Page 1

og de syv menigheder Af Hans P. Pedersen, forfatter e syv menighedsbreve i

Johannes Abenbaring har ofte hidkaldt sig stor opmærksomhed. Det arkæologiske og historiske materiale rummer stof, der kan hlæpe til en bedre forståelse af disse breve. Derfor indleder vi nu en serie med arkæologisk baggrunds-

hnu Alyot'1 . a (o/osså

stol bag dem.

-.

tkontum

-.).) PlSIilten .

rYJtrd

Pamfvlien . o Fe,ge

Under den romerske kejser Domitians grusomme kristenlorfølgelser blev apostlen Johannes i år 95 e.Kr. forvist til den afsidesliggende lille ø Patmos i det ægæiske hav ,,for Guds ords og Jesu vidnesbyrds skyld". Med denne historiske kendsgerning dukker Patmos op lra ubemaerketheden og gør sin entr6 på historiens arena.

Når man i dag kommer til øen, fremviser de græske øboere en klippegrotte som det sted, hvor Johannes modtog åbenbaringen, der blandt andet gav ham et guddommeligt indblik i fremtidens kamp mellem lys og mørke, ondt og godt og iden kristne kirkes herlige fremtid.

Kejserforgudelse og Kristushad Øen Patmos, der ligger syd for de græske øer Kios og Samos, blot nogle få timers sejlads lra den tyrkiske kyst, synes ikke at have spillet nogen særlig rolle idet antikke Grækenlands historie.

"

Debe

0*,":;"

Kort over T$kiet med de syv sendebrevsmenigheder.

Blandt de græske forfattere er det kun historikeren Thukydides (455-396 f.Kr.) og geogralen Strabon fra Amaseia (64 t.Kr-19 e.Kr.), der omtaler øen. Alligevel lindes der på Patmos levn f ra den klassiske græske tid (4. årh. f.Kr.) som viser, at øen allerede dengang var beboet. Endvidere har arkæologer fra tid til anden fundet inskriptioner. der fortæller, at den græske gud Apollon og hans tvillingesøster Artemis blev dyrket på Patmos, og at deres templer landtes på det sted, hvor det berømte Johanneskloster nu ligger. Dette kloster, som opfØrtes år 1088 al munken Christodoulos fra Nikea i Lilleasien, rummer i øvrigt et af de mest betyd- >

Talenterne graves lrem

og bruges på Tel

Jizreel

Sten-, Bronzeog Jernalder Nyt fra

bestyrelsen

side 4

side 7 side 8


visning, på havets dyb eller befinder sig i en afgrund: Han eflerlader dem ikke alene, men styrker dem og lindrer deres smerter."

Abenbaringsgrotten Fra Patmos lille havneby, Skala, snor en kroget ældgammel fåre- og æselsti sig gennem det stejle og bjergrige landskab op til et hvidkalket bygningskompleks, som danner rammen om en

Fra Patmos lille havneby, Skala, snor en kroget ældgammelfåre- og æselstisig gennem det stejle og bjergrige landskab op til et hvidkalket bygningskompleks, som er bygget over den *tippegiotie,iel at øboerne stadig fremvises som det sted, hvor Johannes modtog åben-

baringen.(Foto: Hans P Pedersen)

ningsfulde biblioteker i Levanlen. Den kristne epoke på Patmos indledtes i årene 95-97 e.Kr. da apostlen Johannes levede ilorvisning på øen. lfølge kirkehistorien kom Johannes sammen med Maria, Jesu mor, til Elesos omkring år 67 e.K(., hvor han fortsatte apostlen Johannes kristne virksomhed. Det kristne budskab, Johannes lorkyndte, var imidlertid så kompromisløst og overbevisende, at det vakte de romerske magthaveres mishag. Under kejser Domitian, der regerede i årene 81-96 e.Kr., og som ifølge den romerske historiker Sueton var den lørste romerske kejser, der udråbte sig selv til ,,Gud, Herren" og krævede at alle borgere skulle hylde ham som sådan ved blandt andet at brænde røgelse og bringe olre foran hans billede, blev de kristne, som nægtede det te, ofre for skånselsløse forfølgelser. I Elesos blev Johannes arresteret og forvist til Patmos. Forvisning på livstid til en af de små golde klippeøer i det ægæiske hav var en almindelig straf, som blandt andet medførte tab al alle borgerrettigheder og konliskation af al ejendom. I den forbindelse er det interessant, at den romerske forfatter Plinius den Ældre (23-79 e.Kr.) nævner Patmos blandt lorvisningsøerne. Under opholdet på Patmos modtog Johannes en guddommelig åbenba-

