Page 1

o

Arets arkæolog: En gravko? Af Jan Mortensen

"l dug Jezreel (x2) as you see (x2)

can you guess who I am? (x2) JcB (x2)" ådan lØd det på melodien "Mester Jakob" fra 80-90 trætte, glade og mætte volontører efter en velsmagende festmiddag til den sidste store udgravningsfest på Tel Jizreel i sommers. Sådan havde en volontØr - let ironisk sammenfattet sæsonens udgravning på vers. En "JCB" er på godt gammelt dansk: en gravko. Og det er laktisk ikke helt løgn, at det var en gravko, der bidrog med det vigtigste og mest opsigtsvækkende fund iår. lvlere om det siden. Fjerde sæson af den storstilede udgravning af Akabs residensby, Jizreel, er nu overstået. Endnu engang sprængle Jrzreel alle forventnrnger. Både David Ussishkin og John Wood head omtaler 1993-seesonen som den hidtil bedste - både hvad angår de arkæologiske resultater, atmosfæren på udgravningen, det sociale samvær, det praktiske forløb og volontørerne - kort sagt: det hele.

-

Årets mål Der var fire hovedformål for udgravnin-

gerne idenne sæson: 1. Det første mål var at finde ud af, hvor stor kongebyen var. Hjørnerne mod nordøst og sydøst er fundet. så man mangler bare at finde vesl-enden af byen for at kende dens udstrækning. Derfor har man lige srden udgravningernes start i 1990 ledt efter vestmuren. Da man åbnede søgegrØften i område A (se kortet på side 2) i 1990, var det fordi man regnede med der at linde det vestlige hjørne. Hvis hjørnet lå der, ville fæstningsværket måle 70 x 140 meter. Og det er samme scala (1:2), men lidt mindre,

Byponen Ikong Akabs kongeby blev lundet isommerens udgravninger på btlledel ses dansketen Eli Nielsen ved ponens sydvestlige "arm . (Foto: JM)

end akropolis'en iden daværende hovedstad Samaria (89 x 178 m.). Men udgravningerne i område A afslørede allerede i 1990, at muren fortsatte mod vest. Byen var altså større end antaget. I 1991 åbnede man derfor område F. l\4åske havde Akab bygget efter scala 1:1, det vil sige 140 x 140 meter. l\,4en sidste år fandt man også her fortsættelsen af murene! Jizreel må have været enormt stor. Men hvor stor? det var spØrgsmålet i år. 2. En af de løse ender fra sidste år var "port-området" (område A). I en lavning mellem område A og område F fandt vi sidste år nogle meget forstyrrede iernalderlaq med resterne af, hvad der kunne tolkes som dele af en port. Beviserne på, at det var en port, skulle findes iår. 3. For at få et indblik i, hvad der er

Tel Jizreel. På

at finde inde midt på tellen, blev der i år åbnet et nyt område midt på tellen.

Før udgravningen begyndte, havde et hold forskere brugt en såkaldt "geo-radaa' på stedet, og den havde sporet massive mure knap en meter under overfladen. Udgravningen skal således også bruges som en test af detle højteknologiske hjælpemiddel - om man

Årets arkæolog: En

gravko?

lsraelitternes erobring al byen

side

Ai

1

side 5


+

\

F

l

G)i -*

t

)^ -

(

I

rl

__-,>-_J-

\)\ \. ) l\""u \ ar!:3 \.1

t;

4

L

rl

,1'

i.<

t\ -.S l"

11

I

@'l

) ..\

'(

r(

\

of,

)

IJ .- i,

<:)

I

'.lil

)

n6-f

( (

,i -!i

a

(

n-7

\ I

\ E/

:it

tår ;-l: F.l

'\ m€ il

@

t-

:1_1 rj

O)t

t I

C

),n H4l,'

\

tl

)

Plan over Tel Jizreel. Område D og B dække( byens nordøstlige og sydøstlige tån. I den vesthge del af omrade A ses poftanlæggel, som er udaravet i år. I område E ligger korcfarcrkirken på tværs al kong Akabs voldgrav. Omede G er det nyåbnede omåde midt på te en.

skal overveje at anvende det i fremtiden.

