__MAIN_TEXT__

Page 1

Masada har det hele VJilm, romaner og videnskabelige afhandlinger - lvlasada har givet anledning til det hele. Ørkenbjerqenes betagende vild hed. udlordrende dfl slrg arkitektur. ufattelig rigmandsluksus og en dybt tragisk historie - Masada har det hele. N€eppe noget andet sted i lsrael har i den grad forenet historie, arkæologi, fantasi og følelser som l\,4asada. 400 m over Det døde Hav hæver Masada-plateauet sig over omgivelserne, adskilt fra de omkringliggende bjerge af dybe slugter med stejle klippesider. Det 600 m lange og 300 m brede plateau udqør en naturskabt fæstning, som kun er tilgængelig af stejle og smalle stier.

Dramatisk historie Masada blev forst bebygget under hasmonæer fyrsterne. enten om[ring 150 eller 90 f .Kr. l\,4en det var Herodes den Store (37-4 f.Kr.), der gennem tre byggefaser gjorde lvlasada til et mægtigt fæstningsanlæ9. Hele plateauet blev omgivet af en 1 ,4 km lang dobbeltmur med rum ('kasemat-muf ).lnden for muren byggede Herodes administrationsbygninqer, forrådsrum, badehuse og to store og tre mindre paladser. Store akvædukter lørie vd4d fra de nætliggende bjerge tværs over slugterne og frem til mægtige vandcisterner, udhuggede i selve klippen. Efter Herodes'død holdt en lille

romersk garnison til på Masada, men ved udbruddet af jødernes oprør i 66 e.Kr. overtog oprø rerne fæstningen. Efter Jerusalems fald i 70 e.Kr. opholdt knapt 1000 oprørere sig på l\ilasada. En stor romersk hærstyrke belejrede dem og byggede en angrebsrampe op til toppen al klippen. Da oprorerne så. at slaget var tabt, valgte de ifølge historieskriveren Josefus at begå selv mord f remfor at overgive sig til romerne. I det 5. og 6. århundrede var Masada beboet af byzantinske munke, men derefter lå klippen forladi og stort set upaagtet hen til vores århundrede. I 1950'erne foretog israelske arkæologer foreløbige undersøgelser af siedet. Og fra 1963-65 stod Yigael Yadin i spidsen for en meget omfattende udgravning af hele l,4asada. De endeli0e rapporter fra udgravningen bliver i disse år udgivet af bl.a. Ehud Netzer. Dette nummer af TEL sætter med tekst, fotos og tegninger fokus på l\4asadas dramatiske historie.

oa .ril

Paladset, der trodser naturen

side

2

og dens skrittruller

side

5

Masadas lald ifølge Josetus

side 10

lsraels ældste mønt?

side 12

Synagogen

Masada-klippens histarie spænder fra fantastisk storhed til tragisk nederlag. (Foto: w. Bnun)

TILLÆG:

Farvetegning at Herodes' palads, Masada

side

6


Palad$Et, der trudser naturen Af Kathleen og Leen Ritmeyer, Harrogate, England Oversættelse: Ole Andersen vis Herodes ikke havde bygget andet end paladset på nordspidsen af lvlasada, ville det alene have været nok til at fortjene ham tilnavnet'den Store'. Kun en bygmester med helt enestående evner og opfindsomhed kunne have undfanget ideen om at bygge et luksuspalads på tre klippefremspring på den yderste nordspids af en ørkenlæstning omgivet på alle sider al stelle klippeskrænter. Josefus Flavius beretninger og righoldige arkæologiske lund ud over hele landet vidner om Herodes'manqe byggeprojekter, men paladset på nordspidsen af lvlasada er det egentlige udtryk for mennesket Herodes. Her afsløres det fulde udslag af hans sygelige

storhedsvanvid: Selv en ugæstfri bjergtop måtte bøje sig for hans ønsker. Her skulle der ligge et palads, som han kunne trække sig tilbage til i urotider. lvlidt ien fæstning, som han havde gjort næsten uindtagelig, skulle paladset sikre ham og hans følge, at de ikke skulle lide afsavn på de luksuriøse og smagfulde omgivelser, som de var vant til. Her hunne han, som en ørn i sin rede, sidde isikkerhed hølt hævet over det barske vildnis.

