Issuu on Google+

Ny medieblæst

om dØdehavsrullerne odehavsrullerne er blevet nyhedsstof i Danmark. Selvom der er gået 2000 år, siden de biev skrevet, og 40 år siden de blev fundet, er de gamle ruller pludselig blevet centrum for de danske mediers store opmærksomhed. Midt i september udgav forlaget Lindhardt og Ringhot en 2Y2 år gammel bog om dødehavsrullerne, skrevet af lo engelske sensationsjournalister. Selv om bogens påstande forlængst er afvist af alle seriØse forskere, lykkedes det forlaget at få påstandene præsenteret som nyheder iTV2's Nyhederne. Danmarks Radio fulgte historien op med en anmeldelse af bogen i Nyhedsmagasinet på program 1 . Og i de følgende uger bragte de fleste større danske aviser lange artikler om bogen. Den eltertølgende debat gav åbenbart TV2 lyst til at smede, mens historien var varm. Den 2'1 . november viste TV2 en udsendelse, der bygger på en australsk forskers ideer om Jesus og dødehavsrullerne. Selvom hendes fantasifulde ideer er uden hold i virkeligheden, præsenteres de i udsendelsen som seriøs videnskab. Og ijanuar 1994 udgiver forlaget Centrum i Viby J. hendes bog på dansk.

For sent postyr Også i udlandet er dødehavsrullerne blevet godt mediestof. lslutningen al 8o'erne kørte der i USA en omfattende mediekampagne for at skaffe interesserede fri adgang til de dødehavsruller, der endnu ikke var offentliggjorte. Kampagnen kulminerede i 1990 og 1991 , hvor dødehavsrullerne gentagne gange var på forsiderne af de ledende

Dodehavsrullerne blev tundet mellem 1947 og 1956 i huler dels i Wadi Qumrans stejle sidet og dels i klippesiderne i baggrunden (Foto: oa)

amerikanske aviser. Den store medieomtale fremkaldte en bØlge af sensationelle og tvivlsomme artikler og bØger, som har indtjent forfattere og forlag enorme beløb. Det er denne bølge, der nu med et par års forsinkelse er nået til Danmark. Dette nummer al TEL sætter fokus på dødehavsrullerne. I lorskellige ar tikler fortælles om fundet og udgivelsen af rullerne, om den nyeste debat om ruinerne ved Qumran og om forbindelsen mellem rullerne og Ny Testamente. I denne anledning er dette nummer af TEL udvidet med 4 sider. (Desuden er der i dette nummer al TEL indheeftet en folder om Tel Jizreeludgravningen i sommeren 1994.) oa

KærevennerafsBA side

2

Fra seneation

strid

side

3

tilbageblik

side

6

Oumran - kloster, villå eller fort?

slde

7

til

En amatørs

Vålikanet og

dødehavstullerne side10 Dødehevsrullerne og NyTe8tamonle side

11


Kære venner at Selskab for Bibelsk Arkæologi... Af Hans Hansen, Fredericia, kasserer

Itl+tflx RUNDREJSER 1994

P. H. Lange: DRAG UD! (121 sider)

DE FøRSTE GLIMT... (193 sider)

Begge bøger

n,

.......

98,-

(tidl. pris: 203,-)

123 25 3 21 4 '2 18 \ rq 8.9 179 1510 3 11

9dS 12 dg 11 dg Jdg a d9 tldq 1l dg 11dg 9dg 11 dq

Bi

H

Nrkolaisen

7 295.

Senstad

9.995.

A + A Vaen L4

I

C

Vang

8.750

-

7 295

-

A-oWebF,

san F.. /e-tæn lnq H

tul

+V

Ppop

Khl.Johansen

10595. 8 750,

A+PWeber

9495.

T+JBlockJensen

7 295,

N + P Aqe

Back

8 750.

INDIVIDUELLE REJSER Flybillet. Hotel . Kibbutz. Billeje - vi er altid klar med ei frisk tilbud

Kildevangen 8, 8382 Hinnerup

86 98 79 12

Rekvi16r von store specialprogram for ISRAEL

Ttt.75 92 20 22

\..-I=--I- S

RADIO OG TV Nørresundby.

Ttf. 98 17 31 67.

konomien iselskabet har ikke haft det så godt i 1992 og 1 993, som vi fra selskabets bestyrelse kunne ønske os. På trods af utallige ansøgninger hos forskellige fonde og om tipsmidler har vi ikke modtaget noget tilskud til vort arbejde udefra. Vi har derfor kun kontingentet og de gaver, som vore venner indbetaler til os, at arbejde med. Det betyder, al vor kassebeholdning ved udgangen af 1993 kun vil være på anslået 4-5000 kr. Det begrænser vore aktiviteter meget. Vi ville gerne have midler til at kunne holde flere kurser/foredrag med kompetente personer i Danmark og til at kunne give tilskud til deltagelse i udgravningsarbejdet i lsrael. Det er dog glædeligt, at vort medlemstal har været p€ent stigende siden starten i '1990, og samtidig glæder det os også meget, at mange kontingentindbetalinger lølges af et gavebelØb! Vi havde pr. 12.1 1 . modtagel 6310 kr. i gaver i 1993. Disse gavebeløb vil jeg her på selskabets vegne bringe en stor tak for! Vi har i år erkendt, at medlemstallet er blevet så stort, at det er blevet nødvendigt med en strammere styring af kontingentindbetalingerne. Der er derfor blevet udsendt en del rykkere, som har resulteret i mange indbetalinqer men også i, at vi har måttet slette en del medlemmer, som ikke betalte efter rykkeren. Det er selvfØlgelig beklageligt med disse sletninger, men vi kan ikke bruge selskabets penge på udsendelse til personer, som ikke ønsker at betale kontingentet. Da vi helt fra starten i 1990 har holdt samme kontingent på kr. 100,- pr. år, har bestyrelsen besluttet, at kontingentet for 1994 er

kr. 125.- som bedes belalt på det vedlagte girokort senest 1. leb. 1994. Er beløbet ikke indbetalt pr. denne dato, vil der blive udsendt en rykker, hvor der vil være tilskrevet et rykkergebyr.

Tak for rettidige indbetalinger!