4. Endelig skulle udgravningen af korsf arerkrrken fortsætte (område E).

Årets resultat Hvordan gik det så i praksis - nåede vi målene? Lad os se på resultaterne for hvert af de tire områder: 1. SpØrgsmålet om den vestlige udstrækning af Akabs enorme byggeprojekt har længe været en gåde. | år skulle vi finde et svar. Ingen var særlig interesseret iat åbne en ny søgegrøft længere mod vest, fordi man så ville bevæge sig ind på det område, hvor resterne af den arabiske by Zef in ville besværliggøre udgravningen. I stedet lik man den geniale ide at lorsøge at følge voldgraven. Hvor der er voldgrav, er der vel også bef æstning! Kommunen stillede en fintarbejdende gravko til rådighed, og så gik eftersøgningen igang. Små grøfter blev åbnet for hver ca. 25 meter. Som dagene gik, steg vores vantro: den kan da ikke blive ved med at fortsætte! Efter en uges tid blev hjørnet fundet ikke mindre end 350 meter (lll) fra det østlige hjørne. Endnu engang måtte vi revurdere vore teorier om Jizreels størrelse. Det er nu bevist, at Akabs kongeby dækkede hele tellens areal. Da det blev klart, åbnede en ny mulighed sig: at voldgraven også fandtes på den vestlige side. En kibbutznik fra Kibbutz Yizreel har ar-

gumenteret for dette siden udgravningens start uden at vinde gehør. Kort før sæsonens slutning blev hans synspunkt bekræftet - den føromtalte gravko afslørede kanterne al voldgraven nord lor korsfarerkirken. Mest interessant var dog Iundet al den inderste kant al den vestlige voldgrav iforbindelse med udgravningen af korsfarerkirken. lvlan har længe undret sig over, at kirkens fundamenter ligger så dybt. lndtil videre har man langs ydersiden af kirken gravet 4,5 - 5 meter ned under kirkens gulvniveau uden at nå bunden! lmidlertid gravede man iår i en del af klrkens apsis og stødte her på klippegrund umiddelbart under gulvovertladen - men kun et kort stykke: heretter går klippen pludselig lodret ned. Med andre ord kan vi nu konstatere, at korsfarerkirken er bygget i/på jernaldervoldgravenl Derfor måtte man ikorsfarertiden grave så dybe fundamenter undtagen lor kirkens apsis, som ligger på den gamle voldgravs kant. lvled Iundet af den vestlige udstrækning kan vi nu give et kvaliliceret bud på byens omfang. Hvis fæstningsværket følger samme princip i vest som iøst, har området inden for murene veeret ca. 145 x 320 meter, i alt et areal på 46.400 kvadratmeter. 2. Det andet mål var udgravningen af ponområdet - og her lå hovedindsatsen i år. I alt blev der åbnet 17 squales, dvs. udgravningsfelter, ud over de 7,

der allerede blev udgravet sidste år. Op til 54 volontører arbeidede på høitryk i dette område. På trods af at jernalderlagene er blevet meget forstyrret af senere tider, landt vi endelig beviserne for, at det virkelig var porten, der blev fun-


det sidste år. Alt tyder i øjeblikket på, at der er tale om en "f ire-kammer-poft" (se illustrationen), der er typisk for denne periode af jemalderen. Der er dog stadig mulighed for, at der kan veere tale om en "seks-kammer-port'. Porlområdet bryder en smule med det billede, som vi ellers har af konstruKionsmetoden på Jizreel. I modsæt ning til den røde lerjord, som udgør konstruktionstyld mellem murene andre steder på tellen, har man i portområdet anvendt jord fra senbronze-lag fundet et eller andet sted i nærheden - et vidnesbyrd om, at der har været en senbronzebosættelse på Jizreel, som blev ødelagt af Akab under hans byggeprolekt.