En fæstning blandt flere l\4ens Herodes aldrig Iølte sig hjemme

iJerusalem, hvor hans udelukkelse fra at kunne gå ind ide indre tempellorgårde konstant mindede ham om hans status som 'halvjøde', afslører paladsbygningerne på Masada hans slægtskab med ø rkenen. Udsigten fra paladset må have været en balsam for den hvileløse mand - mod nord kunne hans øjne hvile på den grønne oase ved Ein Gedi, og på klare dage var næsten hele Det døde Havs lunklende vandspejl synligt mod øst med de purpurfarvede Moabs Bjerge ibaggrunden. Højt hævetover afgrunden anlagde Herodes sit pragtpalads på de tre naturlige terrasser på Masadas nordspids. (Foto: W. Braun)

Hans øjne kunne glide hen over ørkenlandskabet med en sikker viden om, at han d6r havde andre tilflugtssteder. Mod nordvest lå Hyrkania og Herodion. Duk, Threx, Cypros og Alexandrium lå iJordandalen mod nord. Og på den anden side af Det døde Hav lå l\4akærus-borgen.

Paladsbyggeri llølge Josefus var det enten l\4akkabæer-ypperstepræsten Jonathan eller Alexander Jannæus, som først byggede en fæstning på Masada-plaIeauel (Jødernes krig 7.285). De vat forfædre til Mariamme, Herodes' højtelskede anden kone. Da partherne j år 40 f.Kr. erobrede landet og indsatte Antigonus som konge, bragte Herodes sin familie (inklusiv lvlariamme, som han på det tidspunkt var forlovet med) til Masada, mens han selv flygtede til Petra. Antigonus indledte en belejring af lvlasada. De, der havde søgt tilflugt ifæs! ningen, led af en fodærdelig vandmangel, men et natligt regnskyl fyldte vandreservoirerne på klippetoppen, så flygtningene kunne holde ud, indtil

Herodes kom dem til undsætning. Denne episode fik Herodes til at beslutte at forstærke fæstningsværket og indrette den naturskabte fæstning til en sidste tilf lugtsmulighed itilfælde af jødiske eller romerske intriger mod ham. Da Herodes i37 f.Kr. vendte ti bage til landet som konge, begyndte han ombygningen af fæstningen. Josefus detaljerede beskrivelse al byggeriet sætter ord på de usædvanligt velbevarede arkæologiske rester: "Først oplørte han rundt om hele toppen en mur af hvide sten, syv stadier iomkreds, tolv alen høj og otte alen tyk, og på den oprejste han 37 tårne på 50 alens højde. fra dem var der så indgang til de bygninger, som lå langs indersiden a[ muren. (Jodernes krig 7 .286-288). Joselus [ortsætter med at beskrive et Iantastisk palads: .Også et palads lod han bygge ved den vestlige opgang neden for ringmuren med f ront mod nord. Dette palads havde ligeledes en høj og stærk mur. og på højderne stod frre tårne på 60 alens højde. Inde i paladset var der


N<'f:;illi;tr':

li,:r;

Dq

.i;;'ii:ill:::.,

a1

Fra: Yigael Yadin Masada (Lindhardt og Ringhol 1981)

mange praegt gi udstyrede sale, sojlegange og badeværelser. der stod ikke en sojle. uden at den var af en enke t sten. og salenes vægge og gulve var bek ædt med mosark. Ved dlle bolrger ne pa hojen, ved paladset oq foran muren lod han klippen udhugge mange store bassiner til vandopsamling og skaffede derved en sa god vandforsyn ng tilveje, som om der havde været kilder pa blerget. Fra paladset forte en i k ippen udhugget. udefra usynlig gang op til klippeioppen - lJodernes kng 7

.289-291)

ninger var a tsa, at det nordlige palads var det. som Josefus har beskrevet. [./]en samtidig konkluderede Yadin. ai nordpaladset vdr indreltFr udelL(kende til privatbolig, mens bygningerne pa vestsiden af hojen havde tjent som Herodes'offic elle og ceremonielle palads.

Ehud Netzer, der har red geret den endelige udgravningsrapport om bygningerne og ark tekturen pa l\,4asada. d'dger 'nidlen d en ardal kolklLSro'r om nordpaladsets funktion. Selv om nordpaladset er forho dsvis e, mener Netzer, at dets overdadighed og pragtfu de udsmykninq. der anqt overqar

>

.

Hvor - og til hvad? lrdt den staelske u rder. ogol5o5

ekspedit on j 1950 erne. havde de for skellige opdagelsesrejsende. der blev tiltrukket af l\,4asada som af en magnet, dentlficeret et stort bygn ngsan æg pa den vestlige del af plateauet som det pa ads, der var beskrevet af Josefus. Men da medlemmerne af undersoge' sese ksped itjone n undersogte ru nerne nærmere. b ev de overbevist om. at nogle ru ner pa de tre naturlige terras ser neden for klippens nordspids var resterne af pa adset. Yigae Yadins udgravninger i 1960 erne. der vakte stor internatlona oprn:erksomhed, bekræftede en række df oeLdlje ne i Joselu" oesk"ivpls.. b andt andet den usædvanlige trappe qanq, der qlorde det muliqt for pa ad sets gæster at ga fra en terrasse til en anden uden at bl ve set af nogen uden fo r.

