Page 1

'Warrens skakt' og Jerusalems vandledninger At lektor, teol. dr. Nicolai WintherN i e ls e n, M e n igh ed sfak u ltetet

Ir) ibelsk arkæologi begyndte som Fli minearbeide! Det første selskab lJfor uibetsi< arkæologi. Palestine Exploration Fund, indledte sin virksomhed med at sende ingeniørtropper til Jerusalem. Kaptajn i den britiske hær, Charles Warren, gik i gang med at undersøge Jerusalem under jorden ved at grave gange langs tempelpladsen og byens gamle mure. Nede på Olelhøjen fandt han den skakt, som stadig bærer hans navn. lvlange arkæologiske fundsteder bliver dog hurtigt til rene minefelter. Bevi- >

Da David erobrede Jerusalem for 3000 år siden, lå byen på den langstrakte høj syd for Tem pelbjerget. Det har længe været en gåde, hvordan David trængte ind ibyen. Arkæologiske undersøgelser af det gamle Jerusalems vandforcyning kastet imidleftid nyt lys over det, og artiklerne i dette nummet af TEL fotsøger at løse gåden. (Foto: Werner Braun)


Den bragte os op på højde med den

Moderne lrappe ned ll kilden og lunnelerne

lØse slen i 1l meters højde. Vi lavede denne afsats ekstra stærk, så den ville afbøde stenens lald. Blot 2 meter oven over denne afsats åbnede skakten ud ien stor hule, hvis bund skrånede 45 grader opad og var fyldt med små sten. Hvis blot 6n af dem gik løs, ville den sætte gang i et stenskred, som kunne dræbe sergant Birtles. Jeg lavede en lille stige og kravlede op, uden at der skete

noget."

Tværcnit af Davidsbyens nordøstskråning med Warrens skakt-tunnelsyslemet. Skitsen er en forenklet udgave af Zwi Abels skitse i -The City of David Water Systems" p. 21 (Jerusalem 1995) og gengives med venlig tilladelse af Zwi Abel.

ser fundet Bibelen, eller har vi mistolket Bibelen? Sådan er det også gået med Warrens skakt og beretningen om Davids erobring af Jerusalem i 2 Samuel 5. Måske kravlede Joab gennem denne skakt {or at indtage byen. Men hvad nu, hvis skakten slet ikke eksisterede på Joab og Davids tid? Eller skal vi gå i en hel anden retning for at løse problemet?

Bjergbestigning i skakten Allerede i 1837 havde den amerikanske orientalist Edward Robinson hørt om Hizkijas tunnel. Det lykkedes ham at få adgang til den og gå igennem den. Chades Warren var naturligvis også interesseret i denne tunnel. Under sine undersøgelser opdagede han imidlertid, at en forgrening itunnelen førte hen til en skakt itunnelloftet. Han fortæller om, hvordan han steg op igennem denne skakt den 24. oktober 1867 (frit efter Shiloh 1981, s. 30): "Sergent Birtles og jeg sørgede for at sætte lorskalningen op, mens arbejderne bragte planker ind til os. Ved at fæstne dem til siderne iskakten lykkedes det os at kravle 6 meter op. Der lavede vi den første afsats ved at hugge en rille til en ramme. Så anbragte vi 4 planker lodret på rammen for at nå op til næste afsats. Vi lændte en magnesiumtråd og kunne nu se en løs stenblok,5 meter oppe, lige over hovedet på os. Vi havde set llere nedfaldne blokke nede i bunden. Vi så nu tavse på hinanden og ønskede, at vi var lidt højere oppe. Den anden alsats bragte os op i en hØjde af I meter over skaktens bund. Den tredje a{sats var vanskelig at lave.

Denne spændende bedrift blev gentaget under Yigal Shilohs udgravninger i Davidsbyen 1978-1985. I sommeren 1979 fik han tre bjergbestigere til at kravle op gennem skakten. Det tog dem 2 timer at nå op til skaktens

lop. Siden er hele tunnelsystemet igen

En kilde - tre vandsystemer Nøglen til løsningen al gåden om Davids erobring aI Jerusalem ligger gemt i byens vandsystemer. Det gamle Jerusalem havde kun 6n kilde: Gihon-kilden nederst på nordøslskråningen af den høj, byen var bygget på. Bymuren lå midt på skråningen, og byens indbyggere måtte altså gå uden for bymuren, når de skulle hente vand ved kilden. For at kunne udnwe vandet fra kilden bedst muligt. anlagde indbyggerne i

