Page 1

"Davids hus" fundet i indskrift på Tel Dan Af Jan Moftensen, Århus idste års ubestridt største arkæologiske sensation var lundet af et f raqment af et aramæisk sejrsmonument, en såkaldt stele, på Tel Dan. Stelen legemliggør et stykke dramatisk historie fra lsraels bestandige stridigheder med sine naboer i nord. aramæerne - sådan som vi kan læse om det i Kongebøgerne. lkke alene de sirlige bogstaver pa den slebne overflade - med den unavngivne aramæerkonges pralende proklamation af sin tilbageerobring af området - vidner om, hvor tit dette område i det nordlige Galilæa skiftede "ejer,, Også stelens nuværende sørgelige forfatning og ydmyge placering taler sit tydelige sprog om endnu et "ejerskifte". Stelen er nemlig blevet smadret kort efter dens opsætning og genbrugt som byggemateriale - uden tvivl af lsraels konge. Den største overraskelse ved fundet var imidlertid, at stelen refererer til Juda Rige som "Davids hus"l

:. ''' \tl-

t:,

"

-

\:1.: ai--nl n

"Davids hus" fundet

r ,/'

'

-*4

*/

,-'*9,"

Den sensationelle indskrift. der blev fundet pa Tel Dan isommeren 1993. Udtrykket "Davids hus" findes midl ilinie 9. (Foto: Z. Radavan, bringes med lladelse lrc lsrael Antiquities Aulhotity)

i indskrift på Tel Dan

side

1

Slelens teksl

side

6

...så man mærker sløvet i næsen

side

7

Nyt fra SBA

side

8


Nye fund på Tel Dan Tel Dan ligger idet nordlige lsrael ved foden af Hermonbjerget. På kana'anæisk tid hed byen "Lajish", men israelitterne gav den navnet Dan (Dom 18,29). Det var en af de nordligste byer i lsrael, jf. udtrykket "fra Dan til Beersheba" det vil sige hele landet fra nord til syd (Dom 20,1). Siden 1966 har der været udgravninger på Tel Dan med Avraham Biran i spidsen.' Der er gjod mange betydningsfulde fund både fra kana'an€eisk og israelitisk tid. De to sidste sæsoner (1992 og 1993) har arkæologerne været igang med konservering og restaurering al ru-

de gamle brosten. Udgravningen afslørede en stor brostensbelagt plads på ca. 400 m'?uden for den ydre port. Mod øst støder pladsen op til resterne af en mur. lvlod syd er brostenspladsen beskadiget af senere aktivitet, men har sandsynligvis stødt op til en hidtil ukendt ekstra ydre port, som blev fundet med de to dørsokler intakt. Det var på denne plads, at Gila Cook, udgravningens ansvarlige for kortlægning af fundene. den 21. juli 1993 lik øje på en usædvanlig basaltsten iden sydlige mur. Stenen havde en glat overflade med tydelige gammelhebraiske (f ønikiske) bogstaver. Med åndelØs spænding lirkede Gila Cook og

som byggesten iden nyfundne sydlige mur i portområdet. Stykket er 32 cm hql og22 cm på det bredeste sted, men ud fra indskriften har lorskerne anslået, at den oprindelige stele nok har været ca. 1 m høj og 50 cm bred. Hele ponområdet blev ifølge de arkæologiske undersøgelser ødelagt i den sidste halvdel af det 8. årh. f.Kr. sandsynligvis af Tiglat Pileser under dennes erobringstogt idet nordlige lsrael i 733121.Kr. Stelen må altså være blevet skrevet, sat op, smadret og genanvendt i muren et godt stykke tid før 733121.Kr. I lagene under stelen fandt man ikke mange potteskår. De få, der imidlertid blev lundet. var ikke senere end midten af det 9. årh. Arkæologerne slutter heraf, at stelen er blevet smadret omkring denne tid og genanvendt imuren. Selve teksten er skrevet på tidlig aramæisk - et sprog, som israelitternes nordlige naboer, aramæerne (i det nuværende Syrien) talte, og som er nært beslægtet med hebraisk. En undersøgelse af skriften på stelen ("palæografi.) daterer den til det 9. årh. f.Kr. nærmere bestemt omkring midten al det 9. årh. Faktisk har man tidligere på Tel Dan fundet en skål med en lille indskrift fra det 9. årh.