Konklusionen pa Yadins udgrav

1990

1995

Lørdag 1. april kl. 19.00 på Dansk Bibel-lnstitut, Frederiksborggade 1 8, 1., København

På arkæologisk strejftog i faraonernes rige Fored rag/lysbilleder ved landssekretær Peder Kølle

Kaffe 5 år med SBA ved SBA'S formand Jan Mortensen

Andagt ved ungdomssekretær Jens Bruun Kofoed Off

entligt møde arrangeret af Selskab for Bibelsk Arkæologi.

Alle er hjerteligt velkommen!

il


ISRAEL

Jerusalem

a

I\,IASADA

a

paladset på vestsiden af hØjen, har gjort det mere velegnet til modtagelse og ophold for æresgæster end vestpaladset. Herodes må have følt stor tilfredsstillelse og stolthed over - midt i den afsvedne ørken - at kunne modtage gæster i omgivelser, der var en total triumf over det nådeløse klima. Her på den stejle nordspids kunne han og hans gæster stort set hele dagen sidde iskygge og nyde godt af de vindpust. der gjorde livet udholdeligt pa klippetoppen lige over det lavestbeliggende sted på jorden.

lå der yderligere nogle værelser og en lille allang hal. Fra den midterste terrasse førte en sti på klippens vestskråning hen til to vandreservoirer, der var hugget ud af klippen. Den nederste terrasse er berømt, fordi arkæologerne her fandt skeletter af nogle af lVlasadas forsvarere fra belejringen i år 73 e.Kr. Terrassen ligger omkring 15 meter under den midterste terrasse. Her havde Herodes sit private bad, der var bygget i klassisk romersk stil med både et koldt, et lunkent og et varmt rum (frigida um, tepidarium og clada um). På toppen af klippen, lige syd lor paladset, lå et stort badehus, der sandsynligvis har været brugt al paladsets gæster. Dominerende på den nederste terrasse var en stor, firkantet bygning. Den var bygget på kanten af selve klippen og blev understøttet al høje stØttemure. Bygningen var omgivet af en lukket søjlegang, hvorfra man gennem vinduerne mellem de sØjleprydede mure kunne nyde udsigten. Søjlehovederne var udhugget i korinthisk stil og malet qyldne. I overensstemmelse med Joselus'beskrivelse al paladset var murene i bygnrngen dekoreret med vægmalerier, der efterlignede marmorpaneler.

Storslået - men forgæves Når man laeser de moderne arkæologers beskrivelser af de omfattende forberedelser, der var nødvendige, før de overhovedet kunne komme til at

undersØge stedet, må man undres over den menneskelige indbildskhed, der fik Herodes til at vælge at bygge sit palads netop her. Da det kom til stykket, kunne byggeriet på Masada imidlertid ikke redde ham. Det blev sygdom, der kostede ham livet, og hverken de jødiske eller romerske intriger, som han frygtede, og som havde fået ham til at bygge fæstningsværket på lvlasada som en sidste tilf lu gtsm u ligh ed. I et sidste fortvivlet forsøg på at redde ham lra sygdommens hærgen blev han bragt til kilderne ved Callirrhoe på østkysten af Det døde Hav. Herfra har han kunnet se tværs over det salte blå vand til l\,4asada. En fornemmelse af det ørkesløse ved alle hans enorme byggeprojekter kan have medvirket til det tungsind, der ifølge Josefus greb ham, da han vendte tilbage til Jeriko, hvor han kort tid efter skulle dø. De store lagerbeholdninger, som Herodes havde opmagasineret på Masada, rummede lødevarer nok til mange år og våben nok til bevæbnjngen af 10.000 mænd. Men de store lagre blev hverken til nytte for ham selv eller for hans sønner. Et lille århundrede senere blev de fundet i perfekt stand af zeloter ne, da de overtog fæstningen (66 e.Kr.). I

dag er det takket være de israelske

nationalparksmyndigheders fine restaurering muligt uden fare selv at besøge og beundre Herodes den Stores nordpalads på [/asada.

Palads i tre etager Hver af de tre terrasser var bygget etter en enestående plan, og tilsammen udgjorde de et eksotisk, hængende palads. (Se tegningen på midtersiderne.)

lndgangen til paladskomplekset vendte mod øst. Den øverste terrasse rummede beboelsesafdelin gen. Det var et lille kompleks med f ire værelser, hvis vægge var udsmykkede med freskomalerier [dvs. vægmaling udtørt på vådt puds, oal, og hvis gulve var dækkede al enkle sort og hvid mønstrede mosaikker. Fra værelserne kom man ud på en balkon af form som en halvcirkel. Resterne viser, at balkonen havde en overdækket søjlegang, hvorfra man kunne nyde udsigten. Den midterste terrasse ligger omkring 20 meter under den øverste. Den er domineret af en stor. rund bygning. hvis grundplan ligner en pavillon, som Herodes lod opføre ved det nedre palads på Herodion. På lvlasada var pavillonen bygget på en pudset platform, der delvist var hugget ud af klippen og delvist konstrueret af store kvadersten. Mod syd. bag ved den runde bygning.

