Page 1

Meqiddo:

På"sporet af kong Salomo Af professor David Ussishkin, Tel Aviv Oversættelse: Ole Andersen

egiddo var en af de vigtigste byer i det hellige land i Det Gamle Testamentes tid. Byen lå i Jizre'el-dalen, hvor der var adgang til både frugtbar jord og gode kilder, og blomstrede derfor uafbrudt i mange århundreder.

Desuden ligger lVlegiddo på et strategisk vigtigt sted, hvor den kontrollercr Via Maris, der er en af de vigtigste handels- og militærruter i det gamle Mellemøsten. Netop ved Megiddo passeret Via Maris et pas i Karmel-bjerget og løber ud iJizre'el-dalen, så enhver krigsherre, der onskede at passere ad vejen, Iørst måtte skaffe sig kontrol med Nleqiddo. Nilegiddos militære betydning og lange historie som international krigsskueplads bliver afspellet i Johannes' Abenbaring, der lortæller, at onde dæ-

ISRAEL ."*I\,1EGIDDO

a

a Jerusalem Gezer a

Rekonstruktion af den gamle byport i Megiddo i lsrael. Mange arkæolaqer mener, at denne

paft er fra kong Salomos tid - sporgsmålet er barc, om det er igtigt. I artiklen gennemgår professot Ussishkin ruinerne af Megiddo for at finde spot tra kong Salomos tid.

moner i de sidste tider vil samle en stor hær ved Harmagedon til den sidste, afgørende kamp mod Gud - men vil lide nederlag. Navnet Harmagedon er tilsyneladende alledt a[ det hebrarske Har Megiddo, der betyder lvlegiddos Bjerg. lvlegiddo er en stor tel på knapt 10 hektar. Stedets arkæologiske rester er velkendte takket være omJattende arkæologiske udgravninger. | 1903-1905 blev stedet udgravet al den tyske ingeniØr Gotlieb Schumacher på vegne af den tyske Palæstinajorening, og fra 1925-1939 af Chicago Oriental lnstitute. Målet for den amerikanske ekspedition var lag jor lag at udgrave hele stedet, men det lykkedes dem kun at udgrave de øverste lag luldstændigt. Alligevel var det den største udgravning, der nogensinde har tundet sted på et bibelsk sted - en kendsgerning,

der viser både stedets betydning og dets meget omfattende levn.

Megiddo under kong Salomo Det er umuligt at behandle alle sider af l\4egiddo i en enkelt artikel, så vi skal her koncentrere os om 6t væsentligt problem: l\,4egiddo på kong Salomos tid. Kong Salomo regerede mellem 970 og 930 f.Kr. | 1 Kong 9,15 står der: >

Megiddo: På sporet af kong Salomo

Storhed og fald I Beth-Shean

side

1

side

7


/ffi l/il; ltlli rti\:'--

\(\N.

t\\ j_J' rlr, ".7

Kort over Megiddo med angivelse af defund, der blev gjort i lag VAog lVB. lfølge Ussishkins rekonstruktioh stammer bigningerne i disse lag tra hong Salonos tid. Øverst på koftet ses porren; den storc bygning-mod nordøst er nordpaladsel, og den store bygning mod syd med den enorme gårdsplads er sydpaladset.

,På følgende måde forholdt det sig med det hoveri, som kong Salomo udskrev til bygning af Herrens tempel, sit palads, Millo, Jerusalems bymur, samt

Hasor, lVlegiddo og Gezer". Arkæologerne står over for flere problemer, når det gælder Salomos Megiddo. Kan man overhovedet identificere Salomos by, når der stor set ikke

David Ussishkin er professor i arkæologi ved Tel Aviv lJniversitet. De seneste år hat han ledet udoravnlnaen al Jizreel idet nordliqe tsrce\, "oq sid;n 1gg4 har han også dbftaget i de genoptagede udgravninger af Megiddo.