ring, hvorved hans forvisning vendtes til velsignelse. Den græske kirkelader og ærkebiskop i Konstantinopel, Johannes Chrysostomos (347-407 e.Kr), skriver således: ,,Se Guds ubeskrivelige godhed mod alle som elsker ham; enten de er i længsel eller i for-

teologisk skole lor græsk-ortodokse præster. Skolen er opført over den klippegrotte. der af øboerne stadig fremvises som det sted, hvor Johannes modtog åbenbaringen. Til trods for at Johannes' Abenbaring er et al de bedst bevidnede skrifter i Det nye Testamente, er der utallige gange iårhundredernes løb sat spørgsmålstegn ved ægtheden at det. lkke desto mindre bekrætter blandt andre apologeten Justinus Martyr (1 00-165 e.Kr.) i den sidste halvdel af det andet århundrede, at Johannes Åbenbaring blev skrevet al Johannes, en af Kristi apostle. Dette var i øvrigt den fremherskende opfattelse i oldkir ken og blev lremsat af kirkefædre som lrenæus (omkr. 200 e,Kr.) og Hippolytos lra det tredje århundrede. Disse kirkefædre bekræfter alle, at Johannes Åbenbaring blev modtaget al

Det hvidkalkede bygningskompleks nedenfor Johannes-klostret (midt ibi edet), som et en leoloaisk skole loi atæsk-ottodokse præstet, et bygget over den klippegrcne, det af øboerne s{adiq lremvisei som det sted, hvor apostlen Johannes modtog åbenbaingen. (Foto: Hans P Pedersen)


apostlen Johannes på Patmos i den grotte, der lra de lørste århundreder og indtil i dag er blevet fremvist som det historiske sted, hvor apostlen modtog åbenbaringen. Om tidspunktet for åbenbaringens tilblivelse skriver kirkeladeren lrenæus, der var discipel af Polykarp fra Smyrna, som havde kendt Johannes personligt, at Johannes modtog åbenbaringen kort før kejser Domitians død, dvs. år 95 e.Kr. I et lille skrift om Patmos, der kan købes på øen, kan man blandt andet læse følgende om åbenbaringsgrotten: ,,Allerede 6n gang var Gudssønnen steget ned ien grotte, igrotten i Betlehem, som Guds ord, der blev kød, som et lille barn. Men i grotten her på denne lille, ubeskrivelige ø, viste Guds søn sig i hele sin majestæt og herlighed."

De syv menig-

heder i Lilleasien Apostlen Johannes nedskrev og sendte under sin forvisning på Patmos syv helt personlige breve til de syv lilleasiatiske menigheder i byerne: Elesos, Smyrna, Pergamon, Thyatira, Sardes, Filadelfia og Laodikea. Brevene var ikke hans eget værk, Johannes nævner selv i Åbenbaringsbogens første kapitel, at han modtog dem lra den levende og herliggjorte Jesus.

De syv byer Byerne Efesos, Smyrna, Pergamon,

Thyatira, Sardes, Filadelfia og Laodikea lå alle i den vestlige del af Lilleasien ved den befærdede romerske landevej. Fra Efesos, Lilleasiens hovedstad, gik landevejen mod nord og fortsatte ved Pergamon østpå for i en stor bue at fØre mod syd ned til Laodikea, en al Frygiens betydeligste byer Alle disse gamle berømte byer fin-

des på landkortet over det vestlige Tyrkiet og kan den dag i dag nås med offentlige transportmidler. Byerne Smyrna, Pergamon, Thyatira og Filadelfia lever stadig videre under de tyr kiske bynavne: lzmir, Bergama, Akhisar og Alasehir. De tre byer Efesos, Sardes og Laodikea er forvandlet til ruinområder, hvor luglene, som de eneste beboere, har overtaget ruinerne. Disse tre ruinområder ligger i nærheden af de små tyrkiske byer: Selcuk, Sartmustafa og Eskihisar

lfplge end ældgammel overlevering skal Johannes discipel, Prokorus, have nedskrevet Abenbaingen efter den gamle apostels diktat. Såvel tyrkiske som udenlandske arkæologer har f oretaget omfattende udgravninger og undersøgelser af de syv byer. De er alle genstand for ark€eologernes Iortsatte inleresse, og der gøres stadig opsigtvækkende lund, ikke mindst fra byernes kristne epoke.