Murene på den nederste terrasse var ptydet al indbyggede søjlet og flotte vægmalerier. Mod vest udsigt over Judæas orken. (Foto: W. Braun)


Sy nilgogen

og dens sleriftrulleT

Af Yigael Yadin begyndelsen al vores første udgravningsperiode, da vi gravede i det nordvestlige atsnit af Masadamuren, stødte vi på en mærkelig bygning, der lå så tæt op mod muren, at den så ud som en del af den, selv om den ragede betydeligt frem indad og mod øst. Den lignede ikke nogen af de andre bygninger, vi indtil da havde udgravet i muren. På et tidligt stadium af gravningen bemærkede vi noget, der lignede lerpudsede bænke. Lidt efter lidt kom der søjler til syne, lavet af søjletromler, og da vi var færdige med at grave ud, havde vi for os en rektangulær bygning med bænke hele vejen rundt langs murene, række på række, alle pudset med ler. På Østsiden var der en åbning. lnde i rummet stod to rækker søjler. tre søjler isydrækken og to i nordrækken. Nordvesthlø rnet i bygningen var en slags celle, der stødte op til muren og med indgang sydfra overfor den vestlige søjle i sydrækken.

Sølle-genbrug Endnu mens vi gravede, havde vi en fornemmelse af, at i hved fald den sidste del af bygningen og især bænkene var blevet bygget af zeloterne. lkke alene fandt vi mange mønter fra opstandsperioden på gulvet i rummet her, men hist og her, hvor pudset på bænkene var skallet af, kunne vi se, at bænkene var lavet af sten lra stenbruddet og af stykker af tilhuggede sten, der var taget fra andre bygninger på Masada.

Særlig iøjnefaldende var nogle søjletromler og kapitaeler, der straks kunne bestemmes til at stamme fra den nederste og måske også fra den øverste terrasse i den nordlige paladsvilla. Det var tydeligt, at i det mindste disse bænke var blevet lavet, efter at forskellige dele af paladsvillaen var blevet ødelagt, og det var endnu tydeligere, at denne bygning havde karakter af en offentlig bygning, beregnet til offentlige møder. l\,4en hvad var hensigten med den? Allerede i den første periode havde vi vovet at foreslå - omend tøvende at det måske var en synagoge. Hvad

,

{t'

Synagogen fotograterct mod vest. Bænkene langs sydmuren blev bygget al zeloterne. lil hojre ibilledet. (Foto: W. Braun)

Sk ltrulleme blev fundet icellen bag muren der styrkede denne formodning, var den kendsgerning, at indgangen vendte mod øst, og at hele byqningen var vendt mod Jerusalem, som forlanqt i de vises bestemmelser. Endvidere fandt vi på gulvet en ostrakon lbeskrevet potteskårl med indskriften "præstetiende", d.v.s. en af de tiender, man gav leviterne, samt et potteskår, hvor navnet Hezekiah var indskrevet, måske navnet på en præst. Hvis det. vi lige havde atdækket. virkelig var en synagoge, så var det et fund af første klasses betydninq for jødisk arkæologi og visselig et af de væsentligste fund på Masada. For indtil da var de allertidligste synagoger. der var fundet i lsrael, fra slutningen af det andet eller begyndelsen af det tredje århundrede e.Kr. Der var intet spor af nogen synagoge {ra det andet tempels periode.

To faser På grund af fundets store betydning besluttede vi at fortsætte udgravningen af bygningen ianden periode og at grave snit iden og idens nabolag for

at blive i stand til at undersøge stadierne i dens konstruktion. Vi følte os især ansporet ved, at vi henimod slutningen af den førsle periode. mens vi gravede et snit ibagcellens øverste gulvniveau, fandt basis til endnu en sØjle under det. Det fremgik tydeligt, at de, der havde lavet det sidste gulv, havde fjernet denne søjle og dækket dens basis med gulvet, da de byggede cellen. Det var derfor hlart. at bygningens grundplan havde været anderledes, før zeloterne byggede om. De udgravningsfelter, der blev anlagt i anden periode, viste, at der havde været to tydelige byggefaser: den sidste bygning med bænkene var som vist på plan B; på et tidligere stadium havde bygningen haft et forrum, og hovedrummet havde haft søjler langs syd-, vestog nordsiderne, som det ses på plan A. Da Teloterne lavede cellen og bænkene, fjernede de to af søjlerne fra vesl rækken og rev væggen, der skilte forrummet fra hovedrummet, ned og satte to søjler i stedet. Det er vanskeligt at bestemme bygningens funktion iden originale herodi>

il


Plan A (ti1 venstre) viser synagogens oprindelige indretning. plan B zeloternes ændringer. zeloterne fjernede forrummet, byggede bænke langs murene og anlagde et lukket rum i nordvesthjomet.