er blevet lundet inskriptioner på stedet? Hvad var byens karakter på det tidspunkt? Hvilke bygninger blev bygget af Salomo? Den store amerikanske udgravning gav ikke tilstrækkeligt klare svar på disse spørgsmå|. l/ellem '1960 og 1975 gennemlØrte professor Y. Yadin fra Det Hebraiske Universitet iJerusalem nogle undersøgelser på lVegiddo for at forsøge at løse problemerne. ldentificeringen al Salomos by og dens karakter er imidlertid stadig meget omdiskuteret - faktisk er der ikke noget andet emne i bibelsk arkæologi, der har lørt til så stor forvirring blandt forskerne og til affattelsen af så mange videnskabelige studier. Forskernes uenighed er så total, at Jorskellige arkæologer endda giver de forskellige arkæologiske lag i udgravningen forskellige betegnelser. Jeg er nået frem til en detaljeret forståelse al disse problemer, og det er ud fra den, jeg her vil beskrive Salomos by. Jeg tror, at denne rekonstruktion er den rigtige, men det er selvfølgelig vigtigt at huske, at andre forskere er nået til andre opfattelser. De bibelske kilder understreger, at

Koft over Megiddo med angivelse afdefund,

i lag lVA. lfølge Usslshkins rckonslruklion stammer bvoninoerne i dene lag fra \1o1altet LKr. - altåI eftår kong Salomos lid. Bemærk det store portanlæg og der blev gjott

bymuen. som omgav Megiddo pådene tds-

punkt. De lange smalle rum mod syd (bygning 1576) er en del af de omdiskuterede 'stalde' eller'lagerrum'.

Salomos regeringstid og byggerier var præget al rigdom og pragt. Hans vigtigste byggeaktiviteter foregik på tempelbjerget iJerusalem, men der er ingen kendte rester af det i dag. Nogle offentlige bygninger i Hasor og Gezer kan muligvis tilskrives Salomo, men Megiddo er stadig vores hovedkilde til inJormationer om Salomos byggeaktivi-

teter. De ting, der er fundet i lile-giddo, viser klart både storheden og den luksuriøse stil af hans byggerier.

Salomos byport En undersøgelse af de arkæologiske lag må begynde med den massive bymur, som omgav den israelitiske by. Store dele al bymuren blev afdækket al Chicago-ekspeditionen, som gav den betegnelsen mur 325. Både yderog indersiden af muren er bygget med stadig skiftende tremspring og fordybninger (på engelsk kaldes muren der lor "the buttresses and recesses wal/..). Det vigtigste resultat aJ Yadins ekspedition - som i dag er almindeligt


anerkendt - var hans konklusion, at denne bymur stammer fra det delte riges tid, altså lra perioden efter Salomos død, hvor hans rige blev delt og blev til lsrael og Juda riger. l\4ed dette udgangspunkt må lagene forstås således: Alle fund fra israelitisk tid, der er tidligere end bymuren det vil sige, som ligger i laget direkte under bymuren - må dateres til Salomos tid. Det gælder lag VA-IVB. Alle lund, som er samtidig med bymuren er derimod fra det delle riges tid, det vil sige fra efter Salomos død. Det gælder lag lVA.

Det lører os imidlertid frem til spørgsmålet om byporten. Chicagoekspeditionen afdækkede en stor byport, som omfatter både et ydre porthus, bygget på skråningen af hØjen, og et indre porthus og en gård mellem de to porthuse. Det indre porthus har en usædvanlig opbygning. Det indeholder seks små rum, tre på hver side af passagen gennem porten. Byportene fra Hasor og Gezer i denne periode har også seks rum. Denne lighed fik i sin tid Yadin til at foreslå, at alle tre byporte var blevet bygget af Salomos arkitekter - helt i overensstemmelse med verset fra 1 Kong 9,15, der fortæller, at Salomo byggede Hasor, Megiddo og Gezer. Denne sidestilling blev en'hjØrnesten' i bibelsk arkæologi, og snart sagt enhver bog om bibelsk arkæologi er illustreret med et billede af den såkaldte "salomoniske" sekskammerport iMegiddo. Sekskammerporten i Megiddo er imidlertid nøje lorbundet med og bygget sammen med bymur 325. Den må derfor dateres til det delte riges tid. Efter min optattelse må den gode kong Salomo vende sig isin grav, hver gang han hØrer, at sekskammerporten bliver tilskrevet ham. - Jeg må dog tiltØje, at sekskammerportene i Hasor og Gezer vurderet ud fra indre vidnesbyrd godt kan være lra Salomos tid, men hvis det er tilfældet, har de ikke forbindelse med porten iMegiddo. Bibelverset i 1 Kong 9,15 må altså hentyde til andre bygninger opfØrt al Salomo i N4egiddo, og ikke byporten. Tilsyneladende havde Megiddo på Salomos tid ikke nogen bymur, efter som der ikke er fundet nogen neden under mur 325 fra det delte riges tid. I stedet var byen omgivet af et bælte af sammenbyggede huse, der kan have ydet den en vis beskyttelse. En lille

