Page 1

På rundvisning i

Jerusalem år Af Kathleen Ritmeyer et er ikke tillældigt, at vi har valgt at se på Jerusalem i år 30 e.Kr. Årstallet er valgt, fordi byen på det tidspunkt havde nået højdepunktet af storslåethed og tilmed over gik kong Salomos Jerusalem. Kong Herodes havde overall sat sit præg på Jerusalem, selv om han ikke levede længe nok til at se gennemlØrelsen af hele hans plan for byen. Da Herodes kom til magten i år 37 f.Kr., havde byen allerede spredt sig

30 e.Kr.

over til VesthØjen, hvor de mere velhavende blandt byens indbyggere levede efter hellenistisk livsstil. lvlen Tempelbjerget, hvor Salomos tempel oprindeligt havde stået. var ikke fulgt med i denne udvikling og var stadig - hvis man ser bort lra en mindre udvidelse mod syd foretaget under det hasmonæiske styre - i det store og hele, som Nehemias havde genopbygget del. Et kompleks af d6n beskedne størrelse var næppe slort nok til at modtage de mange besØg af byens indbyggere (befolkningstallet blev af historikeren >

Jerusalems lange historie afspejles i en mængde arkæologiske udgtavninger. Udgravningerne omkring TempelbjeeeL det fik sit nuværende omfang under kong Hercdes kott før Kristifødsel, hører tilde mest spændende. (Foto: Werner Braun)

gennemgår de vigtigste fund i Jerusalem fra Jesu tid. Det er blevet en spændende rundvisning i Jerusalem år 30 e.Kr. Velkommen til en tur i Jerusalem, byernes by!


Tacitus anslået til 600.000) - lor slet ikke at tale om de myldrende skarer af jØdiske pilgrimme, som lre gange om året kom til byen for at fejre de store jødiske højtider. Den vigtigste historiske kilde er foI den periodes vedkommende Josefus Flavius. Han lortæller med mange detaljer om Herodes' ,usædvanlige arbejde, nemlig ombygningen af Guds tempel for Herodes'egen regning, udvidelsen af området omkring templet og forhøjelsen af det" (Ant 15.380). Ombygningsarbejdet begyndte i Herodes' 1 8. regeringsår, det vil sige år '19

'i!

.

f.Kr.

Omlægningen af tempelpladsen og fornyelsen af selve tempelbygningen var imidlertid ikke nok til at lette trængslen ibyen. Hverken Josefus eller lvlishna (det rabbinske værk, der ved siden af Det Nye Testamente er vores anden hovedkilde lil byens udseende idenne periode) beskriver byens net al gader, bortset fra en kort omtale af de porte, der fØrte ind til tempelpladsen. Men arkæologiske fund i udgravningerne omkring Tempelbierget viser. at tempelplatformen udgjorde centrum i et storslået net af brede gader med lorretninger. store åbne pladser og vigtigst af alt i en by med fattige vandressourcer - et storslået og effektivt system af vandledninger. I Øvrebyen gav de åbne pladser og torve ved siden af bemærkelsesværdige bygninger som det hasmonæiske palads og Herodes' palads luft midt ien by, der ellers var prægel af gyder og stræder. Jerusalem var isandhed en perle af en græsk-romersk by overfØrt til

Da lsnel i juni 1967 erobrede østjerusalem, begyndte israelske atuæologet en række meget store udgravninger i byen. Det er især disse udgravninger, der har bidraget til vores viden om byens udseende i 30 e.Kr. Detle foto er fra en afde første udgravningssæsonet ved sydvesthjørnet af Tempelbjerget. (Foto: Werner Braun)

Østen. I deres ængstelse over Jesu mørke forudsigelser om Jerusalems fremtid forsøger disciplene at imponere ham med udsigten tra Oliebjerget over til de smukke tempelbygninger. Hver gang de kom fra de galilæiske landområder til byen, har de selv været vidner til det enestående byggeboom. Johannesevangeliet 2,20 fortæller, at der på det tidspunkt var byg-

get på templet i 46 år, og fra andre kilder ved vi, at byggeriet fortsatte efter dette tidspunkt. De nyanlagte, storslåede sten må have gjort Jesu svar til disciplene endnu mere forbløfiende: "Ser I alt dette? Sandelig siger jeg jer: Der skal ikke lades sten på sten tilbage. men alt skal brydes ned" (lvlatt 24,2).