p

århundredernes løb lorskellige systemer aJ vandledninger. De tre vigtigste vandsystemer fra Det Gamle Testamentes tid var:

l.Warren skakt-

tunnelsystemet

Dette vandsystem bestod al3 dele: En 42 m lang gangtunnel i klippen under bymuren; en 13 m dyb, lodret skakt ved enden af gangtunnelen; og en 20 m lang vandtunnel fra bunden aJ skakten og ud til kilden. Indgangen til gangtunnellen lå inden for bymuren. Når indbyggerne gik gennem gangtunnelen og hejsede vand op gennem den lodrette skakt fra vandtunnellen, behØvede de ikke at vove sag uden for bymurens beskyttelse.

2. Siloam-kanalen Fra kilden ledtes vandet gennem en tunnel ud til en kanal, der løb langs med bjergskråningen. Kanalen havde åbninger, så dens vand kunne bruges til oveF risling al dalbunden.

N

3. Hizkijas tunnel En lang S-formet tunnel fra Gihon-kilden tuærs gennem højen til Siloam-dammen. Bygget al kong Hizkiia omk. år 700 f.Kr. På Hizkijas tid var Jerusalem vokset, så Srloam-dammen lå inden for bymuren. Når indbyggerne hentede vand der i stedet lor ved Gihon'kilden, behøvede de ikke vove sig uden for bymuren.


blevet udlorsket til bunds. Det har sat gang i debatten om vandledningens konstruktion og byens erobring under kong David. I 1985 blev hele dette storslåede tunnelsystem åbnet for offentligheden - turister har dog ikke mulighed for at klatre op gennem skakten!

Vandsystemerne på Ofel Warrens skakt er kun en af flere vandledninger under Davidsbyen. Den mest imponerende er Hizkijas tunnel (2 Kong 20,20 og 2 KtØn 32,30). Den ledte vand lra Gihonkilden i Kedrondalen ned til dammen, der opførtes i den nedre del af Davidsbyen. Hizkija ville hindre assyrerkongen Sankerib iat kontrollere byens vandforsyning forud for hans belejring af Jerusalem i701 f.Kr. Han tilstoppede derfor alle kilderne iomegnen og ,strømmen, der lØb nede i jorden" (Z Krcn 32,4). Denne underjordiske strøm er sikkert Siloamkanalen. Den fører vandet fra kilden ud gennem en tunnel og ned på ydersiden af bjergryggen til Den gamle Dam 400 meter mod syd. På nogle strækninger lØber den som en boret lunnel, på andre i en åben kanal. Kanalen havde med jævne mellemrum åbninger isiden, så den kunne overrisle Kedrondalen, når skodderne var åbne. Det må være denne vandledning, som Esajas kalder for Siloas sagte rindende strøm (Es 8,5-8). Warrens skakt med de tilhørende gange (se skitsen side 2) er et selvstændigt vandsystem, helt uafhængig af Hizkijas vandledning og Siloamkanalen. Der er adgang til dette vandsystem oppe fra Davidsbyen. Bymuren ligger et godt stykke nede på skråningen. Først kommer man ind i et hvælvet kammer. Fra dette rum er der en lang diagonal tunnelsprække, der fØrer ned i bjerget, men ender blindt. Over for indgangen til kammeret lører en tunnel i en 42 meter lang bue ned i bjerget. Den består af to afsnit, en stejl tunneltrappe og en skrånende tunnelbue. Den munder ud i en hule med en lodret skakt i bunden ('Warrens skakt). Herfra kunne man hejse vand op fra skaktens bund 13 meter nede. Jerusalems indbyggere kunne på den måde hente vand ved at gå ned i bjerget. Skaktens bund rammer en tunnel, der fører hen til Gihonkilden. Tæt på skakten begynder Hizkijas tunnel, som fører ned til Siloamdammen. Det sidste lille stykke af vandtunnellen hen til skakten er i dag blokeret ved Hizkijas tunnel.

