonomisk tekst a{ samme karakter. Hilsen og velsignelseslormuleringer svarer til de samtidige i akkadiske breve og er i stil med Amarnabrevenes formuleringer. Teksten er desværre dårligt bevaret, men navnet på byen Hasor kan dog ses i 2. linie af teksten som UBU Ha-si+a - igen som i Amarna-brevene. (Overs. kws)

Noter:

I

2 3

Kileskriftstavlerne vil blive publiceret af Shaffer/Horowitz i fuldt kommenteret udgave i kommende numre

al lEJ. IEJ 42 (1992), p. 21 n.1 , pp. 165-66. O. Neugebauer & A. Sachs, Mathematical Cunietorm Tablets, New Haven, 1945, pp. 24-25.


Har Karkom l-l rof . E. Anati. Lecce, ltalien har IJde seneste år identificeret bjerget I Har Karkom iNegevørkeneÅ med r

Sinaibjerget, hvor lovens tavler blev givet til lvloses. TEL har gennemset Anati's rapport og vil gerne lilløje IØl gende: Anati har på Har Karkom fundet mange levn efter både bosættelser og religiøse handlinger. Disse fund kan alene dateres ud fra overfladens nedbrydning i sol og vind - samt typen al bosættelser og indgraveringer, der er fundet på stedet. lfølge Anati s datering har der været megen aktivitet på og omkring bierget indtil år 1950 f .Kr. derefter en pause på ca. 1000 år - og endelig megen aktivitet i den gammeltestamentlige kongetid. Bjerget har tydeligvis været af stor religiØs betyd-

: Sinai-bjerget?

ning i perioden indtil '1950 f .Kr. Det Gamle Testamente daterer selv sin udvandringsberetning til at have fundet sted i den yngre bronzealder (i det 15. årh. f.Kr.). Anati mener alligevel, at Har Karkom med stor sandsynlighed må være Sinai-bjerget, ud fra følgende fund og argumenter: - i udkanten af en boplads ved bjergets fod blev der fundet en gruppe på tolv stenstøtter, der var rejst om en stenplatform. Dette svarer til beskrivelsen i2. Mos. 24.4. - Bjergets form og geograliske placering passer meget godt til beskrivelsen i hhv. 2. Mos. 33,21-22 og 5. l\4os. 1 . - På Har Karkoms østlige plateau findes resterne efter en offerplads fra den yngre stenalder (c. før 4000 f.kr.). Den sammenholder Anati med det for-

billede, som lvloses ifølge 2. Mos. 25,40; 26,30 og 27 ,8 såt på bjergets top. Der er meget, der slemmer i Anatis identifikation af Har Karkom med Bibelens Sinaibjerg, men der er også nogle ubesvarede spørgsmå1. Det mest synlige problem er Anatis datering af fundene, da han hiver og strækker i GTs kronologi for at få den til at stemme med sine resultater. Det holder ikke. Dermed accepteres, at det Gamle Testamentes tekster bliver tømt for historisk indhold og kun læst for literære indhold. Hvis dateringen derimod er [orkert, så fundene i virkeligheden hører til iden yngre bronzealder, så stiger sandsynligheden for at identif ikationen er rigtig.

kws

I

SBA formidler... dgravningen på Tel Jizreel lukkede med udgangen al 1996sæsonen. SBAs bestyrelse har nu valgt TEL HAZOR-udgravningen som vores samarbejdsudgravning for 1997. Som det kan ses i folderen, hj€elper SBA med kontakten til Tel Hazor. Desuden henviser vi til en række andre udgravninger - alle steder, som vi kan fremskaffe af de nødvendige tilmeldingsblanketter til interessede. Kontakt os for at få de nødvendige papirer. Stederne er:

TEL DOR. 17. SÆSON

Periode: Sted:

Pris: Ophold:

2. juli til 13. aug. 15 km. syd lor Haifa, v. havet.

270 Us$/uge. min. 2 uger.

Målsætning: Lag fra lsraels dommertid.

Leder:

Prof. E. Stern.

EL-AHWAT. 5. SÆSON

Periode: Sted: Pris: Ophold:

27 juli Iil22 aug. 15 km.øst for Kæsarea. 200 Us$/uge. min. 1uge. Målsætning: Filistinsk befæstning fra

Leder:

indvandringstiden (Ca. 13 årh. f.Kr.).

KINNERET. 8. SÆSON

Periode: Sted:

Pris: Ophold:

7. sept. til 3. okt. Sydvestlige hjørne af Genesaret SØ.