Jerusalems mure Bekonstruktionstegningen forestiller Jerusalem inden opførelsen af Den Tredje lvlur, der blev påbegyndt af Agrippa I i åt 41-44 e.Kt. og fuldendt kort fØr ødelæggelsen af byen i år 70

'Sid*{.

4I o^ dgArÅausulle',e" rorroruq ut

Torleif EIgvin, Oslo/Jerusalem medlem af den internationale udgivergruppe af dødehavsrullerne

.

Kaffe

.

l{yt lra Selskab lor Bibelsk Arkæologi ved SBA'S formand Jan Mortensen

Alle er hiertelig velkommen!

e.Kr. Herodes havde genopbygget og istandsat Den FØrste lvlur, der oprindeligt var opført i den hasmonæiske periode, Josefus fortæller, at denne mur mod nord begyndte ved det store Hippicus Tårn nær ved Herodes' palads. Derfra fortsatte den i relning mod Tempelbjerget forbi Xystus og Rådsalen, indtil den nåede templets vestlige sØllehal. Fra Herodes'Palads gik muren mod syd, løb rundt om Sydvesthøjen i retning af Siloams Dam, uden om den gamle Davidsby, langs med OfelhØjen og op til østsiden af Tempelbjerget. ForlØbet af Den Anden Mur er meget omdiskuteret. Josefus siger kort og godt, at den "begyndte ved den port i


Den Første Mur, som de kaldte Gennath, omgav kun byens nordlige del og endte ved Antonia. (Bel 5.146). Denne korte beskrivelse giver rig lejlighed til spekulationer. Selv bygningstidspunktet for denne mur er usikkert, men det er dog almindelig anerkendt, at den var bygget iår 30 e.Kr. Da evangelierne fortæller, at korsfæstelsen skete uden lor bymuren, er fastlæggelsen af murens forlØb afgØrende for spØrgsmålet om, hvor Golgata lå. Når vi nu skal gennemgå rekonstruktiontegningens lorskellige punkter, vil det blive

. 2. 3. 4. 5. 6. 7. L L

Templet Det tidligerc kvadratiske tempelbjee Hedningernes Forgård Antoniaborgen Struthion-dammen lsraels Dam Betesda Dam Den Nye Bydel Rådsalen 10. Xystus 1

11. DamaskuspotTen 12. Golgata? (Gravhaven)

klart, at det forlØb af Den Anden Mur, som vi har valgt at følge, bygger både på arkæologiske fund og på de historiske kilder.

Omkring Tempelbjerget (1 ; numrene i parentes henviser til numrene på rekonstruktionstegningen herunde4 var sat i stand af Herodes. lfØlge Josefus havde det lorm som en lØve - det vil sige, at det var bredt Joran og smalt bagtil. Det var to etager højt og den nederste etage rummede det hellige og det allerhelligste.

Templet

13. Golgata? (Gravkirken) 14. Stenbrud 15. Amygdalon Dammen 16. Gennath-poften 17. Det hasmonæiske palads 18. øvrebyen 19. Rigmandspalæ ("The Palatial Mansion")

20. 21. 22. 23. 24.

Mariamme-tåmet Fasael-tårnet

Hippicuslåmet Herodes' palads Beboelseshus ('Kajfas' hus.)