Jernalderlagene ligger umiddelbart under overfladen, og de mange forstyrrelser har gjon det umuligt at drage nogen konklusion om, hvor gulvniveauet har været. Fremtidige sæsoner skulle gerne give os svaret på både størrelse oq gulvniveau. Itilknytning til portområdet havde vi regnet med at finde et tårnanlæg. lvlen vi nåede desværre ikke til noget entydigt svar på dette spørgsmå|. Det står klart, at en eller anden bygning støder op til kasematmuren (dvs. en dobbeltmur med hulrum) mod nord, men hvad det er. blev ikke afklaret. lmidlertid viste det sig, at en installation, som vi fandt sidste år. må være et slags dræn. som i en smal kanal fører fra den tilstødende bygning ned iet bassin, som skærer igennem kasematens indermur og videre ien smal kanal ud igennem ydermuren. Konstruktionen har ikke umiddelbare paralleller tra andre byer. 3. Det nyåbnede udgravningsområde midt på tellen (område G) afslØrede fØrst og fremmest byzantinske

IJdgnvningsfelterne ned resterne af bypoften ha kong Akabs tid (område A, set mod nord). (Foto: JM)

arkæologerne. lngen havde regnet med en by af disse dimensioner. Forsvarsværket i sig selv er en sensation - alene voldgraven er enestående for jernalderen! Og det er nu klart, at den torsvarer Jizreel både mod øst, syd og vest. Den er hugget ud i klippegrunden og er B-12 meter bred, 6-7 meter dyb (bunden er kun nået i område A) og cirka 160 + 350 + 180 (?) meter lang! Byggestilen svarer nøje til andre kongebyer fra samme tid, og selv om

Jizreel kun lå steder disker op med de samme flotte kvadresten som if.eks. Samaria, Megiddo og Hazor, er der uden tvivl tale om et gigantisk kongeligt byggeprolekt. Potteskår fra konstruktionslag og destruktionslag tyder på, at kongebyen Jizreel kun tik lov trl at stå icirka 50 år. Der er ikke mange spor af krig. Kun et enkelt sted er der vidnesbyrd om brand. Men byen er tydeligvis blevet ødelagt med overlæg. lor allerede senere rlern-

strukturer. De mange fund af byzantinske huse, potteskår og mønter over hele tellen, vidner om, at det sandsynligvis var i denne periode, at Jizreel var tættest befolket. l\,4an nåede doq ned til iemalderlag i enkelte udgravningsfelter i område G. Der blev fundet spor af gulve og husmure, men ikke nogen monumentale strukturer. Abejdet vil fortsætte her de kommende sæsoner. 4. Korsfarerkirken har mange spændende ting at afsløre endnu. I kommende sæsoner vl man prøve at tå et indblik r korslarerbyen omkring kirken.

Det mest spændende fund i området - ud over placeringen i voldgraven var givetvis en byzantinsk dørsokkel til en stor officiel bygning fundet 5 meter nede i udgravningsfeltet ved siden af kirken, dvs. i jernaldervoldgraven. i år

Konklusioner Jizreel har endnu engang overrasket

Skitse at bypoften som den sikkeft har set ud (de fundne rester et angivet med sort, og udgravningilelterne er markeret med en grå streg). Det et sandsyn gvis tale om en såkaldt 'fire-kammer-pot1', det hat lorm som to E'er anbragt over for hinanden. (1 .: JM)


1948) i ruineme fra den arabiske landsby. Og så blev der selvfølgelig fundet tonsvis af potteskår lra stort set alle perioder f ra tidligbronze og f rem til moder ne tid - med vægt på tidligbronze, senbronze, jernalder llB, byzantinsk, middelalderlig og arabisk keramik. Fundet af tidligbronze keramik overalt på tellen har givet stØdet til, at vi næste år åbner udgravningen af en kalkolittisldtidligbronze boplads ved Jizreel-kilden neden for tellen. Og så er der kun tilbage at nævne sæsonens absolut vigtigste resultat: Skandinavien vandt "iezreel lnternational Football Championship 1993"1 Beskadiget AstafteJigur fundet denne som' mer. Hovedetog benene mangler. (Foto: JM)

Jan Monensen dehog i årels udgravntng på Tel JEreel som "assistanl supervisor' i område A. Han er medlem af bestyrclsen for Selskab fot Bibels( Atkæologi. Udgevntngerne i 1990, 1991 og 1992 er beskrevet i henholdsvis TEL 1990 nr. 2: TEL 1991 nr. 3 og TEL 1992 nr. 3.

alderen har andre slået sig ned på resterne al den Ødelagte by. Fæstningsværket var allerede på dette tidspunkt så ødelagt, at det ikke blev genanvendt. Det bedste gæt er nok stadig, at det var Jehu, der i forbindelse med sit statskup i841 (2 Kong 9-10) ikke blot udryddede Akabs familie, men også lagde hans prestige-projekt, kongebyen Jizreel, i ruiner. Dette stemmer godt med beretningerne i Kongebøgerne, for efter

1

Aftenkursus om

''BI

BELEN OG ARKÆOLOG EN'' I

5 spændende mandagsaftener i København: 8.1

Jehus revolte hører vi ikke mere til Jizreel.