Teksten

Denne flotte brostensbelagte vej går fra toppen af højen ned til den nedre bypotl (ca. 80 m!). Den dateres til det 9. årh. f.Kr. og er sikkeft bygget af kong Akab (snlg 1 Kong 22,39). Stelen blev fundet ved en forlængelse af vejen lige uden for ponen. (Foto: jm)

Desværre er der kun bevaret 13 linier af teksten på stelen og kun få ord af hver linie. Det betyder, at teksten er meget svær at rekonstruere. Biran og Naveh, som har udgivet teksten, har defor været tilbageholdende med at rekonstruere delvist bevarede ord. Den følgende danske gengivelse af teksten følger Birans og Navehs oversættelse. De indklammede ord er gæt værk ud lra sammenhængen eller ud lra parallelle udtryk iandre inskriptioner og Det Gamle Testamente. 1.

2.

inerne på tellen.'? Under dette arbejde viste det sig, at Tel Dan gemte på endnu en solid overraskelse - og det måske vigtigste fund, der endnu er gjort på stedetl Et af de imponerende fund på Tel Dan er en brostensbelagt vej, der går lra den nedre port og hele vejen op på loppen af højen. Vejen stammer lra kong Akabs tid. Allerede under tidligere års udgravning havde man opdaget, at den så ud til at lortsætte uden lor den yderste port. Under arbejdet med restaureringen gik man derfor igang med at afdække

de tilkaldte arkæologer forslgtigt det uvurderlige nyfund fri af jorden. I løbet af de 25 udgravningssæsoner havde man kun fundet lidt skrittligt materiale. Nu - under restaureringsarbejdet - dukkede der så pludselig dette budskab lra fortiden frem etter snart 3000 års glemsell Alle kunne nu tydeligt se de sirligt indgraverede ord - men hvor gammel var stelen, og hvad stod der på den?

Stelen Stelen er allerede blevet slået istykker antikken og er så blevet genanvendt

i

4. 5. 6. 7. 8.

9. 10. 11. 12. 13.

... min far gik op ... ...o9 min far døde, han gik til [sin

skæbne ... ls-l rael tidligere imin fars land ... Jeg lkæmpede med lsrael?] og Hadad gik foran mig ... ... min konge. Og [eg] slog ldem, X fodfolk, Y heste-l vogne og to tusinde ryttere ... kongen af lsrael. Og Uegl slog [... kon-] gen af Davids hus. Og jeg gjorde ... deres land ... anden ... [rege-] rede over lslrael ...] belejring al ...

...


Jan Moftensen er studentersekrctær i KFS og medlem af bestyrelsen for SBA.

Den historiske indplacering Stelen rejser nogle spændende spørgsmål: Hvem er stelens "konge af lsrael" og "konge af Davids hus"? Hvem var forfatteren af teksten på stelen? Og hvilket slag er det, der er tale om? lnden vi kan forsøge at svare på disse spørgsmå|, må vi danne os et overblik over de gentagne krige mellem lsrael og Aram.

lsrael og Aram i krig lfølge Kongebøgerne var der gentagne slaq mellem Aram og lsrael igennem hele det 9. årh. - og faktisk helt lrem til Jeroboam ll (782-753 f.Kr.), der indtog Damaskus. Den første større trætning finder vi beskrevet i 1 Kong 15. Kong Basha af lsrael gik i krig mod kong Asa al Juda, som til gengæld kontaktede den stærke konge af Aram, Ben-Hadad L Mod at modtage en stØrre bestikkelse af kong Asa sørgede Ben-Hadad for at beskæftige Basla på den nordlige front og indtog "lilon, Dan og Abel-Bet-[/a'aka, desuden Kinneret oq hele Naftalis

land". De fleste af kampene mellem Aram

og lsrael fandt imidledid sted iØstjordanlandet. 1 Kong 20 fortæller om BenHadad ll og hans 32 lydkongers mislykkede belejring af Akabs hovedstad Samarja og om Akabs sejr over aramæerne året efter i Afek. Ben-Hadad slap her kun med livet i behold ved at love Akab, at "de byer, som min far erobrede fra din far, giver jeg tilbage, og du kan anlægge dig basargader i Damaskus. ligesom min far gjorde i Samaria, I 1 Kong 22,1 får vi at vide, at der var {red mellem Akab og Aram i tre år. Fra de assyriske annaler ved vi, at Akab og Ben-Hadad (som assyrerne kalder "Adad-idri") i853 f.Kr. deltog i en alliance bestående af l2lokale kon.