Tempelbygningen var omgivet af Præsternes Forgård, og Øst for den lå Kvindernes Forgård. Hele dette kompleks lå på en åben plads (2). hvis form var bestemt af den form, Tempelbjerget tidligere havde haft. Leen Ritmeyer har fornylig ud fra opmålinger foretaget på Tempelbjerget opdaget, at Tempelbjerget i en tidligere periode har udgjort et kvadrat på 500 alen. Dette mål stemmer med angivelserne i Mishna (Mddot 2,1). Hedningernes Forgård (3) angiver den del af Tempelbjerget, som var He- >

25. Slange-dammen 26. Essenerporten 27. Hinnomdalen 28. Annas' mindesmærke

29. Ofel 30. Siloam-dammen

31. Tytopøondalen 32. Kedrondalen 33. Faraos Datters Grav 34. Peristereon-klippen 35. Absaloms Grav

36. Oliebjerget

il


Udgravninger i det jødiske kvarter i Jerusalems gamle bydel har fremdrcget imponerende rcster af rigmandsvillaer lru pe oden inden år 70 e.Kr. To af de udgravede rigmandsvillaer

har muligvis tilhørt ypperctepræstefanilier. Billedet er fra "Det Brændte Hus". (Foto: Wernet Braun)

rodes' tilbygning til det oprindelige kva-

dratiske Tempelbjerg. Antoniaborgen (4) lå, igen ilølge Josefus (Bel 5.238), ved nordvesthjør net af Tempelbjerget. Her lå der fast en garnison romerske soldater. Tårnene i borgens fire hjørner sikrede, at soldaterne hurtigt ville kunne slå alle uroligheder på Tempelpladsen ned. I dag er forskerne stort set enige om at lokalisere Antoniaborgens oprindelige placering til den klippeskrænt, hvor den muslimske Omariya skole nu ligger. Det er det ene al tre steder, der er foreslået som stedet, hvor Jesus blev ført hen, efter at Pilatus havde dØmt ham (Mark 15,16). Tidligere mente man, at Struthiondammen (5) lå under selve Antoniaborgen, dækket af et flisegulv, der blev identificeret med den /lthostrolos, stenbro, der er nævnt i Johannesevangeliet 19, 13. Nu er der imidlertid almindelig enighed om, at Antoniaborgen var meget mindre og kun dækkede selve plateauet ved nordvesthjørnet af Tempelbjerget. Struthiondammen var derimod hugget ud i den store fæstningsgrav nord for Antoniaborgen og skulle skaffe vand til den romerske garnison, der var indkvarteret d6r. lsraels Dam (6) var en integreret del af Herodes'store udvidelse af

Tempelbjerget. En undersØgelse af Østmuren viser, at dammens østmur var bygget i 6t med resten af Østmuren lra Herodes' tid. Øst for dammen var muren ca. 13,5 m tyk og udgjorde en effektiv dæmning, der opiangede vandet fra Bezetha-vandløbet. lsraels Dam var den største af Jerusalems damme og målte 1 10 gange 40 m. Betesda Dam (7) er bedst kendt lra evangeliets beretning om Jesus, der helbreder en lam mand (Joh 5,2). Dammens navn betyder muligvis "Barmhjertighedens hus". Fund fra området tyder på, at der her lå en helligdom viet til Asklepios. Origines beskrev i 231 e.Kr. de fem søjlegange, der er nævnl i Johannesevangeliet som "fire rundt langs kanterne og 6n tværs over midten". Det er imidlertid usandsynligt, at de syge ville have vovet sig ned i de to dybe damme, som er blevet fundet på stedet. En mere sandsynlig mulighed er, at de efter at have ventet i en af de lem søjlegange gik ned i en af de mange irregulært for mede damme, som lå lige øst for de to store.