46 år med dødehavsrullerne:

Fro sensolion

ti slrid

ISRAEL

Jerusatem

Af Ole Ant Andersen n novemberdaq i 1947 fandt der et bemærkelsesværdigt mode

sled iJerusalem. Midt ien politisk hoJeksplosiv atmosfære mødtes en armensk antikvitetshandler i al hemmelighed med en jødisk professor. Deres mode skulle give startskuddet til en af bibelsk arkæologis største sensationer nogensinde - men også til en bitter strid, der foreløbig har raset i46 år. Prolessoren var den kendte jødiske arkæolog Elazar L. Sukenik fra Det Hebraiske Unrversitel i Jerusalem. An. tikvitetshandleren fortalte. at han kom på vegne af en arabisk kollega iBetlehem, der qerne ville sælge nogle gamle håndskrifter. Sukenik undersøgte de brudstykker af håndskrifterne, som antikvitetshandleren havde medbragt, og blev straks overbevist om, at håndskriflerne var ægte og særdeles gamle. Få dage senere, den 29. november '1947, tog professor Sukenik til Betlehem. Samme alten skulle FNs generalforsamling stemme om en plan for en deling af Palæstina ien jødisk og en arabisk stat. Resultatet af afstemningen var usikkert, og uanset udfaldet var der stor risiko for uroligheder. Sukenik fandt imidlertid frem til antikvitetshandleren med tilnavnet Kando og købte tre skriftruller, som det samme dag lykkedes ham at brjnge isikkerhed iJerusalem.

Hule 'l De lørste af dødehavsrullerne blev sandsynligvis fundet tidligt på foråret

1947. Beduinen l\4uhammed ed-Dhib var en dag på udkig efter et mistet dyr i området omkring Qumran ved nordvestkysten af Det døde Hav. len klippehule fandt han noqle store lerkrukker med gamle skriftruller. Muhammed fjernede nogle af rullerne og solgte dem til Kando i Betlehem. Allerede inden Kando i november 1947 solgte tre af rullerne til professor Sukenik, havde han solgt fire andre ruller til metropolitten Mar Athanasius Samuel fra det syrisk-ortodokse St. Mar kus-kloster i Østjerusalem. Den syriske metropolit ønskede at videresælge sine ruller og tog i begyndelsen af 1948 kontakt til netop professor Sukenik. Den politiske situation var imidlertid blevet yderligere anspændt. FN havde vedtaget delingsplanen, men de arabiske lande havde erklæret, at de ville kæmpe mod en deling, og englænderne havde meddelt. at de ville trække sig ud af området den 15. maj 1 948. Den politiske usikkerhed gjorde det umuligt for Sukenik at skaffe det beløb, metropolitten krævede f or rullerne. Athanasius tog i stedet kontakt til the American School of Oriental Research iJerusalem, der fik lov til at affotografere rullerne - i det håb, at Øget omtale ville få prisen til at stigel Under indtryk af de politiske forhold besluttede metropolitten derefter at smugle sine fire ruller f ra Mellemøsten til USA. Rullerne kom til USA i januar 1949, og i 1 950-51 blev fotogralierne af tre af rullerne offentliggjort. l\4en stik mod forventningen så amerikanske forskere og

a.

Jjdko

QUMRAN Ein Gedi.

Masada.

institutioner ikke den store grund til at købe rullerne - og da slet ikke til biskoppens prisl Desuden var rullerne bragt illegalt ud af Jerusalem, og en potentiel køber måtte se frem til et sagsanlæg fra den jordanske stat, der nu havde overtaget kontrollen med Østjerusalem og betragtede sig som den retmæssige ejer af rullerne. I sommeren 1954 indrykkede Athanasrus dedor en beskeden annonce en amerikansk avis. Tilfældigvis var den israelske general og arkæolog Yigael Yadin på dette tidspunkt i USA. Han var søn af professor Sukenik og havde ofte hørt sin far begræde, at det ikke var lykkedes ham al købe de fire ruller. Gennem en mellemmand købte Yadin rullerne og bragte dem tilbage til Jerusalem. Siden har alle syv kendte ruller fra hule'l iQumran befundet sig i lsraels Museum iJerusalem. De syv ruller blev hurtrgt udgivet - den sidste i r

1

956.

Flere huler Staten lsraels oprettelse 14. maj 1 948 førte omgående til krig. Som følge af krigen kom området omkring Qumran under jordansk kontrol. I januar 1949

>

il


men om vinteren kan blive til voldsom me vandstromme. Mens arkEeologerne havde koncentreret sig om de talrige huler I klippeskr€enterne, begyndte bedurnerne nu at kigge nærmere pa wadiernes mergelsider. og i september 1952 landl de hule 4 pa skrænlen l,ge over for ruinerne, som arkæologerne var begyndt at udgrave. Arkæologerne kom imidlertid hudigt til og fandt kort efter hule 5 i samme omrade. Hule 6 blev fundet af beduinerne i klippeskrænten i september 1952 (den vdr allsa blpvpt oversel al arkæologerne et halvt ar tidligerel). Hulerne 710 blev fundet af arkæologer i februar mans 1955 pa mergelsiderne, rnen var alle mere eller mindre odelagt pa grund af erosion. I 1956 fandt beduiner hule 11 med bogru ler i klippesiden ca. 2 km. nord for Khirbet Qumran. Hule 4 med lusindvis af t'ragmenler blev lun' i seplember 1952 Hulen hgger pa sktænlen ltge over lor Oumran ruinerne. (Folo. Enok Ronne Rasmussen)

det af beduner

lykkedes det for de jordanske myndigheder at linde frem til hulen, hvor beduinerne havde fundet skriltrullerne. lfe bruar blev hulen undersoql af en ekspedition udsendt at Jordan Deparlment of Antiquities. Palestine Archaeological Museum og Ecole Archeobgique Franqaise de Jerusalem. Pa dette tidspunkt var hulen imidlertid blevet plyndret ikke blot af beduinerne, men ogsa af udsendinge fra Kando og fra Athana-

Puslespil og krigsbytte Blandt de nye tund var der nogle fa forholdsvis sammenhaengende skriftruller. men langt storstedelen var sma fragmenter, der for at give mening forst matte samles idet, der er kaldt.ver dens storste puslespil". De iordanske myndiqheder overlod

f

dette puslespil til en internationalt sam mensat gruppe af B forskere. der skul e samle og udgive fragmenlerne. Jordanerne var omhyggelige med at udelukke ikke blot israelere men ogsa joder, sa udqiverqruppen kom hovedsageligt til at besta af katolikker under ledelse ai de Vaux. Fragmenterne blev opbevaret I Palestine AthdeoloEcal Museum Ostjerusalem. Resultatet af udgivergruppens arbejde blev pn sene boqer rned lillen Dlscoveries in the Judaean Deseft . I l:,egyndelsen gik arbejdet rimeligl hurtigt. Det forste brnd i serien udkom i 1955, men sa faldt tempoet, og forst i 1961 og 1962 udkom bind 2 og 3. På dette tidspunkt gik der endnu engang politik i Dodehavsrullerne. Den officielle serie matte ændre navn til Dlscoveries in the Judaean Desert of Jordan . I 1965 udkom bind 4. l\,4en sa blev navneændringen overhalet af den poli' tiske situation, idet lsrael i 1967 erobre de Ostjerusalem og dermed ogsa det museum, hvor rullerne blev opbevaret. l\,4useets navn blev ændret til Rockefeller Museum, og de olficielle udgivelser fik deres gamle navn tilbage, men del var ogsa de eneste ændringer. Af frygt I

ao .11

sius.