Et såkaldt 'proto'ionisk' kapitæ\, der smykkede søjlerne ved indgangen til paladser på kong Salomos tid. Der er fundet flere kapitæler af denne type i Megiddo.

Øverst ses grundplanen af paladset iZincirli

iNordsyrien. der er et typisk bithilani-pa lads. Grundplanen for nordpaladset iMegid' do (nederst) visertydeligt, at det har samme

opbygning.

portbygning - fundet under den store sekskammerport - gav adgang til byen på Salomos tid. Vi må altså konkludere, at lvlegiddo på Salomos tid ikke var en befæstet by. Hensigten med den lille byport var at give adgang til byen, ikke at beskyl te den. Der var ingen bymur, og byen blev kun beskyttet af huse, der var bygget langs stedets yderside. Da der efter rigets deling blev bygget en ny by her, var behovene ændrede. På det tidspunkt blev der konstrueret omlal tende fæstningsværker - muren og byporten -, og byen blev til en militær

fæstning.

Paladserne i Salomos Megiddo Resterne af tre smukke, paladsagtige bygninger blev aldækket i udgravningerne langs højens kant. Da alle tre bygninger ligger under mur 325, er det tydeligt, at de stammer fra kong Salomos tid. De beviser, at den ubefæstede by på Salomos tid var et regeringscenter af stØrsle betydning. Det ser ud, som om alle tre paladser er bygget i en 'nordlig' stil. Grundplanen af mindst to af paladserne er typisk for paladser i Nordsyrien på dette tidspunkt. De er alle bygget al smukt tilhuggede kvadersten - en byggeteknik, der blev introduceret i landet i Salomos regeringstid. Tilsyneladende kom arkitekterne og bygmestrene til disse storslåede bygningsværker f ra Syrien og Fønikien. Det stemmer med den bibelske historie, der både lortæller os, at der var fønikiske håndværkere og kunstnere

il


ne periode var hovedstad i det lille kongerige Sam'al. Bemærkelsesværdigt nok, var også kong Salomos palads, der er beskrevet i 1 Kong 7,1-13, sandsynligvis bygget efter samme grundplan: man kom ind ipaladset gennem "søjlehallen", der svarer til porticoen og indgangshallen, som vi beskrev før, og Salomos "tronhal" (den kaldes også "domshallen") var

sandsynligvis midterhallen efter

b it- h

i-

/anl-stilen.

Helliqdommen i oslpaladset. Fologaliel et taget undet Schumachers udgnvning i 1903 190i. Bemæ de lb hoie stensloier lmazebot). der et marhetel som a og b på billedel

beskæftigel ved byggeriet al Salomos palads og tempel iJerusalem, og at der blev bruqt kvadersten (1 Kong 57). Vi kan roligt gå ud fra, at der også blev anvendt cedertræ fra Libanon i paladserne i Megiddo, lige som der blev det i Salomos palads og tempel i

de af indgangshallen lå der et tårn (?), og midterhallen var omgivet af små

værelser. Et typisk palads al denne type er fundet i Nordsyrien i Zincirli, der i den-

Jerusalem. Desværre er der kun meget lidt tilbage al disse bygninger i dag. I senere perioder - især i det delte riges tid blev paladserne bytte for folk, der ønskede at bruge kvadersten til deres egne bygninger. Af nogle af murene i paladserne er der kun grundvolden tilbage, og nogle steder er selv stenene fra grundvolden blevet fjernet, så vi kun kan se, hvor muren har været, På grund af det hulrum, der blev skabt, da stenene blev flyttet.

o,-, /-

I

/t

,'t ,

t _,-

/

I

t.