Den øverste, stejle del af gangtunnellen ned til Warrens skakt. På Davids tid kunne Jerusalems indbyggerc gå ned gennem denne tunnelfor at hente vand fru skakten. I dag er der bygget en trappe, så besøgende ved selvsyn kan danne sig et indtryk af den imponerende 3000 * gamle tunnel. (Foto: Wemet Braun)

Er skakten tralør eller efter Davids tid? Længe var der udbredt enighed om, at Warrens skakt var tidligere end Davids tid. Det blev imidlertid atuist af Shiloh (1981 og 1994), der ledede udgravningerne på Ofel-højen. Der er ingen arkæologisk daterbare levn i skaktsystemet, som kan afgøre spØrgsmålet. Shiloh daterede derfor skakten til samme tid som de israelitiske vandsystemer i Hazor, Gezer, Gibeon og Tell esSa'idiah (1981, s. 38). Trappetunneller findes i Hazor, Gezer, Gibeon og lbleam. De indgår alle i byplanen i kongeti-

den fra Salomos tid og senere hen. Skakten kunne derfor være et planlægningsstadie for opfØrelsen af det israelitiske Jerusalem i 10. årh. f.Kr. - og det vil sige fra tiden efter David. Skakten har dog ikke et stort indgangshul som i Hazor, Megiddo og Gibeon. Det kan skyldes, at skakten ikke begyndte på toppen af byen, men nede på skråningen (1994, s. 5l). En anden forskel er, at skakterne i Hazor og Gezer og Gibeons dam fører ned til vandfØrende lag under selve byen (1994, s.52). Warrens skakt er også på andre punkter enestående og ikke uden vide-

il

>


re sammenlignelig med de andre kendte vandledninger fra kongetiden. For det fØrste har geologen Dan Gill påvist, at de to lodrette skakter ned i undergrunden, Warrens skakt og'den blinde skakt', er nalurligt forekommende kløvninger idet, geologerne kalder karstlsk kalksten. Det gælder også den buede gangtunnel. Jerusalem byder derfor på unikke geologiske formationer, som er torhistoriske. For det andet landtes der allerede lignende underjordiske vandsystemer i det mykenske Grækenland idet 13. årh. f.Kr. (Cahill og Taler 1994, s. 44) Af geologiske og teknologiske grunde kan Warren skakt-tunnelsystemet derfor godt være ældre end Davids tid. Kendskabet til de naturlige klippesprækker kan endda have spillet en rolle ved oplØrelsen af det ældste kana'anæiske Jerusalem. Fra begyndelsen lå byen på et akavet sted med bymuren langt nede på skråningen til Kedrondalen. Blev bymuren placeret der lor at udnytte de gamle klippesprækker inde i blerget?

Abells oq Arbits teorier om skakTsystemet På det seneste har ingeniøren Zvi Abells (1993; Abells og Arbit l994a, 1994b og 1995) givet følgende forklaring på vandsystemernes opbygning og indbyrdes datering. 1. vandledning. Den ældste vandledning var en åben kanal, som blev hugget ud i bjergsiden blot 1,2 meter oven over dalbunden, og som fik sit vand {ra kilden, der ioldliden lå 2 meter over dalbunden. Del var en ovenislingskanal. (Senere opfyldning af dalen har hævet dalbunden med ikke mindre end 12 meter, så kilden i dag ligger 10 meter under dalbunden.) 2. vandledning. Derefter blev der bygget en kort tunnel fra kilden ud til et underjordisk reservoir til opsamling af overlØbsvand. Den begyndte også neden under den nuværende cementtrappe og nord for den ældste vandledning (- den er ikke albildet på Abells diagram). 3. vandledning. Dernæst blev Warrens skakt-systemet konstruerel. De naturligt f orekommende geologiske sprækker blev udvidet, og den øvre buegang blev hugget til med trappetrin. Der blev udhugget en 20 meter lang tunnelgang fra bunden al skakten og ud til Gihon kilden. For at vandet af sig selv kunne lØbe ind idenne tunnel, måtte kildens vandspejl imidlertid hæves 2 meter. Derfor blev der opført en opdæmnings-

N Slejl ganglunnel

Bymur

i- ;-(r8.årh.ihr)

Hvælvet rum

Til Slloåm-

dammen

<_

Blind

\

Moderne

r-bloterinqsmur

<-=

Tunnelindgang oæmningsmure

{^

Hizkijas

i,loderne lrappe

trr

indgang

S oarn-kånalen

Tunnelsvslemet omArinQ Wanens skakt set lra oven. Selve den 13 m dybe skakt er den far' vede ci;hel midt iskitseh. Den brede tunnel til venstre fot Warrens skakt et gangtunnellen, der gik under bymuren. Den smalle tunnel til høire for Waffens skakt er vandtunnellen, det førte vand fra kilden ind til skakten. Skitsen er tegnet al Zwi Abels ("The City of David Water Systems" p. 21; Jerusalem 1995) oq eenoives med hans venlige tilladelse.