Håndskriflfundet vakte imidledid arkæologernes inleresse for t uinerne ved Khirbet Oumran, godt en km syd for hulen. Disse ruiner blev udgravet iåre' ne 1951 -56 under ledelse af præsten de Vaux fra den franske arkæologiske skole i Jerusalem. Udgravningerne af ruinerne kom dog hudigt til at stå iskyggen af en ny bølge af skriftfund. Den begyndte i februar 1952, hvor beduiner opdagede endnu en hule med skriftruller. Fundet fik arkæologerne til at beslutte selv at gennemgå hulerne i klippeskrænterne. Og nu begyndte et sandt kapløb mellem beduiner og arkæologer. Hule-ekspeditionen landt sted i marts 1952. Under de Vaux's ledelse gennemgik man en 8 km lang strækning af klippeskrænten (ca. 4 km på hver side af Khirbet Qumran). Anstrengelserne blev kronet med held, da ar kæologerne den 20. marts fandt hule nr.3 med skriftruller. Det smalle stykke land mellem Dodehavets kyst og de stejle klippeskrænter er gennemskåret af dybe wadier, der om sommeren er udtørrede,

E

I L1

L2

) I

\\u

'a'\

<

Qumran

4.aa

aaaa 7-1

Det Døde Hav NORDVEST-KYSTEN AF DET DØDE HAV

I . .----- -

Qumran-bebyggelsen Hule med skriflruller Wadi Klippeskrænt

1km


for en inlernational fordommelse for at gore kulturskatte til krigsbytte, beslul tede lsrael nemlig at lade de jordanskudnævnte forskere fortsætle deres arbejde uden indblanding. Arbejdel iden katolsk dominerede udgivergruppe Iortsatte derfor - men med sneglelart. Bind 5 udkom i '1968, bind 6, 7 og B i henholdsvis 1 977, 1 982 og 1990. En enkelt af Dodehavsrullerne blev dog taget som krigsbytte. Yigael Yadin havde allerede i 1960 faet et hemmeligt tilbud om at kobe en dodehavsrulle, der uden de jordanske myndigheders viden var endt hos en antikvitetshandler pa Vestbredden Handlen var dog aldng blevet til noget. Men midt under 6-dagshflgen r lun' 1967 frk Yadrn sendt en rsraelsk specialenhed pa lynaktion hos antikviletshandleren. Aktionen gav bonus. Under indtryk af militærmagten rystede antikvitetshandleren op med en skotoJsæske. der viste sig at indeholde en over 8 meter lang skriftrulle. Denne rulle, som aldrig havde været iudgivergruppens hænder, blev udgivet af Yigael Yadin med kommentarer i 1977.

Striden kulminerer Sidst i 8o'erne var der gået 40 år, siden Muhammed ed'Dhib fandt de forste håndskrifter. Dødehavsrullerne var delt i to grupper. Otte af de største og mest intakte ruller (fra hule 1 og 11)var ejet af lsrael og befandt sig i lsraels l\.4useum i Vestjerusalem. Alle otte var forlængst udgivet, og indholdet var kendt og studeret af forskere over hele jorden. De øvrige ruller - og det vil især sige tusindvis af større og mindre fragmenter fra hule 4 - befandt sig i Flockefellermuseet iØstjerusalem, hvor en lille gruppe forlrinsvis katolske forskere nøje vogtede over dem og lastholdt deres egen eneret trl at samle og udgive fragmenterne. Selvom udgrvergruppen r årenes løb havde fået enkelte nye medlemmer, var opgaven stadig langt større. end den kunne overkomme. Resultatet var, at et stort antal af fragmenterne endnu ikke var udgivet og derfor stadig var ukendte for alle andre end udgivergruppen. Fremtrædende forskere over hele verden udtrykte stadig større utilfredshed med, at de ikke kunne få adgang til at se de mange fragmenter, der endnu ikke var offenlligglorte. lkke mindst i USA voksede kravet om, at udgiver gruppens monopol skulle brydes. Redaktøren af det store amerikanske tidsskrift Biblical Archaeology Review, Hershel Shanks, stod i spidsen for en omfattende mediekampagne for at få de israelske myndigheder til at qribe ind over

De israelsk-ejede dodehavsruller befindet sig i lsraels Museum iJerusalem og er lorlængsl udqiveL (Folo: Enok Ro nne-Rasmussen)

for udgivergruppen. I november 1990 gennemtvang de israelske myndigheder en omstruktuering af udgivergruppen. Og da den katolske chefredaktør John Strugnell omtrent samlidigt iel interview med en israelsk avis kaldte jødedommen for en .forfærdelig religion, der burde være forSVundet", gjorde de israelske myndigheder kort proces og fyrede ham. Ny chefredaktør blev den anerkendte israelske forsker Emanuel Tov. Udgivergruppen blev udvidet til 53 personer fra I forskellige lande (heraf en skandinav, nordmanden Torleaf Elgvin), og der blev fastsat en deadline for hver enkelt forskers arbejde. Mens der i løbet af de 35 år fra 1955-1990 udkom B bind i den officielle serie, regner Tov med, at alle resterende 22 bind er udqivet senest i 199/l Om denne optimistiske vurdering nu også kan holde, er et åbent spørgsmå|. Men sikkert er det, at der i dag for første gang siden lundet af rullerne er kommet fart i udgivelsesarbejdet. Omvæltningerne i udgivelsesgruppen blev fulgt op med endnu en afgørende ændring. loktober 1991 meddelte de israelske myndigheder. at forskere fremover ville kunne få adgang til fotografier af endnu ikke offentliggjorte f ragmenter. Dermed var udgivergruppens mangearige monopol endehgt brudt.

Dødehavsrullernes f rigivelse har ført til en syndflod af "sensationelle opdagelser" og fantastiske teorier, der er blevet blankt alvist af seriøse forskere. Men den har også ført til en fornyet debat blandt forskere om rullernes tilblivelse, om gruppen bag rullerne og om Qumran-ruinernes karakter. Denne debat vil sikkert i de kommende år kaste nyt. spændende lys over forholdene i lsrael omkring Ny Testamentes tid.