anske plan, men man tør nok formode, at den også da blev brugt til synagoge. En teori, der kan støttes af følgende formodninger. For det første forekommer det højst usandsynligt, at Herodes skulle have nægtet de iødiske medlemmer af sin familie og andre jØder, der var medlemmer af hans hof, et sted til gudsdyrkelse. For det andet minder den arkitektoniske plan med sine søjler meget om grundplanen imange tidlige synagoger, der er fundet i Galilæa. Og for det tredje er der en stærk konservativ tradition for placeringen af huse til gudsdyrkelse. og Teloterne var ioverensstemmelse med denne tradition, når de netop valgte dette sted til deres synagoge, fordi de vidste, at der tidligere havde været en synagoge her. Dette ville også forklare, hvorfor den oprindelige bygning også havde været vendt mod Jerusalem. Det er muligt, at bygningen har været brugt som stald i tiden mellem Herodes og zeloterne, da romerne havde en garnison på l\4asada, for vi fandt mange lag gødning mellem de to gulve, det oprindelige og det senere.

Skriftrullen Jeg vender mig nu til et meget interessant fund, som, tror jeg, gør det muligt med større sikkerhed at lastslå, at denne bygning faktisk var en synagoge. [,/]ens vi gravede de orienterende snit i den bagerste celle, målte de to arkitekter ivores ekspedition, Dunayevsky og l\ilenzel, afstanden mellem de to søjlers

E

basis, som vi fandt d6r, og undersøgte fyldet mellem de to gulve. Da de gjorde det, udvidede de udgravningsfeltet og stødte på et stykke af en sammenrullet skriftrulle. (Det var forøvrigt fØrste gang, at en arkitekt på lvlasada havde det held af finde en skriftrulle.) Hvordan var den kommet der, og hvorfor under det øverste gulv? Skriftrullen blev fundet på bunden af dette hul, som var blevet fuldt med jord og sten, så det var blevet en slags geniza, d.v.s. en grav for dokumenter på hebraisk. Af respekt for det hellige sprog ville ortodokse jøder ikke tilintetgøre sådanne dokumenter, men begravede dem, når de var blevet gamle og lasede, eller hvis der var fejl idem. Denne skrittrulle kan være blevet begravet,

mens zeloterne boede her, fordi den ikke var brugbar længere, eller de kan have skjult den. før de gjorde ende pa deres liv. Hvad grunden end har været, så ansporede fundet os til at udgrave hele det øverste gulv iden bageste celle for at se, om der var flere af den

slags huller.

'De tørre ben' Jeg overdrog det vanskelige hverv at rydde og sigte jorden over det øverste gulv til oversergent i lsraels flåde Moshe Cohen. Efter flere dages arbejde opdagede han en del af det gulv, der manglede i sydsiden af cellen, og nedenunder det et hul, fuldt af faststampet jord. I samme øieblik kom der et ilteleqram til N4oshe, der indkaldte ham tjl

De officielle rapporter om udgravningen:

Masada 1-3, The Yigael Yadin Excavations 1963-1965: Final Repons (Jerusalem 1989/1989/1991) redigeret af bl.a. E. Netzer. (Flere bind er under udgivelse.) På dansk lindes Yadins egen populære og meget velskrevne beretning om udgravnlngen: Yigael Yadin: Masada. Kong Herodes' læstnlng (Lindhardt og Ringhof, 2. udgave 1984). Bogen kan endnu købes til udsalgsprisen 38 kr.

Blandt de utallige artikler på engelsk om Masada kan nævnes følgende tra de senere år: E. Netzer: The Last Days and Hours at Masada, Biblical Archaeology Beview 17/6 (1991)

J. Magness: Masada - Arms and the Man, Biblical Archaeology neview 18/4 (19921 E. Netzer: Masada. Side 973-985 iE. Stern (ed.): The New Encyclopedia ot Archaeo-


hans job i flåden i tre dage. Han bad os indtrængende om at vente med at rydde færdigt, til han kom tilbage, og skønt det var svært for os, lovede vi at

udsætte det. Da han kom tilbage, gravede han med det samme hullet ud, mens vi alle stod ved siden af, spændte og ophidsede. I lØbet af et par timer var han nået ned til bunden af hullet. og der fandt han resterne af en sknflrulle. Skønt pergamentet var slemt medtaget, kunne vi med det samme bestemme det skrevne som kapitler af Ezekiels Bog, og de stykker, der var bedst bevaret, og som vi let kunne læse, bestod af uddrag af kapitel 37 Visionen om de tørre ben. Den sammenrullede skriftrulle, der blev lundet i det [ørste hul. viste sig. da den blev åbnet - og det måtte gøres med den største omhu i laboratoriet i Jerusalem - at indeholde dele al de to sidste kapitler af Femte Mosebog. lvlen rullens tæt sammenrullede kærne. som vi havde fæstet så meget håb til, viste sig til vores skuffelse simpelthen at være ubeskrevne slut"ark". De var blevet syet til de beskrevne "ark" for at gøre det lettere at rulle skriftrullen sammen og ud.