225 Us$/uge. kun alle 4 uger. Målseetning: Fæstning fra Davids tid

Leder:

(10. årh. f.Kr.). Volkmar Fritz.

TOHqUO'ilT Af Hans Hansen, Fredericia, kasserer og sekretær

KiT[iiT""å',';li:mt mænd og danske kroner 125 for

BETHSAIDA. 11. SÆSON

Periode:

Sted: Pris: Ophold:

Forskelligeugerijanuar, marts, maj, juni og juli. Nordspids af Genesaret Sø.

350 Us$/uge.

min.'l uge.

Målsætning: Port og palads fra bystat

Leder:

på Davids tid. Rami Arav.

TEL BEHOV. 1. SÆSON

Periode: Sted:

2 juni til 1. aug.

Pris:

ca.250 Us$/uge.

v. Beth Shean, 10 km. syd for Genesareth Sø.

Målsætning: En vigtig by f ra indvan-

Leder:

drings- og dommertiden.

Amihai Mazar.

Det betyder meget for mig som kasserer, at jeg ikke skal til at udsende en masse breve for at minde om kontingentbetalingen, så jeg optordrer til, at man overholder betalingslristen. Jeg vil gerne bede om, at du skriver dit medlemsnummer på girokortet. På adresseringen bag på bladet står lørst 03303 0900, nummeret efter disse tal er dit medlemsnummer. Tak lor alle rettidige indbetalin-

ger og for de gavebeløb, der måtte blive indbetalt samtidig. Med Ønsket om en velsignet jul og et godt nytår...

A. Zei.al.

il


EFESoS Af Hans P Pedersen. forfatter ed den lille anatolske landsby Selquk ligger et af de mest inter-

essante arkæologiske områder i Tyrkiet. Her er ruinerne af Efesos, engang hovedstaden i den romerske provins Asien og et betydningsfuldt økonomisk, kulturelt og religiøst centrum. Efesos spillede en vigtig rolle i kristendommens første tid. I årene 5558 e. Kr. var apostlen Paulus ibyen, og der opstod en kristen menighed (Ap.G. 18,19-20,38). Fra øen Patmos adresserede apostlen Johannes i slutningen af det første århundrede det første af de syv menighedsbreve i

Arlemisstatuen shr nnk og ophojet me em to hjofte. Hendes snævre klædning er smykket med tegn fra dyrckredsen og med frugt barhedsattributer. Gudindens arme et halvt fremstnkte, som for at vise den tilbedende imodekommenhed. (Foto: H. P. Pedersen)

Johs. Åb. til netop Efesos. Efesos blev grundlagt ca. år 900 f.Kr. ved floden Kaystros'udløb i Ægæerhavet. På NTs tid var byen med sine godt 250.000 indbyggere Lilleasiens vigtigste by og omtaltes som "Asiens lys" og "tempelvogterske for den store gudinde Artemis og hendes himmelfaldne billede".

Efesos' stolthed I Lilleasien dyrkedes Artemis som frugtbarhedsgudinde. På Elesosmuseet i Selquk findes en fin samling mar morkopier af gudebilledet fra Artemistemplet og en særlig sal til to store velbevarede Artemisstatuer. De er fundet i det antikke Efesos' ruiner.

Efesos' stolthed var Artemis' berømte tempel, "Artemision", opført i år 323 f.Kr. Det var dette tempel, der stod i Efesos på NT's tid og som kaldtes for "hele Asiens smykke". Templet stod på en forhøjning, der målte 127x 73 m og rejste sig itrin op til ca. 3 m. Selve templet var 115 m lang og 55 m bred og omgivet af en dobbelt søjlerække med i alt 127 sØjler, som var over 18 m høje. (Parthenon på Athens Akropolis havde kun 58!) Både udvendig og indvendig bugnede templet med kunstværker af oldtidens stØrste kunstnere, blandt andre Praxiteles, Apelles, Skopas og Thrason. Det er ikke så underligl. at Artemis helligdom blev regnet for at være et af verdens syv underværker, og som årligt formentligt blev besøgt af mere end 700.000 pilgrimme. I dag er der ikke meget tilbage af det imponerende Artemistempel, hvis cella eller "allerhelligste" indeholdt Artemis' guld og elfenbensbelagte statue. Templet blev plyndret og ødelagt af goterne i år 263 e. Kr. i kejser Gallienus' regeringstid (260-68 e.Kr.). Under Konstantin den Store byggede de kristne en kirke på stedet og indviede den til jomfru lvlaria. Den kirke er nu også forsvundet. I årene 1863-73 blev Artemistemplet udgravet af den engelske ingeniør J.T.Wood. Takket være hans og hans efterfølqeres arbejde har det stort set