1.

15,11.

Småfund

Hvad er bibelsk arkæologi? v. adjunh Carsten Vang På udgravning i lsrael - om arkæologisk metode

v. stud.theol. Jan Mortensen

Også i år fandt vi en del fine småfund. Blandt de mere spændende ting er to flotte Astanefigurer og et vædderhovede i keramik - muligvis lra jernalderen. Andre speendende fund omlatter en jern-pilespids fra jernalderen, en benkam, vægte, f lintredskaber, spillebrikker, kværnesten osv. Også en hel del mønter blev fundet iår, bl.a. fra romersk, byzantinsk, korsfarer- og arabisk tid. Det største møntfund blev ironisk nok gjort af den føromtalte gravko. Under arbejdet med at finde den vestlige voldgrav fandt føreren en samling mønter lra den britiske mandattid (1917-

22.1

1.

Arkæologisk problemområde: lsraelitternes indvandring v. adlunkt Carsten Vang

29.11. Arkæologisk lys over

GT: Fra bosættelse til bortlørelse v. lektor Nicolai Winther-Nielsen

6.12.

Arkæologisk lys over NT: Jerusalem på Jesu tid v- sekretær Ole Andersen

Tid:

Sted:

Pris:

Alle aftener kl. 19.30 Dansk BibeFlnstitut (DBl), Frederiksborggade 18, København 150 kr. for alle fem aftener

Tilmelding: Senest 25.10. til DBI (lf. 33 13 55 00) Arrangør: Dansk Bibel-lnstitut og Selskab for Bibelsk Arkæologi

AXF-T

S

RADTO OG TV Nørresundby.

Denne flolte rogelseskrukke blev fundet i område B i 992 oq er nu reshureret. (Foto: JM)

Ttf. 98 17 31 67

ISRAELSMISSION lstaelsmiss onens avis rnformerer om mrssion blandt joder og formidler kendskab I I messianske joders vilkår.

Redaklor: Kai Klær Hansen. Avisen kan rekvreres gratis fra: Den Danske lsraelsmission Box 35. 607O Chrislianslelrl

II

74 56 22 33 Giro 3 05 45 00


ISRAELITTERNES

EROBRING AF BYEN N - ET BIBELARIGOLOGISK PROBLEM Af Carcten Vang, Menighedsfakultetet a Josva og israelitterne havde indtaget og ødelagt Jeriko, var tiden inde til et fremstød blandt de kanaanæiske byer oppe i bjerglandet. Den forste by på vejen op lra Jeriko var Aj. Josva forsøgte først at erobre denne by med en passende militær styrke, men det mislykkedes; ifølge Josvabogen især på grund af alvorlig synd hos 6n af israelitterne (Jos 7). I næste omgang gik Josva med hele haeren mod Aj, og ved krigslist fik han lokket As forsvarsstyrker ud af byen. så

han kunne smadre dem totalt og erobre den forsvarsløse by (Jos 8). Aj blev fuldstændig ødelagt (Jos 8,28) og gjort til en "øde ruinhøj" (en lel som grundteksten sigerl). lmidlertrd er der lra arkæologisk synsvinkel store problemer ved israelitternes erobring af Aj. Atstanden mellem den bibelske beretning og de arkæologiske lund er væsentlig større end ved Jeriko. Mens den fuldstændige ødelæggelse af Jeriko synes at vaere sket 100150 år før israelitternes ankomst', så havde Aj øjensynligt allerede ligget øde hen i henved tusind år, da Josva tog byen med list og brændte den af!

Aj = et'Tell? Stort set alle arkæologer mener, at den bibelske by AJ skal søges ved et-Tell, som ligger 3 km øst for den arabiske lokalitet Beitin (traditionelt opfattet som det bibelske Betel; se kortet side 7).