CONSTRIJCTDNAL FILL

Det nordlige og det sydlige palads Nordpaladset ligger i den nordøstlige udkant af byen langs med kanten al højen. Det er en enorm bygning på ca. 28 gange ca. '19 meter med mure, der er omkring 1,5 meter tykke. De fleste af paladsets sten er fjernet. Det må have været et ceremonielt palads, der var bygget efter samme plan som en nordsyrisk paladstyPe, der kaldes bit-hilani-paladset. lndgangen må have været en portico med en eller to søjler med store udhuggede sten-kapitæler (der er fundet flere af den slags såkaldte "proto-ioniske kapitæler i Megiddo). Indgangshallen 1Ørte ind til paladsets midterhal. På højre si-

Sydpaladset lå på byhøjens syd' kant i en stor, firkantet gårdsplads. En anden stor bygning - som de amerikanske arkæologer anså for at være en administrativ bygning - lå lige uden for gårdspladsen. En portbygning aj smukke kvadersten fØde ind til gårdspladsen. AI selve paladset er der kun fundamenterne tilbage, så selve bygningen må rekonstrueres. Tilsyneladende rummede bygningen både en ceremoniel del og en beboelsesaldelinq. Det kan meget vel have været residenspaladset for Ba ana. Akiluds sØn, der var Salomos guvernør i "Ta'anak og N4egiddo... og Belshan. (1 Kong 4,12).

o36

Grundplan af helligdommen i østpaladset.


4l l/r1

Byens undergang

*;

f;- -''f

Lu :

.

Dette fraament af et stenmonument for farao Shishak (ca.925 f.Kr.) blev fundet i Megiddo. Hvis Megiddo var blevet ødelagt under Shishaks angreb, ville han næppe have reist et sejrsmonument i byen. Fundet af tragmentet tyder derfot på, at Salomos Megiddo overlevede til ned i 800-ta et.

Det østlige palads Østpaladset ligger på højens østkant med en smuk udsigt over Jizre'el-dalen. Det blev idet store og hele udgravet af Schumacher i 1903. Han landt her resterne al et alter og konkluderede, at bygningen var et tempel, som han kaldle mazebot-templet, det vil sige templet med de kultiske stenstøtter. Lederen af den 1ørste Chicago-ekspedition. C. Fisher. [ortsatte udgravnin gen og identificerede bygningen som et Astartelempel. Senere arkæologer fra Chicago-ekspeditionen betragtede bygningen som en verdslig bygning og gav den benævnelsen bygning 338. De mente. at den havde været bolig for "kommandanten over den østlige del al Megiddo.. Den paladsagtige bygning har en meget stærk grundvold og ser ud til at være tidligere end bymur 325, og må derfor have været en del af byen på Salomos tid. Der har været tale om et verdsligt palads, der isin ene fløj rummede en meget interessant helligdom. Den velbevarede helligdom er en hal på 9,15 gange 4 meter med udgang til en gårdsplads. Midt i hallen over for indgangen stod to udhuggede mazebol, stenstøtter på henholdsvis 2,20 og 2,13 meters hØjde. Lavere kultiske'søjler' (?) stod ved siden aj den største al stenstøtterne og imellem dem. En primitiv kultisk statue, som Schumacher betegnede som et gudebillede, blev fundet på en af de små stensøjler. N4idt ihallen stod en stenbænk, hvor otfergaverne kunne placeres, og to sten-offerborde. Gulvet loran stenstØtterne og ofierbordene var

En tegners bud på, hvordan farao Shishaks monument i Megiddo kan have set ud. Det fundne fragment er det lille stykke overst til højre.

dækket af aske og ben. og i et af hjør nerne fandt man en stor bunke aske. Schumacher og Fisher fandt mange kultiske genstande som rØgelsesbakker og lermodeller af helligdomme i og omkring bygningen. Tilsyneladende var der yderligere et helligsted ved nordenden a[ byen i en bygning, som benævnes hel/lgdom 2081 . Denne bygning kan identiliceres ud lra en stor mængde kultiske genstande, der blev fundet i den, og som ligner genstandene fra helligdommen i østpaladset. Da der ikke er fundet indskrifter, kan vi ikke afgØre, hvem de mennesker var, der brugte disse helligdomme - israelitter eller fØnikere - eller hvad det var for en form for gudsdyrkelse, der blev foretaget her.