været muligt at rekonstruere templets oprindelige udseende. I dag er templet dog forvandlet til et sammensurium af store marmorblokke og sammenstyrtede søjler i et sumpområde, hvor man blot kan se en oprejst hvid marmorsøjle. I J.T. Woods fascinerende bog "Discoveries at Ephesus" kan man læse om udgravningsarbejdet og de vanskeligheder og farer. der fulgte med. Woods arbejde blev f ra 1896 genoptaget af arkæologer fra blandt andet det Østrigske Arkæologiske lnstitut i Wien. lnstituttets udgravninger af byen har nu stået på i 100 år. Flere af de interessante fund kan blandt andet beses på Efesosmuseet iWien, British Museum iLondon, Louvre iParis, og på de lokale arkæologiske museer i SelQUk, lzmir og lstanbul.

Efesos - en glemt by Da Efesos'vigtige havn sandede til, mistede byen efterhånden sin betydning og affolkedes. I 1402 jævnedes byen med jorden af osmannerne. Da floden senere dækkede hele området med et tykt lag dynd og jord og sklulte alle bygningsrester. sank Efesos hen i glemsel. Ruinerne af Efesos ligger omtrent syv kilometer f ra Ægæerhavet. Det første. man ser. når man nærmer sig udgravningsområdet i Etesos, er det delvist restaurerede antikke teater. Det er bygget ind i Pionblergets skråninger. På teatrets 66 rækker var der plads til ca.24.000 tilskuere - og fra den øverste række er der en storslået udsigt over ruinerne af byen. Fra leatrets grundplan mod vest fører en bred pragtgade, den såkaldte "Arkadiana", der er opkaldt efter den byzantinske kåjser Arkadaos (383-408 e.Kr.), ned til den nu tilsandede havn. Havnen var livsnerven i antikkens Efesos. Pragtfulde portanlæg markerede "Arkadianas" begyndelse ved teatertorvet og dens afslutning ved havnen. Den var som noget særligt oplyst


\

\\

/

\l

)

"Kur6tgaden", som er opkaldt efter de præstinder, der passede den hellige ild i Prytaneion (rådhuset) har arkæologer rekonstueret et romersk boligkvarter med sammenbyggede atriumhuse med vægmalerier og mosaikgulve. Kur6tgaden munder ud i Domitians Torv og tempel, opført i det første århundrede e.Kr. Af Domitiantemplet er der i dag kun rester tilbage. Af kejserens kolossalstatue har man på området fundet hovedet og et stykke al en arm, hvilket kan ses på museet iSelquk. Fra Domitians tempel munder Kur6tgaden ud i den store Statsagorå, mødested for politiske lorsamlinger og retsforhandlinger Bag den lå rådhuset. Her fandt man ved udgravninger i 1956 de to Artemisstatuer, der kan ses på SelQUkmuseet.

!i EI Koft over Efesos' arkæologiske områder.

om natten. "Arkadiana" var marmorbelagt og med mosaikbelagte sØjlegange langs begge sider. En anden udgravet gade, "l\,4armorqaden", der var en del af den hellige vej til "Artemision", går fra teatret mod syd forbi den frilagte handelsagoraen. Her havde guld- og sølvsmedene deres værksteder. "Marmorgaden" fortsætter til Celsus' bibliotek. den mest markante bygning iEfesos. Den toetages bygning med den rigt ornamenterede facade blev opført i 135 e. Kr. af konsulen Tiberius Julius Aquila til minde om faderen, den romerske statholder Julius Celsus Polemaeanus lra Sardes, der blev begravet under biblioteket. Fortsætter man mod øst f ra pladsen foran Celsusbiblioteket ad

Ved siden af ligger Odeon, et lille teater og mødested med plads til omkring 1500 tilskuere. Her mødtes den rådgivende forsamling, musikere spillede og digtere reciterede antikkens kendte forfattere. blandt andre Homer og Hesiod.

Apostlen Johannes' sidste hvilested

Allerede i det andet århundrede oplørtes der på dette sted en lille kirke over graven. Den blev udvidet i det fjerde århundrede, men blev nedrevet for i det sjette årh. at give plads for det byzantinske kejserpar Justinian og Theodoras imponerende katedral, der delvist blev opført af marmoret f ra den

I

nærliggendeArtemis{empelruin.