Et-Tell er senest blevet udgravet af amerikaneren Joseph A.Callaway f ra 1964 til 1972. Resultatet af hans omfattende undersøgelser er, at der på el Tell var en relativ stor og velbefæstet by i den første halvdel af det 3. årt.'? Denne by blev imidlertid grundigt ødelagt og forladt omkring år 2400 f.Kr. (dvs. 300 år før Abraham) og lå så ubeboet hen indtil ca. 1200 f.Kr., hvor en lille, ubefæstet landsby typisk for perioden blev bygget på toppen al ruinhøjen. Landsbyen eksisterede i de næste 150 år indtil ca. 1050f.Kr., hvorefter den blevopgivet. Byhøjen blev aldrig siden beboet igen.

Derfor: da Josva erobrede Aj og lod den afbrænde (omkring år 1400 f.Kr.), havde byen allerede været ødelagt og forladt siden år 2400 f.Kr.l Konflikten mellem disse arkæologiske fund og Jos 7-8 er overvældende. Den løses ikke ved at gætte på, at dateringerne af nogle lag måske kunne justeres. Tre andre teller i nærheden. som er blevet loreslået som alternative kandidater til det bibelske Aj, er også blevet grundigt undersøgt. l\4en resultatet er her endnu mere delinitivt. lngen af disse tre, Khirbet Haiyån, Khirbet Haiy og Khirbet Khudriya, har spor etter bebyggelse, som er ældre end græsk eller romersk tid. Den mest ligetremme løsning på denne bibelarkæologiske vanskelighed er, at man slet og ret har søgt Aj det lorkerte sted. Med andre ord: et-Tell kan /kke være det bibelske Aj. Det er ikke blot de arkæologiske fund, som passer ekstremt dårligt med lsraels indvandring. Også geograf ien omkring et-Tell hænger kun delvist sammen med det billede, som GT tegner af Aj og dets omgivelser. llølge 1. Mos 12,8 bygger Abraham et alter mellem Betel og Aj. Altre opførte man gerne på hØjdedrag eller bjergtoppe. Men mellem Beitin og et-Tell er der intet bjerg eller højdedrag, kun en dal med en lille høj mod nord. Det stemmer ikke med beskrivelsen i 1 Mos 12,8. Hvad mere er: Det er vanskeligt at finde et sted vest for et-Tell, hvor mange tusind

mand kunne ligge i baghold tæt på byen uden at blive set hverken fra Betel eller fra 4, sådan som det f remgår af Josvabogen (Jos 8,4.1 2-1 3). Ud fra Jos 18,11-13 skulle Betel (som ligger vest for Aj) befinde sig på grænsen mellem Etraims og Benjamins stammer. Men hvis Beitin er stedet for Betel, laver grænsen et unaturligt "knæk" mod nord. Den naturlige geografiske grænse mellem de to stammer må ud fra Josvabogen ligge noget sydligere end Beitin, hvilket flere geografer erkender. Dertil kommer, at etTell heller ikke har været beboet på de andre tidspunkter, hvor Aj ilølge Bibelen skulle være beboet. På Abrahams tid (1 N4os 12,8; 13,3) havde et-Tell allerede været forladt i mere end 300 år. Videre nævner Ezra- og Nehemiasbogen, hvordan der blandt de, som kom tilbage fra landflygtigheden, også var folk fra "Betel og Aj" (Ezø 2,28 og Neh 7,32). Dette indebærer, at Aj må have været beboet i hvert lald kort før landllygtigheden i 586 (dvs. den fase, som arkæologisk kaldes Jernalder ll). Hvis Ajja i Neh 11 ,31 er identisk med Aj, hvilket mange antager, betyder det, at Aj også eksisterede på Nehemias' tid (omk. 450 LKr.). [.4en el Tell ses ikke at have været beboet efter 1050 f.Kr. Der er ingen spor overhovedet efter bebyggelse fra Jernalder ll eller fra persisk tid. Resultaterne fra et-Tell lader sig med andre ord ikke forene med den bibelske skildring af Aj, hverken med hensyn til lsraels indvandring eller med hensyn til det øvrige bibelske vidnesbyrd.