Vigtige fund Det behØver næppe at tilføjes, at disse to skriftrulier praktisk talt er identiske med de traditionelle bibelske tekster. Der er kun få forandnnger i Ezekiel-rullen. Disse to ruller er i sig selv betydningsfulde. Som nævnt støtter de også teorien om, at stedet var en synagoge. Men der er et andet aspekt, ud fra hvilket fundet al disse to skriftruller er meget vigtigt: det er de eneste Masada-ruller, der ikke blev fundet på gulvet i et værelse, men ien geniza under et gulv, zeloterne har lagt. Det vil sige, at rullerne ikke kan dateres senere end til året 73 e.Kr., og selv ikke de mest skeptiske fagfolk kan drage dette itvivl. Vi fandt alt i alt dele af 14 skriftruller: bibelske, sekteriske og apokryfe. For skriftrulleforskningen og studiet af litteratur fra det andet tempels periode var det de vigtigste lund i vore lvlasadaudgravninger. Uddrag fra kapitel 14 af Yigael Yadins bog "Masada. (oversat af lnger Gudmundsen, Lindhardt og Ringhof, 2. ud-

gave 1984).

lsrael og Messias Ti virkelighedsberetninger fra det moderne lsrael 1994, 128 sider,98 kr.

Kildevangen 8, 8382 Hinnerup

86 98 79 12

ISRAELSMISSION lsraelsmissionens avis inf orrnerer om mission blandt jøder og iormidler kendskab til messianske jøders vilkår. Redaklør: Kaj KjærHansen. Avisen kan rekvireres gratis fra: Den Danske lsraelsmission Box 35

6070 Christiansfeld rfi.74 56 22 33 Giro 3 05 45 00

Næste nummer af TEL udkommer

midt ijuni...

A.><FT S RADIO OG TV Nørresundby.

Tlf. 98 17 31 67.

Uddrcgene bringes med venlig tilladelse fra Lindhardt og Ringhot.

Bogen "Masada" kan stadig købes, endda til nedsat pris: 38 kr.

il


Møs adas fa[l if ø[grJose frt

Disse potteskår med hebraiske navne ('oslraka') blev fundet lige syd for paladset, nær Vandpoften. Yiaael Yadin mente, at det måske kan have været netop disse potteskår, der blev benyttet ved zeloternes tragiske lodtrækning om, hvem der skulle dræbe de øvrige.

Flavius Josephus: Jodernes krig mod romerne, Kjobenhavn 1 905. Ove rsættelse : Ale xande r R asm ussen. Uddrag af bog 7, kap. Vlll og lX (lettere

og med stort besvær føres herhen af de dertrl udkommanderede jøder: men også drikkevand måtte hentes til lejren, da der ingen kilde fandtes i nærheden.

tilpasset).

med jern. Herfra skød romerne med mange kastemaskiner og stenkastere efter dem, der kæmpede på muren, og fik dem hurtigt drevet bort, så at ingen så meget som turde række hovedet op over muren. Samtidig lod Silva også opstille en stor murbr;ekker og lod den uafladelig støde mod muren. lVed stort besvær nåede den endelig at løsne et stykke af muren og støde en breche iden. Dolkemændene havde imidlertid inden for muren bygget et andet værn, som var således beskaffent, at maskinerne intet kunne udrette imod det. For at det skulle være elastisk og kunne give efter for de stadige stød, var det nemlig opført på følgende made: Store bjælker var lagt ovenpå hinanden og var forbundne og sammentØmrede med hinanden på langs. Der var to sådanne parallelle lag med en afstand som murens bredde, og mellemrummet var fyldt med jord. For at jorden ikke, ettersom denne vold byggedes højere og højere, skulle presse bjælkelagene fra hrnanden. var de på