mur Øst lor kilden (den yderste al de to 'Damming Wals' på skitsen). Den ligger idag skjult neden under en cementtrappe, som blev bygget af Par-

som lortælles af Carsten Vang i hans artikel i dette nummer al TEL.

ker-ekspeditionen i

Abells, Zvi. 1993. Jerusalem's Water Supply From the 18th Century BCE to

1909-1 911. Den

ældste vandledning (1. vandledning) må da også være blevel blokeret. 4. vandledni ng. Siloamkanalen blev måske bygget af Salomo til vanding af hans haver bI. Præd 2,4- 6). Kanalen lå 3 meter højere end kilden. Det var derfor nødvendigt at bygge en ny opdæmningsmur (den inderste al de to 'Damming Watls). Del hævede vandspejlet i den jebusittiske tunnel neden for Warrens skakt yderligere. 5. vandledning. Med oplØrelsen al Hizkijas tunnel faldt vandspejlet så meget, at der ikke løb vand hen til bunden af Warrens skakt, og Siloamkanalen var ubrugelig.

Opdæmningen og David Abells nye teori tyder på, at Warrens skakt er tidligere end David. Warrens skakt kan godt have forbindelse til Davids erobring af Jerusalem, om end på en lidt mindre dramatisk, end mange tidligere antog. Joab behøvede ikke at udføre den næsten umulige bedrift at klatre op igennem skakten, men kunne koncentrere sig om opdæmningsmuren. Hvis den blev revet ned, ville der ikke løbe vand hen til skakten, og indbyggerne mistede deres vandforsyning. Men alt det er en anden historie,

Litteratur the Present. Jerusalem Abells, Zvi og Asher Arbit. 1994a. The City of David Water Systems. Supplement to Jerusalem's Water Supply. Jerusalem Abells, Zvi og Asher Arbit. 1994b. Some New Thoughts on Jerusalem's Ancient Water Systems. Palestne Exploration Quaterly. 1 27 :2-7 Abells, Zvi og Asher Arbit. 1995. Ihe City of David Water Systems Plus Brief Discussions of Aqueducts, Storage Pools and the Present Day Supply of Water to Jerusalem. Jerusalem Cahill, Jane M. og David Taler. 1994. Excavations Directed by Yigal Shiloh at the City of David 1978-1985. I Hillel Geva (ed), Anclent Jerusalem Reveaied Jerusalem: lsrael Exploration Society Shiloh, Yigal. 1981 . The Rediscovery ol Warren's Shall. Biblical Archaeology Review. 7 no. 4:24-39 Shiloh, Yigal. 1994. The Rediscovery of the Ancient Water System Known as "Warren's Shaft". I Hillel Geva (ed), Ancient Jerusalem Revealed. Jerusalem: lsrael Exploration

Society I


Hvad er en sinnor?

2 Sam 5,8 i sproglig og arkæologisk lys Af Carsten Vang, cand.theol., I ære

r ved M en ig he d sfak u ltetet

Sam 5,8 giver en yderst kortfattet notits om Davids erobring af jebusitternes by Jerusalem. Desværre er verset ganske vanskelig at forstå. Sætningen synes at være gået delvist istykker, og det allervigtigste ord i hele sætningen - det, som kunne have sagt os noget om, hvordan det

lykkedes David at erobre denne stærkt befæstede by - hører til de mest omdiskuterede i hele GT. Den nye danske bibeloversættelse har da også valgt at lade denne usikkerhed fremgå al oversættelsen: "Den dag sagde David: Den, der vil besejre jebusitterne, må ramme sinnor. David hader de lamme og blinde." En note fØjer til, at betydningen al o|det sinnor er usikker.

Den gamle oversættelse fra 1931 er derimod mere tydelig: "På den dag sagde David: 'Enhver, som trænger trem til vandledningen, og slår en jebusit, de halte og de blinde, som Davids sjæl hader, skal være Øverste og hærfører.'" (Ordene ,skal være øverste og hær\ører" står ikke i teksten, men er indføjet fra 1 Krøn 11 ,6.) Ordet srnnor blev altså i 1931 forstået som "vandledning", og David beordrer ikke sine folk til at ramme, dvs. ødelægge den, men til at nå frem til den, nemlig for at tage byen. 1931oversættelsen siger dermed langt klarere end vores nuværende Bibel, at Gihon-kilden med dens vandsystem var en afgørende laktor i Davids erobring af byen.