palæograf iske overvejelser (bogstavernes form) daterer stelen til midten af det 9. årh. f.Kr. Forfatteren af indskriften

ger imod den assyriske kong Salmanasser lll i slaget ved Qarqar. Men så holdt freden mellem lsrael og Aram heller ikke længere. Samme ar allierede Akab sig nemlig med Joshafat af Juda og gik i krig mod aramæerne for at tage Ramot i Gilead tilbage. Dette slag kostede Akab livet (1 Kong 22]'. I 2 Kong 6-7 omtales aramæiske strejftogter ind i lsrael - og en alvorlig belejring af Samaria under Akabs søn, kong Joram af lsrael. Og i 2 Kong 9-10 hører vi om endnu en alliance mellem kongen af Juda og kongen af lsrael mod aramæerne ved Ramot i Gilead, denne gang kong Joram af lsrael og Akazja af Juda mod aramæerkongen Hazael (i 841 f.Kr.). Om samme Hazael fortælles det senere, at han "begyndte at hugge stykker al lsrael ... øst for Jordan. (2 Kong 10,32f), og i2 Kong 12,18ff får vi at vide, at han erobrede Gat helt nede i Juda, og at Joash af Juda ovenikøbet måtte betale sig fra en truende belejring af Jerusalem. Hazael og hans søn Ben-Hadad lll hærgede hele lsrael, så længe kong Joakaz al lsrael levede (han var konge 814-798), hedder det i 2 Kong 13,2211. Først da Hazael døde. kunne Joash af lsrael (søn af Joakaz) tilbageerobre de byer, Hazael havde erobret fra Joakaz (2 Kong 13,25).

skal altsa tindes omkring dette tidspu nkt.

Den eneste al de ovennævnte beretninger, der eksplicit nævner Dan, er beretningen fra l Kong 15 om BenHadad I, der på kong Asa af Judas venlige overtalelse, udvidede sine territorier på kong Basha af lsraels bekostning. Begivenheden menes at have fundet sted 886 f.Kr. Under udgravningen af Tel Dan fandt man et ødelæggelseslag i tempelområdet, som kunne dateres netop til den første halvdel af det 9. årh., og som arkaeologerne derfor tilskriver Ben-Hadad l. Senere er tempelområdet blevet restaureret og befæstet og det massive portområde bygget - sandsynligvis af Akab. Biran og Naveh overvejer muligheden af, at stelen kunne være blevet rejst af Ben-Hadad I i denne forbindelse. Men da stelen synes at forudsætte, at både kongen af lsrael og kongen at Judavat lotlatterens flende - må løsningen nok tindes et andet sted. Tilbage står to mulige forfattere til stelen: Enten kong Ben-Hadad ll, som Akab og Joram lå astadig krig med. Eller kong Hazael, som Joram og Akazja kæmpede mod i Ramot i Gilead i 841, og som derefter begyndte at "hugge stykker af lsrael". Umiddelbad ser det ikke ud til, at forfatteren kan have været kong Hazael al Aram. Hazael havde nemlig tilranet sig tronen iAram ved at myrde kong

Forfatter søges Både den arkæologiske sammenhæng, stelen blev fundet i (portområdet), og

)

Arams kongers krige mod lsrael Ben-Hadad I - Ben-Hadad erobrer bl.a. Dan fra kong Basha af lsrael Ben-Hadad ll - Ben-Hadad belejrer kong Akab al lslael i Samaria - Akab besejrer Ben-Hadad ved Afek - 3 års fred mellem Ben-Hadad og Akab " Akab og kong Joshafat af Juda angriber Ramot i Gilead - Ben-Hadad angriber kong Joram af lsrael Hazael - Hazael - Hazael - Hazael - Hazael

mod Joram af lsrael og Akazja af Juda om erobrer dele af erobrer Gat fra kong Joash af og Ben-Hadad lll hærger lsrael under kong

lsrael

Juda

1

Kong 15,16-21

1 Kong 20,1-21

1Kon920,22-43 1 Kong 22,1 1 Kong 22

2Kong 6-7

Ramoi

2 Kong 9 2 Kong 10,32

Joakaz

2 Kong 13,3+22

2 Kong 12,18-19

Ben-Hadad Ill - Kong Joash af Juda generobler et område fra Ben-Hadad

lll Senere erobrer kong Jeroboam llaf lsrael Damaskus m.m.