Litteratut: På dansk findes en fin beretning om de forste al lundene i: Eduard Nielsen: Hånd-

skriftfundene i Juda

ø*en

(Kobenhavn

1956). En god ajouiorl introduklion lil rullerne findes i: Torleif Elgvin: Dodehavsrul-

lerne og menigheden bag dem (Otdet og lsrael nr.9, november 1992 side 234-243). l denne arltkel et $ær henle! oplysninger fra lolgende værker: O. Betz und R. Riesner Jesus, Qumran und der Vatikan (GieBen 1993) M. Brosht The Archeology ot Qumtan - A Reconsideration (i: D.Dimant and U. Rappaporl (eds.): The Dead Sea Scrolls. Fony Yeats of Besearch, Leiden/J e rusalem 1992 pp. 103-115) B. de Vaux: Archaeology and the Dead Sea Scrolls (London 1973)

G. Vermes: The Dead Sea Scrc s. Qumran in Percpective (Cleveland 1978) Y. Yadin: The Temple Scroll (New York 1985)

Biblical Archaeology Review (argangene 1991-1993) The New Encyclopedia ot Archaeological Excavations in the Holy Land (Jerusalem 1993)

Hartvig Wagner:

Nytestamentlig tidshistorie En oversigt Udkommet i sept. 1993 272 sider. Kr.23Oi En nyttig og grundig oversigl over politiske, sociale og religiØse for-

hold på NT's tid. Kan købes hos:

Forlaget Wagner Revlingens Kvarter 74, 7400 Herning


En amatørstilbageblik Af Hans Hansen. medlem af SBA'9 bestyrelse et var en god, spændende, inter-

essant og lærerjg oplevelse! Så kort kan det siges. Det er så op til dig, kære læser, om du vil læse videre eller nøjes med denne korte konklusion. l/ine lorventninger var ikke så store, men det er vel altid en god indgang at have, når man prøver noget nyt. Jeg havde ikke megen fornemmelse af, om jeg ville kunne lide at grave i 14 dage, som var den periode jeg meldte mig til. [/en jeg vidste noget andet: Jeg kan lide naturen iJizreel-dalen, jeg kan godt lide sol og varme, jeg ville gerne opleve kibbutz-livet, jeg elsker lsrael og det jødiske lolk, og så kunne jeg vel også klare et arbejde i 14 dage, som jeg måske ikke ville bryde mig om! Jeg har ingen forudsætninger eller uddannelse som arkæolog. l\ilen jeg havde en forhåndsinteresse, som var skabt gennem Selskab lor Bibelsk Arkæologi. Deltagelse i foredrag af bl.a. Alan lilillard og David Ussishkin, bogen "Skatte fra Bibelens tid" af Alan Millard samt bladene TEL var den baggrund, jeg mødte med.

| "mit" hul fandt vi også nogle

mur

konstruktioner. Vi håbede selvfølgelig, at de var fra Kong Akabs palads, men det viste sig, at de var fra byzantinsk tid. På et tidspunkt troede jeg, at jeg havde gjort "det store fund" af Kong Akabs knogler, men det viste sig senere "blot" at være dyreknogler! Om aftenen var der tilbud om foredrag med emnerne: "Generel introduktion til arkæologi i lsrael" ved vor egen Jan lvlortensen, "Læsning af potteskål', "Fund af møntea' og "Jernalderudgravningea' ved David Ussishkin.

En oplevelse værd På udgravningen møder man mange interessante mennesker med vidt forskellige forudsætninger lra mange forskellige lande. Der var blandt andet deltagere fra Tyskland, Schwerz. Frankrig, England, Sverige, USA, Sydafrika, Australien og Korea ud over os 13, som deltog fra Danmark. Det gav rige muligheder for at skabe kontakter. Aldersspredningen er også stor, der var

flere i 60' og 7o'erne, selv er jeg i 40'erne. Af andre oplevelser, som gjorde det til en god lerie viljeg nævne: Solopgangen over Jizreel-dalen hver morgen ved 5-tiden, maden i kibbutzen, samtaler med kibbutznikkerne (de fastboende), rundtur ikibbutzen, det kristne fællesskab på tværs af grænser, oplevelser omkring Genesaret SØ og Golan i weekenden, varmen og solen (desværre blev jeg ikke særlig brun, faktor 14 var for meget til mig. men så blev leg da ikke skoldet), kibbutzens swimmrngpool, den frodige og smukke natur i kibbutzen, at jeg ikke blev bidt af en skorpion (men jeg ville nu gerne have set en!), den tredie uge i lsrael hvor vi nogle stykker kørle rundt ilejet bil. turen pa tre dage iNegev-ørkenen og sidsl, men ikke mindst, gensyn med israelske venner. En god, spændende, interessant og lærerig terie. som jeg godt kan tinde på at gentage. Kommer du med naeste

gang?

Amatørarkæolog Den faglige del af udgravningen blev en meget positiv oplevelse. Det torbavsede mig, at vi amatører fik lov til at grave selvstændigt lige fra den fø rste dag. Der var hele tiden en leder i området, som vi kunne spørge til råds, og alle spørgsmålene blev besvaret meget positivt. Vi oplevede virkelig, at lederne var interesserede i at videregive deres egen viden, og dermed gav de selvfølgelig også os amatører bedre forudsætninger for at gøre vort arbejde bedst muligt. Har man ikke prøvet at grave, tror man næppe, at potteskår kan være særlig interessante, men det blev del Potteskårene bruger man til at datere det lag, man graver i. Det var imponerende, som fagfolkene kunne "læse" potteskårene (altså tidsbestemme dem).

EDB-konsulent Hans Hansen fra Frcdericia under sommerens udgravninget på Tel Jizreel (foto: oa)


klost Et, villu eller lort? Al Hershel Shanks. Biblical Archaeology Beview Oversætlelse: Ole Andersen kke lænqe efter, al arkæologer havde bekræftel placeringen af

den hule. hvor beduiner havde fundet de forste af dodehavsrullerne, blev der organiseret en arkæologisk ek spedrtion. der skulle udgrave et næ. liggende omrade kendt som Khlrbel Oumran. Qu m ran-ruinerne. Udgravnrngen blev redt a{ en dominikansk præst Roland de Vaux og belalt al Ecoie Bbhque el Archeolo' gique FranEa6e de Jerusalem. den ptdanske arkæologi-myndighed og Palestine Archaeological Museum. Fta 195356 blev der gennemfort fem udqravningssæsoner. De Vaux brugte, så vidt jeg har kunnet se, aldrig ordet "kloster., om bebyggelsen iQumran. Men han brugte ord, der har fået nogle forskere til at antage, at han mente, at bebyggelsen var et kloster. Således beskrev han det rum, hvor han mente, at der var blevet skrevet bogruller (man fandt blzekhuse der), som "eI scriptorium i den betydning ordet senere blev brugt om lignende rum i lvliddelalderens (loslre,.' Han kaldte ogsa bebyggelsens spisesal lor " refektorieL,. I en artikel fra 1988 beskylder professor Philip Davres fra Shetfield Untversitel i England de Vaux for ud fra hans særlige horisont som .mun(" (det kalder Davies ham) at have Iremsat en

fordomsluld fortolkning. "Udgraverne var kristne," siger Davies, "under ledelse af en dominikansk munk. Både de Vaux og Uosefl [,4ilik, sa vel som mange andre tidligere fortolkere af Qumran, var katolske præster. Hvordan skulle stedet ellers været blevet beskrevet som et k/ostef./ For det blev det."'?