Sinnor i GT lvlen hvad betyder ordet snnor, og hvad er del, som Davids lolk skal gøre ved den? Parallelberetningen i 1 Krøn 11 ,4-9 nævner slet ikke slnnor og giver derfor ikke nogen hjælp. De antikke oversættelser til græsk, aramæisk og syrisk er alle meget forskellige. De har øjensynligt også haft store vanskeligheder med at forstå, hvad David befalede sine mænd. Nutidige fodolkere har givet utallige bud på betydningen

al sinnor: "VandrØr", "kanal", "borg", .krog", "penis. for blot at "strube", nævne nogle få.

lmidlertid giver Det Gamle Testamente selv en afgørende nøgle til forståelsen. Ordet sinnor forekommer nemlig i Sl 42,8a: "Havdyb råber til havdyb, når dine strømme bruser; alle dine brændinger og bØlger skyller hen over mig." Hele verset er fyldt af billeder, hvor (dybt) vand iforskellige former indgår. Ordet strømme (s,nnor i flertal) står parallelt med brændinger og bølger i v. 8b. Det må derfor betegne noget med "strømmende vand" (if. ordet bruser). I Zak 4,12linder vi et afledet ord til står dette ord for "rør., sinnor. som kan fØre olie 1"... 16 rØr af guld ..."). Ud fra Det Gamle Testamente selv er det tydeligt, at ordet sinnor må betyde noget med "vandledning" eller

H

300 år efter at kong David erobrede Jerusalem, anlagde kong Hizkiia en tunnel fra Gihonhilden til Siloam-dåmmen. Lieesom det havde været tilfældet ved bygningen af Warrcn shakt-tunnellerne, lutgle ogsi Hizkijas abejdere en nalu ig spræAke i l'lippen. Sprækken blev udvidet og tilhudget,6å vandei kunneiøbe igennem. ldag er Hizkijas tunnel et yndet mål for turistet, det lkke er bange for at blive våde. (Foto: Jan Moftensen)

"vandtilførsel".

il


Hvordan"robrh å,,e$H,u,r*rf o'0.%"#3ff

i"--r+*]*i*;t,"*n* ;;":il',;","

3,:::; å gH,;,gT, u",,nr,.,,;";;

Men David indtoo klin_

Peooræn Zion, oåi åi uavldsbyen. på den oag.sagde David;

L"T,#fr,*l!lT r:ii:f::s,#Å::-

åx1ftfl{l{{i{:'"

*ftfi$u*r iå#,:ffif{{!*##-iw

#$::?

lTj';å:,,"",;i.i"å,'å1fu

Fi'{i:::#'tÅ:r*"

i,!?:$il;å!.ilJåt*,?. *n*o,osiske

Denne betydning bekræftes af ordets {orekomster på aramæisk, det sprog som blev talt på Jesu tid. Et par aI de antikke oversættelser siger noget tilsvarende. Aquilas græske oversættelse fra ca. 130 e.Kr. gengiver ved "vandløb", og Vulgata (latin; ca. 400 e. Kr.) siger "vandrØr". De fleste nyere bibeloversættelser oversætter også med "vandløb" eller lignende. Dermed kan de andre nyere tolk ninger af ordet lægges til side som irrelevante. Uden grund ignorerer de Det Gamle Testamentes egen brug aJ dette ord.

Trænoe oennem eller åm-me? Det næste spørgsmål er: Hvad er det, Davids mænd skal gØre ved sinnor = vandløbet, og har det noget at gØre med Warrens skakt-systemet? Siden Warrens skakt blev opdaget i 1867, har mange fortolkere ment, at ordet smnor sigtede til den lodrette skakt i Warrens skakt systemet, og at Joab og hans mænd måske har kravlet op gennem skakten, hvorved de har overrasket byens lorsvarere indef ra. Forlaget Scandinavias meget frie bibel oversættelse "Bogen. Bibelen på hverdagsdansk. (1992) har øjensynligt ladet sig inspirere heraf: "Da indbyggernes overmodige ord nåede David, sagde han til sine soldater: Træng ind i byen gennem vandtunnelen og gør det af med disse'lamme og blinde' jebusit-

E

#".å,?:ti,:ff ?,,"i"

under.