Så længe lager haves tilbydes: TEL'93 nr.

.l

med rekonstruktionstegnin0 af Tempelbierget

TEL'96 nr.

1

med rekonstruktionstegning af Jerusalem år 30 e.Kr. 22 tidli0ele numre al TEL (excl. nr.4/93 - udsolgt)

Selskab

f 01

@ @ @

Bibelsk Alkæologi

Ttt.7593 0353 Bjergegade 90 st.tv., 7000 Fredericia

Efter eksilet på øen Patmos opholdt Johannes sig i Elesos indtil sin død, Der blev han ifølge Eusebios'kirkehistorie oqså begravet. Ruinerne af Johannesbasilikaen, der blev bygget over, hvad der menes at være Johannes grav. tindes i dag i den vestlige udkant af Selquk. lnde i et af kirkens sideskibe har arkæologer afdækkket nogle fresker fra 11 . århundrede af blandt andre Jesus og aposl len Johannes.

A.><FT S RADIO OG TV Nørresundby.

Ttf.98 17 3167.

il


Jizre'el Af cand. theol. Sanne Bojesen

t6 \ lvl

ioste nyt'. ordet kan som bekendt på dansk både have betydningen 'seneste' og ''sidste". ldette tilfælde er begge betydninger desværre kun alt for"sande.

t

Jizreeludgravningen stopperl Arets 7. sæson blev dermed Tel Jizreels sidstel - i al lald med det nuværende team. D. Ussishkin har allerede siden 1992 gravet med et andet team på l\4egiddo og har siden 1994 kun aflagt Tel Jizreel sporadiske besøg. Fra og med 1997 må John Woodhead også sige f ra, selv om Tel Jizreel langt f ra er færdig udgravet. Det betyder bla., at vi ikke, idenne omgang, vil få svar på, hvad det er for en bygning, der stØder op til citadellets nordøstlige tårn (D), hvad der sker midt på tel'en, eller hvad der sker på cjtadellets nordside i den vestlige del. På den anden side er det et godt tidspunkt at stoppe nu. De syv foregående sæsoner har givet os et billede al citadellets læstningsværker - dets omlang og arkitektur - og lidt id6 om stedets historie. Med den 7. sæsons gravning kan der sættes et punktum for afsnittet "Fæstningsværk og Byport".

Dette års fund Årets udgravning var i sammenligning med de foregående år usaedvanlig lille - ialt et team på kun ca.50 personer fordelt på to områder - områderne A12 og A3. I 1995 lød hovedspørgsmålene: Af hvilken art er den bygning, der findes ved siden al porten indenfor muren? Hvad sker der indenfor byporten - hvor stor er den? Hvad er forbindelsen meF lem porten og voldgraven? I 1996 var spørgsmålene stort set de samme, men dertil kom et ønske om at undersøge udløbet fra et ejendommeligt bassin i bymuren øst for porten fra 1993. (Jvl. TEL 1 995,4). Som det lremgår af Karin S. Woodheads artikel fra sidste års udgravning landt man i 1995 en enorm gulvflade,

som man fortolkede som hørende til samme, kolossale bygning. Denne blev i år fjernet, så det blev muligt at udgrave, hvad der lå under gulvet og datere det. Mange fine ting dukkede også op i år - bla. en intakt lerskål iassyrisk stil lra det 7.årh. f. Kr. samt et lille potteskår med 5 små bogstaver i ældre, hebræisk stil (som desværre ikke giver nogen mening, da sammenhængen mangler), nogle pilespidser, ødelagte figuriner m.m.m.

"Maybe yes - maybe no?" Det helt store spørgsmål i år var dog om byporten havde 4 eller 6 kamre, Da byporten i 1993 blev Iundet og udgravet, stod det klart, at portens Østlige mur er en dobbelt mur. Klods op af portens ydermur er der anlagt en anden bebyggelse, hvis mur, der er spinklere end portens mur, synes al være afhængig al denne. | 1995 gav denne spinklere mur indtryk af at fortsætte indad mod tel'ens midte, hvor det var mindre klart om byportens mur stoppede eller fortsatte. J. Woodhead fandt det imidlertid usandsynligt, om den spinklere mur skulle kunne fortsætte uden den kraftigere mur at læne sig op ad. Han mente tillige, at såfremt muren virkelig stoppede, var de anvendte sten dårligt egnede som et hjørne. Som det fremgår af TEL 1995,4 var D.Ussishkin dog ikke tilbøjelig til at give J. Woodhead ret. Det nærmeste han i 1995 kom en indrømmelse var et "maybe yes - maybe no".