Nye teorier De Vaux dode i 1971 uden at være fær-

Del nordvestlige hjorne af bebyggelsens storsle rum. Ifolge de vaux har rummel været

mode- og spisbsat (refeklorium). de Vaux forestiller sig, at slenclrklen ttl venstre har markerel samlundstederens plads. Til hojre i billedet ses udmundtngen al en vandkanal, der kan have væretbrugl ifobndelse med vask af gulvet (gulvet hælder ned mod en udgang mod sydosl) (Foto: oa)

dig med den endelige rapport om udgravningerne ved Qumran. I 1988 blev to belgiske forskere, Robert Donceel og hans kone Pauline Donceel'Voute antaget af Ecole Biblique til at skrive den endelige udgravningsrapport på baggrund af de Vauxs efterladte materiale. Sandsynligvis vil der gå år, for de er f€erdige med arbejdet. lmidlenid gav de i et interview med det populære Tv-program Nova udtryk for, at bebyggelsen snarere var en vinter-villa end et kloster: "Vi linder vidt forskellige ting ltra de Vauxj ... Del var en rel luksurios beboelse. Der er alt, der horer til en vrntervilla al den slags. som beboernp i Jerusalem stadig bruger, når de ide kolde vintermåneder kommer ned til Jeriko og områderne langs Det dode Hav og Jordanfloden. "

I 1992 holdt Dr. Donceel-Vo0te et foredrag i New York, hvor hun gav llere detaljer og viste lysbilleder af nogle af de ling. der underslotter deres lol(ning. Blandt andet er der fundet lornemme qlasbeholdere, der kan have indeholdt parfume, imponerende sojlefodder og skar af frnt. lyndl. malet ketamik - ting, som hun fandt uforeneliqt med "klosler

enkelhed.. En tredje fortolkning af bebyggelsen er de senere år blevet fremsat af prolessor Norman Golb fra Chicago Uni.

versitet. lfolge ham var bebyggelsen el mi|lært forl Colb henviser lil bebvggelsens belæstede tarn og til, at stedel sandsynligvis blev odelagt af romerne under en kamp iar 68 e.Kr. Under udgravningerne fandt man romerske pilespidser af jern.

t-


Militærfæstning? Golbs pastand kan let afvises ud fra arkæologiske, geografiske og historiske grunde. Arkæologisk set er stedet ikke bygget som et fort. Ganske vist har det tilsyneladende et tarn, men det er ikke ensbetydende med, at det var et fort. Selv landbrugsbeboelser havde underliden tarne i gammel tid.' Ensomt beliggende klostre blev ofte bygget som fæstninger for at vEere beskyttet mod roverbander. Udkigstarne var almindelige. (Tilmed er del ikke sikkert, at bebyggelsen iQumran havde el tarn. .Tårnet. kan have været en to-etagers bygning. den skrå sten-vold op mod fundamentet blev forst bygget, efter at

at der har været et anqreb, ikke at beboerne var en militærdeling rede til at forsvare sig. Det geografiske modargument er endnu slærkere. Militærposter tindes pa slrategisk vigtige steder. sædvanligvis ved vigtige transportknudepunkter, som militærposten kan kontrollere og beskytte. l\ilen Qumran ligger isoleret, og er dermed milit;ert værdiløst. lvlindre end 2 km. syd for Oumran ligger klipperyggen Flas Feshka, som "falder brat ned isøen" og "udgor en naturbarriere. (således de Vaux's beskrivelse). Derfor markerer Ras Feshka "den sydligste grænse for det område, som [Qumran-] samfundet optog". Bebyggelsen lå altså ved en blindgyde, og ikke ved en hovedvej. Det var særdeles vanskeligt, om ikke umuligt, at fortsætte hedra mod syd. Enten måtte man bestige klipperyggen eller sejle med båd rundt om Ras Feshka. Som de Vaux bemærkede, er der "lettere ruter til Masada lhvor iødiske oprørere holdt ud tre år efter romernes ødelæggelse af Jerusalem i år 70 e.Kr.l end den, der fører forbi Khirbet Oumran."5 Endelig viser også historien, at dette sted ikke var et fod. Stedet var beboet fra omkring 150 til 31 f.Kr., hvor det blev ramt af et jordskælv. Det blev igen brugt fra omkring vor tidsregnings begyndelse og lrem til 68 e.Kr., hvor det blev ødelagt af romerske tropper under nedkæmpelsen af det jødiske oprør. I år 70 erobrede romerne Jerusalem og ødelagde byen og templet, og i73174 nedkaempede de den sidste jødiske modstand på klippefæstningen Masada. omkring 125 år (fra 63 f.Kr. hvor Pompejus erobrede landet) havde Judæa været under romersk herredømme. Det er utænkeligt, at romerne ville have tilladt jøderne at have et militært fort ved Oumran idenne periode. Der er flere stærke argumenter mod, at bebyggelsen skulle være et fort, men dem vil vi gemme til senere. lordi de i lige så høj grad vedrører teorien om, at bebyggelsen er en privat ejendom, en vintervilla. I

Nedgang til cisterne/rituelt bad. Trappen er

revnet, og venstre del sunket

- ifolge de

Vaux som folge af et jordskælv. Ud fra oplegnelser hos den jodiske historieskriver Josefus dateret de Vaux jordskælvet tilår 31 f.Kr.

(Foto: oa)

Vintervilla? bygningen var blevet usikker som Iølge af et jordskælv i år 31 f .Kr.) Mere betydningsfuldt er det imidlertid, at bebyggelsen ikke er omgivet af f eestningsmure. Bebyggelsens yder mure er ikke tykkere eller stærkere end de indre mure. Der er ikke noget enkelt, befæstet portområde - tværtimod ser der ud til at have været let tilgængelige dØre til næsten alle sider. De romerske pilespidser viser blot,

E

Det er et åbent spØrgsmå|, om Donceels vil fastholde, at bebyggelsen er en villa, når de skal skrive deres endeIige rapport. Vi kender makkabæiske og herodianske vinterpaladser i dette område - ved Jeriko og på Masada. De er fyldt med smukke freskoer og mosaikker, som ikke findes ved Qumran. At der var luksusvarer iQumran (f .eks. parf umef laske0 modsiger ikke tolkningen af stedet som et religiØst

samf und. De f ornemme kunstgenstan-

de og det guld og sølv, der findes i klostre og religiøse centre i dag, viser, at religiøsitet og luksusgenstande ikke udelukker hinanden. Faktisk blev der fundet hundredvis af monter ved Qumran. Som de Vaux bemærkede: "steder [i rullerne] viser, at medlemmerne skulle leve i personlig lattigdom, men de udelukker ikke, at samfundet kan have haft rigdomme. Tvædimod forudsætter de

det." Også keramikken modsiger, at Qumran var en rigmandsvilla. Næsten hele den omfattende keramik, der er fundet, er fattig, billig og almindelig. lsær i lagerrummet op til spisesalen fandt de Vaux tusindvis af grove skåle, der næppe ville passe sig for villa-gæster, der ønskede at slappe af væk fra den kolde og regnfyldte vinter iJerusalem.