2Kong 13,24-25 2 Kong 14,25-28

Viskal ikke rcgne med, at alle stridigheder mellem Aram og lsruel et nævnt Kongebøgeme. Oversigten viset kun de sammenstød, der er nævnt.

i

il


En vigtig sidegevinst!

Ben-Hadad ll. Selv var han en "son of nobody<, dvs. søn af en ukendt (lf. de assynske annaler). Han kunne dedor dårligt have skrevet om "min lars land". Men hvis udtrykket "min konge" er korrekt, kan stelens forfatter have været en vasal under den aramæiske konge - og så kan det ikke ud lra teksten udelukkes, at stelen hører hjemme på Hazaels tid. Den arkæologiske sammenhæng, stelen er fundet i, peger dog væk fra kong Hazael. Portområdet, hvor stelen indgik som byggemateriale, tilskrives nemlig normalt kong Akab - og hvis det er korrekt, må stelen være skrevet og smadret, længe før kong Hazael blev

Forfatteren til den aramæiske stele har endvidere - ganske uvidende - givet sit eget overraskende bidrag til den stående diskussion om kong David. Nogle lorskere har fornylig sat spørgsmålstegn ved Det Gamle Testamentes historiske troværdighed i beretningerne om kong David. Argumentationen går på, at kong David overhovedet ikke findes omtalt i de samtidige ikke-bibelske kilder, man indtil nu har lundet. Dedor, hævder nogle, er der meget, der tyder på, at han aldrig har eksisteret. Han er ganske enkelt en

"sagnkonge".

konge.

Den mest naturlige kandidat til at være lodatter af stelen er dedor den Ben-Hadad ll, der omtales i 1 Kong 20 og 22 (eller eventuelt en af hans vasalkonge13).

Vanskeligt synspunkt En del GTJorskere har argumenteret

for, at der slet ikke var nogen krig mellem lsrael og Aram på Akabs tid. Omn og Akab skildres både iudenombibelske tekster og flere steder i Kongebøgerne som meget stærke konger - og det mener man passer dårligt med det indtryk, beretningerne om aramæerkrigene tegner al lsrael. Mange vil derfor sige, at lorfatterne af Kongebøgerne har placeret kapitel 20 og 22 i Akabs regeringstid alene al teologiske grunde (for at tilsværte den ugudelige Akab). Beretningerne skulle så egentlig hØre til i 2 Kong 13 - godt og vel et halvt århundrede senere, da Joash af lsrael lå ikrig med Hazaels søn, Ben-Hadad lll. Der kan rejses alvorlige indvendinger imod denne teori ud lra GT selv, men den aramæiske sejrsstele f ra Tel

Dan o

ISRAEL

u 1 Afek Ramot i Gilead

Samaria

a

Jerusalem

a

lvlen med fundet al denne stele på Tel Dan er dette synspunkt blevet sær-

Efter rigets deling (ca 930 LKr.) oprettede Jeroboam I to helligdomme med guldkalve: øn i Betel og en i Dan (1 Kong 12,26-33). På Tel Dan er udgravet resterne af Jeroboams helligdom. Den består af tre dele: 1) et podium, hvor guldkalven må have stået (bag muren i baggrunden af fotoet), 2) en åben gård med hovedalteret (forrest på fotoel), og 3) tilstødende rum til administralion og mindre ofringer (til venstre for gården). (Foto: jm)

Dan gør dette synspunkt endnu vanskeligere at lastholde.