terr( (min fremhævelse). Så enkelt forholder sagen sig imidlertid ikke. Bodset fra, at det er endog meget svæd for en mand at klatre op gennem en 13 meter høj oq på sine steder 2 meter bred skakt, som ligger hen i dybeste mørke, så taler teksten i 2 Sam 5,8a imod det. Det udsagnsord, som i den nye Bibel er gengivet ved "ramme^. har i Det Gamle Testamente 2 betydninger: a) aI rcre ved noget (f.eks. et træ: 1 [/os 3,3); b) at røre ved noget ifjendtlig hensigt, dvs. at slå til eller at ramme (mange eksempler, f.eks. jorden: Am 9,5; et hus: Job 1,19). Som udsagnsordet står i 2 Sam 5,8a, kan det ikke betyde "nå hen til", "trænge frem til", "trænge ind i" (som 1931-oversættelsen og Hverdagsdansk). Det ville kræve en anden sproglig konstruktion med et andet forholdsord. Denne anden konstruktion er særdeles velkendt i Det Gamle Testamente, i.eks. l\4ika 1,9. Skulle 2 Sam 5,8a betyde, at Davids mænd nåede frem til og trængte op gennem Warrens Shaft. giver vi vendingen her en betydning, som den ellers ikke har a Det Gamle Testamente. Dertil kommer den vanskelighed, at ordet sinnor nok står for et vandlØb med rigeligt vand, men dårligt kan betegne en tør, lodret skakt, som absolut ikke er vandførende. Med andre ord: David befaler i 2

Sam 5,8 formentlig sine mænd at gøre noget fjendtligt ved sinnor, at ramme det. Da snnor betegner vandlØb med meget vand, er det nærliggende at antage, at snnor her sigter til den vandrette kanal, som går lra Gihonkilden gennem klippen ind til bunden af Warrens skakt. For at få vandet fra kilden til at nå ind til bunden at Warrens skakt, havde jebusitterne måttet lave en opdæmningsmur øst for kilden, således at vandspejlet blev hævet.

Davids erobrino af Jerusalem Alle disse overvejelser fører tjl den konklusion, at erobringen af Jerusalem kan være {oregået på følgende måde: David tilskynder sine Jolk til at ramme jebusitternes vandlorsyning. Hans lolk trænger derefter ind til kilden og ødelægger dele af opdæmningsmuren, og vandet løb uhindret ud idalen. Der stod nu ikke længere vand i bunden aI Warrens skakt, og jebusitterne kunne derfor ikke mere trække vand op inde fra byen. David havde således ramt sinnor. Uden adgang til friskt vand blev byens forsvarere hurtigt alvorligt svæk kede. og Joab kunne ispidsen for Davids hær.komme op. (1 KrØn 11,6) over bymuren for at nedkæmpe dem. Den tør så uindtagelige by laldt nu i Davids hænder, og han gjorde den til sin hovedstad. 2 Sam 5,8 er endnu et godt eksempel på, hvordan sproglige og arkæologiske undersøgelser kan belyse hinanden.

Det Gamle Testamente og flere af de antikke oversættelser peger på, at sinnor belyder noget med vandløb, mens arkæologien antyder, at der Jør Davids tid har været et omfattende, delvist menneskeskabt vandsystem i forbindelse med Gihonkilden. David erobrede Jerusalem ved at Ødelægge jebusitternes muligheder for at kunne få friskt vand under belejringen.

Litteratur: Svend Holm-Nielsen, .Did Joab Climb 'Warren's Shaft'?", i And16 Lemaire & Benedikt Otzen (eds.), History and Tra dition of Early lsrael. Festskrift for Edu' atd Nielsen (Leiden 1993), 38-49. T. Kleven, "The Use of snr in Ugaritic

and 2 Samuel v 8: Hebrew Usage and Comparative Philology., Vetus Testamentum 44 (1994), 195-204. Zwi Abells & Asher Arbit, The City of David Water Systems (Jerusalem

1995).

I


ISRAELSMISSION

S -.A.-X.FT RADIO OG TV

lsraelsmissionens avis informerer om mission blandt joder og formidler kendskab til messianske joders vilkår. Redaktør: Kaj Kjær-Hansen. Avisen kan rekvireres gratis fra; Den danske lsraelsmission Norregade 14 6070 Christiansfeld rtt.74 56 22 33 Giro 3 05 45 00

Nørresundby. Tlf. 98 17 31 67.