Den Nye Bydel Den Nye Bydel (8) (elle( Kainopolis pe græsk) var den nordlige forstad til Jerusalem. Den blev også kaldt Bezetha,

der kan oversættes med 'olivenhuset'. Da også denne bydel efterhånden blev overfyldt med indbyggere og bredte sig til den næste høj, besluttede kong Agrippa at bygge en tredje mur om den nyeste udvidelse af byen. Som vi allerede har nævnt, fortæller Josefus, ai Bådsalen (9) og Xystus (10) lå inden for Den Første lvlur, over for Tempelbjergets vestlige søjlegang. Fordi Josefus' beretning er så præcis, kan Rådsalen identificeres som et stort rum, der i dag er udgravet lige nord for den åbne plads Joran Grædemuren. Dette rum er en af de smukkeste bygninger, der er bevaret fra det andet tempels tid. Den præcise placering al Xystus (10) er ukendt, men ifølge Josefus' beskrivelse må det have ligget, hvor det er placeret på tegningen. Xystus var en torsamlingshal, hvor der tidligere havde ligget en hellenistisk idrætshal. Nogle har foreslået, at det skulle være her, Peter på pinsedagen talte til skaren efter Helligåndens udgydelse (ApG 2,1-4't). Under Damaskusporten (1 1) har man fundet rester fra Herodes' tid, der tyder på, at der også omkring år 30 e.Kr. lå en byport her. Der er to forskellige steder, der hver for sig gØr krav på at være stedet

for Golgata. Det ene sted ligger nær ved Gravhaven (12). Dets krav på at være Golgata går tilbage til general Gordon, der i 1883 mente at kunne se formen af et kranium i klippen bag ved graven - og evangeliet forklarer netop betydningen af stedets navn som 'hovedskal-sted'. Gordon mente også, at Kristus for fuldt ud at svare til offer-for billederne måtte være blevet slået ihjel på nordsiden af alteret i templet. Gravkirken (13), der er det andet sted, der gør krav på at være Golgata, ligger på en helt anden høj end templets alter. Alligevel mener mange, at mere taler for Gravkirken som stedet for Golgata. I den første del af det første århundrede e.Kr. lå dette sted uden lor bymuren i et stenbrud (14), der ikke længere var i brug. Området kan meget vel have været dyrket som en have, så det passer med beskrivelsen i evangeliet: "På det sted, hvor Jesus var blevet korsfæstet, var der en have, og i haven var der en ny grav" (Joh 19,41). Amygdalon Dammen (15) var et af de adskillige vandreservoirer i Jerusalem. I dag er den kendt som Hizkijas Dam eller Patriarkernes Dam og ligger lige inden for den nuværende Jaffaport.


Øvrebyen 6) fik sandsynligvis

Gennath-porten sit navn efter en have af samme slags som den, vi lige har nævnt. Resterne af nogle fæstningsværker, der er tundet i udgravninger iden nordlige del al Det JØdisk Kvarter, er blevet identificeret som en del al denne port. Fundene omfatter også en mur. der går herfra mod nord - i {uld overensstemmelse med Josefus, der fortæller, at Den Anden l\4ur går mod nord fra Gennathporten. Josefus fortæller, at det nærliggende hasmonæiske palads (17), der også blev brugt i det første århundrede e.Kr., var "placeret på et hølt sted med en særdeles smuk udsigt for alle, der valgte al se byen herfra" (Ant 20.190). Lighederne mellem beskrivelserne af deres beliggenhed kunne tyde på, at det hasmonæiske palads var oplørt på ruinerne af det kongelige palads fra del lørste tempels tid. Der er ikke fundet bygningsrester al det hasmonæiske palads. I udgravningerne i Det JØdiske Kvarter er der imidlertid fundet et stort flisebelagt område i omkring 15 meters bredde. Dette område kan muligvis have udgjort en del af en stor åben plads foran det hasmonæiske palads. Nogle forskere mener, at det snarere var hertil, Jesus blev ført efter domlældelsen - og ikke til et af de to andre foreslåede steder. Det hasmonæiske palads var en af de meget bemærkelsesværdige bygninger i Øvrebyen (18), der udgjorde det eksklusive beboelseskvarter på byens sydvest-hø1. En anden al dette kvarters storslåede bygninger var et rigmandspalæ, der siden dets udgravning er blevet kendt som The Palatial (1

lr[gc

_ lager heves lllbydes dæudcn:

TEL '93 nr. 1 med Ritmeyers struktionstegning at Tempelbjerget

alle 22 tidligere udkomne numre al TEL

Sæt al

Selskab lo1 Bibelsk Arkæologi Trf.7593 0353 Bjerqe0ade 90 st.tv., 7000 Fredericia

Mansion 119). Denne bygning er nu delvisl restaureret. Oprindeligt var den en toetagers bygning med en indre gårdsplads. Dens overdådige indretning omfattede blandt andet vægge med fresco-maling i samme slil som datidens Pompeji, en sal med kunstlærdige stucco-dekorationer til modtagelse at gæster og mosaikgulve, som man sjældent finder magen til i herodianske huse {ra denne periode. Bygningens store antal rituelle bade gør det sandsynligt, at den tilhørte en præstelig lamilie, og udgraverne har forsigtigt antydet, at bygningen måske kunne være ypperstepræstens palads. Og stedet lægger virkelig op til, at man kan se Peter for sig i gårdspladsen i ypperstepræstens palads, hvor han varmer sig ved et bål af trækul, mens Jesus bliver forhørt i paladsets modtagelsessal (Joh 18,13-27, lvlark 14,5372').

Vest for Gennath-porten byggede kong Herodes tre tårne, som han opkaldte efter henholdsvis sin kone, bror og gode ven: Mariamme (20), Fasael (21) og Hippicus (22). ludgravninger ne ved Citadellet er der fundet rester af Hippicus{årnet, som var massivt. De samme udgravninger har også afsløret levn lra Herodes' palads (23), som ifølge Josefus overgik selv templet i overdådighed (Bel 1 .402). Nogle forskere mener, at der er større sandsynlighed for, at lorhØret al Jesus foregik i Herodes'palads end iAntoniaborgen. I sin bog Delegationen til Gafus nævner Filon, at Pilatus residerede i Herodes' palads under en aI de jødiske høltider. I Den Armenske Have er der udgravet resterne af en stor beboelsesejen-

,

2al

af

r.-

eymuren på Jesu tid

%'-"'-"""

dom (24) fra den herodianske periode, der traditionelt kaldes Kajlas' hus. Slange-dammen (25), der var et af Jerusalems vigtigste vandreservoirer, lokaliseres normalt til området, hvor Sultan's Pool ligger i dag, sydvest for Jaffaporten. Slange-dammen var dannet ved en opdæmning af den øverste del af Hinnomdalen (27), Essenerporten (26), som Josefus omtaler i sin gennemgang af Den Første Mur, førte ud til Hinnomdalen. Forbindelsen mellem denne port og den religiøse retning, essenerne, er uklar.

Den sydøstlige bydel I sin beskrivelse af den belejringsmur, som Titus oplØrte omkring Jerusalem et To e.Kt., placerer Josefus Annas' mindesmærke (28) eller grav ved den sydlige udmunding af Hinnomdalen (Bel 5.504-507). Blandt en række for-

A.-X-FT

S

RADIO OG TV Nørresundby.

Tlf. 98 17 31 67.

i


nemme grave fra det andet tempels tid, der er fundet i dette område, er der især 6n, der skiller sig ud. Den har et treflØjet indgangsparti, der efterligner den arkitektoniske stil fra Tempelbjer get, og over graven har der engang rejst sig et monument, der må have været synligt på lang afstand. Disse lræk gø(, at graven med stor sandsynlighed er Annas' grav. I det første tempels tid refererede navnet Ofel (29) til hele den sydøstlige højderyg, der omfattede både den gamle Davidsby og Salomos udvidelse af den mod nord. Navnet Ofel betyder 'højt område', og i dag bruges navnet mere specifikt om den høieste del af