Dans skiftende skæbne Hvis vi har ret, når vi giver Ben-Hadad ll æren for stelen, må Dan have skiftet ejer fire gange inden for bare 30 år. Først tog Ben-Hadad I byen og hele området lra kong Basja (1 Kong15). Siden må lsraels konge (sandsynligvis Omri) have tilbageerobret byen. På et tidspunkt (med sikkerhed før slaget i Afek jf. 1 Kong 20) må stelens forfatter, Ben-Hadad ll, have tilbageerobret Dan og sat sin stele op. Og endelig har Akab fået Dan tilbage, smadret stelen, befæstet byen og bygget portområdet. Byen har så stået, indtil assyrerne ødelagde den i73312 l.Kr. - uden at det dog dermed nødvendigvis er sagt. at den har været på israelitiske hænder i hele perioden. Hvis Akab først fik Dan tilbage iforbindelse med slaget iAfek, må det dog have været Ben-Hadad l, som erobrede byen f ra lsrael under Omri, jf. 1 Kong 20,344. Men det kan også tænkes, at der i I Kong 20,34 kun er tale om byer i øst-jordanlandet, og at Akab havde lået Dan tilbage inden da. Hvis det er kor rekt. kan det udmærket have værel Ben-Hadad ll, som iAkabs tidlige regeringstid (måske iforbindelse med tronskiflet) havde erobret Dan og rejst sin stele - for en kort bemærkning ...

deies vanskeligt af fastholde. Der er ganske vist ikke tale om en samtidig kilde - men den aramæiske fodatter til vores stele nedfældede sine ord kun ca. 100-150 år efter kong Davrds regeringsridl

Stelens fofatter kalder Juda Rige for "Davids hus", dvs. Davids dynasti

-

ganske som Nordriget lsrael af assyrerne blev kaldt for "Omris hus" efter dynastiets grundlægger, kong Omri (1 Kong 16ff). (Faktisk kaldte assyrerne lsrael for "Omris hus" helt frem til Samar ias fald i 722 - længe efter, at Omris dynasti faktisk var laldet i 841 f.Kr.)

lsraels konger

l Nadab Basha Ela Zimri Tibni Omri Akab Aka4a Joram Jehu Joakaz Joash Jeroboam ll Jeroboam

931/30

-

886/85

-

910/9 909/8 886/85 885/84

-

880

910/9 909/8 885/84

885/84

874n3

- 874n3 - 853

782181

-

885184

853 - 852 852 - 841 841 ' 814113 814/13 - 798 798 - 782181 753

Med 6t slag har denne stele således slået benene vaek under endnu en af de luftige hypoteser og teorier, der omgiver GTJorskningen.

Flere spørgsmål end svar? Den aramæiske stele f ra Tel Dan viser os, hvor tilfældige og fragmentariske de informationer, som arkæologien kan


bidrage med, er. Var stenen blevet smadret bare lidt anderledes, havde vi måske haft 10linier mere! Havde vi fundet en anden del af stelen. havde vi måske fået forfatterens navnl Men så havde vi måske ikke fået den værdifulde formulering: "kongen at Davids hus, . Og havde man i oldtiden placeret den bare lidt anderledes i muren, var den aldrig blevet opdaget!

Stelen efterlader mange spørgsmål ubesvarede. Og som de mange overvejelser ovenfor viser, kan der ikke foretages nogen entydig identifikation af stelens forfatter og hans samtidige konger i lsrael og Juda. Dertil er både stelens og GT's informationer for få og sporadiske. Alligevel udgør stelen en lille brik i et stoft puslespil - og bidrager med værdifulde informationer til forståelsen af denne voldsomme periode i lsraels his-

S;, A)r<F-T RADIO OG TV Nørresundby.

Ttf

. 98 17 31 67.

ISRAELSMISSION

torie.

lsraelsmissionens avis inlormerer om mission blandt joder og formidler kendskab til messianske joders vilkar.

Og hvem ved - måske vil arkæologerne få held til at Iinde endnu nogle fragmenter af denne fascinerende inskription blandt ruinerne på Tel Dan?

Redaktor: Kaj Kjær-Hansen. Avisen kan rekvireres gratis fra: Den Danske lsraelsmission

Noter '1. Under Department of Antiquities 1966-74 og Nelson GIueck School of BiblicalArchae-

ology of Hebrew Union College Jewish lnstitute of Religion, Jerusalem, 1974-91. 2. Under lsrael Antiquities Authority og lsrael Government Tourist Corporation. 3. Biran og Naveh gør en del ud af vasalløsnrnqen ud fra deres oversættelse min konge . len længere redegørelse loreslår de en iøvriqt ukendt konqe al enlen Maacah eller Bet Rehob som en mulig torfatter af slelen. Maacah og Belh Behob var små konqedømmer iområdel omkring Dan, som isin tid blev annekteret al David, men som måske efter rigets deling i stedet kom under den aramæiske kong Ben-Hadad Is overherredømme. Denne konge kunne sa have været 6n af Ben'Hadad ll's 32 lydkonger, som er nævnt i 1 Kong 20. 4. Belydningen af 1 Kong 20.34 bliver så følgende: Ben-Hadad ll siger til Akab: "De byer, som mn lar(Ben-Hadad l) erobrede le din lar (Omti), giver jeg tilbage, og du kan anlægge dig basargader i Damaskus, ligesom mn lar(Ben-Hadad l) gjorde i Sa-

mana(.