Betels beliggenhed Men hvorfor holder de alledleste forskere da last ved, at et-Tell må være identisk med det bibelske Al? Hovedårsagen er nabobyen Betel. lfølge GT ligger Aj øst for Betel (1 Mos 12,8; Jos 7 ,2;8,9.121, men ikke langt f ra denne (Jos 12,9). Aj omtales altid i forhold til Betel. Har man derfor stedfæstet Betel, har man også Aj i nærheden. Og omvendt: må man sØge Aj et andet sted

il


end et-Tell eller dets umiddelbare nærhed, indebærer det tillige, at man må finde et andet sted til Betel end Beitin. Og det forekommer mange fodolkere umuligt.

Grundlaget for at identificere Beitin som det bibelske Betel er dobbelt: dels det arabiske navn Beitin og dels kirkelædrene Eusebs og Hieronymus' optegnelser vedrørende Betels beliggenhed. Den amerikanske topograf Edward Robinson var den første, som identificerede Betel med Beitin (i 1838). Han hæftede sig ved det arabrske navns stærke lighed med det hebraiske Betel. Nu er det et velkendt forhold, at gamle stednavne itidens løb kan skifte lokahlet. Sa forudsat, at navnet Beitin vir kelig skulle være en videreudvikling fra navnet Betel, siger det reelt intet om, hvorvidt Beitin stadig ligger på det sted, hvor Betel isin tid lå. Usikkerheden bliver ikke mindre af, at navnet Beitin først dukker op efter år 1800, og at stedet for det bibelske Betel havde været ukendt i 1400 år, da Robinson foretog sin identitikation. Dernæst baserede Bobinson sin identifikation på oplysninger hos kirkefædrene Euseb (269-339 e.Kr.) og Hieronymus (345-419 e.Kr.). De angiver placeringen af forskellige bibelske lokaliteter ud fra kendte orienteringspunkter i samtiden og ud f ra de romerske milesten ved hovedvelene. Om Betel skriver Euseb r sit værk Onomasticon (revideret af Hieronymus), al den lå "ved

den 12. romerske milesten fra Jerusalem på østsiden af vejen til Neapolis {det moderne Nablusl". Da Robinson afprøvede denne oplysning i 1838, vurderede han afstanden fra Jerusalem til Beitin ud fra den tid, det tog ham at ride strækningen på hesteryg. Han konkluderede, at Beitin lå iden rette afstand fra Jerusalem til at være Betel. Nu kommer man ikke uden om, at Robinsons metode til at male strækningen mellem Jerusalem og Betel var temmelig upræcis. Siden hans tid har man fundet flere af de romerske milesten på strækningen, herunder den 1., den 3. og den 5. milesten, sidstnævnte med inskriptionen intakt. Hvis man regner videre fra de fundne milesten, og hvis man måler 12 romerske mil med kilometertæller fra centrum i det gamle Jerusalem, når man f rem til, at Beitin ikke ligger 12, men snarere 14 romerske mil fra Jerusalem. Robinson målte med andre ord for langt. 12-milestenen må have ligget i eller omkring den arabiske bebyggelse eFBireh (en del af det nuværende Bamallah). Står Eusebs og Hieronymus angivelser til troende, må Betel søges i eller omkring el-Bireh. Begge kirkelædre var dybt fortrolige med landet, de angiver gentagne gange den samme placering for Betel, målt både fra Jerusalem og tra Neapolis. og deres afstandsangivelser til andre lokaliteter i området, t.eks. til Ramah og Gibeon, har vist sig at være rigtige. Der er således god

grund til at fæste lid til deres oplysninger. Endvidere beskriver en kristen relsende. Egeria. der besøgle Palæstrna det 4. årh., hvordan der lå en landsby 28 mil syd for Neapolis, kaldet Bethar. 1 mil sydligere lå det sted, "hvor Jakob sov på vej hjem fra Mesopotamien [Betell". 12 mil længere mod syd kom man så til Jerusalem, skriver hun. Denne oplysning giver god mening, hvis Betel lå i eller ved el-Bireh. Omvendt: Beitin passer dårligt med disse oplysninger. lordi der ikke er nogle ruiner nord for Beitin, som svarer lil det Bethar, som rfølge Egeria skulle ligge en mils vej nordligere. l\/leget tyder således på, at Betel må søges omkring el-Bireh og ikke ved Beitin. Dette vil i øvrigt stemme godt med de geografiske oplysninger i Jos 18,1 113, for el-Bireh ligger på linje med de øvrige grænsebyer, som omtales i den I