søg - og du skal finde! En ihærdig søgning efter det 6. kam-

mer ien kvadrat på 10x10m gav imidlertid kun spinkle resulatater. De viste sig at rumme 6n stor "robbers trench" (den grøft, der bliver tilbage elter en mur, når stenene bliver taget) - helt ned til naturklippen - og den mur, der

måtte have afsluttet det 6 kammer har ikke efterladt sig mange spor. Og dog! Dybt nede var der tegn på, at der kunne have været en mur. To steder skiftede jorden karakter på steder, hvor man måtte forvente at linde murene fra det 6. kammer, hvilket overbeviste dele af teamet om, at der vartale om en 6kammer port - og efter sigende er selv D. Ussishkin nu blevet overbevist om, at byporten på Jizre'el havde 6 kamre og ikke 4.

Salomonisk byport i Akabs citadel? Vigtigheden af dette skal ses i lyset af de diskussioner, som idisse år foregår arkæologerne imellem med hensyn til dateringen at de arkæologiske lag i lsrael. Man har i årtier været uenige om en hvorvidt en bestemt type keramik er fra det 1O.eller 9. årh. f.Kr. En grund til, at keramikken er blevet så omstridt, skyldes, at den er blevet fundet i byporten til Hasor, som af udgraverne er blevet dateret til Salomons tid (1o.årh.), eltersom den havde 6 kamre, hvilket man iårtier har regnet for typisk salomonisk. (Se endv. "TEL, 1995,2"). Samtidigt hermed blev samme type keramik imidlertid også fundet i Samaria og dateret til Akabs tid - dvs. det g.årh. f .Kr. Præcist denne omstridte type fin-

des på Tel Jizreel i de lag, der er samtidige med citadellet2, hvilket allerede nu lår andre israelske arkæologer til at revurdere dateringen al f.eks. Hasor og N4egiddo3. En 6-kammer port på Tel Jizreel ville være intet mindre end end sensation og for altid kuldkaste den så omstridte "Salomoniske byport".

Rod i kronologien Hvad betyder dette så for os? Hvis Jizre'el vitterlig var fra Akabs tid, men havde både en 6-kammer port og keramik, som på Tel Hazor dateres til Salo-


mon, betyder dette, at meget af den arkitektur, som hidtil har været dateret til Salomon, "forsvindel', idet det må dateres til det 9. årh. Mange kritiske teologer vil sikkert juble over det, da de iforvejen regner Salomon lor en legendeskikkelse. Vi andre kan kun glaede os over, at der nu er ved at blive ryddet op iden israelske arkæologi. Jeg er selv ikke et øjeblik itvivl om, at den usikkerhed, der hersker, skyldes rod isystemet - også på en hel række andre områder, som jeg ikke skal komme ind på her.

De endelige

resultater Som tidligere vil der i år omkring årsskiftet komme en "praeliminær rapport", som vil opsummere resultaterne af 5.,6. og 7. sæson. lndtil den foreligger er alt det her sagte kun midlertidigt. Til den tid vil man også kunne læse om, hvad der foregik syd for bymuren hvordan man skal fortolke det store bassin i muren og det virvar af mure. som vi fandt i A3 og først troede var endnu et tårn. Måske var det et tårn? Som det tidligere har v€eret beskrevet her i TEL er Akabs citadel meget ødelagt. Hele mure mangler, Iordi de er blevet fjernet af senere generationer og nogle af de mure, som ikke er blevet fjernet, er blevet genbrugt i senere tiders byggerier. lA3 betød dette, at det, som alle troede var et tårn på citadellet, viste sig at være af byzantinsk oprindelse. Helt ned til grundfjeldet var potteskårene i jordlaget romerske og ikke fra Jern ll. Nogle af murene kan dog have været helt fra Akabs tid - og der kan have været et tårn. Det må tiden og en grundig gennemgang af sommerens fund give os svaret på. Det må også overlades til John Woodhead og D. Ussishkin at komme med en bæredygtig fortolkning af bassinet i bymuren. Sommerens bedste bud var, at det drejede sig om en ensilagetank til opsamling al gødning fra Akabs stutteri. Eltersom Jizreel nemlig ikke var beboet midt på tel'en (Område G), måtte udgraverne søge en anden forklaring på Jizreels enorme størrelse. De kom frem til, at Jizreel kunne have huset Akabs heste og vogne ien periode, hvor Megiddo ikke har v€eret i brug. Om budet er rigtigt skal jeg ikke kunne sige. Efler min mening kom vi ikke svaret nærmere i år, selvom vi fandt det, der kan have vaeret fortsæl

telsen al bassinet ind mod "byen" og ud mod en brønd udenfor byen. Arkæologi er - desværre - undertiden også rent gætværk.

del flotte eksemplarer af periodens keramik. Alt ialt en spændende sæson - som mange er kede af er blevet den sidste.