Det Megiddo, der stod på Salomos tid (lag VA-lVB), blev ødelagt i en brand, som der kan ses spor af en række steder, blandt andet inordpaladset, i portbygningen ved gårdspladsen i sydpaladset og i helligdom 2081. Flere ting tyder på, at katastrolen fØrst indtraf i det 9. århundrede 'f.Kr. - altså længe efter delingen af Salomos rige. Lad mig nævne to af de ting, der tyder på det. For det første var den egyptiske farao Shoshenk I (i Bibelen kaldes han Shishak) på krigstogt iområdet ica. 925 f.Kr., bare 5 år efter Salomos død. 1 Kong 14,25-26lortæller os, at han kom til Jerusalem og modtog en meget stor tribut fra Judas konge Rehabeam. lndskrifter på væggene i templet i Karnak i Egypten {ortæller om Shishaks felttog i lsrael. I Megiddo {andt Chicago-ekspeditionen et tragment af et enormt stenmonument (oprindeligt omkring 3,30 m høj), som Shishak rejste, efter at han havde erobret byen. Eftersom Shishak jo sandsynligvis snarere har rejst sin stenstØtte ien eksisterende by end i en ruinby, er der god grund til at antage, at det Megiddo, der eksisterede på Salomos 1id, lortsal fandtes til efter Shishaks lelttog i 925 f.Kr. For det andet landt Schumacher under udgravningen af porten til sydpaladsets gårdsplads et smukt segl med et billede at en brølende løve. Seglet bærer en indskrift i den gamle hebraiske skrift: "[tilhøre4 Shema, Jeroboams tjener". Schumacher sendle seglet til den tyrkiske sultans store samling i Konstanlinopel (nu lstanbul), hvor det senere forsvandt. De fleste lorskere mener, at den Jeroboam, der er nævnt på seglet, må være Jero-

1.,.,..

En samling af kultiske genstande, der blev fundet i bygning 2081

.

il


Dette segl med en brølende løve er tundet i

Megiddo. Teksten

iden gamle

hebraiske

skrift torlæller, at seglet tilhøret Shema, Jero-

boams tjener. Mange forskere mener, at Jeroboam er Jeroboam ll, det regerede lsrael i71qlallet f.Kr., men Ussishkin argumenterer for, at han er Jeroboam l, der oveftog Nordriget lige eftet Salomos død og rigets deling.

boam ll, der var konge aJ lsrael i det 8. årh. f.Kr., men det er mere sandsynligt, at der er tale om Jeroboam l, der regerede i nordriget umiddelbart efter Salomo. Hvis det er rigtigt, fortsatte byen fra Salomos tid med at eksistere under Jeroboam I og blev først ødelagt i 800-

Når Guds

rige kommer Tusindårsriget og den nye jord 1995, 133 sider,98 kr.

tallet f.Kr.

Epilog Efter at det Megiddo, der havde eksisteret på Salomos tid, var blevet ødelagt, blev der i 8oolallet f.Kr. bygget en by af en luldstændig anden karakter (lag IVA). Den nye by var omgivet af en stærk mur med et omlattende portanlæg, der gjorde byen til fæstningsby. Et enormt vandsystem blev bygget for at skaffe beskyttet adgang til kilden lra den befæstede by. Der blev også bygget to store bygningskomplekser, som mange forskere mener har været stalde, der husede det kongelige israelitiske kavaleri og dets krigsvogne. Andre forskere mener, at komplekserne har været lagenum eller markedspladser. For at kunne bygge de nye fæstningsværker og bygninger blev ruinerne af bygninger og paladser fra Salomo{iden revet ned og de smukke kva-

derstensblokke'genbrugt'. Derfor er der i dag kun meget lidt tilbage af den lornemme by fra Salomos tid. I 1994 blev udgravningen af Megiddo genoptaget af det arkæologiske institut ved Tel Aviv Universitet under ledelse af l. Finkelstein og D. Ussishkin. Udgravningerne er planlagt til at blive langvarige og vil loregå hvert andet år. Næste udgravningssæson bliver i sommeren 1996. Forhåbentlig vil de lortsatte udgravninger giver flere oplysninger om kong Salomos Megiddo. lllustrationerne til artiklen er venligt sIf let til rådighed af professor Ussishkin.