sammenhaeng. El-Bireh er aldrig blevet udgravet, og

den politiske meget betændte atmos-

lære på stedet gør det umuligt for nuværende at foretage nogen udgravning. Man har foretaget en foreløbig overfladeundersøgelse af potteskår på det højeste punkt ieFBireh (Ras elTahuneh). Den viste, at stedet har været beboel ide allertleste arkæologiske perioder, herunder næsten alle perioder, hvor Betel er nævnt i GT. el-Bireh har derfor været en betydelig by; det kan være det bibelske Betel. Nogen arkæologisk bekræftelse er det dog umuligt at give.

Ai = Khirbet Nisya?

C. A. Wilson: KLASSISK RUNDREJSE . 11 DG

ARKÆOLOGIEN OG BIBELENS PÅUDELIGHED

2619: Aase

KLASSISKMINI-8DG 17l10:

144 sider, 1982, nu

...2Or' + porto

og Per Weber (10 dg)

21110: Noomi og Jørgen Trihøj

N4.

Skov og Erik Pedersen

KLASSISK M. SINAI 4/'1'1: Tove og Jørgen B. Jensen

I MOSES FODSPOR 1

1/9: Hanne og Jakob Zeuthen

ISRAEL OG JORDAN 15/9: Merry og Carsten Vang

Stort udbud aI rejser til lsrael Rekvi16r vort sommerkatalog

Kildevangen 8, 8382 Hinnerup

86 98 79 12

Hvad så med Aj? David Livingston, som gennem mange år har arbejdet med spørgsmålet om placeringen af Betel og Aj, har grundigt undersøgt området øst for el-Bireh. Han loreslår en lille ruinhøj Khirbet Nisya,1/, km øst for el-Bireh, som det sted, hvor det bibelske Aj kan have ligget. De geografiske lorhold passer for trinligt til de bibelske beretninger. Mellem el-Bireh og Khirbet Nisya er der et højt bjerg et-Tawil (betyder "Det Høje"), hvor det giver god mening, at Abraham kan have rejst et alter "mellem Betel i vest og Aj i Øst" (1 Mos 12,8). Bjerget kan desuden danne et ypperligt skjulested for et baqhold på mange tusind mand. Nord for Khirbet Nisya er der en dyb dal (Jos 8,11-13). Denne dal løber ud i Wadi Suweinit, hvorigennem der er direkte adgang til og fra Jeriko 0f. Jos 8,10). Skildringen i Jos 8 af slaget ved Aj giver fantastisk god mening i terrænet omkring Khirbet Nisya. David Livingston har udført adskil-


N

t

Beitin et-Tell RAMALLAH el-Bireh Khirbet Nisya et-Tåwil

,

JERIKO

,-.52rør.oZ

WadiQilt

Traditionelt identificeres Aj med et-Tell, men spørgsmålet er, om Aj ikke snarere skal søges

ved Khirbet Nisya.

lige korte udgravninger på Khirbet Nisya siden 1979. Desværre har stedets beboere gennem mange århundreder qenbruqt ældre byqgematerialer, sten m.m. til at lave terrasser. Derved er de oprindelige beboelseslag blevet totalt lorvanskede. hver ny bebyggelse e' blevet opført direkte på klippen, og meget få bygningsrester ligger på deres oprindelige plads. Khirbet Nisyas udviklingshistorie er dedor ganske vanskeliq at aflæse. Livingston anlø rcr, aI udgravningerne har frembragt mange af de karakteristiske potteskårstyper f ra Tidligbronze l, l\ilellembronze llA-8, Senbronze lA, Jern I og især Je'n ll. persrs\ trd. romersk tid og senere. Da israelitterne tog landet, var der altså en kanaanæisk by på stedel. Og denne by er bebygget i

de samme perioder som Bibelens Aj. Fra Senbronze I B og ll (1400-1200 f.Kr.) synes lundene af potteskår at veere noget mere sparsom. Om dette skyldes et brud i bosættelsen i perioden eller israelitternes rndvandring (ca ar 1400), er det for nuværende umuligt at sige. lnteressant er det, at der er et "hul" ifundene af såvel keramik som mønter fra slutningen af det 1. årh. e.Kr. til ca 350 e.Kr. Euseb skriver netop omkring 330, at Aj på hans tid var tor-