Ruller og grave Yderligere to ting udelukker så godt som helt, at Oumran kan have været et fort eller en vintervilla. For det første er der dødehavsrullerne selv. De blev fundet i 10 huler (den elvte hule indeholdt kun et beskrevet potteskå0 lige omkring Qumran. alt er der opdaget over 800 ruller i hulerne. Over 98 7o al dem var religiøse værker. For at sætte det enkelt op: Hvad skulle et militærl fort eller en pnvat villa med så enormt et religiøst bibliotek. der tilmed rummede talrige kopier af de samme religiøse skrifter? (Blandt bibelhåndskrifterne er der 34 kopier af Salmerne, 27 af 5. [/]osebog, mellem 20 og 24 af Esajas og omknng 20 af 1. Mosebog.) Fort- og villateorierne kan kun fasl holdes ved at hævde, al der ikke er forbindelse mellem Qumran-biblioteket og Qumran-bebyggelsen. Og det er meget vanskeligt. Den vigtige hule 4, der indeholdt over 500 ruller, ligger bogstaveligt taget et stenkast fra bebyggelsen. Den letteste adgangsvej til denne hule var fra bebyggelsen via en rebstige. Ydermere svarer keramikken i hulerne til bebyggelsens. Og selvom der ikke blev fundet skriftruller i bebyggelsen, blev der fundet flere blækhuse. Det er vanskeligt at gå imod den konklusion, at rullerne og bebyggelsen hører nøje sammen. Donceels har som udgangspunkt, al rullerne ikke har forbindelse med bebyggelsen: "Vi forsøger ikke at tænke på rullerne, at glemme, hvad der blev fundet ihulerne ineerheden, og kun at se på bebyggelsen.. Denne fremgangsmåde kan være interessant som I


.Det er ikke en cirkelslutning,- sagde han, "men snarere forskellige forhold, der peger, sarrme rel'']rnq og k.-rlmrnerer iden slags'vished, som historikeren ofte ma nojes med. nar det gælder old' tiden ".

De Vaux brugte aldrig ordet kloster om bebyggelsen lQumran, selvom han undertiden bruqle sammenligningen til at illustrere forskellige sider af livet ibebyggelsen. Egentlige k ostre opstod forst llere hundrede ar etter bebyggelsen iOumran. Del. de Vaux beskrev. var et isoleret religiosl sarnfund. Og hvad det angar, havde han n€esten helt sikken ret: bebyqqelsen r Qumran var el isoleret religiost samf und.

Aftiklen er ove6a! fra The Biblical Archaeology Review 19/3 (1993) og bhnges med venlg tilladelse fra BAR. Abonnement pa BAF kan tegnes ved henvendelse lil BAR. P.O.Box 7026. Red Oak. lA 51591. USA.

Notet: 1. Alle cilater fta de Vaux idenne afttkel stammet lra hans Atchaeology and the Dead Sea Scrolls, rev.ed. Landan 1973 2. Philip R. Davies. How Nol lo Do Arcllae olagy: The Story of Qumtan. Biblical Archaeologist 51 (1988) p. 243. 3. Noman Golb. The Prcblem al lhe Origin and ldentification of the Dead Sea Scralls,

Et al de mesl io)nefaldende træk ved Qumnn-bebyggelsen er del omlatlende vandkanal

system og de lahlge cislerne/bade. I regnliden foftes store mængder vand lra Wadt Qumran ind i bebyggelsen gennem en akvadukl. Til venstre ses en al bebyggelsens vandkanaler og lil haie en al cistene/badene. Ibaqgrunden kan ses Det dode Hav og bjergene iJordan.

(Folo. oa)

et intellektuel forsøg, men at ignorere skrift rullernes tilstedeværelse kan v;ere odelæggende for konklusionen. Selvom man muligvis ikke bryder sig om rullerne, er man nødt til at overveje, om de ikke kan hjælpe til en forståelse af de dunkle kendsgerninger fra bebyggel' sen. Det andet forhold, der udelukker både lort- og villahypoteserne, er den megel slore gravplads lige ved siden af

bebyggelsen. Denne gravplads rummer over '1000 grave. Gravene er placeret i regelmæssige, tætliggende rækker og hver markeret med en ovaLlormet stenbunke. De Vaux udgravede 26 grave fra hovedqravpladsen (der er llere grave pa

andre gravpladser iområdet). Ligene lå på ryggen med hovedet mod syd (med en undtagelse) og med hænderne enten loldet på bækkenet eller strakt ud langs kroppen. Som de Vaux bemærkede, ville en privat ejendom på nogle få km'?ikke have en gravplads med over 1000 grave. En sådan gravplads er og-

så hojst usandsynlig for en militædorlægning, der er bemandet med unge mænd, der sædvanligvis trækker sig til bage til andre steder. inden de dor hvis de da ikke dør i kamp. l\4en antallet af grave er for stod til at kunne stamme fra et enkelt slag. lfolge den troværdigste vurdering har der hojst levet 200 personer ibebyggelsen på en gang. Gravene må altså stamme fra hele den periode på cirka 200 år, hvor bebyggelsen var beboet.

Proceedings ot the Ametican Philosophical Society l)4 | !c80) pD t-),1: ogGolb. ''Who Hid the Scrolls?' Biblical Archaeologist 48 (198s) pp. 68-82. 4. Amihai Mazar. On the Discoveries at Giloh , lsrael Exploration Joumal 40 (1990) pp. 77 141.

5. Golb overcer lilsyneladende, al Qumran ligger ved en blindgyde. Han omlaler aldig Bas Feshka. Fordi der var fobindelse fra Oumnn tilJerusalem. konkluderer han. at ''sledet var saledes tkke el isoleret lil haldssted for orkenmunke. Tvæitmod viset del sig at være et slralegisk vigtigt lotl i Judæas odemark (Golb. Who Hid lhe

Scrolls? p.68).

Konklusion

ISRAELSMISSION

De Vaux var en meget omhyggelig for-

lsraelsmissionens avis informerer om mrssion b andt ioder og form dler kendskab messianske loders vilkår.

sker. Han kastede sig ikke hovedkulds ud ihurtige konklusioner, og han ændrede ofte mening, når kendsgerningerne krævede det. Han var altid villig til at overveje indvendinger, og han indrommede. at del olte var umu{igt at na til endelige afgørelser. De Vaux afviste den påstand, at teksterne skulle være misbrugt til at tolke bebyggelsen, hvorefter bebyggelsen skulle være brugt til at tolke teksterne.