E

Kildevangen 8, 8382 Hinnerup 86 98 79 12

ISRAELSMISSION lsraelsmissionens avis informerer om mission blandt jøder og formidler kendskab til messianske jøders vilkår. Redaktør: Kaj Kjær-Hansen. Avisen kan rekvireres gratis fra: Den Danske lsraelsmission Box 35 6070 Christiansfeld TlI. 74 56 22 33 Giro 3 05 45 00

Næste nummer af TEL udkommer midt i september...

A.><FT S RADIO OG TV Nørresundby.

Tlf. 98 17 31 67.


Storhedog fald i Beth-Shean

Af Ole Andersen

. " - e enorme søjler væltede som , ,ri ,tændstikker og ramte den bro-

.

.. lagte gade med en sådan kraft,

at toppen af søjlerne borede sig ned i brolægningens sten. Da støvet havde lagt sig, var den lør så imponerende hovedgade dækket af væltede søller, biælker og murbrokker. Som årene gik, blev ruinerne lang-

somt dækket af jord og planter, indtil gaden og de væltede søjler var gemt under flere meter jord. Tolv århundreder gik der, før arkæologerne langsomt gravede sig ned gennem jordlagene til de væltede sØjler og den Ødelagte brolægning, der gav deres stærke vidnesbyrd om styrken af jordskælvet. Jordskælvet skete om morgenen den 18. januar 749 e.Kr., og byen, der blev lagt i ruiner, var Beth-Shean.

ISRAEL BETH-SHEAN

o

Jerusalem

o

Historie og arkæologi Det Gamle Testamente fortæller, at filistrene, efter at de havde slået kong Saul i et slag på Gilboas bjerg, klyngede hans lig op på Belh-Sheans mur. På det tidspunkt var Beth-Shean allerede en gammel by. Med sin centrale beliggenhed på toppen al en lille høj, hvor vejen gennem Jordan-dalen mødtes med vejen fra Jizra'el-sletten mod vest, var Beth-Shean altid en strate gisk vigtig by. Fra den hellenistiske periode fra ca. 300 LKr. voksede byen og bredte sig ud over området neden for højen. Gennem romersk og byzantinsk tid til ind i den tidlige arabiske periode blomstrede byen og nåede et indbyggertal på op mod 40.000. Efter det skæbnesvangre jordskælv i 749 e.Kr. svandt byen ind til en mindre arabisk landsby. I dag er Beth-Shean en af lsraels latti ge arbejderbyer med mange orienlal ske indvandrere. Allerede i 1920'erne blev der gen-

Gadebillede fra Beth-Shean. Sojlen til ven slrc ibilledet er lundel i tuld hoidp oq stfu nu på sn oprindehqe ptads. De tise stbn midt I billedet udgør platformen fot et stoft monu menl. der ln del 2. åth. c.Kr. pryddede den åbne plads. hvor lo af tyens gade( modtes.


Marmorhoved af den gtæske gudinde Athena, fundet i Beth-Shean. (Foto: lsraels Museum)

nemlØrt udgravninger på højen, hvor Beth-Shean lå i de ældste perioder. Men siden 1986 er der blevet foretaget

særdeles omlattende udgravninger af området ved foden af højen. Det er disse udgravninger, der har afdækket den imponerende by fra århundrederne omkring og efter Det Nye Testamentes tid.

Udgravningerne har afdækket lange strækninger al gader, der er dækket af fint lagte brosten og flankeret af lange rækker af sØjler. En af gaderne når med de overdækkede fortovsan-

læg en samlet bredde på 24 meter. Langs gaderne har ligget imponerende templer, forretninger, bade og monumenter. I den sydlige del af udgravningsområdet er afdækket et meget velbevaret teater, der har haft siddepladser til 7.000 tilskuere. Der bliver stadig foretaget udgrav-

ninger og rekonstruktionsarbejde i Belh-Shean. l\4en allerede nu har området udviklet sig til en stor turistattraktion. Det er forståeligt. De mange fund giver et sjældent Jlot indtryk af en storby i århundrederne efter Kristi fødsel.

Profile for Thomas Møller

Tel 2, 1995  

Månedsmagasinet TEL

Tel 2, 1995  

Månedsmagasinet TEL

Advertisement