De syv menigheder Efter Jerusalems ødelæggelse i år 70 e.Kr. blev Lilleasien kristenhedens centrum. Lilleasien var tillige Bomerrigets åndelige midtpunkt. Det Iorbandt øst og vest. Flere af byerne på den lilleasiatiske vestkyst var store og indflydelsesrige byer, hvor mennesker af alle tolkeslag mødtes. Her blomstrede datidens kultur, videnskab, handel og hedenske kultdyrkelse. Gennem apostlen Paulus' pionervirksomhed i det hedenske Lilleasien grundlagdes de første lilleasiatiske menigheder. Efter Paulus' martyrdød i Rom fortsatte blandt andre hans nære medarbejder Timotheus og apostlen Johan-

nes med at sprede det kristne budskab i Lilleasien. Det var også her, at nogle af de første kristne martyreres bål senere flammede. Da Johannes skrev de syv breve, var der allerede blomstrende menighe-

der i Lilleasiens forskellige egne. i Kappadokien, Lykaonien, Pamfylien, Lykien, Pisidien, Karien. Lydien, Frygien, Mysien, Bitynien, Pontus og Galatien m.v. De syv menigheder, som Johannes omtaler, var imidlertid som Grundtviq udtrykker det,,syvstjernen på den gamle kirkes himmel". Når disse syv menigheder blandt adskillige andre i samme område blev foretrukket, og hver al dem har lået en særlig hilsen lra Herren gennem Johannes, skyldes det utvivlsomt, at de hver lor sig var repræsentative for datidens menigheder, og at de lå nærmest Johannes' virkeområde og hovedsageligt var under hans tilsyn. Det arkæologiske materiale til hver enkelt af de 7 byer vil blive behandlet i de kommende numre af TEL. I

il


TALE}{TERt{E 6RAllES FREI.| OE BRU6ES PÅ TEL IITREEL Af Ninna T. Basmussen, journalist

t, l-lenny. vi har vist et nyt locus H he(t" I vores hul er vi to svenI ske og to danske volontører. der ikke ved ret meget om udgravninge( men vi har fået at vide, at vi skal sige til, når jorden skilter farve. Det tager tid, lør Penny dukker op på kanten et par meter over vore hoveder. Først havde hun ikke hørt os for lastbilerne, der slæber sig op al bakken lige ved udgravningsområdet. Desuden havde hun haft travlt i et af de

andre tre huller, som hun havde opsyn med. Hvis Penny er enig med os i, at jordlaget her er anderledes end det grå lag ved siden af, kalder hun på Minna for at registrere det nye locus. For en absolut amatør som mig, er det utroligt, at en jordtype kan beskrives så detaljeret. Også niveauet skal måles op og føres til protokol. Efter et par dage kan også jeg se forskel på de forskellige typer jord, vi roder i. Hvert locus (jordlag, som er anderledes end jorden over eller ved siden

Niveauet for hveft jordlag, gulve og mure

bliver målt

til registret. (Foto: Ninna

T.

Basmussen)

af) får sit eget nummer. Minna sætler en mærkeseddel med locusnummer og spandnummer på en spand. Den er til potteskår, glas, knogler og andet, vi finder. når vi fierner jor den med murerske, børste og fejebakke.

volontørerne bliver tildelt forskellige opgaver som for eksempel al aftegne stenlormationer iudgravningen (th. ibi edet). Det vigtigste udstyt for volontørerne er hat, arbejdshandsker, fejebakke, kost og spand. Når der som har arbejdes iflere locus samtidigt kan det være svæi at holde styr på spandene. (Folo: Ninna 1. Rasmussen)

,,Husker I at drikke vand?" spørger Penny. Trods støv og temperaturer på 35-40' er det let at glemme. når vi gribes af spændingen om, hvad der ligger gemt under det næste strøg med børsten. Jo længere vi graver os ned i hullerne, jo flere ting dukker op. lvlinna. Penny og hendes assistent Tony får så travlt med at bese det hele, at de ikke længere kan lå tid til at toretage alle opmålingerne, aftegne stensætninger og beskrive jordlagene. De begynder


at oplære volontørerne i arkæologisk registrering. Dem, der viser gode evner for en opgave, får gerne lov til at gentage succesen senere.