Litteratur S. Ahituv: Suzerain or Vassal? Notes on the Anmaic lnscription from Tel Dan \ls.ael

Exploration Journal 43/4 (1993) pp 246-

247) A. Biran og J. Naveh. An Aramaic Stele Fragment from Tel Dan (lstael Exploration Journal 43/2-3 (1993) pp B1-98)

Dødehavsrullerne

Box 35. 6070 Christiansleld 1L 74 56 22 33. Giro 3 05 45 00

Historien om "verdens stø rste puslespil" 1994, 12O sider, 98 kr.

Kildevangen 8, 8382 Hinnerup

86 98 79 12

Z. Kallal The King ot lsrael and the House of David (lsrael Exploration Journal 43/4 (1ss3) p 248) A. Mazar. Archaeology ol the Holy Land ot lhe Bible (New York 1990) E. Stern (red.): The New Encyclopedia of Archaeological Excavations in lhe Holy land (Jerusalem 1993)

"David" Found at Dan (Biblical Archaeology Review 2012 (1994) pp 26-39)

RUNDREJSER 1994 3.9 14 dg H+JZeulhen 10.595kr 8.9 11 dg + V Klit Johansen 8.750 kr 17.9. 13 dg Å + P Weber UDSOLGT 15.10. Sdg T+JBlockJensen 7.295kr 8 7s0 kr 3 11. 11 dg N + P Age Back 1,4

INDIVIDUELLE REJSER Flybillet. Hotel . Kibbutz. Billeie - vi er altid klar med et frisk tilbud

Rekvi16r vort store speciaF program for ISRAEL

Ttf. 75 92 20 22

il


Af Jan Morlensen,

Århus

\

hvor ,i'q'l"- -.," + -l* for ,1L.L9+'t

et er umuligt at atgØre, mange linier der er gået forud

il5;i?1" ia\az-24*"9ru{+1 q' l**.l[*.lllfflår:ml,lr'; a,7, \^q'& A,-'

\','

n," o":,T3,'å"f;n".1i,i?

itl*

:i;lJ"JJ[' +,,,tt A4'q ^E ttnq'^r4 t f,*:l::,[:ru;m**ti*t, ",, r, s.o7 q 4 1'1111:7.', rinie2errer3 wq),'Ut'+l'4/ Liniel: Detoførstebosstavermrka"'\i,7rq yl+1wl74r',

åiliå::'J3;åffff

!ffiH'[?|i;H;fit"1å1"r","",.,?u,ttr'4.ø1a7ze:/( \i lå,:ilJfi"åi*x,liffi:l1ill?j"i:i:Tt ty4q14tl-,) i"J::1il3i:?,3:,5ilil."J:1.:,i:9:f 3il'b1iYl";;,J;Yå:lX::"1TS""3,"

ffill;",$iåiil* Linie

sasde: 'jes

virunder-

..

l"#H*,

-

sras

os retererer så tir et al raderens

to af slutningen af

Linie 3-4: Biran og Naveh angiver

mulige rekonstruktioner linie 3 og linie 4. Spørgsmålet er, hvad "tidligere" lægger sig til. lvlan kan enten lade "tidligere" indlede en apposition ved at rekonstruere linie 3 på lølgende måde: "log der herskede NN, konge lslrael, tidligere imin lars land". denne rekonstruktion bliver der tale om et område/en by, som tidligere hørt til "min fars land", men som lsraels konge så erobrede. En anden mulighed er at lade gere" gå på lsrael: slrael [herskede/ varl tidligere i min fars land.. Indholds-

al Med

havde

"tidli-

"

2.

... min far gik op ...

3.

...o9 min far døde, han gik til [sin skæbne ... ls-] rael tidligere i min fars land ...

4. 5.

7. 8. 9.