Noter

1

Assyrere på Jizre'el

2

Da assyrerne i 721 l.Kr. erobrede det isralittiske Nordrige var Akabs citadel for længst i ruiner og ud at brug. En stor del al murene var allerede røvede, men enkelte familier havde dog alligevel valgt at bo på stedet. Vi har fundet deres keramik, nogle af deres gulve og assyrernes pile. Assyrerne selv trådte i 1995 for alvor frem i dagens lys, idet man dengang landt nogle rigt udstyrede assyriske grave og nogle line kar. Karrene er dog desværre siden forsvundet fra Tel Aviv Universitet, men 6n al lerkisterne vil være at

3

De øvrige tidligere sæsoner er beskrevet i TEL,1990-2; 1991-3; 1992-3; 1 993-3; 1994-3; 1995-4. Jvf . O.Zimhoni: "The lron Age Pottery from Tel Jizreel"T.A. 18-19 pp.57-70 Se l.Finkelstein "The Archaology of the United Monarchy: An Alternative View" i "Levant XXV|ll 1996"

pp.177-187

I

finde på lsrael-Museet iJerusalem. Vi fandt i år en del af et hus. som må dateres til det 7.århundrede, samt en

-- (Et

ir'*

I

r

F G--Æ-

*s'

6T-

dt

@--s-,

d

^ ^,2 lv

st

pt- q"'td lb.--

____-E

rH

s-

\HS

I

s r{1

Iu

o

T

T'

Brønd

rn?

lkke udgravede felter "Robbers Trench" (mure)

ffi #t H

rttu-

t-{,

L

,----I

I

Fundne mure

N

lkke Iundne mure (gæt)

Grundskitse over det område, hvor udgravningerne i

*

fandt sted. (Skitse: S. Boiesen)

\


Forveksling frabedes!

4

Af SBA9 formand. cand. theol. Jan Mortensen en 8/10 havde "lnteressegruppen

lor Bibelsk Arkæologi" inviteret til en film- og foredragsaften på Hotel Nyborg Strand med "opdageren og forskeren Ron Wyatt". I KD d.3/10 blev der under overskriften "Var de Bibelske Historier Virkelige" reklameret for aftenen, som skulle præsentere Ron Wyatts fund al Noas Ark, resterne af Sodoma og Gomorra, det virkelige Sinaibjerg, vognhjul fra Faraos druknede hær efter overgangen over Det Røde Hav, og såmaend også Pagtens Ark... En del af SBAS medlemmer henvendte sig til redaktionen og bestyrelsesmedlemmerne for at høre. om det var et arrangement, som SBA var engageret i. Det var vi ikke. "lnteressegruppen for Bibelsk Arkæologi" er et norsk foretagende, som udgår fra Syvendedags Adventisterne. SBA har intet samarbejde med denne organisation. Hvad angår Flon Wyatts opdagelser, har nogle af SBAs bestyrelsesmedlemmer haft lejlighed til at studere hans video. Denne video indeholder Ron Wyatts ikke særligt velunderbyggede præsentation af de ovennævnte "opdagelser". R. Wyatts teorier fremstår som meget spekulative, og hans resultater synes opnået uden nogen klar videnskabelig metode. Flere af hans påståede resultater udmærker sig ved at have den indbyggede sikkerhed, at de hverken kan bevises - eller modbevises. Videoen giver desuden det indtryk, at R. Wyatt arbejder under direkte inspiration af Gud, hvorfor han kan fremvise de mest usandsynlige resultater. Hans påstande savner ganske enkelt videnskabelig dokumentation. På baggrund af ovenstående ønsker SBA ikke at blive forvekslet med 'lnteressegruppen for Bibelsk Arkaeologi" - ej heller forbundet med Ron

Wyatt.

I

il Fr'l t-^

lll, t-!

Næste nr. af TEL

udkommer midt i marts

Profile for Thomas Møller

Tel 4, 1996  

Månedsmagasinet TEL

Tel 4, 1996  

Månedsmagasinet TEL

Advertisement