Belejringen Da lden romerske statholded Flavius Silva lefter Jerusalems fald i70 e.Kr.l fandt hele landet undertvunget med undtagelse af en eneste fæstning, samlede han hele den hærstyrke, som lå idisse egne, og rykkede imod denne fæstning. Det var l\4asada. I spidsen for de dolkem;end [oprørere], som havde bemægtiget sig den. stod en dyqliq mand. Eleazar. lmod Eleazar og de dolkemænd, som sammen med ham holdt l\,4asada besat, rykkede nu den romerske feltherre frem med sine stridskræfter. Han bemægtigede sig straks hele omegnen og lagde besætninger på dertil egnede punhter. Derpå trak han en mur omkring hele fæstningen, for at de belejrede ikke så let skulle slippe fra ham, og besatte denne mur med vagtposter. Selv opslog han sin lejr på det sted, hvorfra han mente. at det ville være heldigst al abne belejringen. nemlig der, hvor fæstningsklippen nærmede sig mest til nabobjerget. Forøvrigt f rembød denne lejrplads vanskeligheder med hensyn til tilførselen; for ikke alene måtte fødemidlerne langvejsfra

E

Efter at Silva havde fået alt dette bragt rorden. gav han sig i lag med belejrinqen, som krævede megen opfindsomhed og anstrengelse på grund af fæst ningens styrke. Der var kun et punkt, som han fandt egnet til opførelse af belejringsvolde. Foran det tårn, som spærrede den vestlige vej op til bjergets top, fandtes der nemlig en bred og meget anseelig bjergknude, som dog var 300 alen lavere end Masada. lvlan kaldte den det hvide bjerg. Her steg Silva op, besatte stedet og gav hæren ordre til at forhøje bjerget ved opfyldning. Ved mange hænders flittige arbejde blev der så opkastet en svær vold på 200 alens højde. Dog syntes denne vold endnu ikke at være hverken staerk eller stor nok til at beere maskinerne, hvorfor der ovenpå den af svære, tilhugne sten blev opfØrt en sokkel på 50 alens bredde og højde. De maskiner, man anvendte, liqnede dem. som tidligere Vespasian og senere Titus havde opfundet til belejringsbrug; men desuden byggedes der et 60 alen højt tårn, helt pansret

Flavius Josefus Jødisk historieskriver, der levede 37 e.Kr.-ca. 100 e.Kr. Deltog i det jØdiske oprør mod romerne fra 66 e.Kr., men overgav sig og lulgte forlØbet al resten al krigen fra romersk side. Skrev en række værker om jødernes historie, blandt andet bogen Jødernes krig mod romerne om oprøret 66-73 e.Kr. Josefus' værker hører til de absolut vigtigste kilder til forholdene i lsrael i det 1 . årh. e.Kr.


langs liggende bjælker atter forbundet med tværstykker. Det hele fik således udseende som et bjælkehus. og herimod prellede maskinernes stød virkningsløst af; ved rystelsen sank jorden tværtimod sammen og gjorde det hele endnu fastere. Da Silva så dette, indså han, at her måtte snarest ilden kunne udrette noget, og befalede derfor sine soldater at slynge en masse brændende fakler mod skansen. Da værket jo for størstedelen bestod af træ, fik ilden hurtigt fat, og da ilden var trængt ind i mellemrummene mellem træværket, slog en stor flamme i vejret, og snart brændte skansen fra øverst til nederst. Glade over, at Gud således stod dem bi, vendte romerne tilbage til deres lejr; last bestemte på, at de neeste dag ville loretage en storm. Foreløbig holdt de omhyggelig nattevagt.

skulle så dræbe de ni og tilsidst sig selv. De nilulgte så alle de andre i døden, og den eneste, som nu var tilbage, kastede et sidste blik ud over ligdyngen. Da han imidlertid så, at alle var døde, satte han ild på paladset, jog med sikker hånd sit sværd igennem sig og sank død om ved sine kammeraters side. Således døde de, overbeviste om, at der ikke var 6n levende sjæltilbage, som kunne falde i romernes hånd. Men der var dog en gammel kone, samt en kvindelig slægtning af Eleazar, en ualmindelig begavet og oplyst kvinde, som sammen med lem børn var krøbet ned i de underjordiske vandledninger uden at blive bemærket af de andre. Tallet på de døde - mænd, kvinder og børn - var 960. Denne lrygtelige begivenhed landt sted den 15. imåneden Xanthikos lapril 73 eller 74 e.Kr.l.

Uden seirsglæde Den sidste beslutning Flugt var dog det sidste, Eleazar tænkte på. Da han så skansen blive fortæret af ilden og ikke var istand til at udtænke noget andet middel til redning eller forsvar, forestillede han sig, hvilken behandling romerne efter byens indtagelse ville give dens lorsvarere samt børn og kvinder, og fattede den beslutning, at alle frivilligt skulle gå idøden. Da han var kommet til det resultat, samlede han de kækkeste af sine mænd og opfordrede dem til denne dåd. Opfyldte af en uimodståelig iver skyndte de sig alle at gøre, som han sagde. Den naturlige og inderlige lølelse lor deres kære havde visselig ikke forladt dem; men de var fuldt forvissede om, at hvad de havde besluttet, var det bedste for dem, de elskede. Så omIavnede de da til afsked deres huslruer, tog børnene på deres arme. trykkede grædende de sidste kys på deres læber og fuldbyrdede derpå deres beslutning uden at ryste på hænderne. Tanken om de ulykker, som de ville være kommet til at lide. hvis fjenderne havde fået dem i deres magt, gjorde dem stærke under deres fortvivlede gerning. Alle gennemborede de deres nærmeste 6n efter en.