Jeg [kæmpede mod lsrael?] og Hadad gik loran mig ... ... min konge. Og legl slog [dem, X todtolk, Y heste-l vogne og to tusinde ryllere ... kongen af lsrael. Og ljegl slog [... kon-] gen af Davids hus. Og jeg

gjorde... 10. ... deres land ... 11. anden ... [rege-]

J

'(\?3

)

konge efter sin far

lffi"';?åLil fl:?""1"*x'r:"J-::r, ler på dette (se f.eks. 2 Sam 10,19; 1 Kong 20,1.24). Men Shmuel Ahituv gør opmærksom på, at der også er en anden mulighed. Bogstaverne rnlk/ kan vokaliseres som ,molki( (dvs. "mit kongedømme") i stedet for "malki" (dvs. "min

konge").

Linie 6-7: "Og jeg slog" kan have været efterfulgt al en angivelse af antallet på soldater, vogne og ryttere. Kun tallet for de dræbte rlttere, "totusinde" er bevaret. Jf. bl.a. med 2 Sam 10,'18: "Og David slog al Aram syvhundrede hestevogne og fyrretusinde ryttere".

mæssigt giver det dog nogenlunde samme mening. I det lølgende fodæller forfatteren så, hvordan han erobrede området tilbage. Linie

torden ind-

Linie 5: Hadad er den aramæiske den- og regngud, som svarer til kana'anæiske gud Ba'al. "Hadad" gik ien del al de aramæiske kongenavne: f.eks. Ben-Hadad (dvs. "søn af Hadad") og Hadad-ezer (dvs. hjælper").

E

_..

12. rede over lslrael

...1

13. belejring al ...

2: ,sik op" kunne måske rekon- iHTi:?Ji""r,t'

.lrxspss "gik op mod", dvs. "angreb"

Linie

','4/\'rqE+ v+'do:{ti

Yl:x:,

1. i

6:

"Hadad

Udtrykket "min konge"

giver

8: Desværre fremgår det ikke, hvem denne lsraels konge var. lvlåske har han ikke været nævnt ved andet end sin titel, sådan som det også er tilfældet mange steder i Kongebøgerne (l.eks. 1 Kong 22; 2 Kong 6-7). Det kan ikke ses, hvem der er subjekt for verbet "slog., men ud fra konteksten er det mest naturligt, at det er lorfatteren selv, der er tale om (jl. "jeg slog" i linie 6 og "ieg glorde" i linie 9). Hvis det er rigtigt,

Iår vi altså her at vide, at forfatteren slog.k6nn"n af lsrael" og "kongen af Davids hus". Denne tolkning bekræftes af udtrykket " deres land" i linie 10.

Linie 9: "Davids hus" er den dynastiske betegnelse for Juda Rige. Når Nordriget kun omtales som "lsrael" og ikke som "NN's Hus", tyder det på, at Nordriget ikke har haft et etableret dynasti på dette tidspunkt. En mulig rekonstruktion af hele afsnittet linie 6-10 kunne ilølge Biran og Naveh se sådan ud: 6. ... min konge. Og jeg slog ... [X'1 fodmænd, Y1 heste-l 7. vogne og to tusinde ryttere [...af] 8. kongen al lsrael. Oq [eq] sloq [X2 fodmænd, Y2 hestevogne og 22 ryttere af kon-l 9. gen af Davids hus. Og jeg gjorde [deres byer til ruiner og lagde] 10.deres land [øde ...] Shmuel Ahituv rekonstruerer linie 56lidt anderledes ud fra oversættelsen "mit kongedØmme": 5. ... og Hadad gik foran mig [... alle da-l 6. ge af mit kongedømme, og jeg slog [mange] kon[ger ...]


o

...so mon mær*er støret i næsen Pllatus' eget monument

j$l{N!it]efu\][{trr!\

S]tDENF-\^4 -lr\,sriLAIvs

ECIWVD

E

t'ortltrtst tt,,fvs

PMtfKTWvD.