Den daglige

registrering Hver dag kommer potteskårseksperter ne Sam og Carolina rundt og ser, hvilke typer skår vi finder. De venter spændt på, at keramikken viser de lag, der er fra kong Akabs tid. Vi mærker Bibelhistoriens vingesus, og vi er alle spændte på, om der dukker mure eller andet op, der kan fortælle nyt om livet for godt 2500 år siden. En tand i et

stykke kæbeben lår vi til at stamme tra en soldat eller en tigger uden for byporten. Vi digter mange historier dernede i dybet. Vi linder tegn på ildsteder og gibs eller stenlagte gulve, og vi hører næslen livet fra dengang, mens vi forsigligt arbejder videre. Spandene med dagens høst al lund skal med til kontoret. Efter siesta vasker vi potteskårene, så Sam og Carolina kan sortere, datere og registrere dem. Alle kan lå en ekstra tjans i den sene eftermiddagstime lør aftensmaden. Det giver staben tid til at vurdere og skrive alle dagens registreringer ind idatabasen. Trods en babylonisk sproglorvirring lyger historierne over bordene, når vi mærker keramik eller sætter snore i sedlerne til spande-

Der skal llyttes meget jord for at komme til bunds i kong Akabs by. Det giver variation i arbejdet at køre den opgravede jord væk. (Foto: Ninna T Rasmussen)

å

,/\.J

'-rtb \ \-

ne. De ca. 50 deltagere kommer fra 12 forskellige nationer spredt over hele kloden.

Erfaringen tæller...

De vaskede potteskår skal softercs. Selv om Sam er uddannet arkæolog, må han bruge hele dagen, indtil det blivet mørkt, lor at han kan følge med iregistreringen af dem. (Foto: Ninna T. Rasmussen)

Udgravningens overhoved, John Woodhead, oplyser, at det lave deltagerantal i år skyldes et meget lavt budget. Derfor er han glad for, at alle er så arbejdsivrige både på udgravningen og med forefaldende opgaver ved kontoret. For ham er det vigtigere at både staben og volontørerne viser evner, arbejdsiver og er gode til at samarbejde, end at de har en fin eksamen indenlor feltet. ,,Folk kan søge om at komme med i staben, men jeg vil se dem arbejde som volontører mindst et år, før jeg giver dem ansvarsposter," siger John Woodhead. Denne ansættelsespolitik betyder, at tre af staben er skandinaviske teologer, som har været med på I udgravningen illere år.

il


ISRAELSMISSION

A._X.F-T S

lsraelsmissionens avis informerer om missron blandt jøder og formidler kendskab til messianske jøders vilkår.

RADIO OG TV

Redaktør: Kaj Kjær-Hansen.

Avisen kan rekvireres gratis fra:

Nørresundby.

Den danske lsraelsmission Nørregade 14

Tlf. 98 17 31 67.

6070 Christiansfeld ru.74 56 22 33 Giro 3 05 45 00

$å længe lagel haves lilbydes: TEL'93 nr.

1

med rekonstruktionstegning af Tempelbjerget TEL '96 nr.

1

med rekonstruktionstegning af JerLrsalenr år 30 e.Kr.

@ @

Selskab lor Bibelsk Arkæologi Trf.7593 0353 Bjer0eoade 90 st.tv., 7000 Fredericia

Næste nr.

af TEL udkommer omkring

v,l >{

den

da

1. december

-t

ffi

tr utsrru

E


Anx,e OLOGIENS

PrRronrR I

Oversigt over de arkæologiske perioder i lsrael og omkringliggende lande NAVN

FORKORTELSE

DATERING

PPNA PPNB PNA PNB

8500 - 4300 l.kr. 8500 - 7500 7500 - 6000 6000 - 5000 5000 - 4300

Yngre Stenalder (Pre-Pottery Neolitic A) (Pre-Pottery Neolitic B) (Pottery Neolitic A)

4300 - 3300

Kobberstenalder (Chalcoliticum)