derfor til dato heller ikke fundet spor efter evt. destruktionslag fra Senbronzealderen. Josva lader som bekendt Aj afbrænde (Jos 8,1 9.28). Dernæst har man ikke kunnet finde rester efter mure og byporte. Da Jos 7,5 omtaler en byport, må byen nødvendigvis også have værel befæstet. Men intet spor efter bymur m.m. er til dato dukket op. Senere udqravninger kan måske finde dem. Disse problemer kan forklares ud

ladt.

fra erosion, menneskelig byggeak' tivitet, som har odelagt vidnesbyrd om tidligere byggefaser, og omf attende konstruktion af terrassemure i det 5. og 6. årh. l\,4en samtidig gor disse problerner del vanskeligl med srkkerhed at identificere Khirbel Nisya som Aj.

Dog rejser Khirbet Nisya også nogle arkæologiske problemer, hvis den skal jævnføres med Aj. To af disse skal omtales her. Der er ikke fL,ndet væ sentlige bygningsrester, som er ældre end græsk tid (undtagen et par mure fra Jernalderen), siger Livingston!. Der er


Konklusion

lores som tegn på, at israelitternes ind-

el-Bireh og Khirbet Nisya giver et bedre bud på Betel og Aj end Beitin og et-Tell. De geografiske og topografiske forhold omkring Khirbet Nisya går godt ispænd med Bibelens skildringer af Aj. el-Bireh alias Betel stemmer med oplysningerne hos Euseb, Hieronymus og Egeria. Og arkæologrsk er Khirbet Nisya tydeligvis beboet inæsten alle de perioder, hvor Aj omtales i GT (kun for Abrahams tid savnes arkæologisk materiale). I modsætning hertil har et-Tell overhovedet ingen spor efter bebyggelse fra Mellemog Senbronzen (2000-1200 f.Kr.) og fra tiden efter 1050 f .Kr. Den manglende beboelse på et-Tell på Josvas tid ([,4ellembronze ll B / Senbronze l) kan derfor ikke længere an-

vandring ma regnes som uhistorisk. Fremtidige arkaeologiske fund på Khir bet Nisya kan så forhåbentlig enten bekræfte eller afkræfte, om ruinen gemmer på resterne af Bibelens Aj.

Note,'; 1. Problemet skyldes efter alt at

domme en

leldalenng at odelæggelseslagene. se min adthel Erobrede isrcehnerne en ode tuinhoj?". TEL 1993, nL 2. 2. Byen havde en udstrækning på 11 ha. 3. Dog fandt man i 1990 et par store util hugne sten, som synes at ligge på deres opindelige plads og al stamme fn en byg

ningskonstruktjan lra kanaanalisk tid.

Litteralur: Joseph A. Ca away,

Ai,

i: Encyclopedia ol

Archaeological Excavations in the Holy Land bind I (udg. Michael Avi-Yonah), Ox' lord 1975. side 36-52. David Livingston, Location of Biblical Bethel and Ai Reconsidered. Westminster

Stort udbud at rejser til lsrael Rekvi16r vort sommerkatalog

Theological Jounal33, 1970, side 20-44. David Livingston, Traditional Site ot Bethel Questioned, Westminster Theological Journal 34. 1971 side 39-50. David Livingston, Where is Bethel and Ai?, Achaeology and Biblical Research 1, 1988. side 24-34. David Livingston, The 1987 & 1990 Excavations at Khirbet Nisya, lsrael, Near East Archaeological Society Bulletin NS nr. 35, 1990, side 2-19. Anson F. Rainey, Bethel ls Sti BHnN, Westminster Theological Journal 33, 1970, side 175-188.

N/ILSIT NIJTITIEIB T]I)KOIIMEIT UIDT I DECEIIIIDII

IIL.A. OM ITET DITAIIAIISKE ANGIIDII IDA IÅKIStr I 7OI I'.KIL LåLS

Tel 3, 1993  

Månedsmagasinet TEL

Tel 3, 1993  

Månedsmagasinet TEL

Advertisement