Af Knud W. Skov, København ad det være sagt fra starten: Denne bog kan jeg helhjertet an-

befale alle danske bibellæserel Den er simpelthen en guldgrube for

hver eneste bibellæser, der kender til at undres over navne, udtryk og dagliglivsaktiviteter i Bibelen. Aktuel baggrundsviden til bibellæsningen, formidlet iet sprog og med en evne til at undgå at lorvente forudsat viden hos læserne. Alan lvlillard formår at føre os ind i dagliglivet på Jesu tid, så vi næsten kan mærke støvet i næsen og høre hammerslagene f ra stenbrudene, mens stanken fra lossepladsen iHinnoms Dal virrer i næseborene. Samtidig er Alan Millard en bibelkyndig og givende forfatter. Han ser parallellerne mellem fund al bederemme og Jesu tale om dem i Ny Testamente. Han beskriver Herodes' tempels størrelse og herlighed og lår kædet Jesu domsprofeti over templet - samt dennes opfyldelse med. Her er der virkelig

E

hjælpestof at hente lor den, der vil kende skikke og livsformer bag Ny Testamente. Og så er Alan l\4illard videnskabsmand. Det medfører, at han ikke griber alle spændende rygter og ideer, som eventuelt måtte understøtte en kristen tolkning af fundene. Han har en gennemført arkæologisk metode, der ikke overfortolker eller søger kunstige slut-

ninger, men alene forholder sig sobert kritisk til fundenes materiale. Det ses især i kommentarerne til de ellers fascinerende tolkninger al fund af evangelielignende f ragmenter i Qumran eller i hans kritiske kommentar til ligklædet i Torino. Med hensyn til Qumran, er der også en del gode pointer at hente i en tid. hvor det ellers svirrer med løse rygter. Det eneste, jeg er faldet over, som har irriteret mig. er de mange henvisninger til andre afsnit i bogen, der forekommer. De kan virke forstyrrende for en ellers flydende læsning og havde måske virket bedre i noter - men det er også bare en lille note til en ellers flot og værdiluld bog. Tillykke Lohse, Ordet & lsrael samt SBA! FUND FRA JESU TID Alan Millard Lohse i samarbejde med Ordet og lsrael og SBA 1994; 189 sider; kr. 228,-

il


Nf traSBA Af Ole Andersen estyrelsen tor Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) fik et nyt medlem. da selskabets repræsentantskab holdt møde iapril i år. Knud W. Skov blev valgt ind i bestyrelsen, hvor han erstatter selskabets hidtidige formand, Jens Bruun Kofoed. Efter to år iformandsstolen gik Jens Bruun Koloed af og trak sig samtidig ud af bestyrelsen på grund af mange andre store arbejdsopgaver. Han bliver dog siddende som medlem al repræsentantskabet. På repræsentantskabsmødet blev der udtrykt stor tak til Jens Bruun Kofoed for hans indsats iselskabet.

Knud W. Skov studercr teologi i København

Knud W. Skov, som indtager pladsen i bestyrelsen, er teologistuderende i København. Han er 26 år og har tidligere været ansat både af Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) oq Dansk Bibelinstitut (DBl). Knud Skov er meget interesseret iarkaeologi og arbejder især med de mesopotamiske og assyriske perioder før 539 f.Kr. I øjeblikket planlægger han et ni måneders studie-

ophold hos professorerne Alan lvlillard og Kenneth Kitchen på Liverpool Universitet, hvor han vil arbejde videre med arkæologiske emner.

Ny formand På et møde islutningen af maj konstituerede den nye bestyrelse sig med Jan [,4ortensen som lormand, Nicolai WintherNielsen som næstformand og Hans Hansen som forretn ingsfø rer og kasserer. Redaktionen af TEL består fremover af Sanne Bojesen, Nicolai WintherNielsen og Ole Andersen. Sanne Bojesen vil desuden også fremover stå for kontakten til udgravningen på Tel Jizre'el i lsrael. Selskabets nye lormand, Jan l\4ortensen, har været medlem af bestyrelsen siden stiftelsen af selskabet og kender arbeldet godt indefra. Han er ansat som studentersekretær i Kristeligt Forbund tor Studerende (KFS). samtidig med at han gør sit teologistudium færdig. Ved siden af en stor indsigt i bibelsk arkæologi (se blandt andet hans to artikler om Tel Dan-stelen i dette nummer af TELI) har Jan Mortensen også praktisk erfaring, da han har deltaget i udgravningen al Tel Jizreel hvert år siden udgravningens start i 1990. På sit møde kunne bestyrelsen desuden glæde sig over, at selskabet har modtaget 20.000 kr. fra "tidskrittspuljen" af Undervisningsministeriets tipsog lottomidler til støtte for udgivelsen af TEL

Næste nummer af TEL udkommer midt i september...

Tel 2, 1994  

Månedsmagasinet TEL

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you