Så lænqe lager haves tilbydes: IEL '93 nr.

1

med rekonstruktionstegning af Tempelbjerget

TEL'96 nr.

1

med rekonstruktionstegning af Jerusalem år 30 e.Kr.

@ @

Selskab lor Eibelsk Arkæologi Ttf. 7593 0353 Bjergegade 90 st.tv.. 7000 Fredericia

Jerusalem 3000 år 30 glimt fra Jerusalem fanget af danskere i byen Redigeret af Ole Andersen Med flotte farvefotos 1996, 64 sider, 80 kr.

Næste nr.

Kildevangen 8, 8382 Hinnerup

af

86 98 79 12

TEL udkommer midt i september

Nr4 t^.1

d-i

ffi -t

tr

tlsflu


Jo Af Ole Andersen et er noget af en sensation, når der sidst på året udkommer en ny dansk oversættelse af en af den jØdiske historieskriver Josefus bØger.

Josefus blev født i lsrael år 37 e.Kr. og døde omkring år 100. Han var jØde, af præsteslægt. Egentlig hed han Josef ben lvlathias, men han blev kendt under sit latinske navn Flavius Josefus. Det kendteste af Josefus' værker er bogen Den Jødiske Krig om jødernes oprør mod Rom i år 66-73 e.Kr. Det er dette værk, der nu udkommer på dansk. l\4en Josefus skrev også et andet stort værk Antiquitates Judaicae, der gennemgår hele lsraels historie fra skabelsen til udbruddet af oprØret. To mindre værker er dels ylta, en selvbiografisk bog, der dog næsten udelukkende er et forsvarsskrift for Josefus' handlinger ved begyndelsen af det jødiske oprør, og dels Mod Apion, de( er et forsvarsskrift for jødedommen mod beskyldninget lremlØrt af forfatteren Apion og andre.

Oprørsleder Josefus' værker hører til de absolut vigtigste kilder til forholdene i lsrael i de sidste århundreder før og det første århundrede efter Kristi fødsel. Uden Josefus'værker ville vores viden om de politiske forhold i denne periode være betydeligt begrænset. Men Josefus lortæller også om de religiØse forhold, om forskellige jødiske grupper, om skik og brug, om byernes udseende og om mange al tidens imponerende bygningsværker. Når arkæologiske fund kombineres med oplysninger fra Josefus og andre skriftlige kilder, lår vi et levende og

spændende indblik imenneskers liv i lsrael lor 2000 år siden. Og så er Josetus tilmed spændende læsning. lkke mindst beretningerne om hans egne oplevelser under oprøret mod romerne, er dramatiske. I år 64 e.Kr. havde Josefus været i Bom for at skaffe nogle længslede jødiske præster fri. Da oprøret mod romerne brød ud kort efter hans hjemkomst til Jerusalem, blev han udnævnt til leder af oprøret i Galilæa. Allerede i år 67 blev han dog taget til {ange af den romerske general Vespasian. l\ilen da Josefus forudsagde, at Vespasian ville blive kejser sådan fortæller han det selv - fik han lov til at overleve. I år 69 blev Vespasian laktisk kejser, og Josefus blev frigivet og kunne følge forløbet at resten af oprørel lra romersk side. Den barske beretning om Jerusalems fald i år 70 og kampen om lvlasada nedskrev han få år senere i Rom. Og det er den, der nu kan læses på dansk.

Rabat Den nye danske oversættelse er fore-

taget af lektor Erling Harsberg og gennemgået af Per Bilde og Jens Erik Skydsgaard. Oversætteren og redaktøren har forsynet bogen med indledning. noter og tidstavle. Bogen udgives med stØtte fra bl.a. Selskabet til Historiske Kilders Oversættelse og udkommer på Museum Tusculanums Forlag. Omfanget bliver ca. 520 sider, og forlaget forventer, at bogen kan udkomme til december. Subskriptionspris indlil 15.6.96 er 198 kr. (bogladepris ved udgivelsen bliver 298 kr.). Subskription sker ved henvendelse direkte til: lvluseum Tusculanums Forlag Njalsgade 92, 2300 KØbenhavn S. Tlf.: 35 32 91 09; fax: 35 32 91 13.

I

Profile for Thomas Møller

Tel 2, 1996  

Månedsmagasinet TEL

Tel 2, 1996  

Månedsmagasinet TEL

Advertisement