Ældre Bronze (Early Bronze Age)

EBI EB II EB III EB IV/MBI

c2100 - 1550

Mellem Bronze (Middle Bronze Age)

MB IIA MB IIB MB IIC

2000 1800 1650

- 1800 - 1650 - 1550

LBI

1550 1550

- t200 - 1400

Yngre Bronze (Late Bronze Age)

LB IIAB

Jernalderen (lron Age)

3300 -c2100 3300 - 3050 3050 - 2700 2700 - 2300 2300 - 2000

IA IA IA IA

IA IB

IIA IIB

tA

C

'1400

- 1200

1200 1200 1150 1000

925 720 -

I I

alle udgravninger lorsøger arkæologerne at relatere deres fund til et I dateringssytem. som udgør en lælles referenceramme. Fundene optræder som regel ikke sammen med historiske kilder, som kan dateres helt entydigt. Arkæologen må nøjes med. ud f ra især potteskår, at indplace et nyt fund inden lor en mere generel tidshorisont. Dette system er oprindelig ,,made in Denmark". Den danske arkæolog J.J.A. Worsaae var som 25-årig på forelæsningsturne i England i 1846-1847. Han inlroducerede da den engelske forskningsverden for det danske treperiodesystem for inddeling af oldtidsfund isten-, bronze- og jernalder. Periodesystemet sejrede i engelsk forskning. Det blev også adopteret af den engelse egyptolog Sir Flinders Petrie. I 1890-94 gravede han i Tell elHesi sydvest for Lakish. Dermed blev periodesystemet og datering ud lra lagenes potteskår introduceret i bibelsk

1000 / 1000 - 586

arkæologi.

1150

Periodesystemet er blevet lorf inet og justeret over de sidste hundrede år. De almindeligt accepterede betegnelser lor perioderne og deres datering lremgår af vedstående

1000 925 720

586

Persisk tid

586

-

331

Hellenistisk tid

331

-

63

63

-

Romersk tid

Af Nicolai WintherNielsen, teol. dr., lektor v. Menighedsfakultetet

tabel.

I

135 e.Kr.

De atkæologiske perioder i lsrael i tiden fra 8500 t.Kr. til 135 e.KL

D


sBA{H'F$#'be Af Knud W. Skov, redaktør

I ted SBAS årsmøde d.27. aoril \ / traot" et Dar al oionererne lidt tilV o"g" fra ben-arbeldet. Det er

mark hvilket bl.a. udspringer at, at hun er medlem af Arhus Valgmenighed. Velkommen i arbejdet, Annette.

den hidtidige TEL-redaktør gennem SBAS 5 år, Ole Andersen, og det er udgravningskontakten Sanne Bojesen. Begge to har været med fra SBA stiftelse, og begge har lagt mange kræfter, megen tid og energi ind iarbejdet. Derfor skal der også lyde en stor tak til jer her. Heldigvis har I iovet at følge arbejdet fra sidelinien og dermed udtrykt villighed til stadig at bære lidt med om nødvendigt.

Nyt bestyrelsesmedlem Det nye medlem i bestyrelsen er stud. teol. Annette Wiul Christensen, Arhus. Hun deltog i 1994 i udgravningen på Tel Jizreel, for, som hun selv udtrykker det, at opleve lsrael tra en anden vinkel end traditionelle turist- eller kibbutzture. Ved at være interesseret og spØr ge når anledningen bød sig lik hun samlet sig en god portion viden og lidt praktisk erfaring. Den oplevelse gav hende lyst til at lære arkæologien at kende på nærmere hold, og nu har Annette altså sagt,,ja" og er blevet valgt ind i bestyrelsen for SBA. Her vil hun gerne forsøge at lormidle en bred kontakt til det tværkirkelige miljø i Dan-

Annette Wiuf Christensen, nyt bestyrelsesmedlem.

Ny redaktør Som redaktør for TEL har undertegnede ovedaget posten lra og med dette nr. Jeg har ikke lovet at lave 5 års blade og kan heller ikke garantere en tilsvarende kvalitet som den hidtidige redaktørs. Det lørste må tiden vise, og det sidste må I som læsere være med til at sikre gennem konstruktiv kritik og gode ideer.

I

Tel 3, 1996  

Månedsmagasinet TEL

Advertisement