I

Redaklor: Kaj Kjær'Hansen. Avisen kan rekv reres gratis lra: Den Danske lsraelsmission Box 35. 6070 Chr sliansfe d Ift 74 56 22 33 Giro 3 05 45 00

il


Vatikanet os dødehavsrulleiine Af Carsten Vang. Menighedsfakultetet n ny bog om dodehavsrullerne blev slaet storl op ipressen, da den i september måned udkom pa dansk. I bogen "Bedrageriet med Dodehavsrullerne" (af l\ilichael Baigent og Richard Leigh) hævdes det nemlig, al den virkelige sandhed om dodehavsrullerne og deres betydning med lorsæt er blevet undertrykt af de katolske forskere, som fik til opgave at udgive hovedparten af teksterne. Af frygt for at det fulde kendskab til Qumranteksternes indhold ville lå den kristne kirkes tro til at vakle, skulle Vatikanet qennem disse forskere have søgt at hindre udgivelsen af de mest kompromitterende tekster for kirken. Angiveligt skulle del tremgå at de endnu ikke offenlliggjorte ruller, at den kristne menighed havde sine rødder isamfundet ved DØdehavet, og at de centrale kristne grunddogmer i virkeligheden stammede f ra Oumran. Mange dagbladsanmeldere al bogen har taget denne "komplotteori" lor gode varer. Og man kommer ikke uden om, at bogen journalistisk set er velskrevet. Nok er det rigtigt, at udgivergruppen har været ualmindeligt længe om at få de resterende tekster offentliggjort. [,4en teorien om et katolsk komplot er uden hold ivirkeligheden. Stort set alle kompetente forskere har afvist den som komplet nonsens. Dette fremgår f.eks. af. at nogle af de heltigste kntikere af udgivergruppens langsommelighed har været - netop katolske Qumranforskere med stærke bånd til Vatikanet. Jeg tænker på folk som Flobert North og Joseph Fitzmeyer. Dertil kommer, at bogen allerede nu er forældet. Da den udkom i England i 1991, var en lang række dødehavstekster endnu ikke tilgængelige for offentligheden. Dette blev imidlertid ændret allerede få måneder senere som følge al lorskeres vedholdende kritik af udgivergruppens langsommelighed. I

dag er alle kendte tekster gjon tilgængelige for alle forskere, enten i trykte tekstudgaver eller som fotografier af teksterne. Desuden foreligger en indholdslortegnelse over de tekster, hovedsagelig fragmenter, som endnu mangler at blive udgivet. Disse planlægges udgivet senest i 1997. I dag at tale om, at en stor sterne skulle del al tekvære unddraget

offentligsavner derf or

heden, enhver basis. Alligevel bliver bogen udgivet på dansk uden den fjerneste notits om, at forholdene har ændret sig radikalt siden sommeren 1991 Bogen er ofte decideret vildledende. Den skaber f.eks. det indtryk. al de ikke-offentliggjorte tekster er mere eller mindre hele skriftruller. På ingen måde! De henved 500 tekster fra hule 4, som den katolsk dominerede gruppe fik ansvaret for at udgive, består for en stor del af bitte små traqmenter. som er særdeles vanskelige at sætte rigtigt sammen og tyde. Hvad så med fodatternes tese om. at den første kristne menighed ivirke.

ligheden opstod i Qumran? Her bygger de på den omstridte jødiske lorsker Robert Eisenmans teorier. Eisenman mener, at en del af dødehavsteksterne er blevet dateret alt for tidligt, og at de snarere blev nedskrevet efter vor tidsregnings begyndelse og helt frem til underjødernes oprør mod romerne 66-70 e.Kr. De allerfleste forskere daterer imidlertid de vigtigste tekster til år 200-0 f.Kr. Dette gør man ud fra blandt andet en palæografisk analyse, det vil sige en analyse af skrivemåden. En uafhængig kulstof-14 undersøgelse a 1991 at visse teksters alder har bekræftet den palæografiske datering. Det betyder, at de centrale skriftruller omtaler forhold ijødefolket i det 2.-1. århundrede f. Kr. og ikke efter Jesu tid. Desuden optræder hverken Jesus, hans bror Jakob eller Paulus i dødehavsteksterne. Eisenman mener ganske vist at kunne finde skjulte hentydninger til dem. Men hans teori bygger for en del på hans egne spekulative rekonstruktioner af tekster, som er meget istykker. Og det er videnskabeligt ikke en særlig sund f remgangsmåde. I modsætning til, hvad Baigent og Leigh giver indtryk af, står Eisenman da også alene med sin for ståelse af forholdet mellem Oumranteksterne og den første kristne kirke. lngen af de tekster, som siden 1991 er blevet gjort tilgængelige gennem fotografier, stØtter Eisenmans tolkninger. Bogen giver på mange måder et aldeles vildledende billede af de vigtige tekster, som blev fundet ved Dødehavet. Hvorfor forlaget Lindhardt og Ringhof har villet lægge navn til et sådant makværk, er en gåde.

Michael Baigent og Richard Leigh: BEDBAGERIET MED DØDEHAVS. HULLERNE

Lindhardt og Rinqhol 1993


*rrhøosrt^[[erne Testqvnerr-

;;Ny

Direkte forbindelse? Al Ole Andersen hulerne omkring Qumran er der lundet dele af omkring 800 skriftruller. Noqle lå ruller er forholdsvis intakte. mens der kun er bevaret fragmenter af de allerfleste ruller. Skriflrullerne kan efter deres indhold inddeles i fire typer: 1. Gammeltestamentlige skrifter. For eksempel 34 forskellige alskrifler af Salmernes Bog. Der er fundet afskrifter af alle bøger i Det gamle Testamente bortset fra Esters Bog (og nu er der tilmed et rygte om et ikke-offentliggjort fragment, der skal stamme fra en forudgave af Esters Bogr).

2. Skrifter fra Qumran-menigheden selv. For eksempel " N/enighedshånd-

Dodehavsrullerne er afskrevet i perioden 250 f.Kr. - 68 e.Kr. Skrifterne er altså for og samtidige med begivenhederne i Ny Testamente. Det rejser selv folgelig sporgsmålet, om nogle af NT's personer skulle være omtall r dodehavsrullerne. I Qumran-menighedens egne skrif ter omtales nogle personer, der har spillet en vigtig rolle i menighedens historie. Menighedens leder og (maske) stifter kaldes " retfærdighedens lærer", mens to af menighedens modstandere omtales som "den onde præst. og "løgnens

mand".