De slæbte da ial hast alle deres ejendele sammen ien dynge, satte ild derpå og udvalgte så ved lodtrækning ti tjl at dræbe alle de øvrige. Derpå lagde de sig ned ved deres hustruers og børns side, slog armene om dem og modtog beredvilligt dødsstødet af de ti, som viste dem denne sørgelige venskabstjeneste. Da disse uden at skælve havde dræbt dem alle, kastede de på samme måde lod om deres egen skæbne: den, som loddet traf,

Romerne, som jo var forberedte på at skulle møde modstand, satte sig ibe-

vægelse om morgenen tidlig, kastede fra belejringsvoldene stormbroer over til fæstningen og rykkede f rem til angreb. Da de ikke så nogen fjende, men overalt kun bemærkede en uhyggelig tomhed og stilhed samt så ildebranden derinde, kunne de ikke begribe, hvad der var sket. Endelig istemte de et krigsskrig, der lød så kraftigt, så man skulle tro, at kastemaskinerne var sat i virksomhed, og prøvede, om de ikke derved kunne kalde et menneske frem derindefra. Dette råb hørte kvinderne, de kom frem Ira deres skjulested og lortalte romerne alt, sådan som det var gået til. Romerne gav sig i lag med at slukke ilden, banede sig hurtig vej igennem den og kom ind i paladset. Da de her mødte dynger af lig, følte de ikke nogen glæde over deres fjenders lald, men fyldtes af beundring over den storslåede beslutning, de havde taget, og den urokkelige dødsforagl. som så mange mennesker havde udvist.

Romerske krigsmaskiner. (Tegning: Leen Bilmeyer. Gengivel med tilladelse)

til


Israels ældste mØnt? - svar

til en læser... G. Barkay beskriver mønten som

Af Sanne Bojesen hristian Kampen har sendt TEL et venligt brev, hvori han beder om flere oplysninger om den sølvmønt, som jeg omtalte i min artikel "Velsignelsen i sølv" i TEL 1994 nr. 4. Desuden gør han opmærksom på, at mønten ikke er nævnt i en ny dansk bog af Rudi Thomsen om antikke mønter. l\,4ønten er offentliggjort i en aftikel af B. Barcay i 1984-85 nummeret af /srael Numismatic Journal som jeg desværre ikke er i besiddelse af. Jeg vil derfor nøjes med at gengive de oplysninger, G. Barkay giver om mønten i sine artikler om Ketef Hinnom og

sølvrullerne.

"et meget vigtigt fund". Han fortæller, at den er meget lille, kun 11 mm i diameter, og meget slidt. MØnten har altså været i brug igennem lang tid, før den havnede i gravkammer 25 i Ketel Hinnom. Dens forside bærer billedet af en krabbe, mens der på bagsiden er en firkant. Mønten kommer fra øen Kos i Ægæerhavet og er sandsynligvis fra det 6. århundrede f.Kr. Det er meget tidligt imønternes historie. De første mønter møntedes i Lydien i den sene del af det 7. århundrede f.Kr. I lsrael er der kun fundet meget lå mønter fra så tidlig en periode, og mønten lra Ketef Hinnom kan (som det, måske med en lille overdrivelse, blev anført iTEL) meget vel være den ældste. Når mønten ikke er medtaget i Rudi Thomsens bog, kan det skyldes, at fundet er forholdsvis nyt. Men det kan også skyldes, at mønlen bevidst er udeladt. Iordi den ien bredere middelhavssammenhæng ikke er enestående. Når der lindes flere eksemplarer af samme typer mønter, vælger man ofte at foku-

3,,:Bøh/:;***mm ligt at medtage samtlige fund.

Og Ketef Hinnom-mønten er næppe nogen af delene. Flere oplysninger kan findes følgende artikler:

i

Barkay, G.: Excavations at Ketef Hinnom in Jerusalem (Geva Hillel (red.): Ancient Jerusalem Bevealed (Jerusalem 1994) pp. 8s-106). Barkay, R.: An Archaic Greek Coin from the 'Shoulder of Hinnom'(/srael Numismatic Joumal 8 (1984-85) pp. 1-5).

Profile for Thomas Møller

Tel 1, 1995  

Månedsmagasinet TEL

Tel 1, 1995  

Månedsmagasinet TEL

Advertisement