højderyggen, der ligger op mod Tempelbjergets sydmur, hvor præsterne boede i det andet tempels tid. Siloam-dammen (30) ved sydenden af Davidsbyen dannede rammen for Jesu helbredelse af den blinde mand (Joh 9,1-7). Faktisk ligger der i dette område to damme ved siden af hinanden. Det store åbne vandreservoir er ældre end den firkantede bygning med søjlegange til venstre. Det åbne vandreservoir var algrænset af en stor dæmning, der var indkorporeret i bymuren. Vandet kom fra Gihon-kilden og blev ledt frem til reservoiret gennem Siloam-kanalen. Til venstre lor denne store åbne dam lå det lille bassin om-

givet af den søjlesmykkede bygning. Også dette lille bassin fik sit vand fra Gihonkilden, men i dette tilJælde blev vandet ført lrem gennem den tunnel, som kong Hizkija byggede i år 701 f.Kr. De smukke søjlegange stammer fra den herodianske periode. Gennem den snoede Tyropøondal (31) løb der fra nord til syd en gade. Fra Damaskusporten løb den torbi Tempelbjergets Vestmur og videre for bi Siloamdammen og vandreservoiret til Davidsbyens sydport. Kedrondalen (32) udgjorde Jerusalems østlige grænse og adskilte byen fra Oliebjerget (36). På Oliebjergets

skråninger, idet, der idag er landsby-


en Silwan, ligger der en stor gravplads med mange grave, der går helt tilbage til det første tempels tid. Den mest fremtrædende af disse grave kaldes Faraos Datters Grav (33), på grund af gravens egyptiske stil og resterne a{ en pyramide, der engang stod oven på den kubuslormede grav. De mange grave, der er udhugget i de nederste klippeterrasser på Oliebjerget giver området et bikage-agtigt udseende, og det er sandsynligvis det, der er grunden til, at området er kendt som Peristereon-kl ippen (' du-

eslags-klippen') (34). Længere oppe i Kedrondalen kan man se grave 'fra en lidt nyere perio-

de. En af disse grave er den såkaldte Absaloms Grav (35), som tilsyneladende er lra det første århundrede e.Kr. Det er et af de bedst bevarede gravmonumenter i området omkring Jerusalem. Den nederste del al monumentet er hugget ud i klippen, mens den øverste del er bygget af sten med en konkav kegleformet top.

Med Jerusalem som scene Alle de ting, vi nu har set på, udgjorde en del al byen Jerusalem i det første århundrede e.Kr. Det var i denne by, de gribende begivenheder, som evangelierne og Apostlenes Gerninger fortæller om, fandt sted. Del var denne

bys jødiske indbyggeres religiøse 0g kulturelle liv, der blev afspejlet i Mishna - selv om dette værk fØrst blev samlet mere end et århundrede senere. Og det var denne by, der dannede scenen for de dramatiske begivenheder, Joselus fortæller om. Uden hans skrifter ville vi kun vide lidt om byens faktiske udseende. Endnu i dag ligger Jerusalem som et panorama, vore øjne kan glide hen over, mens vi et øjeblik stopper op for at rellektere over de afgørende begivenheder, der skete inden lor eller i nærheden af dens mure.

I

t-


ISRAELSMISSION lsraelsmissionens avis informerer om rnission blandt jøder og forrnidler kendskab t I messianske jøders vilkår. Redaktør: Kaj Kjær-Hansen. Avisen kan rekvireres gratis fra: Den Danske lsraelsmission

Ole Andersen:

Når Guds

Box 35

6070 Christiansfeld rfi.74 56 22 33 Giro 3 05 45 00

rige kommer Tusindårsriget og den nye jord 1995, 133 sider,98 kr.

Kildevangen 8, 8382 Hinnerup

86 98 79 12

Næste nr. af TEL udkommer midt i juni

Tel 1, 1996  

Månedsmagasinet TEL

Tel 1, 1996  

Månedsmagasinet TEL

Advertisement