Amerikaneren Robert Eisenmann mener, at retlærdighedens lærer er Jakob (Jesu bro0, den onde præst er den iodiske ypperstepræst Ananias (omk. 47-59 e.Kt.t. og logneren er Paulus.' Australieren Barbara Thiering mener, at retlærdighedens lærer er Johannes Doberen, og at både den onde præst og logneren er betegnelser for Jesus' Så qodt som alle andre forskere (hvad enten de er jøder, kristne eller ikke-religiøse) afviser disse teorier. Teorierne kræver nemlig, at Qumran menighedens skrifter et folattet log ikke blot afskrevet) efter år 30-40 e.Kr. Og det strider mod den almindelig aner >

L:i;;i

bogen" (1QS) og "Takkesalmerne. (lQFl). I en række tilfælde er det vanskeligt at afgøre, om en tekst er forfattet imenrgheden eller blot har fundet vej udefra ind i menaghedens bibliotek. 3. Andre antik-jødiske skritter (altså skrifter, som enten er forlattet af jøder, der ikke hørte til Qumran-menigheden, eller som er ældre end menigheden). For eksempel er der fundet afskrifter af det pseudepigrafiske værk 1. Enoksbog (dele af 1. Enok er skrevet allerede idet 3. årh. f.Kr.).'? 4. lkke-litterære skrifter. For eksempel konlrakter og lorskellige lister. I alt er der fundet fragmenter af omkring 30 ikke'litterære ruller.:r De lorskellige typer skrifter er vigtige på hver deres måde. Men når det gælder forholdet til Ny Testamente, er det især Oumran-menighedens egne skrifter, der er interessante.

''"

: :' ai

.lirt"n 11n'i'.'l1r$l \arA1{ .rtt.E 1';. sli ! r t '-

nr.lr!'rFr 1l

Udsnit af kolonne lft den storc Esajas-rulle (lols'), det blev fundel i hule 1 i 1917. Den midterste spalte på bi edet et Es 11.12-14.1, bl.a. med ordene: Gud er min lrelse, jeg er tryg, jeg lry/gtet ikke, fot Herrcn er min stytke og lovsang. han blev min frelse (linie 7-B) (Foto: Werner Braun)

til


kendle dalering af rullerne ved palæograll (handskriftens form). En kulstof-14 analyse fra 1990 pa 14 forskellige tekster bekræftede i de fleste tlliælde den palæograf iske datering." Samtidig slri der disse teorier pa en lang række punkter bade mod NT, mod dodehavsrullerne og mod andre historiske kilder (f.eks. Joselus). Der er derfor udbredt enighed om, at NT s personer rIke er omlall dodehavsrullerne - ligesom de allerfleste andre religiose og politiske ledere i lsrael i daliden heller ikke er det! Noget helt andet er, at Jesus uden tvivl har kendl til Qumran-menigheden, og at Johannes Doberen maske kan sin have hafl forbrndelse med den 'nden oftentlige fremtræden./ Noget tyder ogsa pa. at personer lra oumran menrgheden kan have sluttet sig til de torsie iodekristne efter pinsedagen.s

retning i perioden for og samtidig med NT. Det giver en særdeles vigtig baggrundsviden lor forstaelsen af NT og NT's tid. Konkrel betyder det, at en række ord og udtryk i NT bedre kan forslas. fordi vi nu kender en tilsvarende sprogbrug fra Qumran. Af samme grund er del for eksempel idag vanskeligere at hævde, al Johannesevangeliet er rent hellenistrsk - dodehavsrullerne viser. at en lignende sprogbrug har været brugt ien jodisk menighed iJudæa. Det storste bidrag, skriftfundene ved Qumran har ydet forståelsen af NT, er nok, som Vanderkam konkluderer, at de viser, at den €eldste kirke var langt mere jodisk i bade tro og liv, end man tidligere har antaget.'1

Sammenligning

Noter:

Selvom dodehavsrullerne ikke nævner Jesus, Johannes eller Paulus, er der mange lighedspunkter mellem rullerne og NT. For det lorste er der ligheder i sprogbrug. En række udtryk, der er kendt fra NT, findes også i rullerne. For eksempel bruger NT undertiden et græsk ord for de mange i en mere teknisk belydnrng om den kflstne menrghed (f.eks. ApG 15,12+30). Det tilsvarende hebraiske ord bruqes i rullerne om Qumran-menigheden.e For det andet er der ligheder i teologi. Qumran-menighedens forståelse af menneskets bundethed isynd kommer tæt på Paulus' forståelse (og står i modsætning til andre grupper i datidig jødedom). For det tredje ligner menighedslivet i den første jødekristne menighed på f lere punkter Qumran-menigheden.'0 Samtidig er der dog også nogle afqørende forskelle pa rullerne og Nl For eksempel adskiller NT's forkyndelse at Jesus tra Nazaret som Messias srg klart fra Messias-forventningen i Qum-

1. T. Elgvin: Dodehavstullerne og menigheden bag dem (Ordet og lsrael nr.

.

ran.

Bidrag til NT-læsning Dødehavsrullerne giver et levende indblik iteologi og menighedsliv ien jødisk

I,

1992 pp. 234 243) p. 237. 2- Ang. Qumran ltagmenter al 1. Enok se: O. Andersen: lsrcel og folkene i antik, jodisk eskatologi (Kobenhavn 1989) pp.4-

5ogll

12.

ot Editorc Hatd at Work on Variety ot Texts

3. Emanuel Tov: Expanded Team

(Biblical Archaeology neview 18/4 (1992) 75) p.69.

pp.69,72

4. Eisenmanns teoi udqor kernen i Michael Baigent og Richard Leigh: Bedrageriet

med Dødehavsrullerne (Kobenhavn 1993).

5. Barbara Thie ng: Mennesket Jesus. En ny fotTolkning af dødehavsrullerne (udhommet pa dansh t lanuat 1994) Jf. ogsa u d se n d e lse n D øde hav s ru I I er nes hem m elighed, sendt i TV2 den 21.11.93. 6. G. Bona (m.fl.): Badiocarbon Dating

ot the Dead Sea Scro4s ('Atiqot XX

(1991) pp. 27-s2). 7. O. Betz: Was John the Baptist an Essene? (i H. Shanks (ed.): Understanding the Dead Sea Scrolls, New York 1992 pp. 205 214). 8. T. Elgvin (op.cit.) pp 242-243; O. Betz og

B. Riesner: Jesus, Qumran und det Vatikan (GieBen 1993) pp. 169-185. 9. J. C. Vanderkam:The Dead Sea Scrolls and Christianity (i H. Shanks (ed.): Understanding the Dead Sea Scrolls, New York 1992 pp. 181-202) pp. 186-187. 10. Eks. gives iJ. C. Vanderkam (op.cil.)

pp.

193t1.

11. J. C. Vanderkam (op.cil.) p. 201.


Tel 4, 1993